SUNDERE
JUL
24
SUNDERE
JUL
24 proteinrige, low carb og glutenfri opskrifter
Indhold
Forord 7 Hvorfor sundere jul? 9 Gear og Grej 11 Hvorfor proteinpulver? 15 Erstatninger 17 Indkøbsliste 19 Juletrøfler Trøfler med kanel-sukker 23 Snebolde 25 Pebernøddekugler 27 Julekager Kanelkage med kaffeglasur 31 Julebrunkage 33 Honningkage med smørfyld 35 Julekage med karamel 37 Juleklassikere Brunkager 41 Havregrynskugler 43 Pebernødder 45 Æbleskiver 47 Jødekager 49 Peberkager med glasur 51 Brændte mandler 53 Honninghjerter 55 Marcipankonfekt 57 Vaniljekranse 59 Blød nougat 61 Varme drikke Chai-latte 65 Varm chokolade 67 Og lidt mere... No bake honningkage-bites 71 Crispy kanel-nøddebrud 73 Brunkage-proteinbar 75 Kandiserede æbler 77 Forhandlerliste 79 Tak 81 5
Forord Proteinopskrifter.dk er en madblog, jeg startede i slutningen af 2012, efter igennem et stykke tid at have bombarderet mit private netværk på Facebook med proteinrige opskrifter. Jeg ville ikke blive ved med at belemre mine venner, men kunne se, at der var en generel interesse for opskrifterne, så jeg oprettede en blog og kort tid efter en Facebook side. Herfra gik det stærkt, og i dag stortrives både blog, Facebookside og Instagramprofil og tidligere på året udgav jeg bogen #proteinopskrifter. I skrivende stund sidder jeg her, søndag eftermiddag, og gør resten af denne julebog færdig, efter en nat med specialeskrivning til kl. 5. Jeg fik nemlig den glimrende ide at lave denne bog sideløbende med, at jeg skriver mit speciale færdigt. Jeg har fået at vide et par gange i mit liv, at jeg er tidsoptimist og jeg begynder at tro, at der er noget om snakken. Jeg kunne heller ikke klare opgaven alene og derfor fik jeg hjælp af min dygtige partner in crime, Celestine, som har bidraget med opskrifter og uvurderlig hjælp hele vejen igennem. Vi håber meget I tager godt imod bogen, for der er blevet slidt for at få den færdig til december måned, for at give muligheden for en lidt sundere jul. Denne julebog indeholder opskrifter til næsten alle; mange af opskrifterne er glutenfrie og kan laves laktosefrie med et par simple udskiftninger. Der er også low carb opskrifter og som udgangspunkt vil opskrifterne have et højt indhold af mættende protein og en god portion fibre. Det overordnede formål med bogen er at præsentere nogle sjove, velsmagende og sundere alternativer til alle julegodterne, uden at gå alt for meget på kompromis med smagen. Tilblivelsen af denne bog betyder ikke, at vi mener man derfor skal afskære alle de traditionelle opskrifter; dem skal der også være plads til.
7
8
Hvorfor sundere jul? Sundhed i forhold til kost er efterhånden et lidt udvandet begreb, da alle definerer det forskelligt, alt efter hvilken slags kost de bekender sig til. Hvad en paleo-tilhænger opfatter som sundt er med al sandsynlighed ikke det samme, som hvad en vegetar gør. Der er muligvis overlap, men helt sikkert også uenigheder. Og kigger vi på hvad en typisk fitnessudøver indtager og anser som sundt, vil det helt sikker divergere fra hvad en LCHF’er definerer som sundt kost. Vi definerer alle sundhed som noget forskelligt og lige pludselig kommer det til at handle mere om tro, end generel videnskabelig konsensus.
denne bog ikke en opfordring til at droppe al julemad og julegodter; det skal der også være plads til. Det skal heller ikke være en måde at maskere dårlig samvittighed på, for man bør aldrig opleve dårlig samvittighed i forbindelse med mad. Det skal ses som nogle alternativer, der måske kan give lidt ekstra plads i madbudgettet og for nogle kan det måske hjælpe med at holde lidt bedre styr på vægten henover julen. Vi har lavet denne bog, fordi vi begge elsker at ’food hacke’ og lave opskrifter der traditionelt set opfattes som usunde, bruge nogle bedre råvarer, og vende ernæringsfordelingen på hovedet, uden at gå alt for meget på kompromis med smagen. Dén udfordring er en af de primære årsager til, at vi fortsætter med at udvikle denne slags opskrifter.
Vi kan dog fortælle hvad vi grundlæggende forbinder med sundhed: masser af grøntsager samt protein og fedt fra gode kilder - gerne mest økologisk, at drikke nok vand og få nok søvn. Er de ting opfyldt, så føler vi os for det meste ganske sunde. Sundhed betyder også frisk luft. Det betyder motion. Det betyder også latter og samvær med venner, kæreste og familie. Det er at være i stand til at slappe 100 % af. Og det er at kunne snuppe en cocktail eller spise en burger, uden dårlig samvittighed. Så sundhed for os er række af ting, som fungerer synergetisk og er dynamiske, hvor kosten er én del af det. Så hvorfor titlen sundere jul? Fordi vi først og fremmest godt kunne lide titlen og dernæst fordi det alt andet lige er opskrifter, som er lidt bedre sat sammen rent ernæringsmæssigt end de traditionelle af slagsen.
Det et dog vigtigt for os at påpege, at bogens opskrifter er sundere alternativer og ikke 1:1 erstatninger af klassisk bagværk. Bager man med de ingredienser og den energifordeling, vi gør, så vil der naturligvis altid forekomme en grad af smagsmæssig kompromis. Det betyder på ingen måde, at det ikke smager godt, men blot, at når alt kommer til alt, er det svært at hamle op med store mængder hvedemel og sukker. Men forventer man ikke en direkte erstatning, vil der åbne sig et helt nyt univers af virkelig lækkert og sundere bagværk, som forhåbentlig kan overraske skeptikerne (noget vi nyder at gøre jævnligt) og udrydde fordommen om, at sundere bagværk er = kedeligt.
En ting er dog sikkert; vi har ikke lavet denne bog, med intentionen om, at det er det eneste man skal spise i juletiden. Vi er begge modstandere af dogmer og derfor er
Vi håber derfor I vil synes om opskrifterne og samtidig have i tankerne, at en sundere jul, hverken behøver at betyde dårlig samvittighed eller en masse madrestriktioner.
9
10
Gear og Grej
11
Her er en kort gennemgang af nogle af de mere ’eksotiske’ ingredienser, jeg bruger i mine opskrifter. Jeg hører tit, at folk mener, det er dyrt, hvortil jeg næsten altid svarer: Kvalitet koster. Derudover skal man have in mente, at har man først investeret i nogle af produkterne, så holder de i virkelig lang tid og kan bruges til rigtig mange forskellige opskrifter. Man må også erkende, at ønsker man at bage på den måde, jeg gør (sukkerfrit, højt proteinindhold, højt fiberindhold osv.), så skal man have fingrene i et par semispecielle ingredienser. Jeg har været så heldig, at jeg har fået muligheden for at udvikle en helt produktlinje i samarbejde med Bodylab. Den hedder Bodylab Superfoods og jeg har været med i hele processen, for at sikre mig, at produkterne er af den kvalitet jeg ønsker de skal være. I den produktlinje finder I de forskellige nøddemelstyper, sødemiddel og en masse andre gode bage-ting (de er dog ikke relevante for denne bog, så de er ikke nævnt). I kan naturligvis sagtens bruge andre mærker, hvis I har dem liggende. Affedtet økologisk mandelmel Affedtet mandelmel er pulpen, der bliver tilovers, når olien presses ud af mandler. Pulpen males til mel, som er fedtreduceret og derfor lavere på kalorier, men stadig med et højt indhold af proteiner. Affedtet mandelmel er glutenfrit mel, som kan bruges som delvis erstatning for almindeligt mel. Affedtet mandelmel, er det den nøddemelstype jeg bruger mest i denne bog. Affedtet økologisk kokosmel Affedtet kokosmel er økologisk kokos, som er tørret, fedtreduceret og finmalet. Det er en glutenfri meltype, som har et meget højt indhold af fibre og er lavt på kulhydrater. Affedtet kokosmel (og mandelmel) kan virke dyrt, men rækker rigtig langt, da det kun skal bruges i mindre mængder, fordi det er så drøjt i brug. Ligesom affedtet mandelmel bruges affedtet kokosmel som alternativ til almindeligt mel.
Bodylab Zero (erythritol) Bodylab Zero er et sødemiddel baseret på erythritol. Erythritol laves af glukose (druesukker) ved hjælp af en bakterie. Man kan finde erythritol naturligt i gærede produkter, fx sojasauce og vin1, og det er derfor teknisk set ikke et kunstigt sødemiddel. Erythritol er en sukkeralkohol, dvs. en sukkerart, hvor man har skiftet en af de kemiske grupper ud med en alkoholgruppe (det har dog ikke noget med almindelig alkohol at gøre). Almindeligvis optages sukkeralkoholer delvist i tyndtarmen og indgår herefter i stofskiftet, hvorfor de også kan indeholde energi, ligesom sukker gør. Erythritol er dog en undtagelse, for selvom 60-90 % optages i blodet, kan kroppen ikke fordøje det, og derfor bliver Bodylab Zero ikke brugt som energi i kroppen, men udskilt direkte i urinen. Så selvom Bodylab Zero/erythritol betegnes som et kulhydrat, tælles det ikke med som et kulhydrat i energiberegninger, da det ikke optages af kroppen. Mine energiberegninger er også fraregnet kulhydrat fra sukkeralkoholerne, der stammer fra Erythritol. Erythritol er forholdsvis gennemtestet, og det lader ikke til at være giftigt selv i indtag af store doser gennem lang tid2, 3 Erythritol søder omkring 75 % af almindeligt hvidt sukker, men har den samme tekstur (og hvem elsker ikke knasende sukker?). Det er mit ubestridte yndlingssødemiddel, da det ikke er hårdt mod maven som andre sukkeralkoholer, fx xylitol, kan være. Fælles for alle erythritol-varianterne er, at de ikke får blodsukkeret til at stige, da de ikke påvirker det i nogen nævneværdig grad. Sukrin, som var det første sødemiddel på det danske marked, baseret på erythritol, blev faktisk udviklet til diabetikere, men har nu fundet brug blandt mange bageentusiater, som ønsker sukkerreducerede opskrifter. Sukrin Gold Sukrin Gold er en blanding af erythritol, tagatose og steviolglykosider. Sukrin Gold har en sødere, rundere og
12
mere fyldig sukkersmag end ren erythritol og har samme sødningsgrad som brun farin.
blandt andet har til formål at sikre, at fødevarer gennemgår en omfattende sikkerhedsgodkendelse.
Tagatose er et naturligt forekommende monosakkarid, som kan findes i små mængder i frugt, kakao og mælkeprodukter. Det har en tekstur, der ligner bordsukker meget og har en sødningsgrad på 92 % i forhold til sukker, men indeholder kun 38 % af kalorierne. Food and Drug Administration (FDA) har godkendt det som værende sikkert.
Sukrin Melis Sukrin Melis er også erythritol, men blot malet, så det har samme tekstur som flormelis.
Steviolglykosider er ansvarlig for den søde smag i bladene på steviaplanten (Stevia rebaudiana Bertoni). I december 2011 godkendte EFSA (European Food Safety Authority) brugen af steviol glycosider (E960) i Europa. EFSA er en instans, der
Valleprotein Jeg bruger valleprotein i de fleste af mine opskrifter. Hvis du er laktoseintolerant, kan du have problemer med at håndtere valleproteinkoncentrat, og så anbefaler jeg i stedet valleproteinisolat, da det er renset for laktose og derfor tåles af mange laktoseintolerante. Jeg bliver ofte spurgt om, hvor jeg køber mit proteinpulver henne – her kan jeg henvise til bogens forhandlerliste.
Grej Bageform Den bageform, jeg bruger, er 18 cm i diameter og dermed mindre end almindelige bageforme. Jeg bager så ofte, at jeg kun sjældent laver kæmpe portioner. Mine opskrifter egner sig for det meste til 2-4 personer – men du kan sagtens doble opskriften og bruge en større form.
Køkkenvægt En god køkkenvægt er uundværlig for mig, når jeg laver opskrifter. Jeg kan anbefale køkkenvægte af mærket Soehnle. Diverse Af diverse ting kan der nævnes udstikkere og kagerulle, som begge fås hos en ganske almindelig isenkrammer.
Brødform Ligesom jeg bruger en lille bageform, er min brødform kun 21 cm i længden. Jeg bruger en silikonebrødform, da de er nemme at rengøre og dejen slipper nemt.
1: Shindou, T., Sasaki, Y. & Miki, H. Determination of erythritol in fermented foods by high performance liquid chromatography. Food Hygiene and Safety Science 175, 419–422 (1988). 2: Bernt, W. O., Borzelleca, J. F., Flamm, G. & Munro, I.C. Erythritol: a review of biological and toxi cological studies. Regulatory toxicology and pharmacology : RTP 24, S191–7 (1996). 3: Munro, I. C. et al. Review Section Erythritol : An Interpretive Summary of Biochemical, Metabolic, Toxicological and Clinical Data. Food and chemical toxicology 36, 1139–1174 (1998).
13
14
Hvorfor proteinopskrifterog proteinpulver? Et spørgsmål, som vi hyppigt hører, er: Hvorfor bruge proteinpulver i opskrifter? Svaret er, at det har flere funktioner:
være farligt. Dog tolererer nogle mennesker ikke mælkeprodukter særligt godt og i det tilfælde, bør man finde et vegetabilsk alternativ. Proteinpulver varierer dog i kvalitet og man skal være opmærksom på, at ikke alle producenter går op i kvaliteten af deres produkter. Jeg anbefaler som udgangspunkt proteinpulver fra Bodylab, da det er danskproduceret og derfor undergår strenge fødevarekrav (dansk fødevarekontrol er blandt den strengeste i verden).
• Det fungerer som smagstilsætter og giver også en ’grundsmag’ (fx chokolade)
• Det booster proteinindholdet • Det er en rigtig god og lødig kilde til
protein, da fx valleprotein har en meget høj biologisk værdi. Biologisk værdi betyder, hvor godt kroppen optager og udnytter et givent protein. Jo højere værdi, jo bedre udnyttelse (groft forklaret) • Det erstatter traditionelle ingredienser i bagværk, såsom mel, og er derfor en af grundene til, at vi kan lave bagværk med så fordelagtig en energifordeling.
Vores oplevelse er, at man kan skabe fantastiske opskrifter med proteinpulver. Det kan bruges på rigtig mange måder og kan tilføre både smag og højere mæthedsfornemmelse og bidrage til at få mere protein på en velsmagende måde.
Der findes mange forskellige slags proteinpulver, men den mest almindelige form er valleprotein. Valleproteinpulver produceres på to måder; enten fra osteproduktion, hvor der er et bipodukt af selve osteproduktionen, eller også udvinder man det direkte fra mælken (den proces hedder ’native whey’). Valle er en vandig masse og går igennem nogle processer (mikro- og ultrafiltrering), hvorefter det tørres til pulver og tilsættes smag.
Det betyder ikke at proteinpulver i sig selv er sundt eller har magiske effekter for kroppen. Det er et tilskud og bør også betragtes sådan. Faktisk anbefaler vi som udgangspunkt ikke at drikke proteinshakes, men at spise et ’fast’ måltid i stedet. Så det er vigtigt at pointere, at ingen af os sætter proteinpulver op på en piedestal, hvor det ikke hører hjemme, det er blot en interessant ingrediens på lige fod med fx affedtet mandelmel, som gør os i stand til at skabe nogle spændende og anderledes opskrifter.
Valleproteinpulver stammer altså fra mælk, og der er ingen videnskabelige beviser på, at det på nogen som helst måde skulle
15
16
Erstatninger erstatte hinanden 1:1. Bodylab Zero kan også erstattes af andre sødemidler (stevia, SØD osv.), men man skal have for øje, at de har forskellig sødningsgrad og derfor ikke kan udskiftes 1:1. Et par hurtige tal, du kan bruge, hvis du ønsker at udskifte sødemidler:
Jeg bliver ofte spurgt om, hvorvidt visse af de ingredienser, jeg bruger, kan erstattes af andre ting – og det kan de i visse tilfælde godt. Generelt vil jeg gøre opmærksom på, at erstatninger foretages på egen risiko, og jeg kan ikke garantere for resultatet af en given opskrift, hvis en eller flere ingredienser skiftes ud. Her er de ting, jeg oftest bliver spurgt om:
Bodylab Zero, Sukrin Melis, agave sirup og kokossukker har cirka samme sødningsgrad som sukker.
Affedtet kokosmel i stedet for affedtet mandelmel eller omvendt Generelt kan affedtet kokosmel og affedtet mandelmel erstatte hinanden. Affedtet kokosmel suger dog lidt mere væske end affedtet mandelmel, så mængderne skal justeres herefter.
Rent stevia søder 300 gange mere end sukker. Sukrin + (en blanding af erythritol og stevia) søder dobbelt så meget som sukker. Sukrin Gold har samme sødningsgrad som brun farin.
Erstatning for affedtet kokosmel Her man kan godt bruge blendede havregryn, men der skal bruges en større mængde for at erstatte en given mængde affedtet kokosmel, da sidstnævnte suger mere væske. Derudover skal man også være opmærksom på, at det kan øge kalorie- og kulhydratindtaget markant.
Sucralose søder 650 gange mere end sukker.
Kokosmælk Jeg elsker kokosmælk og bruger det i rigtig mange af mine opskrifter. Bryder man sig ikke om kokosmælk, kan man bruge ganske almindelig mælk i stedet for. Ønsker man at undgå laktose, er mandel- og rismælk gode alternativer.
Proteinpulver Proteinpulver er lidt svært at erstatte med andre ting, uden at mindske proteinindholdet en del, da det ofte er det, jeg bruger som primær proteinbooster. Derudover fungerer proteinpulver som smagstilsætter og erstatning for mel. I visse tilfælde kan det godt udelades til fordel for mere nøddemel (kokos- og mandel), men det kan påvirke smagen og energiindholdet en del. Det er noget, man må vurdere fra opskrift til opskrift.
Havregryn Jeg har brugt glutenfri havregryn til opskrifterne heri bogen, da jeg ved mange bekymrer sig om gluten, men er det ikke et problem for én, kan man sagtens bruge ganske almindelige havregryn. Derudover kan havregryn også udelades til fordel for mere affedtet kokosmel eller mandelmel i en given opskrift. Smag, tekstur og konsistens kan dog ændre sig ved erstatning og de to nævnte former, for nøddemel suger begge mere væske end havregryn, så mængden skal justeres.
Bodlyab Zero Bodylab Zero kan i bund og grund erstattes med almindeligt sukker, men så ryger lidt af ideen med sukkerfri opskrifter naturligvis. Bodylab Zero er identisk med produktet Sukrin og de kan derfor også
17
18
Indkøbsliste Vi ved af erfaring, at folk rigtig ofte spørger efter en slags indkøbsliste med de ingredienser, som man ikke lige får i det lokale supermarked. Derfor har vi lavet nogle indkøbslister, alt efter om du ønsker at kunne lave samtlige opskrifter eller blot være i stand til at lave de fleste af dem. Den komplette indkøbsliste
•P roteinpulver med vanilje, chokolade og neutral smag • Affedtet økologisk mandelmel • Affedtet økologisk kokosmel • Bodylab Zero • Sukrin Gold • Sukrin Melis Den minimale indkøbsliste
•P roteinpulver med vanilje og chokolade (skal man kun vælge én, kommer man længst med vanilje) • Affedtet økologisk mandelmel •B odylab Zero Her er en indkøbsliste til de ting, som du skal bruge fra det lokale supermarked, hvis du ønsker at kunne lave de fleste af opskrifterne. • S ød kartoffel (fås i alle større supermarkeder) •K okosmælk (den økologiske fra Santa Maria er god) • Havregryn (evt. glutenfri) •Æ g •Æ ggehvide • Smør • Mørk chokolade •K okosmel (almindelig revet kokosmel) •H onning •K akaopulver •Ø kologiske appelsiner •N ødder (mandler, hasselnødder og cashewnødder) • J ulekrydderier 19
u
tu
Julekager
Kanelkage med kaffeglasur Til 2-4 personer 100 g sød kartoffel (skal være tilberedt på forhånd) 30 g Bodylab Whey 100 med vanilje 10 g smør 40 g havregryn (evt. glutenfri) 40 g affedtet kokosmel 125 g æggehvide 45 g kokosmælk 35 g Bodylab Zero 6 g kanel ¼ tsk nellike 1 tsk natron 1 knsp salt
Denne kanelkage vil gøre sig rigtigt godt til en god kop kaffe eller en kop varm kakao. Fremgangsmåde • Mos sød kartoffel i en skål og tilføj de tørre ingredienser. • Smelt smør og tilsæt det sammen med æggehvide og kokosmælk og rør kraftigt rundt indtil en sammenhængende masse opnås. • Kom dejen i en kageform eller brødform og bag på 160 grader i 25 minutter. • Lad kagen køle af. • Lav glasuren ved blande lidt kogt vand sammen med instantkaffen, tilsæt smeltet smør og Sukrin Melis og rør sammen. Herefter fordelens det jævnt på hele kagen.
Pr. 100 gram Protein 10,4 g Kulhydrat 10,4 g Fedt 6g Fiber 6,4 g Kalorier 49
Glasur: 2-3 tsk instant kaffe (Ønskes glasuren mindre bitter, så skru ned for kaffen eller op for sødmen) 5 g smør 50 g Sukrin Melis 23
30
&
Juleklassikere
31
Marcipankonfekt 18 stk 60 g affedtet mandelmel 35 g Bodylab Whey 100 med pistacie eller vanilje smag 25 g Bodylab Zero 45 g kokosmælk 25 g mørk chokolade 1-2 g mandelessens 1 knsp salt
Ingen jul uden marcipan – her får I et rigtigt velsmagende alternativ. Fremgangsmåde • Kom affedtet mandelmel, proteinpulver og Bodylab Zero i en skål og rør lidt rundt i det med en gaffel eller ske. • Tilsæt kokosmælk og ælt dejen sammen • Form kugler af dejen. • Smelt den mørke chokolade i mikroovnen eller vandbad og hæld udover kuglerne med en ske. Pynt med en mandel på toppen. • Stil dem i fryseren i 10-20 minutter, indtil chokoladen er stivnet.
Pr. 100 gram Protein 29 g Kulhydrater 6,7 g Fedt 16 g Fiber 8,1 g Kalorier 296
49
70
Forhandlerliste Vi bliver ofte spurgt, hvor de produkter, vi bruger, kan købes henne. Generelt anbefaler vi disse to steder, hvor du kan købe alle produkterne vi bruger i bogen. www.bodylab.dk Bodylab har en elitesmiley, god kundeservice, lynhurtig levering (dag til dag), produkter af høj kvalitet, og så er deres produkter tilmed danskproducerede. Derudover har de en lang række velsmagende varianter af proteinpulver. www.energilageret.dk Energilageret har også fremragende kundeservice og lynhurtig levering. Derudover har de også en masse andre interessante ting i shoppen, når det kommer til at bage de sundere sager.
71
Tak! Irfaan Khan, for at være ovenud hjælpsom og stå klar med kort varsel, når man har brug for det. Nynne Rasmussen, for at springe til og hjælpe med food styling og levere et godt overblik. Det var uundværlig hjælp på dagen. Michael Mortensen, for at være klar på projekter med en meget kort tidsfrist og støtte ideen. Signe Wassard, for at bistå med hurtig og kompetent hjælp til layout. Alle de fantastiske følgere af www.proteinopskrifter.dk En særlig tak fra Celestine til Carina: min julepartner in crime. Du er den bedste, jeg kunne tænke mig og jeg glæder mig hvert år til at fejre julemåneden med dig.
73
SUNDERE JUL © Morten Svane, 2014 Udgivet af Svane Media 1. udgave, 1. oplag, 2014 ISBN: 978-87-997931-0-5 Opskrifter og redaktion: Morten Svane og Celestine Maria Jensen Styling: Nynne Rasmussen Foto: Irfaan Khan, Morten Svane Grafisk tilrettelæggelse: Signe Wassard Sat med Montana og Mundo Sans Tryk: Lasertryk Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Morten Svanes skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.
74
SUNDERE JUL
giver dig 24 sundere og ernæringsforbedrede juleopskrifter. Bogen indeholder vores fortolkning af klassikere, som fx æbleskiver, brunkager og pebernødder samt helt nye opskrifter. På grund af de råvarer opskrifterne er lavet af, er de uden tilsat sukker og højere på protein- og fiberindhold. Mange af opskrifterne er desuden low carb og glutenfri. Bogen er for alle der ønsker en jul med alternativer til alle de sukkerfyldte julegodter, uden at gå for meget på kompromis med smagen. Sundere Jul er lavet af Morten Svane, som står bag bestselleren #proteinopskrifter og den populære madblog proteinopskrifter.dk, og af personlig træner Celestine Maria Jensen.
76
proteinopskrifter.dk