Statusrapport 2010

Page 1

STATUSRAPPORT

Børnekulturens Netværk


Statusrapport 2010 Udgivet af: Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Tlf.: 33 73 33 70 bkn@boernekultur.dk www.boernogkultur.dk Redaktion: Børnekulturens Netværk Layout: Adman Foto: Henning Hjorth Take One Copyright Børnekulturens Netværk, København, Februar 2011. Der kan frit citeres fra Statusrapport 2010 med tydelig kildeangivelse. ISBN-nr.: 978-87-92681-18-8

2

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

 S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0


Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Om Børnekulturens Netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Netværkets sammensætning, vision og opgaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Netværkets indsatsområder i 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Sådan arbejder Netværket. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Videreførte indsatsområder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Børnekulturportalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Arkitektur og design for børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Internationalt samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Temaer 2010-2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Brobygning mellem stat og kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Samarbejde med kommunerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Opfølgning på Modelkommuneforsøget 2007-09. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kunst og kultur i børn og unges hverdag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Dagtilbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Fritiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Nye brugergrupper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Unge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Familien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Inklusion af alle børn og unge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Medlemmer af Netværket og sekretariatet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Publikationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0

3


Forord

2010 har været et begivenhedsrigt år for Børnekulturens Netværk. Et længe næret ønske om at få unge med i vores målgruppe gik i opfyldelse. Vi fik en ny børnekulturportal, vi udgav vores første treårige strategi, og vi fik for alvor sat arkitektur og design på det børnekulturelle landkort med publikationen Børn Rum Form. Med den nye strategi har vi fået rammer til at tænke mere langsigtet, når vi sætter initiativer i gang. Fra 2010-2012 vil alle vores indsatsområder tage afsæt i tre strategiske temaer med overskrifterne: • Brobygning mellem stat og kommune • Kunst og kultur i alle børn og unges hverdag • Nye brugergrupper Temaerne ser vi som en vej til at nå den vision, vi har haft som pejlemærke for alle vores aktiviteter, siden vi blev oprettet i 2003. Visionen er, at alle børn og unge skal møde kunst og kultur, alle kulturinstitutioner skal bidrage, og alle kunstarter skal inddrages. Det er et ambitiøst mål at stile efter, men Netværkets resultater – både de fælles og netværksparternes egne – bringer os hele tiden nærmere. Kunst og kultur er også for unge Med unge som en del af vores arbejdsfelt når vi nu endnu bredere ud. 2010 er blandt andet blevet brugt på at forberede et modelforsøg om ungekultur, som vil være Netværkets flagskib de kommende år. Modelforsøget vil kvalificere og medfinansiere et antal forsøg med kunst og kultur for, med og af unge, som skal resultere i nye metoder til arbejdet med unge og kultur. I 2010 afholdt vi en dialogkonference om ungekultur. Formålet var at forberede kommuner og kulturregioner på det kommende modelforsøg og ikke mindst give os 4

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

større viden om deres behov, muligheder og barrierer. Tilbagemeldingerne har Børnekulturens Netværk brugt til at kvalificere modelforsøgets rammer. Kulturtilbud i alle egne af landet Børnekulturens Netværk sikrer blandt andet, at børn og unge i alle områder af landet får mulighed for at møde kunst og kultur af høj kvalitet via de regionale kulturaftaler. Vi bliver i stigende grad inddraget, når Kulturministeriet og kulturregionen forhandler om det konkrete indhold i nye kulturaftaler. Det betyder, at samarbejdet om initiativer for børn og unge er i gang helt fra aftalens begyndelse. Kunst og kultur skal være hverdag Netværket har i 2010 arbejdet videre med at gøre kunst og kultur til en naturlig del af børns dagligdag i institutionen og skolen. Derfor har vi nedsat to følgegrupper, der skal give deres bud på, hvordan kvalificerede kunstog kulturtilbud kan forankres i daginstitutionernes og skolernes hverdag. De to følgegrupper fortsætter arbejdet i 2011, hvor de blandt andet vil arbejde på et inspirationsmateriale til henholdsvis pædagoger og lærere. Statusrapporten giver et overblik over Netværkets fælles resultater, men også over netværksparternes egne indsatser på børne- og ungeområdet i 2010. På www.boernogkultur.dk deler vi løbende vores erfaringer og resultater. Her kan man også tilmelde sig vores nyhedsbrev, som udkommer en gang om måneden.

God læselyst! Børnekulturens Netværk  S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0


Om Børnekulturens Netværk Netværkets sammensætning, vision og opgaver Kulturministeriet Børnekulturens Netværk Det Danske Filminstitut - Kulturarvsstyrelsen - Statens Kunstråd/Kunststyrelsen Styrelsen for Bibliotek og Medier - Socialministeriet – Undervisningsministeriet Netværkets sekretariat

Vision Alle børn og unge skal møde kunst og kultur Alle kulturinstitutioner skal bidrage Alle kunstarter skal inddrages

Strategi 2010-2012 3 temaer: Brobygning mellem stat og kommuner, Kunst og kultur i børn og unges hverdag, Nye brugergrupper

Handlingsplan 2010

Indsatsområder 2010

Arbejdsmetoder

• Ny børnekulturportal • Arkitektur og design • Internationalt samarbejde

Rådgivning • Rådgivning og vejledning af kommuner, kulturregioner, kulturinstitutioner og organisationer

Tema: Brobygning mellem stat og kommune • Samarbejde med kommunerne • Opfølgning på modelkommuneforsøget

Videndeling • Børnekulturportalen • Konferencer og seminarer • Videns- og kompetencenetværk • Publikationer

Tema: Kunst og kultur i børn og unges hverdag • Kultur i dagtilbud • Kultur i skolen • Kultur i fritiden

Dokumentation • Samarbejde med forskere • Børnekulturstatistik

Tema: Nye brugergrupper • Unge • Familien • Inklusion af alle børn og unge

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

Samarbejde • Nationalt • Internationalt

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0

5


Netværkets indsatsområder i 2010 Børnekulturens Netværk tager afsæt i en treårig strategi, der beskriver Netværkets overordnede ønsker og intentioner for udviklingen på det børne- og ungekulturelle område. Strategien for 2010-2012 bygger på tre temaer:

Dette kapitel gør status over Netværkets fælles indsats i 2010 samt over netværksparternes egne tiltag på børne- og ungekulturområdet. Netværksparternes egne tiltag er placeret i forbindelse med de temaer eller indsatsområder, de knytter sig tættest til.

• Brobygning mellem stat og kommuner • Kunst og kultur i børn og unges hverdag • Nye brugergrupper

I 2010 arbejdede Netværket videre med enkelte indsatsområder, som ikke er beskrevet i Strategi 20102012. Dem gør vi status for under ”Videreførte indsatsområder”.

Strategien udmøntes i en handlingsplan for hvert af de tre år, som har fokus på de specifikke indsatsområder og konkrete opgaver, Netværket vil beskæftige sig med i løbet af året. Handlingsplanerne følges op af årlige statusrapporter.

Læs Strategi 2010-2012 Læs Handlingsplan 2011

Sådan arbejder Netværket På Børnekulturportalen kan du læse om Netværkets arbejdsmetoder, som består af rådgivning, videndeling, dokumentation og samarbejde. Læs om arbejdsmetoderne

6

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

 S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0


Videreførte indsatsområder Arkitektur og design for børn og unge Børnekulturens Netværk har siden 2005 prioriteret formidling af arkitektur og design som et indsatsområde for at fremme de to kunstområder på linje med øvrige kunstarter. Projektmodning, formidling og forankring En projektgruppe med fagfolk inden for kultur- og uddannelsesinstitutioner, foreninger og organisationer blev nedsat og har i årenes løb kortlagt området, styrket netværk, afholdt temaseminarer og afprøvet projekter.

Børnekulturportalen Børnekulturportalen www.boernogkultur.dk er et af Netværkets vigtigste kommunikationsredskaber. I begyndelsen af året lancerede vi portalen i en helt ny version med nyt design, ny struktur og et opdateret indhold. For at udnytte de mange muligheder, den nye portal giver, bl.a. for mere interaktion med brugerne, har vi desuden oprustet med en ekstra medarbejder, hvis primære arbejdsområde er portalen. I 2010 har vi udviklet en række temasider. En af dem beskriver børne- og ungekulturelle projekter og visioner i de regionale kulturaftaler, som kulturministeriet indgår med grupper af kommuner i hele landet. Temasiden er blevet til i tæt samarbejde med tovholderne i de enkelte kulturregioner. En anden aktuel temaside præsenterer det kommende modelforsøg om ungekultur og vil løbende dokumentere forsøgets udvikling. I tilknytning til ungetemaet sætter vi fokus på aktuel forskning om unge og kultur i en blog, som opdateres månedligt. Området ”Arkitektur og design” er blevet opdateret med input fra fagfolk på området. Portalen bliver desuden løbende udvidet med mere indhold på engelsk som følge af en efterspørgsel efter materiale, der kan bruges til at præsentere dansk børne- og ungekultur i udlandet.

Projektgruppen blev nedlagt med udgivelsen af publikationen Børn Rum Form i februar 2010, og en mindre ad hoc-gruppe med medlemmer fra projektgruppen har siden udformet et forslag til et landsdækkende arkitektur- og design-projekt rettet mod kommuner, skoler og dagtilbud. Gruppen har desuden taget initiativ til at danne foreningen Arkitektur og Design for Børn og Unge (ADBU) for at samle og styrke det netværk, som vil arbejde med formidling af arkitektur og design for børn og unge. En anden ad hoc-gruppe, primært bestående af repræsentanter fra relaterede uddannelsesinstitutioner, er i gang med at lave et forslag til et efteruddannelsestilbud i formidling af arkitektur og design som en del af diplom­uddannelsen i børnekulturformidling på Odsherred Teaterskole. Uddannelsen bliver sandsynligvis udbudt i 2011. Udgivelser til fremme af formidling af arkitektur og design Som følge af en stor efterspørgsel på Børn Rum Form blandt pædagoger, lærere, formidlere og fagfolk udkom en 2. udgave af publikationen i december. Den har dermed rundet 5000 eksemplarer i alt. Også på internationalt plan kan Børn Rum Form bidrage med inspiration og nye vinkler. Børnekulturens Netværk har derfor i 2010 arbejdet på en engelsk publikation med udvalgte bidrag fra bogen i samarbejde med Kulturministeriet og Udenrigsministeriet. Udgivelsen er planlagt til foråret 2011.

I 2010 har vi desuden arbejdet på at styrke nyhedsformidlingen, så vi nu udsender flere nyhedsbreve i en mere modtagerorienteret form. Vi arbejder videre med at modernisere nyhedskonceptet i 2011.

Planlægning af konference om arkitektur og design Den årlige konference for formidlere af børne- og ungekultur sætter i 2011 fokus på, hvorfor og hvordan vi udbreder arkitektur og design. Den beskæftiger sig med gode eksempler i børn og unges institutioner og kulturinstitutioner og forsøger at give svar på, hvordan vi bedst inddrager børn og unge i arkitektur- og designprocesserne. Børnekulturens Netværk har i 2010 arbejdet med at arrangere konferencen i samarbejde med børnekulturkonsulenterne og Helsingør Kommune. Den finder sted den 22. marts 2011.

Gå til www.boernogkultur.dk

Læs mere om arkitektur og design for børn og unge

Portalens projektbank bliver løbende udvidet og forbedret, og også det sker i tæt samarbejde med kommuner og kulturinstitutioner i hele landet. Som noget nyt er det nu også muligt at vise videoklip fra de indsendte projekter.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0

7


Internationalt samarbejde Kunst og kultur for børn og unge er et tema, der får mere og mere opmærksomhed på den internationale scene. Børnekulturens Netværk tager aktivt del i de debatter og den videndeling, der lige nu finder sted. UNESCO har holdt sin anden verdenskonference om kunst i uddannelse. Konferencen blev holdt i Seoul i maj 2010, og Børnekulturens Netværk har på vegne af Kulturministeriet og sammen med Undervisningsministeriet deltaget og leveret input før konferencen. Det tidligere roadmap med anbefalinger til regeringer om at fremme kunst og kultur i skolen blev drøftet og udbygget, og en række nye og styrkede anbefalinger er resultatet af konferencen. Anbefalingerne kan findes på: www.unesco.org

I EU har der også været aktiviteter for at fremme kunst og kultur for børn i skolen. Her har en OMC-gruppe (Open Method Coordination), som var nedsat af kommissionen, ligeledes udarbejdet en række anbefalinger. Børnekulturens Netværk har også her deltaget på vegne af Kulturministeriet. Arbejdet har stået på i to år, og anbefalingerne kan hentes på www.europa.eu På det nordiske plan udveksles inspiration og videndeling om kunst og kultur i skolen i et netværk med repræsentanter fra undervisningsministerier og kulturministerier i alle de nordiske lande. Børnekulturens Netværk har deltaget aktivt i det nordiske samarbejde på flere seminarer om bl.a. kunst- og kulturformidling og globalisering.

NETVÆRKSPARTERNES INDSATSER Det Danske Filminstitut Zanzibar International Film Festival I 2010 afsluttede DFI et treårigt projekt på Zanzibar, hvor DFI sammen med Zanzibar International Film Festival (ZIFF) har opbygget en særlig børn & unge-sektion af festivalen – Children & Film Panorama. Projektet har været støttet af Kunststyrelsen, Center for Kultur og Udvikling og Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond. Læs mere om projektet Filmpædagogik Film- og mediepædagogik er et af DFIs vigtige indsatsområder, og Danmark er på mange måder et foregangsland, når det drejer sig om film i undervisningen. I 2010 delte DFI sine erfaringer på en række internationale seminarer og arrangementer med fokus på filmpædagogik og brug af film i skolen – bl.a. i Spanien, Tyskland og Norge. Filmstøtte: den danske model Der er stor international interesse for den særlige danske model for statslig filmstøtte – og dens betydning for antallet og kvaliteten af film for børn og unge. I 2010 var DFI inviteret til Israel og Polen for at fortælle om den danske model. Kids ♥ Film Cirka 25 % af DFIs midler går til børn og unge-området – til filmudvikling og -produktion, formidling, distribution, undervisning m.m. Dette er unikt og har stor international bevågenhed. Derfor udgav DFI i 2010 den engelsksprogede publikation ”Kids ♥ Film”, der giver et samlet overblik over DFIs forskellige indsatser og aktiviteter på området. Se publikationen her

Statens Kunstråd/Kunststyrelsen Støtte til internationale aktiviteter på børneteaterområdet Statens Kunstråds Scenekunstudvalg har i 2010 fordelt ca. 8,1 mio. kr. til international teaterudveksling fordelt på 134 bevillinger. Heraf var 29 bevillinger og ca. 2,7 mio. kr. direkte relateret til internationale børneteater­ aktiviteter i form af støtte til turnevirksomhed, deltagelse i workshops, netværksopbygning samt festivaler og tilskud til interesseorganisationer. ASSITEJS verdenskongres i København og Malmø En del af bevillingen i 2010 er gået til ASSITEJ, den danske afdeling af den internationale organisation for teater for børn og unge, som i foråret 2011 afholder verdenskongres i København og Malmø. Kongressen forventes at blive et tilløbsstykke for børneteateraktører fra hele verden, og her vil bl.a. blive præsenteret en showcase for danske og svenske forestillinger. Læs mere på Kunst.dk

8

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

 S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0


Temaer 2010-2012 Brobygning mellem stat og kommune

Samarbejde med kommunerne De regionale kulturaftaler De 13 nuværende kulturaftaler har næsten alle børneog ungekultur i sig, ligesom den kommende kulturaftale for Hovedstaden også vil have det. Derfor har Børnekulturens Netværk i 2010 været i tæt dialog med kulturregionerne og hovedstadsområdet, der med knap 30 kommuner har en særlig volumen og dermed muligheder, når samarbejdet folder sig ud. Netværket har i 2010 deltaget i forskellige kulturregionale workshops og møder for at inspirere, sparre, rådgive og være i tæt dialog med kulturaftalekommunerne. Sammen med egentlige høringssvar på de mange aktuelle projekter inden for kulturaftalerne har Netværket også bidraget med rådgivning og sparring på enkeltprojekter. Netværket har deltaget med oplæg på de halvårlige møder i den administrative følgegruppe til kulturaftalerne rundt i landet. Oplæggene bestod af en blanding af status på Netværkets aktuelle projekter og aktiviteter på børne- og ungeområdet, herunder udviklingen af Børnekulturportalen. Netværksmøder om børn og unge i kulturaftalerne Som en særlig indsats i forhold til kulturregionerne har Netværket udviklet en række temabaserede netværksmøder med titlerne: • • • •

Formidling og synliggørelse Samarbejde og netværk Kvalitet og kunstarter Talent og fødekæde

Formålet med møderne er: • at tilvejebringe et grundlag for netværksdannelse på tværs • at give bedre overblik over Kulturministeriets og styrelsernes samarbejdsmuligheder • at udveksle inspiration og videndeling • at skabe et godt grundlag for den løbende sparring

udviklingsarbejde er sket i tæt dialog med både Kulturministeriets departement og kulturregionerne. Se temasiderne her Landets børne- og ungekulturkonsulenter For at styrke og udvikle Netværkets samarbejde med kommunerne har vi også i 2010 prioriteret en god kontakt til landets børne- og ungekulturkonsulenter. Derfor har vi deltaget på børne- og ungekulturkonsulenternes årsmøde i marts 2010 og ydet sparring og rådgivning til børne- og ungekulturkonsulenter, der året igennem har henvendt sig med projekter eller spørgsmål i forhold til projektfinansiering. Vi opfordrer løbende til, at både børne- og ungekulturkonsulenterne samt andre med børne- og ungekulturelle projekter deler best-practice-eksempler via Børnekulturportalen. Børne- og Kulturchefforeningen og KL For at kvalificere og målrette Netværkets indsats har vi mødtes med Børne- og Kulturchefforeningen og deltaget i foreningens årsmøde i november 2010 i Odense. Netværket ønsker en god kontakt til KL og har derfor deltaget i KL’s Børnetopmøde i Ålborg i februar 2010.

Opfølgning på Modelkommuneforsøget 2007-09 I 2010 har Børnekulturens Netværk fulgt de tidligere modelkommuners arbejde med børne- og ungekulturen. Vi har taget direkte kontakt til en håndfuld af dem for at undersøge, om forsøget har skabt en forankring af projekterne. Disse tilbagemeldinger vil blive brugt i forhold til Netværkets fremtidige indsatser på alle områder. Modelforsøgets evaluering Børnekultur i Kommunen. Nye veje og metoder i arbejdet med børn, kultur og fritid fra 2009 gav tre konkrete anbefalinger til Netværket:

I december 2010 blev det første af fire netværksmøder i kulturregionerne afholdt. Møderne er undervejs justeret og udviklet ved hjælp af deltagernes evalueringer. De første tilkendegivelser fra decembermødet peger på et stort behov for denne type møder, hvilket en samlet evaluering i 2011 vil forholde sig til.

• Fortsæt det gode børnekulturelle arbejde (netværk, programmer, erfaringsudveksling, lokal dialog). • Fortsæt den lokale vagthund/blåstempler/igangsætter-funktion i forhold til børnekultur. Husk klar forventningsafstemning ved forsøg og programmer. • Sæt tydelige strategiske/tværministerielle børnekulturelle dagsordener, og bland jer med andre strategiske parter (fx forskning, kreative erhverv mv.).

For at understøtte den beskrevne indsats i forhold til børn og unge i kulturaftalerne har vi udviklet en temaside om kulturregionerne på Børnekulturportalen. Dette

I 2010 har Netværket bl.a. fulgt disse råd ved at skabe grundlaget for et ungemodelforsøg, der kan ansøges fra januar 2011 og afvikles indtil sommeren 2014. Un-

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0

9


gemodelforsøget trækker på de mange erfaringer, der knytter sig til modelkommuneforsøget 2007-09. I processen har Netværket bl.a. prioriteret sparring og forventningsafstemning med kommunerne, jf. de ovennævnte anbefalinger.

Rammerne for det nye ungemodelforsøg har desuden været drøftet med Børne- og Kulturchefforeningen for at skabe det bedst mulige udgangspunkt for både kommuner og kulturregioner.

NETVÆRKSPARTERNES INDSATSER Kulturministeriet Kultur i hele landet Initiativer for børn og unge er et vigtigt element i de fleste af de kulturaftaler, som kulturministeren har indgået med kommunerne. Aftalerne er med til at sætte fokus på kommunernes kulturpolitiske initiativer og til at støtte det lokale kulturpolitiske engagement og samarbejde på tværs af kommunegrænser og institutioner. Aftalerne sigter imod at være en stærk platform for samarbejde og dialog mellem kommunerne og Kulturministeriet. Læs mere om kulturaftalerne Børn og unge som fokus i resultataftaler Der er et særligt fokus på børn og unge i en lang række af de resultataftaler, som Kulturministeriet har med statens institutioner. Blandt de mange institutioner, der nu har målrettede aktiviteter for børn og unge, er Bibliotek og Medier, Det Kongelige Teater, Musikkonservatorierne samt en lang række museer i hele landet. Læs mere på www.kum.dk Børn og Unge – Idræt Det er et højt prioriteret politisk mål at give alle børn og unge mulighed for at dyrke idræt. Breddeidrætsudvalgets rapport fra 2009 rummer en lang række forslag til, hvordan sådanne muligheder kan skabes i samspil mellem bl.a. stat, kommuner og idrætsforeninger. Der er i 2009 udpeget 7 breddeidrætskommuner, som i deres område vil sætte særlig fokus på at føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet. Kulturministeriet udgiver i begyndelsen af 2011 et inspirationskatalog til landets kommuner og idrætsforeninger om, hvordan børn og unge får mulighed for mindst 7 timers idræt og motion om ugen. Læs mere om breddeidrætskommunerne

10

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

 S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0


Kunst og kultur i børn og unges hverdag Dagtilbud

Undervisningsministeriet, Teatercentrum og DFI.

Børnekulturens Netværk har i 2010 nedsat en bredt sammensat følgegruppe på dagtilbudsområdet, hvis opgave er at afklare, hvordan man bedst muligt kan fremme en indsats for at styrke kunst og kultur i dagtilbud. Følgegruppen skal kvalificere Netværkets indsats på dagtilbudsområdet og vil fokusere på kreativitet i det pædagogiske arbejde samt kulturskabelse i børns rum.

Gruppen har udarbejdet et kommissorium for de kommende års arbejde, der har fokus på åbne døre og på, hvordan mere samarbejde mellem skolen og kulturinstitutionerne kan forankre kunst og kultur i skolen. Gruppen ønsker at være brobygger for nye partnerskaber, bedre formidling og mere information, inspiration og erfaringsudveksling mellem skole- og kulturliv. Det er desuden intentionen at bygge videre på de gode eksempler, der findes rundt omkring i Danmark og Norden.

Følgegruppen bestod ved opstart af aktører fra Frederiksberg Kommune, Næstved Kommune, University College Sjælland, BUPL, Det Danske Filminstitut, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Servicestyrelsen. Arbejdet i følgegruppen skal munde ud i en række anbefalinger til, hvordan pædagogers arbejde med kultur for børn bliver styrket. Netværket vil desuden afdække, om der er behov for, at kulturinstitutioner kan skabe flere kompetenceudviklende tilbud til det pædagogiske personale. Følgegruppen har afholdt et opstartsmøde i oktober 2010 og forsætter arbejdet i 2011. De første drøftelser kredsede bl.a. omkring videndeling og synlighed samt kreativitet og innovation. Oplægget til følgegruppen var bl.a. at give input til en revision af publikationen Kunst i børns dagligdag. En guide til kunst og kultur i dagtilbud. Desuden lægges der op til en efterfølger til antologien Slip fortællingen løs. Kunst- og kulturformidling til de 3-6-årige, der også er udgivet i 2006. Følgegruppen aftalte på oktobermødet, at den bl.a. vil arbejde videre med dette i 2011 foruden andre spørgsmål relateret til kunst og kultur i dagtilbud. Netværket var desuden repræsenteret på Landskonferencen Kvalitet i Dagplejen i Nyborg, seminaret De Små læser på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU), begge i maj 2010, og på Forlaget Alineas Børnehavekonference i december 2010.

Skolen Børnekulturens Netværk sætter fokus på at styrke kunst- og kulturtilbud til børn og unge i skolen, i tæt dialog med Undervisningsministeriet. Netværket har i 2010 nedsat en følgegruppe, hvis opgave er at afklare, hvordan man bedst muligt kan fremme en indsats om at styrke kunst- og kulturtilbud i skolen. Følgegruppen består af repræsentanter fra Skoletjenesten Sjælland, Danmarks Lærerforening, Center for Undervisningsmidler SYD, Hvidovre Biblioteker, Danmarks Billedkunstlærere, KULT – et gymnasieprojekt, B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

Følgegruppens første opgaver Følgegruppen har afholdt to møder i 2010. Den første opgave, gruppen har taget fat på, er, i hvilken form Børnekulturens Netværk skal lave en ny udgave af publikationen Kunst i børns dagligdag. En guide til kunst og kultur i skole og SFO og antologien om formidling i børnehøjde Når børn møder kultur, der begge udkom i 2006. Sidstnævnte blev genudgivet pga. stor efterspørgsel og findes i dag kun i digital form. Gruppen diskuterer bl.a. spørgsmål som: • Hvilke inspirationsmaterialer og hvilke oversigter tjener skolens behov bedst i forsøget på at fremme kunst og kultur? • Hvordan gør vi bedst opmærksom på de eksisterende muligheder for at tilbyde kunst og kultur, og hvordan kan vi pege på nye muligheder? • Hvilke arenaer kan vi skabe for erfaringsudveksling mellem lærere og kulturarbejdere? Og hvordan kan de få bedre kendskab til hinandens vilkår? • Hvad betyder skolens Fælles Mål for formidling af kunst og kultur? Desuden ligger der en stor opgave foran gruppen med at fremme dokumentation, forskning og den bedste aktuelle viden og metodeudvikling.

Fritiden Børnekulturens Netværk har fokus på samarbejdet med foreningslivet i kommunerne for at sikre, at kultur for, med og af børn og unge har en grobund og udvikler sig i hele landet. Netværket har været i dialog med Kulturelle Samråd og blandt andet leveret en artikel om Netværkets syn på muligheder og udfordringer i samarbejdet med foreningslivet. Læs artiklen ”Kulturelt medborgerskab – foreningerne skal rumme alle børn og unge” Tværgående samarbejder mellem fritidsinstitutioner og kulturinstitutioner, der sammen skaber nye aktiviteter for børn og unge, er ligeledes af stor betydning. Netværket udbreder derfor gode erfaringer fra sådanne projekter, bl.a. via Børnekulturportalen. 

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0

11


Netværket er med til at styrke de børne- og ungerettede projekter inden for Kulturministeriets kulturaftaler, dels gennem høringssvar, dels gennem direkte rådgivning, sparring og koordinering. To eksempler på dette er fra henholdsvis kulturregion Midt- og Vestjylland og kulturregion Fyn: • Kulturregion Midt- og Vestjylland: Kulturaftale 201114 ”Kunsten som interferens – Det internationale i det lokale og det lokale i det internationale”. Projektet har tre væsentlige dimensioner: 1) Talentudvikling: Gennem en følordning får kunst-

nerne ansvar for unge talenter, der er udvalgt i samarbejde med BGK (Billedkunstneriske Grundkurser). 2) International relation: Møde mellem lokale borgere og udenlandske kunstnere. 3) Netværk: Platform for nye netværk og samarbejder kunstnere imellem og mellem byerne i kommunerne/kulturregionen. • Kulturregion Fyn: Kulturaftale 2011-14. ”Kulturcamp - forum for fynske talenter”. Camps på 24 timer eller længere med fokus på musik, dans, teater, billedkunst og film.

NETVÆRKSPARTERNES INDSATSER Kulturministeriet DR og TV 2 Med Medieaftalen og DR’s public service-kontrakt for 2007-2010 er kravene til DR’s programvirksomhed til børn og unge udbygget og præciseret i forhold til tidligere – både på de traditionelle kanaler og på internettet. Børnedramatik er et specifikt område, der skal styrkes, og DR søsatte den 1. november 2009 børne-tv-kanalen ”Ramasjang” for de 3 til 10-årige. TV 2 har også public service-forpligtelser om levering af programmer af høj kvalitet til børn. Filmaftalen 2007-2010 forpligter desuden DR og TV 2 til at tilgodese produktion af film for børn og unge. Læs mere på Kulturministeriets hjemmeside

Det Danske Filminstitut Film for de yngste Børn ser film, fra de er helt små. Det er en ambition for DFI at formidle film som både oplevelse og kunst – også over for førskolebørn. Børnebiffen er et landsdækkende tilbud, der gør det muligt for kommuner og biografer at vise film for de yngste børn. I 2010 fandtes ordningen i 40 kommuner, og omkring 62.000 børn deltog. Filmpilot er et efteruddannelsestilbud til pædagoger, børnebibliotekarer og andre, der ønsker at inddrage film i deres pædagogiske arbejde og formidling. I 2010 deltog 350 personer i Filmpilot-kurser flere steder i landet. Film i skolen DFI har en lang tradition for filmformidling til grundskoler og gymnasier. Blandt de vigtigste tilbud er film, gratis undervisningsmaterialer, skolebioordningen Med Skolen i Biografen, det interaktive filmstudie FILM-X, filmfaglige lærerkurser i hele landet samt Film- og medieuddannelsen (i samarbejde med bl.a. Station Next). Fælles for tiltagene er, at de sigter mod at gøre det lettere for lærere at inddrage film i undervisningen i en lang række fag. Se www.dfi.dk/filmiundervisningen ”Læring med levende billeder” I 2010 var DFI bidragsyder og medredaktør på antologien Læring med levende billeder (forlaget Samfundslitteratur). Bogen, der rummer bidrag fra danske forskere, undervisere og praktikere inden for film- og mediepædagogik, fokuserer på brugen af film og levende billeder i undervisningen. Læs mere om antologien Filmfestivaler DFI står selv for filmvisninger for skoleelever via skolebioordningen Med Skolen i Biografen. Desuden støtter DFI en række filmfestivaler med fokus på film for børn og unge – i 2010 bl.a. den interkulturelle Salaam Film­ festival, BUSTER Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge og Odense Film Festival. Se www.salaam.dk, www.buster.dk og www.filmfestival.dk

12

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

 S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0


Kulturarvsstyrelsen Formidlingsplanen Kulturarvsstyrelsen arbejder for at sikre den høje kvalitet i museernes formidling til børn. Det sker for eksempel gennem økonomisk støtte til museernes egne projekter via Formidlingsplanen. På styrelsens hjemmeside kan man se, hvilke projekter rettet mod børn og unge styrelsen har støttet i 2010. Regionale centre for museumsundervisning Kulturarvsstyrelsen står bag to nye regionale centre for museumsundervisning som supplement til Skoletjenesten på Sjælland. Centrene skal bidrage til at kvalificere og udvikle museernes undervisningsaktiviteter og styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. Læs mere om centrene e-museum – digital indgang til museernes undervisningstilbud Kulturarvsstyrelsen styrker museernes undervisning af børn og unge gennem et samarbejde med Undervisningsministeriet om en national platform, som giver grundskolen, ungdomsuddannelserne og folkeskolelæreruddannelsen adgang til museers og science centres digitale materiale. Det digitale materiale handler om kultur- og naturlandskabet generelt. På www.e-museum.emu.dk findes også en præsentation af ikkedigitale tilbud på museer og science centre. e-museumspuljen Puljen yder støtte til udvikling af museers og science centres digitale undervisningsmaterialer til folkeskoler og ungdomsuddannelser. I 2010 har Kulturministeriet udmeldt et foreløbigt stop for udmøntning af puljebevillinger. Dette omfatter bl.a. e-museums-puljen for 2010. Ansøgninger til puljen i 2010 er derfor ikke behandlet. Læs mere om e-museumspuljen Kulturnet Danmark Gennem Kulturnet Danmark støtter Kulturarvsstyrelsen udviklingen af digital kulturformidling på alle kulturinstitutioner under Kulturministeriet, herunder formidling til børn og unge. I 2010 afholdt styrelsen seminaret ”Lyd som formidling”. Til Kulturnet Danmark er knyttet en pulje med det mål at støtte eksperimenterende og innovative digitale formidlingsprojekter med et indhold af væsentlig faglig kvalitet. Puljen har ikke været meldt ud i 2010. Læs mere om Kulturnet Danmark

Statens Kunstråd/Kunststyrelsen Huskunstnerordningen Statens Kunstråds Huskunstnerordning sætter fokus på børn og unges møde med kunst. Målgruppen er børn og unge i alderen 0 -19 år, der får mulighed for at arbejde sammen med professionelle kunstnere og få indblik i kunstneriske, skabende processer. Der er afsat 10,4 mio. kr. om året til ordningen på finansloven for 2010-13. Læs mere om Huskunstnerordningen Dans for Børn Statens Kunstråd besluttede i 2010 at forlænge sit tilskud til Dans for Børn v/Dansens Hus frem til 2013. Ordningen skal give især de yngre børn en umiddelbar og naturlig forståelse for dansen som kunstform. Samtidig afprøver projektet nye formidlingsstrukturer for dans i kommunerne. Læs mere på Kunst.dk og på www.dansenshus.dk Støtte til produktion af børnelitteratur Statens Kunstråds Litteraturudvalg har i 2010 støttet danske børnebogsforfattere og -illustratorer samt danske og udenlandske forlag gennem udvalgets fire puljer: De generelle midler, Oversætterpuljen, Børnelitteraturpuljen og Biblioteksafgiftspuljen. Find tildelingslister for de forskellige puljer Udstillingen Danske Billedbøger I 2010 nyproducerede Statens Kunstråds Litteraturudvalg den omfattende udstilling om danske billedbøger fra 2009, der blev stjålet ved en international messe. Udstillingen, der primært sigter mod et internationalt publikum, består af 24 moduler med beskrivelse af 31 centrale danske billedbøger. Der er stor interesse for udstillingen, som skal turnere i Spanien i halvandet år i en spansk version, mens der er bud efter den engelsksprogede version til flere internationale bogmesser.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0

13


Konkurrencen Den Illustrerede Bog I december 2009 udskrev Statens Kunstråd, Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Statens Kunstråds Litteraturudvalg sammen en konkurrence om en nyskabende billedbog for børn og/eller unge. Der indkom 75 konkurrencebidrag til fristen den 1. marts 2010. En jury udvalgte de tre vindere, som blev præmieret med henholdsvis 100.000 kr., 50.000 kr. og 25.000 kr. På Kunst.dk kan man læse mere om konkurrencen og dens kriterier, juryens sammensætning samt se, hvem der vandt priserne og juryens motiveringer. Det vindende værk Lejren af Dorte Karrebæk og Oscar K. er efterfølgende udkommet. Musikskoler I 2010 fik 99 musikskoler tilskud via finansloven i form af delvis refusion af lærerlønsudgifter. Nogle musik­ skoler modtager deres tilskud fra staten via en kulturaftale, mens størstedelen modtager tilskuddet via Kunststyrelsen. I 2010 var 11 musikskoler med i en Kulturaftale. De resterende 88 har modtaget et tilskud på i alt 79,9 mio. kr. svarende til en refusionsprocent på 13,32 %. Læs mere på Kunst.dk Musikalske Grundkurser Statens Kunstråds Musikudvalg fordelte i 2010 37,4 mio. kr. fra finansloven til 17 Musikalske Grundkurser. De Musikalske Grundkurser har til formål at uddanne unge musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikmiljø og forberede dem til optagelse på en videregående musikuddannelse. MGK indgår derfor som et væsentligt element i den musikalske fødekæde. Læs mere på Kunst.dk Anden musikundervisning og skolekoncerter Statens Kunstråds Musikudvalg har i 2010 støttet musikundervisning af forsøgsmæssig karakter samt projekter, der har landsdækkende eller regional interesse. Derudover har Musikudvalget givet tilskud til udgivelse af musikpædagogisk materiale. I alt 12 projekter fik tilskud til musikundervisning og lignende aktiviteter med et samlet beløb på 0,6 mio. kr. Musikudvalget gav i 2010 tilskud til Levende Musik i Skolen og Karavane. De to institutioner har til formål at producere, formidle og udvikle koncerter af høj kvalitet for børn og unge til kommuner, skoler og spillesteder. Der blev i 2010 givet et samlet tilskud på 13 mio. kr. til skolekoncertområdet. Læs mere på Kunst.dk Musikdramatik Statens Kunstråds Musikdramatiske Udvalg består af medlemmer af Musikudvalget og Scenekunstudvalget. Udvalget yder tilskud til drift og projekter inden for det musikdramatiske område og har musikdramatik for børn som et prioriteret område. Læs mere på Kunst.dk Støtte til produktion af børneteater sæson 2011-12 Statens Kunstråds Scenekunstudvalg har i 2010 givet støtte på 30,5 mio. kr. til 43 danske børneteatre til aktiviteter i sæson 2011/12. Udvalget har i sin fordeling af midler arbejdet for både at sikre en videreførelse af traditionen og for at skabe mulighed for fornyelse. Læs mere på Kunst.dk Støtte til aktiviteter der fremmer dansen Statens Kunstråds Scenekunstudvalg har i 2010 givet tilskud på 0,3 mio. kr. til tre projekter fra dansepuljen. Puljens formål er at støtte alle former for aktiviteter, der kan fremme, formidle og styrke dansen og kontakten med publikum, og hvor hovedvægten ligger på udvikling af dans for børn. Puljen er oprettet efter, at udvalget lancerede deres visioner for danseområdet. Læs mere på Kunst.dk

Styrelsen For Bibliotek og Medier Biblioteksbetjening af børn Rapporten om fremtidens biblioteksbetjening af børn (2008) rummer analyser og anbefalinger, der skal nytænke bibliotekernes formidling til børn. Styrelsen følger op på disse anbefalinger gennem en række initiativer, og biblioteksbetjening af børn er et strategisk indsatsområde under Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. Der blev i 2010 givet tilskud til fem projekter, som afprøver nye modeller for biblioteksbetjening af børn rundt omkring i landet. Læs mere om projekterne i Udviklingspuljens projektbank

14

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

 S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0


Børnebibliotekernes nye website pallesgavebod.dk Åbningen af pallesgavebod.dk den 16. august 2010 blev markeret med et væld af lokale aktiviteter rundt omkring på landets børnebiblioteker. Pallesgavebod.dk er det hidtil mest ambitiøse forsøg på at samle folkebibliotekernes web-ressourcer ét sted. Her bliver børn mellem 8 og 12 år præsenteret for bøger, film, spil, musik og meget andet. Læs mere på www.pallesgavebod.dk I øjenhøjde med Danmarks børn – live-TV fra børnebiblioteket i Aalborg Styrelsen for Bibliotek og Medier og børnebibliotekerne har siden 2009 arbejdet tæt sammen med DR’s Ramasjang i et kreativt og udfordrende partnerskab. Visionen har været at skabe mere sammenhæng i kulturtilbuddet til de 7-10-årige børn på tværs af tv, pallesgavebod.dk og de fysiske børnebiblioteker. I 2010 blev tv-programmet Ramasjang LIVE sendt alle hverdage fra Aalborg Hovedbibliotek. Projektet blev afviklet med tilskud fra Udviklingspuljen til folke- og skolebiblioteker. Læs mere om projektet i Udviklingspuljens projektbank

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0

15


Børnehavebiblioteker Børnehavebiblioteket er en slags satellit af det lokale bibliotek og etableres i et samarbejde mellem ansatte på biblioteket og i daginstitutionen. Der blev i 2010 givet tilskud til 24 basismodeller (etablering af børnehavebibliotek med bibliotekarbesøg) og 14 model plus (tilbud om kulturelle arrangementer og kompetenceudvikling). Der er nu børnehavebiblioteker i over halvdelen af landets kommuner. Læs mere på Bibliotek og Mediers hjemmeside Evaluering af kursustilbud for børne- og skolebibliotekarer I 2009 blev der udbudt et kursus udviklet af Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet i samarbejde med Styrelsen for Bibliotek og Medier. Kurset satte bl.a. fokus på udvikling af formidlerrollen, herunder dialogen mellem formidler og barn. Kurset blev evalueret af Styrelsen for Bibliotek og Medier i 2010. Læs evalueringen

Socialministeriet Bevægelse og sund kost i daginstitutioner Temaet bygger på evaluering af 84 udviklingsprojekter i perioden 2006 til 2009. Formålet er, at personale og børn i daginstitutionerne får glæde ved at bevæge sig og dyrke idræt. Gennem kurser og praktiske oplæg kan pædagoger få ideer til fysiske legeaktiviteter og blive bedre til at se de bevægelsesmuligheder og idrætsaktiviteter, der er i dagtilbuddets eget miljø.

Undervisningsministeriet Handlingsplan for de praktiske/musiske fag I marts 2009 fremlagde regeringen en handlingsplan for at styrke børn og unges praktiske, musiske og kunstneriske færdigheder. Langt de fleste af de initiativer, der fremgår af denne handlingsplan, er i dag igangsat. De få initiativer, som endnu ikke er udmøntet i konkret form, er i øjeblikket under forberedelse i ministeriet. Læs handlingsplanen Forsøg med de praktiske/musiske fag Der er i alt iværksat 27 forsøg med de praktiske/musiske fag, hvoraf de 24 gennemføres i skoleåret 2010/2011. 18 skoler gennemfører forsøg med faget håndværk og design. Faget er nyt og erstatter de traditionelle fag håndarbejde og sløjd eller håndarbejde, sløjd og billedkunst. Andre skoler gennemfører forsøg med afsluttende prøver i musik og billedkunst eller afprøver udstrækning af musikundervisningen, så der undervises i musik i 7. klasse. Læs mere om forsøgene Springfrøprisen Springfrøprisen præmierer kunstneriske projekter i skolerne såsom koncerter, musicals, udstillinger af elevværker i billedkunst, sløjd og håndarbejde og meget andet. Springfrøprisen skal medvirke til at understrege værdien af arbejdet med de praktiske og musiske fag i skolen. Det blev Peder Syv Skolen fra Viby Sjælland, der løb med førsteprisen på 25.000 kroner for musicalen ”Peter Pan”, da Springfrøprisen blev uddelt for første gang den 15. april 2010. Læs mere om Springfrøprisen Syngelyst Syngelyst blev påbegyndt i 2009 og udløber i 2011. Syngelyst har i 2010 og i 2011 fokus på de tre målgrupper, der blev defineret ved kampagnens start: • Små Synger Sammen er til førskolebørnene • Skolernes Sangdag henvender sig bredt til folkeskolen • Sangskriverværksted er et undervisningssite til gymnasiet. Små Synger Sammen-dagen blev afviklet torsdag den 16. september, hvor mere end 300 arrangementer blev skrevet ind på danmarkskortet, og 100.000 børn sang med i løbet af dagen. Små Synger Sammen i 2011 afvikles torsdag den 15. september 2011. Læs mere om Syngelyst

16

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

 S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0


Nye brugergrupper Unge Den afsluttede projektmodning omkring ungekultur i 2010 har resulteret i, at Kulturministeriet har godkendt unge som en ny målgruppe i Børnekulturens Netværk. Det betyder, at Netværket for alvor har skærpet sit fokus på ungekultur, bl.a. ved at ansætte en konsulent til området. Det er Netværkets målsætning at yde den samme kvalificerede service på ungeområdet som på børneområdet. Offentliggørelse af ungerapporten I marts 2010 offentliggjorde Netværket rapporten Ungekultur i nye rammer ved et arrangement i Kulturministeriet. Netværket havde oprindeligt tænkt, at rapporten primært skulle være en netpublikation, men har som følge af stor efterspørgsel valgt også at trykke den i et oplag på 2000 eksemplarer. Offentliggørelsen har medført en stigende interesse for oplæg omkring ungekultur. Netværket har præsenteret rapportens indhold ved Dansk Musiker Forbunds tillidsmandsmøde i Skælskør, ved Børnekulturkonferencen i Skanderborg, ved et netværksmøde i Viborg arrangeret af Kulturprinsen samt ved diverse møder rundt om i landet. Derudover er rapportens budskab blevet kommunikeret ud igennem artikler i fagbladet Damusa, i Styrelsen for Bibliotek og Mediers magasin, i et radiointerview i Kulturnyt på DR1 og via Børnekulturportalen www.boernogkultur.dk Samarbejdsprojekter I forbindelse med projektmodningen fik Børnekulturens Netværk en ekstra bevilling på 500.000 kr. fra Kulturministeriet til at samarbejde med kommuner rundt om i landet omkring ungeprojekter, der kan være med til at skabe udvikling og ny viden om ungekultur. Dette har resulteret i, at Netværket i 2010 har indgået fire samarbejdsprojekter med henholdsvis Herlev, Syddjurs, Fanø og Odsherred kommuner. Det er Netværkets vurdering, at de erfaringer og metoder/ modeller, som udvikles i forbindelse med samarbejdsprojekterne, er med til at styrke Netværkets vidensgrundlag om ungekultur og derved kvalificere den rådgivning og sparring, som Netværket yder over for Kulturministeriet, kulturregioner, kommuner og kulturinstitutioner. Samarbejdsprojekterne afsluttes med en evaluering og/eller anden dokumentation, som Netværket formidler via Børnekulturportalen. Læs mere om samarbejdsprojekterne og Netværkets begrundelser for at støtte dem Modelforsøg Netværket har i 2010 forberedt et 3-årigt modelforsøg med fokus på kunst og kultur for, med og af unge, som B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

skal bidrage til udvikling og videndeling af ungekultur i kommunalt og kulturregionalt regi. Forsøget søsættes i 2011. Som optakt til modelforsøget har Børnekulturens Netværk i november 2010 afholdt en dialogkonference i Århus med 170 deltagere fra hele landet. På konferencen var der en tæt dialog mellem en række unge og meget engagerede kommunale folk. Formålet med konferencen var dels at forberede kommuner og kulturregioner på det kommende modelforsøg, dels at være med til at kvalificere de rammer for modelforsøget, som meldes ud, når Netværket inviterer kommuner og kulturregioner til at deltage i forsøget. National og international erfaringsudveksling For at efterkomme målsætningen om at være en fælles national platform for videndeling på ungekulturområdet har Netværket gennemført forskellige tiltag, som skal være med til at styrke videndelingen. Børnekulturportalen, www.boernogkultur.dk, er Netværkets grundlæggende formidlingsværktøj, og arbejdet med ungekultur formidles gennem projektbanken, en temaside om unge samt en side om indsatsområdet ungekultur. Temasiden har i starten af året præsenteret ungerapporten og siden det kommende modelforsøg. I løbet af året er formidlingen af indsatsområdet blev udviklet, så det ved udgangen af 2010 indeholder: en nyhedsboks med nyt på ungefronten, en præsentation af ungerapporten, en præsentation af ungdomsforskning og relevant litteratur omkring ungekultur, samt information om udvalgte samarbejdsprojekter i 2010. Derudover har Netværket bidraget med sparring i forbindelse med EU-samarbejdet på ungeområdet. Netværket har også deltaget i en række nationale konferencer om ungekultur samt den nordiske konference ’Youth – Voices of the future’.

Familien Netværket har besluttet at udsætte dette indsatsområde til 2011.

Inklusion af alle børn og unge Børn og unge med interkulturel baggrund Børnekulturens Netværk har i 2010 taget de indledende skridt i forbindelse med planlægningen af en konference, der fokuserer på interkultur. Konferencen skal være et forum for videndeling og netværk, hvor deltagerne øger deres viden om, hvordan kunst og kultur skaber fællesskaber på tværs af socialklasser og etnicitet.

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0

17


Udsatte børn og unge Børnekulturens Netværk er af den opfattelse, at arbejdet med udsatte børn og unge bedst integreres som et perspektiv i Netværkets arbejde med øvrige indsatsområder. På den måde sikrer Netværket en bred indsats, som skal sikre udsatte børn og unge kunst- og kulturoplevelser.

Netværket har været i dialog med Institut for Fremtidsforskning om deres arbejde med en rapport om kunst som praktisk og strategisk værktøj til udvikling af udsatte boligområder. Netværket deltager i en paneldebat ved rapportens offentliggørelse i begyndelsen af 2011.

NETVÆRKSPARTERNES INDSATSER Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsdage 2010 I 2010 blev Kulturarvsdage afholdt under overskriften I Krigens Fodspor - Forsvarsbyggerier i Danmark. Med dette tema formidlede Kulturarvsdagene den danske forsvarshistorie fra oldtiden til og med Den Kolde Krig, og der var rig lejlighed til at besøge alt fra borge til beskyttelsesrum. Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet et temahæfte om årets emne samt undervisningsmateriale til gynmasieniveau. Se materialet her 1001 fortællinger om Danmark 1001 fortællinger om Danmark er et website, der skal inspirere til besøg og oplevelser, give ny viden og overraskelser. Websitet indeholder bogstaveligt talt 1001 fortællinger om 1001 forskellige steder i Danmark. Fortællingerne er skrevet af ca. 180 fagfolk og bearbejdet af journalister. Alle kan abonnere på sitet og hver dag modtage en fortælling om Danmark pr. mail. Gå til 1001 fortællinger 25 fantastiske industrier Kulturarvsstyrelsen har i forlængelse af satsningen på Industrisamfundets Kulturarv i 2004-2007 udarbejdet sitet 25 fantastiske industrier, der formidler 25 nationale industriminder. Sitet indeholder desuden gå- og cykelruter til de 25 industrier. Gå til 25 fantastiske industrier Kulturstatistik Forskellige typer data om børn og unge indgår også i Kulturministeriets og Danmarks Statistiks kommende samling af kulturstatistikken. I besøgsstatistikken er de statsstøttede museer forpligtet til at oplyse andelen af besøgende under 18 år, der ikke besøger museet i forbindelse med undervisning. Danmarks Statistik og Kulturarvsstyrelsen har besluttet, at der fra statistikåret 2010 også skal indsamles besøgstal på de undervisningsrelaterede aktiviteter for børn og unge under 18 år for dermed at give et mere retvisende billede af aktiviteten for børn og unge på museerne.

Statens Kunstråd/Kunststyrelsen Talentudvikling på musikskoler og initiativer for vækstlaget ”Nye Toner”, Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2008-2011, udmøntes af Statens Kunstråds Musikudvalg. Der er i perioden afsat 84 mio. kr. til initiativer under ”Nye Toner”. Handlingsplanen har fokus på det unge talent og vækstlaget, og der er bl.a. afsat midler til talentudvikling på musikskolerne og blandt unge musikere med internationalt potentiale samt til målrettede indsatser for det rytmiske musiks vækstlag. Læs mere om ”Nye Toner” Læs mere om den konkrete udmøntning af handlingsplanens initiativer

18

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

 S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0


Styrelsen For Bibliotek Og Medier Læselystprogrammet De tre ministerier bag Læselystkampagnen, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet, besluttede i 2008 at føre de gode erfaringer fra Læselystkampagnen 2003-2007 videre i et Læselystprogram i 2008-2010. Programmet har haft et årligt budget på 4,3 mio. kr. og har givet tilskud til nye projekter inden for områderne børnehavebiblioteker, nationale læsekampagner for skolebørn og litterære aktiviteter for unge. Programmet har desuden finansieret en stor del af de fire fyrtårnsprojekter fra Læselystkampagnen: Orlaprisen, DM i oplæsning, Smart-Parat-Svar og Forfatterskole for unge i Brønderslev. Læs mere på Bibliotek og Mediers hjemmeside Bogstart – børn elsker bøger I 2010 gik Bogstart med deltagelse af 15 kommuner ind i sit andet år. Formålet med programmet er at give børn og deres forældre gode fælles oplevelser med bøger. Ved at tilbyde familierne gratis bogpakker og besøg af bogstartsformidlere får forældrene bedre mulighed for at støtte deres børns sproglige udvikling og stimulere børnenes lyst til at opleve og læse bøger. Programmets målgruppe er børn på 0-4 år i udsatte boligområder. Bogstart omfatter knap 5000 børn i 28 boligområder, og bibliotekerne står for den lokale projektledelse og formidling. Læs mere om Bogstart Medborgercentre og online lektiehjælp Medborgercentre rummer bibliotek, rådgivning og uformel læring under samme tag. Centrene fungerer som en udvidet borgerservice på tværs af forvaltninger og institutioner. En del af satspuljemidlerne til medborgercentre bliver brugt til at etablere en online-lektiehjælp, som Bibliotekscenter for Integration har projektledelsen for. Tjenesten, der primært retter sig mod unge i 7. til 10. klasse i udsatte boligområder, gik i luften i februar 2010. I løbet af de første ni måneder oprettede mere end 1000 unge en profil på sitet, og et helt korps af frivillige lektiehjælpere sad klar bag skærmene til at hjælpe med opgaver i dansk, matematik, engelsk og andre fag. Læs mere på www.lektier-online.dk

Undervisningsministeriet Projekt frivillig Projekt Frivillig begyndte 1. februar 2010 som et led i regeringens Kvalitetsreform. Formålet er at fremme de unges kendskab til frivilligt arbejde og få flere til at engagere sig i frivilligt arbejde. Derfor skal alle, der tager en ungdomsuddannelse, have tilbud om et forløb med frivilligt arbejde. Initiativet er blevet til som et tværministerielt samarbejde mellem Social-, Undervisnings- og Kulturministeriet. Det nye ved Projekt Frivillig i forhold til andre typer frivilligt arbejde er, at eleven får et bevis for sin indsats - et Frivilligbevis. Frivilligbeviset kan vedlægges eksamenspapirerne. Læs mere på www.projektfrivillig.dk

Socialministeriet 100 mio. kr. til nyt liv i udsatte boligområder I perioden 2004 til 2010 blev der bevilget 100 mio. kr. til brug for at sætte nyt liv i 14 udvalgte byområder. Kultur­aktiviteter og kulturinstitutioner er i flere projekter brugt som en dynamo i fornyelsen. Kulturen er et positivt omdrejningspunkt, der har flyttet fokus og bragt ny energi til områder, hvor problemerne ellers fylder meget. Det kulturelle udgangspunkt har især været brugt i fornyelsen omkring Taastrup Teater og omkring Kulturpunkt Amager. Men flere andre projekter har brugt kulturelle arrangementer og kulturaktiviteter til at skabe fællesskaber på tværs af etniske og sociale grupper. 80 mio. kr. til børns og unges fritidsliv For perioden 2010 – 2013 er der afsat 80 mio. kr. til at få flere udsatte børn og unge i gang med almindelige fritidsaktiviteter. Formålet er at etablere ordninger for udsatte børn og unge. Det omfatter fritidsvejledning og økonomisk støtte for at indsluse målgruppen i de almindelige fritidsaktiviteter.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0

19


Bilag Medlemmer af Netværket og sekretariatet Børnekulturens Netværk består af de syv parter: Kulturministeriet, Det Danske Filminstitut, Kulturarvsstyrelsen, Kunstrådet/Kunststyrelsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Undervisningsministeriet og Socialministeriet. Se listen over netværks- og styregruppemedlemmer

20

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

Netværkets sekretariat har adresse hos Styrelsen for Bibliotek og Medier, der også fungerer som netværkets administrative myndighed. Se listen over ansatte i sekretariatet og deres kontaktoplysninger

 S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0


Publikationer Strategi 2010-2012 Børnekulturens Netværk har udgivet en treårig strategi, som skal sikre en langsigtet indsats med at kvalificere og udvikle kulturtilbud til børn og unge i hele landet. Strategiens temaer er: Brobygning mellem stat og kommune, Kunst og kultur i børn og unges hverdag og Nye brugergrupper. 26 sider. Udgivet 2010.

Kunst i børns dagligdag Tre håndbøger med råd og inspiration til brugen af kunst og kultur i henholdsvis dagtilbud, skole og SFO, og fritids- og kulturinstitutionerne. Bøgerne gennemgår de enkelte kunstområder med tips om støttemuligheder, rådgivning, mulige samarbejdspartnere, links på Internettet, relevant litteratur samt eksempler på konkrete kunst- og kulturaktiviteter. Udgivet 2006.

BØRN RUM FORM – Arkitektur og design for begyndere ’BØRN RUM FORM’ er en idé- og debatbog, som sætter fokus på formidlingen af arkitektur og design til børn og unge. Bogen giver en række bud på, hvordan de to kunstarter kan få en central plads i børn og unges dagligdag. 143 sider. Udgivet 2010.

Børnekultur i kommunen – Ideer og inspiration til kommunal­ reformen Et inspirations- og debatværktøj til arbejdet med børnekulturpolitik i kommunerne. Med artikler om forskning, formidling og erfaringer på det børnekulturelle felt samt en række gode eksempler på aktiviteter i landets kommuner. 58 sider. Udgivet 2006.

Ungekultur i nye rammer – Projektmodning omkring kunst og kultur for, med og af unge Unge er en målgruppe, som har modet til at eksperimentere og tage nye trends til sig, og derfor er det vigtigt, at samfundet også er gearet til at udfolde og udvikle den kultur, som skabes for, med og af unge. Ungekultur i nye rammer sætter fokus på kulturformidling og kulturudbud med unge som målgruppe. 42 sider. Udgivet 2010.

Alle publikationer er gratis og kan bestilles på tlf. 33 73 33 70 eller på www.boernogkultur.dk under ’Publikationer’. Her kan publikationerne desuden downloades.

Netpublikationer Følgende publikationer er enten kun udgivet til web eller udsolgt. De kan alle downloades fra www.boernogkultur.dk under ’Publikationer’: Handlingsplan 2010 – Børnekulturens Netværk (18 sider. Udg. 2010) Slip fortællingen løs – Kunst- og kulturformidling til de 3-6-årige (106 sider. Udg. 2006) Tal om børnekultur – En statistik om børn, kultur og fritid (130 sider. Udg. 2006) Når børn møder kultur – En antologi om formidling i børnehøjde (58 sider. Udg. 2006). Statusrapport 2009 (50 sider. Udg. 2010) Statusrapport 2008 (45 sider. Udg. 2009)

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 0

21



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.