Statusrapport 2011 by Børnekulturens Netværk

STATUSRAPPORT

Børnekulturens Netværk

Statusrapport 2012 Udgivet af: Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Tlf.: 33 73 33 70 bkn@boernekultur.dk www.boernekultur.dk Redaktion: Børnekulturens Netværk: Sekretariatschef Benedicte Helvad Konsulent Stine Engel Kommunikationskonsulent Maja Vestbirk Kommunikationskonsulent Mette Holm Layout: Adman Foto: Henning Hjorth Copyright Børnekulturens Netværk, København, januar 2012. Der kan frit citeres fra Statusrapport 2011 med tydelig kildeangivelse. ISBN-nr.: 978-87-92681-35-5

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 2. Om Børnekulturens Netværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Netværkets sammensætning, vision og opgaver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 3. Netværkets indsatsområder i 2011. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Sådan arbejder Netværket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Tema: Brobygning mellem stat og kommuner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indsatsområde: De regionale kulturaftaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indsatsområde: Samarbejde med kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Tema: Kunst og kultur i børn og unges hverdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Indsatsområde: Dagtilbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Indsatsområde: Skolen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Indsatsområde: Fritiden og familien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Tema: Nye brugergrupper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Indsatsområde: Unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Indsatsområde: Børn og unge med anden etnisk baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Afrunding af indsatsområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Arkitektur og design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 4. Øvrige arbejdsopgaver i 2011. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Internationalt samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nordisk samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Måling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Støtte til andre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15 15 15 16 16

5. Netværksparternes aktiviteter i 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Kulturministeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Det Danske Filminstitut. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Kulturarvsstyrelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Statens Kunstråd/Kunststyrelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Styrelsen for Bibliotek og Medier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Ministeriet for Børn og Undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Social- og Integrationsministeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

6. Bilag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Medlemmer af Netværket og sekretariatet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Publikationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Statusrapporten giver et overblik over Netværkets fælles resultater, men også over netværksparternes egne indsatser på børneog ungeområdet i 2011. På www.boernekultur.dk deler vi løbende vores erfaringer og resultater. Her kan man også tilmelde sig vores enkeltnyheder, som udkommer et par gange om ugen, og vores nyhedsbrev, som udkommer en gang om måneden.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Forord 2011 har været et år, der for alvor har vist, at der på trods af økonomisk krise i både stat og kommuner er en stor forståelse for nødvendigheden af kunst og kultur for børn og unge. Børnekulturens Netværk har stået bag en lang række aktiviteter, som er beskrevet i denne statusrapport, og i kapitlet om Netværksparternes aktiviteter inden for egne områder er det tydeligt, at også her er mængden stor, og kvaliteten høj. 2011 er det andet år, der knytter sig til Børnekulturens Netværks Strategi 2010-2012. Vi har i årets løb påbegyndt vores modelforsøg om ungekultur, vi har afrundet vores indsats på arkitektur- og designområdet, og vi har taget et stort skridt i forhold til kunst og kultur i børns dagtilbud og skoler. De mange aktiviteter ser vi som en vej til at nå den vision, vi har haft som pejlemærke for alle vores aktiviteter, siden vi blev oprettet i 2002. Visionen er, at alle børn og unge skal møde kunst og kultur, alle kulturinstitutioner skal bidrage, og alle kunstarter skal inddrages. Det er et ambitiøst mål at stile efter, men Netværkets resultater – både de fælles og netværksparternes egne – bringer os hele tiden nærmere.

Vigtige skridt i 2011 I årets løb har Børnekulturens Netværk afholdt kulturregionale netværksmøder med forskellige temaer. Møderne har flere formål. Det vigtigste er at skabe mulighed for videndeling og udveksling af erfaringer blandt de fremmødte fra kulturregioner, kommuner, stat og organisationer samt foreninger. Et andet er at synliggøre de muligheder, staten har inden for Kulturministeriets departement og styrelser, og at vise den sammenhæng, der er i tilbuddene, for på den måde at gøre det lettere for kommunerne at arbejde sammen med staten om at løfte indsatsen på børne- og ungekulturområdet. Møderne bygger på dialog og udvikling, og der er oplæg fra både stat og kommuner. Møderne understreger i sin form og sit indhold en forståelse for, at stat og kommuner har samme mål, men forskellige roller i arbejdet med kunst og kultur for børn og unge. På skoleområdet er forsøgsordningen om de praktiske/ musiske fag blevet evalueret. Ministeriet for Børn og Undervisning er i færd med at bearbejde resultaterne. Børnekulturens Netværk forventer, at den viden, som B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

er tilvejebragt gennem evalueringen, kan bidrage til nye konkrete initiativer i et samarbejde mellem Ministeriet og Netværket i forhold til adgangen til kunst og kreativitet i skolen. Netop dette tema har haft Børnekulturens Netværks bevågenhed i 2011, især gennem arbejdet i Følgegruppen for kunst og kultur i skolen, hvor temaet sammen med flere andre, bl.a. planlægning af en styrket information om mulighederne for kunst og kultur i skolen, har optaget gruppen. Et vigtigt skridt for denne følgegruppe var arbejdsseminaret med Følgegruppen for kunst og kultur i dagtilbud, som arbejder med at fremme kendskabet til kunst og kultur i dagtilbudsområdet. Grupperne havde meget at give hinanden og besluttede sig for at skabe en fælles publikation henvendt til både lærere og pædagoger. Modelforsøget om kunst og kultur for unge handler om unge som en ny målgruppe i Børnekulturens Netværk. Her inviterede vi kommuner og organisationer til at være med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge. Der var heldigvis mange, der havde lyst til at indgå i det samarbejde. Der er indgået samarbejdsaftaler med ti projekter, som på hver deres måde er i fuld gang med denne udvikling. Modelforsøget er kommet godt fra start. Vi er i færd med at tilknytte forskning til forsøget, og rammerne for løbende udvikling, videndeling og erfaringsudveksling er lagt fast.

Nye rammer på falderebet I årets sidste kvartal fik Danmark en ny regering. Vi fik ikke alene en ny regering, men også nye ministerier og nye ministre. Med en række væsentlige ændringer i de grundlæggende politiske og strukturelle rammer for Børnekulturens Netværk er der lagt op til nye muligheder og nye veje. Året 2011 har i sandhed bragt vilkårene for Netværkets arbejde frem på en helt ny og anderledes platform. Så nu kan alt ske! God læselyst! Benedicte Helvad Sekretariatschef 

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Om Børnekulturens Netværk Netværkets sammensætning, vision og opgaver Kulturministeriet Børnekulturens Netværk Det Danske Filminstitut – Kulturarvsstyrelsen – Statens Kunstråd/Kunststyrelsen Styrelsen for Bibliotek og Medier – Ministeriet for Børn og Undervisning Social- og Integrationsministeriet Børnekulturens Netværks Sekretariat

Vision Alle børn og unge skal møde kunst og kultur Alle kulturinstitutioner skal bidrage Alle kunstarter skal inddrages

Strategi 2010-12 3 temaer: Brobygning mellem stat og kommuner Kunst og kultur i børn og unges hverdag Nye brugergrupper

Handlingsplan 2011

Indsatsområder 2011

Arbejdsmetoder

Tema: Brobygning mellem stat og kommuner • De regionale kulturaftaler • Samarbejde med kommunerne

Rådgivning • Rådgivning af kommuner, kulturregioner, kulturinstitutioner og organisationer

Tema: Kunst og kultur i børn og unges hverdag • Dagtilbud • Skolen • Fritiden og familien

Videndeling • Børnekulturportalen • Konferencer og seminarer • Videns- og kompetencenetværk • Publikationer

Tema: Nye brugergrupper • Unge • Børn og unge med anden etnisk baggrund

Dokumentation • Samarbejde med forskere • Børnekulturstatistik Samarbejde • Nationalt • Internationalt

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Netværkets indsatsområder i 2011 Børnekulturens Netværk tager afsæt i en treårig strategi, der beskriver Netværkets overordnede ønsker og intentioner for udviklingen på det børne- og ungekulturelle område. Strategien for 2010-2012 bygger på tre overordnede temaer: • Brobygning mellem stat og kommuner • Kunst og kultur i børn og unges hverdag • Nye brugergrupper Strategien udmøntes i en handlingsplan for hvert af de tre år, som har fokus på de specifikke indsatsområder og konkrete opgaver, Netværket vil beskæftige sig med i løbet af året. De enkelte handlingsplaner tager udgangspunkt i strategiens temaer. Handlingsplanerne følges op af årlige statusrapporter. Dette kapitel gør status over Netværkets fælles indsats i 2011 og følger således op på Handlingsplan 2011. Kapitlets struktur følger den treårige strategis tre overordnede temaer. I 2011 afrundede Netværket desuden arbejdet med indsatsområdet “Arkitektur og design”, som er ikke er et udnævnt indsatsområde i Handlingsplan 2011, men som alligevel har været i fokus i løbet af året. Dette gør vi status over i afsnittet “Afrunding af indsatsområde”. Læs Strategi 2010-2012 Læs Handlingsplan 2011

Sådan arbejder Netværket

Tema: Brobygning mellem stat og kommuner Kultur for, med og af børn og unge er indarbejdet som væsentlige elementer i både de statslige og kommunale strategier for kulturpolitikken. Samarbejdet mellem stat og kommuner finder sted på mange niveauer, og Netværkets kontakt til kommunerne består derfor af både brede samarbejder omkring kulturaftalerne og 1:1-samarbejder. Indsatsområde: De regionale kulturaftaler I 2011 har Børnekulturens Netværk deltaget i høringer og forhandlinger med kulturregionerne for at sikre, at alle Kulturministeriets regionale kulturaftaler har børne- og ungekultur som et prioriteret indsatsområde. Netværket har både deltaget i workshops ude i kulturregionerne og i Kulturministeriet. Læs mere om de regionale kulturaftaler Kulturregionale netværksmøder I 2011 har Børnekulturens Netværk afholdt fire kulturregionale netværksmøder rundt i hele landet for at understøtte dialog og videndeling mellem stat og kulturregioner. Møderne har rummet oplæg om projekter inden for en lang række kunstarter i børn og unges hverdag, dvs. kunst og kultur i bred forstand i dagtilbud, skole og fritid. Temaerne for netværksmøderne har været: • Samarbejde og netværk • Kvalitet og kunstarter • Talent og fødekæde • Resultat- og effektmåling Læs mere om netværksmøderne

På Børnekulturportalen kan du læse om Netværkets arbejdsmetoder, som består af rådgivning, videndeling, dokumentation og samarbejde. Læs om arbejdsmetoderne

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

Indsatsområde: Samarbejde med kommunerne I marts 2011 udgav Børnekulturens Netværk publikationen Børne- og ungekultur i kommunerne. Udgivelsen er et uddrag af en kortlægning dels af kommunernes særlige indsats inden for børne- og ungekulturen og dels af udvalgte kommuners prioriteringer af området. Formålet med Børne- og ungekultur i kommunerne er at gøre status og få belyst børne- og ungekulturens aktuelle situation i landets kommuner. Kortlægningen er udarbejdet af Jan Helmer-Petersen Consult. 

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Kortlægningen er beskrevet mere detaljerer i afsnittet “Måling”. Børnekulturens Netværk har i 2011 ydet sparring og rådgivning til kommunerne i udviklingen af børne- og ungekulturpolitikker og -projekter. Information om børne- og ungepolitikker samt viden om gode projekter er formidlet via på Børnekulturportalen. Læs mere om børne- og ungepolitikker

Dagtilbud Børnekulturens Netværk nedsatte i 2010 Følgegruppen om kunst og kultur i dagtilbud med den opgave at styrke kunstog kulturtilbud i dagtilbud. Følgegruppen har forsat sit arbejde i 2011. Følgegruppen består pr. 1. januar 2012 af aktører fra Kolding Kommune, Næstved Kommune, University College Sjælland, BUPL, Det Danske Filminstitut, Kulturstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning samt Social- og Integrationsministeriet.

Læs om gode projekter i Projektbanken Desuden har Børnekulturen Netværk: • holdt et inspirationsoplæg for Københavns Kommunes børnekulturmedarbejdere med fokus på netværksdannelse med best-practice eksempler fra hele landet • bidraget som paneldeltager ved Kreativ Metapols konference “Grænseløs kultur. Børne- og ungekultur i Øresundsregionen” sammen med bl.a. Anne Bamford. Samarbejde med børne- og ungekulturkonsulenter Børnekulturens Netværk stod i 2011 for planlægningen af den årlige konference for bl.a. landets børne- og ungekulturkonsulenter, tidligere kaldet “kommunekonferencen”. Planlægningen af den årlige konference vil også fremover ligge hos Netværket. Netværket er i 2011 jævnligt mødtes med børne- og ungekulturkonsulenternes arbejdsgruppe vedr. kortlægning af børne- og ungekultur i kommunerne. Undervejs i processen har Netværket ydet sparring i forhold til både form og indhold. Desuden har Børnekulturens Netværk: • prioriteret en tæt kontakt med det politiske niveau både lokalt og statsligt • haft løbende dialog med BKF og koordineret Netværkets indsats med BKF’s kulturudvalg.

Tema: Kunst og kultur i børn og unges hverdag Det er vigtigt at give alle børn og unge mulighed for at møde alle kunstarter på et højt niveau. Netværkets vision understreger, at kunst og kultur skal tilbydes alle børn og unge, hvor de naturligt færdes – både i dagtilbud, skoler og fritid.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

Følgegruppen har afholdt fire møder i løbet af 2011. Gruppen har på møderne bl.a. drøftet, hvordan pædagogers arbejde med kunst og kultur for, med og af børn bliver styrket, foruden emner som kreativitet, inklusion, videndeling, synlighed og innovation. Foruden de fire møder har følgegruppen i 2011 sammen med Følgegruppen om kunst og kultur i skolen deltaget i et arbejdsseminar afholdt af Børnekulturens Netværk. Arbejdsseminaret har startet processen for en fælles publikation for dagtilbuds- og skoleområdet med fokus på kunst og kultur i børn og unges hverdag. Publikationen følger samlet op på håndbøgerne Kunst i børns dagligdag. En guide til kunst og kultur i dagtilbud, Kunst i børns dagligdag. En guide til kunst og kultur i skole og SFO og Kunst i børns dagligdag. En guide til kunst og kultur i børns fritid fra 2006 samt antologierne fra samme år Slip fortællingen løs. Kunst- og kulturformidling til de 3-6-årige og Når børn møder kultur. Desuden har Børnekulturens Netværk: • bidraget med flere inputs til Task Force – Fremtidens dagtilbud, som er en ekspertgruppe udpeget af daværende Socialminister Benedikte Kjær. Gruppen har skullet finde og udbrede kendskabet til gode eksempler på kommuner og dagtilbud, der gør noget særligt for at fremme læring og inklusion.

Skolen Børnekulturens Netværk nedsatte i 2010 Følgegruppen om kunst og kultur i skolen med den opgave at styrke kunstog kulturtilbud i skolen, i tæt dialog med Undervisningsministeriet. Følgegruppen har forsat sit arbejde i 2011. Følgegruppen består af repræsentanter fra Center for Undervisning, SYD, Danmarks Billedkunstlærere, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolebibliotekarer, Danske Musik- & Kulturskoleledere, Det Danske Filmin

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

stitut, Gentofte Biblioteker, KULT – et gymnasieprojekt, Skoletjeneste Sjælland, Teater Centrum og Ministeriet for Børn og Undervisning. Gruppen har i 2011 afholdt 3 møder og har en løbende diskussion om, hvordan behovet for information og formidling dækkes bedst muligt. Gruppen har i årets løb afklaret problemstillinger og synliggjort succeser inden for de enkeltes arbejdsfelter. Det har skabt øget forståelse og kendskab til et bredt udsnit af samspillet mellem kunst, kultur og skole.

En af opgaverne har bestået i at diskutere og afklare anbefalingerne i Anne Bamfords rapport The ildsjæl in the classroom med henblik på at udforme nærmere strategier for kunst og kultur i skolen og fungere som brobygger mellem skoler og kulturinstitutioner. Foruden de tre møder har følgegruppen i 2011 – som nævnt i afsnittet “Kunst og kultur i dagtilbud” – sammen med Følgegruppen om kunst og kultur i dagtilbud deltaget i et arbejdsseminar. Arbejdsseminaret har påbegyndt processen af en fælles publikation for dagtilbuds- og skoleområdet med fokus på kunst og kultur i børn og unges hverdag. Publikationen følger samlet op på håndbøgerne Kunst i børns dagligdag. En guide til kunst og kultur i dagtilbud, Kunst i børns dagligdag. En guide til kunst og kultur i skole og SFO og Kunst i børns dagligdag. En guide til kunst og kultur i børns fritid fra 2006 samt antologierne fra samme år Slip fortællingen løs. Kunst- og kulturformidling til de 3-6-årige og Når børn møder kultur. Desuden har Børnekulturens Netværk i 2011 sammen med Fagligt Forum for Børnekultur afholdt til et arbejdsseminar om kunst i skolen. Fritiden og familien Familien er i fokus i dag, og mange af dem er ivrige kulturbrugere. Netværket har forsøgt at indkredse problemstillinger og udfordringer inden for fritids- og familieområdet, hvis tilbud på den ene side er blomstrende og mangfoldigt og på den anden side er ujævnt fordelt og ofte afhængigt af ildsjæle og en skrøbelig økonomi. Så udfordringen er at undersøge fordelingen af tilbud og sætte ind, hvor der er de største mangler, og synliggøre gode eksempler. Hvad virker, og hvad virker ikke? I 2011 har Netværkets hensigt været at udarbejde forslag til, hvordan foreninger og institutioner kan målrette kulturtilbud til børn, unge og familier i fritiden, formidle B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

de gode eksempler på et seminar og synliggøre eksisterende kulturtilbud. En del projekter inden for fritid og familier fremgår af Netværkets øvrige indsatsområder, for eksempel indsatområderne Unge og Brobygning mellem stat og kommuner. Børnekulturportalens projektbank indeholder også gode eksempler på tilbud til familier og fritid. Desuden har de to nyoprettede museumsformidlingsinstanser MUSKO (Center for Museumsundervisning i Syddanmark) og Museumsundervisning MidtNord, der til sammen dækker Jylland og Fyn, afholdt seminarer i Herning og Odense med en palet af gode formidlingseksempler. For at tage hul på området, har Netværket tilbudt støtte til udvikling af projekt Børnekulturpiloter i Urbanplanen. Her uddannes børn som arrangører, formidlere og producenter af kunst og kultur til andre børn i et udsat boligområde med succesfulde resultater. Opgaven for projektet er at få det forankret, så endnu flere børn kan få styrket deres kendskab til kulturinstitutioner og opleve, agere og afsætte spor i området. Kortlægning af billedkunstområdet for børn og unge I november 2011 udgav Børnekulturens Netværk Børn/ Unge og Billedkunst. Kortlægning af situationen vedrørende billedkunst for, med og af børn og unge, der er en kortlægning af hele billedkunstområdet for børn og unge. Kortlægningen blev igangsat med henblik på at skabe et overblik over den nuværende situation og lave en række anbefalinger for det fremtidige arbejde. Børn/Unge og Billedkunst. Kortlægning af situationen vedrørende billedkunst for, med og af børn og unge giver et aktuelt overblik over de billedkunsttilbud, børn og unge bliver præsenteret for i både dagtilbud og skole og i deres fritid på billedskoler, i foreninger og i kulturinstitutioner. Kortlægningen er beskrevet mere detaljeret i afsnittet “Måling”.

Tema: Nye brugergrupper Børnekulturens Netværk arbejder med visionen om, at alle børn og unge skal møde kunst og kultur. Derfor har Netværket i 2011 haft fokus på nye brugergrupper. Netværket har i 2011 iværksat et modelforsøg om kunst og kultur for, med og af unge, og unge indgår nu som målgruppe i Netværket på lige for med børn. Herudover 

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

har børn og unge med anden etnisk baggrund været et udnævnt indsatsområde i Handlingsplan 2011. Indsatsområde: Unge 2011 blev startskuddet på Børnekulturens Netværks nye fyrtårnsprojekt, nemlig modelforsøget om ungekultur. Sideløbende har Netværket samarbejdet med en række pilotprojekter, der blev indgået aftaler med i 2010, og arbejdet med udvikling af videndelingsværktøjer om ungekultur på Børnekulturportalen.

Udvikling af web Netværket har udviklet et nyt digitalt Ungekort, som kortlægger kunstog kulturtilbud for, med og af unge. Kortet giver et visuelt overblik over aktiviteter for, med og af unge, så interessenter kan finde inspiration og lettere komme i kontakt med ungeprojekter på tværs af kommunale og kulturregionale grænser. Se Ungekortet Desuden har Børnekulturens Netværk:

Modelforsøg om ungekultur Formålet med forsøget er at kvalificere lokale kunstog kulturaktiviteter for, med og af unge og at udvikle modeller og metoder, som kan deles og udbredes på nationalt plan. Den 27. juni fik 10 projekter tilsagn om at være med i forsøget, og godt 2,9 mio. kr. blev fordelt imellem dem. 41 idérige og meget forskellige projekter fra hele landet havde søgt om at være med i forsøget – lige fra et undervisningsprojekt med talende bænke til udvikling af ungdomskulturhuse, et bandakademi, forskellige kreative camps, ungekulturpiloter, og dramauniverser. Der blev i alt søgt for over 13 mio. kr. Samtlige projekter medfinancierer med min. 50% – og ofte med mere! Læs mere om de 10 udvalgte projekter Videndeling og netværk er et vigtigt element i modelforsøget. Netværket har derfor afholdt det første i en række af netværksmøder for de 10 modelprojekter. Disse møder skal være åndehuller for erfaringsudveksling og dialog projekterne imellem. Netværksmøderne forsætter med et halvt års interval i hele modelforsøgsperioden. Læs mere om netværksmøderne Pilotprojekter Netværket har støttet en række pilotprojekter med formålet at udvikle og styrke kunstog kulturtilbud for, med og af unge samt give viden om god praksis forud for modelforsøget. I 2011 blev samarbejdet med Odsherred Kommune omkring projektet LANDET – should I stay or should I go afsluttet. Projektet har resulteret i en udstilling og en teaterforestilling med udgangspunkt i de unges verdensbillede samt en flot rapport, der tegner et øjebliksbillede af det at være ung i Odsherred.

• bidraget med oplæg om ungerapporten Ungekultur i nye rammer ved Lyngby-Taarbæk Kommunes temadag om fremtidens ungdomsklubber • bidraget med oplæg om ungerapporten Ungekultur i nye rammer på Østjyske Ungdomsskoleleders 50. Ungdomskonference. Indsatsområde: Børn og unge med anden etnisk baggrund Børnekulturens Netværk havde i 2011 planlagt at afholde en konference med fokus på interkultur samt at indlede et forskningssamarbejde om børn og unge med anden etnisk baggrund og deres adgang til kunst og kultur. Begge aktiviteter er på grund af besparelser udsat på ubestemt tid, men Netværket håber at kunne afvikle aktiviteterne i 2012. På denne baggrund har Netværket ikke kunnet bidrage med den planlagte indsats i forhold til det interkulturelle område, og inklusionsperspektivet er i stedet blevet tænkt ind i de andre indsatsområder der, hvor det har været muligt. Det er f.eks. i forbindelse med modelforsøget blevet prioriteret at medtage projekter, der retter sig mod forskellige ungegrupper, herunder også unge med anden etnisk baggrund og udsatte unge med eller uden anden etnisk baggrund. Desuden har Børnekulturens Netværk: • ydet støtte til Børnekulturkonferencen 2011, som dette år havde fokus på kulturmøder. Konferencen var arrangeret af Arbejdsgruppen bag børnekultur i Midtjylland, BIM.

Læs mere om pilotprojekterne 12

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Afrunding af indsatsområde Ud over de specifikke indsatsområder og konkrete opgaver, der indgår i Handlingsplan 2011, har Børnekulturens Netværk i løbet af året beskæftiget sig med en lang række aktiviteter, som ikke er omtalt i handlingsplanen. Dette gælder bl.a. indsatser, der er iværksat tidligere, og som Netværket fortsat beskæftiger sig med. Nedenfor gør vi status over indsatsområdet “Arkitektur og design”, som er ikke er et udpeget indsatsområde i Handlingsplan 2011, men som alligevel har været i fokus i løbet af året. Arkitektur og design I 2011 har Netværket fortsat og afrundet sit arbejde med indsatsområdet “Arkitektur og design”. Indsatsområdet har gennem flere år har været i Netværkets fokus som en del af visionen om at inddrage alle kunstarter i børn og unges møde med kunsten og vil forsat være et område, der har Netværkets bevågenhed.

Architecture and Design for Children and Youth Børnekulturens Netværk har samarbejdet med Kunststyrelsen om en engelsk oversættelse af BØRN RUM FORM som led i Kulturministeriets og Udenrigsministeriets kulturudveksling i udlandet. Architecture and Design for Children and Youth udkom i slutningen af august 2011. Den indeholder uddrag af den danske udgave BØRN RUM FORM, og i redigeringen er der lagt vægt på de danske bidrag med relevans for udlandet. Publikationen distribueres til ambassader, konsulater og andre udenlandske samarbejdspartnere. Læs publikationen Architecture and Design for Children and Youth

Stiftende generalforsamling for landsforeningen Børn Rum Form I 2011 var Børnekulturens Netværk med til at stifte foreningen Børn Rum Form. Foreningens formål er blandt andet at fremme børn og unges forståelse for og indsigt i arkitektur og design, at igangsætte og forankre formidlingsprojekter om arkitektur og design for børn og unge og at arbejde for at oprette en fond til fremme af arkitektur og design for børn og unge. I oktober udkom foreningens første nyhedsbrev, der er oprettet en side på Facebook, og en hjemmeside er under udarbejdelse. Gå til Børn Rum Forms profil på Facebook Inspirationskonference om arkitektur og design for børn og unge Børnekulturens Netværk afholdt den 22. marts 2011 en inspirationskonference om formidling af arkitektur og design for børn og unge. Konferencen, der var arrangeret i samarbejde med Helsingør Kommune, gav bud på, hvordan arkitektur og design kan få en central plads i børn og unges dagligdag. De 220 deltagere var samlet på Kulturværftet i Helsingørs og lod sig inspirere af oplæg fra ind- og udland, temasessions og et efterprogram med forskellige rundvisninger på bl.a. det nye Helsingør Bibliotek.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Øvrige arbejdsopgaver i 2011 Internationalt samarbejde

Desuden har Børnekulturens Netværk:

Børnekulturens Netværk indgår i internationalt samarbejde på flere områder med det formål at være orienteret om nye initiativer og tendenser og for at udveksle erfaringer og inspiration på børne- og ungekulturområdet.

• støttet Liechtensteins arbejde med at udvikle en børne- og ungekulturpolitik ved at holde oplæg om dansk børne- og ungekulturpolitik i forbindelse med en afholdelse af en “dansk uge” i Liechtenstein med vægt på teaterfestival, dansk mad og danske traditioner. • oversat bogen BØRN, RUM, FORM til engelsk og sendt den til ambassader i udlandet og andre samarbejdspartnere.

EU-netværk om kunst og kultur i uddannelserne ACEnet (network for Arts and Cultural Education) hedder den samarbejdsgruppe, der består af embedsmænd fra Undervisningsministerier og Kulturministerier i EU. Belgien har påtaget sig formandskabet for netværket for 2012 og 2013. Som noget nyt i netværket forsøger man at åbne op for europæiske lande, der ikke er medlem af EU. ACEnet har samtidig et ønske om at lægge møderne i de lande, der har EU-formandskab, når det er muligt, og hvis mødet kan tilknyttes relevante arrangementer i formandskabslandet. Det Internationale Kulturpanel Børnekulturens Netværk deltager i møderne i Det Internationale Kulturpanel for at bidrage med viden og inspiration på børne- og ungekulturområdet. Panelet har i sin handlingsplan valgt at fokusere det strategiske samarbejde om den internationale kulturudveksling på temaerne: Bæredygtighed og Børne- og ungekultur. UNESCOs roadmap for børn, kunst og kultur Danmark forpligter sig lige som alle andre UNESCOmedlemslande til at forfølge de 10 nye mål, der blev udviklet på verdenskonferencen i Seoul 2010. Et af målene var at styrke arts education og bruge erfaringer fra kunstlivet, ved at kunstnere samarbejder med skolen. For at arbejde mod dette mål er Børnekulturens Netværk i samarbejde med Det Danske Kulturinstitut, den Danske UNESCO-kommission, Ministeriet for Børn og Undervisning, DR og Levende Musik i Skolen (LMS) ved at udvikle et udvekslingsprojekt om musik i skolen, hvor professionelle musikere spiller for og med børn i henholdsvis Brasilien og Danmark. De forskellige metoder og musikformer vil blive udvekslet mellem de to lande.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

Nordisk samarbejde På nordisk plan udveksler Børnekulturens Netværk samarbejde, inspiration og videndeling om kunst og kultur i skolen gennem Nordisk netværk om kunst, kultur og skole. Kortlægning af forskning i Norden om børns møde med kunst i skolen De nordiske lande har et barnesyn af særlig global interesse og en række fællestræk, der gør, at vi kan profitere af hinandens resultater og erfaringer – også på det forskningsmæssige område. Der er først og fremmest behov for at få et overblik over, hvad der findes af forskning i de nordiske lande om børns autentiske møde med kunst og kunstnere i skolen og med skolen. Nordisk Ministerråd bevilgede i december 2011 knap 1 mio. kr. til Børnekulturens Netværk til kortlægning af forskning inden for ovennævnte område. Ansøgningen er udformet i samråd med de norske og svenske samarbejdspartnere. Formålet er at synliggøre nordisk forskning og bruge hinandens resultater som basis for videre forskning. En koordinator/forsker ansættes i Netværket, og i samarbejde med konsulenter i de øvrige nordiske lande skal vedkommende få overblik over området. Projektet afsluttes den 31. december 2012.



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Måling I 2011 har Børnekulturens Netværk målt effekten af vores indsats for at sikre en sammenhæng mellem indsats og handling. Netværket har i 2011 stået bag to kortlægninger, som belyser den aktuelle situation i hhv. kommunerne og på billedkunstområdet. De to kortlægninger giver hver sit øjebliksbillede af kulturområdet og skal bruges til at skabe afsæt for nye indsatser både internt og eksternt i Netværket. Kortlægning af effekten af Børnekulturens Netværks samarbejde med kommunerne I marts 2011 udgav Børnekulturens Netværk publikationen Børne- og ungekultur i kommunerne. Udgivelsen er et uddrag af en kortlægning dels af kommunernes særlige indsats inden for børne- og ungekulturen og dels af udvalgte kommuners prioriteringer af området. I begyndelsen af 2010 kunne Børnekulturens Netværk tælle sig frem til at have direkte kontakt til mere end 2/3 af landets kommuner, enten som deltagere i modelforsøget om kunst og kultur i kommunen eller gennem en børnekulturkonsulentfunktion, en børne- og ungekulturpolitik eller som parter i de regionale kulturaftaler. Og udsigterne så lyse ud, indtil den økonomiske afmatning tog fart. De seneste år har de fleste kommuners økonomi været presset fra mange sider, og meldinger om nedgang og besparelser på kulturområdet været udbredte. Det ser flere steder ud til at have ramt børne- og ungekulturområdet. Desuden kan formidlingsinstitutionerne inden for teater, dans, musik og film alle melde om en tydelig afmatning i kommunernes køb af deres tilbud. Kortlægningens formål Der var derfor et stigende behov for at gøre status og få belyst børne- og ungekulturens aktuelle situation i landets kommuner. En status, som havde karakter af en kortlægning dels af kommunernes særlige indsats inden for børne- og ungekulturen og dels af en række udvalgte kommuners prioriteringer af området. Kortlægningen, der skal ses som en stikprøveundersøgelse, har særligt fokus på følgende emner: • Politik og platforme – kommunernes arbejde med børne- og ungekultur afspejlet i deres kulturpolitik, administration og særlige initiativer på området. • Kulturbudgetter – udviklingen i 20 udvalgte kommuners kulturbudgetter gennem perioden 2009 - 2011.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

• Modelkommuneforsøget – status for de 14 modelkommuners aktiviteter i 2011 og belysning af den betydning, som forsøget har haft på børne- og ungekulturen i den pågældende kommune. Læs kortlægningen Børne- og ungekultur i kommunerne Kortlægning af billedkunstområdet for børn og unge I november 2011 udgav Børnekulturens Netværk Børn/ Unge og Billedkunst. Kortlægning af situationen vedrørende billedkunst for, med og af børn og unge. Børnekulturens Netværk igangsatte kortlægningen med henblik på at skabe et overblik over den nuværende situation og lave en række anbefalinger for det fremtidige arbejde. Kunstrådets Billedkunstudvalg bevilgede 350.000 kr. til kortlægningen Kortlægningen er udarbejdet af Pluss Leadership. Sammen med Børnekulturens Netværk præsenterede Pluss Leadership kortlægningen i Kunstrådets Billedkunstudvalg og fulgte den op med en række mundtlige anbefalinger. Kortlægningen indeholder en analyse af eksisterende initiativer som eksempelvis Huskunstnerordningen, billedskolerne og billedkunstnerisk grundkursus, der udmunder i en række anbefalinger på statsligt, kommunalt og fagligt niveau. Konklusionerne viser, at rammebetingelserne på området er ringere end for de øvrige kunstarter under Statens Kunstråd. I folkeskole og gymnasium er faget billedkunst desuden oppe imod hård konkurrence fra andre fag, og underviserne mangler generelt set de faglige kompetencer, der kræves. Læs kortlægningen Børn/Unge og Billedkunst. Kortlægning af situationen vedrørende billedkunst for, med og af børn og unge Kulturvaneundersøgelse Børnekulturens Netværk har i 2011 deltaget i en referencegruppe og det forberedende arbejde i forhold til Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse, der vil blive gennemført i 2012.



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Støtte til andre

Publikationen blev støttet med trykkeudgifter og distribution.

Børnekulturens Netværk bidrager typisk med økonomisk støtte i forbindelse med udmeldte forsøgsordninger og aktiviteter, som understøtter de udmeldte indsatsområder. Netværket støtter desuden andre aktiviteter med mindre beløb, når aktiviteterne ligger inden for strategiens rammer. I 2011 har Børnekulturens Netværk givet økonomisk støtte til følgende aktiviteter. SE MIG! Børnehjælpsdagen stod i 2011 bag et kunstprojekt, hvor 100 anbragte børn samarbejdede med 10 professionelle kunstnere om at lave selvportrætter. Initiativets højdepunkt var udstillingen af portrætterne på kunstmuseet ARoS. Både børn og kunstnere var til stede ved ferniseringen. Læs mere om kunstprojektet SE MIG! hos Børnehjælpsdagen Dans i kulturskolen I juni 2011 afholdt Danske Musik- og KulturskoleLedere (DMKL) og Dansens Hus en konference om dans i kulturskolen. På konferencen blev det diskuteret, om der er brug for en kulturskolelov. Læs mere om konferencen Kulturmøder I september 2011 afholdt Arbejdsgruppen bag Børnekultur i Midtjylland (BIM) Børnekulturkonferencen 2011, som dette år havde fokus på kulturmøder i teori og praksis: møder mellem børn og kunstnere, mellem børn, mellem børn og voksne fra forskellige kulturer, mellem forskellige etniske grupper. Kulturmøder inden for musik, sang, dans og teater, men også i det daglige liv. Møder på tværs af alder, fag, etnicitet og kulturel baggrund.

Læs mere om Billedskoler i Danmark med pensler og pixels hos Landsforeningen Børn Kunst & Billeder Kunsttryk Netværket har støttet rapporten Kunsttryk, der omhandler et kunstnerisk samarbejde mellem skoler i Gentofte, Levende Musik i Skolen (LMS) og en række kulturinstitutioner i Hovedstaden. Den indeholder beskrivelser af “kunsttrykket” fra kunstprojekter, hvor flere kunstarter har været inddraget i massive “kunsttryk” flere uger i træk. Ud over børnenes indtryk og de læringsperspektiver, man kan uddrage af dem, bygger rapporten på en del litteratur om kreativitet og brugen heraf. Rapporten udkommer i slutningen af januar 2012. Med Andre Øjne Med Andre Øjne er et projekt i samarbejde med professionelle kunstnere om identitet i krydsfeltet mellem leg, pædagogisk arbejde og kunst. Den bærende ide er, at børn på 12-13 år for en stund skal påtage sig en anden social og kropslig identitet for derigennem at lære at se verden med andre øjne. Fokus i identitetsskiftet er på etnicitet, og hvis børnene ønsker det, kan de også skifte køn. Målsætningen har været at give danske børn redskaber til at udvide deres identitetsforståelse og derigennem styrke deres selvværd. Midlet har været at arbejde kreativt, konstruktivt og ambitiøst med børn og unge i dagens Danmark for inklusion og mangfoldighed. Læs mere om projektet Med Andre Øjne

Læs mere om konferencen hos Kulturprinsen Børn, kunst og billeder Netværket har støttet udgivelsen af Billedskoler i Danmark med pensler og pixels fra Landsforeningen Børn Kunst og Billeder. Publikationen giver et nuanceret billede af Danmarks 110 billedskoler. Den indeholder foruden præsentation af flere billedskoler en række artikler fra toneangivende personer fra forsker-, er hvervs-, kunstog undervisningsverdenen om deres syn på billedskolerne.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Netværksparternes aktiviteter i 2011 Ud over at netværksparterne naturligvis er en del af Børnekulturens Netværk, har de også selv i 2011 gennemført en række initiativer for børn og unge. Nedenfor kan du læse om de syv netværksparters aktiviteter på børne- og ungeområdet i det forgangne år.

Kulturministeriet Børn og unge skal have mulighed for at se og bruge kunst og kultur af høj kvalitet i deres hverdag – på deres præmisser. Dette er et centralt omdrejningspunkt i dansk kulturpolitik, og faktisk har Danmark en meget stærk tradition for formidling i øjenhøjde til børn og unge. Det er derfor også et indsatsområde i Kulturministeriet. Kultur i hele landet Initiativer for børn og unge er et vigtigt element i de fleste af de kulturaftaler, som kulturministeren har indgået med kommunerne. Aftalerne er med til at sætte fokus på kommunernes kulturpolitiske initiativer og til at støtte det lokale kulturpolitiske engagement og samarbejde på tværs af kommunegrænser og institutioner. Aftalerne sigter imod at være en stærk platform for samarbejde og dialog mellem kommunerne og Kulturministeriet, når det giver mening. Børnekulturens Netværk fungerer i stigende omfang som sparringspartner i kulturaftalesamarbejdet, hvor de rådgiver både omkring udformningen af kulturaftalerne og løbende i forbindelse med udførelsen af de konkrete initiativer for børn og unge i aftalerne. Læs mere om kulturaftalerne hos Kulturministeriet Børn og unge som fokus i rammeaftaler I forlængelse af ovenstående er der også et særligt fokus på børn og unge i en lang række af de resultataftaler, som Kulturministeriet har med statens institutioner. Blandt de mange institutioner, der nu har målrettede aktiviteter for børn, er landets biblioteker, Det Kongelige Teater, Musikkonservatorierne samt en lang række museer i hele landet. Læs mere om ministeriets fokus på børne- og ungekultur hos Kulturministeriet Børn og unge – Idræt Det er et højt prioriteret politisk mål at give alle børn og B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

unge mulighed for at dyrke idræt. Kulturministeriet udgav i begyndelsen af 2011 et inspirationskatalog til landets kommuner og idrætsforeninger om, hvordan børn og unge får mulighed for mindst 7 timers idræt og motion om ugen. Baggrunden er Breddeidrætsudvalgets rapport fra 2009, som rummer en lang række forslag til, hvordan sådanne muligheder kan skabes i samspil mellem bl.a. stat, kommuner og idrætsforeninger. DR og TV 2/DANMARK A/S I januar 2011 indgik kulturministeren en ny public service-kontrakt med DR for perioden 2011-2014. Ifølge kontrakten skal DR fortsat styrke sin indsats over for børn ved at udsende programmer og stille nye tjenester til rådighed på relevante radio- og tv-kanaler samt øvrige platforme, som børn anvender, herunder tilbyde en dansk tilstedeværelse på internettet. DR skal fortsat have fokus på dansksproget indhold og børnedramatik. DR skal desuden i løbet af kontraktperioden som noget nyt etablere forsøg med nyhedsformidling for børn efter rådføring af relevante interessenter. For så vidt angår DR’s indsats over for unge, skal DR arbejde for at styrke sin relevans i målgruppen på tværs af medier samt sikre indholdsmæssigt fokus på unges interesser. I løbet af kontraktperioden skal DR lave public service-indhold på tv-kanalen DR HD, der blandt andet formidler aktuelle samfundsmæssige forhold på de unges præmisser. Med udgangspunkt i disse forpligtelser søsatte DR den 21. september 2011 en ny ungesatsning, DR MAMA, der er et tværmedielt univers på både tv (DR HD), radio og web. TV 2/DANMARK A/S har også public service-forpligtelser om levering af programmer af høj kvalitet til børn. Der skal her lægges vægt på dansksprogede programmer. Den nye filmaftale for perioden 2011-2014 forpligter desuden både DR og TV 2/DANMARK A/S til at tilgodese produktion af film for børn og unge, ligesom den tidligere filmaftale gjorde. 

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Det Danske Filminstitut Det Danske Filminstitut (DFI) støtter udvikling og produktion af kort-, dokumentar- og spillefilm, og 25 % af støttemidlerne er øremærket til film for børn og unge. DFI bidrager desuden til dialog om børne- og ungdomsfilm med den professionelle filmbranche i ind- og udland. Samtidig er det en central opgave for DFI at formidle film for børn og unge. DFI arbejder målrettet for at lade børn og unge møde filmen, både i undervisningssammenhæng og i fritiden. Nøgleordene for DFI’s formidlingsaktiviteter på børneog ungdomsområdet er at opleve, forstå og skabe. De udmøntes gennem en lang række aktiviteter: biograf ordningerne Med Skolen i Biografen og Børnebiffen, film til undervisningsbrug (via www.filmstriben.dk), læringsressourcer og kurser for undervisere i grundskoler og gymnasier samt FILM-X (www.filmx.dk) i Filmhuset i København, hvor børn og unge kan prøve kræfter med selv at lave film. I 2011 har DFI’s Børn & Unge-afdeling desuden haft særligt fokus på tre felter: • mediepædagogik i forhold til førskolebørn • samarbejde med de danske kulturregioner • international kulturudveksling. Mediepædagogik for førskolebørn Det er en ambition for DFI at formidle film som både oplevelse og kunst – også over for førskolebørn. Børnebiffen, DFI’s landsdækkende filmtilbud til de yngste filmseere, er efterhånden et veletableret koncept. I 2011 deltog 57.000 førskolebørn i ordningen. Decideret film- og mediepædagogik i forhold til førskolebørn er et relativt nyt felt – og et vigtigt indsatsområde for DFI. Filmpilot er et af DFI’s initiativer på området, et efteruddannelsestilbud til pædagoger, børnebibliotekarer og andre, der ønsker at inddrage film i deres pædagogiske arbejde og formidling. DFI bidrog i 2011 til en ny grundbog målrettet pædagogseminarierne: Pædagogers arbejde med Sprog og Billeder (red. Kirsten Mark, Akademisk Forlag 2011). Endelig arrangerede DFI sammen med Svenska Filminstitutet et internationalt seminar om mediepædagogik i forhold til førskolebørn: Barnteve, Snuttefilm och Knattebio.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

DFI’s samarbejde med kulturregionerne Siden 2010 har DFI styrket samarbejdet med en række af landets kommuner omkring filmaktiviteter for børn og unge gennem DFI’s engagement i de regionale kulturaftaler. I Filmaftalen for 2011-14 ønsker DFI at koncentrere den regionale filmindsats på Fyn og i Østjylland. I august 2011 indgik DFI og Kulturregion Fyn således en samarbejdsaftale, der skal danne ramme om en sammenhængende strategi og konkrete filminitiativer på Fyn. Aftalen gælder i perioden 2011-2014. Samarbejdsaftalens tre hjørnesten er: • at give børn og unge de bedste muligheder for at opleve, forstå og skabe film • at øge fokus på talentudvikling • at gøre filmkunsten let tilgængelig for alle, også nye brugergrupper. Et fagråd, der består af repræsentanter fra DFI, Kulturregion Fyn og det fynske filmmiljø er i gang med at udarbejde handlingsplaner for perioden. Der er afsat 1,83 millioner kroner årligt til indsatsområdet. Kulturregion Fyn bidrager med 1 mio. kr. pr. år, Kulturministeriet med 830.000 kr. pr. år. International kulturudveksling DFI er aktivt involveret i international kulturudveksling på filmområdet, ikke mindst når det handler om børn og unge. For at styrke Filminstituttets internationale virke og sikre synergi og koordination blev der i 2011 nedsat et nyt tværgående udvalg på DFI – netop med fokus på at styrke DFI’s internationale engagement. 2011 bød desuden på en række konkrete arrangementer og projekter: Youth & Film Uganda Youth & Film Uganda er et treårigt kulturprojekt i Uganda, udarbejdet af DFI i samarbejde med Den Danske Ambassade, CKU (Center for Kultur og Udvikling) og Maisha Film Foundation Ltd. I Kampala leder DFI et filmprojekt for unge i alderen 13-19 år. Projektet består af fem komponenter: Filmklubber, filmfestivaler, workshops, seminar og dokumentarfilmproduktion for henholdsvis unge og professionelle filmfolk. Læs mere om Youth & Film Uganda hos DFI



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Is there something rotten in the state of the children’s cinema? I januar gennemførte DFI et seminar for den professionelle filmbranche i England, i samarbejde med Den Danske Ambassade, BAFTA (British Academy of Film and Television Arts) og BFI (British Film Institute). Seminaret handlede om den danske model og de danske erfaringer inden for produktion og distribution af film for børn og unge. Læs mere om seminaret hos DFI Det internationale kulturpanel DFI er engageret i Det Internationale Kulturpanel og er i denne forbindelse aktive i både udvalgene for henholdsvis Mellemøsten og BRIKS-landene. Læs mere om det internationale kulturpanel hos Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsen arbejder for at sikre høj kvalitet i museernes formidling og adgang til kunst og kultur for bl.a. børn og unge. Ved at støtte projekter på museerne, der har klare udviklingspotentialer og medvirker til at skabe ny viden på området, er Kulturarvsstyrelsen med til at kvalificere og sikre den fortsatte udvikling af formidling til børn og unge. Det sker primært gennem Formidlingsplanen, der har været et af Kulturarvsstyrelsens indsatsområder siden 2007. Kulturarvsstyrelsen har i 2011 endvidere lanceret websitet “1001 fortællinger om Danmark” – et brugergenereret site, hvor brugere deler fortællinger og billeder om dansk kulturarv. Sitet henvender sig bl.a. til unge. Formidlingsplanen Formidlingsplanen består af nationale udviklingsinitiativer samt puljemidler, der kan søges af museerne. Det er målet med formidlingsplanens initiativer, at alle børn og unge gennem deres grund- og ungdomsuddannelse deltager i fagligt og pædagogisk kvalificerede forløb på museerne. Kulturarvsstyrelsen prioriterer støtte til projekter til unge mellem 15-30 år samt undervisningsprojekter til grundskolernes udskolingstrin og ungdomsuddannelser. Det skyldes, at Kulturarvsstyrelsens kortlægning af museernes undervisningsaktiviteter og læringspotentialer samt de nationale brugerundersøgelser dokumenterer, at unge er den mest underrepræsenterede befolkningsgruppe på museerne i Danmark. B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

Konkrete projekter støttet gennem Formidlingsplanen Kulturarvsstyrelsen har bl.a. støttet projektet Learning Museum, som har Museet for Samtidskunst i Roskilde som projektleder. Projektet arbejder gennem partnerskaber mellem museer og læreruddannelser over hele landet på at udvikle moduler i læreruddannelsen, der introducerer lærerstuderende til at inddrage museerne i deres undervisning. Endvidere har Kulturarvsstyrelsen støttet projektet “Interface”, der er baseret på partnerskaber mellem museer og ungdomsuddannelser. Interface vil udvikle relevant og tidssvarende undervisning på museerne. Projektet består af 50 partnerskaber over hele landet og har tilknyttet følgeforskning og en ph.d. Det er Industrimuseet i Horsens, som er initiativtager til projektet. Et andet modelprojekt, som har modtaget støtte over flere år, har fokus på, hvordan museernes undervisning og kuratering kan bidrage til udvikling af medborgerskabskompetencer. Projektet er initieret af 8 kunstmuseer i hovedstadsområdet og har inddraget kulturhistoriske museer samt naturhistoriske museer. Projektet har tilknyttet følgeforskning samt en ph.d. og et internationalt advisoryboard af specialister på området. På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside er alle projekter, der har modtaget støtte fra formidlingspuljerne i 2011 offentliggjort. Læs mere om projekterne hos Kulturarvsstyrelsen Regionale centre for undervisning Kulturarvsstyrelsen står bag to nye regionale centre for museumsundervisning som supplement til Skoletjenesten på Sjælland. Centrene skal bidrage til at kvalificere og udvikle museernes undervisningsaktiviteter og styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne. De to nye regionale centre for museumsundervisning bliver i øjeblikket evalueret som en del af evalueringen af hele formidlingsplanen, med henblik på at kvalificere og udvikle indsatsområdet “Museer og undervisning”. Læs mere om centrene hos Kulturarvsstyrelsen E-museum, undervisningsmateriale på www Kulturarvsstyrelsen har i et samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning opbygget en national, digital platform for undervisningsressourcer. På www.emuseum.emu.dk kan grundskolen, ungdomsuddannelserne og folkeskolelæreruddannelsen få adgang til museers og science centres digitale ressourcer. Til at understøtte udviklingen inden for digitale ressourcer 

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

har Kulturarvsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning oprettet e-museumspuljen. Her kan museer og science centre søge om støtte til at udarbejde digitale ressourcer. Som ét projekt blandt 16, der blev støttet i 2011, kan nævnes “Farver på tværs” af J.F. Willumsens Museum. Materialet henvender sig til undervisning i billedkunst og natur/teknik i grundskolen. På en interaktiv portal præsenteres emnet ’farver’ ud fra flere vinkler, der skal hjælpe elever til at blive bevidste om farverne i deres hverdag, i kunsten og i naturen. Læs om de 16 projekter, der fik støtte i 2011, hos Kulturarvsstyrelsen Undersøgelse af unge brugere og unge ikke-brugere af museerne Kulturarvsstyrelsen publicerede i 2011 en målgruppeundersøgelse om unge brugere og ikke-brugere på de danske museer, idet unge er markant underrepræsenterede på museerne i forhold til hele den danske befolkning. Målgruppeundersøgelsens resultater er præsenteret i to publikationer: • En rapport om unges museumsbrug baseret på en kvalitativ undersøgelse af brug og ikke-brug af museer blandt unge mellem 15 og 30 år. Rapporten er foretaget af konsulentfirmaet DAMVAD og Center for Museologi på Aarhus Universitet og kan downloades på www.kulturarv.dk/publikationer. • En best practice publikation med eksempler på danske museers formidling for og med unge brugere. Alle eksemplerne vedrører projekter, der er støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingsplan. Publikationen indeholder Kulturarvsstyrelsens handlingsorienterede anbefalinger til museerne. Undersøgelsens resultater bliver præsenteret for museernes medarbejdere primo 2012. 1001 fortællinger “1001 fortællinger om Danmark” er et website, der fortæller om 1001 kultursteder i landet. Sitet har mellem 600-1000 daglige brugere. Hver dag kommenterer brugerne på historierne, uploader nye historier, billeder, video, tags – eller anbefaler ruter rundt i landet til hinanden. Rutemodulet appellerer specielt til sitets yngre brugere, der planlægger ruter mellem kultursteder – og deler ruterne med hinanden. Flere skoleklasser har brugt sitet, når de har været på 22

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

tur med klassen. Fortællingerne på sitet bliver delt på Facebook via to mobilapplikationer og bliver delt på andre sites via widgets og webservices. I 2011 har Kulturarvsstyrelsen arrangeret konkurrencer for sitets yngre brugere og udviklet en julekalender til sitet. Se websitet ”1001 fortællinger om Danmark” hos Kulturarvsstyrelsen

Statens Kunstråd/Kunststyrelsen Statens Kunstråd støtter gennem de kunstfaglige udvalg produktion og formidling af professionel kunst til børn og unge, herunder bl.a. børneteater, skolekoncerter og børnelitteratur. Statens Kunstråd har desuden taget initiativ til Huskunstnerordningen, der giver børn og unge mulighed for at opleve kunst af høj kvalitet i hverdagen og få indblik i professionelle, kunstneriske processer. Huskunstnerordningen Statens Kunstråds Huskunstnerordning sætter fokus på børn og unges møde med kunst. Målgruppen er børn og unge i alderen 0 -19 år, der får mulighed for at arbejde sammen med professionelle kunstnere og få indblik i kunstneriske, skabende processer. Der er afsat 10,4 mio. kr. om året til ordningen på finansloven for 2010-13. Læs mere om Huskunstnerordningen på Kunst.dk Dans for Børn Statens Kunstråd besluttede i 2010 at forlænge sit tilskud til Dans for Børn v/Dansens Hus frem til 2013. Ordningen skal give især de yngre børn en umiddelbar og naturlig forståelse for dansen som kunstform. Samtidig afprøver projektet nye formidlingsstrukturer for dans i kommunerne. Læs mere om projektet Dans for Børn hos Dansens Hus Billedkunst På baggrund af seminaret ”Når børn og unge møder kunsten gennem kunstneren”, som blev afholdt i januar 2010, besluttede Statens Kunstråds Billedkunstudvalg i marts 2011 at bevilge 350.000 kr. til Børnekulturens Netværk til gennemførelsen af kortlægningen Børn/Unge og Billedkunst. Kortlægning af situationen vedrørende billedkunst for, med og af børn og unge. Børnekulturens Netværk udpegede herefter konsulentvirksomheden PLUSS Leadership til at gennemføre den konkrete kortlægning. 

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Baggrunden for kortlægningen er et ønske fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Børnekulturens Netværk om at få et aktuelt overblik over tilbud og muligheder inden for børn/unge og billedkunst og en vurdering af disse. Læs Børn/Unge og Billedkunst. Kortlægning af situationen vedrørende billedkunst for, med og af børn og unge Litteratur Støtte til produktion af børnelitteratur Statens Kunstråds Litteraturudvalg har i 2011 støttet danske børnebogsforfattere og -illustratorer samt danske og udenlandske forlag gennem udvalgets tre puljer: De generelle midler, Oversætterpuljen og Børnelitteraturpuljen. Find tildelingslisterne for de forskellige puljer på Kunst.dk Udstillingen Danske Billedbøger I hele 2011 har Statens Kunstråds Litteraturudvalgs udstilling om danske billedbøger turneret i Spanien. I 2010 producerede Statens Kunstråds Litteraturudvalg en omfattende udstilling om danske billedbøger. Udstillingen, der eksisterer i flere udgaver, sigter primært mod et internationalt publikum. Den består af 26 moduler med beskrivelse af 32 centrale danske billedbøger samt originalværkerne med provisoriske oversættelser. Musik Musikskoler I 2011 fik 100 musikskoler tilskud via finansloven i form af delvis refusion af udgifter til lærerløn. I alt 11 musikskoler modtog i 2011 deres tilskud fra staten via en kulturaftale, mens størstedelen modtager tilskuddet via Kunststyrelsen. I alt 88 musikskoler har således modtaget et samlet tilskud på i alt 81 mio. kr. svarende til en refusionsprocent på 13,54 %. Se, hvem der har fået tilskud, på Kunst.dk Musikalske Grundkurser Statens Kunstråds Musikudvalg fordelte i 2011 38 mio. kr. fra finansloven til syv Musikalske Grundkurser. De Musikalske Grundkurser har til formål at uddanne unge musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikmiljø og forberede dem til optagelse på en videregående musikuddannelse. MGK indgår derfor som et væsentligt element i den musikalske fødekæde.

Talentudvikling på musikskoler og initiativer for vækstlaget Kulturministeriets Musikhandlingsplan 2008-2011 Nye Toner er blevet udmøntet af Statens Kunstråds Musikudvalg. Der er i perioden afsat 84 mio. kr. til initiativer under Nye Toner. Sidste uddeling til talentudvikling på musikskoler har således fundet sted i februar 2011. Handlingsplanen har haft fokus på det unge talent og vækstlaget, og der har bl.a. været afsat midler til talentudvikling på musikskolerne og blandt unge musikere med internationalt potentiale samt til målrettede indsatser for det rytmiske musiks vækstlag. Læs mere om Nye Toner hos Kulturministeriet Anden musikundervisning og skolekoncerter Statens Kunstråds Musikudvalg har i 2011 støttet musikundervisning af forsøgsmæssig karakter samt projekter, der har landsdækkende eller regional interesse. Derudover har Musikudvalget givet tilskud til udgivelse af musikpædagogisk materiale. I alt 16 projekter fik tilskud til musikundervisning og lignende aktiviteter med et samlet beløb på 1.000.800 kr. Musikudvalget gav i 2011 13,3 mio. kr. i tilskud til Levende Musik i Skolen (LMS), og har ydermere indgået en flerårig aftale med organisationen. LMS har til formål at producere, formidle og udvikle koncerter af høj kvalitet for børn og unge til kommuner, skoler og spillesteder. Herudover har udvalget i 2011 bevilget 1,2 mio. kr. til drift af Det Danske Suzuki Institut. Læs mere hos om tilskudsmodtagerne på Kunst.dk Musikdramatik Statens Kunstråds Musikdramatiske Udvalg består af medlemmer af Musikudvalget og Scenekunstudvalget. Udvalget yder tilskud til drift og projekter inden for det musikdramatiske område og har musikdramatik for børn som et prioriteret område. Læs mere om tilskud til musikdramatiske projekter på Kunst.dk Scenekunst Støtte til produktion af børneteater sæson 2012-13 Statens Kunstråds Scenekunstudvalg har i 2011 givet støtte på 30 mio. kr. til 38 danske børneteatre til aktiviteter i sæson 2012/13. Udvalget har i sin fordeling af midler arbejdet for både at sikre en videreførelse af traditionen og for at skabe mulighed for fornyelse. Se listen over tilskudsmodtagerne på Kunst.dk

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Støtte til internationale aktiviteter på børneteaterområdet Statens Kunstråds Scenekunstudvalg har i 2011 fordelt ca. 8 mio. kr. til international teaterudveksling fordelt på 126 bevillinger, hvoraf 24 bevillinger og ca. 3 mio. kr. var direkte relateret til internationale børneteateraktiviteter i form af støtte til turnevirksomhed, deltagelse i workshops, netværksopbygning samt festivaler og tilskud til interesseorganisationer. Udvalget prioriterer i ansøgningerne, at der er gensidighed i udvekslingen, og at aktiviteter i udlandet beror på en faktisk interesse i lokalmiljøet. Ligesom sidste år er en del af bevillingen i 2011 gået til ASSITEJ, den danske afdeling af den internationale organisation for teater for børn og unge, som i foråret 2011 afholdt verdenskongres i København og Malmø. Børneteateraktører fra hele verden blev bl.a. præsenteret for en showcase for danske og svenske forestillinger. Læs mere om tilskud til international teaterudveksling på Kunst.dk

Styrelsen for Bibliotek og Medier Styrelsen for Bibliotek og Medier sætter fokus på den mangfoldige målgruppe, som børn og unge udgør. Lige fra børn i dagtilbud, der leger tale- og skriftsproget frem, til tweens og unge, der har brug for at kunne navigere sikkert rundt i strømmen af digitale medier og kreative muligheder. Mange danske børn bruger folkebiblioteket som fristed og oplevelsesrum. Men hvis børnebibliotekerne skal kunne opfylde børns behov for leg, utraditionel læring, fællesskab og kontakt med voksne, må de i højere grad tage afsæt i børns medievaner og legemønstre. Derfor fokuserer Styrelsen for Bibliotek og Medier sammen med offentlige og private partnere på at udvikle tilbud, som taler til viften af aldersgrupper og engagerer dem. Styrelsen arbejder med rådgivning, udvikling og formidling af viden. Dette arbejde udmønter sig i tværfaglige netværk og i formuleringen af såvel strategier som konkrete projekter på lokalt og nationalt niveau. Biblioteksbetjening af børn Der blev i 2011 givet tilskud til fem projekter, der afprøver nye modeller for biblioteksbetjening af børn rundt omkring i landet. 24

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

Blandt projekterne var Ramasjang fra biblioteker i hele landet. Programmet Ramasjang Live sendes fra en Ramasjang-bus, som besøger bibliotekerne i 2011 og 2012. Omdrejningspunktet for besøgene er seks temaer udvalgt i regi af Palles Gavebod. Ramasjang Live belyser temaet på tv og dækker de lokale temaaktiviteter på centralbibliotekerne. Ramasjang-bussen besøger desuden mange andre biblioteker årligt, som selv bidrager med ideer til besøg. Et dagligt redaktionelt samarbejde mellem de tre parter sikrer koordinering og ideudvikling af temaaktiviteter. Læs mere om Ramasjang fra biblioteker i hele landet og de andre projekter i Udviklingspuljens projektbank hos Styrelsen for Bibliotek og Medier Palles Gavebod I juli 2011 overgik sitet Palles Gavebod til et konsortium bestående af centralbibliotekerne i Vejle, Herning, Aalborg, Odense, Roskilde og Gentofte, DBC (Dansk BiblioteksCenter) samt Aarhus Bibliotekerne og Københavns Biblioteker. Pallesgavebod.dk er et ambitiøst forsøg på at samle folkebibliotekernes web-tilbud ét sted. Her bliver børn mellem 8 og 12 år præsenteret for bøger, film, spil, musik og meget andet. Web-universet er befolket af seks skæve figurer, der er tegnet af Anders Morgenthaler. Hjemmesiden er udviklet i en underholdende ramme i et samarbejde mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og produktionsselskabet Copenhagen Bombay og en række underleverandører. 90 børnebibliotekarer fra hele landet deltager i redaktioner, der producerer indhold i form af blandt andet boganbefalinger, quizzer, interviews med forfattere, spilanmeldelser og temapræsentationer. Pallesgavebod.dk åbnede i 2010. I 2011 var der seks temaer på sitet: Hår, Tegning, Motor, Sommerbogen, Kæledyr og Nyheder. Pallesgavebod. dk samarbejder med DR Ramasjang om at give disse temaer lokal og national gennemslagskraft. Oplev sitet Palles Gavebod Læselystprogrammet og drenges læselyst I 2011 sluttede Kulturministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisnings fælles Læselystprogram i sin nuværende form. Læsekonkurrencen DM i højtlæsning for 6. klasser og Forfatterskolen for Unge i Brønderslev var to af årets nationale begivenheder.



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Læselystsamarbejdet fortsatte, da Kulturministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning i juni 2011 indstiftede en ny priskonkurrence om litteratur til drenge på 4.-7. klasse. Styrelsen for Bibliotek og Medier fungerede i 2011 som sekretariat for initiativet, og pallesgavebod.dk bidrog aktivt til formidlingen af de nye tekster målrettet drenge. Læs mere om Læselyst hos Styrelsen for Bibliotek og Medier Børnehavebiblioteker I 2011 udarbejdede Bibliotek og Medier en evaluering af børnehavebibliotekerne. Helt overordnet giver personalet i dagtilbuddene udtryk for, at børnehavebiblioteket har styrket deres interesse for at inddrage bøger og højtlæsning i det daglige arbejde med børnenes sprogudvikling. Børnene selv gør flittigt brug af børnehavebiblioteket og dets materialer. De sætter sig ofte sammen og læser og sludrer om bøgerne. Det øger deres interesse for højtlæsning og bidrager til udviklingen af deres sproglige kompetencer og hukommelse. Læs mere om Børnehavebiblioteker hos Styrelsen for Bibliotek og Medier KidSmart Styrelsen for Bibliotek og Medier indledte i 2011 et partnerskab med IBM Danmark, der donerede 30 børnevenlige computere til biblioteker over hele landet. Det giver bibliotekarerne nye muligheder for it-læring rettet mod børn mellem 3 og 6 år. KidSmart giver børnebiblioteker nye metoder til at løse opgaver forbundet med sprogstimulering, læselyst, talforståelse og begrebsdannelse og bidrager samtidig til socialt samvær, social integration og til udviklingen af børns informationskompetencer. Projektet etableres ikke alene for at opfylde pædagogiske målsætninger, men ønsker også at inddrage personale og forældre i projektet og forbedre deres evner til at kommunikere med børn, deltage i børnenes aktiviteter og understøtte deres digitale literacy. Det er også projektets ambition at forbedre adgangen til og deling af viden om IT-programmer, der kan bidrage til børns indlæring. Målet er at forbedre de kompetencer, som skal facilitere søgning efter kvalitetsprogrammer for børn på landets biblioteker, samt at kortlægge børneprogrammer for 3-6 årige, med henblik på at identificere de mest velegnede programmer.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

Læs mere om KidSmart hos Styrelsen for Bibliotek og Medier Bogstart I 2011 gik Bogstart med deltagelse af 15 kommuner ind i sit tredje år. Formålet med Bogstart er at give børn og deres forældre fælles oplevelser med bøger. Ved at tilbyde familierne gratis bogpakker og besøg af bogstartsformidlere får forældrene bedre mulighed for at støtte deres børns sproglige udvikling og samtidig stimulere børns lyst til at læse bøger. Programmets målgruppe er børn på 0-4 år i udsatte boligområder. Bogstart omfatter knap 5000 børn i 28 boligområder, og bibliotekerne står for den lokale formidling. I 2011 udførte Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet en undersøgelse af Bogstart. Center for Børnesprogsforskning viste, at Bogstart er med til at ændre læsevanerne hos 58 % af familierne. Center for Børnelitteratur udarbejdede en rapport med fokus på bogstartsformidlernes udfordrende rolle i krydsfeltet mellem privat gæst og faglig formidler. Bibliotek og Medier arbejder videre med begge forskningsrapporters anbefalinger i de kommende år. Der er bevilget satspuljemidler til en fireårig forlængelse af Bogstart. Læs mere om Bogstart hos Styrelsen for Bibliotek og Medier Medborgercentre og online lektiehjælp Medborgercentre rummer bibliotek, rådgivning og uformel læring under samme tag. Centrene er uformelle rådgivnings-, lærings- og aktivitetscentre for både børn, unge, voksne og børnefamilier. En del af satspuljemidlerne til medborgercentre bliver brugt til at etablere en online-lektiehjælp, som Bibliotekscenter for Integration har projektledelsen for. Tjenesten er primært for unge i 7. til 10. klasse i udsatte boligområder. Lektier Online gik i luften i februar 2010. I løbet af 2011 voksede såvel antallet af frivillige medhjælpere som antallet af unge, der har en profil på lektiesitet. Efter en intens rekrutteringskampagne i september 2011 lykkedes det Lektier Online at få 45 nye, dygtige lektiehjælpere med på holdet. I alt er der 130 frivillige unge, der på skift sidder klar i callcenteret til at hjælpe hver mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag kl. 17-20. Der er bevilget satspuljemidler til en forlængelse af Lektier Online i 2012-2014. Det skal sikre en videreførelse og udbredelse af tilbuddet, så endnu flere unge skoleelever kan få gavn af lektiehjælpen. De tre år skal også 

S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

bruges på at skabe forretningsmæssig bæredygtighed for Lektier Online som blivende biblioteksservice. Læs mere på www.lektier-online.dk Biblioteksbetjening af unge Fem biblioteker fik i 2011 midler fra Udviklingspuljen for folkeog skolebiblioteker til projekter, der skal nytænke biblioteksbetjeningen af unge. Projekterne tager udgangspunkt i de unges brug af såvel det fysiske som det virtuelle rum og bygger på ideen om biblioteket som stedet, hvor man mødes om det fælles tredje; den kulturelle oplevelse. Der bliver lagt vægt på, at projekterne har klare strategier for brugerinddragelse, deltagerkultur og PR. I løbet af året afholdt Aarhus og Københavns Biblioteker to forskellige konferencer, hvor temaet var folkebibliotekernes indsats for unge uden ungdomsuddannelse. Konferencerne markerede afslutningen på to projekter med fokus på brugerundersøgelser, aktiviteter og vejledning for de unge i bibliotekerne. Læs mere om projekterne i Udviklingspuljen for folkeog skolebibliotekers projektbank hos Styrelsen for Bibliotek og Medier

Ministeriet for Børn og Undervisning I 2011 blev Ministeriet for Børn og Undervisning oprettet. Den væsentligste forskel af betydning for Børnekulturens Netværk er, at Ministeriet for Børn og Undervisning nu rummer både dagtilbud og skoler. Kerneværdierne i ministeriet er dialog, kvalitet, videndeling, troværdighed, tilgængelighed, åbenhed, opfølgning og relevans. Kortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen Rambøll har i perioden juni-oktober 2011 på vegne af Ministeriet for Børn og Undervisning gennemført en kortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen. Resultatet af kortlægningen blev offentliggjort i januar 2012. Kortlægningen er en del af den tidligere regerings Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen.

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K

Forsøg med de praktiske/musiske fag I skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 har der været gennemført forsøg med de praktiske/musiske fag inden for fire overordnede temaer på 24 skoler. 19 af de 24 forsøg har været afprøvning af et nyt fag – håndværk og design – mellem 4. og 7. klassetrin. Rambøll har i perioden juni-oktober 2011 gennemført en evaluering af disse forsøg. Resultatet af evalueringen blev offentliggjort i januar 2012. Forsøgene med de praktiske/musiske fag er en del af den tidligere regerings Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen. Springfrøprisen Springfrøprisen præmierer kunstneriske projekter i skolen som f.eks. koncerter, musicals, udstillinger af elevværker i billedkunst, sløjd og håndarbejde og meget andet. Springfrøprisen skal medvirke til at understrege værdien af arbejdet med praktiske/musiske fag i folkeskolen. Vinderen af Springfrøprisen 2011 blev Søndermarkskolen på Frederiksberg med projektet “Hjælp der er et monster i min baghave”. Der er tale om et projekt, hvor eleverne ved hjælp af chat og live videostreaming har sendt forskellige historier fra deres selvbyggede by live på nettet. Byen bestod af huse, veje og parker af f.eks. mælkekartoner, træpinde og tavlesvampe. Se en beskrivelse af de tre undervisningsforløb, der kom på henholdsvis 1. 2. og 3. pladsen, hos Ministeriet for Børn og Undervisning Syngelyst Syngelystkampagnen er forlænget i yderligere tre år. Kampagnen blev igangsat i 2009 og løb frem til 2011. Kampagnen blev igangsat som led i den daværende regerings Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/ musiske fag i folkeskolen med økonomisk finansiering fra Undervisningsministeriet, Socialministeriet og Kulturministeriet. Syngelyst har været en stor succes med en række initiativer inden for dagsinstitutionsområdet, for folkeskolens elever og for gymnasieungdommen. Nu er den statslige støtte videreført, og vi kan se frem til en videreførelse af gamle, som nye initiativer i en ny treårig periode. Læs mere om Syngelyst hos DR



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Social- og integrationsministeriet I 2011 blev Social- og Integrationsministeriet oprettet. Den væsentligste forskel af betydning for Børnekulturens Netværk er, at ministeriet har afgivet dagtilbudsområdet. Ministeriet arbejder for, at udsatte børn og unge får en særlig prioritet. Alle skal have reelt lige muligheder, uanset hvilke familier de kommer fra. Integration af børn og unge i fritidslivet Integration af udsatte børn og unge i det almindelige fritidsliv er nu igangsat i 23 kommuner landet over. I 2011 blev der etableret ordninger for udsatte børn og unge, som omfatter fritidsvejledning og økonomisk støtte, så børn og unge fra mindre bemidlede familier kan deltage i almindelige fritidsaktiviteter, f.eks. sport, spejder, musik mm. Integration i almindelige fritidsaktiviteter sammen med andre børn kan medvirke til at nedbryde den negative sociale arv, herunder bidrage til nye sociale relationer, og på sigt øge livskvaliteten. Fritidsaktiviteter kan endvidere bidrage til at styrke udsatte børn og unges sociale kompetencer og netværk og bidrage med positive oplevelser i dagligdagen. Publikationer om udsatte børn og unge og fritid SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har i 2011 udgivet publikationen Forebyggende foran staltninger 5-9 år, som er den tredje delrapport i en rapportserie fra Dialogprojektet om kommuners brug af forebyggende foranstaltninger. Denne rapport beskriver fem konkrete indsatser, der alle på forskellig vis arbejder forebyggende med udsatte 5-9-årige. Læs mere om rapporten hos SFI

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Bilag Medlemmer af Netværket og sekretariatet Børnekulturens Netværk er kulturministerens og Kulturministeriets rådgivende organ for børne- og ungekultur og består af de seks parter: Det Danske Filminstitut, Kulturarvsstyrelsen, Kunstrådet/Kunststyrelsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier, Ministeriet for Børn og Undervisning samt Social- og Integrationsministeriet.

Netværkets sekretariat har adresse hos Styrelsen for Bibliotek og Medier, der også fungerer som Netværkets administrative myndighed. Se listen over ansatte i sekretariatet og deres kontaktoplysninger

Se listen over netværks- og styregruppemedlemmer

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

Publikationer Strategi 2010-2012 Børnekulturens Netværk har udgivet en treårig strategi, som skal sikre en langsigtet indsats med at kvalificere og udvikle kulturtilbud til børn og unge i hele landet. Strategiens temaer er: Brobygning mellem stat og kommune, Kunst og kultur i børn og unges hverdag og Nye brugergrupper. 26 sider. Udgivet 2010.

Ungekultur i nye rammer – Projektmodning omkring kunst og kultur for, med og af unge Unge er en målgruppe, som har modet til at eksperimentere og tage nye trends til sig, og derfor er det vigtigt, at samfundet også er gearet til at udfolde og udvikle den kultur, som skabes for, med og af unge. Ungekultur i nye rammer sætter fokus på kulturformidling og kulturudbud med unge som målgruppe. 42 sider. Udgivet 2010.

BØRN RUM FORM – Arkitektur og design for begyndere BØRN, RUM, FORM er en idé- og debatbog, som sætter fokus på formidlingen af arkitektur og design til børn og unge. Bogen giver en række bud på, hvordan de to kunstarter kan få en central plads i børn og unges dagligdag. 143 sider. Udgivet 2010.

Kunst i børns dagligdag Tre håndbøger med råd og inspiration til brugen af kunst og kultur i henholdsvis dagtilbud, skole og SFO, og fritids- og kulturinstitutionerne. Bøgerne gennemgår de enkelte kunstområder med tips om støttemuligheder, rådgivning, mulige samarbejdspartnere, links på Internettet, relevant litteratur samt eksempler på konkrete kunstog kulturaktiviteter. Udgivet 2006.

Architecture and Design for Children and Youth Børnekulturens Netværk har i den engelske publikation Architecture and Design for Children and Youth oversat udvalgte uddrag af BØRN, RUM, FORM. 42 sider. Udgivet 2011.

Børnekultur i kommunen – Ideer og inspiration til kommunal reformen Et inspirations- og debatværktøj til arbejdet med børnekulturpolitik i kommunerne. Med artikler om forskning, formidling og erfaringer på det børnekulturelle felt samt en række gode eksempler på aktiviteter i landets kommuner. 58 sider. Udgivet 2006.

Alle publikationer er gratis og kan bestilles eller downloades på Børnekulturportalen.

Netpublikationer Følgende publikationer er enten kun udgivet til web eller udsolgt. De kan alle downloades fra Børnekulturportalen. Børn/Unge og Billedkunst (45 sider. Udg. 2011) Børne- og ungekultur i kommunerne (17 sider. Udg. 2011) Slip fortællingen løs – Kunst- og kulturformidling til de 3-6-årige (106 sider. Udg. 2006) Tal om børnekultur – En statistik om børn, kultur og fritid (130 sider. Udg. 2006) Når børn møder kultur – En antologi om formidling i børnehøjde (58 sider. Udg. 2006).

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1

B Ø R N E K U LT U R E N S N E T VÆ R K



S TAT U S R A P P O RT 2 0 1 1