BIB+BO evaluering og idékatalog by Boligsocialt Områdesekretariat Høje-Taastrup

BIB+BO i SPIL

Evaluering

Indhold Evaluering Refleksioner og anbefalinger

Idékatalog Nethood – IT-caféer i TGV og GHG

Herreværelset & Drengehørm

Beboerbladet TG Nyt

Fortællerkredsen

Billet til fremtiden

Skrevet af Nanna C. Rohweder | Layout: Anne Keiding | Fotos: Nanna C. Rohweder, Audur Thorsdottir, Martin Rosenkreutz og

Anne Keiding

Refleksioner og anbefalinger ”BIB+BO i SPIL” dækker over et etårigt pionerprojekt, hvor biblioteker og boligsociale kvarterer kom i spil overfor hinanden, dvs. fik afprøvet forskellige stadier af relationer. Denne evalueringsrapport er primært skrevet til projektejerne, som repræsenterer beboere i udsatte boligkvarterer, boligsociale medarbejdere, bibliotekspersonale og Høje-Taastrup kommune. Sideløbende har der været mange forskellige øvrige aktører i spil i projektet – fra integrationspuljen over professionelle musikere til Hobbyværkstedet, som rapporten også retter sig mod. Rapporten er bygget op med en indledning og beskrivelse af arbejdsmetode og refleksioner over de omstændigheder projektet har udspillet sig i for begge parter, beboerne og bibliotekets medarbejdere. Dette munder ud i en beskrivelse af en metode, jeg har anvendt løbende, ”Fra Et Glimt i Øjet til Ægteskab”, som herefter følges af en konklusion og anbefalinger. Afslutningsvis konkretiseres metoden med et idekatalog, hvor seks forskellige af de afviklede projekters status udfoldes.

Refleksioner og anbefalinger

- Vi skal mødes på halvvejen

Indledning - Arbejde parallelt mellem out- og inreach BIB+BO i SPIL projektet udspillede sig i 2013 og er et brobygningsprojekt mellem tre biblioteker, 45 medarbejdere og ca. 9000 beboere i fire udsatte boligsociale kvarterer, der ligger i udkanterne af Tåstrup by, som tæller i alt godt 45.000 indbyggere. Out-reach og in-reach Projektet har været i gang i et år, i 2013, og jeg har været ansat til at udføre publikumsudviklingsarbejde som brobygger. Det vil sige, at jeg skulle operere på to parallelle platforme: Outreach og inreach. Jeg skulle med andre ord udvikle og gennemføre outreach-strategier herunder projekter af kort eller længerevarende varighed med og for beboerne. Jeg skulle samtidig stå for inreach-strategier dvs. sikre mig, at der også var/er nogle på biblioteket, der var klar til forskellige nye brugere blandt beboerne og de omtalte projekter. Dvs. have fokus på den projektmæssige indsats overfor medarbejderne på Høje-Taastrup bibliotekerne Før BIB+BO i SPIL i 2013 Bibliotekernes medarbejdere har i årevis selv taget initiativ til beskæftige sig med meget andet end at låne bøger ud. Mange har selv været ude og møde deres brugere, der hvor de befinder sig og ydet service og skabt aktiviteter, der tiltrak borgere på bibliotekerne. Beboerne i Tåstrup kommunes fire udsatte boligområder og de boligsociale medarbejdere fra de fire helhedsplaner har ligeledes også længe selv taget initiativ til aktiviteter, for at gøre beboerne til en større del af arbejdsmarkedet, fritidslivet og/eller fællesskabet i kommunen. Hvorfor overhovedet sætte BIB+BO i SPIL i gang, hvis der, som nævnt, allerede foregår en masse i de to lejre? Først og fremmest for at sætte fokus på og synliggøre de to grupper for hinanden som de selv opfatter sig, og ikke som medieklichéen af henholdsvis lavkulturelle ”ghettoer” overfor den finkulturelle ” kulturbærende institution” med fokus på at få samlingen af bøger over disken. Brobygningen har i 2013 handlet om, at finde ud af hvilke behov, der findes hos beboere, der ikke bruger biblioteket, eller sjældent gør det. Hvilke behov, der kan eller skal imødekommes fra bibliotekernes side. Brobygningen har i høj grad bestået i at aktivere relationer, der førhen var passive - for begge parter. Dvs. synliggøre en borgerinddragende tilgang fra bibliotekerne side og en aktivt opsøgende fra beboernes side, og få de to parter til at lære hinanden bedre at kende. Biblioteket i dag - From collection to connection From collection to connection stammer fra den britiske publikumsudvikling, og i dansk kontekst er det blevet til fra transaktion til relation. Da bibliotekets nye leder, Tine Brings Brock, blev ansat ca. samtidig med mig for et år siden, præsenterede hun netop dette begreb til medarbejderne som en bestræbelse. Umiddelbart derefter udviklede medarbejderne nye indsatsområder kaldet ‘Morgendagens Bibliotek’ med fokus på 6 punkter: Partnerskaber, brugerinvolvering, synlighed, sammenhængskræft, empowerment og hybride tilbud1 . Tilbuddene var og er for alle borgere fordelt på grupperne børnefamilier og unge, voksne og ældre borgere. Fra transaktion til relation spiller også godt sammen med Tåstrup kommunes kulturpolitik og strategi. Her er det en målsætning at kulturinstitutionerne skal sikre en høj faglig kvalitet og relevans i kulturlivet bl.a. med henblik på at stimulere og vejlede børn og unge til en livslang deltagelse i kulturlivet ved, at understøtte udviklingen af kulturaktiviteter som er for og med borgerne og professionelle og frivillige kulturaktører.2 Bibliotekets medarbejdere skal med andre ord til at blande sig meget mere og borgerinddrage i langt højre grad end tidligere.

1 Flere relaterede tilbud, service og/eller aktiviter fx Justin Biebers CD, DVD, fanklub 2 Høje-Taastrup Kommunes kulturpolitik 2012-2016 vedtaget af Byrådet. Politikken er udviklet i samarbejde med kulturaktører og borgere, og borgmester Michael Ziegler skriver i forordet, at visionen er: ”Vi vil derhen, hvor kulturen tager os”. Og videre: ”Vi vil arbejde for et mangfoldigt og aktivt kulturliv/…/hvor alle borgere på tværs af alder, køn og baggrund har mulighed for at deltage – og derigennem opleve glæde, fællesskab og udvikling.”

Beboerne i dag – Ikke-brugere og biblioteksambassadører Sat på spidsen oplever borgere, der ikke bruger biblioteket, viden, kultur og dannelse som fjerne elitære finkulturelle begreber, og som en barriere for overhovedet at komme eller deltage i aktiviteter. De oplever derfor ikke, at der er noget for dem på et underholdningsniveau. Mange, både børn, voksne og ældre udtrykker at, hvis de ikke er eller var glade for at gå i skole, fordi de ikke klarede sig godt eller kedede sig, så er biblioteket forbundet med pligtskyldig fordybelse (min formulering). Det kræver åbenlyst nye formidlingsmetoder, og i overvejende grad med socialpædagogisk islæt. Feltet eksisterer allerede, som uudtalte kompetencer blandt flere medarbejdere, men er mere påkrævet jo større interaktion der er med borgere, der ikke er vant til komme på biblioteket, og måske endda har en forestilling om, at det biblioteket kan byde på ikke er noget for dem. Derfor er markedsføringsmæssige kompetencer indenfor det oplevelsesøkonomiske felt også nødvendige. Det betegner jeg som publikumsudviklingsopgave nr. 2. Til det brug har vi fundet nogle mennesker blandt beboerne, der er blevet udråbt som biblioteksambassadører. Nogle udtrykker, at de slet ikke kan lide biblioteket, som f.eks. en hesteglad pige på 13 år. Andre er storbrugere og ydere, som Muzaffar, der tager sine drenge med og har været frivillig i lektiecaféen. Nogle kommer slet ikke pga. bøgerne, men ganske enkelt fordi der er rart at være. De fleste ikke-brugere ved ikke, at der også er noget for dem. Bibliotekets kernekompetence er vidensformidling, og det foregår på mange forskellige niveauer. Viden formidles inden for det brede kulturbegreb. Det betyder at f.eks. teaterforestillinger, LP´er og kommunikation med offentlige instanser over nettet også er kulturel dannelse og viden. Bibliotekets videnssamling er derudover mange gange større, end det der står på hylderne. Digitale databaser, også internationale på flere sprog er tilgængelige for brugerne. For at gøre min viden om bibliotekets services, tilbud og aktiviteter synlige og forståelige etablerede jeg i samarbejde med bibliotekerne tre korps af såkaldte biblioteksambassadører. De var håndplukkede og valgt ud fra at de spiller en udfarende rolle i deres kvarter. Jeg bad dem om at anmelde bibliotekerne og fik samtidig viden med hjem om, hvad der foregår, som kunne være særligt interessant for lige netop dem. Der er i alt 33 biblioteksambassadører fordelt nogenlunde rimeligt mellem de fire kvarterer. En af dem er sprunget fra. De fem af dem har ikke været på biblioteket, men jeg har talt med dem

1-10 gange. Derudover er der yderligere 9, som jeg har spurgt, men som jeg endnu ikke har haft lejlighed til at spørge mere grundigt ud. Biblioteksambassadørerne er børn fra 10 år op til pensionister på 80 år. Deres rolle består først og fremmest i, at de selv får viden om de omtalte services, tilbud og aktiviteter som bibliotekerne byder på, som de benytter, give videre og bruge til at komme med nye forslag til aktiviteter, services og tilbud. De skal være med til at fortsætte med at udvikle bibliotekerne. Biblioteksambassadørerne skal aktiveres mere fremover, og det er mit ansvar, at det kommer til at ske. Hvor ligger biblioteket? Der er tre biblioteker i Høje-Taastrup kommune. Der har været flere især lokale små filialer. Det er her for omfattende at beskrive hvor mange, og hvor de lå, for der har igennem de sidste par år været lukket og flyttet rundt på op til 7 mindre filialer. I skrivende stund er der tale om at åbne to personaleløse biblioteker. Disse omstillinger af kulturelle grundsten har naturligvis været forvirrende for borgerne i Tåstrup og for medarbejderne. Det skal nævnes, at to af kvarterne har haft en filial kun 10 min. væk fra deres bolig. I dag er der tre biblioteker: Gadehavebiblioteket, som er et skole- og folkebibliotek, der ligger i Gadehaveskolen og tæt på det udsatte boligkvarter Gadehavegård. Hovedvejen Roskildevej adskiller Gadehavegård og Tåstrupgård. Fra Tåstrupgård er der ca. 20 min. gang til både Gadehavebiblioteket og det største bibliotek, Hovedgadens bibliotek. Der er der brugere fra Tåstrupgård – efter mit kendskab især ældre voksne og yngre studerende på begge biblioteker. Blåkildegård ligger ca. 30 min. gang fra biblioteket i Hovedgaden. I Hedehusene ligger det tredje bibliotek. Charlottekvarteret ligger 15 min. spadseretur væk her fra.

Når Muhammed og Maren ikke kan komme til biblioteket På landsplan adskiller Høje-Taastrup bibliotekerne sig ikke fra øvrige biblioteker med lignende demografi i større byer som Århus, Odense og København (jf. “Frirum til integration”3). Der er ikke i dette projekt gennemført noget lokalt statistisk materiale, der påviser, at særligt voksne og børn med tokulturel baggrund benytter biblioteket mere end etniske danskere, men det er blevet påvist på landsplan4. Bibliometer-rapporten fra 20125 bærer præg af, at man har spurgt meget ind til hvad det har betydet for brugerne at fem biblioteker er blevet til tre med en mere central beliggenhed. Undersøgelsen er baseret på 192 besvarelser af spørgeskemaer blandt borgere, der allerede bruger bibliotekerne. Undersøgelsen viser overraskende nok, at brugerne ikke er så utilfredse med lukningerne, som man frygtede. Mange af de beboere jeg har spurgt i de fire boligkvarterer er utilfredse med lukningerne af lokalafdelingerne. Nogle af dem har “fundet de nye” biblioteker, men bruger dem ikke mere eller ikke nær så meget som tidligere. Så når “unge Muhammed” eller “ældre Maren” ikke kommer bibliotekerne, hvad er så grunden og hvad kan man gøre? Jeg har talt med i alt godt 25 pensionister og ca. samme antal unge om dette fra de fire helhedsplaner og de forklarer det selv med, at de er blevet ældre. De unge går ikke længere i folkeskolens mellemskoleklasser og deres fritidsliv er mere udfarende. De ældre er ganske enkelt blevet ældre, og ofte er de ikke så mobile længere, de dyrker også fritidsaktiviteter, men de foregår typisk i kvarteret, ikke udenfor. Der er med andre ord en næsten naturlig separation fordi de unge og ældre brugere ganske enkelt bliver ældre. Det lægger op til, at især bibliotekets digitale univers foldes ud for disse grupper, hvilket de responderede meget positivt på. Barrieren er IT, ofte har disse grupper ikke en computer selv, eller har berøringsangst overfor IT. Der er udviklet mange niveauer af IT-kurser på bibliotekerne som har kørt i godt ti år, så viden om denne service er i år blevet mere udbredt. Som noget nyt i år kom “bjerget til Muhammed”, i det to IT-caféer/Nethood kom ud til to kvarterer. (Se mere i Idékataloget side 16 - Nethood).

3 “Frirum til integration – Undersøgelse af de etniske minoriteters brug af bibliotekerne” Udarbejdet i samarbejde mellem Statsbiblioteket, Odense Centralbibliotek og Århus kommunes Biblioteker, red. Berger, Hielmcrone, Holm, marts 2001 4 Danskernes Kulturvaner 2012, kap. 5.2 s. 87 Nydanskere er generelt mere aktive biblioteksgængere end befolkningen som helhed. 36% af nydanskere kommer mindst én gang om måneden eller oftere, mens det samme er gældende for 25% af den samlede befolkning. 16% af nydanskere kommer aldrig , mod 22% af den samlede befolkning. Yngre nydanskere kommer oftere end ældre. 51% af 15-19årige kommer en gang om måneden eller oftere mens det gælder 25% af de 50-59årige. Epinion og Pluss Leadership for Kulturministeriet ISBN 978-87-7960-140-6 5 Bibliometerrapport 2012, Moos-Bjerre

Bibliometerrapporten I Bibliometer-rapporten der er udarbejdet af Moss-Bjerge spørges ind til tilfredsheden omkring diverse dimensioner, der spænder over både services, tilbud og aktiviteter samt betydning. Der måles på samfundsværdi, personlig værdi, service, viden formidling, kultur, tilfredshed, familierum, professionalisme, borgeroplysning, brugerinvolvering, kultur, oplevelser, inspiration, tilgængelighed, fordybelses- og oplevelsesrum og tilfredshed. I anbefalingen til 2012 lyder det: “Anbefalinger til forbedringer af årets resultat skal derfor ses i netop lyset af den ændrede biblioteksstruktur. En del handler formentlig om at understøtte såvel brugernes som personalets tilvænning til nye forhold./…/ ” Og der konkluderes at bibliotekerne fra 2010-2011 er gået tilbage på nogle af de forhold, der har størst betydning for brugernes samlede vurdering sammenlignet med andre steder i landet: “/…/Det gælder personalets venlighed og imødekommenhed, professionalisme og til dels formidling, og herudover har andre forhold som tilbud om gode læse- og lytteoplevelser samt tilbud til børnefamilier også stor betydning. Det er således nogle af disse forhold, hvor en forbedring vil have størst samlet effekt på brugernes oplevede udbytte af og tilfredshed med biblioteket./…/” Videre anbefaler Moss-Bjerre at: “Der kan være grund til at øge og kvalitetsudvikle tilbud og aktiviteter rettet mod de unge brugere og mod brugere af videnstilbud./…/ Der ligger her nogle veldefinerede indsatsområder til højrebenet for biblioteket som gratis videns- og kulturudbyder, som også stemmer godt overens med beboernes behov. I Bibliometerrapporten er der ingen udslagsgivende markører omkring brugerinddragelse hverken for 2011 eller 2012. Det er min analyse, at dette i høj grad skyldes, at brugerne, der har besvaret spørgeskemaerne, i forvejen er “faste kunder”. De er vant til, at biblioteket yder en “professionel service”, der netop også er de to mest positive vurderinger, og som de er modtagere af. Dvs. at der er et modsætningsforhold mellem passivt, at modtage professionel service og aktivt blive delagtiggjort i at bruge biblioteket på et borgerinddragende niveau, måske endda ligestillet. Denne opfattelse af biblioteket som yder professionel servicering ligger altså grundlæggende i kulturen både fra brugeres side og fra personalets. Men den står ikke i modsætning til en fremtidig udvikling af et bibliotek, der yder professionel brugerinddragelse, hvor brugerne bliver mere selvhjulpne fordi de bibliotekariske kompetencer kommer i spil på en ny måde.

Undskyld jeg forstyrrer – kulturen på biblioteket Sammenlignet med andre mere udfarende, aktiverende kunst- og kulturudbydere som f.eks. teater og musik, hvor både udøvere og publikum naturligt er deltagende flere ad gangen modsat bibliotekets kulturtilbud, hvor publikum er modtagende en person ad gangen, er det mit indtryk, at der er to umiddelbart ens kulturelle adfærdsmønstre, der hersker og naturligt skaber en barriere mellem biblioteket og beboerne. Det er den indadvendte passivitet. På biblioteket skyldes det i høj grad, at der stadig er en kultur omkring det fysiske rum, at det er et sted til stille fordybelse for den enkelte. Det betyder, at f.eks. vuggestuepædagoger bruger stedet til at opdrage de små børn fra en tidlig alder til, at her skal de lære at respektere stilheden, (ifølge en biblioteksambassadør på Hedehusenes bibliotek). Eller, kunne man tilføje, at respektere at der er andre brugere i rummet. Denne stilheds-kultur hersker og brydes når f.eks. børnebibliotekaren står for nogle hyggelige introduktioner til biblioteket for de små, hvor der bliver bagt pandekager og sunget sange med guitarakkompagnement. Den samme stilhedskultur hersker på Gadehavebiblioteket, der i overvejende grad er et skolebibliotek, og derfor er støjniveauet naturligt større her. Blandt personalet på Hovedgadens bibliotek er det almindeligt at tale lavt og ikke forstyrre folk, der kommer for at fordybe sig. Der er en selvforståelse om, at man ikke er opsøgende når brugerne “græsser”, fordi det betragtes som, at man forstyrrer dem. Medmindre brugerne selv henvender sig, så forsøger personalet at spore sig ind på hvad man kan hjælpe med. Servicekulturen er i højsædet, og meget værdsat af brugerne, der allerede kommer. Blandt de meget forskellige biblioteksambassadører, der besøgte og anmeldte de tre biblioteker, er der naturligt mange divergerende ønsker, men der er to ting, der går igen, uanset alder, køn og baggrund, og det er, at enkeltmandslænestole og stilhed og ro er det bedste ved at være på biblioteket. Det betyder ikke, at der ikke også er ønsker om koncerter, gymnastik og endda reparation af racerbiler. Ønsker der sagtens opfyldes et andet sted end på selve biblioteket oven i købet som et samarbejdsprojekt med andre kulturelle aktører i kommunen. Kulturelle oplevelser som koncerter og viden om f.eks. indmaden i en racerbil opfylder flere af de dimensioner som Bibliometerrapporten anbefaler.

Min rolle – brobygning er videnssamler og -spreder For at kunne begynde med at bygge en bro har jeg først og fremmest været nødt til at danne mig et overblik over, hvad bibliotekerne tilbyder, hvordan de gør hvad, og hvad de kan, vil og skal. Jeg har prioriteret at få et kvalitativt indblik og kendskab til et repræsentativt udvalg af forskellige beboeres personlige præferencer, behov og lyst. Det har jeg oversat til tilbud, der allerede er dækket eller kunne foregå på/i bibliotekets regi. Derudover har jeg delt denne viden om beboerne med bibliotekspersonalet og igen animeret til brug af publikumsudviklingstrategier i især Morgendagens Biblioteks-grupperne. Viden er spredt via de omtalte biblioteksambassadører, der besøgte bibliotekerne og mødte repræsentanter fra personalet, og interview med såkaldte ikke-brugere fra div. foreninger og klubber i kvartererne, hvor personalet ikke var med, enten fordi de havde udlånsvagter, eller fordi beboerne kun kunne se mig i weekender eller aftentimer. Vi overvejede en rundvisning for personalet i kvartererne, men det var logistisk umuligt at planlægge pga. udlånsvagter, og ville have båret præg af en udstilling af kvarteret og dets beboere. Personalet ville heller ikke møde beboerne tilfældigt, da de jo enten er indendørs eller ikke er hjemme i dagtimerne. Jeg har arbejdet fokuseret med, at viden skal udveksles mellem bibliotekspersonalet og beboerne og understreget det individbaseret. Biblioteksambassadørerne og ikke-brugeres adfærd, forhold til og viden om bibliotekerne er indføjet i spørgeskemaer, men ikke samlet analyseret og behandlet, da vi ikke var interesseret i at skabe urealistiske stereotype brugere på for få spørgeskemaer. Ad hoc har jeg derudover deltaget i forskellige allerede planlagte aktiviteter både på biblioteket og i kvartererne fra f.eks. Blåkildegårds spiseklub, Guf en Gaffel til kaffe i den Tyrkiske klub i Tåstrupgård. Af længere forløb valgte jeg at prioritere de kvarterer jeg kendte dårligst. F.eks. to ugers undervisning i journalistik af 6. klasserne i Charlottekvarterets skole da de skabte og byggede deres nye legeplads “Hyggehytten” med den boligsociale helhedsplan Mennesker i Fokus.

Tre store initiativer for unge, ældre og alle beboere Jeg har selv igangsat/blevet indbudt til tre større og længerevarende initiativer. Alle tre projekter er beskrevet i idekataloget. •

TG Nyt er det første initiativ jeg blev indbudt til at undervise og være tovholder for et nyt beboerblad skabt af en ungdomsredaktion bestående af 12 store piger i Tåstrupgård. Pigernes researchdel foregik på Hovedgadens bibliotek en enkelt gang.

•

Vestegnens Fortællerkreds er det andet initiativ. Sammen med Carsten Islington har jeg undervist og opstartet en fortællerkreds, der foregik på og i samarbejde med tre biblioteker på Vestegnen, Rødovre, Glostrup, Albertslund og Tåstrup

•

Billet til Fremtiden er det tredje initiativ. 8 workshops på biblioteket udviklet til unge for at klæde dem godt på til at tage et helhjertet valg om uddannelse, fritidsjob, privatliv mm. Initiativet er et samarbejde med foreningen ONE I Danmark, som er et netværk af veluddannede nydanske unge, der kommer og deler generøst ud af deres erfaringer. Projektet er støttet af integrationspuljen i Tåstrup kommune.

Konklusion En enkelt brobygger til små 9000 beboere, 45 biblioteksmedarbejdere og øvrige aktører derudover har uvægerligt betydet at jeg opererede som en enmandshær i opstartsfasen. Hen ad vejen blev tiltagene mere og mere fordelt jo flere, der blev involveret fra både biblioteket og kvarterernes side. Derfor har Morgendagens Biblioteks indsatsområder været meget velkomne og er helt parallelt med min oprindelige strategi og endda nogle af de præfabrikerede ideer om, hvorledes vi skulle starte processen om brugerinvolvering. Jeg tilrettelagde mine projektideer, så de spillede med og så de 7 indsatsområder blev en oplagt platform for mig at deltage i og yde relevant inreach-arbejde. Selvfølgelig var der nogle få gode projektideer, som var for omfattende, og som ingen havde ressourcer til at gribe. Endnu. Det er hvad jeg vil betegne som ”et positivt problem”, fordi det betyder, at vi ikke presser tingene igennem, men tager tid til at flere aktører i kommunen og udenfor Tåstrups grænser kan spille med når/hvis vi trykker på play-knappen.

Der skal to til tango De skal mødes på halvvejen, bibliotekerne og beboerne fra de udsatte boligområder. Ingen af de to har ressourcer til at gå hele vejen selv, og det er heller ikke meningen endnu. Men det er bestemt værd at efterstræbe, at flere tilbud kommer helt i ud i boligområderne, og at beboerne omvendt skal ud af deres boliger for at deltage i bibliotekernes aktiviteter. Lige såvel som det er oplagt at have repræsentanter tættere tilknyttet biblioteket fra de grupper, der netop ikke har en tilknytning til eller lider af berøringsangst overfor biblioteket. Gerne frivillige, men måske endda ansatte. Der skal to til tango, men for at blive i metaforen, så er den argentinske dans sammensat af et væld af varierende figurer som skal beherskes, før parrets improviserede dans fungerer. Der er altid en, der fører og en, der følger. I borgerinddragelse er det biblioteket, der fører, det er personalet der er værter/værtinder, og det er beboerne, der følger og derefter byder op til flere og nye initiativer, som kan gribes og udvikles, hvis der er overskud til det. I idekataloget er der bud på nogle af disse ideer.

Anbefalinger Drift og projekter Der har undervejs været meget stort gåpåmod fra bibliotekspersonalets side, både for dem der afprøvede helt nye ting af, og dem der dækkede vagter, mens der blev planlagt og afvikledes. Hen ad vejen opstod en naturlig afmatning og en frustration over ikke, at kunne få drift og projekt til at hænge sammen. Det er afgørende for et bibliotek, der skal udvikle sig, at der er en afklaring omkring ressourcer til projekter og drift. Det er mit indtryk, at det er nødvendigt at gentænke og samtænke projekt og driftopgaverne, hvis der fortsat skal være plads til begge dele. Drift er ikke statiske permanente opgaver. Projekter er ikke forbigående uden tilknytning til bibliotekets øvrige opgaver. Her ligger en udfordring, der skal løses, hvis biblioteket fremover skal leve op til hvad de vil, kan og skal.

Få inspiration og lær tæt på Hvordan skal biblioteket understøtte ressourcesvage brugere, der ikke behersker dansk? Borgere der ikke er særligt mobile længere? Beboere der ikke føler sig som en del af det omkringliggende samfund? De skal først og fremmest samarbejde med fagfolk som har erfaring med at understøtte disse grupper. Der er inspiration og læring at hente både hos skolelærere og pædagoger helt tæt på. Hos kollegaer på Vestegnens biblioteker, Hedemarken i Albertslund og Herlev har allerede indbudt til samarbejder. Det er vigtigt med inspirationen og vigtigt at opleve på egen krop, at det kan lade sig gøre at tænke nyt og tage noget af det gode gamle med. Kom ud, vis ansigt og spørg Alle boligsociale helhedsplaner har prøvet kræfter med at stå for et stort arrangement. En gang årligt er der en Blåkildegårddag, Sjov Søndag i Charlottekvarteret, Kulturfest i Gadehavegård og Tåstrupgårddagen. Her bestemmer beboerne selv indholdet og er med til at udvikle og afvikle dagen. Biblioteket har deltaget med en stand til flere af disse. Det er oplagt at fortsætte med at vise ansigt og bruge disse store dage til at afsøge beboernes behov, knytte/rekruttere /cementere kontakter, promovere biblioteket – f.eks. demonstrere forskellige net-tjenester på IPads. Der er oplagte muligheder for at skabe/fortsætte samarbejder på alle relationsniveauer fra f.eks. rekruttering af frivillige til Nethood til f.eks. at stille sig til rådighed til at facilitere en udstilling af keramikarbejder, genbrugsgårdens cyklus eller bruge infoskærmene til at vise de unges digital storytelling mm. Beboerkvarternes rolle – improvisation `Pipelines´ af viden og kulturelle aktiviteter, der føres ind i boligkvarterne, er en af de overordnede strategier for ressourcetilførelse til beboere i udsatte boligkvarterer. Der er fra alle boligsociale helhedsplaner og mange afdelingsbestyrelser en overordnet indsats, der går ud på, at beboerne selv skal være opsøgende, blive selvhjulpne, tage hånd om og tage ansvar for egen og fælles kulturel dannelse. Min erfaring fra dette og mine tidligere jobs i feltet er, at der er både interesse og lyst, men at ressourcerne hos de aktive beboere ikke er stabile. Det skyldes enten at hverdagslivet med job/studie, øvrige fritidsinteresser og naturligvis familieliv er nok eller, at der ikke er overskud pga. fysiske/psykiske sygdomme. Det betyder ikke, at det er umuligt at gennemføre aktiviteter, men at beboernes roller skal tilpasses individuelt, så det er muligt at gennemføre aktiviteterne. Det kræver en tovholder med projektledererfaring, der kan tænke langsigtet, fleksibelt og målrettet. Bibliotekets rolle – gamle kompetencer på en ny måde Bibliotekerne er på landsplan i gang med en omfattende udvikling, hvor den tætte brugerinvolvering i relationsarbejdet bliver en nødvendig bibliotekarisk kompetence. Tendensen går imod, at lånerne skal være mere selvhjulpne, de skal selv varetage transaktioner på personaleløse biblioteker og der eksperimenteres med biblioteker drevet af frivillige. Nogle biblioteker, flere på Vesteegnen, med samme demografiske billede af brugere og borgere som Tåstrups tre biblioteker har allerede i en årrække udviklet sig hen mod biblioteker, hvor relationen er i centrum og fungerer som vi kender det fra medborgerhuse med kulturhusfunktioner. Her findes der en høj grad af brugerinvolvering og samarbejder med div. lokale og nationale aktører på flere forskellige relationsstadier i et ellers næsten traditionelt biblioteksdomæne. Derudover er der fra ministeriel side røster om, at alle bibliotekerne om 10 år ikke længere alene skal fungere som bibliotek forstået som et offentligt hus med hybride tilbud om udlån af materialer på hylder og på nettet, men i høj grad skal spille en samfundsmæssig rolle som kultur- og medborgerhus, der står for at facilitere borgernes aktiviteter både på fritids- og arbejdsplan. Det betyder at bibliotekspersonalet skal omstille sig til langt mere brugerinvolvering og mindre servicering. Denne udvikling af biblioteket kræver en kortlægning af kompetencer og kvalifikationer, også de knap så synlige, som stor musikinteresse, kreative værkstedserfaring, mangeårigt kendskab til børneteaterlandskabet, udstillingsevner. Samt at få kompetencer i spil, der er gode projektlederværkstøjer såsom facilitering af møder og specifikke kvalifikationer fra områder som dialogisk læsning, læselyst og netværksformidling.

Hvad vil vi? Hvad kan vi? Og hvad skal vi? Forventningsafstemning er redskabet til at mødes på halvvejen. Tydelige aftaler om rækkevidden af relationen er naturligvis tilfredsstillende, både for beboerne og bibliotekets personale. I løbet af dette år er der afprøvet flere nye tiltag, som er kortlagt mere grundigt i idekataloget. Når der har været utilfredshed med arbejdsmetoden/-kulturen omkring et af bibliotekets projekter, en gruppe af beboere, nogle med relation til beboerne så skyldes det i høj grad, at der ikke har været en tydelig nok forventningsafstemning omkring hvad vi vil, kan og skal. Altså hvilket engagement, hvilke evner og hvilken grad af nødvendighed, der findes i projektet. Der er udviklet en metode til at at afgøre kvaliteten af et performativt produkt . Metoden hedder Ønskekvistmodellen, og jeg vil anbefale, at en uddybning og tilretning af projekter til bibliotekets fremtidige relationsarbejde kan justeres til realistisk forventningsafstemning ud fra Ønskekvist-modellen. Her vil jeg imidlertid holde mig til procesevaluering, og derfor introducere en anden brugbar metode til at afgøre graden af den relation, man arbejder med eller skal til at arbejde med.

Fra et glimt i øjet til ægteskab – 4 relationsstadier Metoden, jeg her vil introducere, kan både hjælpe med at afstemme forventningerne, inden man går i gang med et projekt, og efter at projektet er afviklet. Den er med til at præcisere graden af relationen, med dem man skal arbejde med, både målgruppen og samarbejdspartnerne, og hjælper til at præcisere, hvordan arbejdet skal forme sig og, helt essentielt, hvor længe samarbejdet skal vare. For hvert niveau fremad stiger graden af formalisering i form af strategisk forankring, værdifællesskab, fælles mål, behov for dokumentation mv. Modellen beskriver fire udviklingsstadier af relationen. Metaforerne for de fire stadier er lånt fra parforholdets spæde start til beslutningen om at fortsætte eller afgørelsen om at gå hvert til sit. Et glimt i øjet Det første stadie af en relation er det korte møde. Det glimt i øjet eller det sekund man hæver blikket og får øjenkontakt. Det er som nævnt kultur- eller kunstinstitutionens ansvar, at dette korte første møde overhovedet opstår. Det kan være både ansigt til ansigt, men kan også være initiativet til at ringe/sende en mail. Det behøver ikke være planlagt, men kan godt være det. Ideen er at få et indtryk af, hvad der driver brugeren/beboeren/partnerens lyst, behov og nødvendighed. Dates/ de aftalte møder Det næste stadie af relationen er dates/stævnemøder, og dem har man flere af. De er uforpligtende, og man efterprøver relationen. Oversat til arbejdslivet er det måske en event, hvor man kombinerer nogle eksisterende tilbud og omsætter eksisterende kompetencer til nye omgivelser og måske nogle ”gamle” ønsker. Forlovelsen/engagement Det tredje stadie af relationen er et tættere samarbejde, som man aftaler efter en periode med flere dates. Nu udvikler parterne noget sammen af kortere eller længere varighed. Der er et klart fælles formål og en klar forventningsafstemning. Ægteskabet I det fjerde stadie af relationen bliver samarbejdet formaliseret. Der eksisterer nu fælles mål for samarbejdet. Man deler arbejdet, risici, resultater og ansvar. Ægteskabet er langvarigt med langvarige fordele for begge/alle parter evt. med en decideret skriftlig kontrakt. Skilsmissen Skilsmissen er ikke det femte naturlige stadie i relationsopbygningen. Men det er vigtigt at tage med, at der kan opstå en afmatning, hvor der er behov for en pause eller, at der skal frigøres kræfter til at vedligeholde øvrige relationer, eller at nye relationer kan opstå. Det er vigtigt at fastslå, at skilsmisse kan komme efter og afslutte hvert af de beskrevne stadie men naturligvis med større konsekvenser, hvis man er nået langt. Det er derfor oplagt at afslutte relationen værdigt og ligevær-

digt for begge/alle parter.

Publikumsudvikling Synlighed er evident, og første bud i publikumsudvikling. Jobbet eller funktionen går ikke ud på at opfinde et nyt publikum, men sammen med kunst- eller kulturinstitutionen at afgøre hvad man vil og kan og har at tilbyde en nøje udvalgt målgruppe, som man ikke ser og har brug for. Som i basal markedsføring skal man ikke kun kunne svare på, hvad vi vil lave, men også hvad, der skal ske når relationen er etableret, og hvad der skal ske, efter at aktiviteten/eventen/ er overstået. Hvordan vil man så fastholde eller videreudvikle den publikumsgruppe man har brugt kræfter på at opbygge? God publikumsudvikling er en cyklus og en bevidsthed om, at der kommer mere. Der er i realiteten ikke nogen afslutning på relationsskabelse, der er pauser, men en kulturinstitution som biblioteket lukker ikke, og derfor gør relationer det heller ikke . Det er her forventningsafstemning kommer ind i billedet, så man ikke drukner i uendeligt arbejde på at finde frivillige. Det er her, at jeg har introduceret de fire relationsstadier for personalet og de boligsociale medarbejdere. Disse stadier er anvendt som metode i denne rapports idekatalog. Metoden viser, hvem vi arbejde med som primær og sekundær målgruppe, hvordan vi arbejdede, og hvor langt vi nåede med disse seks udvalgte projekter. Der er naturligvis taget initiativ til og udviklet langt flere projekter både i Morgendagens Biblioteker og i BIB+BO i SPIL , men jeg har udvalgt disse seks fordi de hver i sær repræsenterer enten beboernes eller bibliotekets behov – eller begges.

Epilog Da min ansættelse i BIB+BO i SPIL sluttede ved udgangen af 2013, blev jeg ansat på Gadehavebiblioteket som publikumsudvikler i 2014 til at videreføre nogle af de indsatsområder, vi havde startet både outreach og inreach. I det nye job er målgrupperne udvidet til også at gælde borgere udenfor de udsatte boligkvarterer i Tåstrup. Udover min ansættelse blev yderligere to unge, en dreng og en pige fra 8. klasse fra henholdsvis Tåstrupgård og Gadehavegård ansat som bogopsættere på hver sit bibliotek fire timer ugentligt. På længere sigt håber jeg at billedet af bibliotekets ansatte bliver mere broget. Der er gode erfaringer med rollemodeller som ikke-brugere kan identificere sig med. Både ældre og yngre.

BIB+BO i SPIL 14

Idékatalog

“Behovet er stort, men brugerne kommer ikke”

Hvad er projektet Nethood er en lokalbaseret IT-café, hvor brugere kan komme forbi og få hjælp til IT-udfordringer af frivillige, der er oplært af bibliotekets IT-gruppe. Der blev oprettet to lokale afdelinger i to boligsociale områder Tåstrupgård (TGV) og Gadehavegård (GHG). Dette er basis-udgaven, men der er yderligere to modeller, som bl.a. involverer unge i jobtræningsforløb mm. Bibliotekets IT- undervisere tager i et halvt til et helt år ud i boligområderne og oplærer frivillige i at hjælpe beboere/brugere med at anvende en computer til elementære færdigheder så som at gå på nettet, oprette emailkonto, benytte NemID, Borger.dk, eBoks og de sociale medier. Derudover er personalet åbne overfor at lære fra de frivillige og brugernes egne behov. Soft- og hardware leveres af Microsoft og/eller biblioteket eller samarbejdsparterne. Nethood er oprindeligt et strategisk samarbejde mellem Microsoft, Integrationsministeriet, Styrelsen for Bibliotek og Medier, BRFkredit samt Foreningen Nydansker og lokale biblioteker og medborgercentre over hele landet. Nethood er svaret på de fleste af de voksnes og især ældres behov for at lære mere om at kommunikere med det offentlige. Der er nu et år til, at kommunikation med det offentlige 100% overgår til digitale postkasser og i Taastrup kommune er der kun 20 %, der har en digital postkasse eller en e-Boks.

Nethood – IT-caféer i TGV og GHG

Min rolle Skabe kontakt mellem bibliotekets IT-afdeling og boligområdernes afdelingsbestyrelser, boligsociale medarbejdere •

Sparre vedr. målgrupper og udvikle markedsførings- og pressemateriale mhp på, at tiltrække både frivillige og brugere med udgangspunkt i prefabrikeret materiale fra Nethood.

•

Kontakte og forklare beboere og biblioteksambassadører hvad bibliotekets Nethood-projekt er og kan, samt lytte til de behov, som beboere har og tage dem med tilbage eller tilbyde at være med til, at fremsætte dem.

Forberedelse •

Biblioteket indhentede information og tilpassede forventninger efter andre Nethoodprojekter i landet.

•

Biblioteket og jeg udviklede markedsføringsmateriale og tilpassede flyers til forskellige målgrupper fx hjemmegående mødre, ældre medborgere og distribuere dem på bibliotekerne og i boligområderne via boligsociale medarbejdere, lommepengeprojekterne og en biblioteksambassadør

•

bibliotekerne oplærte de frivillige en enkelt gang på biblioteket inden de kom ud i områderne

De 4 relationsstadier Baseret på interview med Nethoods projektleder, IT-bibliotekar Lone Henriksen. Det første blik •

Både i Gadehavegård og i Tåstrupgård startede Nethood med at Lone Henriksen og Herdis Jakobsen mødte op i områderne, hvor Nethood skulle foregå. Det var henholdsvis i det lokale beboerhus og i det boligsociale teams aktvitetsrum, VLT. Bibliotekarerne mødtes med en repræsentant fra afdelingsbestyrelsen og en medarbejder fra det boligsociale team. De fortalte, hvad biblioteket ville tilbyde, og hvad det krævede. Herefter aftalte parterne hvem der skulle dække hvilke behov.

•

Biblioteket sørgede for det tekniske udstyr med to bærbare PC´ere, afdelingsbestyrelserne for printere, der kan scanne. Biblioteket ville stille med to medarbejdere fra IT-gruppen to gange om ugen. Tidspunkterne blev aftalt i samråd med repræsentanten fra afdelingsbestyrelsen og den boligsociale medarbejder. Dvs. i alt 4 gange ugentligt i et halvt år til at lære frivillige op.

•

Jeg var i kontakt med, besøgte eller/og mailede/snakkede i telefon med ca. 60% af beboerne i TGV´s div. klubber i TGV. Genbrugsgården, Somalie, Tyrkisk kaffeklub, Stoffer og Sten, Pakistansk kvindeklub m.fl. mindst en gang.

•

Jeg mødtes med diverse klubber, foreninger, og kom-sammen´er fra Sundhedsprojektets Formiddagscafé for ældre i GHG til ungdomsredaktion i TGV. Deltagelse i indvielse af et nybygget grillhus i GHG, møde med piger fra et zumbahold i TGV.

•

Til åbent hus-arrangementerne var der nogle unge, der udtrykte, at deres forældre godt kunne bruge IT-caféen. De blev opfordret til at tage dem med, men de kom aldrig igen, og det gjorde forældrene heller ikke.

•

Tilbuddet blev præsenteret særligt for “Hytten”, sprogskole for kvinder i TGV, og interessen var stor, men de må ikke komme, hvis det er mænd, der underviser. Biblioteket fik det af vide ad omveje, og prøvede at imødekomme ønsket i den udstrækning, det kunne lade sig gøre. dvs. et par gange. Men “Hyttens” brugere kom ikke.

•

En beboer meldte sig som frivillig, men hun kunne ikke det mest elementære og ville ikke lære det. Hun ville gerne hjælpe med at dele flyers ud og lave kaffe, men det var bibliotekets indtryk, at hun “mest af alt ville slå tiden ihjel.” “En slags bruger der mest kommer for at være der, er svært for IT-personalet at finde tid til at aktivere og underholde.” (Lone Henriksen).

Dates Biblioteket stod for:

•

2 åbent hus arrangementer i beboerhusene.

•

Deltagelse i Kræmmer/Kulturfesten i GHG, oplyste om Nethood til Banko

•

Jeg deltog i Bibliotekets IT-undervisning for at få et indtryk af niveauet. IT- gruppen tæller 6 erfarne IT- undervisere, der i forvejen udvikler og tilbyder kurser på biblioteket. (v. Kate, Brian, Herdis, Stine, Lone, Susanne)

•

Til biblioteksambassadørmøde gjorde jeg opmærksom på, at vi ville få brug for, at de udbredte budskabet om Nethood i deres kvarter. Den ene af ambassadørerne sidder i afdelingsbestyrelsen, og jeg har mange gange haft gode samtaler med ham om hvad hans rolle kan være og hvad han vil med biblioteket.

•

En repræsentant fra hvert boligområdes afdelingsbestyrelse og helhedsplan, som jeg især i GHG har arbejdet tæt sammen med i to år. I TGV kendte jeg afdelingsbestyrelsesrepræsentanten, fordi han også er blevet undervist af mig i borgerjournalistik og har været ansvarshavende chefredaktør i forårets tilblivelse af det nye beboerblad i TGV, hvor jeg var underviser og redaktør.

Forlovelse •

Frivillige – 5 i TGV og 6 i GHG. 3 af dem kommer begge steder. Det er fortrinsvis pensionerede (bank)mænd og ambitiøse enlige voksne kvinder med indvandrerbaggrund. Kun en enkelt frivillig er beboer fra boligområdet, men hun er flyttet pga. chikane.

•

Brugere – ca. 0 -4 brugere pr. gang OBS! Nok til, at en beboer har udtryk, at der tit er for mange om formiddagen i GHG, så han har bedt om, at det bliver flyttet til et større lokale.

Ægteskab •

Biblioteket vil fortsat tilbyde sparring med de frivillige og holde kontakt til boligområdernes repræsentanter. Formen er endnu ikke afklaret, men bliver det i starten af 2014..

•

Flere af de frivillige er blevet spurgt, om de ville være frivillige på biblioteket. De og brugerne er også blevet orienteret om bibliotekets øvrige tilbud, fx voksenlektiecaféen.

•

Den boligsociale helhedsplan i GHG vil fortsat tovholde Nethood.

Skilsmisse •

I TGV nedlægges bibliotekets indsats fra februar 2014. Der kommer for få brugere og frivillige sammenlignet med GHG. Derudover har IT-personalet vurderet, at de ikke fremover har ressourcer til at køre begge Nethood IT-caféer.

•

Halvdelen af de frivillige er frivillige begge steder. Der vil blive informeret om at Nethood fortsætter i GHG, som ligger få min.væk og på at beboerne naturligvis altid kan komme på bibliotekerne og få hjælp ad hoc eller melde sig til bibliotekets kurser.

Frustrationer •

IT-udstyr et var ikke på plads, da Nethood skulle i gang. Microsoft leverede ikke den nødvendige software som lovet, og kommunen kunne ikke hjælpe selvom, der netop på det tidspunkt blev udskiftet Hardwarepark i flere afdelinger.

•

Biblioteksambassadørerne ville gerne, men skulle påmindes og fulgte ikke selv op på at viderebringe budskabet i deres eget netværk.

•

I TGV blev kontaktpersonen fra VLT- udskiftet, men blev ikke orienteret om projektet. Hvilket gav nogle misforståelser i starten. Bl.a. at Nethood er rettet mod voksne, ikke børn og unge, som fik flyers. Derudover meldte afdelingsrepræsentanten sig syg, og der kom ingen anden i stedet.

•

Områderne har ikke selv stillet med frivillige.

•

Frivillige, der er gode og ressourcestærke, kommer i arbejde eller skal på lange ferier.

•

Der har ikke været nok frivillige til at dække behovet for to områder, der ligger så tæt på hinanden.

•

Selvom behovet er åbenlyst stort, kommer der ikke så mange.

•

Der er udtrykt behov for at få tidspunkter, hvor der kun er kvindelige frivillige til stede

•

IT-personalet udtrykker, at de ikke aner, hvorfor folk ikke kommer

Fornøjelser •

Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med de boligsociale medarbejdere i TGV. Nu kender IT-afdelingen alle derfra, og der er og har været en fin udveksling af informationer og rekruttering. Begge repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne var hjælpsomme og stillede straks en printer med fax til rådighed.

•

Vi har været superheldige med de frivillige, der er kommet. De er primært kommet via biblioteket. De er dygtige og gode til at aflæse behov hos brugerne. De har hjulpet på lige fod med bibliotekets IT-personale.

•

I GHG er der indimellem så mange brugere, at lokalet ikke er stort nok.

•

Nogle af de ældre i GHG er begyndt at efterspørge flere IT-kurser på biblioteket.

Læring fra de øvrige boligområder •

Blåkildegård - Den boligsociale medarbejder er interesseret i at få den eksisterende bogcafé op at stå med stationære computere, som beboerne – unge som ældre - kan benytte og indimellem få hjælp af en bibliotekar med IT-erfaring til kontakt med offentlige myndigheder. Samtaler med de tre frivillige i Bogcaféen tyder på en interesse, ligesom flere frivillige fra andre klubber udtrykker et behov. Biblioteket vil gerne imødekomme behovet, men de frivillige i bogcaféen har ikke endnu taget initiativ til at anskaffe computere.

•

Charlottekvarteret – til et orienteringsmøde blev der især udtrykt et behov for at hjælpe beboere i kvarteret, der ikke behersker dansk godt nok til at forstå kommunikation fra både offentlige myndigheder, officielle henvendelser fra boligselskaberne m.fl. Det vil kræve en IT-medarbejder, der behersker flere sprog. Især tyrkisk, men også polsk, somali og urdu .

Sammenfatning Nethood er en naturlig udvikling af det tilbud som bibliotekets IT-personale har godt 10 års erfaring med at yde hjemme på bibliotekerne – ikke kun blandt IT-personalet. Flere blandt personalet kan hjælpe brugere med IT fra begynder til avanceret niveau. Kommunens IT-afdeling kommunikerer med biblioteket og pga. digitaliseringsloven har biblioteket besluttet at bruge ressourcer på at yde hjælp til foreninger og virksomheder i 2014, hvilket nogle foreninger tilknyttet boligsociale områder i kommunen allerede har benyttet. Ifølge Styrelsen for Bibliotek og Medier er behovet for IT – kundskaber størst i netop boligsociale områder. De beboere, jeg har været i kontakt med i de fire boligområder siger det samme. Der er sandsynligvis flere grunde til, at der ikke kom flere brugere til Nethood dette første halve år. 1. Mange ved ikke at Nethood findes i deres eget boligkvarter eller, at man kan få hjælp på biblioteket. 2. Berøringsangsten overfor IT og især internettet er stor for mange især ældre beboere, tror simpelthen ikke de kan finde ud af det selv og får derfor ofte pårørende til at hjælpe sig. Mange har ikke computere selv. 3. Bibliotekets personale har erfaring med, at det opleves som så pinligt ikke at have styr på kommunikation med offentlige myndigheder og, at man ikke vil udstille sin uformåenhed. Det er derfor min anbefaling, at det er nødvendigt med løbende promoveringer af Nethood ad flere forskellige veje, især er personlige anbefalinger de mest virkningsfulde. De kan også overleveres fra boligsociale medarbejdere eller andre som beboerne stoler på. Det kræver i forvejen en stor indsats fra bibliotekerne at sørge for, at vagtskemaerne er dækket ind hjemme på bibliotekerne, og derfor er der ikke yderligere ressourcer til at promovere løbende. Det tager tid at blive synlig til trods for biblioteket og de boligsociale medarbejderes indsats og promovering. Biblioteksambassadørerne har ikke været nok i spil, så vi kender ikke omfanget af hvilken effekt det kunne have haft. Det bør afprøves. Ligeså vel som de beboere jeg var i kontakt med på glance-niveau, måske kunne løftes videre på date-niveau eller mere. Når en Nethood lukkes ned skal der til trods for de få brugere være en opfølgning, så beboerne bliver opmærksomme på at tilbuddet fortsat eksisterer på biblioteket. Desuden at der i øvrigt er andre tilbud og aktiviteter som biblioteket tilbyder men, at de i overvejende grad kræver, at man selv kommer.

“Ikke længere skrappe madammer”

Hvad er projektet “Herreværelse og drengehørm” er en skarpvinklet indsats af aktiviteter/workshops udviklet for at tiltrække den målgruppe, der på landsplan er sværest at få til biblioteket, nemlig mænd og drenge. Gruppen udvikledes under Morgendagens Bibliotek og er den eneste af de 7 indsatsområder, der målrettet beskæftiger sig med (drenge)børn. Gruppen består af tre kvinder og en mand, en børnebibliotekar, to specialister og en kommunikationsansvarlig. Gruppen udviklede aktiviteter, der krævede en aktiv deltagelse, og som alle bar præg af medborger-/kulturhusaktiviteter. Selv benævnte gruppen det “fri leg”. Ideen var at også “at give biblioteket lidt mere kant end den traditionelle opfattelse af biblioteket.” Der har i første sæson altså på et halvt år været afviklet 6 aktiviteter fordelt på de tre biblioteker. Nogle foregik udenfor, et af dem på et museum og to indenfor. Nogle om formiddagen andre når mørket var faldet på. Nogle var udviklet til observerende nørder andre til y-kromosomer med krudt bagi. Nogle aktiviteter var både til mænd og drenge/far & søn (sæbekassebyg og race), nogle til børn af begge køn (BlockParty m. kvindelig rapkoncert, grafitti og kebab), nogle var til lidt ældre mænd (Krigsveteran-foredrag), nogle til voksne (lysbilledshow Den transsibiriske jernbane), nogle til flere generationer (astronomi og stjernekiggeri på Kroppedal museum).

Herreværelset & Drengehørm

Min rolle •

Se muligheder for at skabe relationer til samarbejdspartnere, der både kan understøtte projekterne og rekruttere drenge og mænd til projektet. Viderebringe kontaktinformationer mellem H&D-gruppen og oplagte kontakter. F.eks. til Blockparty Institutioner og foreninger i boligkvarterne. Graffitimalere, musiklærere, klubmedarbejdere og boligsociale, der arbejder med musik og rap, biblioteksambassadører.

•

Sparre vedr. målgrupper, markedsførings- og pressemateriale mhp. på, at tiltrække både professionelle, frivillige og brugere.

•

Udvikle kommunikationsstrategi med H&D gruppen før, under og efter. Evaluere forløbene.

•

Kontakte og forklare hvad bibliotekets H&D- gruppe laver for boligsociale medarbejdere og beboere.

•

Lytte til de behov som boligsociale medarbejdere og beboere fremsætter og tage dem med tilbage 1:1 eller tilbyde at udvikle dem så det bliver mere realistisk at gennemføre dem. Eller tilbyde at være med til at fremsætte dem.

Forberedelse Biblioteket kontaktede en del samarbejdspartnere for at gennemføre de 6 aktiviteter. Nogle fik honorar F.eks. Rapper Ellie Jokar, krigsveteran Martin Stawitzki og forfatter Morten Thomsen. Andre blev betalt f.eks. Cafe og Kebab house, leje af pavillioner og Silvan. Og andre igen fik en stor varm tak og et på gensyn F.eks. Frivillighedsforeningen, Hobbyværkstedet, Kroppedal museum, VW Taastrup Motor Center A/S, Vej og Park i kommunen.

De 4 relationsstadier Baseret på interview med Katja Hammel, HK-assistens på Gadehavebiblioteket og deltager i projektgruppen “Herreværelset og Drengehørm. Det første blik •

Rasmus Hald Jensen, børnebibliotekaren deltog i Taastrup Teaters Nytårsbazar 2013, hvor flere børn i målgruppen også deltog.

•

Carsten Juncker fra Callisto-festivalen lånte bibliotekerne en sæbekassebil, der turnerede som udstillingsreklame, og via ham fik gruppen kontakt til Hobbyværkstedet, der hjalp med at sætte sæbekassebilerne sammen.

•

Jeg kontaktede Jimmy Myccemeyer, der leder et cykelværksted i Blåkildegård, som gerne ville hjælpe med at bygge sæbekassebilerne.

•

Jeg kontaktede Musikklubpædagog Honn og boligsocial medarbejder Caspar Wildner, der leder Streetmasters i Gadehavegård og som deltog med børn og teknisk udstyr til Blockparty

•

VW Taastrup Motor Center A/S stillede 15 sæbekassekit til rådighed gratis.

•

Gruppen og især Grethe fra Hobbyværkstedet hjalp til med at shanghaje deltagere til sæbekasseløbet på selve dagen.

Alle aktiviteterne var engangs-oplevelser/events. Derfor figurerer de under “Første blik”: •

Til Blockpartyet gjorde gruppen reklame med flyers til hvert barn i skoleklasserne fra 3-8 kl.

•

Til Sæbekasseløbet kom kun 3 af de 7 reserverede kit. Der var i alt 15 og 11 kom i brug. Tilskuere til racet var forbipasserende på Hovedgaden. Det var ”parcelhusdanskere”

•

Til Blockpartyet deltog ca. 40-50 børn fra SFO-alder til 9 kl. Alle var med til at lave graffiti og male drivhusene, alle var med til koncerten.

•

Til Krigsveteran foredraget kom der 3 fra Gadehavegård, 2 af dem kvinder. I alt ca. 20.

•

Til Astronomi nr. 1 kom der lidt over 10, til nr. 2 var der endnu flere, der tilmeldte sig, men 7 af dem kom aldrig, da bussen kørte ud til Ole Rømers observartorium, muligvis fordi det var overskyet.

Dates •

Kroppedal museums Robert Sunderland der medvirkede to gange til astronomi-arrangementerne stiller gerne op igen.

•

Ellie Jokar har spurgt om biblioteket vil købe et foredrag med pigerne fra DR2´s satireshow `Det Slører Stadig´ med rabat, hvor de gerne vil finde evt. andre samarbejdspartnere, som biblioteket kan dele udgifterne med. Boligsocial helhedsplan i Gadehavegård vil gerne være med.

•

Hobbyværkstedet vil gerne hjælpe en anden gang.

•

Frivillighedsforeningen vil gerne hjælpemed at sætte pavilloner op en anden gang.

Forlovelsen Der er ikke indgået nogen formelle forlovelser, men VW stiller gerne op til næste kræmmermarked med sæbekassekit. •

Honn og Caspar Wildner, der leder Streetmasters i Gadehavegård, deltog med børn og teknisk udstyr til Blockparty – og vil gerne deltage igen i en anden sammenhæng med biblioteket. F.eks. blev biblioteket bedt om at promovere en Jimillian-koncert, hvor flere af deres elever fra streetmaster varmede op, og hvor børnene der kommer på Gadehavebiblioteket, også deltog.

•

8 af drengene fra BlockPartyet fik øjnene op for og ville gerne deltage i Vestegnens FIFA-turnering. Der blev taget kontakt til bibliotekaren, der havde ansvaret for det, og selvom de var under den tilladte aldersgrænse, fik de lov til at være med.

Ægteskab Der er ikke indgået aftaler med nogle af parterne eller brugerne, men der er kommet nogle meget positive tilkendegivelsere fra brugerne, børnene og nogle forældre, partnere samt lærere og klubpædoger, som peger på, at man håber på, at ‘Herreværelse & Drengehørm’ er kommet for at blive, og at man gerne stiller op næste gang og hjælper med at stable projekter på benene. Skilsmisse Da gruppen er fortsat med at udvikle aktiviteter er der ikke tale om nogen skilsmisser.

Frustrationer •

At de daglige driftsopgaver må vente, og at man skal lære, at ”det hele roder og sejler”.

•

At blive brændt af at Myccemeyer fra Blåkildegård på selve dagen og aldrig høre fra ham igen.

•

At folk, der havde fået udleveret billetter ikke kom til sæbekasseløbet, så personalet skulle ud og shanghaje folk på gaden. (se også her under Fornøjelser)

•

“Ingen spurgte, hvor vi kom fra, da vi gik rundt i VW kedeldragter til Sæbekasseløbet – vi skulle have haft veste med f.eks. ‘Biblioteket arbejder her’ trykt bagpå” (Katja Hammel).

•

Biblioteket var ikke synlige som værter til Blockparty eller Sæbekasseløbet.

•

Personalet ville ikke til Blockparty’et styre, hvad der skete hvornår, da konceptet ‘Fri Leg’ skulle afprøves. Resultat blev, at de tre graffiti-pieces ikke blev gode nok til at anvende på bibliotekerne, som ellers var aftalen. Derudover blev Rapkoncerten forladt inden den var færdig fordi graffitiworkshoppen startede pludseligt

Fornøjelser •

Det er ikke pinligt, at være uformel i sin første kontakt, det får folk til at grine, og derfor virker det godt.

•

VW var en god samarbejdspartner og en generøs sponsor, som nu skal være med, når biblioteket skal arbejde med Handelsstandsforeningen.

•

At shanghaje folk på gaden til at deltage i sæbekasseløbet.

•

Katja Hammel brugte/bruger sit store private netværk i projekterne, og netop derfor føles det naturligt. Katja Hammel følte sig vigtig, da hun var med til at spærre Hovedgaden af til sæbekasseløbet.

•

Katja Hammel overvejer om hun skulle være eventmager.

•

“Udviklingen af aktiviteterne i gruppen opleves som god, fordi der er lydhørhed, respekt for forskellige meninger og gode forhandlinger om hvad der er bedst for hvem, hvor og hvornår.”

•

“Rollefordelingen i gruppen var naturlig, og alle opgaver blev dækket.”

•

“Det er vigtigt at føle sig værdsat, når man laver noget, man aldrig har prøvet før, noget nyt.”

•

“Det ville være rart, efter at lavet Blockparty osv. hvis vi ikke kun er de skrappe madammer.”

Beboerbladet TG Nyt Ungdomsredaktionen i Tåstrupgård – pigerne skriver selv

Beboerbladet TG Nyt er udelukkende udviklet og skrevet af Ungdomsredaktionen, der er rekrutteret af Tatjana t ´Felt fra den boligsociale helhedsplan i Tåstrupgård, Vi Lever i Tåstrupgård (VLT). Den siddende redaktør og afdelingsbestyrelsesmedlem havde siddet med bladet digitalt alene i tre år og var åben for nye input. Tatjana rekrutterede blandt sit zumbahold og kontaktede mig og min kollega, kommunikationsmedarbejder i områdesekretariatet, Anne Keiding, til at stå for at udvikle et layout og lære pigerne at sætte deres eget beboerblad op. Min rolle Min chefredaktionelle rolle bliver delt med tre andre, mentor journalist Karen Steenbæk, layouter Anne Keiding og Tatjana t´Felt. Vi anvender en learning-by-doing-metode, hvor vi : •

Udfordrer pigerne til at turde stå ved deres holdninger og forfølge dem med henblik på, at skrive de historier, de selv vil.

•

Underviser i journalistiske værktøjer (redaktionssekretariatsfunktion).

•

Lærer dem at diskutere.

Beboerbladet TG Nyt

Hvad er projektet

•

Lærer dem at planlægge og lave aftaler med interviewpersoner.

•

Lærer dem hvad god research er (her spiller tidligere chefredaktør, Robert Lanther en stor rolle pga. sin indsigt og kendskab til hvordan TGV fungerer administrativt).

•

Lærer dem om forskellen på objektivitet og subjektivitet.

•

Indgyder dem mod og selvtillid til at kontakte kilder.

Forberedelse •

Få rollemodeller ud og lave kick-off workshop for pigerne.

•

Kontakt til min mentee, Ayan Mouhoumed, der er chefredaktør og stifter af Danmarks første online magasin for etniske kvinder, Ethniqamagazine.dk

•

Kontakt til unge i TGV via bl.a. Tatjana t’Felt, boligsocial medarbejder.

•

Aftale økonomi med ejendomslederen, VLT og afdelingsbestyrelsen.

•

Aftale fotokursus med professionel underviser.

•

Aftale værtinderollen med bibliotekarerne på henholdsvis Hovedgadens bibliotek, Lise Scheving Nielsen og Miriam Berg Olsen, og på Gadehavebiblioteket, Mette Mundt Ottosen.

De 4 relationsstadier Baseret på dialog med brugere, spørgeskemaer og egne erfaringer. Det første blik •

Jeg kendte en del af pigerne fra mine to tidligere jobs som henholdsvis publikumsudvikler på Taastrup Teater og boligsocial medarbejder i Gadehavegård. Det betød at pigernes forældre også havde mødt mig eller hørt om mig.

•

Gadehavebibliotekets personale kender en del af pigerne fra blad nr. 2 da nogle af dem går på Gadehaveskolen.

Dates •

Vi mødtes hver eneste onsdag i to måneder i træk for at få bladet på gaden.

•

Alle møder mellem biblioteket og redaktionen er mulige, hvis jeg sørger for at følge dem hjem igen.

Forlovelsen TG Nyt er nu kommet på gaden to gange. Begejstringen er stor fra kommunens, KAB´s og BL´s side. Bladet har i øvrigt været platform for formidling af bibliotekets aktiviteter, bl.a. annoncering af Nethood, og så er der en artikel i det andet blad om bibliotekets nye unge bogopsætter, der bor i TGV. Ægteskab Efter første blad blev det besluttet at rekruttere flere og ansøge EU’s Aktive Unge om midler til at fortsætte med at få undervisning i digital storytelling og komme ud af TGV og være reporter. Det er muligt at dette projekt kan gøres sammen med biblioteket, hvis vi kan finde en kobling til andre målgrupper i Tåstrup By, muligvis en anden skole. Midlerne er bevilliget. Skilsmisse Hverken layouteren Anne Keiding eller jeg kan fortsætte som hidtil, det betyder at vi har færre timer at gøre godt med og mindre eller ingen tilknytning til området som sådan.

Frustrationer: •

Pigerne synes bibliotekarerne er søde, men var ikke så begejstret for oplægget, fordi de gerne selv ville have haft “hands-on”. Det er medvirkende til, at vi ikke valgte at bruge biblioteket mere.

•

Vi nåede aldrig at komme på Gadehavebiblioteket, da vi måtte aflyse første gang pga. sygdom.

•

Det er svært at lokke de små nye piger op på biblioteket efter mørkets frembrud pga. forældrene.

•

Der var ingen drenge, der havde koncentration eller evner til at deltage i selve redaktionsarbejdet.

•

De store piger deltager ikke i flere aktiviteter på biblioteket pga. deres krævende (ungdoms)uddannelse.

Fornøjelser: •

Pigerne deltog i KAB’s invitation til Det Kongelige Teaters opførelse af Robin Hood i Dyrehaven og mødte alle de biblioteksambassadører som jeg havde inviteret.

•

Drengene er glade for at optræde i bladet som interviewpersoner eller fotomodeller og på den måde være en del af beboerbladet.

•

Pigernes begejstring for og stolthed ved at lære at skabe deres eget beboerblad smitter af på TGV.

•

Redaktionschef v. TV2.dk, Karen Stensbæk blev mentor fra blad nr. 2 og fortsætter. Pigerne er glade for at have en “rigtig” journalist.

•

De yngre piger, der går på Gadehaveskolen, deltager i Billet til Fremtiden og Halloween-hygge på biblioteket.

Læring fra de øvrige boligområder: Det kan være svært at få lov til at åbne op for en mere demokratisk redaktion i boligområderne. Både i Blåkildegård og i Gadehavegård har det været problematisk at få redaktionerne til at forstå, at det nye TGNyt ikke er velgørenhed med fokus på indvandrere, men en anden brugerinddragende metode at producere beboerblad på. Redaktioner er ligesom afdelingsbestyrelser et af de få steder i et boligkvarter, hvor beboere suverænt bestemmer hvad der skal ske med beboernes image og midler. De vil derfor ikke nødvendigvis have hjælp til at blive mere demokratisk og medborger/nabo-inddragende.

Sammenfatning: •

Ungdomsredaktionen er et 1:1-brugerinvolveringsprojekt. Bladet er drevet udelukkende af de historier, som pigerne synes ændrer (deres) verden. Biblioteket er et velegnet sted at have redaktionsmøder, fordi adgangen til bærbare og research er til stede i større grad end hjemme i TGV. Google og Wiki udgør kun 5 % af den viden, der findes på nettet. Biblioteket råder over de resterende 95% med de betalingsdatabaser, der er adgang til her.

•

Hvis redaktionen kan få privatliv og tale hemmeligt om de mennesker de skal skrive om, er bibliotekslokalet et godt sted at have møder. Men man kan ikke følge en hurtig indskydelse og gå på gaden og interviewe sine naboer. Derudover er biblioteket offentligt, og opleves kun neutralt så længe, der ikke er nogen andre.

•

Projektet nyder en stor og bred goodwill internt i deres eget kvarter og eksternt i andre boligsociale områder i landet. Tidligere justitsminister, Morten Bødskov, stillede op til et interview og står nu også på listen.

•

Ungdomsredaktionen kræver ikke kun læring, men også indsigt i familiestrukturer og miljøet i og omkring TGV.

•

Selvom vi ikke har fået mere besøg af pigerne på biblioteket er den goodwill vi har her bestemt vigtig for pigerne og andre i området. Pigernes små søskende, store brødre og voksne familiemedlemmer samt de mennesker, der medvirker i bladet (f.eks. drengene, billiardklubmedlemmer, ældre beboere i Genbrugsgården m. fl.) er fuldt ud klar over at pigerne synliggør dem for det gode.

•

Gadespejlet i Gadehavegård er næste på listen. Der er nu en solid erfaring at trække på, som jeg håber kan komme biblioteket til gavn. Pigerne fra ungdomsredaktionen i TG-Nyt vil gerne hjælpe den nye redaktion i Gadehavegård.

Fortællerkredsen Vestegnens første fortællerkreds

Hvad er projektet: Taastrup, Rødovre, Glostrup og Albertslund bibliotekerne ville starte og understøtte Vestegnens Fortællerkreds, da det talte ord, og den mundtlige fortælling hører ind under bibliotekernes opgave med at formidle sprogets kunst.

Fortællerkredsen

På længere sigt skal en fortællerkreds af borgere være med til at styrke medborgerskabet og brugerinddragelsen

på bibliotekerne. Fortællerkredsen vil både kunne skabe liv på bibliotekerne ved at bruge bibliotekets lokaler, men også ved at afholde diverse fortællerarrangementer på biblioteket. Carsten Islington, én af Danmarks mest anerkendte fortællere stillede op til både et kick-off fortællerarrangement, fire workshops henover forårssæsonen 2013 og til en fortællerfestival. Jeg afholdt workshops med og uden Carsten Islington. Fortællerkredsen afholdt en fælles fortællerfestival på Blaakildegaard i Taastrup v. Lars Spatzek og Grennesminde stod for servering af mad og drikke under Vestegnens Kulturuge i uge 37 i 2013.

Målgruppe Målgruppen er borgere i de deltagende kommuner, der har historier på hjertet, og som gerne vil blive bedre til at formidle dem og finde et publikum at fortælle dem for. Vi ville gerne tiltrække borgere med mellemøstlig baggrund, hvor der er en stærk fortælletradition. Planlægning af samarbejde: november 2012 – januar 2013 Kick-off med Carsten Islington: 24. januar 2013 – Historier & Suppe Herefter 2 workshops på hvert af de fire biblioteker ca. hver måned henover foråret, undervisning af hhv. Islington og Rohweder. Forberedelse: •

At involvere biblioteket, og finde en tovholder. Det blev til to arrangementsansvarlige: Heidi Grønbæk Hartvigsen og Miriam Berg Olsen, der har ansvar for læsekredse. Begge er involveret i hver sit Morgendagens Bibliotek projekt, hhv. Voksenlektiecafé og Videnskabcafé. De fulgte med hele vejen, men efter Fortællerfestivalen sprang de fra pga. ressourcemangel.

•

Sammen med tovholderne at rekruttere fortællere og senere tilhørere.

•

Administrere deltagere.

•

Udvikle markedsførings og pressestrategi og materiale.

•

Publikumsudvikle fortællere.

•

Planlægge og udvikle workshops med Carsten Islington samt undervise.

•

Være co-tovholder i Vestegnens Kulturuge co-planlægge festivalen.

•

Følge op på bibliotekets opgave og rolle overfor foreningen.

De 4 relationsstadier Baseret på dialog med brugere, spørgeskemaer og egne erfaringer. Det første blik •

I alle fire boligkvarterer besøgte og spurgte jeg både enkeltpersoner og folk fra de typiske ”vandhuller”, hvor man mødes og fortæller røverhistorier, som Patchworkklubben, Den Tyrkiske kaffeklub, Somaliklubben, Genbrugsgården, Kreativ værksted, Rejseklubben, bankoklubberne, formiddagscaféen for pensionister, unge og gamle fra beboerbladredaktionerne i alle fire kvarterer.

•

Der kom to fra henholdsvis Gadehavegård og Hedehusene. De øvrige forklarede mig, at de foretrak at sidde og strikke/ spille/sortere/klippe-klistre/hygge for dem selv. Jeg nåede ikke Marokkanerklubben.

•

Læsekredsene på biblioteket blev spurgt, og en af kredsene kom til det første møde.

•

Carsten Islington inviterede Jimmy Stahr til at fortælle til festivalen.

Dates •

Der var 8 workshops i alt. Til det første møde kom der 48, ca. 12 deltagere fra hver af de fire bydele. Undervejs faldt der nogle fra, som vi havde regnet med, og til sidst var der 15 aktive deltagere.

•

Grennesminde, der til daglig lavede mad til Hovedgadens biblioteks brugere, stillede op med servering af mad og drikke til Festivalen.

•

Blaakildegaard, byhistorisk samling og arkiv i Tåstrup v. Lars Spatzek havde tidligere haft udstillinger på biblioteket, og jeg havde flere gange før truffet ham i andre sammenhænge.

•

Bibliotekaren Miriam Berg Olsen var tidligere også værtinde for biblioteksambassadørerne og pigerne fra ungdomsredaktionen i Tåstrupgård.

Forlovelsen •

Der blev stiftet en forening efter Fortællerfestivalen under Vestegnens Kulturuge ca. 6 måneder efter første møde. Ambitionerne er realistiske, ønskerne er store.

•

Til festivalen i Blaakildegaard i Tåstrup var der lyttere fra alle bydele, jeg ved ikke m der var nogle fra helhedsplanerne.

•

Bibliotekerne har forskellige tilgange til foreningen. Glostrup har inviteret dem til at fortælle til et arrangement i foråret 2014.

•

Heidi Grønbæk Hartvigsen aftalte med den daglige leder af Blaakildegaard, Lars Spatzek, at se på mulighederne for flere samarbejder omkring de mange samlinger, der findes på Blaakildegaard.

•

Annette Skov Friis, der er uddannet bibliotekar og fortæller, kom flere gange og gav tips og tricks. Hun deltog som en af de mere erfarne til Festivalen og meldte sig ind i foreningen efterfølgende.

•

Lederen på Rødovre bibliotek deltog i festivalen og vil gerne fremover samarbejde tættere omkring denne slags tværkommunale projekter.

Ægteskab •

Foreningen vil gerne deltage i Vestegnens kulturuge 2014.

•

Foreningen skal optræde til div. arrangementer på de øvrige biblioteker.

•

Foreningens bestyrelse tæller et medlem fra Gadehavegård.

Skilsmisse Taastrup biblioteket er ikke skilt fra foreningen, men har ikke kapacitet til at give foreningen særbehandling fremover, som kredsen fik, da den blev undervist. Det er blevet meddelt foreningen at: “Vi selvfølgelig vil være interesseret i, at give plads til at fortællekredsen fx har en optræden i et biblioteksrum som et arrangement eller lignende. Dette må afhænge af konkrete henvendelser fra Biblioteket eller Fortællekredsen, når der er en anledning/…/Desværre kan vi ikke låne lokaler ud, da det kræver en medarbejder på overarbejde i aftentimerne.”

Frustrationer •

Det var ærgerligt, at der ikke var nogle af alle de mange sjove og spændende røverhistorie-fortællere fra kvartererne, der havde lyst til at dele deres historier med andre i biblioteksregi.

•

Foreningsstiftelse er ikke nødvendigvis den rigtige form for alle typer historieoverleveringer. Nogle gange skal man undlade formaliserede fora.

Fornøjelser •

Det var imponerende, hvor hurtigt de nye historiefortællere fik blod på tanden og kastede sig ud i fortælleriet.

•

Især var det dejligt, at de såkaldte ‘Tupperware-grupper’ lykkedes. Folk mødtes i små grupper hjemme hos hinanden og øvede.

•

Samarbejdet mellem de fire biblioteker var godt, grundigt og måske lidt for omstændeligt.

•

Blaakildegaard v. daglig leder Lars Spatzeks gæstfrihed var så fint.

•

Carsten Islington er et godt eksempel på, at en enkelt professionel/kendt kapacitet er nok til at starte noget større og noget nyt.

Billet til fremtiden -Tilbud til unge udviklet af O.N.E.|Danmark og Gadehavebiblioteket

Hvad er projektet ‘Billet til Fremtiden’ foregår på Gadehavebiblioteket, der er vært for en række arrangementer (‘billetter’) om udog foråret 2013/14. Hvert arrangement/billet har et tema F.eks. “Læge, advokat nej tak, men hvad så? – Militæret eller politiet?” eller “Jeg vil arbejde med noget med mennesker – men hvad?”, “Studiejobs eller frivilligt arbejde?”, “Jeg drukner i lektier” osv. De unge behøver ikke komme til alle arrangementer for at få et fuldt udbytte. De kan vælge, at springe på de workshops de synes virker mest interessante. Ideen er, at de unge allerede fra 8.kl. henover ungdomsuddannelserne og også gerne ældre (hvis man er kommet senere i gang med, at tænke på uddannelse), introduceres for de uddannelsesmuligheder, der findes, og det studie- og privatliv, der følger med. Introduktionerne skal helt konkret hjælpe de unge med at tage et personligt helhjertet fremtids/uddannelsesvalg, frem for et valg baseret på forældres eller venners preferencer. De unge møder en række forskellige faglige profiler, der samtidig er lidt ældre unge, der allerede har taget et valg- eller flere - og nu står midt i det eller har overstået uddannelsen og er ude på arbejdsmarkedet. De lidt ældre unge kommer primært fra foreningen O.N.E. I Danmark.

Billet til fremtiden

dannelser og fremtid for unge. 8 workshops af 2 timers varighed afvikles hver 3. torsdag kl. 17-19 henover vinteren

De unge ambitiøse fra O.N.E.| DANMARK For at Billet til Fremtiden skal virke, har vi skabt programmet i samarbejde med en landsdækkende forening, der hedder O.N.E.| Danmark. Det er en flok unge ambitiøse nydanskere, der har fået integrationsprisen for deres frivillige arbejde med at Organisere, Netværke og Erfaringsdele i Danmark. De unge fra ONE deler rundhåndet ud af deres personlige erfaringer - hvordan de valgte uddannelse, hvad deres forældres forventninger var, hvad der er svært, hvad der er fantastisk osv. Ikke mindst, hvordan de får det til at hænge sammen med deres øvrige privatliv. De unge tilbydes et medlemskab til O.N.E., hvor jeg refunderer halvdelen af kontingentet det første år, dvs. halvdelen af 100 kr. Min rolle: •

Kontakt til O.N.E. Danmark og Gadehavebiblioteket.

•

Rekruttering af de unge via orientering på skolerne (også læseklasser), ungdomsuddannelserne, bibliotekerne, klubber og ungdomsskoler, biblioteksambassadører, TG Nyts ungdomsredaktion, unge fra tidligere boligsociale projekter jeg tidligere har faciliteret, og de nuværende projekter i helhedsplanerne.

•

Kontakt sekundære målgruppe: forældre og søskende samt voksne der er i kontakt med de unge.

•

Orientere ONE og personalet på biblioteket om tankerne.

•

Kontakte øvrige foredragsholdere, f.eks. politi, forsvar, erhvervsdrivende, sundhedspersonale mv.

•

Søge midler i integrationspuljen i kommunen.

•

Afsøge evt. fremtidige samarbejdsmuligheder og grader af relationstadier med hhv. O.N.E. og de institutioner, der er blevet kontaktet.

Forberedelse •

Samle op på og fremlægge tankerne omkring Billet til Fremtiden og spørge de unge hvad de har brug for at høre om.

•

Udvikle og planlægge programmet med ONEs tovholder Canan Atici og Lisbeth Rostholm afdelingsleder Gadehavebiblioteket.

•

Orientere den primære og den sekundære målgruppe.

•

Kommunikationsstrategi: »» Stå for PR »» Udvikle markedsføringsmateriale fra workshop til workshop i samarbejde med de unge »» Sørge for distribution til primær og sekundær målgruppe »» Løbende knytte nye “ambassadører” til workshops afhængig af de unges egne præferencer. »» Følge op på hver “Billet til fremtiden-workshop”, så de unge bliver mindet om det, de har hørt og det de gik glip af .

De 4 relationsstadier Baseret på dialog med brugere, spørgeskemaer og egne erfaringer. Det første blik •

De allerførste kontakter til de unge i den primære målgruppe blev taget under mine forrige to jobs som henholdsvis publikumsudvikler og boligsocial medarbejder i området. Det betyder at jeg løbende har haft kontakt med dem gennem de sidste 3-4 år.

•

Jeg har for et halvt år siden holdt et foredrag for de 45 UU- vejlederne på Vestegnen og derigennem fået udvekslet viden omkring de unges uddannelsesadfærd og det arbejde, jeg laver.

•

Bibliotekspersonalet har også ofte kontakt med de unge, hvor især de store klasser hyppigt bruger biblioteket mere selvstændigt. Frekvensen ligger gennemsnitligt på 1-2 gange om dagen. Fra de øvrige skoler og ungdomsuddannelser ligger den på max. 2 gange om måneden.

•

Den sekundære målgruppe er blevet kontaktet. Frekvensen ligger fra 1-5 gange hvor boligsociale medarbejdere,

lærere tegner sig for flest korte møder og klubmedarbejdere og forældre m.fl. for færrest. •

Gadehavegårds bibliotekar Ann Linder og jeg har turneret i alle klasser på skolen og fortalt om Billet til Fremtiden op til Åben Skole arrangementet.

•

Der er aftalt flere af den slags promoveringer på andre institutioner.

Dates Se ovenover ang. målgrupper. Forlovelsen O.N.E. er samarbejdspartneren i dette projekt. Derudover har vi taget kontakt til andre samarbejdspartnere, så som politiets rekrutteringsenhed, sundhedsprojektet m.fl. Ægteskab For at forankre projektet lægger biblioteket ikke kun hus til de 8 workshops, de står også selv for nogle af dem, f.eks. lektiehjælp. Hvilket betyder at de unge kan hente hjælp og spørge bibliotekets personale udover de 8 gange, der er Billet til Fremtiden. Ydermere samarbejder projektet tæt med uddannelsesvejledere og skoler, og har f.eks. deltaget i Åben Skole, som var obligatorisk og dermed sikrede større forbindelse til de etablerede vejledere. O.N.E. kunne sagtens være samarbejdspartner i større eller mindre grad i fremtidige samarbejder. Især hvis rekruttering til foreningen lykkes. Målet er at 45 unge er blevet medlem til sommer. Skilsmisse ‘Billet til Fremtiden’ stopper som projekt til maj 2014.

Frustrationer •

Til trods for massiv rekruttering 1:1 på flere relationsniveauer og via flere kanaler til både primær og sekundær målgruppe dukkede der kun 4 piger op første gang. Tredje gang, kom der 7, det var til gengæld kun piger, til gengæld kom de til oplæggene om at blive uddannet i politiet og forsvaret.

•

O.N.E.’s medlemmer er travle mennesker, fordi de er ambitiøse, og den første ide om at oprette lektiehjælp sideløbende var derfor umulig. De unge er derfor blevet oplyst om hvilke andre muligheder de har på bibliotekerne og i deres kvarterer.

•

Præsterne fra den lokale folkekirke har ikke haft overskud til at lave et arrangement hvor koranskolerne og konfirmationseleverne mødte hinanden og battlede på hvem, der ved mest om deres respektive religioner og med henblik på at finde ligheder og forskelle samt bygge bro internt i udskolingsklasseværelserne.

Fornøjelser •

Lektiehjælp til voksne og unge blev startet op kort efter ‘Billet til Fremtiden’ startede.

•

I det omfang O.N.E.s medlemmer ikke matcher det tema vi skal dække, f.eks. politibetjente eller sosu-assistenter, er der hjælp at hente hos andre lokale aktører, hvilket giver god mening ifht. forankring

•

Den anden workshop var i samarbejde med Gadehaveskolens Åben Skole arrangement, der er obligatorisk, og her kom der 4 klasser og nogle få forældre. Dvs. ca. 65 unge, lærere og medarbejdere fra helhedsplanen. Her mødte fire meget veloplagte O.N.E.’ere op.

•

To af de veloplagte O.N.E. ere, der deltog i Åben Skole arrangementet er nye medlemmer fra Gadehavegård og de fremstod som rollemodeller med stor integritet på lige fod som de to andre erfarne O.N.E. medlemmer.

“BIB+BO i SPIL” dækker over et etårigt pionerprojekt, hvor biblioteker og boligsociale kvarterer kom i spil overfor hinanden, dvs. fik afprøvet forskellige stadier af relationer.

Denne evalueringsrapport er primært skrevet til projektejerne, som repræsenterer beboere i udsatte boligkvarterer, boligsociale medarbejdere, bibliotekspersonale og Høje-Taastrup kommune. Sideløbende har der været mange forskellige øvrige aktører i spil i projektet – fra integrationspuljen over professionelle musikere til Hobbyværkstedet, som rapporten også retter sig mod.

Rapporten er bygget op med en indledning og beskrivelse af arbejdsmetoder, refleksioner over de omstændigheder projektet har udspillet sig under samt konklusion og anbefalinger. Afslutningsvis konkretiseres metoden med et idekatalog, hvor der gøres status over fem delprojekter: Nethood, Herreværelset &.Drengehørm, Beboerbladet TG Nyt, Fortællekredsen og Billet til fremtiden..

God læselyst! Nanna C. Rohweder