Få succes med borgerjournalistik

Boligsocialt Områdesekretariat

H Ø J E - T A A S T R U P

Få

succes med borgerjournalistik

Erfaringer fra ungdomsredaktionen i Tåstrupgård

Udarbejdet af Boligsocialt Områdesesretariat Høje-Taastrup

Indhold Ungdomsredaktionen i Tåstrupgård

3

Hvorfor en ungdomsredaktion?

5

Hovedformål 5 Sekundære formål Det er krævende at starte en ungdomsredaktion

6 9

Målgruppen 12 Brug netværket, når du rekrutterer

15

Pigerne skal have noget ud af det

17

Redaktionsmøderne 20 Undervisningen må ikke blive for skoleagtig

20

Det skal være sjovt og hyggeligt

24

Det er hårdt at komme fra idé til produkt

25

Facebookgruppen er en uundværlig kommunikationskanal 29

2

Anerkendelse er vigtigt

30

Involver forældrene

33

Få en professionel journalist som frivillige mentorer

37

Vil du vide mere om Ungdomsredaktionen?

39

Ungdomsredaktionen i Tåstrupgård I slutningen af 2012 orkede Robert Lanther, der er medlem af afdelingsbestyrelsen i Tåstrupgård, ikke længere at sidde alene med ansvaret for boligområdets beboerblad. Da han fortalte det til Tatjana t’Felt, der er netværks- og kommunikationsmedarbejder i Tåstrupgård, tilbød hun at hjælpe ham med at samle en ny redaktion, der kunne give bladet nyt liv. Resultatet blev ungdomsredaktionen i Tåstrupgård.

Tatjana fik samlet en gruppe engagerede, unge piger og kvinder fra Tåstrupgård, der i samarbejde med professionelle lærere og mentorer gav bladet nyt liv og et nyt look. Det gamle beboerblad indeholdte primært redegørelser fra afdelingsbestyrelsen, ejendomskontoret og det boligsociale team samt praktiske oplysninger om åbningstider og kontaktinformationer. Mens det nye beboerblad byder på journalistisk indhold som reportager fra afdelingsmødet og billardklubben, artikler om Tåstrupgårds rygte og hvad drengene laver, modereportager og brugeranmeldelser af legepladserne. Ungdomsredaktionen har udgivet to blade og er lige gået i gang med det tredje, derudover har nogle stykker fra redaktionen skrevet en artikelserie til KABs beboerblad “Bedre Boliger”. I denne erfaringsopsamling kan du blive klogere på hvordan ungdomsredaktionen arbejder, og hvad der skal til for at få succes med borgerjournalistisk.

3

Fakta om ungdomsredaktionen • Ungdomsredaktionen i Tåstrupgård består af en gruppe på ca. 10 unge piger mellem 13 og 23 år, der skriver boligområdets beboerblad, TGnyt.

• Redaktionen har eksisteret siden foråret 2013. De har indtil videre udgivet 2 blade, og er lige gået i gang med det tredje.

• Der er 5 voksne tilknyttet ungdomsredaktionen: Tatjana, Nanna, Anne, Karen og Robert. De har det overordnede ansvar og står for koordinering, undervisning og layout.

• Ungdomsredaktionen holder redaktionsmøder 3 timer en gang om ugen, hvor pigerne får undervisning i journalistik og arbejder på deres artikler.

• Det tager ca. 2,5 måneder at skrive ét blad fra start til slut.

• TGnyt bliver trykt i 1100 eksemplarer og husstandsomdeles til 915 lejemål.

• Målgruppen for TGnyt er beboerne i Tåstrupgård. Artiklerne i bladet handler om boligområdet og dets beboere og skal være med til at styrke sammenhængskraften i området.

• Bladet kan læses på www.issuu.com/akb-tgv

4

Hvorfor en ungdomsredaktion?

Der kan være mange grunde til at starte en ungdomsredaktion, i Tåstrupgård har man haft et overordnet hovedformål samt en række sekundære formål.

Hovedformål Ungdomsredaktionen skal være med til at fortælle andre historier om Tåstrupgård, end dem man sædvanligvis hører i medierne, og forbedre boligområdets image.

Helhedsplanen arbejder med at engagere og involvere beboere til at tage ansvar for deres eget boligområde, og en del af det er at hjælpe med fortælle deres historier, om hvordan det er at bo i Tåstrupgård.

“Hvis man gerne vil ændre på de der stereotype billeder, der er af dem, der bor i udsatte boligområder, så er det en rigtig god idé at få dem til selv at gå ud og sige: ‘Sådan her ser jeg altså ud, så nuanceret er billedet rent faktisk’. ” Nanna, underviser og mentor 5

Sekundære formål •

Ungdomsredaktionen er en opdragelsesproces og empowerment af de piger, der er med. Pigerne vokser med opgaven, og de får nogle redskaber, der gør, at de kan forholde sig kritisk til det, der sker i deres boligområde og i samfundet generelt, ligesom de bliver mere aktive i deres boligområde.

•

Pigerne i ungdomsredaktionen er rollemodeller for andre piger, der bor i Tåstrupgård, fordi de viser dem, at man kan rigtig meget, hvis man vil og tør.

De viser, at det nytter noget at engagere sig, og at man bliver hørt, hvis man bruger sin stemme.

•

Arbejdet i ungdomsredaktionen er med til at give pigerne selvtillid, og de journalistiske værktøjer, de lærer, kan også bruges i skolen.

•

Ungdomsredaktionen er en ressource for Tåstrupgård, fordi det viser omverdenen, at Tåstrupgård er et aktivt og produktivt boligområde med kritiske unge piger, der tør stille spørgsmål. Det giver et godt indtryk af boligområdet.

“En af pigerne fra redaktionen har fået at vide, at hendes klassekammerater ikke må komme i Tåstrupgård. Men hun har fortalt om bladet, og at hun er i gang med at skrive en artikel om rygter i Tåstrupgård, og den kommer i beboerbladet. Alt det har affødt, at de her 3 klassekammerater nu har fået lov til at komme hjem og besøge hende i Tåstrupgård. Det er ret vildt! Det er så vild en effekt, at jeg har det sådan, at hvad end det her blad har kostet, er det alle pengene værd.”

Nanna, underviser og mentor

6

7

Nødvendige ressourcepersoner Hvis du skal stare en ungdomsredaktion, er det en god idé at have: En uddannet journalist, som kan undervise i de journalistiske værktøjer

En, der har erfaring med at arbejde med frivillige og ved, hvad det kræver

En, der har kendskab til området og et stort netværk at trække på både i forhold til rekruttering af frivillige og interviewpersoner 8

En repræsentant fra afdelingsbestyrelsen eller en, der kan fungere som bindeled til dem

En grafiker eller lignende, der kan sørge for at bladet ser lækkert ud

En, der kan stå for kontakt til forældrene og sikre, at de føler sig trygge og bakker op om om projektet

“At starte en redaktion kræver, at man har professionelle folk. Det kræver noget tid fra nogle voksne, der holder det i hånden. De er unge, det skal man huske, det er tidskrævende.”

Tatjana, tovholder

Det er krævende at starte en ungdomsredaktion Det kræver ressourcer at få succes med en ungdomsredaktion, og det er en forudsætning, at der er engagerede og professionelle voksne, som kan vejlede, undervise og hjælpe de unge igennem processen med at lave et beboerblad. Ungdomsredaktionen i Tåstrupgård har haft en gruppe af 5 voksne med hver deres forskellige kompetencer og roller: •

Tovholder og redaktionssekretær Tatjana t’Felt er Netværks- og kommunikationsmedarbejder i Tåstrupgårds helhedsplan. Hun har stort kendskab til området og er generelt meget tilgængelig pga. sin daglige gang i boligområdet. Hun står for rekruttering og kontakt til forældre, og varetager også de mere praktiske og pædagogiske opgaver, som at hjælpe pigerne med at tage kontakt til interviewpersoner, hvis de selv er for generte. Nogle gange lader hun dem også bruge det boligsociale kontor, når de skal lave interviews, så de kan være i en ramme, hvor de føler sig trygge.

Tatjana har brugt ca. 7 timer om ugen på projektet i de måneder, det tager at skrive et blad. Tatjana er den eneste, der er lønnet af Tåstrupgårds helhedsplan.

9

•

Chefredaktør, underviser og mentor Nanna Rohweder arbejder som publikumsudvikler og kulturformidler på Boligsocialt Områdesekretariat Høje-Taastrup og er uddannet journalist. Hun har de journalistiske værktøjer og fungerer som den primære underviser og mentor for pigerne. Nanna har været mentor for Etniqa Magazine, undervist i borgerjournalistik og arbejdet som boligsocial medarbejder, hvor hun lavede kulturprojekter for unge. Derfor ved hun også, hvad det kræver at arbejde med frivillige unge.

Nanna har brugt 3 timer om ugen på redaktionsmøderne per blad. Derudover har hun brugt ca. 1 time per ung på individuel vejledning og ca. 2 timer per artikel på gennemlæsning mv.

•

Layouter Anne Keiding er kommunikationsmedarbejder i Boligsocialt Områdesekretariat Høje-Taastrup. Hun har stået for selve layoutet af bladene og har lavet workshops om layout, artiklens udstyr og hvad der fanger læserens interesse.

Anne har brugt ca. 9 timer per blad på at undervise og deltage i redaktionsmøderne. Derudover har hun brugt ca. 15 timer på at udvikle skabelonen for bladet, og ca. 20 timer pr. blad på layout.

10

•

Frivillig underviser og mentor Karen Steensbæk Nielsen er journalist på TV2web og arbejder frivilligt med ungdomsredaktionen. Hun har de journalistiske værktøjer og fungerer som underviser og mentor for pigerne. Hun har været mentor siden blad nummer 2.

•

Ansvarshavende redaktør og repræsentant for Afdelingsbestyrelsen Robert Lanther er ansvarshavende redaktør for TGnyt, derudover er han medlem af afdelingsbestyrelsen og beboer i Tåstrupgård. Han arbejder frivilligt med ungdomsredaktionen. TGnyt er boligområdets blad, og afdelingsbestyrelsen har været med til at finansiere en del af udgifterne til mad og tryk. Derfor har det været vigtigt for bladet at kommunikere godt med afdelingsbestyrelsen. Robert har som medlem af afdelingsbestyrelsen været med til at sikre en god relation til dem, så de har følt sig trygge i forhold til, hvad der foregik på redaktionen og ikke har blandet sig i pigernes arbejde eller valg af emner.

11

Målgruppen Tatjana valgte at fokusere på unge piger, da hun skulle rekruttere frivillige til at skrive det nye beboerblad. Det gjorde hun fordi: •

Hun i forvejen arbejder meget med ungemålgruppen, og det var derfor et naturligt sted at starte.

•

Hun kunne godt tænke sig at få mere fat i de unge piger, og få dem på banen.

•

Pigerne er generelt mere koncentrerede og målrettede end drengene i samme aldersgruppe, og de har flere ressourcer.

•

I Tåstrupgård har der været et stort fokus på og mange projekter med drengene, da det mest har været dem, der skabte problemer i boligområdet.

Pigerne har derimod klaret sig fint og levet et stille liv, så den nye redaktion var også en mulighed for at give dem en stemme.

12

“Vi gik efter pigerne, fordi meget tit hvis vi laver noget for alle, så kommer pigerne ikke, fordi drengene fylder for meget, og pigerne har savnet lidt, at der var noget for dem i Tåstrupgård, fordi der har været så meget fokus på drengene.”

Tatjana, tovholder

Redaktionen var i princippet åbent for alle, og der kom også et par drenge til at starte med, men de havde svært ved at bevare koncentrationen til undervisningen og faldt hurtigt fra. Der var i princippet også åbent for voksne og ældre piger i starten, men da de unge piger havde dannet kernen af redaktionen, passede det ikke ind med enkelte voksne.

Når man laver en ungdomsredaktion, der skriver boligområdets beboerblad, er der nogle grupper, f.eks. de ældre i området, som godt kan føle sig overset. Men det vil altid være en udfordring, for et beboerblad, næsten lige meget hvordan man griber det an og hvilken gruppe, man arbejder med.

“Det var ikke et bevidst valg fra starten, at de skal være imellem 15 og 18 eller 22. Vi prøvede lidt bredere, men det var ligesom dem, der var der og så har vi arbejdet med dem, og nu hvor det rum er blevet dannet, kan det være svært at have en 35-årig mand med. Pigerne har brug for det rum, der er. Det er et frirum for dem.”

Tatjana, tovholder

13

14

“Jeg brugte virkelig alle mine kontakter, jeg brugte zumbaholdet og en beboer, der var i praktik her til at snakke med pigerne. Rekrutteringen tager lang tid. Hvis folk ikke ved, hvad det er, tænker de: ‘Nej.’ Man skal ligesom have den der personlige relation” Tatjana, tovholder

Brug netværket, når du rekrutterer Ved redaktionens opstart var det hovedsageligt Tatjana, der rekrutterede pigerne.

Hun har sin daglige gang i Tåstrupgård, og det er godt at have en på et kontor i boligområdet, som interesserede kan henvende sig til. Rekrutteringen til det første blad var krævende og tog lang tid. Tatjana brugte alle sine kontakter og sit netværk fra bl.a. zumbaholdet. Der var ligeledes en beboer fra Tåstrupgård i praktik i helhedsplanen, og hun hjalp meget med rekrutteringen igennem sit netværk i området. Der var også en del af pigerne, der kendte Nanna fra andre projekter, og som hun opfordrede til at deltage, når hun mødte dem på gaden. Efter udgivelsen af det første blad, er det blevet væsentligt lettere at rekruttere, både fordi redaktionen og bladet er kendt i området, og fordi pigerne selv rekrutterer blandt veninder, skolekammerater og familie. Ved det første blad var der 4-5 piger, der var aktive og skrev artikler til bladet. I anden omgang er der 10 piger tilknyttet, og man skal helst op på det niveau, for at være sikker på, at der er nok, der er aktive i skriveprocessen, da der naturligt er et par stykker som falder fra eller ikke har tid til at deltage.

De to første blade blev skudt i gang med en workshop med Ethniqa Magazine, et online magasin skrevet af unge kvinder i alle farver, der ikke kunne genkende sig selv i de almindelige modeblade. Disse workshops fungerer som kick-off arrangementer, der skaber opmærksomhed om redaktionen og tiltrækker nye piger. Kvinderne fra

15

”Ved hver start af et nyt blad, der laver jeg nogle events, der er lidt særlige, f.eks. kom Ethniqa Magazine igen, og der kommer så nogle flere og nye piger, der er interesseret, men pigerne rekrutterer også selv. Men jeg prøver altid at lave nogle sjove dage i starten, det er ikke tilfældigt, at det ligger i starten, de ligger som sådan et kick-off event.”

Tatjana, tovholder

Ethniqa Magazine er også rollemodeller, de nye beboerjournalister kan spejle sig i, og de giver dem en tro på, at de også kan skabe deres eget blad. De har derudover haft et fotokursus i opstartsfasen af andet blad, for at tiltrække piger, der måske ikke har lyst til at skrive artikler, men derimod er interesserede i at fotografere og lære om fotojournalistik.

16

Pigerne skal have noget ud af det Pigerne får meget ud af at være med i ungdomsredaktionen, og deres motivation for at være med og blive ved med at komme er bl.a.: •

At det er et frirum, hvor de møder andre piger og opbygger sociale relationer.

Der er en god stemning, hvor man godt tør spørge om ting uden nogen griner af en.

•

At de får relationer til nogle voksne kvinder, der tager dem seriøst, og som diskuterer relevante ting med dem og giver dem nogle nye perspektiver og nuancer på tilværelsen.

•

At de lærer deres eget boligområde bedre at kende og føler mere ansvar for området. De vil gerne vise de ældre beboere i området og omverdenen, at der er seriøse unge mennesker i Tåstrupgård, som ikke laver ballade.

17

“Pigerne får mere selvtillid. Man får sgu mere selvtillid af at gå ud og sige: ‘Kan det være rigtigt at…?’ og få svar og komme hjem og se sit navn i et beboerblad og få ros af mig.”

Nanna, underviser og mentor •

At de får konkrete værktøjer og redskaber, de kan bruge i skolen og på arbejdet og som giver dem mere mod på at blande sig og have en holdning. De lærer en masse nye ting. En af pigerne har f.eks. fået i studiejob som journalist på Taastrup Teater.

•

At de udvikler sig og får mere selvtillid. De prøver kræfter med nogle til tider svære ting og der er voksne mennesker, der tror på dem, bakker dem op og roser dem.

•

At de er stolte over sig selv og deres produkt. De ser sig selv som journalister.

•

At det giver dem status, både blandt venner og familie, men også i boligområdet og i KAB.

18

Det siger pigerne om at være med “Jeg har fået en masse ud af det, jeg har fået venner, jeg har fået Nanna, jeg kan skrive til, der ligesom er mor og kan hjælpe, hvis nu der er noget … jeg vil gerne fortsætte i redaktionen, mest pga. det fællesskab der er og det samarbejde.”

Alis, 17 år

“Det fedeste er, at jeg hele tiden lærer noget nyt, de opmuntre mig hele tiden, og det får mig til at blive stærkere og det får mig til at tænke, at det er det her, jeg vil, og nu gør jeg det. Det er også fordi Nanna hele tiden siger, vi skal tro på det og vi godt kan. Hun tror på os.”

Elvan, 13 år

“Det bedste er, at man møder nye mennesker, og at man bare kan være sig selv, man behøver ikke være generte overfor andre hernede eller være bange, hvis man f.eks. laver en stavefejl og andre ser det” Funda, 15 år

“Jeg vil gerne blive ved med det, fordi jeg lærer noget nyt hver gang.”

Evsen, 15 år

”Jeg synes, jeg er blevet bedre til at skrive og har udviklet mig, derfor er jeg blevet.”

Ishah, 16 år 19

Redaktionsmøderne Det tager cirka 2½ måned at lave et beboerblad, i den periode mødes redaktionen hver onsdag fra 17-20. Til redaktionsmøderne bliver pigerne undervist i journalistiske metoder, pitcher idéer til artikler, skriver og hygger sig med hinanden og underviserne. Pigerne har også travlt med mange andre ting; uddannelse, hjemmelige pligter, veninder mv., og derfor synes de engang imellem, at det er meget at skulle mødes hver uge, men det er nødvendigt for at holde dampen oppe, skabe fremdrift og fastholde pigerne.

Undervisningen må ikke blive for skoleagtig Pigerne skal have styr på de overordnede journalistiske begreber og metoder, inden de bliver kastet ud i journalistarbejdet, derfor er undervisningen også en vigtig del af redaktionsmøderne.

20

“Jeg er imponeret over hvor vidende de er og hvor nysgerrige de er, jeg har arbejdet med mange journalistpraktikanter, der ikke kan komme op på siden af dem, når det kommer til at kaste sig ud i det og bare turde.”

Karen, underviser og mentor Undervisningen er en kombination af tavleundervisning, en-til-en undervisning og øvelser. Det er vigtigt, at det ikke bliver for skoleagtigt, og at det langt hen ad vejen er “learning by doing”. Det har stor betydning, at der bliver arbejdet hen imod et konkret produkt, og derfor tager undervisningen udgangspunkt i de konkrete journalistiske redskaber pigerne skal bruge for at komme videre med deres artikler. De lærer f.eks. om interviewteknik og får hjælp til at lave interviewguides inden, de skal ud og lave interview til deres artikler, og de lærere om artiklens udstyr, inden de skal aflevere deres artikler til layout.

Nanna kan godt være den strenge redaktør engang imellem, så pigerne kan blive lidt hærdet og lærer, at de kan blive udsat for hvad som helst, hvis de tør spørge og gå ind til benet, når de er ude i marken. Hun spiller tit den person pigerne skal interviewe, så de kan øve sig. Hun diskuterer meget med pigerne som en del af undervisningen, så de kan lære at turde indgå i debatter og blive mere sikre på sig selv. Derudover prøver hun også at lære pigerne, at man ved at tilegne sig de journalistiske færdigheder kan være med til at sætte en dagsorden og deltage i samfundet.

“Vi diskuterer meget, det er det vi gør. Vi diskuterer Yahya Hassan, vi diskuterer undertrykte piger, vi diskuterer alt det, der er vigtigt i den redaktion.

Det klæder dem på til alt det, de får smidt i hovedet, når de kommer ud i verden.”

Nanna, underviser og mentor 21

22

“Ja, det tager tid. Ja, det er hårdt at lære noget nyt. Ja, det er grænseoverskridende og pinligt at interviewe nogen, men hold kæft, når det lykkes, det er bare helt vildt fedt” Nanna, underviser og mentor

Pigerne lærer bl.a.: •

hvordan man laver et blad fra A-Z. Udgangspunktet er det de brænder for, og det de gerne vil skrive om, derfra får de hjælp til at vinkle artiklen og formidle deres budskab journalistisk.

•

de etiske retningslinjer, der er forbundet med at skrive et beboerblad bl.a. at man ikke kan have en ligeså hård tone som de f.eks. har i Ekstrabladet, når man skriver om sin nabo.

•

at de bliver nødt til at lægge deres egne holdninger til side og stræbe mod objektivitet, hvis de vil have en god journalistisk historie.

•

idéudvikling, interviewteknik, research, genrer og at skrive så folk gider læse det.

•

at få og give konstruktiv kritik.

“Stemningen er sådan, at der er meget small talk, det er alt det hyggelige, drenge og One Direction, det er vigtigt, det hører også med. Men der er også meget ‘big talk’ om det der er vigtigt.

Der skal være en stemning af, at man kan snakke om alt - alt fra Yahya Hassan til One Direction.”

Nanna, underviser og mentor

23

Det skal være sjovt og hyggeligt Til redaktionsmøderne er det vigtigt at der er plads til andet end arbejde, så der ikke er en stemning af at redaktionsarbejdet er en sur pligt. Selvom det er et seriøst blad og der forventes en høj arbejdsindsats fra pigernes side, skal der også være plads til hygge og snak. Det er vigtigt at pigerne får tid og plads til at danne venskaber, da det gør arbejdet sjovere og motiverer dem. Det er også vigtigt for pigerne, at der er tid og plads til at have Nanna på tomandshånd og snakke med hende om andet end redaktionsarbejdet. Det skal altså være en kombination af at pigerne lærer noget vigtigt, men samtidig har det hyggeligt med de andre. Stemningen ændre sig dog lidt og bliver mere seriøs jo nærmere de kommer deadline, og det er pigerne indforstået med, for de er også interesseret i at bladet bliver færdigt.

24

“Vi har madpauser, hvor vi sidder og griner og snakker om alt muligt andet. Hvis der ikke var det, så tror jeg ikke, det havde fungeret ordentligt, for så tror jeg, man havde fået for meget arbejde og stress inde i hovedet.”

Ishah, 16 år

Det er hårdt at komme fra idé til produkt Det kræver overvindelse at lave en interviewaftale med en, man ikke kender, eller tage på besøg i billardklubben, og det er svært at komme i gang med at skrive. Derfor er det ofte en meget håndholdt proces, men det varierer fra person til person hvor håndholdt det skal være. Nanna efterbehandler alle deres artikler, men det gør alle redaktører, og hun vil aldrig færdiggøre pigernes artikler, de skal være med hele vejen, for det er deres navne, der står på dem.

25

Undgomsredaktionens artikelserie kan lÌses i KAB’s beboermagasin Bedre Boliger nr. 3, 2013 s.18-21

26

“I starten tænkte jeg, det her kommer aldrig til at blive et blad, men nu har vi f.eks. skrevet en artikel og fået at vide, at den er pisse god af 3, der har læst den. Det var svært at forestille sig, man kunne komme frem til det.”

Alis, 17 år

Det er vigtigt at følge op på pigernes arbejde hele tiden og redaktionsmøderne fungerer tit som en slags skriveværksted, hvor der er flere undervisere til at hjælpe og sidde en-til-en med pigerne, så de får færdiggjort deres ting. De store piger, der har været med fra første blad coacher også de nye, yngre piger. Pigerne bliver også sat sammen to og to, for at lære af hinanden og lære at samarbejde.

For at bevare pigernes motivation, er det vigtigt, at de selv får lov til at bestemme, hvad de vil skrive om. Det skal selvfølgelig være relevant for beboerne i Tåstrupgård, og de får hjælp til at vinkle historierne, så de bliver interessante at læse, men selve idéerne er pigernes egne.

“Der er hele skrivefasen, og det er den, der er den svære, det er der alle tænker: ‘Men nu har jeg jo interviewet, jeg har noterne, optagelserne på min telefon, nu skal jeg jo bare skrive det’ og det er det, der skiller vandene, nogen kan og andre skal lære det.”

Nanna, underviser og mentor

27

Facebookgruppen er en uundværlig kommunikationskanal Ungdomsredaktionen bruger en lukket facebookgruppe som kommunikationsplatform. Pigerne er glade for denne gruppe, fordi det er hurtigt og let at få et svar, hvis man er i tvivl om noget. De synes også det gør det let at aftale ting og så kan de have private samtaler med hinanden.

For de voksne, der er tilknyttet ungdomsredaktionen, er facebookgruppen blevet et vigtigt arbejdsredskab. Her kan de løbende holde kontakt med pigerne og følge op på aftaler mv. Det er vigtigt at redaktionsarbejdet ikke kommer til at fremstå som en sur pligt, og med facebookgruppen kan de få ordnet en masse praktiske ting i en hyggelig og chattende tone.

Derudover bruger de gruppen til at pitche nye historier, starte diskussioner, dele billeder og give feedback. Flere af pigerne afleverer også deres billeder og artikler via Facebook. Da pigeren hurtigt får beskeder via Facebook, kan gruppen også bruges hvis der hurtigt skal findes en beboerjournalist til at lave et interview. Det var f.eks. tilfældet da den daværende justitsminister var på besøg i Tåstrupgård i efteråret 2013. Her blev gruppen brugt til at aftale hvem, der skulle lave interviewet, og diskutere spørgsmålene.

29

“Det bedste er nok, at jeg kan bruge det videre i fremtiden, jeg har fået et bevis på det, jeg kan.”

Ishah, 16 år

Anerkendelse er vigtigt En vigtig del af arbejdet med ungdomsredaktionen, er at vise pigerne, at de bliver taget alvorligt, og at det er et seriøst stykke arbejde de laver. Derfor skal arbejdet foregå i en professionel ramme, hvor pigerne, deres arbejde og beboerbladet tages alvorligt. Der kræves derfor noget af pigerne, de skal levere et godt stykke arbejde, selvfølgelig hjulpet meget på vej, men til gengæld er det færdige produkt flot og professionelt. Derfor har underviserne også valgt at bruge tid og ressourcer på et blad, der er flot layoutet og trykt i god kvalitet. Det er også en vigtig del af undervisningen at pigerne skal betragte sig selv som journalister og som professionelle, det er nødvendigt, for at de lærer noget, tør noget, vokser med opgaven og leverer et godt produkt. Derfor bliver hele rammen omkring dem også nødt til at være professionel, det er en del af den empowerment pigerne får.

Da det første blad var færdigt, blev der holdt en reception for at vise det færdige produkt frem. Her blev både afdelingsbestyrelse, familier og beboere inviteret.

Det var både for at lancere bladet og vise afdelingsbestyrelsen, hvad der var blevet lavet, men det var også for at give pigerne i redaktionen en oplevelse af at have lavet et produkt, de kunne være stolte af. Til receptionen blev der holdt taler for pigerne af både afdelingsbestyrelsesformanden og lederen af helhedsplanen, de

“Jeg kan sige ‘Hey, jeg er journalist, og jeg har lavet den og den artikel, og jeg har det her kort’, det er ret fedt at kunne.”

Alis, 17 år 30

31

roste pigernes hårde arbejde og takkede dem for at levere så flot et blad til boligområdet. Derudover holdt Nanna en personlig tale til hver enkelt pige, og de fik overrakt pressekort, kursusbeviser og et klippekort med klip til journalistisk hjælp.

Alt dette var for at fremhæve at både pigerne, forældrene og hele området kunne være stolte af det færdige produkt.

Der ligger også en anerkendelse i at bakke dem op i, at de har lavet et godt produkt og opmuntre dem til at dele bladet med dem, som har medvirket i deres artikler, lige meget om det er jusitsministeren, billardklubben eller butikkerne fra City 2, der har udlånt tøj til fotoreportagen.

“Receptionen for bladets udgivelse er for at fejre dem og for at anerkende dem og vise, at vi værdsætter deres indsats. Når de har været her hver uge i 2 måneder og har leveret et fantastisk produkt, så er det vigtigt for os at fortælle, at området støtter dem, og at vi er stolte af dem, og også at forældrene kommer og hører, at der bliver holdt taler for dem.”

Tatjana, tovholder 32

“Det er rigtig godt at lære forældrene at kende, for hvis forældrene har tillid til mig og projektet, så må pigerne gerne komme her og de må meget mere.”

Tatjana, tovholder

Involver forældrene Det er vigtigt at have forældrenes opbakning og tillid, hvis pigerne skal have lov til at være en del af redaktionen. Sådan er det ofte når boligsociale projekter arbejder med unge og i særdeleshed piger. Forældrene passer godt på pigerne, og der er mange som f.eks. ikke må gå alene ude om aftenen. Det kan også være en udfordring for pigerne at få lov til at prioritere ungdomsredaktionen for deres forældre, fordi de synes, at det er vigtigere, at de bruger tid på, f.eks. familien, lektierne eller de huslige pligter. Det er derfor vigtigt at inddrage forældrene.

33

34

“Min mor synes det er rigtig godt jeg er med, fordi jeg har haft det her budskab i lang tid og mine venner synes, det er rigtig sejt. ” Elvan, 13 år

I forbindelse med ungdomsredaktionen er der blevet gjort flere ting for at inddrage forældrene og gøre dem trygge ved projektet, så de giver deres døtre opbakning. Tatjana tager f.eks. rundt på hjemmebesøg hos pigernes forældre og forklarer alle detaljer om hvordan redaktionen arbejder. Hun giver dem også et brev med praktisk information samt af underviserene, for det har stor betydning, at forældrene ved, hvad det er for nogle mennesker, de sender deres børn ned til.

“Da jeg fik mit beboerjournalistkort og kom hjem og viste min mor det, var hun rigtig glad og sagde nu kan du rigtig gå rundt og interviewe folk og sådan noget.”

Alis, 17 år

35

“Min mor er stolt over det, men nogen gange tænker hun: ‘Du skal blive hjemme og arbejde med mig’.”

Funda, 15 år

Det er ikke alle pigerne, der får lov til at være med i redaktionen, fordi Tatjana har været hjemme ved dem i en time. Men det er med til at vinde forældrenes tillid, og give dem tro på, at de ikke trækker deres døtre ud i noget, de ikke er trygge ved.

Der kan også være en udfordring at forældrene nogle gange synes, at andre ting er vigtigere end at komme til redaktionsmøderne, f.eks. en lillebror, der skal passes, en forlovelsesfest, lektier eller et familiebesøg fra Tyrkiet.

En vigtig del i forældreinddragelsen er også at forklare forældrene, at det, pigerne lærer i redaktionen bidrager til deres skolearbejde, og gør dem dygtigere fagligt og socialt. Det er også vigtigt at vise forældrene, at det er et seriøst stykke arbejde deres piger laver. Derfor blev der også gjort meget ud af at invitere forældrene til receptionen ved lanceringen af det første blad, så de kunne opleve den anerkendelse pigerne fik for deres arbejde.

Alle disse tiltag har betydet, at flere piger, der ikke måtte være med i det første blad, har fået lov i anden omgang.

36

Få en professionel journalist som frivillige mentorer Karen har fungeret som frivillig mentor på TGnyt siden opstarten af det andet blad.

Som arbejdende journalist kan der være flere motivationsfaktorer, for at være frivillig i en ungdomsredaktion: •

Man får et indblik i en verden man ellers ikke har berøring med til daglig. Det er vigtigt og giver dybde til ens eget journalistiske arbejde.

•

Det er sjovt og udfordrerne at coache borgerjournalister.

•

Man kan motivere pigerne og vække deres interesse for det journalistiske arbejde, når man kan fortælle historier om arbejdet på de store redaktioner og kendisser, man har interviewet.

“Jeg synes det er mega skægt og det er en god chance for at møde især de her piger, som der kommer fra en verden, jeg ellers ikke har nogen berøring med.”

Karen, underviser og mentor 37

Gode råd om mentorrollen • At være tilknyttet en borgerjournalistisk redaktion ad-hoc som mentor, kan sagtens lade sig gøre. Det kræver dog, at der som minimum er en underviser, der er gennemgående og konsistent. Det er dog en god idé at være med til det første redaktionsmøde, så borgerjournalisterne bliver præsenteret for mentoren og omvendt.

• Karen begyndte som mentor, fordi hun kender Tatjana privat, men hun mener sagtens, at man kan henvende sig til journalister og høre, om de vil være mentorer for et borgerjournalistprojekt, da hun fornemmer en stor interesse for det blandt sine kollegaer.

• Karen mener, det er en oplagt mulighed at kontakte f.eks.

DR eller TV2 og høre, om man må komme på en rundvisning, da det sagtens kan lade sig gøre og samtidig kan det være en god oplevelse for borgerjournalisterne.

“Jeg har fortalt flere af mine kollegaer at jeg er involveret i det her, og det eneste jeg har hørt over hele linjen, det er: ‘Ej hvor fedt, det gad jeg godt!’

Så jeg tror ikke man skal være bange for det, selvom man ikke har kontakterne eller noget som helst, så kan man sagtens spørge rundt for sig eller måske få en journalist fra lokalsprøjten ud, det ville nærmest være mere oplagte end sådan en som mig.”

Karen, underviser og mentor

38

Vil du vide mere om Ungdomsredaktionen?

Så kan du kontakte: Tatjana t’Felt Netværks- og kommunikationsmedarbejder i Tåstrupgård Mail: tat@kab-bolig.dk Mobil: 40 90 49 95

“Få succes med borgerjournalistik. Erfaringer fra ungdomsredaktionen i Tåstrupgård” © 2013 Boligsociale Områdesekretariat Høje-Taastrup Skrevet af: Ida Marie Brønden Jakobsen | Redaktør: Anne Keiding | Layout: Anne Keiding | Foto: Ida Marie Brønden Jakobsen, Anne Keiding, Robert Lanther, Nanna Rohweder, Anders Rohweder og Tatjana t’Felt

39

Lad dig inspirere af erfaringerne fra ungdomsredaktionen i Tåstrupgård I foråret 2013 fik Tåstrupgårds beboerblad TGnyt en ny redaktion bestående af unge kvinder. De gav bladet en tiltrængt makeover med nyt, frisk indhold og et mere ungdommeligt look.

I denne erfaringsopsamling kan du læse om, hvordan ungdomsredaktionen blev til, hvilken rolle det boligsociale team spillede og hvad pigerne får ud af at være med. Få også gode råd om rekruttering, kick-off arrangementer, forældreinvolvering og meget mere.

Lær af de gode erfaringer fra Tåstrupgård, og få inspiration til dit eget arbejde med borgerjournalistik.