Intelligent lys og levende tage

Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Intelligent lys og levende tage

Nye krav til byggeri og effektiviseringer i driften kommer til at sætte aftryk på dit hjem, både ude og inde. Vi retter blikket mod fremtidens bæredygtige boliger.

Tekst: Katrine Brahl Petersen Illustration: Prik.dk / colourbox

“Sluuuk lige lyset efter dig! Skru lidt ned for varmen!” Det er sætninger, der lyder i de fleste hjem og måske særligt i denne tid, hvor energipriserne stiger. Men i en ikke så fjern fremtid er det slet ikke nødvendigt at minde hinanden om, fortæller Jesper Telcs, chef for afdeling for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark.

“Intelligente løsninger, monitorering af forbrug og data er kodeordene, når det gælder fremtidens bolig,” fastslår Jesper Telcs.

Tag for eksempel varmestyringen af din bolig. Den vil i stigende grad blive automatiseret, så du ikke selv skal huske at skrue ned for radiatoren, når du forlader huset:

“I fremtiden vil vi benytte varmestyring, der styres af sensorer i husets forskellige rum, som aflæser bevægelser. Hvis der ikke er nogen hjemme, så køler systemet ned, og når der så igen er aktivitet i boligen, sættes der gang i varmen igen,” fortæller Jesper Telcs.

Og det er ren win-win: Automatiseringen vil gavne indeklimaet, men også forbrugeren, der får en lavere energiregning. Sidst, men ikke mindst vil miljøbelastningen naturligvis også blive mindre.

Bedre indeklima og belysning

Indeklimaet har ellers ofte været en overset størrelse, både når det gælder beboerens og byggeriets sundhed. Men det vil fremover i langt højere grad være på dagsordenen i driften af boligområderne.

“Lige nu kigger vi ind i intelligente løsninger til at styre indeklimaet. Hvis en monitor registrerer, at der er for meget CO2 i luften, sætter ventilationen automatisk i gang,” forklarer Jesper Telcs. For meget CO2, altså kuldioxid, i rummet gør, at du bliver døsig, utilpas og kan få ondt i hovedet. Med en monitorering sætter systemet ind, inden det sker.

Også på lysfronten kommer der til at ske meget. LED-belysning er efterhånden den mest udbredte lyskilde i de danske hjem, men det er ikke nok, lyder det fra Jesper Telcs:

“Mange kender intelligent lys, der slukker, når der ikke er aktivitet i rummet. Men fremtidens lys er meget mere avanceret end det. Vi vil se lys, der følger dagens rytme, og som for eksempel om aftenen fjerner de blå toner,

Nyt byggereglement

Fra 2023 må større nybyggeri ikke udlede mere end 12 kg CO2/m2/år set over 50 års levetid. Det er ét af de centrale punkter i en ny politisk aftale om bæredygtigt byggeri.

I første omgang vil kravet om udledning kun gælde for nybyggeri på over 1.000 m2. For alle andre typer byggeri vil det kun blive et krav, at klimapåvirkningen skal beregnes.

Boligforeningen FaaborgMidtfyns nye boliger på Rådhusvænget i Ryslinge er beklædt med træ, der har en levetid på 100 år, og har levende sedum-tage.

som kan forstyrre vores søvn. Der bliver også arbejdet med individuelle belysninger, der kan justeres til den enkelte beboers behov og være komfort- og tryghedsskabende.”

Flere insekter på taget

Grønt på taget, træuld i væggene og træ på boligens ydersider. Nej, der er ikke tale om en troldehule fra en børnefilm, men om fremtidens energivenlige boliger.

“I Boligkontoret Danmarks byggeafdeling arbejder vi først og fremmest på at sikre sunde boliger med et lavt energiaftryk,” understreger byggechef Torben Hangaard. Og når det gælder byggematerialer, sker der virkelig noget i disse år, hvor nye muligheder prøves af.

Et grønt tiltag, der i den grad har vundet indpas, er såkaldte sedumtage. På taget plantes stenurt (der på latin hedder sedum) i bakker. De grønne tage kan opsamle 50 procent af det regnvand, der falder, og forsinker desuden den resterende del af regnvandet, så der er mindre risiko for, at kloakkerne flyder over.

“De sidste fem års tid har mange af vores boligafdelinger fået lagt grønne tage, enten ved nybyggeri eller renovering af eksisterende byggeri. Det er en ret nem måde på en gang at skabe et særligt udtryk på bygningen og samtidig imødekomme nogle af de udfordringer, der kan være med store vandmængder fra oven,” forklarer Torben Hangaard og tilføjer, at de grønne tage har den ekstra bonus, at de fremmer biodiversiteten omkring boligen, fordi flere insekter tiltrækkes af det levende materiale.

Et andet bæredygtigt byggemateriale, der vinder frem som facadebeklædning, er træ. Og det er faktisk ret nyt i Danmark.

“Vi har tradition for mursten herhjemme, men i forhold til bæredygtigheden giver det god mening at kigge på træ. Først og fremmest i forhold til produktionen, for når træet vokser, optager det CO2 fremfor at udlede det, som produktion af mursten ellers gør,” forklarer Torben Hangaard.

Der er dog også udfordringer ved at bygge i træ. Blandt andet er der en række brand- og konstruktionskrav, der skal imødegås, man skal finde ud af, hvordan man får træet til at holde, og så er der æstetikken, der kan dele vandene.

Effektiviseringsaftale kræver grønne løsninger

I januar 2021 indgik Boligministeriet, Kommunernes Landsforening og BL – Danmarks Almene Boliger en ny effektiviseringsaftale for hele den almene boligsektor. Aftalen løber fra 2021 til 2026 og er en forlængelse af den aftale, der er løbet frem til 2020.

Blandt andet skal kendskabet til mulighederne for grønne investeringer i boligafdelingerne udbredes. Det kan f.eks. være udskiftning af tekniske installationer og forbedring af klimaskærmen.

Aftalen fra 2020 ventes at føre til, at der i perioden 2021-2026 vil blive energirenoveret svarende til 300 mio. kr. af det årlige energiforbrug. Energibesparelserne indgår i det samlede effektiviseringsmåltal.

“Øjet skal vænne sig til, at træet ændrer udseende med tiden og kan patinere uens. Nogle vil synes, det er utrolig flot, mens andre vil være mindre begejstrede,” siger Torben Hangaard.

Hold på varmen med papiruld

En energirigtig bolig kræver en god isolering, og her kigger man allerede mod overskuds- eller restprodukter fra industrien.

“Der sker virkelig meget på isoleringsområdet i de her år. Især papiruld har vundet frem og er også et materiale, vi har isoleret med i vores byggerier,” fortæller Torben Hangaard.

Papiruld fremstilles af gamle aviser og er på den måde et restprodukt, der får nyt liv. De små papirgranulater blæses ind i væggen, og papirulden tilsættes brandhæmmende midler og midler, der forebygger råd og svampeangreb.

“I det hele taget er der lige nu i byggebranchen et kæmpe fokus på genbrug af byggematerialer. Man tænker også på, hvordan materialer fra for eksempelvis nedrivninger kan få nyt liv,” slutter Torben Hangaard.

De bæredygtige skure er ikke bare klimavenlige og pæne at se på, de har også hjulpet gode vaner på vej blandt beboerne.

Arkitekt: Genbrug i byggebranchen er vejen frem

Flere genbrugsmaterialer i byggeprojekter. Det var den klare ambition, da arkitekt Niels Jakubiak Andersen for tre år siden etablerede virksomheden Næste.

I dag står der masser af skure i genbrugstræ- og materialer i almene boligforeninger og vidner om, at det kan lade sig gøre at bygge både konkurrence- og bæredygtigt.

“Udfordringen er, at genbrugsmaterialer kan være dyre at anskaffe,” forklarer Niels Jakubiak Andersen. Derfor har Næste indgået et partnerskab med RGS Nordic, der er landets største behandler af affald fra bygge- og anlægsprojekter.

“Tidligere blev al materiale lavet til biobrændsel, men nu gemmes og sorteres det, så det kan genanvendes,” siger Niels Jakubiak Andersen og forklarer, at der typisk bruges kernetømmer fra ældre tagkonstruktioner til skurene. Teknologisk Institut har lavet målinger og verificeret, at det kan holde i 30 år uden behandling.

Bedre kvalitet i affaldshåndteringen

Ud over at være bæredygtige og pæne at se på har skurene været med til at påvirke beboernes adfærd, når det kommer til skraldesortering.

“Vi kan se fra flere boligafdelinger, at når der kommer et nyt og måske lidt utraditionelt skur, så stiger kvaliteten af beboernes affaldshåndtering. Det skaber en ny samtale i foreningen. Vi sætter gammeldags kridttavler op, og her kan viceværter og beboere skrive og tegne lidt til hinanden, og det bærer altså noget godt med sig. Udfordringen er så at fastholde de gode vaner,” siger Niels Jakubiak Andersen.

Han er ikke i tvivl om, at flere genbrugsmaterialer i byggeriet bliver normen fremover.

“Det er vi ganske enkelt nødt til. I Danmark opsættes der hvert år en halv million m2 skure i boligforeninger og hos private. Den volumen har potentiale. Hvis de alle blev opført i genbrugsmaterialer, ville det være en kæmpe gevinst,” lyder opfordringer fra iværksætteren.

Middelfart

Lokalråd Fyn satte fokus på grøn omstilling

Hvordan kommer man i gang med biodiversitet som alment boligselskab? Hvilke bæredygtige målsætninger giver mening at arbejde med, og hvornår er det fornuftigt at udlicitere de grønne driftsopgaver? Der var grøn omstilling i driften på programmet, da Lokalråd Fyn for 15. gang og med stor succes afholdt seminar for alle Boligkontoret Danmarks boligselskaber. Det skete i Middelfart den 5.-6. februar. Her kunne de over 70 tilmeldte beboerdemokrater fra hele landet blandt andet blive klogere på de aktuelle udfordringer med ladestandere til elbiler, de nye krav til drift- og vedligeholdelsesplaner og de vigtigste trends inden for grøn drift i den almene sektor som eks. omlægning til mere vild og mindre plejekrævende natur i fællesområderne.

Boligkontoret Danmark

Sammen ruster vi os til fremtiden

Sammen kan vi mere, og fremtidens samarbejde mellem boligselskabernes driftsmedarbejdere og Boligkontoret Danmarks administration var da også det overordnede tema for driftskonferencen, der blev afholdt den 17.-18. november 2021. “Samarbejdet er helt afgørende for, at vi sammen kan levere service ude hos beboerne og ruste os til de fokusområder, som fremtiden bringer. Her tænker jeg eksempelvis på de nye optimeringskrav, som skal sikre mest muligt for huslejen, den grønne omstilling og den digitale udvikling. Derfor var jeg rigtig glad for at se det engagement og den glæde ved at mødes, som medarbejderne fra de lokale boligselskaber kom med,” fortæller forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann.