Fuld fart frem for bofællesskaberne

Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?

Fuld fart frem for bofællesskaberne

En voksende gruppe af seniorer, men også unge, kigger mod bofællesskaber, hvor der både er plads til fællesskab og individualisme. Boligkontoret Danmark og Ældre Sagen arbejder begge aktivt for, at boligtypen bliver mere udbredt.

Tekst: Katrine Brahl Petersen

Godt naboskab i boligafdelingen Viften, Flexbo Sjælland.

Danskernes krav og ønsker til boligen er i forandring, i takt med at befolkningsmønstre og vores syn på livet ændrer sig. En tendens, der tegner sig tydeligt lige nu, er interessen for bofællesskaber – og det gælder både de yngre og ældre generationer.

“Vi oplever en meget stor interesse for seniorbofælleskaber. Faktisk er der fem til 10 gange flere interesserede, end der er bofællesskaber i udbud,” lyder det fra David Vincent Nielsen, der er ensomhedskonsulent i Ældresagen.

Ifølge ham er der klare fordele for både den mentale og fysiske sundhed, når man vælger at bo i en boform, hvor fællesskabet forpligter:

“Det er egentlig ret simpelt. Forskningen viser, at den vigtigste enkeltfaktor for trivsel er nære relationer, og det får man i et fællesskab. Man bliver mere robust over for de udfordringer, der kommer gennem livet, og i takt med at alderen stiger. Og så giver det ikke mindst en livskvalitet selv at kunne yde hjælp og være nødvendig for nogen. Forpligtelse og den ansvarsfølelse, der også er i et bofællesskab, øger ganske enkelt chancen for høj livskvalitet.”

Et mentalitetsskred

Tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2040 vil hver fjerde dansker være fyldt 65 år. Men samtidig med at befolkningen bliver ældre, ser vi anderledes på alderdom end tidligere. Nu taler vi ikke længere om den tredje alder som sidste stop, inden vi skal herfra. 80‘erne er blevet de nye 70’ere, så at sige. Og det smitter af på vores boligdrømme, fortæller fremtidsforsker og direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen:

“Når flere i den senere del af livet vender blikket mod bofællesskaberne, skyldes det livsstilsændring. Vi vil opleve noget i ‘den tredje alder’. Her kan et bofællesskab tilbyde en aktiv hverdag med sociale relationer.”

Men også blandt unge under 30 år er interessen for bofællesskaber stigende.

“Efter finanskrisen i 2007 skete der et markant skifte over mod det sociale. Især de unge gik væk fra den her ‘køb-køb-køb’-mentalitet, der havde eksisteret inden krisen. Det sociale og fællesskabet kom mere i spil, og flere ønskede til gengæld at bo mindre. Selvfølgelig spiller boligpriserne, der steg i den periode, også ind,” siger fremtidsforskeren.

Desuden er den yngre generation også godt trænet i at bo og færdes i fælleskaber, fordi de er blevet socialiseret ind i dem gennem daginstitutioner og skole:

“De er simpelthen skolet i at være sociale, og det gør, at de ofte har let ved at glide ind i et bofællesskab, hvor man jo er nødsaget til at tage hensyn og indgå kompromiser,” forklarer Jesper Bo Jensen.

Til kamp mod ensomhed

Den store interesse for bofællesskaber kan måske være nøglen til at komme et stigende sundhedsproblem for os danskere til livs: ensomhed.

Tal fra SFI (Statens Institut for Folkesundhed) viser, at flere end 55.000 danskere over 65 år føler sig svært ensomme, og mere end 300.000 føler sig jævnligt ensomme. Og det er vi nødt til at forholde os til, lyder det fra Ældresagen:

“Ensomhed er ofte forbundet med tab. Tab af ægtefælle, tab af førlighed, tab af tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er ensomheden udbredt blandt især den ældste del af befolkningen,” siger David Vincent Nielsen og fortæller, at både analyser og forskning tydeligt viser, at ældre, der bor alene, er mere ensomme end de jævnaldrende, der bor sammen med andre.

Han er ikke i tvivl om, at det ville have

Illustration: colourbox

en positiv effekt på ensomhedstallene, hvis flere flyttede i en fællesskabsfremmende boform:

“Det samvær, man kan få med andre i et bofællesskab, vil i de fleste tilfælde medføre, at den enkelte føler sig set og hørt og får nye relationer, der ofte bliver tætte. Hvis der også er fælles motionsaktiviteter giver det sundheden et ekstra boost her og nu, men også på den lange bane,” fortæller David Vincent Nielsen.

Undersøgelser viser, at ældre i seniorbofællesskaber ofte er mere aktive og selvhjulpne end deres jævnaldrende fra samme socialgruppe. Det gavner både psyken og fysikken:

“Hvis boligen i bofællesskabet tilmed er indrettet aldringsvenligt, f.eks. uden trapper og med plads til hjælpemidler som rollator, så vil årene i egen bolig forlænges. Også fordi man i fællesskabet kigger lidt efter hinanden og måske lettere kan puffe lidt venligt til en nabo, der skal til lægen,” slutter David Vincent Nielsen.

Vil du vide mere?

Boligkontoret Danmark har gennemført et større projekt om fremtidens seniorboformer og -fællesskaber i samarbejde med Almennet støttet af Nykredit Fond. Projektet har til formål at inspirere almene boligselskaber til at opføre et bredere og mere nuanceret udbud af seniorboformer- og fællesskaber samt gøre det nemmere at gå til, hvis man som boligselskab gerne vil skabe flere af de attraktive fællesskabsfremmende boformer. Besøg projektets digitale værktøjsplatform her: https://almennet.dk/vaerktoejsplatformom-seniorboformer-og-faellesskaber/ eller kontakt projektleder Karina Lauridsen, kala@bdk.dk

Ældre Sagen har samlet en lang række råd og vejledninger i en samlet guide til seniorbofællesskaber. Den henvender sig både til seniorer, der ønsker at starte nye bofællesskaber, og til dem, der overvejer at flytte til et eksisterende seniorbofællesskab. www.aeldresagen.dk/guideseniorbofaellesskab

Seniorbofællesskaber i Danmark

Det estimeres, at der i 2020 var 287 seniorbofællesskaber i Danmark – tallet dækker både almene, andel- og ejerseniorbofællesskaber.

85 % af seniorbofællesskaberne har venteliste

92 % af de der bor i seniorbofællesskaber oplever en god kemi naboerne imellem

95 % af seniorbofællesskaberne har fællesspisning

Kilde: Ældresagen/analysebureauet Methods/Realdania

Mød beboerne: Susanne og Kent

Susanne og Kent Broe, 53 år og 62 år. Flyttede i sommeren 2021 ind i seniorbofællesskabet Ved Skoven i Ejby på Fyn. Bor i rækkehus med to værelser på 75 m2 .

“Efter min mand kom alvorligt til skade ved en ulykke, skulle vi have noget mere tilgængeligt at bo i. Valget faldt på seniorbofællesskabet. På sigt vil vi bruge fællesskabet og faciliteterne mere, lige nu er vi stadig begge i arbejde. Min mand er en dygtig handymand, og han har været glad for at kunne hjælpe de øvrige beboere, der er en del ældre end os, med en masse forskellige opgaver.

Her holder man lidt øje med hinanden, og der er altid et vink og en hilsen, når jeg lufter hunden. De 18 boliger ligger et stykke fra indkøbsmuligheder, så der er flere, der har lavet kørselsordninger.

Der er fælleskaffe hver fredag og spisning en gang om måneden. Vi deltager ikke hver gang, men det er hyggeligt, når vi er der.”

Mød beboerne: Rita

Rita Baving Bandholtz Jørgensen, 69 år. Bor på 7. år i minibofællesskaberne i Kollektivhuset i København Ø. Bor i egen etværelses lejlighed og deler fælles opholdsrum med en anden lejlighed. Derudover fælles arealer og fælleslokaler.

“Bofællesskabet er hyggeligt, fordi man render ind i hinanden og kan få en snak. Man holder på en god måde øje med hinanden. Hvis man bliver syg, så er der nogen, der bemærker, at man ikke har givet lyd fra sig, og tager affære. Man hjælpes ad med gøremål, for eksempel at vande planter, når nogen er på ferie.

Hos os er det jo lidt særligt, at to lejligheder deler fællesrum. Jeg mødte min første bofælle, Lene, da vi skulle flytte ind. Vi kendte ikke hinanden, men vi satte os sammen og i stedet for at sige ‘hvad må vi ikke’, spurgte vi hinanden ‘hvad kan vi leve med?’ Det gav et godt udgangspunkt for et godt naboskab.”