13 minute read
Portræt af Søren Vester
Tema: Bæredygtige boliger – hvordan?
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk Fotos: Roar Paaske
Portræt af Søren Vester
Vi skal turde fejle meget mere
Han bliver kaldt Danmarks nye Søren Ryge og købte en ko for sine konfirmationspenge. Og så finder han gerne ‘de rigtige venner med de rigtige hænder’ til sine mange kreative projekter i hus og have. Vi har mødt designer og iværksætter Søren Vester til en snak om …
Bæredygtighed i hverdagen
Små ting kan gøre en stor forskel. Hjemme hos Søren Vester tages der helst grønne valg.
“Mit mantra er, at hvis alle bare gør lidt, kan det trække det hele i den rigtige retning. Som barn voksede jeg op på enumre, og jeg har overlevet, men der er ingen tvivl om, at kemi i dagligdagen er et kæmpe problem. Det er ikke altid nemt at styre udenom som forbruger, men vi tænker meget over det herhjemme. Det gælder alt lige fra deodorant og sæbe til det vand, vi udleder. Vi er ikke fanatiske, men vi er en sprøjtefri ejendom, og så vasker vi eksempelvis med sæbenødder og går meget i uldtøj, der ikke skal vaskes så ofte. Et af de bedste steder at starte er ved at se nærmere på de rengøringsmidler, man har – nogle skal man jo nærmest have sikkerhedsbriller på for at kunne bruge! Det er ren gift. Natron, citronsyre og sæbespåner, så kan du altså gøre alt rent, også selvom du har små børn, der griser over det hele.”
Hvordan giver du det mantra videre til dine egne børn?
“De kan jo se, hvad vi bruger, og hvordan vores hverdag hænger sammen – vi har mange ting, der kan tåle at blive brugt. Jeg vil hellere have, at vores ting kan holde til noget, end at de ryger hurtigt igennem. Og kan vi bruge noget, der allerede er lavet, er det rigtig godt. Det er på ingen måde for at være frelst, for vi flyver, vi kører i dieselbil og så videre. Men når vi spiser kød, er det økologisk, ligesom vi handler ind lokalt. For os er det et naturligt valg. Vi har én købmand i Thise. Men nu er han heldigvis også rigtig god med mange økologiske og lokalt producerede varer. Man kan stadig købe Monster energidrik, hvis man vil, men det går jeg udenom.” Hvad med dine projekter som designer og på tv?
“I ‘I hus til halsen’ forsøger vi så vidt muligt at købe genbrug, også for at holde prisen på materialer nede. I min have handler det om biodiversitet og ikke at bruge sprøjtegift. For mig er det en leg, hvordan jeg kan bruge det, vi forstår som ukrudt og gammelt ragelse, i mit arbejde.”
Boligindretning med omtanke
Man kan sagtens bo godt uden hele tiden at købe nyt.
“I mine forældres generation flyttede man ind i et hus, og så fik man løbende møblerne. Man kunne nøjes med en ølkasse som sofabord. I dag er det fuldt møbleret med de sidste nye skrig fra start af. Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe op og spørge os selv, er det virkelig det her, vi har brug for? Ellers bliver det endeløst forbrug. Men selvfølgelig skal ens hjem fungere. Køb ordentlige møbler, der er lavet under ordentlige forhold. Er det noget, du en dag ville give videre? Jo længere tid dine møbler holder, jo bedre.
Søren Vesters bedste tips til ...
At skabe grønne uderum:
• Brug alle flader. Tit kommer små altaner til at stå øde hen med en forkølet grill og en ølkasse. Få noget jord ud på altanen og plant op ad med slyngplanter. Mange planter kan leve af meget lidt og på meget lidt plads.
• Kend principperne: Hvilken gødning dine planter skal have, og hvor meget vand? Når man først har fået oparbejdet den viden, så kan man få en sand jungle på selv den mindste altan eller terrasse.
• Husk: At skabe en dejlig have eller en frodig altan er ikke et quickfix. Det er en livslang dans, hvor man langsomt finder rytmen sammen og forstår mere og mere.
Eller prøv at renovere dem. Vores egen sofa har vi lige ombetrukket. En billig model, der var helt slidt igennem. Den har fået et helt nyt look og har kostet det halve af, hvad en ny ville have kostet. Du kan også bygge videre på de møbler, du har – leg med, hvordan de kan få nyt liv. Kan de males eller ombygges lidt? Spørg dig selv: Hvad er det, der skal til, for at de fungerer igen?”
I flyttede selv fra en lejlighed i København til en meget større bolig i Thise …
“Det må man sige, vores køkken er lige så stort, som vores gamle lejlighed var. Vi har renoveret i 14 år, og min hustru ville ikke lade mig starte i haven, før vi var færdige indenfor. Vi mangler stadigvæk en liste eller tre. Udfordringen er, at når man får en stor ejendom, så får man den fyldt op. Nu bliver vi nødt til at skille os af med ting, give videre eller omdanne dem. I mange år har vi glemt at tage det valg, fordi vi rykker meget rundt indenfor og eksperimenterer lidt. Men vi har brug for, at der er plads til familie og venner i vores hjem.
Hver tredje år burde man rydde det hele ud. Det, du ikke skal bruge inden for en måned, skal videre. Vi ser det gang på gang i ‘I hus til halsen’, at jo længere tid man har boet i sit hus, jo mere har man fået samlet sammen, og til sidst kan man næsten ikke se huset for bare ting. Man skal turde sige farvel til sine ting. Minderne bor ikke i tingene, de bor i dig.”
Søren Vesters bedste tips til ...
At udnytte sine m2 optimalt:
• Tænk kommandoveje: Hvordan er gangforløbet mellem de rum, du skal bruge? Hvis du sætter en flok svin ved hovedindgangen og et fodertrug i den anden ende, skal den vej, de går, være fri. Hvis der står noget i vejen, skal der virkelig være en god grund til det.
• Udnyt pladsen i både top og bund af din bolig. Verden stopper ikke ved to meter – tænk skabe helt op til loftet. Gode opbevaringsløsninger kan give nyttig plads andre steder.
At turde fejle
Søren Vester har aldrig været bange for at lære af andre – eller af sig selv.
“Jeg har altid arbejdet og stået i lære i forskellige småjobs. I min familie har vi ingen tradition for håndværk, det er noget, jeg har tillært mig. Jeg er opvokset i en hal, hvor sport var det vigtigste. Men det at se andre arbejde – landmanden, snedkeren, bageren – og selv prøve forskelligt håndværk af har givet mig utrolig meget.
Jeg købte en ko for mine konfirmationspenge af min bedstefar, og nogle af de mest kreative mennesker, jeg har mødt, det er landmænd. Når fodersystemet går ned midt om natten, så skal der altså handles hurtigt! I mange år troede jeg også, at jeg skulle være biolog. At arbejde med mennesker og med naturen er vanvittigt spændende, og det er det, jeg får mulighed for med mine tvprogrammer og andre projekter.”
Er dine projekter også et opgør med en perfekthedskultur?
“Jeg har aldrig lavet noget, der lykkedes i første hug, men jeg er vildt god til at reparere. Vi er nødt til at forstå, at vi alle laver fejl. Hvis man booker en håndværker, bliver man sur over, at den ikke er fikset i første omgang. Men de er også mennesker. Vi er nødt til at acceptere hinandens fejl – og til at turde fejle selv. Det håber jeg at vise.
Min vigtigste mission er at skabe et frirum, hvor man tør udtrykke sig som den, man er. Vi har brug for, at mange flere viser, hvem de er i deres hjem og i haven. Giv den gas, og lav det, du selv synes er flot! Vis, hvem du er, i de ting, du omgiver dig med.”
Du betegner også din have som en ‘multifejlskultur’?
“Det er essensen af min legeplads – den er ikke altid verdens pæneste eller den mest ryddelige. Tit sejler det hele til det punkt, hvor min far siger: ‘Nu skal du altså til at rydde lidt op’. Men jeg kan godt lide at være i proces, og jeg er ikke bange for at åbne op, så folk kan se, at jeg ikke har ramt plet i første forsøg.”
Haven som frirum
Som ‘den nye Søren Ryge’ er hans have både legeplads kendt fra tv og terapirum.
“Vi har brug for at komme ud i naturen og forstå den bedre. Oplev de små mirakler på egen hånd, hvad end du er barn eller voksen. Sæt næsen ned i kompostbunken, forstå svampe og orm. Det er ikke umiddelbart det mest sexede, men det bliver det, når man begynder at forstå, hvad det er. Når Michael Stoltze (biolog og forfatter, red.) begynder at fortælle om sommerfugles udvikling, så er det jo en ren spændingsroman! Det er et spørgsmål om at blive oplyst nok og dykke ned i det. Der er et håndværkslag, der er gået tabt i en generation, i forhold til at forstå naturen. Det vil jeg gerne inspirere til, at man genopdager.”
Tror du, at uderummet er blevet endnu vigtigere for os efter coronakrisen?
“Det bliver et frirum. Man glemmer sin egen ensomhed, når man kommer ud i naturen. Man bliver opslugt af den og en del af noget større. Det er bevist, at man bliver gladere af at gå i haven. Når man får fingrene ned i jorden, så frigives der endorfiner. Bare ved at være ude i haven får man det bedre. Planter er helende, og vi har slet ikke forstået de processer nok i forhold til, hvor meget godt de gør.
Naturen tilgiver i bund og grund, for der kommer en ny sæson igen næste år. Det er ikke en fejl, hvis det gror til – bare at komme ud og lære det, tror jeg er godt for os. En have skal ikke være en stressfaktor. Der findes så mange muligheder for at komme uden om de gængse forestillinger om, hvordan tingene bør være.”
At kende sit netværk
Når man altid har gang i 1.000 projekter, er det godt at have gode venner.
“Vi bor så langt ude på landet, at hvis der skal ske noget, så må man selv være med i det. Vi er både med i idrætsforeningen og i borgerforeningen. Hvis man kommer med noget og engagerer sig, så får man tifold igen. Man kan ikke bare lukke sig inde – det bliver livet i hvert fald ikke sjovere af. Vi har også en fantastisk friskole, hvor børnene går. Vores problem er at nå at bruge alle de muligheder, vi har her.
For mig er fællesskabet omdrejningspunktet, men man er nødt til selv at bidrage, og det skal være sjovt. ‘Plejer’ skal aflives – det skal ikke være, ‘fordi sådan plejer vi at gøre’. Gør det af lyst, og så vil der ske noget. Men der er altid nogen, der kan overskue mere end andre, det skal man huske. Man kan ikke forvente, at andre rykker lige så meget som en selv. Når vi renoverer huse på tv, er nogen seks timer om at male et vindue, og andre er hurtigere, men begge vinduer bliver malet. Der skal være plads til begge dele.”
Om Søren Vester:
• Født i 1978 i Durup, Jylland. • Uddannet designer fra Danmarks Designskole og indehaver af Vesters workshop, hvor han laver design, indretning, workshops og andre kreative løsninger. Han har bl.a. indrettet flere restauranter. • Bor sammen med sin hustru, deres to sønner og hund i en gammel præstegård fra 1886 i Thise ved Limfjorden. • Kendt fra flere tv-programmer, bl.a. ‘Søren Vesters have’, ‘I hus til halsen’ og ‘Vores genbrugshjem’.
Du taler om at have ‘de rigtige venner med de rigtige hænder’. Har du altid haft det?
“Jeg har aldrig lavet et projekt alene. Jeg bruger mit netværk som min vidensbank. Hvis jeg skal komme med en ny løsning, så prøver jeg altid at snakke med nogen, der har lavet noget lignende før. Det er et sammenkog af alt det, mine venner ved. Jeg deler også min egen viden rask væk, hvis nogen kan bruge den til noget. Det er ikke at kopiere, det er at hjælpe hinanden. Det er det fantastiske ved at bo her i Thise – alle ved, hvem hinanden er. I dag skal jeg hen til en kammerat, der har et savværk, fordi jeg skal have skåret nogle planker. Man hjælper hinanden og ved, hvem der har ekspertisen. Det at kende sit netværk er guld værd.” Hvad siger jeres børn til den måde at leve på?
“Vi prøver på alle mulige måder at få børnene med på vores projekter, men de er iPad-børn som alle andre. Herhjemme bliver man tvunget til at være med til arbejdet nogle gange – lufte hund, ordne have og så videre. Men det er tit med armene om på ryggen. Fuldstændig som da jeg selv var barn. Vi er bare nødt til at hjælpes ad herhjemme, hvis vi skal nå det hele.
Man skal huske, at ens børns drømme er ikke de samme som ens egne. Deres måde at mødes på er også anderledes, den er meget mere online, men derfor skal de stadig lære et værdisæt. Hvad er det, der betyder noget? Børn har nogle andre forståelser for, hvordan og hvor man mødes, men der gælder også sociale spilleregler. Det er ikke kun skidt. At forstå, hvordan man er en del af et fællesskab, det er vigtigt.”
Grøn omstilling
Syv boligselskaber fik del i eftertragtet pulje
Som en del af en grøn transportpulje blev der i sommeren 2021 afsat 50 mio. kroner til medfinansiering af ladestandere i almene boligselskaber, andelsforeninger og ejerforeninger. Puljen var særdeles eftertragtet, og Bolig- og Planstyrelsen modtog ikke mindre end 1.700 ansøgninger til midlerne. Afdelingen for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark søgte på vegne af en række boligselskaber og fik tilsagn i syv sager med et samlet budget på 576.000 kr. Pengene kan også bruges til gravearbejde, kabelføring og -forstærkning samt elforsyning. I alt fik 216 almene boligafdelinger tilsagn om midler til etablering af ladestandere.
Boligkontoret Danmark
Boligkonferencen vendte tilbage
‘Vores fælles vej frem mod 2025’ var temaet, da Boligkontoret Danmark endelig igen – efter corona-aflysning i både 2020 og 2021 – kunne invitere beboerdemokrater fra alle boligselskaber til boligkonference den 26.-27. marts. Udviklingen i boligmarkedet, boformerne, demografien, efterspørgslen, bæredygtigheden og boligpolitikken stiller store krav – og giver muligheder. Boligkontoret Danmarks syv strategiske ambitioner satte rammen for weekendens program og mange workshops, hvor beboerdemokraterne lod sig inspirere, fik ny viden og udvekslede erfaringer. Vi takker for en lærerig konference og siger på gensyn i 2024!
KV21
Valgdebatter har båret frugt
Valgdebatten i Hillerød var arrangeret af Boligselskabet Nordsjælland og har styrket politikernes bevidsthed om det almene byggeri i kommunen.
Under kommunalvalgkampen i november 2021 var flere af Boligkontoret Danmarks medlemmer i fuld sving og fik sat den almene boligform på dagordnen. Hele seks boligselskaber afholdt valgdebatter, hvor både byrådskandidater, siddende borgmestre og borgmesterkandidater deltog, og i Helsingør mødte også indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek op og tog plads i panelet. Ved alle arrangementer har boligselskabernes bestyrelser været primus motor.
Og hos arrangørerne er der bred enighed om, at indsatsen har haft effekt, både nu og på den lange bane. I Hillerød har byrådet valgt at bruge planlovens mulighed for at kræve op til 25 % almene boliger i udvalgte større boligområder, og flere steder vil man indkalde det nye byråd til debat, hvor fokus f.eks. skal være på det fortsatte behov for flere almene boliger, gennemgang af lovgivningen og samarbejdet med kommunen om det boligsociale arbejde.
