2 minute read
Foreningsdemokratiet skal dyrkes for at kunne gro
Boligkontoret Danmark er ejet af medlemmerne. Derfor har de godt 2.000 beboervalgte i foreningsfællesskabet også indflydelse på udviklingen – en indflydelse, som er styrket med den nye udvalgsstruktur.
Karina Lauridsen (t.h.), direktør for kunde- og foreningsudvikling, sammen med Lena Andersen (t.v.), formand for Boligselskabet Nordsjælland, til Boligkonferencen 2022.
De tre BDK-udvalg er:
• Drift- og Byggeudvalget
• Kommunikationsudvalget
• Beboerdemokrati- og Foreningsudvalget
I BDK-udvalgene sidder en bestyrelsesudpeget formand, 2-3 bestyrelsesmedlemmer og 2 repræsentanter fra hvert lokalråd.
Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab skal både plejes og udvikles for fortsat at være attraktivt for medlemmerne. Dét er et af Karina Lauridsens primære fokusområder som ny direktør for kunde- og foreningsudvikling. Senest er udvalgsstrukturen i Boligkontoret Danmark blevet nytænkt.
Gennem årtier har Boligkontoret Danmark haft beboerdemokratiske udvalg til at støtte op om bestyrelsens arbejde og for at sikre en vigtig demokratisk sammenhæng på tværs af vores foreningsfællesskab. Det vil vi også have i fremtiden – men fremover i form af en ny udvalgsstruktur, der trådte i kraft i slutningen af 2022.
Årsberetning 2022/23
“Vi skal styrke vores udvalg og fortsat støtte op om de dedikerede beboervalgte, der sidder der, for de er en vigtig krumtap i Boligkontoret Danmarks beboerdemokratiske opbygning,” fastslår Karina Lauridsen og fortsætter:
“I en lang årrække har vi haft en udvalgsstruktur, der har været velfungerende. Men det er også blevet drøftet, om udvalgene er rigtigt sammensat, om samarbejdet mellem udvalgene kan styrkes, og om antallet af udvalg har været det rigtige. Det er baggrunden for det arbejde, der er gået forud for den nye udvalgsstruktur.”
Den nye udvalgsstruktur har til formål at sikre, at den beboerdemokratiske indflydelse fra medlemmerne sætter aftryk på den fortsatte udvikling af Boligkontoret Danmark og foreningsfællesskabet. Derfor er udvalgene som noget nyt koblet op på målsætnings- og handlingsprogrammet. ''Det giver rigtig god mening - især set i lyset af at det jo er medlemmerne, der ejer Boligkontoret Danmark,'' pointerer Karina Lauridsen.
Lokalrådene er det demokratiske rodnet Med den nye udvalgsstruktur ændrer de tidligere ‘lokalrådsudvalg’ navn til BDK-udvalg. Der vil stadig være valg til udvalgene gennem de seks lokalråd, som også vælger ind til Boligkontoret Danmarks hovedbestyrelse på lokalrådsmøderne.
“Vores lokalråd er en ganske unik konstellation, og de er utrolig vigtige for Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab, da de er med til at sikre medlem- mernes indflydelse på organisationens udvikling. Lokalrådene er så at sige vores demokratiske rodnet, og de er bestyrelsens og administrationens livline til det brede beboerdemokrati ude blandt vores medlemmer. Derfor vil vi fremover styrke koblingen til dem,” forklarer Karina Lauridsen.
Ulla Sørensen, Boligforeningen Lillebælt
Medlem af Beboerdemokrati- og Foreningsudvalget, valgt ind for Lokalråd Fyn siden 2020
I 1987 blev det første lokalråd på Fyn oprettet i samarbejde med boligselskaberne. Siden da har de nu i alt seks lokalråd været med til at sikre den lokale indflydelse på Boligkontoret Danmarks udvikling.
“Som udvalgsmedlem kommer jeg til at snakke med andre beboerrepræsentanter fra hele landet. Det åbner op for en masse spændende erfaringsudveksling – og det udvider min horisont. Man ser nok ofte verden ud fra sin egen næsetip, men i Beboerdemokrati- og Foreningsudvalget bliver det tydeligt, hvor mange forskellige perspektiver og tilgange til tingene der er blandt de andre medlemmer. Det giver en masse inspiration, som jeg kan tage med hjem til min egen boligforening, Boligforeningen Lillebælt. Derudover er det dejligt at kunne samles om glæden ved at bo alment og ved at være en del af det store fællesskab i Boligkontoret Danmark – og naturligvis også at være med til at præge dets udvikling, til gavn for beboerne.”