Boligpolitik

Boligpolitik i højsædet

En ny boligaftale er indgået, et historisk stort antal renoveringssager er blevet igangsat, og næste skridt i kampen mod parallelsamfund er taget - disse er blot et par af de overskrifter, der har tegnet det seneste boligpolitiske år.

I Boligkontoret Danmark arbejder vi for et godt boligliv for alle.

Efter nedlukningen af Danmark i marts 2020 var der en frygt for, at byggeriet ville blive sat i stå, konkurser og massefyringer truede i kulissen, og vi kunne ende i en økonomisk ond spiral. Det lagde et ekstra politisk pres på at få igangsat de mange nødvendige almene renoveringer, der blot lå og ventede på en politisk godkendelse og et tilsagn fra Landsbyggefonden.

Det endte som bekendt med, at der blev afsat 18,4 mia. kroner af midlerne hos Landsbyggefonden til en hurtig igangsætning af renoveringskøen, og siden hen har byggesektoren ikke set sig tilbage. Samlet set blev der med boligaftalen afsat 30,2 mia. kroner i renoveringsramme til de almene boliger frem mod 2026. Det betyder, at der ud over de 18,4 mia. kroner afsættes godt 2 mia. kroner årligt til fremtidige støttede renoveringer. Det er godt 1 mia. kroner mindre om året, hvis man sammenligner med forrige periode.

“Det giver naturligvis en bekymring for, om det rammebeløb, der er afsat frem mod 2026, er for lavt. Det er jo rammebeløbet frem til nu, der har skabt den lange kø, og når dette beløb sættes ned, står vi jo nok med problemet igen om nogle år,” udtaler adm. direktør Michael Demsitz og henviser til, at beløbet skal dække hundredetusindevis af almene boligers renoveringsbehov.

Grøn boligpolitik

Regeringen kalder selv deres aftale for en grøn boligaftale, fordi der er tænkt en række grønne initiativer ind i aftalen. Blandt andet skal alle fremrykkede renoveringer gennemgå en såkaldt grøn screening eller en

“Vores formål er at skabe boliger for alle - også de dårligst stillede. Hvor skal de bo, når kommunerne ikke må anvise dem til de 58 forebyggelsesområder, der i øvrigt har de billige huslejer?

Adm. direktør Michael Demsitz

grøn revurdering, der skal sikre, at grønne og energibesparende initiativer bliver tænkt ind i fremtidens renoveringer.

Energirenoveringer har været et varmt emne i 2020, og for at fremskynde endnu flere investeringer her, er besparelserne ved disse tænkt ind i den nye effektiviseringsaftale, hvor de modregnes de effektiviseringskrav, der ellers stilles til sektoren.

Danmark har også fået en national strategi for bæredygtigt byggeri, der blandt andet sikrer indfasning af CO2-krav på alle byggerier på over 1.000 kvadratmeter fra 2023 og CO2-krav på alt nybyggeri generelt fra 2025.

Overbygning på ghettopakken

Regeringen har mere eller mindre videreført den tidligere regerings ghettopakke, der har vidtrækkende konsekvenser for den almene sektor. Nu arbejdes der på at gennemføre en overbygning, der kaldes “blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”.

Klaus Bentzen foran solcellerne på taget af Sct. Anna park i Bogense Boligforening. Her sættes der fokus på 58 såkaldte forebyggelsesområder, der vurderes at være i fare for at havne på de allerede velkendte ghettolister. Målet med udspillet er, at andelen af ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere ikke overstiger 30 % i boligområder med over 1.000 beboere.

Nogle af de redskaber, der skal anvendes, er strammere regler for boliganvisning, mulighed for kommunal anvisning til private udlejningsboliger og bedre muligheder for nedrivning af almene familieboliger.

Til sidst bliver det også foreslået at droppe ghettobegrebet i forbindelse med listerne og i stedet anvende begreberne parallelsamfund og omdannelsesområder.

Nu venter så endnu et spændende politisk år med kommunalvalget i november, hvor vi lokalt vil være med til at sætte præg på den boligpolitiske dagsorden.

“Endelig har energi- og miljøindsatsen fået den nødvendige prioritering i byggesager. Det bekymrer mig dog, at der ikke afsættes midler til huslejestøtte, for ikke alle beboere vil ha' råd til at kunne blive boende efter en renovering. Det hænger jo ikke sammen med det almene værdisæt”

Formand for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen

Behovet for billige boliger stiger – tænk i nye løsninger

Over hele landet, og i storbyerne især, er der et voksende behov for gode boliger, der er til at betale. For alle har ret til et trygt hjem uanset deres økonomi. Det er en af grundstenene i den almene tanke og for at imødekomme behovet, bør vi tænke i nye muligheder, siger administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Michael Demsitz.

“Vi oplever i de her år en stigende ulighed i samfundet. Især i storbyerne ser vi flere mennesker, der enten i kortere perioder eller hele livet har en trængt økonomi og derfor et behov for billige boliger. Det skal vi både som samfund og som almen boligsektor kunne tilbyde,” siger Michael Demsitz. Det er netop en af grundene til, at ambitionen ‘Billige boliger, der er til at betale’ er en del af Boligkontoret Danmarks strategiske målsætninger frem mod 2025.

Selvom der allerede findes rigtig mange billige boliger i den almene sektor, så er det ikke nok. Det handler om at få skabt flere, slår Michael Demsitz fast. Boligkontoret Danmark administrerer allerede i dag 7.745 almene lejeboliger med en husleje på 5.000 kroner eller derunder pr. måned, svarende til 27 % af det samlede antal boliger i Boligkontoret Danmarks fællesskab. “Men mange steder er der rift om de billige lejemål, og væksten i fattigdommen betyder, at vi har medborgere, hvor selv 5.000 kroner i husleje slår bunden ud af økonomien,” siger Michael Demsitz.

Traditionelt har tanken været, at skal der skabes flere billige boliger, sker det ved at bygge nyt og dermed småt. Men den logik skal vi væk fra, lyder det.

Foto: Ricky John Molloy Michael Demsitz.

“Hvis man kun bygger nyt, så er faren, at det bliver meget småt og måske kun egnet til en eller to personer, og for mange vil det ikke være en langvarig boligløsning,” siger Michael Demsitz. I stedet skal de små, billige boliger integreres i det øvrige nybyggeri, så der kommer forskellige boligstørrelser og dermed også en forskelligartet beboersammensætning. Og så skal vi samtidigt arbejde for, at man lovgivningsmæssigt kan bruge midler fra Nybyggerifonden til at sænke lejeprisen på de små boliger i nybyggeri.

Netop fordi der findes masser af godt byggeri allerede, skal muligheden for huslejetilskud fra Landsbyggefonden også bruges i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. På den måde kan man omdanne til billige boliger frem for kun at bygge nyt.

“Tilskuddet følger beboeren og ikke lejligheden. Flytter en ny beboer med flere midler ind, sættes huslejen op til normalniveau igen. På den måde sikrer man også en meget mere fleksibel udlejning,” pointerer Michael Demsitz.

Over hele landet findes almene boliger til under 5.000 kroner pr. mdr. Et af de steder er på Hjaltesvej i Bagsværd hos Boligselskabet Sæbjørnshuse.

Debatten om billige boliger, og hvordan vi sikrer flere af dem, er allerede varm. Og Michael Demsitz er klar til at få emnet på dagsordenen op mod kommunalvalget til november 2021.

“Vi ser frem til at gå sammen med BL og påvirke politikerne, så de får øjnene op for de mange håndtag, der er at dreje på i forhold til at skaffe gode, billiger boliger i deres kommuner uden at gå på kompromis med kvaliteten. Boligkontoret Danmark vil især have opmærksomheden rettet mod provinsen og omegnskommunerne, fordi det er her, vi har langt størstedelen af vores boligafdelinger,” siger Michael Demsitz.

Boligkontoret Danmark administrerer 7.745 almene lejeboliger med en månedlig husleje på 5.000 kroner eller derunder (eksklusiv forbrug og forbedringer). Det svarer til 27 % af det samlede antal boliger. Boligerne er jævnt fordelt ud over hele landet.

Nybyggerifonden:

* Oprettet i 1998 med henblik på at give ydelsesstøtte til etablering af almene boliger i fremtiden. * Beboere i almene boligafdelinger opført efter 1999 indbetaler til fonden som en del af huslejen gennem boligafdelingens udamortiserede lån. * I dag står der omkring 490 millioner kroner i fonden, selvom lånene i boligafdelingerne opført efter 1999 først udløber fra år 2030. Det skyldes fænomenet ’negativ ydelsesstøtte’.

Pga. den nuværende lave rente, overstiger den ved lov fastsatte beboerbetaling den faktiske ydelse på boligafdelingernes finansiering. Forskellen indbetales til Nybyggerifonden. * Hidtil har der ikke været udbetalinger fra fonden, der reguleres ved lov af de politiske partier i folketinget.

Michael Demsitz, medlem af rådgivende panel:

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune nedsatte i januar 2020 et rådgivende panel, der skulle være med til at sikre flere billige boliger i kommunen. Sammen med 10 øvrige medlemmer inden for den almene sektor, forskningsmiljøet, rådgivere, bygherrer og ejendomsudviklere har Michael Demsitz deltaget i panelet, der nu har afgivet sin betænkning til Københavns Kommune.

Medlemmerne har budt ind med viden og anbefalinger om gode, billige boliger, bæredygtige byggematerialer, lokalplanlægning, byfornyelse og byudvikling.