Boligsociale indsatser

Behovet for boligsociale indsatser blev ekstra tydeligt under corona

At 2020 i den grad stod i coronaens tegn, oplevede medarbejderne i boligsociale indsatser på tæt hold. Nedlukninger og forsamlingsforbud har både påvirket flere beboeres økonomiske situation og den generelle trivsel blandt naboer. Ovenikøbet skæres indsatserne i de boligsociale helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden fremover med 40 %.

De boligsociale rådgivere, der tager sig af økonomisk rådgivning og bekymringssager, samt de boligsociale medarbejdere, der har deres daglige gang i boligafdelingerne – både dem, der er tilknyttet de boligsociale helhedsplaner, og dem, der er ansat direkte af boligselskaberne til at øge trivslen – har mærket konsekvenserne af samfundets nedlukninger og frygten for smittespredning helt tæt på.

“Jeg har blandt andet oplevet langt flere telefonopkald, fordi beboerne havde brug for nogen at tale med,” fortæller boligsocial medarbejder Simon Svan Thomsen, der arbejder i Boligselskabet Birkebo i Birkerød. Han peger på, at det unægteligt er sværere at hjælpe og yde omsorg for mennesker, når man ikke må mødes med dem. “De boligsociale medarbejdere ude i boligområderne har måttet genopfinde måden, hvorpå de kommer i kontakt med beboerne,” bekræfter Katja Giebel, chef for boligsociale indsatser. Det har flere steder resulteret i oprettelsen af lokale Facebook-grupper, der også har givet mulighed for digitale møder over Messenger og mulighed for at følge med i den lokale stemning. Men det har stadig været nødvendigt at komme på besøg hos nogle af beboerne. Naturligvis afsprittet og iført handsker, mundbind eller visir.

Omsorg er afgørende

Gennem hele perioden har Simon Svan Thomsen og hans kollegaer i Boligselskabet Birkebo forsøgt at yde omsorg for beboerne og at være synlige og til stede i boligafdelingerne for at forebygge nogle af de udfordringer, som de manglende eller begrænsede sociale aktiviteter afstedkommer – især blandt de unge i boligområderne. Men også de ældre beboere har haft hans opmærksomhed, hvor det i sommerens løb er lykkedes at afholde nogle komsammenarrangementer for de ældre beboere. Trods de gode initiativer kan Simon Svan Thomsen godt mærke, at beboernes tålmodighed er ved at være

slidt op. “Jeg oplever flere brokkesager og konflikter blandt beboerne, også via de sociale medier. Det er, som om frustrationerne hænger uden på tøjet, og som om lunten bare er blevet kortere,” fortæller han.

Det billede ses også i antallet af bekymringssager i hele landet, hvor naboer, ejendomsfunktionærer eller andre bliver opmærksomme på, at en beboer mistrives. I 2019 behandlede de boligsociale rådgivere 104 bekymringssager. I 2020 var det tal steget til 190. “En forklaring på stigningen kan være, at flere beboere reagerer psykisk på corona-situationen. De oplever angst over for sygdommen og ensomhed på grund af restriktionerne,” fortæller Katja Giebel. Desuden peger hun på, at beboerne er mere hjemme og dermed i højere grad lægger mærke til og

Bekymringssager

Antallet af bekymringssager er steget

104 190

2019 2020

bliver irriteret over naboernes larm, eksempelvis fra hjemsendte børn. Det har medført flere naboskærmydsler, hvilket potentielt kan vokse sig store.

For at komme beboeres mistrivsel til livs forsøger Simon Svan Thomsen ligesom de andre boligsociale medarbejdere at yde omsorg ved at være mere tilgængelig over for beboerne, ved at afsætte ekstra tid til at tale med dem, lytte, anerkende og rumme deres frustrationer. Hvis der opstår konflikter på de sociale medier, tager han mundtligt kontakt til de involverede parter for at komme konflikten i forkøbet, inden den eskalerer på de sociale medier.

De boligsociale helhedsplaner skæres med over 40 %

Behovet for den boligsociale indsats har alle dage været der, men er blevet ekstra tydeligt under corona-epidemien. Derfor er det også bekymrende, at Landsbyggefondens midler til de boligsociale helhedsplaner blev markant beskåret fra 240 mio. kroner om året til blot 140 mio. kroner årligt med boligaftalen fra maj 2020. “De kommende nedskæringer på støtten til de boligsociale helhedsplaner kommer til at ramme flere almene boligområder hårdt,” frygter Katja Giebel. For når helhedsplanerne beskæres eller ikke fornyes, hvordan vil der så blive holdt liv i aktiviteterne for de udsatte beboere? De berørte boligområder, hvor især sårbare beboere får tilbudt hjælp, netværk og rådgivning, risikerer ikke at kunne tilbyde de samme muligheder, hvilket vil gå ud over beboernes tryghed og trivsel.

Boligminister Kaare Dybvad Bek har begrundet nedskæringerne med, at det er kommunernes opgave at drive det boligsociale arbejde, men ifølge BL har de færreste kommuner tænkt sig at bruge udligningspengene på boligsociale aktiviteter (kilde: Fagbladet Boligen). Det bekymrer Boligkontoret Danmarks formand, Klaus Bentzen, der ser et stort problem i, at udligningspengene ikke er øremærket de boligsociale helhedsplaner: “Jeg frygter, at kommunerne ikke kommer til at prioritere tilstrækkelige midler til de boligsociale helhedsplaner, og det vil stille de svageste beboere dårligere, medmindre vi i de almene boligselskaber påtager os opgaven. Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg er stolt over den boligsociale indsats, vores dygtige medarbejdere leverer, men i virkeligheden er det en kommunal opgave, som jeg mener kommunerne bør betale os for at løse.”

Samarbejde er vejen frem

Katja Giebel peger også på, at den bedste løsning for at styrke trivslen og trygheden i boligområderne er et samarbejde mellem boligselskaberne, de boligsociale medarbejdere og kommunen. En indsats, som Katja er meget bevidst om betydningen af: “Vi er brobyggerne mellem kommunen og beboerne, da vi er derude og ser problemerne, som i mange tilfælde kræver, at kommunen bidrager til løsningen.” Samarbejdet med kommunerne rundtom i landet foregår blandt andet gennem dialogmøder. Katja Giebel deltager enten selv i møderne eller hjælper den lokale forretningsfører med at tage dialogen om den boligsociale indsats i hendes kommune. Og her er målet altid at opnå eller styrke samarbejdet. “Vores arbejdsindsats under-

“Det er, som om frustrationerne hænger uden på tøjet, og som om lunten bare er blevet kortere”

Boligsocial medarbejder Simon Svan Thomsen

“Vi er brobyggerne mellem kommunen og beboerne”

Chef for boligsociale indsatser Katja Giebel

støtter kommunernes indsatser, da vi kan gå i dialog med beboerne på en anden måde, end de selv kan, da vi ikke er en myndighed. Omvendt er der mange eksempler på, at kommunerne også understøtter vores boligsociale aktiviteter med faglige oplæg og vejledning til eksempelvis familieværkstederne i helhedsplanen på Lolland. På den måde opstår der en synergi til glæde for alle beboerne,” pointerer hun. Katja præciserer, at det boligsociale arbejde ikke er en snæver indsats for at hjælpe de udsatte beboere, men at øget tryghed og trivsel i en boligafdeling kommer alle beboere til gavn. Derfor forudser hun, at der vil være endnu flere boligselskaber, der får øjnene op for, hvad en lokalansat boligsocial medarbejder kan. “Det handler ikke kun om at hjælpe de svageste beboere, men i lige så høj grad om at bidrage til øget velbefindende for alle beboere og dermed gøre boligafdelingen mere attraktiv for alle beboere,” fastslår Katja Giebel afslutningsvis.

Katja Giebel, chef for boligsociale indsatser.

Simon Svan Thomsen, boligsocial medarbejder i Boligselskabet Birkebo.

Markant flere forebyggende råd til huslejesager

I 2019 efterspurgte 109 beboere forebyggende økonomisk rådgivning. Det var beboere, der selv kunne se, at de ville få svært ved at betale husleje, og derfor kontaktede de boligsociale rådgivere. I 2020 var dette antal steget til 187 beboere. “Det er naturligvis en konsekvens af hjemsendelsen grundet corona-situationen, men det er værd at bemærke, at det er beboere, der generelt har styr på deres økonomi. Derfor har de heller ikke fået rykkere eller ophævelser, da de selv har taget kontakt til os, og vi i ro og mag har kunnet finde en løsning,” fortæller Katja Giebel. Samlet set er antallet af ophævelser og fogedretsrekvisitioner faldet fra 160 i 2019 til 121 i 2020, og antallet af udsættelser som følge af en huslejerestance er stort set uændret.

Økonomisk rådgivning

Antallet af beboere, der efterspørger økonomisk rådgivning, er steget

109 187

2019 2020