Havkajak #49 2015

HAVKAJAKROERNE #49 | 2015

Vintertid:

Bliv oplyst

HAVKAJAKROERNE

Indhold Test af tørdragter ������������������������������������� 4 Sikken et sommertræf �����������������������������10 Set fra en kajaks synsvinkel ���������������14 Hele min krop spænder op ���������������18 En nybegynders dagbogsnotater fra sit livs første havkajaktræf �����������������20 En hardcore-begynders betroelser �26 "Oh Lord, teach me to roll" �����������������30 Træfpremiere �����������������������������������������34 Gourmetmad tilberedt på bål �����������40 Sculpture from the sea �������������������50 På maj-tur med Lillesand Paddleklubb ���������������������54 Tour de Helgenais �����������������������������62 High lights fra vintertræffet 2015 �66 Danmarksmesterskaber i havkajak � 72 Vintertræf 2016 �������������������������������75 Forårstræf med Havkajakroerne ��� 76 Danser med delfiner �����������������������78 Et rullende kursus �����������������������������80 Vadehavkajak �������������������������������������82 Havkajakroernes Sommertræf 2016 på Ærø �������������������������������������������������84 Lucia-optog i Danmark – i havkajak 86 GEAR på fordækket �������������������������87

10

Kolofon

Havkajak bladgruppe

Bestyrelse og udvalg

Ansvarshavende redaktør: Niels Chr. Hansen Dalgas Avenue 25, 3. · 8000 Århus C Tlf. 2840 6117 niels.chr.hansen@havkajakroerne.dk

Formand: Steen Slot-Nielsen Augustenborggade 23E, 7. tv · 8000 Århus C Tlf. 4240 2009 · formand@havkajakroerne.dk

Redaktør: Lars Hector Moesbakken 31 · 8410 Rønde Tlf. 2465 786 lars.hector@havkajakroerne.dk AD/ Layout: Carsten Bøwig Syvhøjvænge 239 · 2625 Vallensbæk Tlf. 2381 6975 layout@havkajakroerne.dk Annoncer: Mark Lange Månedalen 5, 3300 Frederiksværk Tlf. 4029 4811 annoncer@havkajakroerne.dk Tryk: Hobro Lyntryk Oplag. 3000 eksp.

Bladet Havkajak udsendes 3 gange om året til samtlige medlemmer af foreningen ”Havkajakroerne” og til forhandlere og annoncører.

Der kan ikke abonneres på Havkajak. Medlemskab er personligt og indmeldelse sker via foreningens hjemmeside www. havkajakroerne.dk Meninger, der kommer til udtryk i artikler m.m., er udtryk for skribentens holdning og er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller foreningens holdning.

Gengivelse af artikler, fotos m.v. er ikke tilladt uden redaktionens tilladelse.

Nyt: Bidragydere til bladet accepterer, at materialet helt eller delvist kan blive offentliggjort elektronisk på Havkajakroernes hjemmeside eller på kajak-relevante, sociale medier.

Materiale, der af redaktionen vurderes som kommercielt, optages kun efter aftale.

Havkajak udarbejdes af frivillige medlemmer af foreningen, og der ydes derfor ingen honorar for indsendt materiale.

Deadline for Havkajak #50 er primo februar 2016.

72

78 Forsidefoto: Mark Lange Luciaoptog den 13. december 2014.

Bådebroen Nyhavn, hvor masser af oplyste havkajakker kastede glans over vand og broer.

Her blev der holdt pause og sunget "Luciasangen".

Foreningens adresse: Havkajakroerne Søndergårdsvej 37 3500 Værløse

2

Havkajakroerne

Kasserer: Lars Gjedde Søndergårdsvej 37 · 3500 Værløse Tlf: 4068 4007 · kasserer@havkajakroerne.dk Sekretær: Anette Svendsen Hothers Plads 21, 5. th · 2200 København N Tlf. 2742 8211 medlemsinfo@havkajakroerne.dk Bestyrelsesmedlem: Bent Haugsted Laursen Skoletoften 62, Guldager · 6710 Esbjerg V Tlf. 3172 5091 bent.laursen@havkajakroerne.dk Bestyrelsesmedlem: Lindis Mikkelsen Helligkorsvej 35 A, 1. · 4000 Roskilde Tlf. 4111 6424 lindis.mikkelsen@havkajakroerne.dk Bestyrelsesmedlem: Henrik Sperling Loddet 56 · 7000 Fredericia Tlf. 5161 3325 henrik.sperling@havkajakroerne.dk Bestyrelsesmedlem: Michael Koefoed Myrtevang 21 · 2830 Virum Tlf. 3025 5813 michael.koefoed@havkajakroerne.dk Suppleant: Karl Jeremiassen Blomstervangen 79 · 6800 Varde Tlf. 6167 4935 karl.jeremiassen@havkajakroerne.dk Suppleant: Karen-Marie (Rie) Iversen Toldbodgade 67 A. 1. th. · 1253 København K Tlf. 5121 7443 rie.iversen@havkajakroerne.dk Havkajaksamrådet: Jørgen Møholt Gersdorffsgade 17 · 8300 Odder Tlf. 8654 4715 havkajaksamraadet@havkajakroerne.dk Friluftsrådet: Karen-Marie (Rie) Iversen Toldbodgade 67 A, 1. th. · 1253 København K Tlf. 5121 7443 friluftsraadet@havkajakroerne.dk Havkajakroernes Rød Hvide Bånd: Carsten Ramsdahl Rohde Udbygade 29 · 4780 Stege Tlf. 8161 8684 carsten.ramsdahl.rohde@gmail.com Hjemmeside: www.havkajakroerne.dk Webmaster: Henrik Sperling webmaster@ havkajakroerne.dk Cvr-nr: 32429521

Havkajak #49

2015 - et rekord-år Nu sidder du med årets sidste udgave af ”Havkajak” i hænderne. Du sidder også med det mest omfangsrige blad, Havkajakroerne nogensinde har udsendt… - og med den udgave, hvortil redaktionen har modtaget flest indlæg fra vores medlemmer. 2015 har i det hele taget været et fantastisk år for Havkajakroerne.

Verdens største test af tørdragter Havkajak bringer denne gang verdens (så vidt vi véd) mest omfattende sammenlignende test af tørdragter.

Hvis du står og skal købe ny tørdragt, er det en god idé at starte hér. Ideen til testen opstod blandt et par af vores medlemmer, som manglede overblik over markedet, og udviklede sig efterhånden til det flotte resultat du kan se i bladet. En stor tak fordi I ville dele resultaterne med os andre.

Største træf nogensinde Sommertræffet, som blev afholdt nær Sønderborg, blev det hidtil største træf i foreningens historie.

Godt 250 nye såvel som garvede træfdeltagere fik en fantastisk uge i det sønderjyske. På trods af de mange deltagere og det store arbejde, det er at få så stort et arrangement til at klappe, lykkedes det at bevare den helt specielle træf-stemning, som altid kendetegner Havkajakroernes træf.

En stor tak til træfgruppen, hjælperne og ikke mindst jer, der deltog og var med til at udfylde rammerne.At dette træf var specielt, kan man også se af de mange træfberetninger, som deltagerne har indsendt. Alle bidragyderne får som tak for indsatsen refunderet træfgebyret på kr. 1.000.

at mange ikke turde bevæge sig ind på hjemmesiden.

Virussen er nu fjernet, sikkerheden er blevet yderligere forbedret, og man kan igen tilgå hjemmesiden og Forum.

Farvel og velkommen Dette er det sidste blad med vore to ”gamle” redaktører ved roret: Niels Chr. Hansen som ansvarshavende og Lars Hector som medredaktør. Vi siger tak til de to for et stort arbejde i Havkajakroernes tjeneste. Vi byder velkommen til Havkajaks to nye redaktører Ida Marie Andersen og Anne Marie Pock-Steen. Vi glæder os til samarbejdet og præsenterer de to redaktører i næste nummer.

Luciaoptog i kajak Den mørke tid er over os, julen nærmer sig, og dermed bliver der mulighed for at deltage i Luciaoptog rundt om i landet. Det er en god reklame for vores sport og plejer at være super hyggeligt, og det kan varmt anbefales at deltage eller at være tilskuer.

Med denne flotte udgave af ”Havkajak” ønskes I alle en glædelig jul og et godt nytår samt en god vintersæson på vandet eller i svømmehallen.

Vi er tilbage igen med Havkajakroernes Vintertræf i Odder 10.-13. marts 2016.

De bedste kajakhilsner Steen Slot-Nielsen Formand

Nettet hitter Siden Facebookgruppen ”Havkajakroerne” startede, er medlemstallet i gruppen eksploderet. Med FB-gruppen har vi fået en masse potentielle medlemmer i tale, og nu begynder arbejdet med at få dem ind i Havkajakroerne, så de kan få det fulde udbytte af foreningens arbejde og være med til at bidrage til vores fællesskab.

Desværre har vi også mærket ulempen ved nettet.

Forum har i lang tid været ramt af en virus, som betød,

November 2015

Havkajakroerne

3

HAVKAJAKROERNE

Formanden har ordet …

TEST AF TØRDRAGTER

Enestående test af tørdragter:

Hvilken tørdragt En weekend i maj. Nitten tørdragter linet op på græsset, og tolv barske havkajakroere parat til at tage tøjet på havkat-walk.

Det blev til, hvad vi tror er verdens første, praktiske test af tørdragter på det danske marked.

Af Steen Bondo, Tue Brems Olesen, Kristian Abildgaard og Karsten Paarup (skribentgruppen bag testen)

E

r du til almindelige, kortere dagsture under 10-15 km, og vil du have lidt mere bekvemmelighed og sikkerhed om efteråret og i vinterperioden? Vil du mest bruge den til rul eller til surf? Skal den passe til langtur eller ligefrem ekspeditionsture?

Skal dragten have tunnel for at sikre, at cockpittet forbliver tørt ved længere tids overskylninger eller mange rul?

Skal dragten have hætte for at give muligheder for justering for eksempel på langtur, eller kan du leve uden eller med separat hætte/ hue?

Har du allergi overfor latexmanchetter, eller hader du bare latex, så er der alternative dragter med glideskin/neoprenmanchetter. I testen var manchetter med neopren/glideskin generelt tætte. Det er en behagelighed, som vi måske vil se mere af i fremtiden? Neopren/glideskin holder normalt lige så lang tid som dragten, hvor latex nedbrydes af lys og typisk skal skiftes flere gange i en dragts levetid. Er neopren/glideskin et krav, så kig efter Reed, Peak, GUL, Typhoon, Palm, Ursuit, (nogle kun ved hals). Glideskin kræver i forhold til latex, at brugerens krop passer godt i størrelsen på manchetterne,

for at de er tætte. Latexmanchetter kan i modsætning til glideskin, som regel udvides i størrelse enten ved at klippe af ved nogle modeller eller sætte en vinflasker i arme eller gryde/fad i halsmanchet 1-7 dage.

Fødder kan også være enten i latex eller stof. Uanset hvilken løsning, der vælges, er det vigtigt ikke at gå rundt i dragten uden kajaksko, da der nemt går hul. Bare ét hul og hele ideen med en tørdragt er gået tabt.

Heldigvis kan dragterne som regel repareres, eller fødder udskiftes.

Lynlåsen Der findes flere forskellige lukke-

Testpersonerne har bogstaveligt talt stået på hovedet for at få alle detaljer belyst

4

Havkajakroerne

Havkajak #49

TEST AF TØRDRAGTER

skal jeg vælge?

Du finder den samlede opstilling på http://havkajakroerne.dk/2015/09/24/test-af-tordragter/

systemer. Det mest kendte er skråt foran op over skulderen. Nogle lukkes på ryggen fra skulder til skulder, andre går fra ankel til ankel (Peak).

En enkelt lukker rundt om maven med et beslag, så buks og rojakke kan bruges hver for sig eller sammen (Ursuit).

Ved nogle af lukkesystemerne er det svært at undgå at blive fugtig i inderbeklædningen ved udstigning, hvis dragten er våd efter et rul eller regnvejr.

November 2015

Nogle systemer giver mulighed for at lukke tørdragtens overdel op eller tage overdelen helt af ved pauser. I varmt vejr kan herved opnås en mere passende temperatur, og inderbeklædningen kan tørre, mens man stadig har den på. Nogle dragter har seler, som hjælper med at holde dragten oppe, når overdelen er krænget ned om livet.

Nogle lukkesystemer generer og skarver ved roning, nogle lynlåse er meget stive, eller lukkemekanismen

sidder fast på cockpitkanten ved redninger og kan simpelthen ikke anbefales. Producenternes kreativitet er stor og nogle af løsningerne kan måske forbedres.

Inden køb skal du have bestemt, hvad du forlanger af din kommende dragt. Generelt kan vi sige, at alle dragter i testen er et stort fremskridt frem for en våddragt.

Kvaliteten virker fornuftig i alle dragter på nær en enkelt, som

Havkajakroerne

5

TEST AF TØRDRAGTER

Hvordan virker tørdragten som ”arbejdstøj” i vand og kulde?

må betegnes som en ”specialdragt” beregnet til særlige formål.

Åndbarhed Det var ikke muligt at fornemme de enkelte dragters åndbarhed på den time, som hver testroning varede. Allerede den første formiddag konkluderede testpanelet dette og undlod at besvare spørgsmålene, med mindre der var en hel tydelig fornemmelse.

Herefter forsøgte skribentgruppen ihærdigt med blandt andet ingeniørers hjælp at finde simple metoder til at måle åndbarhed på.

Trods små Georg Gearløs-laboratorieforsøg i værksteder og kældre er det ikke lykkedes at komme med brugbare svar. Er GORE-TEX bare GORE-TEX? Nej, der er forskellige tykkelser og antal lag, så åndbarheden er formentlig ikke ens for forskellige dragter produceret i GORE-TEX, og hvordan er GORETEX sammenlignet med andre ma6

Havkajakroerne

terialer? Testgruppen har ikke haft flere hundredetusinde kroner, som en sådan test formentlig vil koste.

Som tidligere beskrevet i Havkajak nr. 47 må det være rimeligt, at producenter selv oplyser tal for åndbarhed ud fra den europæiske standard norm EN31092, ligesom man er blevet enige om EU-standarder for eksempelvis brændstofforbrug ved biler. Diverse resultater efter forskellige testmetoder er usammenlignelige og vildleder forbrugerne.

Tørdragt er ingen livsforsikring Flere og flere nye kajakroere køber en tørdragt inden første dag på vandet. De får ikke den erfaring, vi ”gamle” kajakroere har med kuldepåvirkning fra havet fra våddragten eller før våddragtens tid, hvor der blev startet med skitøj fra skabet og regntøj udenpå. Vi lærte, at vandet hurtigt kunne dræne al energi ud af kroppen efter bare 2-3 redningsøvelser. Skribentgruppen kan frygte,

at nye kajakroere med tørdragter fra dag ét med kajak ikke får testet hvor lang tid, de kan arbejde i vandet med fuld kontrol over fingrene med mere og glemmer at få passende tøj på indenunder. Vi skal ikke sige nej til nutidens behageligheder, men huske de gamle erfaringer.

Markedet Prisen varierer fra 3.000 kr. til små 11.000 kr. for dragterne i testen.

Nogle dyre dragter opnår lav score i testen, mens nogle billige dragter opnår meget høj score. Markedet er stort indenfor vandsport, og om få år kan du formentligt købe en udmærket tørdragt i det lokale Netto for 1500 kr.

Markedet ændrer sig hastigt. Skribentgruppen fornemmer, at der år for år kommer flere og flere modeller. Ofte er der gode tilbud sidst på tørdragtsæsonen i marts, april, maj.

Butikkerne vil gerne have plads til

Havkajak #49

Den mest almindelige indgang er skråt fra skulder til modsat hofte.

Her er en anden løsning, som skiller i buks og jakke.

Læg mærke til jakkens ”gule synlighed”.

Bedst i test til prisen

de nye modeller og nødigt ligge med store lagre sommeren over.

alle informationer med, inden du træffer dit valg.

Og så til testen: Hvad siger den?

Bedst i test

Det har været spændende og lærerigt at mødes og teste alle dragterne – også at samle resultaterne og finde konklusioner. En del vil sikkert være uenige i nogle af konklusionerne.

Det er helt ok. Testen består jo af en række individuelle svar, og svarene er ikke altid entydige. Vi har gjort det efter bedste evne.

Det er vigtigt at studere testresultater og kommentarer for hver dragt i skemaet på http://havkajakroerne. dk/2015/09/24/test-af-tordragter/.

Det blev for langt og teknisk at bringe skemaet her i bladet. Det er ligeledes vigtigt at læse ”Inden du læser skemaet… om testen,” som står øverst på samme link.

Skribentgruppen vil ikke anbefale, du bare går ud og køber ”bedst til prisen” eller ”bedst i test”. Få lige

Testens dyreste tørdragt kommer også ud som den bedste. Kokatat Expedition er en klar vinder, fordi alt ved dragten er gennemført og i orden. Det gælder alt fra stofvalg, lynlås, hætte, tunnel, lommer – alle detaljer virker og er funktionelle.

GORE-TEX-stoffet er tyndt og meget behageligt. Nogle af de andre dragter med eller uden GORE-TEX er tykkere og mere stive at bøje og strække for eksempel i armene, og det gør vi jo en del i kajakken.

Samtidig ved vi fra mange, der har brugt denne dragt, at holdbarheden er rimelig. Tisseløsningen er god og fås i både dame- og herremodel.

Synligheden er god.

Mange dragter er i mørke farver.

Hvordan kan producenterne finde på ikke at bruge klart synlige eller i hvert fald tilbyde en synlig farve,

November 2015

Testen finder Musto MPX GORE-TEX bedst til prisen skarpt efterfulgt af GUL Scapa, så de deler pladsen.

Stoffet i de to dragter er forskelligt.

Vi har ikke mulighed for at bedømme, om der er forskel i åndbarhed. Begge dragter er uden tunnel, men Scapa (GUL) har hætte. Den Scapa, vi testede, var mørk lilla, men kan købes blandt andet i rød, som er meget mere synlig.

GUL Scapa kan fås i både en dameog en herremodel, mens Musto kun kan fås i en herremodel. Ved Musto skal kvinderne have overdelen af og ned om knæhaserne ved toiletbesøg.

Pigerne siger, at en tørdragt bør have dropseat eller en lignende tisseløsning, har det mandlige skribentpanel hørt ude i byen.

Musto MPX GORE-TEX har i meget lang tid været på tilbud til 3.999 kr. og sælges tilsyneladende kun fra Aarhus Sea shop. GUL Scapa, der sælges fra mange forhandlere, blev på testtidspunktet solgt til 4.000 kr.

(M) og 5000 kr. (K).

Billigst i test Der er andre interessante dragter for eksempel testens billigste: Typhoon Hypercurve findes til kun 2.999 kr., skarpt forfulgt af GUL Shadow. Typhoon opnår meget gode bedømHavkajakroerne

7

TEST AF TØRDRAGTER

Tørdragten skal være tæt og komfortabel

hvis der er flere farver at vælge imellem? En enkelt havde lidt svær ved at få lukket lynlåsen helt, men det var to godt brugte dragter, der blev testet. Lynlåsen i Kokatat kan være lidt sej i yderstillingen over skulderen, hvis ikke lynlåsen er godt smurt. Dragten sælges ved mange forhandlere.

Prisen på Kokatat Expedition trak ned for mange testpersoner.

11.000 kr. er mange penge. Mere end mange af testpanelet ville ofre på en tørdragt.

TEST AF TØRDRAGTER

Testens vinder Kokatat Expedition er også den dyreste

Musto MPX GORE-TEX rangerer som bedst til prisen

GUL Scapa ligger som bedst til prisen et mulehår efter Musto

melser til prisen. Her kan Shadow slet ikke følge med. Typhoon er en minimalistisk dragt med glideskinmanchetter ved hals og håndled.

Den har latex-fødder. Minimalistisk betyder ingen tisseløsning, ingen hætte eller tunnel, ingen lommer.

Det har så den fordel, at der er få steder på dragten, der er dobbelt lag udover forstærkninger på knæ og bagdel. Mange af de andre dragter med mange lommer, tunnel med mere har mange lag og kan føles ”tykke” og medfører sikkert en betydelig dårligere åndbarhed.

Palm Aleutian er en meget gennemført dragt med tunnel og hætte med mange udstyrsmuligheder.

Sandiline Freerider med tunnel uden hætte opnår også gode bedømmelser.

En lidt anderledes dragt uden latex i ærmer og hals er Reed Chillcheater Aquatherm, som flere finder interessant. Sjovt nok, at producenten bevidst skriver, de ikke kan garantere for tæthed ved længere tids ophold i vand. Den er da vist lige så tæt som så mange andre dragter.

Nookie Charger med tunnel er også en mulighed i testens midterfelt.

Beluga er en udmærket ny forholdsvis billig dragt. Synligheden er i top.

Ursuit Multi Purpose Suit er en spændende, meget let, ny dragt til ferieturen eller måske til at have med i kajakken, hvis vejret ikke arter sig som planlagt. Fylder som 2 kg sukker og vejer under det halve. Lidt dyr set i sammenhæng med holdbarheden? Testens mest behagelige dragt at ro med. Den er lidt som en ”malerdragt”, hvor malerdragt skal opfattes positivt.

Hvad med alle de andre dragter i testen?

Der er mange andre spændende dragter i testen.

8

Havkajakroerne

Vi vil gerne sige tak til de mange forhandlere, der omkostningsfrit har stillet en tørdragt til rådighed og til testroerne, som beredvilligt brugte en hel weekend på at teste.

Held og lykke med at finde den tørdragt, der passer netop til dig. n Havkajak #49

Besøg Kano & Kajak Butikken Alt salg samles her

Gladsaxe Vi samler alt vores salg i Gladsaxe og alle vores vandaktiviteter i Skovshoved. Det betyder, at afdelingen i Skovshoved kun er åben efter aftale til prøveture og kurser, mens afdelingen i Gladsaxe har fast åbent mandag - lørdag. Vi har 900 kvm udstilling i Gladsaxe spækket med både og udstyr, og vi har INDENDØRS TESTBASSIN så du kan teste kajakkernes stabilitet på vand.

Har du brug for en prøvetur på Øresund, så har vi fast prøvetur 2 gange om ugen fra Skovshoved og ellers efter aftale.

Har du problemer med din kajak?

Besøg vores nye værksted i Gladsaxe, hvor vi kan servicere og reparere alle kajakker. Vi laver både stort og småt til rimelige priser. Gode råd er gratis!

Book en prøvetur her

Vi elsker selv at ro kajak, og tester selv vores udstyr på vandet, så vi ved, hvad vi taler om.

Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2860 Søborg Telefon: 4441 0048 / 3990 8989 E-mail: kano@kajak.dk Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10-17.30 Lørdag kl. 10-16 (fra 4/7)

Kano & Kajak Butikken Skovshoved Havn 10A 2920 Charlottenlund Åbningstider: Kun prøveture og undervisning og kun efter aftale.

Book en prøvetur på kajak.dk

SOMMERTRÆF 2015

Kære venner...

Skal vi så lige få lettet r....

10

Havkajakroerne

HavkajakInfo #49

SOMMERTRÆF 2015

Sikken et sommertræf

I historiske omgivelser med udsigt til fortid, nutid og dansk “guldalder-natur” fandt 250 medlemmer af Havkajakroerne sammen (ny rekord) i Gammelmark Camping på Broager Land.

Lige ned til Vemmingbund og Sønderborg Bugt lå den brogede lejr og bød på blåt vand, strand og grønne marker med udsigt over til Dybbøl Banke og Sønderborg Slot.

Og så blev der rullet med Cheri & Turner, skabt farlige scenarier med Simon Osborne, dyrket yoga, udstukket kurser i navigation, øvet kajakdressur, lappet glasfiberskrog, bundet knob, samlet strandurter, tilberedt gourmetmad over bål, dækket sønderjysk kagebord, ristet blæretang, snakket jagt og fiskeri og taget på niveau-ture i det sønderjyske, så TV Syd måtte sende et reportagehold, der kunne afkræfte rygterne om en invasion fra søsiden.

Møjn og god fornøjelse med billeder og artikler på de næste sider.

Der stod 4 mænd på en tøm mer... havkaja k!

Rygmærker i kajakklubberne?

e en dag TVSyd dækked rnes træf på Havkaja kroe

November 2015

Havkajakroerne

11

SOMMERTRÆF 2015

r og hold og revet pĂĽ liste Der bliver sk eret r... sa mt navig pla nlagt rute

12

Havkajakroerne

HavkajakInfo #49

November 2015

Havkajakroerne

13

SOMMERTRÆF 2015

Set fra en kajaks synsvinkel Kan en kajak tale? Det er nok noget, de færreste vil mene, men man skal aldrig sige aldrig. Her er beretningen fra en kajak, som kan, og heldigvis fik Dorte Olbæk Hansen fra Troense Kajakklub noteret det meste af, hvad den kunne fortælle

Af Dorte Olbæk Hansen, tekst og fotos

Her ligger lillesøster Nuka og gasser sig på forstranden i solnedgangen med 250 andre skønne fartøjer (Foto: Niels Chr. Hansen)

F

ørst må jeg hellere præsentere mig selv. Jeg hedder Play (H6) og er en lidt ældre rød og sort Arrow havkajak, der til hverdag bor trygt og godt på nederste hylde i Pilehuset, Troense Kajakklub. Jeg bor sammen med andre havkajakker, nogle kapkajakker og turkajakker, og så er der selvfølgelig børnekajakkerne også. Jeg færdes til hverdag hjemmevant på Svendborg Sund,

14

Havkajakroerne

men har også besøgt andre spændende farvande før.

Søndag den 19. juli blev jeg pludselig hevet ud af mine trygge rammer og løftet op på taget af e n b i l !

Hende, der bar på mig, havde jeg ikke roet ret meget med tidligere, faktisk kun i omegnen af 8 km, og jeg vidste, at hendes erfaring med havkajakker som mig var begrænset.

Hun havde vel kun omkring 100 km

i havkajak, så jeg blev lidt bekymret. For resten hedder hun Dorte, hende, der hev mig ud.

Jeg kunne se, at nogle af mine venner fra Pilehuset og Hejrehuset led samme skæbne med at blive læsset på biler, mens vi lyttede til de efterhånden mere spændende samtaler, der blev ført af dem, der læssede os. Sommertræf, telte, Troense-camp og nyt vand var noHavkajakInfo #49

SOMMERTRÆF 2015

Mandag eftermiddag sprang vi o - løb over . R et beset er hende Dorte ikke så vild med koldt vand

get af det, der blev talt om. Mine forventninger var derfor trods alt store, da vi kørte af sted, men de blev slukket ret hurtigt, da jeg sammen med bilen endte i en carport – ikke fedt for en havkajak. Hvad blev der af sommertræffet?

Paradis for en havkajak Tidligt næste morgen gik det anderledes lystigt af sted, til vi pludselig holdt ved en færge? Jeg kunne se November 2015

masser af vand, men det lod ikke til, at det var noget, jeg skulle lege i? Hvad sker der lige for hende Dorte, tænkte jeg, men heldigvis fik jeg følgeskab på færgen, da min ven ”Seahunter” og min lillesøster ”Nuka” dukkede op. Efter færgen gik det på forskellige veje videre, til vi pludselig holdt sammen med masser af andre kajakker tæt på vandet.

Da jeg blev læsset af bilen og bragt ned på stranden, forstod jeg pludselig ordet sommertræf – for det her var tæt på paradis for en havkajak. Inden jeg fik set mig om, var vi tæt på 250 i alt – fantastisk og med mig havde jeg syv af mine venner fra Troense til at dele oplevelsen med – endnu mere fantastisk.

Mandag eftermiddag sprang vi o-løb over. Ret beset er hende Dorte ikke så vild med koldt vand, så det Havkajakroerne

15

SOMMERTRÆF 2015

Nydam Tveir, umådelig smuk kopi af Nydambåden, som man bliver helt forelsket i, når man selv bare er en lille Arrow Play-type overfor sådan et krigsskib med plads til 45 granvoksne vikinger

der med at vende rundt og alt muligt … niks og nej tak. Så vi endte med at snuppe en lille ”tilpasningstur”: Seahunter, Nuka og vores fælles ven Greenlander, som også er fra Troense. En tur ind i bunden af Vemmingbund for at sondere farvandet.

Jeps, der var et ishus, så farvandet blev godkendt.

Vinden kærligt om mine sider Tirsdag viste det sig, at vi var meldt til en tur, der gik mod Kragesand. De første kilometer foregik i relativt roligt vand og i et fornuftigt tempo.

Himlen var høj, solen var med, Dorte havde tid til at nyde turen, uden at der skulle ases for meget, og jeg opførte mig på pæneste vis. Fint forbi Kobbelskov gik det, men samtidig begyndte vi at mærke de anderledes bølger, de har på Sønderborg Bugt, når det blæser en smule – det er så bare ikke som i Svendborg Sund.

Længere sydpå fik vi for alvor lov til at ”strække ben”, da der var ret fornuftige bølger at ro i. Ih hvor var det fedt at få lov til at mærke vinden, der suste omkring mig, samtidig med at bølgerne slog kærligt omkring mine sider. Jeg var så glad, da nogle af bølgerne sneg sig over fordækket og smed vand i hovedet på Dorte, 16

Havkajakroerne

og jeg kunne mærke, at hun fik lov til at knokle for at komme frem.

Det var ikke alle i gruppen, der var lige begejstrede for det noget friske vejr, så efter lidt tid vendte vi om, og jeg kvitterede straks med at surfe det bedste, jeg har lært. Efter at have surfet på de fede bølger, var det ind at spise madpakke og puste lidt ud, inden turen gik retur til lejrpladsen, og jeg kunne tale med de andre kajakker om dagens udfordringer.

Jeg kvitterede lystigt med at ”banke pæle”, som om jeg var et stort skib, og smide masser af vand i hovedet på Dorte på vej tilbage

Dagen blev lukket stille og roligt ned, da Dorte kort før midnat kom ned på pladsen og sagde stille tak for turen, mens vi sammen betragtede det smukke lys på nattehimlen ind over Vemmingbund.

Jeg bankede pæle Onsdag bød på en tur via Vemmingbund til Sønderborg. At ro langs de smukke klinter nedenfor Dybbøl var en fantastisk oplevelse, især da vinden var i ryggen på udturen.

Det gik gevaldigt at komme til Sønderborg, også selvom der var meget trafik i mundingen af Als Sund, da vi skulle krydse over. Endnu en fed udfordring.

Maden blev nydt på stranden og se, om ikke der var kørt et ishus frem, så vi kunne nyde en lækker gammeldaws, inden turen gik tilbage.

Turen retur var måske en smule udfordrende, og jeg kvitterede lystigt med at ”banke pæle”, som om jeg var et stort skib, og smide masser af vand i hovedet på Dorte på vej tilbage. At dømme ud fra hendes smil og latter, var hun på ingen måde utilfreds, og vi nød begge turen og de udfordringer, den bød på.

Onsdag aften fik hun fællesspisning, så derfor blev der nok ikke tid til at komme og sige god nat til mig. At dømme fra snakken, der nåede kajakkerne fra fællesteltet, blev der også udvekslet masser af historier blandt roerne om rul, krisehåndtering, sol og vind, fede ture og lækkert vildsvin.

Nydam Tveir, de gamle ku’ også noget Torsdag blev jeg igen læsset – denne gang på en trailer sammen med 5 andre kajakker. To af dem kendte jeg hjemmefra, men vi fik heldigvis også selskab af nogle, vi ikke havde talt med tidligere. Køreturen endte i Sønderborg, hvor vi blev lagt i vandet igen. Der fik vi en pragtfuld tur på Als Sund med start i Sønderborg Kajakklub og nordover. Personligt vil jeg længe huske på det storslåede syn, der mødte mig, da jeg rundede den lille pynt i Soltrup Storskov, og jeg så vikingeskibet Nydam Tveir HavkajakInfo #49

SOMMERTRÆF 2015

Her ligger jeg på vej hjem og venter på færgen. Solen skinner lige igennem mit ”mandehul”, men jeg er træt, lykkelig og ligeglad og glæder mig til at komme hjem under vandslangen

første gang. Umådelig smuk, som hun lå der og vuggede blidt i solen.

Dorte blev vist også helt forelsket og måtte op og kigge nærmere på det smukke skib og det flotte håndværk. Det blev til en guidet rundtur på Nydam Tveir med fortælling om skibet og nausten (bådehuset), fulgt af en hurtig nødhaps, inden det igen gik sydover.

Torsdag var Dorte meldt til en workshop, hvor jeg ikke kunne være med, men jeg skal da hilse og sige, at det var mig, der næste dag kunne mærke effekten af det store kagebord. Pyh, jeg tror der var tæt på et ekstra kilo i vægt, da vi næste dag stævnede ud.

hjem. Godt at Dorte havde lukket mit dækken, for ellers havde vi nok bordfyldt, men sjovt var det.

Tilbage på pladsen blev der roet ring-roning, og det kunne vi så betragte, mens vi lagde op for denne gang.

Fredag kunne vi godt mærke, at opholdet lakkede mod enden. Min ven Seahunter blev fjernet fra pladsen, og det var ikke den eneste, da flere af mine nye venner også måtte hjem. Fredagens tur blev også min sidste tur i det pragtfulde farvand, da vejret derfra viste sig fra sin mere blæsende side, og det nok var lige i overkanten af Dortes formåen i en havkajak.

Selskabet tynder ud

Tak for en fed uge

Fredag bød på en stille start på vejret. Formiddagen fik jeg i ro, så jeg kunne ligge på stranden og betragte alle dem, der rullede. Senere tog jeg sammen med min lillesøster Nuka, på en lille privat hyggetur til Spar Es Camping for at se, om der også var et ishus der. Endnu engang var vi heldige, for det var der. På turen hjem rundede vi lige Brandsnæs, men så fik vi også at mærke, at det var blæst op, og vi fik øvet bølger både agtenfra og fra siden på vejen

Lørdag var det igen latter, masser af snak og senere rigtig god musik, der nåede ud til de kajakker, der endnu lå på pladsen. Os, der holdt stand, oplevede til gengæld at få smidt masser af ferskvand ned fra oven, og jeg hørte ligefrem om, at teltene på det nærmeste var ved at gå os kajakker i bedene med at forsøge på at sejle væk. Vand på dansegulvet ødelægger ikke en god fest for kajakroere, så det blev sent, inden roen sænkede sig over pladsen.

November 2015

Sommertræf 2016 – jeg er frisk! J eg håber bare, at hende Dorte ikke når at købe sin egen Play Søndag morgen blev jeg endnu engang læsset på taget af Poloen, og turen gik via færgen retur til Troense. Hjemme i Troense blev jeg kærligt vasket og nusset lidt, og det trængte jeg helt ærligt noget til efter en uges brug, inden jeg blev lagt på plads med et ”tak for en fed uge” Her ligger jeg så nu. Sammen med de andre kan vi berette om fede ture på Sønderborg Bugt, Als Sund og Flensborg Fjord. Jeg har roet i alt 65 km på stille vand og i vilde bølger, i modvind, sidevind og medvind og haft de fedeste udfordringer. Tak til træfgruppen og alle, jeg mødte på min vej, det var en kanon god uge.

Sommertræf 2016 – jeg er frisk!

Jeg håber bare, at hende Dorte ikke når at købe sin egen Play, ellers håber jeg på, at der er en anden, der tager mig med. Vi ses.

Kajakhilsner fra Play H6/Troense Kajakklub.

PS.: Artiklens forfatter får træfgebyret refunderet for sin beretning. n Havkajakroerne

17

SOMMERTRÆF 2015

Hele min krop spænder op Margit Hansen har prøvet at være fanget i sit sprayskirt under vandet. Men episoden kan vendes til det bedre med øvelse, instruktion og nye erfaringer Af Niels Chr. Hansen

”J

eg har haft en oplevelse i foråret, hvor jeg kæntrede i kajakken i bølger, og jeg kunne ikke komme fri af skørtet. Jeg prøvede to gange: Hive kunne jeg ikke, og sparke mig fri kunne jeg heller ikke. Jeg kunne komme op og få noget luft og så ned igen. Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg kom fri, men ud kom jeg, selvom jeg ikke ved, hvordan det gik til.”

Vi sidder i fællesteltet ved sommertræffet, og Margit Hansen fortæller om sin traumatiske oplevelse hængende fastholdt under vandet. ”Jeg kan mærke, at efter oplevelsen kom reaktionen. Hele min krop spænder op, og jeg bliver nervøs, når jeg møder den type bølger igen. Jeg har en kommunikation mellem min krop og min hjerne: ”Tag den med ro. Du gør, hvad du kan …” Men lige pludselig kan jeg ikke styre det. Ikke helt panik, men …”

Margit har en EPP2 fra sidste års roskole i Holbæk, og hun har roet over 300 km siden da. Hun er med egne ord grebet af kajakroningen og har købt sin egen kajak, så da invitationen til Havkajakroernes 18

Havkajakroerne

Margit Hansen med sin nyerhvervede kajak

HavkajakInfo #49

sommertræf kom, var hun ikke i tvivl. Suverænt godt tilbud, kalder hun det. ”Se noget fremmed vand stadig under beskyttede former med turledere og dygtige instruktører og så endda med hyggeligt selskab på teltpladsen oven i købet med 8-12 mennesker fra klubben derhjemme.”

Vi efterlader ingen Med glade forventninger melder Margit sig om onsdagen til niveau 1-turen, som skal foregå i sikkert farvand langs kysten.

Vinden er svag, og der skal ros i et roligt tempo uden at høvle kilometer af. ”Alle kan følge med, og vi kan hyg ge os og måske møde e t pa r nye mennesker.

I rundkredsen, da v i præsenterede os for hinanden, var vi flere fra Holbæk, og det skulle blive rigtig hyggeligt med besøg i et ishus – og så skulle vi prøve at krydse indsejlingen til Als Sund. Og jeg var ikke bleg for at fortælle, at jeg er vandskræk og har haft en forfærdelig oplevelse med at hænge fast i mit sprayskirt.”

November 2015

Efter en omhyggelig briefing på stranden stævner gruppen ud med to erfarne turledere, Britta Gribsholt og Pauline Kerrn-Jespersen.

Alt går, som Margit har håbet og forventet, men da de igen stævner ud efter den første pause, synes Margit, at vind og bølger har rejst sig og kommer fra ”en dum vinkel”.

Til sin lettelse ser hun en anden gruppe roere inde ved Dybbøl Banke, og hun tænker, at hun da bare kan slå følge med dem og returnere til lejren, for så undgår hun ”alt det her grimme vand”. ”Men turleder Britta synes, at vi lige skal gå rundt om den næste pynt,” fortæller Margit. ”Hun taler beroligende og siger, vi skal ro, og at vi ikke efterlader nogen. Vi ror rundt om pynten, og vi snakker en hel masse, og hun roser mig for det, jeg gør.”

Overskred skrækgrænsen ”Kvinde er man vel,” smiler Margit med selvironi, ”og jeg kan godt lide ros. Britta og jeg talte meget sammen, og det gav måske min krop noget andet at tænke på.”

Britta giver Margit råd om rotag og benarbejde ved fremadroningen, alt imens refleksbølger og ”skidt og

møg” passeres. Og måske lægger de også noget distance til den grimme oplevelse fra foråret, som det tager så lang tid at blive kvit. ”Jeg fik god støtte og ro, og jeg fik lidt overskud til også at nyde turen.

Jeg overskred den der skrækgrænse.

Og jeg var så glad for, at hun ligesom kunne fokusere på mig samtidig med, at hun var sidste roer i bagtroppen og skulle holde øje med hele gruppen bagfra. Det var så suverænt.”

Sikkerhed Efter en pause på stranden bliver gruppen instrueret i, hvordan man går åbent vand og sejlrenden ind og ud til Kong Christian den X’s Bro og Sønderborg Havn, som kan være temmelig befærdet. ”Det gik rigtig fint, og igen var den ekstra fokus fra Britta til mig en stor støtte,” synes Margit.

Turen tilbage husker hun ikke så nøje: ”Da vi først var kommet over, og jeg havde fået følingen igen, ved at vi krydsede med masser af instruktion, så syntes jeg faktisk, at jeg var ret ok. Britta og jeg var makkere nede bagved, men jeg havde ikke det behov for opmærksomhed mere. Jeg havde fået sikkerhed og vished om, at jeg kunne.” n Niveau 1-turen gennemgås nøje inden afgang. De to turledere ses knælende til højre, forrest Pauline Kerrn-Jespersen og i skjul bagved med bredskygget hat Britta Gribsholt

Havkajakroerne

19

SOMMERTRÆF 2015

Men lige pludselig kan jeg ikke styre det. Ikke helt panik, men …

SOMMERTRÆF 2015

s r e d n y g e En nyb r e t o n s g o b g da e t s r ø f s v i l fra sit f æ r t k a j a k hav Jeg havde kun roet én eneste tur på et par hyggelige timer, da jeg tilmeldte mig sommertræffet – og lagde ud i fin stil med at kalde det en kano-ferie. Det var hele to fejl i ét og samme ord. Herfra kunne det kun gå fremad Af Vibeke Lund, Foto: Mark Lange

D

et er en sikker vej til succes at starte ud på så lavt et udviklingstrin som overhovedet muligt. Det må man i sandhed sige, jeg gjorde, da jeg tilmeldte mig Havkajakroernes sommertræf 2015.

Og det blev en personlig vinderoplevelse, jeg aldrig glemmer.

10 minutter efter at være ankommet til Gammelmark Camping fik jeg spørgsmålet første gang: ”Og hvor længe har du så roet kajak?” Her gik det op for mig, at jeg kunne score mange billige points på den konto ved bare at sige det, som det var.

Som ugen gik, blev jeg rigtig god til at inkassere reaktionen ”Gud, hvor er du sej”.

Mit korteste svar var: ”Aldrig før”.

Men historien er længere end som så. For i virkeligheden har jeg flere år bag mig som det, man i kajak-kredse kalder ”baglæns-roer” på Bagsværd 20

Havkajakroerne

sø. Det stoppede desværre på grund af en løbeskade for år tilbage. Siden har jeg gået og skulet misundeligt til både motionsløbere og roere i min bys smukke baghave og spekuleret på, om det der kajakroning måske var noget for mig?

Billeder på lystavlen Vintertræning i Bagsværd Roklub består blandt andet i ergometer-træning. Det forklarer måske, hvordan en naturelskende tidligere roer og motionsløber kan ende med at blive tændt på indendørs cykeltræning?

Min psykolog har rådet mig til ikke at tænke mere over det, og jeg kan næsten høre ham sige: ”Glæd dig nu bare over, at du trods alt var i ok fysisk form, da du masede din mås ned i den kajak”.

Men – jeg hører andre stemmer end psykologens i mit hoved. For

Mine camping-nerver blev lidt tyndslidte, da min teltdug viste sig at være ligeså mør som en velhængt oksemørbrad eksempel min gode vens. Mark Lange har i årevis sunget mange skønne sange om livet som havkajakroer. I betragtning af, hvor tit han har fortalt mig om sine øjeblikke til lands, til vands og i luften på sommerens kajakture, som han lever på hele vinteren, er det egentlig lidt unHavkajakInfo #49

SOMMERTRÆF 2015

Måske gik menneskeheden fra hav til land på en smartere måde, men Darwin kan vi jo ikke spørge mere derligt, at jeg ikke har taget ham på ordet før nu?

Pludselig en junidag på telefonen susede billederne ind på min lystavle, mens han malende fortalte mig om udsigten til det kommende havkajak-sommertræf i Sønderjylland. ”Aj, tror du ikke, det er noget for mig, Mark?” ”Hvad? Tager du pis på mig?” ”Nej, jeg har faktisk længe drømt om at prøve at ro kano.”

November 2015

”Det hedder kajak, Vibeke.” ”Potato potato – kan vi ikke prøve at ro en lille tur på Roskilde Fjord?” ”Meget gerne, hvad med på lørdag?

Vejret bliver vist helt fantastisk?” ”Deal, du gamle – hvad skal jeg tage med?” ”Skiftetøj. Jeg har alt andet til to personer – inkl. middag med havudsigt hos mig.”

Den lørdag roede vi 5-6 km på havblik fjordvand og i højt solskin – og det gik fantastisk … lige indtil

jeg skulle lære at komme op af den skide kajak. På den måde fik jeg oplevet vigtigheden af at have en tørpose med skiftetøj med om bord.

Kajakroning er ét – campinglivet noget ganske andet Det småregnede, da Mark og jeg ankom til Gammelmark Campingplads søndag aften. Ud af hans kæmpestore jeep kom to små telte, hvoraf mit nye hjem i den kommende uge hurtigt fik kælenavnet ”gaffaHavkajakroerne

21

SOMMERTRÆF 2015

For en diætist som mig har jeg valgt grøntsager som fremdriftsmiddel – bare ikke på sommertræffet

kravlede på alle fire ud af teltet … med en frisure som en skovtrold.

Krøller eller ej – 300 meters tissetur til nærmeste toilet giver automatisk lidt liv tilbage i kroppen, og ruten mellem teltene var også lang nok til at glemme alle tanker om forfængelighed. Generhvervet fuld førlighed gav mig troen på fremtiden tilbage – hver eneste morgen den følgende uge. Uden dejlig morgenkaffe ved jeg dog ikke, hvordan det var gået, og der skal i den forbindelse lyde en kæmpe tak til min morgenfriske ven, der insisterede på, at vi skulle have stempelkaffe hver morgen – intet mindre kunne gøre det.

Partnerbytte & feberredninger

teltet”. Jeg vil på ingen måde lyde utilfreds, for alt udstyr til hele ugens forbrug blev serveret for mig på et sølvfad. Dog skal jeg være ærlig og sige, at mine camping-nerver blev lidt tyndslidte, da min teltdug viste sig at være ligeså mør som en velhængt oksemørbrad. Man trykkede bare med fingeren, og vupti var der hul.

På den anden side af brandvejen boede pigerne i Holbæk-lejren allerede. De sad uden for deres store, flotte villatelt med indlagt havestue & udekøkken og nød optrinet.

22

Havkajakroerne

Det var dem, der døbte og dømte mit ydmyge topersoners på dets ydre – og på mængden af sølvfarvet klisterbånd, der skulle til for at gøre det vandtæt. Det blev starten på et godt naboskab. Al negativ opmærksomhed omkring mit telt forstummede dog, da Maria Keller (fra Holbæk) ankom næste dag med en museumsgenstand af et falmet grønspættetelt, fra da mor var dreng.

Det blev mandag – uden problemer. Og dog Solen havde taget magten, da jeg

Pludselig gik alvoren op for mig.

Man må ikke ro på kajaktræf uden at have øvet sig i at redde sig selv og sin makker op i kajakken igen!

Mark stak mig en våddragt (eller hedder det tørdragt, eller er det den, der ligner en kedeldragt?) med korte ærmer og ben og bad mig gøre mig klar til et lille kursus på vandet.

Prøv for himlens skyld ikke at forestille dig billederne af mig i nærkamp med dette besynderlige kostume bag nedrullede lynlåse i mit lille gaffa-telt. Men grin du bare, ligesom Mark gjorde det, da jeg trådte ud i fuld offentlighed med våddragten omvendt på … og røv i begge ender.

Til hverdag praler jeg hellere end gerne med, at jeg er lynhurtig til at træffe beslutninger. På vandet – sidHavkajakInfo #49

Ser jeg tyk ud i denne her model? Eller sidder den bare forkert?

i begge ender

dende i en kajak – blev jeg ved og ved og ved og ved og ved med at udsætte øjeblikket, hvor jeg skulle vælte mig ud i havet med hovedet under vand og komme fri af båden.

Aldrig har så meget pædagogisk overskud og tålmodighed været mobiliseret for at lære en så tøvende og tung i røven nybegynder at kravle på maven fra havet op på først en og så videre til den næste kajak for herefter at kæmpe sig med alle muskelfibre i kroppen tilbage til hullet, hvor hun kom fra.

Nu ka-jeg-jakke … eller rettere, nu må jeg ro Mine kajak-ro-evner var som nævnt ikke-eksisterende. Eller hedder det padle? (Den diskussion vil jeg nødig være skyld i blusser op igen, men Michael Loft har måske en pointe her). Det betød, at al kontakt med havet for mig automatisk føltes som fremgang i overhalingsbanen. Jeg kunne med andre ord ikke undgå at udvikle mig eksplosivt – startende med at komme ned i kajakken uden at vælte. Deraf udtrykket ”træf”. Det gælder om at ramme (læs: træffe) det rigtige hul i den rigtige kajak med den rigtige røv, inden du ryger i vandet.

Apropos tørpose med skiftetøj Min første rotur var intet mindre end en supergod oplevelse. Jeg fik så meget dejlig opmærksomhed på vandet, at det var den rene nedtur at gå i land. Vi roede skarpt til højre November 2015

op ad kysten meget meget tæt på land – så tæt, at jeg pludselig sad og roede i luften på toppen af en stor sten. Men turleder Lotte von Bülow var hos mig – og slap mig ikke af syne hele vejen ud og hjem.

Vejret var perfekt til en is. Vi roede i land ved Broager Strand Camping – eller Spar Es camping, som den vist også hed. Her har Dronning Ingrid sammen med sine tre små prinsessedøtre efter sigende i mange år badet i havet, når de om sommeren boede på Gråsten slot.

Kong Frederik derimod var mere

fan af stranden ved Gammelmark Camping, fortalte camping-fatter på træffets første informationsmøde.

Jeg tænker, det har noget at gøre med campingpladsens ugentlige tilbud om ”Irsk musikaften med fadøl og ringridderpølser på grill”?

Fra succes på første etape af første rotur fik jeg dog snart nedjusteret min hurtigt voksende selvtillid, da jeg ved Broager strand røg tungt og is-sulten pladask i vandet på vej op af kajakken. Jeg husker det som om, Lotte skubbede til mig … men lad det nu ligge. Der var nemlig Havkajakroerne

23

SOMMERTRÆF 2015

Men grin du bare, ligesom Mark gjorde det, da jeg trådte ud i fuld offentlighed med våddragten omvendt på … og røv

SOMMERTRÆF 2015

Livet på havkajaktræf bliver så praktisk orienteret, at begreber som vitaminer og mineraler ryger helt i bag grunden ingen ko på isen (fik du den?), for jeg havde tørt tøj med i en tørpose i kajakken. Ind på handicaptoilettet med mig. Af med tøjet i en stor bunke på gulvet og frem med det tørre fra posen. For at undgå at lægge skiftetøjet på gulvet, lagde jeg det op i håndvasken, der så både ren og tør ud … hvorefter blandingsbatteriet automatisk åbnede for sluserne.

Store is med chokoladeovertræk læger alle sår. Og solen skinnede fra en strygefri himmel.

16 km på tur nr. 2 Ham Claus Sørensen fra Grenå blev min nye rollemodel på træffet. Kæft, han ka’, hvis han ska’! Han er på alder med mig, og alligevel endte han med at vinde præmien for at have roet 240 km på vej frem til træffet, og han vandt ved gud også ringroningskonkurrencen senere på ugen.

Disse overmenneskelige kræfter kendte jeg intet til før længe efter 16 kilometers rotur med ham i førertrøjen om onsdagen. Jeg var bare så pavestolt af mig selv – og meget lidt glad for at måtte indrømme, at min krop hele den efterfølgende nat ikke drømte om andet end et par smertestillende piller.

Efter en lang nat, stod jeg tidligt op og fik på den måde mere tid til at nå at prale med min bedrift. Men det bedste var faktisk, at jeg på denne tur begyndte at få taget – med hårde, men retfærdige instrukser fra Claus.

Diætistens bedste lokkemad Freddag morgen var jeg desperat. Der var ingen ture på dagens program, som ikke indeholdt en 24

Havkajakroerne

udfordring, der var for vild for mig.

Jeg rejste mig op på morgenmødet i fællesteltet og pippede forsigtigt min efterlysning på hvem som helst, der ikke havde noget bedre at foretage sig end at ro en tur med mig mod at få en gratis is. Det blev en dyr, men dejlig tur på cirka 8 km.

Gastronomisk overlevelsestur Til hverdag har jeg hovedet fuld af tanker om sund ernæring, fordi jeg lever af at rådgive virksomheder og deres medarbejdere til at holde en sund skrue i vandet. På træffet fik feriefløjten en ganske anden lyd – der var simpelthen ikke plads i hjernen til problemer større end ”hvor er nærmeste toilet?”, ”mon det blæser i morgen?” eller ”hvem henter vand til kaffe?”.

Og livet på havkajaktræf bliver så praktisk orienteret, at begreber som vitaminer og mineraler ryger helt i baggrunden. Hvis jeg ellers huskede at drikke et glas juice til morgenmaden, har jeg måske fået en 3-4 stykker af slagsen hver dag.

That’s it. Ellers levede diætisten bag artiklen fra hånden til munden af let tilgængelige tilfældigheder i en uge – og det var jo det, der var så dejligt.

skadestuen, da denne på en rotur har skåret sin hånd på nogle skarpe sten i vandkanten. Maria Keller spørger: ”Jeg skal bare lige vide, om du har tænkt dig at komme tilbage, eller om du bliver helt væk – for det sidste er en rigtig svær besked at give”.

PS.: Artiklens forfatter får træfgebyret refunderet for sin beretning.

n

Tusind tak for sidst til alle Jeg har haft en fantastisk oplevelse og har fået den bedst tænkelige introduktion til det at ro havkajak.

Det skyldes ikke mindst alle jer søde mennesker, der deltog på træffet. Sikke en stemning, sikke et arrangement, sikke en imødekommehed og hjælpsomhed.

Eksempel: En eftermiddagshyggestund i Holbæk-lejren. En mand kommer hen og beder om hjælp til at fortælle sin kone, når hun kommer ind fra havet, at han er gået. Han vil forlade pladsen for at køre sin kammerat på HavkajakInfo #49

Aclima har altid haft funktion og kvalitet som sin vigtigste ledestjerne. Vi viderefører dette med at lancere den folkekære MARIUSsweater i 100 % fin merinould, kløfri selvfølgelig

Gør det godt at være ude!

SOMMERTRÆF 2015

En hardcorebegynders betroelser Åh, man bliver bare så glad for sin kajak på sommertræf

Af Margit Hansen, Foto: Niels Chr. Hansen

Vandskrækken er næsten væk, og der er ikke grænser for, hvor meget jeg har lært i min nye kajak. Jeg ved for eksempel også, at jeg ikke kan komme ind på øverste dæk på Mols-Linien med kajak på taget

E

ndelig blev valget truffet, og en kajak købt og leveret. Det var en stolt dag, og båden måtte jo straks på vandet. Foråret var noget forblæst, og jeg kom en dag til at tage ud i noget vand, som jeg nok ikke var erfaren nok til at håndtere.

Vi besluttede at vende om, men jeg væltede derefter rundt og kunne 26

Havkajakroerne

ikke komme ud af skørtet (se interviewet ”Hele min krop spænder op” andetsteds i dette blad, red.).

Det satte virkelig en skræk i livet på mig. Denne skræk skulle aflives ved kajaktræffet: Nu skulle jeg have en masse gode oplevelser, træning og ture. Udover de korte ture samt

vandgange, jeg havde taget hjemme på Holbæk Fjord og i havnen.

Et hurtigt teknikkursus i sololøft af kajak op på taget af bilen blev også nået. Spørg lige om jeg var klar.

Nu kunne jeg stolt drage mod Sønderborg. Her ventede mange klubkammerater og en rigtig hyggelig lejr. De var draget i forvejen og havde fået slået sig ned nærmest midt i campen. Tak til alle jer for rigtig godt selskab.

O-løbet var ikke lige noget for mig, for jeg var kun lige landet på HavkajakInfo #49

Banke og krydse sejlrenden ved Sønderborg. Ud for bankerne blev jeg noget stiv i kroppen og var klar til at vende om. Det blev så forpurret af en overbevisende turleder, og jeg blev ”snakket” videre fremad. Tak herfor. Pragtfuldt ishus i Sønderborg og hjemad igen. Pudsigt nok mødte vi nok et ishus i Vemming Bund, og en ekstra is kunne nok klares.

Den første workshop blev leg med kajakken, et ben her eller to ben der: ”Kan I lige bytte kajak?” Kan to roere stå op i og samtidig holde to kajakker sammen, ro fra bag-dækket? For en hard core-begynder som mig var det hammersjovt. Og jeg fik faktisk rigtig meget kajakglæde tilbage ved at prøve, og samtidig begyndte jeg også mere og mere at lære min egen, nye kajak at kende og blev mere fortrolig med den.

Huller, ridser og RAL-farver

pladsen, og sjælen var ikke helt med. En stille, første aftentur med en rokammerat satte endnu mere gang i glæden ved at være i gang med træf.

Et himmerige af ture, workshops, gode stunder, kagebord, pølser, kajakparade og lækkert hår havde indfundet sig.

Hardcore-begynder Næste tur på vandet blev en Tour de Ishus til/fra Sønderborg. Rundt i Vemming Bund, langs Dybbøl November 2015

Soloredninger har der været mange af, efter jeg kæntrede for dog at være sikker på at kunne dette. Jeg havde fået en ide til en enkelt snor mere, som kunne gøre ”solo paddle floatredning” nemmere for mig, og jeg fik så det håb, at dette måske kunne indgå i reparationsworkshoppen.

Desværre ikke.

Men hvor fik jeg meget anden værdifuld viden med hjem. Nu kan jeg polere en ridse op med få midler og meget håndarbejde. Vi så et gennemgående hul fra et søm blive repareret med en glad roer til følge. Vi så en kajakbund med rigtig

SOMMERTRÆF 2015

Et himmerige af ture, workshops, gode stunder, kagebord, pølser, kajakparade og lækkert hår havde indfundet sig

mange brugsridser blive fyldt ud og poleret op. Vi lærte noget om RALfarver, epoxy, polyester, glasfiber.

Vi så også et nødkit til at tage med i kajakken samt fik demonstreret, hvor effektivt husholdningsfilm kan give en nødreparation af et hul i kajakken. Måske skulle jeg have købt en plastkajak, hvor blot bagepapir og strygejern kan udjævne ridser!

Men jeg tog virkelig mange noter, så jeg kan gå tilbage og krydschecke.

Nydelsen ville ingen ende tage Kagebord, hvor herligt, nu var der jo brændt mange kalorier af, så at kunne gå langs et kagebord på indtil flere meter med otte slags kager på og blot forsyne sig var en helt speciel oplevelse. Efter et tidligere foredrag om sønderjysk livsstil og traditioner vidste vi alle jo netop, at det var helt legalt blot at forsyne sig.

Alt blev smagt – ikke alt blev spist – og den dårlige samvittighed var kastet ud (med et lille drivanker dog).

Da vægten hjemme så endvidere sagde minus 1 kg, ja da forsvandt også drivankeret med den dårlige samvittighed. Hørte jeg nogen sige, at blå mærker vejer mindre end fedt?

Sønderjyske ringriderpølser samt vildsvinepølser blev indkøbt og grillen bestormet. Lækkert tilbehør blev fremskaffet fra teltlejren i bedste kollektivstil og ganske lidt indkøbt. Det blev så igen til et herligt måltid. Al min øvrige madlavning var foregået på den meget nemme måde ved opvarmning af færdigsuppe på Havkajakroerne

27

SOMMERTRÆF 2015

Nu kan jeg polere en ridse op med få midler og meget håndarbejde

Trangia med lidt ekstra pasta, så disse pølser var absolut i topklasse.

Pulverkaffe bliver nok aldrig helt populært, og da jeg kom til at sige, at jeg savnede rigtig kaffe, lød det fra nabo-teltet: ”Du kommer bare, kaffen er klar lige om lidt.” Nydelsen ville ingen ende tage.

Glæden er intakt I alt fik jeg roet knap 30 km, men det var da fem gange så meget som ved forårstræffet, hvor jeg fik roet fra hjemmehavnen til træfhavnen og retur.

Min næste tur blev desværre aflyst, og da vejret og især vinden så ud til at udvikle sig, og da jeg frygtede at passere Storebælt med kajak på taget af en i forvejen vindfølsom bil, valgte jeg at drage fra træf allerede fredag aften. Jeg gik derfor glip af afslutning lørdag aften, men har da allerede besluttet, at sommertræf 2016 uanset sted allerede nu står i kalenderen.

Forhåbentlig får jeg styr på min vandskræk og får endnu flere kilometer i kroppen. Redningsteknikken er i hvert fald forfinet siden træffet, så den er der helt styr på. Jeg valgte at tage en EPP2 igen i min egen kajak og er nu blevet langt mere fortrolig med den. Nu handler det blot om at blive mere fortrolig med vind og bølger. Det klares også, har jeg stor tiltro til.

På vej til mit nye EPP2-kursus lærte jeg endda, at jeg ikke kan entre øvre dæk på katamaran-færgen fra 28

Havkajakroerne

En træfdeltager lærer at spartle ridser ud i bunden af sin kajak Odden med kajak på taget. Heldigvis blev jeg selv i tvivl og nåede ikke at ramle ind i noget. Jeg måtte vende øverst på opkørselsrampen og køre ned igen for at køre ombord på nedre dæk.

Glæden ved at være på vandet er heldigvis stadig intakt.

Tak til alle for et fortræffeligt sommertræf ved Sønderborg. En speciel tak til træfgruppen for deres store og fortrinlige arbejde.

PS.: Artiklens forfatter får træfgebyret refunderet for sin beretning.

n

HavkajakInfo #49

SOMMERTRÆF 2015

"Oh Lord, teach me to roll" ”Langt om længe er jeg blevet grønlænder. Det er en fantastisk følelse. Nogle gange tror jeg ikke rigtigt selv på, at det er virkeligt. Men det er det. Jeg kan rulle.”

Er der en, der er taknemmelig for træfunderviserne, er det denne artikels forfatter, men hun er også målrettet som ingen anden

Af Anette Foged Schultz

D

et er først i august og den sidste uge af min ferie. Endelig er det blevet sommer i Danmark. I morgen lover de 30 grader. Jeg er på Strynø i det sydfynske øhav. Hver dag ligger jeg på vandet i kajakken og laver det ene grønlænderrul efter det andet. Det havde jeg aldrig drømt om, at jeg skulle komme til.

Eller det er nu ikke rigtigt. For lige siden jeg første gang så Lenze Middelberg, der havde Svendborg Havkajakcenter ved Skovballe på Tåsinge, lige siden jeg første gang så ham lave grønlænderrul i 2003, har jeg vel drømt om, at jeg en skønne dag ville blive så meget ”én krop med min kajak”, som han var dér i rullet.

Wauw! Det var fascinerende, at se ham bevæge sig gennem bølgerne i kajakken. Jeg roede første gang i en af hans kajakker på et af hans kurser. Fik hurtigt min egen havkajak og har roet lige siden og været vildt 30

Havkajakroerne

glad for det. Men endnu aldrig vovet mig ind i rullet. Der var noget helt uoverkommeligt ved tanken. Det bliver aldrig mig – tænkte jeg.

Rullebageren på fjorden Men for et par somre siden, hvor min mand og jeg roede på Horsens fjord, blev jeg mindet om min gamle drøm. Ude på fjorden lå der en mand klædt i sort neopren i en sort grønlænderkajak. Han roede ikke. Han rullede. På alle de forskellige måder, man nu kan rulle på. Rundt og rundt.

Igen og igen forsvandt han under havets overflade og kom op igen.

Så let som en leg – så det ud.

Siden har jeg hørt, at han skal deltage i Danmarksmesterskaberne i rul i sommer. At han kan næsten alle 36 rul – kun med et par undtagelser.

Og at han har lært sig selv det hele.

Utroligt! Unbelieveable!

Dér på Horsens Fjord afbrød jeg manden i rullet og spurgte ham,

om han ikke kunne give mig et par lektioner i grønlænderrul en dag?

Han svarede, at det ville han da gerne. Jeg skulle bare ringe til Hatting Bageri og spørge efter Jørn. Han var nemlig bager, og det var bedst at ringe om formiddagen, for han arbejdede om natten.

Jeg blev vældig, vældig glad.

Men tiden gik. Sommer afløstes af vinter, og jeg fik ikke ringet. Sidste år besluttede jeg mig så: Nu ville jeg kontakte den sortklædte grønlænder fra fjorden. Jeg slog ham op på nettet og så til min ærgrelse, at Hatting Bageri i mellemtiden var lukket.

Begynderrul på vintertræf Det var med den baggrund, jeg meldte mig til Havkajakroernes vintertræf i Odder svømmehal i januar, og her fik jeg på et par dage en meget fin introduktion til begynderrul helt fra grunden. Jeg har beskrevet weekenden i et tidligere HavkajakInfo #49

SOMMERTRÆF 2015

Godt nok er det overskyet, men der er udsigt til glæde både over og under vandet

nummer af ”Havkajak”. Hvordan jeg denne weekend øvede mig i at være under vand og i at sculle. Det var en rigtig god intro, men der var alligevel meget, meget langt til rullet.

Næsten uopnåeligt forekom det mig stadig. Dog havde de dygtige instruktører på vintertræffet givet mig så meget mod på at fortsætte, så jeg overtalte min mand til at tage med på sommertræffet på Broagerland i juli. Jeg ville ikke give op. I det mindste ikke før jeg havde satset alt, hvad jeg kunne.

Begynderrul på sommertræf Hurtigt tegnede sommertræffet til at blive en kæmpe succes. Deltagerantallet steg og steg, som tidspunktet for træffet nærmede sig, og der kom meldinger fra træfgruppen, at de – på grund af de overvældende mange deltagere (251 deltagere endte vi med at blive) – søgte flere havka-

November 2015

jakroere, der ville stå for workshops eller arrangere ture under træffet.

Hjertet faldt i livet på mig, da meldingen kom, at man nok kun kunne regne med at komme med på én workshop. Det var meget begrænset, hvor mange der var plads til i de forskellige workshops, så man skulle ikke regne med, at få den workshop, som man ønskede mest.

Jeg mistede næsten modet ved den besked. Der var ingen sandsynlighed for, at jeg kunne lære at rulle på en to-tre timer en tirsdag formiddag. Det så håbløst ud. Men der var jo ikke andet at gøre end at stille sig op i køen i fællesteltet mandag aften kl. 18.00 og forsøge at komme med på en workshop i begynderrul en af de kommende dage.

Jeg var heldig! Kom på en workshop med Pia og Steen allerede tirsdag om formiddagen. De var meget grundige og meget dygtige.

De delte os op i makkerpar og satte os til at øve med en oppustelig pagajflyder. Først at lade sig glide ud og ligge i vandet på ryggen (som

Herre, lad det ske. Giv mig en time med Cheri og Turner en engel med ”vingerne” spredte), holde kajakken oppe med hoften, kippe frem og tilbage, så man kunne mærke, hvornår man havde det rigtige benarbejde. Og dernæst – med pagajflyderen som en luffe på først den ene hånd og så den anden – at rulle rundt, lade sig glide ud og ligge og flyde med kajakken i spænd af hoftekippet. Det var faktisk slet ikke så svært!

Nu var jeg også så umådeligt heldig, at jeg fik Thomas fra Gammel Ry som makker. Thomas kan sådan set rulle. Men han vil gerne lære at lære andre at rulle. Mere privilegeret Havkajakroerne

31

SOMMERTRÆF 2015

Tørrul. De amerikanske rullespecialister Cheri og Turner på græs (Foto Niels Chr. Hansen)

Så rejste Turner sig: ”Kom med,” sagde han. ”Det var din ide, så skal du også på listen!

kunne jeg dårligt blive. Jeg fik godt fat i rullet med pagajflyderen. Thomas er allerede en fantastisk god og tålmodig lærer – de kan godt glæde sig i Gammel Ry.

Oh Lord, won’t you give me an hour’s worth of roll Da vi trætte efter arbejdet i kajakkerne sad og slappede af på stran32

Havkajakroerne

den, så vi TV2 Syd stå ude i vandet og filme. Det, de lavede optagelser af, viste sig at være en TV-journalist, der aldrig før havde siddet i en kajak. Nu sad han i en kajak og ikke nok med det, han rullede. Efter halvanden times undervisning i rul af Cheri Perry og Turner Wilson – rulle guruerne, der deltog som undervisere for de erfarne på sommertræffet

– kunne journalisten rulle. Han så endda ikke engang særlig adræt ud.

Ikke sportstrænet eller noget, der lignede. Han rullede! Turner Wilson havde dermed bevist sin påstand: at han meget hurtigt kan lære folk at rulle.

Da kameramanden var kommet op på stranden, og journalisten var gået sin vej, så jeg Cheri og Turner HavkajakInfo #49

Kropslæring I mellemtiden stod jeg på venteliste November 2015

på den workshop for begynderrul, som Paulette havde onsdag eftermiddag. Vi var 35 skrevet på, og der var kun plads til 20. Jeg stod langt nede på listen. Men tirsdag aften gik der rygter om, at Paulette havde fået flere instruktører til at hjælpe sig, og vupti kunne alle 35 tilmeldte deltage. Hvor følte jeg mig heldig.

Heldet følger de tossede, siger man. Jeg er nok ikke rigtig klog, hvis man skal tro den påstand Jens Viggo, som var en af Paulettes hjælpeinstruktører, gav mig denne eftermiddag en dybere forståelse af, hvordan scullet er den sidste del af rullet, hvor man sweeper sig op i kajakken igen. Jeg havde fået det forklaret før, men nu fik jeg det ind i kroppens bevægelse – så det lå naturligt. Trin for trin for trin forstod jeg mere og mere. Ikke kun med mit hoved, men med kroppen, som er den bedste måde for mig at lære nyt på. Det gik støt og roligt fremad mod målet. Dag for dag.

Onsdag aften – efter Paulettes workshop – så jeg, at der var en, der havde streget sig selv ud på Annie Juhls workshop i begynderrul torsdag formiddag. Jeg tog listen i hånden og fandt Annie i sit telt og fik bekræftet, at så kunne jeg, der var på venteliste til workshoppen, deltage i den andens sted. Heldet følger de tossede, siger man. Jeg er nok ikke rigtig klog, hvis man skal tro den påstand.

Venteliste til Paradis Sådan blev sommertræffet for mig.

Nedtur fulgt af optur. Fra bølgedal til bølgetop. Mit mod faldt gang på gang, men det steg igen, som dagene gik. Faktisk kom jeg med i en workshop for begynderrul både tirsdag, onsdag og torsdag. Selv om

natten i drømme var jeg i kajakken og forestillede mig trin for trin rullets teknik. Det føltes, som om jeg sejlede i sengen som efter mange dage ombord på en båd. Endnu kunne jeg ikke rulle, men jeg havde lært rigtig, rigtig meget.

Torsdag aften tog jeg mod til mig og gik over til Turners telt. Han sad udenfor, og jeg spurgte ham, hvordan det var endt. Blev der mulighed for en times undervisning fredag formiddag? Bodyguarden var der stadig og sagde, at muligheden var annonceret om morgenen, og at listen allerede var fuldtegnet. Så rejste Turner sig: ”Kom med,” sagde han. ”Det var din ide, så skal du også på listen!” Og han fandt listen i fællesteltet og satte en ekstra tid på fredag. Min lykke var gjort.

Fredag kl. 13.00 stod jeg klar på stranden, hvor Cheri modtog mig, og så rullede jeg ellers en hel time. ”You own it!” sagde hun til mig, da jeg tog afsked med hende. Og det gør jeg! Langt om længe er jeg blevet grønlænder. Det er en fantastisk følelse. Nogle gange tror jeg ikke rigtigt selv på, at det er virkeligt. Men det er det. Jeg kan rulle. Enhver, der kommer forbi Svendborgsund – tæt på Strynø i disse dage først i august – kan selv se det, for her ligger jeg og ruller. Og ruller. Og ruller.

Tak for et fantastisk sommertræf på Broagerland. Tak til alle i træfgruppen, der gjorde så stort et stykke arbejde for at få træffet til at løbe af stablen på så fornem vis.

Særlig tak til Pia og Steen, Thomas, Paulette, Jens Viggo, Annie og Cheri Perry. Jeg tilgiver bodyguarden.

Hun gjorde vel, hvad hun gjorde i en god mening.

PS.: Artiklens forfatter får træfgebyret refunderet for sin beretning. n

Havkajakroerne

33

SOMMERTRÆF 2015

sidde og spise frokost på en bænk ved stranden.

Og selvom jeg godt så, at de havde en fra træfgruppen som bodyguard stående lige ved siden af, så tog jeg alligevel mod t il mig og gik op og forstyrrede dem i frokosten. Jeg kunne jo ikke få mindre end jeg havde. Jeg spurgte Turner om de, inden de forlod Danmark, kunne give mig en times undervisning mod betaling, naturligvis.

Bodyguarden afbrød mig og sagde, at det nok ikke kunne forenes med træffets øvrige aktiviteter.

Men så sagde Turner, at de godt kunne give privatundervisning mellem 9.00 og 13.00 fredag formiddag.

Bodyguarden lovede at undersøge sagen nærmere. Jeg skulle komme tilbage til hende og forhøre mig om muligheden, når spørgsmålet var vendt i træfgruppen. Resten af dagen gik jeg med en bøn i mit stille sind: ”Herre, lad det ske. Giv mig en time med Cheri og Turner.”

SOMMERTRÆF 2015

Træf-premiere Lørdag pakker jeg mit telt ned om formiddagen, mens det er tørvejr for en stund.

En firkant afbleget græs på halvanden kvadratmeter lyser mod mig. ”Er det virkelig alt, hvad man behøver for at bo og sove godt i en uge?” tænker jeg. Og så at møde så mange forskellige og smukke mennesker!

Det er ikke bare en tilfældighed, det er et lykketræf Af Anne Marie Pock-Steen

J

eg går langs hybenhegnet bag campingpladsen. Enkelte pletter af rødt toner frem og melder om frugt, der snart er moden. Solen har leget med i dag, og nu er aftenhimlen blå og hvid på kryds og tværs af skyer og spor fra højtflyvende 34

Havkajakroerne

jetjagere. De har det sikkert sjovt deroppe. Det har vi nu også hernede.

Jeg er på træf. For mit vedkommende er det første gang.

“Hvem er første gang på træf?” blev der spurgt ud over den store forsamling. Vi er 40 stykker, der ræk-

ker hånden i vejret. Hvor er det flot, lyder det. Og så klapper de. Af os, fordi de er glade for, at vi har sluttet os til. Det bliver helt kultisk, griner jeg til de andre. Vi sidder bænket til infomødet i det store fællestelt.

Og dagen har været spækket med HavkajakInfo #49

Så mange er vi … Wow! og der i aftenlyset ved jeg, hvad jeg vil skrive om

og klar til morgendagens oplevelser. Det ser sgu smukt ud! Ligesom andre har jeg gennem sæsonerne taget endeløse mængder af billeder med motivet: vi er gået i land, og alle kajakker ligger trukket op på stranden. Men det her tager alligevel prisen! Så mange er vi … Wow! og der i aftenlyset ved jeg, hvad jeg vil skrive om, når jeg skal fortælle om mit første træf.

Foreningsmenneske, moi?

informationer, logistik, O-løb, og indkøb.

Nu drikker vi rosevin til velkomst og bliver klappet ad. Fordi vi er første gang på træf. Jeg føler mig så omsluttet, bliver helt rørstrømsk og er meget glad for, at jeg besluttede November 2015

mig til at tage med i år. Så glad, at jeg melder mig til at skrive om mine oplevelser her i bladet.

Jeg drejer ned mod stranden og overvældes af synet af de mere end hundrede kajakker, som ligger side om side i rosa lys – forventningsfulde

Egentlig er det nemlig slet ikke mig at være i så stor en forsamling. Jeg har en indgroet skepsis over for flokke af mennesker, der bevæger sig i samme retning og mener det samme på samme tidspunkt. Mit arbejdsliv med skæve arbejdstider har desuden altid gjort det vanskeligt at være med i foreninger og sammenslutninger i fritiden, så det der med at være i klub er ikke noget, jeg har dyrket før … indtil jeg begyndte at ro havkajak. Jeg var en af de kvinder, der begyndte at ro havkajak ”fordi jeg ville gøre noget godt for mig selv”.

Kender du typen? Jeg ville ligge og padle op og ned langs Øresundskysten i fred og ro – uden kiv og kævl, madpakker, MUS-samtaler, skattesmæk, sygdom og andre fortrædeligheder. Helt alene. Bare mig.

Stilhed som højeste tilstedeværelsesniveau.

Men privatpladserne langs Øresundskysten var blevet nedlagt på stribe og for at gøre en lang Havkajakroerne

35

SOMMERTRÆF 2015

Og så klapper de. Af os, fordi de er glade for , at vi har sluttet os til. Det bliver helt kultisk, griner jeg til de andre

SOMMERTRÆF 2015

De to ”kajakguruer” har min fulde respekt, selvom mit første møde med Turners undervisningsstil bliver lidt anspændt

Turner Wilson i et sjældent øjeblik uden spejlende solbriller i samtale med Simon Osborne. Mage til uskyldsblåt! Foto: Robert Doeleman historie kort, endte jeg med ikke at købe min egen kajak, men blev en del af fællesskabet i Skovshoved Roklub.

Og dér begyndte min lille rejse mod denne uge i sommeren 2015, hvor jeg opdagede mig selv som foreningsmenneske, og hvor værdien af at være med i en forening i sandhed gik op for mig.

Sweetie har det ikke let “You´ve gotta use a 100% of what you got!” messer han bag sit hvide kæmpeskæg og sine knaldsorte solbriller. Det er torsdag eftermiddag, og jeg er på min anden workshop med Turner Wilson og Cherry Perry. ”100%, Sweetie,” og så borer han en finger ind i min ryg og leder mig frem til det punkt, hvor jeg maximalt kan bøje ryggen. Jeg holder kajakken på plads på kanten med det nederste af mit lår og lader mine håndflader åbne sig op mod himlen.

Jeg er ”druknet” så mange gange før i forsøget på at flyde, og jeg kan mærke, han har ret. Jeg gir 100% af min i forvejen ret ombukkede ryg og lander i en stilling, jeg troede var 36

Havkajakroerne

forbeholdt professionelle dansere … og flyder! Ser op i himlen, mens jeg jubler i stilhed. Er i fuld kontakt med skyer og måger, saltvand og kajak, indtil jeg for 47. gang den formiddag ruller op på bagdækket og snyder vand af næsen. ”Thanks for sharing your time with us,” siger skægget, og Cherry Perry nikker bag sine solbriller: ”You guys should be really happy! You all showed some amazing progress today”. Og vi takker alle tilbage. Tak for at dele jeres viden med os. For det er det, hele denne uge handler om: at dele erfaringer, viden, spørgsmål og begejstring.

Og ingen tvivl om det. De to ”kajakguruer” har min fulde respekt, selvom mit første møde med Turners undervisningsstil bliver lidt anspændt. Allerede at nogen er ”guru”, gør – qua min føromtalte modvilje mod flokmentalitet – mig lidt skeptisk, og denne skepsis bliver ikke mindre, da jeg ved introduktionen til tirsdagens teknikworkshop med grønlandsåre ikke kan få øjenkontakt med nogen af mine to lærere.

Deres fremtoning som latexklædte

eastcoast-kayakers med store, sorte insektøjne irriterer mig. Mest fordi jeg bliver usikker. På vandet kan vi ikke se på Turner, hvem han taler til, og da en frisk vind ofte tager lyden, kan vi heller ikke altid høre, hvad han siger.

Men noget hører jeg dog. For mit rotag bliver genstand for Turners opmærksomhed. ”Slice into the water in silence” og ” No wobbles” råber han humørfyldt! ”You´ll never catch a seal with all that noise you´re making, Sweetie!” og derpå ser han, kommenterer, griber fat i og gentager igen og igen, hvad der synes let for ham, men ikke helt let for Sweetie...

Jeg er faktisk pænt frustreret den eftermiddag. Og det er først efter et par dage, hvor jeg har lejlighed til at prøve tingene af i ro og fred, at jeg kan se værdien af de nye tag, jeg lærer på denne workshop.

Da eftermiddagen er ovre, er mit fremadrotag rykket noget nær 30 cm længere tilbage, vinklen på åren er radikalt ændret til det mindre, og nu gælder kun ét mantra: ”Slice into the water in silence and just make a little gentle ”sshwiss” at the end of the stroke.”

Verdens lykkeligste folk Fra stranden slentrer jeg op forbi fællesteltet. Små grupper sidder ved trangiaer eller står rundt omkring på den åbne plads. I en gruppe fortæller én med begejstring om et eller andet. Tre, fire står rundt om ham HavkajakInfo #49

og lytter koncentreret. Jeg kan ikke høre, hvad han siger, men det involverer en pagaj, der sættes i noget imaginært vand, mens ejermanden forklarer sine pointer.

På vejen hjem fra roturen en af dagene udbrød en pige højt: ”I dag har været en god dag. Jeg har lært 4 nye knob!” Og det er gode dage.

Vi lærer af hinanden, deler vores erfaringer og vores begejstring for kajakken og vandet.

Dette er virkelig kernen af ordet forening, tænker jeg. Vi forenes i en fælles interesse og definerer for en kort stund os selv i en broget, energisk flok. Jeg studser over min manglende modvilje mod at være sammen med så mange. Jeg føler mig nærmest høj over, hvor let jeg kan forenes med andre i dette fine fællesskab af entusiaster. Jeg læste engang, at det stærke foreningsliv i Danmark er med til at højne vores demokratiske forståelse, vores oplevelse af medborgerskab og generelle livsglæde. Danskerne er verdens lykkeligste folk påstås det, og jeg konkluderer, mens jeg skrår tværs over pladsen, at havkajakroerne i så fald gør deres til at bekræfte den statistik.

Strandurter Hun lukker øjnene svagt i, mens hun gumler på urten. ”Den er god nok.

Den smager sgu af sennep,” siger hun, og det er jo derfor, den hedder det, den hedder: strandsennep.

November 2015

SOMMERTRÆF 2015

Torben Åndahl med sankeholdet på urtejagt

Vi er 10 stykker, der følger efter Torben, mens han fortæller om strandens urter og havets tang. Dette er en workshop, jeg har set frem til. Vi skal dele viden om strandurter, samle ind og give vores bud på, hvordan de forskellige urter kan bruges i madlavningen. Vi kan supplere med kød eller andre ingredienser, som vi har lyst til.

Om aftenen mødes vi til fællesmåltid og smager hinandens herligheder. Og det er virkelig herligt, hvad folk disker op med!

Vi er ikke i den nemmeste årstid rent urtemæssigt, så vi har faktisk kun strandsennep, hyben, strandmælde, spydmælde, strandarve og blæretang at fornøje os med.

Alligevel lykkes det at frembringe et veldækket bord af alt fra salater over marineret vandmelon, kartoffelgryde, hybenchutney til tang-risotto og snaps lavet på strandsennep.

(Ja, den lagrede kun en time, men man kunne allerede smage urten, så den kan vist sagtens gå hen og blive en klassiker!)

Alle typer, alle slags mennesker Dette er et træf i begge betydninger af ordet! Hvis man spørger ordbog over det moderne, danske sprog, betyder ordet træf to ting: 1) et arrangement, hvor (mange) mennesker mødes ofte efter aftale og motiveret af en fælles interesse og 2) en begivenhed eller situation, Havkajakroerne

37

SOMMERTRÆF 2015

Jeg føler mig nærmest høj over, hvor let jeg kan forenes med andre i dette fine fællesskab af entusiaster

Artiklens forfatter, Anne Marie der er et overraskende, men ofte glædeligt udslag af tilfældigheder.

Kan man forestille sig noget gladere end et bord fyldt med højtsnakkende havkajakroere, der sætter tænderne i fantastiske retter, der måske slet ikke fandtes, før de fandt på dem? Havkajak og lækker mad hører på en sær vis sammen, og når maden så oven i købet er samlet ude i naturen, nær eller i deres elskede rovand, vil begejstringen da ingen ende tage!

Aftenen lukker sig om campingpladsen, og jeg styrer mod telt og sovepose. Jeg er træt efter endnu en dag på vandet med leg og teknik, morgenyoga, rødvinshygge og kajaksnak. De andre havde advaret mig hjemmefra: ”Der foregår simpelthen så meget.” ”Man kan slet ikke nå alt det, man gerne vil være med til.” Og det har vist sig at holde stik. Men det gør ikke noget, for så kan man jo glæde sig til næste træf og nye workshops.

Men træt er jeg ... også af alle de indtryk af mennesker, så forskellige 38

Havkajakroerne

som vi er. Her er alle typer: Nogle er helt nye, og andre er måske begyndt at snuse til EPP3-træning. Nogle ser ud, som om de er groet sammen med deres tørdragter, solbriller, kasketter, neoprensandaler og mavebælter med trækline.

Man kan slet ikke forestille sig, at de har et liv ved siden af, hvor de går omkring på en arbejdsplads med almindeligt tøj på. Her er roere, der kun lige er begyndt på den evige ønskeliste til kajakken, og her er roere, der ejer alt, hvad man kan købe i letvægts-sammenklappelig-”det skal fylde en ¼, når man stuver det væk”-model. Vi er kommet fra hvert vores liv, med hver vores forskellige forudsætninger og finder sammen i dette entusiastiske og nørdede fællesskab.

Havkajakroere er også gode i regn Lørdag pakker jeg mit telt ned om formiddagen, mens det er tørvejr for en stund. Den 1½ m2 store firkant af afbleget græs lyser mod

mig. ”Så meget (eller rettere lidt) plads behøver jeg for at bo og sove godt i en uge,” tænker jeg. Det er fristende at kunne gøre det hele så enkelt. Hvad skal jeg med hus og bil og ting og køkkendimser? Men hjemad skal vi.

Og vejret slutter træffet af med maner. En kæmpe tordenbyge lukker kaskader af vand ud over os, men havkajakroere kan få enhver situation til at blive en fest: Her uddeles prisen for vådeste telt til to piger, hvis telt på få minutter er blevet en øde ø i en meget stor vandpyt.

Regnen vælter ned af fællesteltes sider og ind under dugen og baner sig vej ind under borde og stole. Men intet i denne verden kan forhindre havkajakroere i at indtage god mad, når den er der. Folk finder papvinskartoner, flasker eller andet at sætte fødderne op på og spiser videre - højtsnakkende og humørfyldte.

Dagen efter er vi alle på vej hjem til hver vores virkelighed. På Facebook deles billeder af uvejret. ”Tak for denne gang.” ”Vi ses til næste træf.” Mange kærlige hilsner ledsager fotos fra ugens workshops, ture og hyggestunder. I ugerne efter skvulper de ind over min Ipad, og langsomt bliver de færre og færre.

Vi ror hver vores vej, til vi træffes igen. Og jeg for mit vedkommende således: Slice … silence … sschwiss!

PS.: Artiklens forfatter får træfgebyret refunderet for sin beretning. n

HavkajakInfo #49

Drybags fra 100,Neopren/nylon sprayskirt 500,-

Mobilpose 100,-

Skumvugger 300,Nylon sprayskirt 400,Neopren sprayskirt 600,Pagajsikring 50,-

Carbon pagaj delbar smalt blad 2.000,-

Pagajflyder 100,Grønlandsåre 1.000,Throw bag 100,Pagajmuffe 200,-

Urholder 100,Carbon pagaj delbar bredt blad 2.000,-

Pagajsikring 100,-

WWW.KANOBYG.DK

PRIMITIV MAD – BÅLMAD

Gourmetmad

tilberedt på bål Oksemørbrad, varmrøget laks, brød, rabarber og ingefærkompot, kartoffelsalat og grillet ananas samt et kor af køkkenskrivere – så er det, at englene synger i solnedgangen

Af Mark Lange, Foto Mark Lange og Niels Chr. Hansen

D

et er oppe i tiden at lave mad på bål ikke mindst efter TV-programmet på DR2, ”Nak & Æd”, hvor TV-kokken Nikolaj Kirk og jægeren Jørgen Skouboe kører over skærmen, og det primitive køkken står i højsædet til tilberedning af alverdens kulinariske retter.

Ved sommertræffet på Gammelmark Strand Camping i Sønderjylland og med den flotteste udsigt til Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke havde jeg workshop, som vi kaldte ”Primitiv mad40

Havkajakroerne

lavning – i naturen”. Maden blev tilberedt ved et almindeligt bål, hvor der var anbragt en planke til laksen, og gryder hang over bålet, og i en anden bålplads, en jordovn, til oksemørbraden. Madlavning i det fri lægger op til en anderledes madoplevelse end i det traditionelle, indendørs køkken.

Jeg havde købt ind af råvarer til 25 personer, men det skal siges, at denne workshop var i stærk konkurrence med træfledelsens ”Stort sønderjysk Kagebord”, der var meget stor tilslutning til og meget forståeligt.

Menuen i workshoppen Forret: Varmrøget laks tilberedt på planke med masser af frisk estragon.

Dertil en kold urtedressing lavet af skyr, dild, purløg og andre strandurter. Tilbehør var kuvertbrød bagt i små urtepotter eller på flade sten, der lå inde i bålet. Til laksen blev der lavet en kold urtedressing.

Hovedret: Oksemørbrad med estragon og hvidløg pakket ind i spidskålblade og derefter i grillstanniol. Tilbehør var rabarberkom-

pot/chutney tilsat ingefær, vanilje og smagt til med sukker. Dertil kold kartoffelsalat med masser af strandurten ”strandsennep”. Yderligere var der grillet hele rød- og hvidløg, som var pakket ind i stanniol og lagt ind i bålet.

Dessert: Grillede ananas med røget salt (saltet efter lyst og mod).

Ovn-ologi Vi begyndte efter frokost med at forberede de to bål: Et til forretten, som skulle være et almindeligt bål stablet op som en pyramide, og ved siden af det lagde jeg ekstra brænde, fyrrekogler og enebær. Fyrrekoglerne og enebærrene skulle bruges til at lave en smagfuld røg. Derefter skulle der etableres et stativ til den almindelige bålplads, og stativet skulle kunne holde bålgryderne i kæder over ilden.

Til det andet bål skulle der graves et 80-90 cm dybt hul med kugleformet bund, og det skulle være cirka 1 meter i diameter – det blev til en jordovn. Workshopdeltagerne blev sendt på stranden for at finde HavkajakInfo #49

PRIMITIV MAD – BÅLMAD

Den lækre lakseside ”korsfæstet” på en planke, mens bålrøg med kogler og enebær driver smag ind i fisken, som er spækket med estragon og naglet med stjerneskruer

ESIDE KØB EN HEL STOR LAKS ) (100 GRAM PR PERSON • F risk estragon • Ståltråd KSEN

KOLD DRESSING TIL LA

og

d sennep • Skyr-sauce mestr andurter dild og andre

• Skyr re strandurter • H akket frisk dild og and • Sød fransk sennep • Limesaft • Akaciehonning • Tørret dild rnet peber • Groft salt og friskkvæ November 2015

Havkajakroerne

41

PRIMITIV MAD – BÅLMAD OKSEMØRBRAD RSON) (CA. 200 GRAM PR PE • F risk estragon • Smør er • Salt og friskkværnet peb kål and str er ell • Spidskål, hvidkål som indpakning

• Grill-stanniol RABARBER- OG UTNEY INGEFÆRKOMPOT/CH • Rabarber • Ingefær • Vanilje • Rørsukker

Kødet lægges i graven, som er glohed og foret af de opvarmede sten.

Nu skal der dækkes efter med sten og græstørv store, runde sten, og den kugleformede bund blev foret indvendigt med disse sten, så det lignede en brostensbelagt bålplads (husk aldrig at bruge flintesten). Efter at have bygget begge bålpladser op, var der pause frem til kl. 17.

Hele ideen med at opbygge jordovnen med brostensbelagt bund og sider er, at man tænder et bål i den kugleformede bund, og så gælder det om at fyre godt op i hullet, så samtlige sten bliver så varme, som det er muligt. Processen med at varme stenene op tog cirka 1,5 time, før ovnen var klar til brug.

Kuvertbrød lavet i urtepotte og på flade sten i bålet Lav dejen efter opskriften og skær dejen i stykker, så de fylder ur42

Havkajakroerne

HavkajakInfo #49

PRIMITIV MAD – BÅLMAD

To bål i gang, for der er mange retter og tilberedninger, som skal gå op i en højere enhed

KUVERTBR ØD LAVET I URTEPOTTE OG PÅ FLAD E STEN I B ÅLET • Gær, Vand ,S • Akaciehonni alt ng • Olivenolie • Sorte oliven • Durummel hakket i små stykker • H vedemel • En dusk fr isk • Groft salt estragon på toppen. og friskk værnet hv Lad dejen hæ id peber ve i 30 m in.

Madholdet afventer spændt kødets opstandelse. ”Fra jord er du kommet …”

Jordovnen åbnes og Turner foreviger øjeblikken.

November 2015

Havkajakroerne

43

PRIMITIV MAD – BÅLMAD

Rigeligt med kartoffelsalat, og alligevel kan man være nødsaget til at hente to gange

FFELSALAT KOLD KARTO DSENNEP MED STRAN rtofler ede små ka

• F riskopgrav am pr person) (ca. 100 gr • Skyr nnep t strandse • F riskplukke alotteløg sk • F inthakket nnep se sk an fr • Sød t af es im • L ng • Akaciehonni friskkværnet hvid peber og lt sa • Groft tepotter, som er foret med sølvpapir og lad dem efterhæve i cirka ½ til 1 time.

En anden mulighed er at lægge dejen (formet som små pandekager) på flade sten, som ligger inde i bålet.

Smør toppen med olivenolie, estragon og flagesalt og bag dem i cirka 25-30 min. i kanten rundt om bålet og bank på brødets top – det lyder hult, når de er bagt færdige.

Ved de flade kuvertbrød kigger du på farven, de skal være let gyldentbrune og skal ikke bages lige så længe, som dem i urtepotterne.

Varmrøget laks på planke En hel, stor lakseside (100 gram pr. person).

Laksen spændes fast på planken med ståltråd og masser krydderurter.

Laksen på planken stilles op ad bålet, så vindretningen og røgen kommer ind på planken med laksen. Tilsæt i 44

Havkajakroerne

bålet kogler og enebær under hele varmrygningen, det giver røg og en fantastisk smag i laksen. Vend planken med laksen en gang i mellem, så hele laksen bliver varm og røget.

Stegetid 1 til 1½ time. Jeg bruger et stegetermometer, og her skal kernetemperaturen være 65 grader, når laksen er klar. Ellers kan man stikke en spids kniv ned, der hvor laksen er tykkest, vip til side og tjek, at kødet er ”hvidt” og klart.

Til den varmrøgede laks lavede vi kold urtedressing med skyr, dild, purløg og andre strandurter, sød sennep samt smagt til med limesaft, akaciehonning, groft salt og friskkværnet peber.

Oksemørbrad lavet i jordovn med helstegte løg, hvidløg Oksemørbraden pakkes ind med masser af estragon, hvidløg, smør, salt og friskkværnet peber og svøbes

ind i de store spidskålblade, som skal lægge en beskyttende skal rundt om kødet. Til sidst pakkes rullerne ind i grillstanniol, så det ligner store pølser. Derefter laver man en kurv af hegnstråd.

”Denne her er almindelig sandløg eller strandløg, som vokser lige mellem vores tæer på strandengen, og det blander vi i maden” HavkajakInfo #49

PRIMITIV MAD – BÅLMAD

ANAS

AN GRILLET

anas

• H ele an • Staniol lt a • Røget s

Brændet fjernes fra jordovnen, så der kun er små gløder og aske tilbage. Derefter lægges de varme sten rundt om kødet, og der lukkes til med græstørv foroven (det er for at holde på varmen). Det er vigtigt, at selve kødpakken ikke bliver beskadiget, så der ikke kommer jord ind til kødet.

Af tilbehør til oksemørbraden havde vi valgt store, hele hvidløg og rødløg. Man skærer toppen af hvidløgene, så man lige kan se feddene stikke op af løget (også lidt af feddene) og pil de yderste skæl af.

Sæt hvert hvidløg på et stykke kraftigt stanniol og dryp lidt jomfruolie over. Rødløgene skal pakkes hele ind. Drys med lidt salt og kværnet peber og evt. friskhakket timian. Luk pakkerne og steg dem i cirka 45 min.

November 2015

Begge løgtyper bliver søde, når de bliver grillet i bålet. Hvidløgets stærke smag forsvinder.

Rabarber- og ingefærkompot/ chutney som sauce til oksemørbraden I stedet for den traditionelle sauce til oksemørbrad valgte jeg at lave en rabarber- og ingefærkompot/ chutney. Rabarber skæres i små stykker, ingefær skrælles og skæres også i små stykker. Der tilsættes vaniljestang og vaniljesukker og smages til med rørsukker. Det hele kommes op i en gryde og hænges over bålet ca. 30 min. og lad kompot/ chutney koge ind.

Kold kartoffelsalat med strandsennep Jeg tog ud på en nærliggende gård og bestilte friskopgravede, små kartofler på størrelse med en krone (mønt).

Strandsenneppen blev plukket frisk på stranden omkring os. Kartoflerne skyllede jeg grundigt og lod skrællen blive på. Kartoflerne koges i ca. 15 min. over bålet i en gryde og skal stå og køle af. Derefter tilsatte jeg resten af ingredienserne.

Jeg havde selv lige anskaffet mig bogen ”Spis strandurter” af Marianne Mark. Den lagde jeg ved bålet, og den inspirerede deltagerne i workshoppen til at gå rundt på stranden og finde forskellige strandurter, som var beskrevet i bogen. De fandt bl.a. strandløg og strandsennep.

Dessert: grillet ananas Hele ananas lægges i gløderne og vendes, til de er gennemstegte.

Ananassen skæres i centimetertynde skiver, og man fjerner stokken.

Hvis man har lyst til at prøve en anderledes oplevelse, drysser Havkajakroerne

45

PRIMITIV MAD – BÅLMAD

Så bliver det ikke smukkere. Primitiv aftensmad på stranden i solnedgangen

man lidt røget flagesalt på ananasskiverne.

Solnedgang som på film Jeg vurderer, at det var en succes, selv om oksemørbraden og plankelaksen var det, man i fagsprog kalder ”well done”. Workshoppen på de 25 personer var meget engageret og viste en passioneret lyst til, at hele arrangementet skulle gå op i en højere enhed. Tak til de mange kokke.

Et andet succeskriterium var vejret: Der var den flotteste solnedgang på hele træffet den aften, da vi sad og spiste. Et tredje succeskriterium var, 46

Havkajakroerne

at vores internationale havkajakinstruktører Simon Osborne og Turner & Cheri deltog i spisningen, og på grund af det flotte mad-scenarie (mad, bål, planke og jordovn) tog de en masse fotos. n

Link til inspiration: Søg efter ”Primitiv madlavning – I naturen”, Gilwell projekt af Søren Bundgaard 2002.

HavkajakInfo #49

䔀刀 䐀䤀一 䬀䰀唀䈀 䜀씀䔀吀 䤀 嘀䤀一吀䔀刀䠀䤀 ⴀ 䔀䰀䰀䔀刀 䴀䄀一䜀䰀䔀刀 䐀唀 䈀䄀刀䔀 一伀䜀䰀䔀 䄀吀 刀伀 䴀䔀䐀㼀

∠ 嘀椀渀琀攀爀洀攀搀氀攀洀猀欀愀戀 ㈀㐀㔀Ⰰⴀ 瀀爀 洀渀攀搀 洀攀搀 氀渀 愀昀 欀愀樀愀欀 ⴀ ㄀㔀 漀欀琀漀戀攀爀 琀椀氀 ㄀㔀 愀瀀爀椀氀 ∠ 吀爀渀椀渀最攀爀 洀攀搀 瀀爀漀昀攀猀猀椀漀渀攀氀 椀渀猀琀爀甀欀琀爀 栀攀氀攀 瘀椀渀琀攀爀攀渀 ∠ 䐀甀 欀愀渀 戀爀甀最攀 瘀漀爀攀猀 欀愀樀愀欀欀攀爀 ㌀ 猀琀攀搀攀爀 椀 欀戀攀渀栀愀瘀渀 ⴀ 䤀渀最攀渀 瘀攀渀琀攀氀椀猀琀攀 ∠ 刀漀ⴀ洀攀搀 吀甀爀攀爀 ⴀ 䬀愀樀愀欀䘀礀猀椀欀 ⴀ 吀攀欀渀椀欀 䄀氀氀攀 ⴀ 吀攀欀渀椀欀 ␀瘀攀琀 嘀椀 昀漀爀戀攀栀漀氀搀攀爀 漀猀 爀攀琀 琀椀氀 渀搀爀椀渀最攀爀 愀昀 欀氀甀戀 愀欀琀椀瘀椀琀攀琀攀爀

嘀䤀一吀䔀刀唀䐀匀䄀䰀䜀 ⴀ 䬀䄀䨀䄀䬀唀䐀匀䄀䰀䜀 ⴀ 嘀䤀一吀䔀刀唀䐀匀䄀䰀䜀 ⴀ 䬀䄀䨀䄀䬀唀䐀匀䄀䰀䜀 嘀䄀䰀䰀䔀夀

䄀渀愀猀 䄀挀甀琀愀 䘀␀刀 ㈀㐀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 一唀 ㄀㤀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 䔀琀愀椀渀 ㄀㜀Ⰰ㌀ 䘀␀刀 ㈀㐀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 一唀 ㄀㤀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 䔀琀愀椀渀 ㄀㜀Ⰰ㔀 䘀␀刀 ㈀㐀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 一唀 ㄀㤀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 䔀琀愀椀渀 ㄀㜀Ⰰ㜀 䘀␀刀 ㈀㐀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 一唀 ㄀㤀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 一漀爀搀欀愀瀀瀀 䘀爀琀椀 䘀␀刀 ㈀㐀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 一唀 ㄀㤀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 一漀 䄀爀爀漀眀

樀䄀䌀䬀匀伀一 嘀䔀匀吀 䘀␀刀 ㄀㌀㤀㤀Ⰰⴀ 一唀 㠀㤀㤀Ⰰⴀ

䔀洀瀀漀眀攀爀 䘀␀刀 ㄀㤀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 一唀 ㄀㐀⸀㤀㤀㤀Ⰰⴀ 䜀爀攀攀渀氀愀渀搀攀爀 䜀吀 䘀␀刀 ㄀㜀⸀㐀㤀㔀Ⰰⴀ 一唀 ㄀㈀⸀㤀㤀㔀Ⰰⴀ 倀氀愀礀 䰀嘀 䘀␀刀 ㄀㤀⸀㐀㤀㔀Ⰰⴀ 一唀 ㄀㐀⸀㔀㤀㤀Ⰰⴀ 嘀椀 栀愀爀 洀愀猀猀攀爀 愀昀 戀爀甀最琀攀 欀愀樀愀欀欀攀爀 椀 戀搀攀 瀀氀愀猀琀 漀最 最氀愀猀 瘀漀爀攀猀 瀀爀椀猀攀爀 戀攀最礀渀搀攀爀 昀爀愀 ㌀㤀㤀㔀Ⰰⴀ

匀 氀渀最攀 氀愀最攀爀 栀愀瘀攀猀℀

䬀愀樀愀欀栀漀琀攀氀氀攀琀⸀搀欀 䬀䄀䨀䄀䬀䠀伀吀䔀䰀䰀䔀吀 䄀䴀䄀䜀䔀刀 匀吀刀䄀一䐀

䬀䄀䨀䄀䬀䠀伀吀䔀䰀䰀䔀吀 䌀䠀刀䤀匀吀䤀䄀一匀䠀䄀嘀一

䬀䄀䨀䄀䬀䠀伀吀䔀䰀䰀䔀吀 䬀䄀䰀嘀䔀䈀伀䐀 䈀␀䰀䜀䔀

䠀愀瘀欀愀樀愀欀瘀攀樀 㠀 ⴀ ㈀㌀ 䬀戀攀渀栀愀瘀猀 匀

匀琀爀愀渀搀最愀搀攀 㔀 ⴀ ㄀㐀 ㄀ 䬀戀攀渀栀愀瘀渀 䬀

䬀愀氀瘀攀戀漀搀 䈀爀礀最最攀 ⴀ ㄀㔀㘀 䬀戀攀渀栀愀瘀渀 嘀

䠀愀瘀欀愀樀愀欀瘀攀樀 㠀 ⴀ ㈀㌀ 䬀戀攀渀栀愀瘀猀 匀 ⴀ ⬀㐀㔀 ㌀㘀㄀㔀 ㄀㘀㄀ ⴀ 椀渀昀漀䀀欀愀樀愀欀栀漀琀攀氀氀攀琀⸀搀欀 ⴀ 昀愀挀攀戀漀漀欀⸀挀漀洀⼀欀愀樀愀欀栀漀琀攀氀氀攀琀

HAVKAJAKROERNE

Vi ønsker alle vore medlemmer en rigtig god jul samt et godt nytår Vi ses på vandet i 2016

48

Havkajakroerne

HavkajakInfo #46

Køb din Arrow, hvor det danske kajakeventyr startede Nicolai fra Nicus Nature grundlagde i 2009 Arrow Kayaks - køb din næste kajak os, og få den bedste vejledning

Zegul/Arrow glasfiber & plast kajakker fra

kr. 9.475,-

Zegul/Arrow kajakkerne er dansk designede og giver dig uovertruffen manøvredygtighed, god stabilitet og et fantastisk glid gennem vandet.

Du kan vælge de lækre glasfiberudgaver, men også få NukaGT og PlayMV modellerne i 3-lags rotationsstøbte plastudgaver til særdeles fornuftige priser. Modellerne fås også i prisbillige Club udgaver.

Kom forbi vores butik i Svendborg og find den model der passer dig.

Fotos: www.adventure-photographer.de

Stor 350 m2 butik i hjertet af Svendborg: Kullinggade 29 Man-tirsdag lukket • Ons-fredag 13-17 • Lørdag 10-13

www.nicusnature.com 40 41 89 82

KUNST PÅ VANDET

Sculpture

from the sea

Syv kugler på stribe – eller varm luft på vandet

Af Niels Chr. Hansen (tekst og fotos)

I Aarhus blev kunstudstillingen langs kysten afholdt for fjerde gang og nydt af hundredtusindvis af vandrende gæster. På tide vi tager et kig fra ydersiden af stranden

F

ire uger af juni (hvert andet år) kan man se kunst fra vandsiden, hvis man ror kajak fra Tangkrogen til Ballehage syd for byen. Det er selvfølgelig Sculpture by the Sea i Aarhus, vi snakker om, og der er så langt mellem skulpturerne på Strandvejens grønsvær, at det hovedsageligt bliver gangarter, man kan iagttage. Der er en sand udvandring i de uger: først den ene vej og så den anden vej af mere end 500.000 besøgende, der cruiser ind og ud mellem regnbyger og ishamrende kold vestenvind i den klamme forsommer, der gør alt for at drive kunstforståelsen i bund.

50

Havkajakroerne

Men er der overhovedet noget at forstå? Deres udsendte tager turen fra Marselisborg Lystbådehavn for at mærke på egen krop, om kunsten kan give dig gåsehud eller gøre dig gasblå af galde.

Gratis omgang, Bøje Første levende billede er syv hvide balloner på stribe og derefter syv mere for at blive afsluttet af endnu syv! Det er hvide flydebøjer på cirka en meter i diameter i plast, der ligger på linje så tæt, at man næsten ikke kan komme imellem med kajak. Den slags man bruger til at afmærke en sejl- eller vandskibane. De må være

bundet fast til en togskinne, som er sænket ned på bunden, så de kan holde deres linjeformation.

Her beslutter jeg, at jeg på resten af gallerironingen kun vil ”anmelde” genstande, der får noget som helst i kog på mig. For det her er en gratis omgang fra kunstnerens bagkatalog, der må have bugnet af ubrugte fendere og bøjer, der ikke havde noget sted at puste sig op.

Selv om vi alle er kommet for at se kunst, er selve tilstrømningen en attraktion for sig, og ikke mindst ledsagende havkajakker udgør en øjenmagnet for landkrabberne. Klik, klik, klik.

Næste øjenåbner er tre kolossale ankre, der ligger og driver i havoverfladen. De er af den type, som man støbte i jern og bandt tømmer i korsform på for at hænge dem i HavkajakInfo #49

KUNST PÅ VANDET

Drivankre af Peter Callesen

stævnen af fregatten Jylland. Store, tunge, rustne og mørke af brug og ælde. Klik, klik, klik. Men hvorfor flyder de? De hedder ”Hopeless dreams” og er af kunstneren Peter Callesen. Måske skal de få os til at fantasere om alle de steder, vi kunne være nået til, hvis ikke vi hang fast i vores gamle bundformer? Et hav af muligheder? De har også humor, så paddles up for dem.

Vielser på gifteringen Nu har vi passeret Helnan Marselis Hotel, og høfden ret fremme har den underligste samling havmåger siddende på stenene. De stritter i alle retninger, og ved nærmere eftersyn er det overvågningskameraer, der udspionerer alt levende på, ved, over, mellem, under sten og hav. ”Nest 05” af Jakub Geltner. En kommentar til November 2015

overmågningssamfundet, hvor man ikke eksisterer, før man er dokumenteret elektronisk. Men her sat i den komiske gabe- og havstok, så publikum kan grine ad dem. Paddles up igen. Klik, klik, klik.

Næste stop er ”Den uendelige bro” af Gjøde og Povlsgaard Arkitekter. Den er et stort cirkelslag med centrum i den yderste høfdesten ud for Varnabækkens udløb, og broen ser ud som om, den altid skulle have ligget her. Den spænder over både strand og hav og er høj nok til, at vi kan ro under og rundt inde i dens indercirkel. Klik, klik, klik.

Aarhus Kommune tilbyder vielser med rådmænd og det hele herude på gifteringen, og mange har taget imod tilbuddet og er blevet smedet lovformeligt sammen. Et sidespring

her og du falder i vandet og er afsløret som en torsk. Paddles up.

Når det regner på kunsten, drypper det på kajakken Ved enhver moderne event får gæsterne nogle ekstra oplevelser, merchandise, spin off og postkort.

Her får de os kajakroere på den smukkest tænkelige baggrund: Havet, himlen og horisonten. Vi er en del af attraktionen, og jeg er sikker på, at vi sælger billetter til kajaksporten, sådan som vi tager os ud fra den bedste side.

Klik klik klik, jeg bliver fotograferet fra land. Nu har 27 mobiltelefoner og syv rigtige kameraer taget et billede af mig i suppen med et stykke kunst.

Nu er jeg fotograferet 48 gange klik klik ….

Havkajakroerne

51

KUNST PÅ VANDET

Høfde med overmågningskameraer

Der er en synergieffekt mellem Sculpture by the Sea og os kajakroere, og når udstillingen er lukket, får vi stadig tilmeldinger.

NB.: Hvis der skal uddeles pagajflydere, får udstillingen tre ud af seks.n

Den uendelige bro går rundt og rundt nede i vandet foran Varnapalæet

52

Havkajakroerne

HavkajakInfo #49

SPAR

KUNST PÅ VANDET

OPLEV MALTA FRA SØSIDEN

400,PR. PERSON

Leverandør til de danske havkajakroere

Forhandler af bl.a.

Kayman og Blue Kayaks/ North Wind.

Alt i udstyr til dig selv og din havkajak.

Se vores online shop - eller ...

Tag turen til sydsjælland, og få en naturoplevelse med i købet.

Prøv en gram pagaj og test den kajak du falder for - i vandet selvfølgelig -

BESTIL SENEST 16/12 Få enestående naturoplevelser på Malta og Gozo Solrige Malta er syv øer med mange kilometer kyststrækning. I moderne og superstabile havkajakker stikker vi til søs med professionelle kajakguider. I ugens løb besøger vi bl.a. blå laguner og grotter, historiske byer, gyldne sandstrande og meget mere. Du får også mulighed for at udforske Malta på egen hånd.

Afrejse: Den 4/6 og 27/8 2016.

Priser fra 7.899,-* pr. person v/ min. 2 personer inkl. fly, transfer, overnatning, udstyr, udvalgte måltider, udflugter og transport jævnfør program m.m.

Læs dagsprogammet på www.folkeferie.dk/kajaktur Sådan opnår du rabatten For at opnå rabatten skal du oplyse/indtaste koden ”kajak2016” ved bestilling på 70 30 10 70 eller på www.folkeferie.dk/kajaktur. Tilbuddet gælder nybestillinger fra den 15/11-16/12 2015.

- ferie med mere mening 53

*Rabatten er fratrukket prisen.

Der tages forbehold for evt. trykfejl

www.roneklint-kajakcenter.dk

SKÆRGÅRDE I NORGE

På maj-tur med

Reddalsvatnet afgang.

Denne morgen var vejret slået om til diset med byger, men smukt er det jo (Foto: Michael Thaarup)

Af Michael Thaarup og Bjarke Egelund, Foto: Michael Thaarup og Trond Glesaaen

Gennem skærgård og menneskeskabte kanaler går turen langs med Norges sydlige kyst, og målet er ikke at ro langt, men at bruge en masse tid på at få smukke indtryk. Til sidst skyder nordmændene dog med kanoner

L

illesand er en lille by på den norske sydkyst omkring 25 km fra Kristiansand – centralt beliggende i en vidunderlig skærgård.

Byens kajakklub (eller paddleklubb, som de kalder det i Norge) var for få år siden ved at gå i opløsning, men takket være den nuværende formand Peter Jensen (ja, han er dansker) og nogle få ildsjæle kom klubben på ret køl igen. Klubben 54

Havkajakroerne

har nu et medlemstal på omkring 60 inkluderende en børne-afdeling med børn ned til 8-10 års alderen. Hvert år i maj måned afholdes en fælles tur, og i år gik turen fra Arendal (ca.

35 km længere oppe ad kysten mod Oslo) tilbage til Lillesand.

For at give turen en ekstra dimension, mulighed for at netværke og få nye venskaber, blev der sendt invitationer ud til kajakklubber i alle

verdenshjørner og sågar til Danmark.

Vi var fire danskere fra forskellige nordjyske kajakklubber, der takkede ja til invitationen og tog til Norge i Kr. Himmelfartsdagene 14.-17. maj 2015.

Invitationen lød på at begynde turen fra Arendal onsdag den 13. og padle ud til øen Merdø nogle få kilometer fra Arendal, men på grund af arbejdsmæssige forhindringer måtte vi nøjes med at stå på turen fra morgenen den 14. maj. I den forbindelse skal det nævnes, at det var en tur med rig mulighed for at stå på og af undervejs, hvilket flere da også benyttede sig af. I det hele HavkajakInfo #49

Lillesand Paddleklubb

taget var turen lagt an på, at det var for alle frigivne roere, og der var stor diversitet i gruppens kajak-erfaring.

Passager i slalom Kl. 10 om formiddagen den 14. maj mødtes vi med resten af selskabet ved et passende isætningssted i Arendal, og turen kunne nu rigtigt begynde. Det viste sig, at gruppens størrelse nu nåede op på 17 roere med repræsentation fra Danmark, Lillesand og omegn, men også folk fra Oslo og sågar helt fra Fredrikstad.

Efter en kort præsentation og nogle hurtige dessiner fra turlederen Peter satte vi kursen mod de arendalske November 2015

kanaler som turens første seværdighed.

Det skulle vise sig at blive en tur med utrolig stor variation i rovand og med et særligt tema for smalle passager mellem skær og øer samt egentlige kanaler. Peters ide med turen var ikke at tilbagelægge mange kilometer, men distancer på mellem 17 og 25 km om dagen. Vi fik heller ikke afdækket en stor del af kysten, men fik derimod set rigtig meget af stykket mellem Arendal og Lillesand og fik roet ca. 75 kilometer i bedste slalom-stil mellem skær og øer.

Den første etape af turen gik som nævnt rundt i de indre vandveje

omkring Arendal igennem passager så smalle, at stort set kun kajakker havde en chance for at følge med.

Derefter blev kursen sat mod den mere yderligt beliggende del af kysten, men først med en frokostpause på en lille halvø lidt nordøst for Fevik. Her var en fin lille sandstrand lige ved et pænt stort græsareal, der i øvrigt havde været glimrende som lejrplads, men den må vi have til gode til en anden gang. Her var det tid til at fylde depoterne og hvile lidt inden næste etape. Halvøen gav fint læ for vinden, der kom fra en sydlig retning, hvilket betød, at der var pålandsvind og potentielt Havkajakroerne

55

SKÆRGÅRDE I NORGE

Arendal til Lillesand. Skærgården er hullet som en ost, og der åbner sig hele tiden nye revner og sprækker (Foto: Trond Glesaaen) bølger, når vi efter frokosten skulle videre rundt om hjørnet.

Vinden lægger sig Dagens mål var en lille gruppe øer kaldet Valøyene lige ud for byen Grimstad. Denne sidste del af dagen skulle padles på et ret åbent stykke, og som nævnt stod der en sydlig vind ind på kysten, så der var lidt bølger. Det blev vedtaget at dele gruppen i to, hvor den ene del ville gå langs med kysten, hvor der måske var lettere at finde læ.

I håb om netop at finde nogle gode bølger valgte vi at slutte os til den anden gruppe, der ville udforske de yderligste skær, men ellers gå samme vej mod Valøyene. Det blev hurtigt klart at vinden var ved at lægge sig, så der var ingen problemer med den 56

Havkajakroerne

valgte rute – kun nogle behagelige, bløde dønninger fra siden, som alle klarede uden problemer. Den gruppe, der roede tættere på kysten, kom først til lejrpladsen på Valøyene og havde også haft en fin tur. Egentlig er det muligt, de faktisk havde flere bølger at arbejde med på deres rute, idet klippekysterne giver refleksbølger, som forplanter sig langt ud fra kysten, men især giver kaotiske bølger tæt ved land.

Svineskank og Irish coffee Lejrpladsen på denne første dag var utrolig velegnet til kajakker.

Valøyene er en gruppe øer og skær, der danner et stræde imellem sig, som går parallelt med kysten og formentlig giver roligt vand selv i mere hårdt vejr. Lejrpladsen lå

omtrent midt i strædet på den største af øerne. På den anden side af strædet var der en fortøjningsplads, som flere sejlbåde benyttede sig af.

Vores lejr var fin for kajakker, da der var to små vige med sandstrand – perfekt til kajakparkering. Derudover var pladsen ganske stor og kunne sagtens rumme de omtrent 10 telte, vi havde med. Underlaget var de fleste steder jævnt med kort græs og god jord til pløkker – en gedigen campingplads. Men, der var naturligvis en grund til, at det var så pæn en græsplæne – der gik nemlig får på øen, og de havde da også afmærket deres territorie her.

Heldigvis var det en tør og varm dag, så de værste ekskrementer kunne godt skrabes til side.

HavkajakInfo #49

byen bestemt ikke lever op til sit navn

Grimstad (Foto: Michael Thaarup)

Om aftenen blev der lavet bål, og så var det tid til underholdende indslag. Peter havde nemlig anmodet om, at vi alle tog et eller andet med, som kunne deles med de andre som f.eks. en sang, noget mad eller drikke, noget smart udstyr osv.

I øvrigt en rigtig god ide, når man som her samler folk fra nær og fjern, og som ikke nødvendigvis kender hinanden. Peter selv havde medbragt dej til vafler og et vaffeljern til brug over åben ild. En anden havde medbragt en hel svineskank, der

Fyr ud for Grimstad (Foto: Michael Thaarup)

var saltet og tørret på særlig norsk maner. Her var det bare at gå i gang med en stor kniv og skære stykker af, som kunne spises som snacks til rødvinen eller efter behag.

Da begge os undertegnede har musikalske tilbøjeligheder, havde vi i al hast (mens vi ventede på færgen i Hirtshals) indøvet en skotsk folkesang, som vi fremførte med to stemmer og lidt fløjtespil. Senere blev der serveret Irish coffee, og resten af aftenen blev der hygget og lunet omkring bålet som afslutning på en solrig og begivenhedsrig dag.

Grimstad er en smuk by Fredag blev endnu en dag med roning i smalle passager og også egentlige menneskeskabte kanaler.

Dagens første stop skulle blive November 2015

Havkajakroerne

57

SKÆRGÅRDE I NORGE

Det skal understreges, at

SKÆRGÅRDE I NORGE

byen Grimstad, hvor der kunne provianteres. På vejen dertil gik turen igennem det smalle sund mellem Hesnesøya og Kvaløya med smukt beliggende huse på begge sider helt ned til vandet. Herfra roede vi ind i en tilsyneladende lukket fjord, men som man efterhånden lærer, så er skærgården hullet som en ost, og der er næsten altid nye vandveje. Her havde nordmændene dog været nødt til at finde hakker og skovle frem for at grave den kanal, som kaldes Hesneskanalen, som vi selvfølgelig også skulle ro igennem.

På den anden side af kanalen roede vi ud igennem endnu et smalt sund og rundt om et hjørne, og så var vi lige i indsejlingen til Grimstad.

Det skal understreges, at byen bestemt ikke lever op til sit navn. På en fin dag som denne tog byen sig 58

Havkajakroerne

rigtig godt ud fra vandsiden, hvor de hvidmalede huse funklede i solen, og kirkespiret hævede sig op over byen omkranset af store træer.

Vi holdt en lang frokostpause, hvor nogle ikke kunne modstå fristelsen til at indtage byens cafeer.

For nogle var pausen lige rigeligt lang, men det skulle vise sig, at der var lokale forhold at tage højde for på resten af dagens etape, hvor timingen var essentiel.

Vi forlod Grimstad og satte kursen sydover med et stop på øen Lyngholm, hvor vi tog afsked med to roere, der ikke kunne afse mere tid til skærgårdsroning for denne omgang. Vi andre fortsatte mod sydvest til et sted, hvor en række smalle fjorde skar sig ind i landet.

Dagens mål var nemlig Reddalsvatnet, som før i tiden var en sø, men

efter udgravning af Reddalskanalen i 1877 blev forbundet med havet.

Det var sin sag at finde den rette fjord at padle ind i, men Peter var godt forberedt efter at have roet turen to gange før.

Endvidere viste det sig, at han også havde styr på strømforhold, og det var netop derfor, vi havde ventet til midt på eftermiddagen, før vi roede ind i kanalen. Strømmen gik på dette tidspunkt indad, så vi nød godt af en betragtelig strøm, der førte os ind igennem den ca.

200 meter lange kunstige kanal og videre ind igennem en ca. 2,5 km lang naturlig kanal, inden den åbnede op i søen Landvikvatnet.

For at komme helt til Reddalsvatnet måtte vi væbne os med lidt mere tålmodighed. Peter dirigerede os med sin sædvanlige afslappede HavkajakInfo #49

Da begge os undertegnede har musikalske tilbøjeligheder, havde vi i al hast indøvet en skotsk folkesang

kokkereret på Trangia i den danske afdeling og andre typer brændere i den norske del af selskabet. Det var blevet sent, inden vi kom til pladsen, og teltene stod så tæt, at det ikke ville være forsvarligt at tænde bål, men vi klarede os, indtil aftenlyset forsvandt, med store mængder kiks og chokolade til deling.

Vi fortsatte dog ufortrødent, og da vi nåede Homborsund fyr, passede det udmærket med en frokostpause. Fyrpasserboligen drives af den norske turistforening ligesom fjeldhytter, der kan lejes til overnatning, hvis man skulle få brug for en mere luksuriøs nat. Vi havde ikke lige behov for overnatning, men var glade for at der var åbent i en lille sidebygning, hvor loftet var frit tilgængeligt, og vi derfor kunne nyde frokosten i ly og læ.

Diset og byger

turlederstil mod et stykke gulnet rørskov på den modsatte bred. Først da vi kom helt tæt på, kunne vi se, at der sørme igen åbnede sig en smal passage til en kanal, der stort set var dækket af skov på alle sider.

Eventyrligt.

På den anden side af denne dagens sidste kanal var vi omsider i Reddalsvatnet og roede det sidste stykke til en tæt skovbevokset ø, hvor Peter havde fundet en lille lejrplads. Det var en helt anden kvalitet end den lejr, vi kom fra, da der var knæhøj bevoksning af alskens urter iblandet brombær.

Men vi fik trampet lidt ned og lagt os til rette, så godt vi kunne.

Det skader heller ikke med lidt udfordringer. Pladsen var sådan set meget charmerende, og vi havde glæde af aftensolen, mens der blev November 2015

Om lørdagen vågnede vi med regndråbers dryppen mod teltdugen. Det var en diset og fugtig morgen, hvor søen lå helt blank omkring os. Vi fik pakket lejren, og omkring kl. 10 fik vi igen vand under kajakkerne. Nu var der ikke andet at gøre end at ro ud samme vej, som vi kom ind. Også denne dag var vi heldige, da strømmen nu var vendt og derfor bar os ud igennem kanalerne. Undervejs kunne vi byde velkommen til en roer, der havde forladt os torsdag aften, men måtte desværre også sige farvel til de to andre danskere, der valgte at stoppe turen her. Vejret var fortsat diset med korte regnbyger, men til gengæld forholdsvis lunt.

Turen gik nu ud af de beskyttende fjorde til de ydre skær med kurs mod Homborsund fyr. Der var noget vind fra syd (5-7 m/s), og vi skulle netop mod syd, så vi fik lidt at arbejde med. Alt i alt viste Norge sig fra en noget anderledes side end det, vi havde oplevet de foregående dage.

Kanonvækning Dagens næste etape gik mod Lillesand og klubbens domicil på havnen. Der var mulighed for at vælge en rute indenskærs, men vi valgte at gå igennem nogle små Så er der svineskank – lår mod lår (Foto: Michael Thaarup)

Havkajakroerne

59

SKÆRGÅRDE I NORGE

Hesneskanalen er hakket og skovlet med menneskehænder (Foto: Trond Glesaaen)

SKÆRGÅRDE I NORGE

Den norske hær og flåde indtog traditionen tro landet med løst krudt

laguner og videre ud i det åbne hav.

Til gengæld ændrede vi kurs, så vi ikke skulle lige mod vinden, men kunne ro i sidevind med store bløde bølger ude fra Skagerrak.

Vejret var klaret lidt op, og det var ganske behageligt ro-vejr. På vej ind mod Lillesand gik vi igennem endnu en smal passage, der kaldes Grunnesund. Her fik vi virkelig mærket, hvordan vejret kan være uforudsigeligt på disse kanter. Vinden, der jo hele dagen havde været sydlig, kom nu med fuld kraft imod os, selvom kursen var nordvest – en rigtig skærgårdseffekt.

På havnen i Lillesand sagde vi farvel til nogle deltagere, mens resten af os roede ud til turens sidste lejrplads, hvor vi benyttede aftenen til at gøre et godt indhug i resterende snacks og rødvin.

60

Havkajakroerne

Søndag morgen kl. 07:00 blev vi vækket brutalt af kanonskud.

Nå ja, det var jo 17. maj, Norges nationaldag, så den norske hær og flåde indtog traditionen tro landet med løst krudt, og nordmændene pyntede telte og kajakker, og hvad der ellers pyntes kunne med norske flag. Efter morgenmaden og den sidste pakken af kajakker var der tid til en sidste tur i den lillesandske skærgård. Og her fik vi endnu engang

bekræftet, at skærgården er hullet som en ost. Uanset hvilke massive skær vi satte kursen imod, var der altid en vej eller passage igennem.

En flot afslutning på turen.

Efter denne sidste lille skærgårdsrundtur fik vi set Norge i feststemning og nationaldragter, inden vi vendte snuden mod Kristiansand og færgen til Danmark en god oplevelse rigere. n

HavkajakInfo #49

WWW.STRUERBOATS.COM FREJ 504 blev lanceret medio 2015 og er allerede en så stor succes, at den næste model nu er på tegnebrættet; FREJ 534!

STRUER BOATS har fortsat samarbejdet med Björn Thomasson og ambitionen er at lancere mindst een ny kajak om året.

Vi glæder os til at kunne lancere FREJ 534 i foråret 2016!

FREJ 504

Længde Bredde Vægt glasfiber/kulfiber Vægt kulfiber Pris glasfiber/kulfiber Pris kulfiber

504 cm 52 cm 21 kg 18 kg 19.000,25.000,-

FREJ 534

Længde Bredde Vægt glasfiber/kulfiber Vægt Kulfiber Pris glasfiber/kulfiber Pris kulfiber

534 cm 54 cm 23 kg 19 kg 19.500,25.500,-

HELGENAIS – PÅ KRYDS OG TVÆRS

Tour de Helgenais Af Niels Chr. Hansen

En beretning om udholdenhed, præstationsfremmende stoffer, skarvens død og udsøgte pauser

D

en største udfordring er at komme tidligt op. Lørdag morgen. Har bestemt ikke guld i mund, men en smag af slatten nattesøvn. En del af nederlagsstemningen består i at gå i seng, før man er træt, og en del skræk for at ikke at kunne sove, for ikke at tale om uroen for at sove over sig. Der er mange negative præstationsuhyrer på spil her.

Vi skal ro en smuttur på 54 kilometer delt op i etaper med følgevogn og kajaktrailer, så man kan stå af, hvor man vil

Klubbens utrættelige turpusher har udfordret os til udholdenhedstur, og den begynder lørdag klokken syv, come rain or shine, og det er ikke lyv.

Vi skal ro en smuttur på 54 kilometer delt op i etaper med følgevogn og kajaktrailer, så man kan stå af, hvor man vil. Tourens fejeblad. ”Jeg har prøvet det én gang i Lombardiet Rundt,” husker Rolf Sørensen. ”Jeg forestiller mig, det er som at være i en ligkistevogn.”

Faktisk er det let støvregn og overskyet, da vi mødes ved klubbens 62

Havkajakroerne

containere. Men den sidste tid har Danmark ligget i et nogenlunde stabilt højtryk, og vi tror på bedring op ad dagen. Optimistisk, fandenivoldsk morgenstemning. Dog godt at vide, at baglugen er fuld af nødudstyr som ekstra uld og regntøj.

Bæredygtig mad til kryds Efter 13 kilometer er vi i Egå Marina, hvor vores soigneur, Poul, står parat med første forplejning: Smurte rundstykker, kaffe, wienerbrød og chokoladehapser. Han har sgu da medbragt sammenklappelige bænke og borde, og jublen vil ingen ende tage!

Jeg giver efter for den første fristelse og lemlæster et stykke hvidt brød med skoleost, før nogen kan nå at sige ”palæo”. Min ven Michael har i sin tilmelding på forum skrevet om noget kraftfoder, han vil afprøve til lejligheden. ”Det er vitamin- og proteinberiget valle- og skummetmælk koncentreret i en energidrik med tilsat spinat (som Skipper Skræk).”

Han bedyrer, at tilskuddet er tilladt af DGI. Og jeg selv har koldstartet dagen med glutenfri havregrød med skyr og tørret frugt ”på en bund af

urtete” som det så poetisk hedder på gourmet-kansk.

Alle præstationsfremmende midler i kategorien ”bæredygtig” er lovlige her, for nu kommer turens første egentlige kryds: Vi, som nu er på over ti deltagere i alle aldre og køn, skal tværs over Aarhusbugten til Skødshoved, en af knoldene på Djurslands næse, og det er fire, snoldede kilometer.

På vejen over begynder solen at titte frem gennem de lavthængende skyer, og vi kan se op til de højtliggende cirrusskyer, der ligner sommer. Det lover godt og stemmer sindet i lyse toner.

Vilde roser skal have urin Og se, lige efter Skødshoved Bro Jollehavn står vores tryghedsskaber, Poul, med bænke/borde igen parat med frugt, snacks og drikke – nu i HavkajakInfo #49

HELGENAIS – PÅ KRYDS OG TVÆRS

Poul, vores uundværlige soigneur, fandt ned på stranden alle vegne og var parat med forfriskninger og store håndbevægelser (Foto: Niels Chr. Hansen)

klart solskin. Et medlem af klubben, Mogens, dukker op på mountainbike for at se, om vi bærer præg af ælde, slid eller sygdom. Han ligger i sommerhus herude, og når han nu ikke kunne følge os live, så er det næstbedste jo at være der selv. Vi ankommer i samlet flok, som må være et stolt syn, uden gruppetto, fejeblad eller lægeteam, og vi er fulde af optimisme, snak og godt humør.

Der hersker en stor stemning, for vi er ude på eventyr, og der bliver åbenbart ikke trukket tænder ud foreløbig, så hvad betyder de sidste 40-45 kilometer? Vi tisser lystigt i de vilde roser langs stranden og håber i vores stille sind, at vi ikke skal af med noget større, før der kommer offentlige toiletter ved fyrtårnet på Sletterhage.

November 2015

Vi krydser alt, også en skarv Som så ofte før glemmer vi princippet om at ro kystnært, og alle bugter bliver til kryds, og vi skrår over det hele. Åbne kryds er det kedeligste, jeg ved. Du kan ikke måle farten i forhold til noget som helst, for du passerer ingenting, og der er ikke andet end vand at kigge på. Selv om du kan se land forude, kommer du aldrig mærkbart nærmere, og kan du se huse, får de først synlige vinduer, lige når du går på grund.

På den måde passerer vi den mægtige Begtrup Vig i ét langt, lige kryds, som først afbrydes, da vi skal ind til Draget for at samle 4-5 nytilkommere op. Ét langt kryds er ikke helt rigtigt, for seks kilometer ude i ingenting har der dannet sig en sandbanke, som giver plads til et større vingetørreri.

En kæmpe flok skarver går ud af

Jesus-mode, samler vingerne og går i luften lavt hen over havoverfladen.

På nær én, som bliver stående ude af stand til at komme nogen vegne.

Dens højre vinge hænger i en grusom vinkel ned i sandet, og når den flakser, falder den ned på brystet.

Tydeligt ude at stand til at klare sig, er der kun en ting at gøre.

Lige siden jeg var en lille, rask dreng har jeg drømt om at træde ud af mængden og dræbe et dyr, der lider. Do the right thing. Der har bare (heldigvis) ikke været lejlighed til at gøre det. Jeg har dræbt et par fugleunger, der var faldet ud af reden og snart ville blive ædt af katten eller blive kørt over i trafikken (jeg kiggede væk, når spaden klippede dem over), men jeg har aldrig siden haft ”hands on”.

Det bliver Bo, min romakker, der træder ud af mængden og giver Havkajakroerne

63

HELGENAIS – PÅ KRYDS OG TVÆRS

I gamle dage, da Søren Ryge var ung, men efter Vikingetiden, lavede han en tv-rekonstruktion om vikingernes måde at komme over Helgenæs på

Sletterhage kan være et tricky sted at runde med strømbølger og Mols-Liniens kølvand (Foto: Niels Chr. Hansen) den et ordentligt nakkedrag med sin grønlænderåre. Da den ligger bevidstløs på banken, løfter han den op i halsen og svinger fuglen rundt i luften, til det giver nogle knæklyde.

Han og jeg stiller os og kigger ned på den for at se, om den er rigtig død, og det er den bedste og ældste ceremoni i verden, når nogen ikke er mere. Den kigger op på os med et slukket øje.

Et drag over snotten Hvor Djurslands næse drypper hedder Draget, og selve dryppet hedder Helgenæs. Her skal vi have de sidste makkere med på turen. De er selv kørt hertil og skal også tilbage i egne biler.

I gamle dage, da Søren Ryge var ung, men efter Vikingetiden, lavede han en tv-rekonstruktion om vikingernes måde at komme over Helgenæs på. Her ved Draget, hvor Helgenæs er en sandtange, trak Søren Ryge og mennesker fra ravkædesegmentet (som dengang var unge) en kopi af en snekke over sandet på træruller smurt med beg eller fårefedt – ledsaget af klassisk musik (altså i tv-udsendelsen).

På den måde beviste han en teori 64

Havkajakroerne

om, at vikingerne kunne bevæge sig hurtigere end fjenden, når det gjaldt, og når man skulle bruge snarrådighed. På Samsø har de stadig spor af en lignende transportvej, Kanhavekanalen, som gennemskar øen og gjorde den halvt så stor at komme udenom.

Velsignede pauser og kattelemme Men vi må videre. For i Kongsgårde venter Poul med VW’en for at kvikke os op og give os anledning til endnu en pause. Her kan vi sige, at vi nu kun har Helgenæs tilbage, og den strækning har vi roet før, så den virker ikke så lang. De nye, friske roere stråler af forventning, mens de kigger efter tegn på os, om nogle af os skulle være over datoen. Men vi har ikke tabt dampen – vi har bare roet langt, og vi er begyndt at knuselske de her pauser.

Kongsgårde kunne godt være en stedsbetegnelse fra Vikingetiden, og i nyere tid (1800-1900-tallet) var det en af mange dampskibs-moler, som betjente de driftige købmandsruter, der sejlede korn, levnedsmidler, tømmer og brænde til Aarhus. En brochure kalder stadig Kongsgårde ”Porten til Helgenæs” – bop bop bop.

Kommet så langt giver det ingen mening at stå af og køre med Poul i fejebladet. I mit stille sind havde jeg givet mig selv lov til ”at briste” her omkring, men jeg er faktisk forbavsende frisk, hvilket skyldes de gode hvil. Begge mine svage punkter, albuerne, skuldrene og håndleddene er helt ok, så man skulle være godt tosset for at tage kattelemmen nu.

Håneretten eksisterer ikke her på holdet, som består af lutter søde og rare mennesker. Selv B. S. Christiansen er gået i terapikloster med alle de andre gammeldags paramilitære og har transcenderet til milde, forstående og anerkendende outdoortyper. I modsætning til mange andre klubber med en kerne af machodrenge i alle aldre, som bruger tiden på en opslidende konkurrence om at overgå og nedlægge (jeg nævner ingen navne, og jeg bliver bare aggressiv af det). Hvis vi endelig skulle håne nogen, skulle det være den type, der framelder sig turlisten igen, fordi deres faster lige er død (igen).

Det sidste pølsehorn Nok, vi må videre i solen og de nu krappe bølger langs Helgenæs’ vestkyst. Forude venter glitrende HavkajakInfo #49

vand, Mols-Linien og Sletterhage Fyr-spids med det vilde vand.

Runderingen af Sletterhage går overraskende let alle de beskidte vandtricks taget i betragtning. Vi passerer endda næsten samtidig med hurtigfærgen til Sjællands Odde, og det giver normalt nogle enorme dønninger.

På den anden side af hagen lægger vi til land og guffer nogle af de godbidder, vi selv har haft med os hjemmefra. Michael og jeg er

stadig på præstationsfremmende stoffer (mine sidste gulerødder), mens formanden og hendes mand har været ved fyrtårnskiosken for at købe franske hotdogs (læs: pølsehorn for ”krautere”), som egentlig både lugter og ser tiltalende ud.

Vi får brug for vores kalorier, for nu står menuen på modvind, som følger os resten af vejen kun afbrudt af turens sidste pause. Nu, hvor man kan se enden på det hele, begynder træthedstegnene at sætte

ind: ømme skuldre, mavemuskler, lænde, arme – you name it, we’ve got it! Og tavshed. Næsten ingen mæler et ord de sidste kilometer.

Mærkeligt så psykologisk vi er skruet sammen! En hund gør irriterende fra stranden, solen står os lige i øjnene, skoldningerne på håndens overside klør, de våde tøjdele svier og huden ligner skindet på albinosvesker …

Vi er med andre ord forkomne og lykkelige. n

Halvhjertede udstrækningsøvelser inden en hurtig selvredning hjemme på sofaen (Foto: Dorte G. Thomsen) November 2015

Havkajakroerne

65

HELGENAIS – PÅ KRYDS OG TVÆRS

Den evindelige udpakning fra små rum ind i store biler, omklædning, læsning af kajakker … Vorherre på trailer (Foto: Dorte G. Thomsen)

VINTERTRÆFFET 2015

High lights fra vintertræffet 2015 Havkajakroernes vintertræf behøver næppe nogen anbefaling for at ”sælge billetter”, men vi bringer alligevel en lettere forkortet sammenskrivning af begejstrede oplevelser fra Odder svømmehal va nde t t und e r s fa t d n spæ At være ed : rview m K arlsen F ra inte a sterga rd Ø ie n n Ja

”J

eg har det fint med at have hovedet under vand. Men jeg havde en lidt træls oplevelse i efteråret, hvor jeg endelig fik taget en EPP2 i havkajak.

Instruktøren syntes, vi skulle lave en eskimoredning, og vi trænede det, mens vi lå og havde fat i spidsen af den andens kajak. Så skulle vi også prøve det rigtigt: Vi skulle ligge og vente på, at der kom en og reddede os.

Det lykkedes mig ikke at få fat i den her kajakspids, og så syntes jeg godt nok, at jeg lå temmelig længe dernede og ventede. Men jeg blev stædig og tænkte, at det jo skal lykkes at finde den kajak, så jeg blev ved med at fægte med armene. Men der gik alligevel for lang tid. Da det var instruktøren, der var min makker, tænkte jeg, at han vel kom hen og gav mig et lille vip, så jeg kan komme op? Men det gjorde han ikke. Nåh ja, men så skal jeg jo bare ud af kajakken, og så blev det først hektisk. Så på den måde blev det en træls oplevelse.

66

Havkajakroerne

Interviews af Thomas Heitmann Fotos af Niels Chr. Hansen Han skulle have kommunikeret det klarere, så man havde vidst, at enten redder du dig op med en eskimoredning, eller også kommer du selv ud af kajakken. Og så kom jeg ind i den panikagtige tilstand, hvor jeg lå dernede og rodede rundt med mit dækken og ikke kunne komme ud af kajakken.

Vi fik ikke talt rigtigt om det bagefter. Jeg var den første, og jeg kunne jo ro kajak til forskel fra de andre, så han tænkte sikkert bare, at det

Claus var ikke officiel instruktør, men han tilbød mig bare sin hjælp

er fint med hende og så videre til de næste. Og jeg tror, alle havde en træls oplevelse, men da vidste de andre, at de bare selv skulle komme ud af kajakken, hvis eskimoredningen ikke lykkedes.

Men der var ikke nogen, det lykkedes for på det hold. Det var en dårlig afslutning på det forløb.”

Vintertræf hjalp ”Det gode ved træffet var, at der var tid og ro til at øve i makkerpar,

og at I (instruktørerne, red.) var der.

Niels tog sig vældig god tid til os på et tidspunkt. Bare det, at der var så meget tid, var jeg meget positivt overrasket over.

Det mest grænseoverskridende var jo bare lige at tage mod til sig til at vende rundt første gang. Bare det, at man vidste, at der stod en kyndig instruktør ved siden af, så er det jo ingen sag.

Det er en god ide at have svømmebriller på i svømmehallen. Jeg mistede ikke orienteringsevnen, som dengang ude på havet. Det var måske det, der gik galt i efteråret, jeg havde nok armen i den forkerte retning?

Måske havde jeg bare mistet evnen til at mærke, hvor jeg var henne?”

Lars Hugos visualiserings-workshop ”Det var en god øvelse. Bare det, at man ikke er den eneste, der synes, det er svært. Jeg har nogle gange tænkt, at alle dem, der bare ligger og laver rul, får det til at virke så enkelt, men man finder ud af, at alle har et eller andet punkt, hvor de skal øve sig. Det synes jeg, var meget befriende.

HavkajakInfo #49

VINTERTRÆFFET 2015

Lars Hugo havde en meget rolig tilgang til det. Han gav nogle gode redskaber til at fokusere på åndedrættet og fokusere på at tage det roligt. Det tror jeg godt, jeg kan bruge, når jeg hænger der med hovedet nedad. Nu har jeg ikke længere den skræk ved at spænde mig fast i havkajakken.” en! nu s a m m Tag dig ed rview m F ra inte : g in Sperl Annette

”Det værste var første gang, jeg skulle vippe næsen ned. Det er fuldstændig åndssvagt. Jeg tænkte: ”Det kan jeg godt det her, hvad er det for noget pjat!”

Jeg er født en anelse vandskræk.

Jeg kommer fra vestkysten. Da jeg var barn, druknede nogle tyskere.

Så jeg blev opdraget med, at vand er farligt. Mine forældre har aldrig sendt mig ud at bade i Vesterhavet.

Det har gjort indtryk på mig med alle de tyskere, der døde deroppe hver eneste sommer. Det er nok det, jeg kæmper lidt med nu. Jeg ved jo godt, at det ikke er farligt. Men November 2015

det er alligevel noget, der ligger så dybt i mig, det kan jeg ikke bare lægge fra mig.”

Nu skal det være sjovt ”Jeg tænkte i starten, at jeg nok ikke var målgruppen. Jeg har hørt fra andre, der har været med, at det var et rullekursus. Jeg har ikke nødvendigvis intentioner om, at jeg skal lære at rulle, selvom det kunne være fedt. Men det var egentlig ikke derfor, jeg kom. Så jeg blev ganske overrasket over, at der var så meget for mig. Jeg synes jo absolut, jeg fik noget ud af det. Det, jeg fokuserede mest på i starten, var noget omkring vandtilvænning. Jeg kom med åbent sind og tænkte ”puha, nu må vi se, hvad det bringer”.”

At bryde overfladen ”Jeg har gået til svømning og kan sagtens svømme, det er ikke noget problem. Det er det med at komme ned til vandoverfladen, når man sidder i kajakken. Henrik sagde til mig: ”Jeg har aldrig set dig hoppe i

bassinet.” ”Nej,” sagde jeg. ”For det er jo det, jeg ikke tør.”

Men det fik jeg efterhånden overvundet i svømmehallen. Min hjerne siger, at jeg ved jo, at jeg godt kan. Jeg var ikke panisk angst.

Jeg skulle bare lige vænne mig til det og tænkte, at jeg skal.

Om lørdagen lavede jeg redninger, væltede ud af kajakken, kravlede op på kajakken. Jeg var nået langt.

Det var så sjovt og det gav mange blå mærker. Jeg er kommet meget længere, end jeg nogen sinde har forestillet mig, så jeg er godt tilfreds.” struktør Privat in ed rview m F ra inte : n arso Seija Pe

”Jeg er vant til vand, og jeg er glad for vand. Men det føles lidt underligt, når man hænger med hovedet nedad.

Det var nogle helt basale ting, jeg var ude efter: som at kunne komme ud af kajakken, selvredning og makkerredning. Bare det at komme ned i kajakken skulle jeg prøve fra bassinkanten. Det var fint at starte i en svømmehal, hvor det ikke var Havkajakroerne

67

VINTERTRÆFFET 2015

Vi har trehundrede og nogle kilometer herfra til Odder, så det er jo langt at køre for en tur i svømmehallen

alt for koldt, og hvor der ikke var nogen bølger.

Jeg har roet nogle ture, men uden rigtigt at øve de ting. Jeg var også med på et sommertræf i Rantzausminde, hvor jeg fik prøvet at komme op i kajakken fra en sandstrand. Jeg kan godt ro og jeg har en okay balance, men jeg manglede at få instruktion i de helt basale ting.

Det er jo vigtigt at få sikkerheden i orden.”

Claus, den gode hjælper

Selvom man er rimelig dygtig, så oplever man også, at det er svært, og der kommer tilbageskridt ind i mellem.

Jeg kan kun varmt anbefale træffet. Jeg fik en god oplevelse ud af det. Jeg fik prøvet nogle forskellige ting, og på den måde finder man nogle teknikker, der passer godt til en. Jeg var meget taknemmelig over, hvor hjælpsomme folk var. Jeg er super tilfreds med træffet.

Der var lidt forvirring med de hold, man meldte sig på. Det kunne være dejligt, hvis der var lidt mere kontinuitet eller struktur. Måske kunne man arrangere det, så man fulgte nogle trin, der var afstemt efter hinanden i et forløb?”

”Jeg var super heldig den første aften, hvor vi blev delt op i hold, og jeg fik min private instruktør, Claus. Det var super fedt, for han lærte mig bare at komme i kajakken og lærte mig at lave wet exit ikke og selvredning, makkerredning er man Hvad ofr og eskimoredning, så jeg kom det ed rview m F ra inte n s e n: Je w o hele igennem den første aften Møll Anders under kyndig instruktion. Han var super god til at gøre mig tryg og til at lade mig prøve tingene. ”Mit største forbehold var afstanden Jeg fik også fornemmelsen af at til Odder. Vi har trehundrede og rulle, da vi øvede eskimoredninger, nogle kilometer herfra til Odder, så ved at jeg kunne trække mig op igen. det er jo langt at køre for en tur i Claus var ikke officiel instruktør, men svømmehallen. Det kunne være fint, han tilbød mig bare sin hjælp. Jeg hvis der var noget øst for Storebælt. følte, at jeg fik så god instruktion, Jeg tror, vi brugte 3.000 kr. og en så det på ingen måde var grænse- masse kilometer, men det er så det. overskridende.”

Jeg meldte mig til træf for at blive bedre teknisk og for at støtte Mere struktur? op om Seijas træning også. Jeg er ”Det, der gjorde mest indtryk på sportsdykker og sejler og har roet mig, var, hvor svært folk havde ved kajak i 15 år, så jeg har det fint med at rulle. Altså, at det er så svært, at at få hovedet under vand. Jeg har man ikke bare lærer det hurtigt. stadig problemer med at rulle, så 68

Havkajakroerne

den største udfordring var at sculle.

Det er værre end at komme ned og vende på hovedet i kajakken. Den fornemmelse af at ligge på ryggen, synes jeg egentlig var sværere, altså at få fornemmelsen og det lidt unormale vrid i kroppen, at få begge skuldre ned i vandet, det er meget vanskeligt, synes jeg.

Det var rigtig godt med den øvelse, vi lavede på bassinkanten uden kajak. Det var en øvelse, hvor vi lå på ryggen i vandet med fødderne op på kanten og scullede med pagajen. Der lærte jeg at styre åren i overfladen, fordi jeg ikke blev trykket ned af kajakken. Så kunne jeg ligge stille og roligt i lang tid uden belastning og lege med åren.

Da vi kom op i kajakken igen, var der en god makker, som tog sig tid til at lade mig ligge i kajakken og prøve det samme, mens han holdt kajakken. Jeg fandt også ud af, at min kajak ikke er optimal til mig. Altså, jeg har det rigtig godt med at ro i den, men jeg har ikke nok kontakt med min egen kajak til at rulle. Jeg havde bedre held i to andre kajakker. Jeg mangler primært kontakt i lårene til knæstøtten.”

Rul på måtten ”Visualiseringsworkshoppen var fin. Den måtte godt have været lidt længere. Det var, som om det stoppede, netop som man havde den bedste visualisering. Der skete rent faktisk det, da vi var færdige efter 20 minutter, at jeg blev liggende og HavkajakInfo #49

VINTERTRÆFFET 2015

prøvede det i praksis. Jeg prøvede at øve et rul i praksis inde på måtten, og så kom det næste hold.

Her havde det været fint at få lov at ligge og lave et par visualiseringer selv i forlængelse af teorien. Det var ikke nyt for mig med visualisering, men det er godt at blive mindet om det, og det var meget relevant som indledning til, at man skulle i gang med noget praktisk.” slagen rædsels Jeg var ed rview m F ra inte : s um Jette Hu

”Jeg er ret tryg ved at have hovedet under vand. Det har jeg ikke altid været. Det er noget, jeg har oparbejdet gennem rigtig, rigtig lang tid. I starten var jeg rædselsslagen.

Jeg var nok den med den største vandskræk i starten, tror jeg, da jeg skulle lære at rulle, så jeg har fuld forståelse for dem, der kæmper.

Der er ikke noget af vandskrækken tilbage. Jeg prøvede at lave nogle nye rul, for eksempel med pagajen November 2015

bag nakken. Går det galt, så redder jeg mig bare op med et standardrul.

Når man først har lært et rul, så har man stor hjælp ved at kunne redde sig op hver gang.”

Kunne ikke lære rul i egen klub ”Jeg har deltaget en del gange før, det er faktisk mit fjerde eller femte vintertræf, så vidt jeg husker.

Grunden til, at jeg bliver ved med at melde mig, er, at jeg simpelthen synes, at de instruktører, der deltager på træffet, er så fantastiske. Jeg har jo haft æren af de sidste par år at blive undervist af Marianne og Niels, som jeg synes er helt vildt dygtige, de kan simpelthen bare med det samme spotte lige præcis, hvad det er, man gør forkert, og rette sådan nogle små ting, som gør, at man kan gøre sit rul bedre.

Jeg har haft adgang til svømmehal de sidste par år, og så er jeg gået hjem og har brugt de ting, som jeg har lært på træffet. Jeg har ikke rigtig haft nogen i den klub, som jeg har været i, som har været specielt gode

til rul, så der har jeg brugt træffet til at lære noget nyt.”

Alene på træf ”Det var første gang, jeg skulle alene på træf. Jeg er altid taget af sted med nogen, jeg kender, så jeg var lidt skeptisk overfor, hvordan det ville blive at tage af sted på egen hånd.

Men der var alligevel en masse, som jeg havde mødt før, så jeg følte ikke på noget tidspunkt, at det var utrygt eller ubehageligt at være alene på træf. Det kan jeg sagtens opfordre andre til at gøre.

Det værste ved træffet er nok, hvor ondt man har dagen efter. Jeg havde trænet så meget, at den ene arm var meget øm

Jeg synes, det var et super godt træf. Jeg kan ikke komme på noget, der ikke var godt. Det bedste var at møde så mange søde mennesker og lære så mange nye teknikker. Nu er jeg jo ved at flytte til Vejle fra Havkajakroerne

69

VINTERTRÆFFET 2015

Det bedste var at møde så mange søde mennesker og lære så mange nye teknikker

København, og der var simpelthen fire, der uafhængigt af hinanden kom hen til mig og sagde, at det havde de hørt, og de ville bare lige sige, at jeg var velkommen til at komme og ro sammen med dem i deres klub, når de havde nogle ture. Det var alle sammen nogle fra Århus, så det var nok den mest positive oplevelse, jeg havde.

Selvom man har været på hele weekenden og er virkelig træt, så er det på sådan en rar måde, man er træt. Jeg synes, jeg kom på arbejde fuld af energi om mandagen, selvom jeg egentlig havde været i gang hele weekenden. Så jeg kan kun anbefale andre at tage på træf.” dled Stift hån ed rview m F ra inte dersen: n A g in nn P o ul He

hel sommer uden at kunne få det til at virke, men i løbet af kort tid var det bare småting, der skulle rettes.

Jeg lærte både at rulle og sculle, som jeg ikke havde forventet, til den side, hvor jeg ikke kunne få det til at fungere før.”

Det skal bare virke ”Jeg var også med sidste år og var med på både forårstræf og sommertræf. Sidste år fik jeg rigtig meget ud af det, fordi jeg lærte at sculle og rulle lidt mere jævnt, og så valgte jeg jeg har et næsten stift håndled i den ene side at der var en eller anden, der kunne lære mig at sculle til den anden side, hvor håndleddet ikke skulle bøjes så meget. Så det var egentlig forventningen at kunne lære det i år.

Jeg fik lært nogle ting, som jeg ikke havde forventet at lære. Jeg lærte at sculle til den side, der ikke fungerede. Jeg har ligget og øvet en 70

Havkajakroerne

”Jeg er fuldstændig tryg ved at have hovedet under vand. Jeg ligger og ruller selv, så det har jeg ingen problemer med. Jeg har kunnet rulle og sculle perfekt til den ene side i et års tid. Jeg laver standard grønlandsk rul med sweep. Jeg går ikke så meget op i at lave forskellige rul.

Jeg ror mere tur på vestkysten og østkysten, så det er noget med at kunne rulle op til hver side, alt efter hvor bølgerne kommer fra. Jeg skal bare vide, at jeg kan komme op, og hvis rullet ikke virker, så kan man sculle den op. Jeg skal træne noget mere, men nu ved jeg i hvert fald,

hvilke værktøjer jeg kan bruge for at få det til at virke ordentligt.”

Evaluering ”Det værste ved træffet er nok, hvor ondt man har dagen efter. Jeg havde trænet så meget, at den ene arm var meget øm. Der var først ordentlig bevægelse i armen om mandagen.

Jeg synes, at det sociale vægter meget højt. Jeg lærer en del at kende, som man møder ved forskellige træf.

Jeg opfordrer rigtig mange til at tage af sted på træf. Det er nemmere, når der står en ved siden af kajakken, som lige kan hjælpe en op, så man ikke behøver at stige ud, som når man øver ude på fjorden og skal lave wet exit hver gang.

Næste år vil jeg nok deltage i visualisering. Det nåede jeg ikke med til i år, og det er der rigtig mange, der har rost efterfølgende. Men det er jo en prioritering. Der er nok at give sig til sådan en weekend.” n HavkajakInfo #49

DM I HAVKAJAK 2015

Danmarksmester Af Lisbet Karlsson, fotos Liselotte B. Nielsen

Rul i fart til begge sider, 180 graders vending, forlæns og baglæns slalom, sideforflytning, ro på bagdæk, ro på knæ i cockpit, svømning med kajak og stå i kajak og ramme klokken. Danmarks bedste knokler med at udvikle og forfine teknikken i skarp konkurrence

D

en lille Kastrup Kajakklub afholdt i weekenden 29.-30. august DM i grønlandsrul og DM i teknik i henholdsvis Scanport Havn og Kastrup gamle havn i det fineste sensommervejr.

Forud for DM har der været stor aktivitet i den lille klub i Kastrup.

Mange af de aktive i klubben har deltaget med planlægning af og udførelse af de praktiske opgaver i forbindelse med arrangementet. Ud af 70 aktive medlemmer i klubben har cirka halvdelen deltaget aktivt til at få afviklet DM. Der er ikke mindst lavet prøveopsætning af teknikbane, indhentning af diverse tilladelser, fundet sponsorer med mere.

Rul på grønlandsk Lørdag den 29 august løb DM for 72

Havkajakroerne

grønlandsrul så af stablen i de idylliske omgivelser i Scanport Havn lige ved siden af Den blå Planet.

Deltagerne havde 15 minutter til at afvikle 34 forskellige rul (se den samlede beskrivelse af rullene https:// docs.google.com/document/d/167 3pqqSHJCqymphHSsif3FWrKpvf0k UScnmL--NgjP4/edit)

Der var også mulighed for at pakke en havkajak på tid – som en del prøvede – utroligt hvor meget der kan være i en havkajak!

Der blev speaket under de 34 forskellige rul, så tilskuerne fik forklaring på sværhedsgrad, baggrund og andre kuriositeter om rullene, så de 15 minutter, deltagerne havde

til de mange rul, blev ikke opfattet langsommeligt af tilskuerne. Tværtimod fik vi som tilskuere indblik i for eksempel stormrul, standardrul, rul med avataq (fangstblære), rul med kastetræ (norsaq), rul med bordtennisbold, rul med sten (i Grønland var det træstykker, som blev samlet op på havet), albuerul, og ikke mindst den spektakulære ro med ”bottomup” som afslutning.

Det var en dag med sol og godt humør, mange hjælpere og en hel del tilskuere, der kom forbi og bidrog til den gode stemning. Der var også mulighed for at pakke en havkajak på tid – som en del prøvede – utroligt hvor meget der kan være i en havkajak!

Der var til det sidste stor spænding om resultatet på herresiden. Kristian Andersen og David Tetzschner, begge fra Kajakhotellet, har ligget tæt i konkurrencen om DM guldet i de sidste par år. David har vundet de sidste fem år, men i år blev det Kristian, der vandt med 1 point mere HavkajakInfo #49

skaber i havkajak end David. Lars Hansen fra OKK fik bronze. Fra vores egen klub fik Rune Mikkelsen en flot 4. plads.

På damesiden var det Lea Cedergreen, Odense, der fik guldet, og Mette Bjødstrup, Holbæk Kajakklub, der fik sølv. Maja Andrea Holmsted, Kajakhotellet, fik bronze i rul.

Til grønlandsrul havde vi også en deltager udenfor konkurrencen – Jon David Jenssen (342 point i DK), der blev norsk mester i grønlandsrul i år.

(Se TV2-Lorrys indslag om arrangementet på: http://www.tv2lorry. dk/artikel/282128 ).

Høj klokkeklang

og baglæns slalom, sideforflytning, ro på bagdæk, ro på knæ i cockpit, svømning med kajak og stå i kajak og ramme klokken med mere – alle gav forskellige udfordringer for deltagerne. Der var for eksempel Jeanette fra USG, der ikke kunne nå klokken, og hvad gør man så? Ja, man bliver bare ved med at prøve, og til sidst hopper man så højt, at man rammer – det var imponerende udholdenhed. Mange havde udfor-

dringer med klokken og roning på knæ i cockpit.

På damesiden viste der sig hurtigt en favorit. Maja Andrea Holmsted skilte sig ud med imponerende tider, næsten 1 min hurtigere end sølvvinderen. Hun er helt sikkert en havkajakroer, vi kommer til at se mere til. Maja har kun roet i 15 måneder, da hun får bronze i rul og guld i teknik!

David Tetzshner ror en tur med bunden i vejret

DM i teknik blev afviklet om søndagen. Banen var opført langs molen ud mod motorvejen/jernbanen til Øresundsbroen. Vandet og vejret artede sig perfekt på dagen, og der var stort set havblik under hele afviklingen af konkurrencen. Der blev afsendt hold á fire roere blandet herrer og damer. Rul i fart til begge sider, 180 graders vending, forlæns November 2015

Havkajakroerne

73

DM I HAVKAJAK 2015

Det sidste heat for herrer bød på dramatik til det yderste

DM I HAVKAJAK 2015

Klokken voldte en del problemer – men hvad pokker, der er jo heller ingen flyvefisk i Grønland

Mange havde udfordringer med klokken og roning på knæ i cockpit

Sølvet gik til Signe Stenkilde og bronze til Inger Markussen begge fra USG. På herresiden var det en ren gyser i sidste heat – David Tetzschner lå som vinder indtil klokken – den havde han så mange problemer med, at Anders Kjeldsen der i fuld fart kom til klokken, ramte i første hug og nåede over mål få sekunder før Sune Møller, der også overhalede David ved klokken. De lå meget tæt tiderne: 7,3218, 7,3744 og 7,4878 fortæller lidt om intensiteten i sidste heat. Igen blev det til en flot fjerdeplads til Rune Mikkelsen fra Kastrup Kajakklub.

Gode sponsorpræmier fra Greenland Paddle, Kano- og Kajakværkstedet, Nautic Surf & Ski, Friluftsland, Marinetorvet og lokale leverandører vakte glæde hos deltagerne.

(Se alle resultater på: http://kano-kajak.org/discipliner/havkajak/ teknik-rul/resultater/ ).

74

Havkajakroerne

Et boost til arrangørerne Hvad har et værtsskab for DM i havkajak bidraget med hos Kastrup Kajakklub? Det har helt klart motiveret og inspireret til mere nørderi både med rul og teknik. Allerede nu har der været arrangeret træning i både tørrul, rul på vandet og tekniktræninger.

I forbindelse med DM-arrangementet fik Kastrup Kajakklub sponsoreret et tørrullestativ af CG Jensen og Argon A/S, og det er flittigt blevet brugt. Derudover har arbejdet med et sådan arrangement bidraget til et endnu bedre sammenhold hos medlemmerne i klubben. n

Knælende rostilling giver et farligt, højt tyngdepunkt og er svært

HavkajakInfo #49

VINTERTRÆF 2016

Vintertræf 2016 Fredag den 11. marts 2016 kl. 15.00 – søndag den 13. marts 2016 kl. 10.00, Odder Svømmehal, Nølevvej 6, 8300 Odder

V

i arbejder i workshops med vandtilvænning, visualisering, redninger og rul.

Det er vigtigt at understrege, at TRÆFFET ER FOR HAVKAJAKROERE PÅ ALLE NIVEAUER, uanset om du kun har roet siden sidste sommer, eller du mestrer 25 grønlandske rul.

Du er velkommen, og vi garanterer, at du får udbytte af at deltage.

Efter den indledende workshop arbejder du videre på egen hånd sammen med andre, som træner det samme som dig. De ”flyvende” instruktører svarer på spørgsmål og hjælper dig efter behov. Du kan ikke regne med altid at have en personlig instruktør på hånden. Det er ikke et kursus med instruktører, det er et træf med workshops, hvor man hjælper og instruerer hinanden.

Pris for deltagelse Deltagelse i træffet med workshops, kaffe,

Kr.

så jo hurtigere du er, desto større er chancen for at deltage. Antallet af deltagere er begrænset til 50 inkl. instruktører og hjælpere. Vi forventer, at træffet er udsolgt på under 5 minutter. Betaling foregår samtidigt med tilmeldingen på Conventus.

Forplejning En fast del af aftalen med svømmehallen er, at vi skal købe al forplejning gennem svømmehallen.

• Øl, sodavand og vin betaler du selv i automat, hos livredderen eller i vores ”øl/vandkasse”, som står i fællesrummet under måltider.

• Kaffe ad libitum.

• Aftensmad fredag, hvor der serveres et let måltid.

• Morgenmad lørdag.

• Frokost (sandwiches) lørdag.

• Fælles middag lørdag (valgfri deltagelse).

• Morgenmad søndag.

1200,-

forplejning, inkl. fællesmiddag lørdag:

Først til mølle

Se mere om vintertræffet her: http://havkajakroerne.dk/traef/ Vi glæder os til at se dig under vandet!

Tilmeldingen åbner

Lørdag den 30. januar 2016, kl. 12.00 Som sædvanligt er der et begrænset antal pladser, November 2015

Vintertræf 2016-gruppen Bent Kruse, Nils Birkegaard, Thomas Heitmann, Jette Husum, Lars Mikkelsen Havkajakroerne

75

FORÅRSTRÆFFET 2015

Forårstræf med Havkajakroerne Af Anne Merete Jensen

Det var et Herrens Holbækvejr, og hvis de ikke væltede, vendte de om, før turen var slut

D

et var et træf, jeg havde set frem til. Det var ikke blevet til mange kilometer i denne vinter, så endelig skulle jeg på vandet.

På forhånd havde jeg læst om turene. Vurderet mig selv til niveau 2 og håbede på at komme med Orø rundt lørdag og en lille tur på Holbæk Fjord søndag.

Vi kørte fra Nakskov kl. 8.30 fredag morgen og var fremme ca. kl. 11.

Vi blev budt velkommen og vist til rette. Så slog vi telt op, spiste frokost og gjorde klar til information og O-løb. Vejret var helt fantastisk, og O-løbet som altid godt tilrettelagt med sjove opgaver, der skulle løses i fællesskab.

Fredag aften, hvor der var lidt information om turene lørdag, blev der gjort opmærksom på vejrudsigten, den var ikke god, så nogle af turene blev opgraderet til niveau 3 også Orøturen.

76

Havkajakroerne

Herefter havde træfgruppen sørget for fælles aftensmad før generalforsamlingen. Generalforsamlingen gik stille og roligt, vi hyggede samtidig med kaffe og hjemmebag.

Efter generalforsamlingen så vi den flotteste solnedgang. Alle var enige om, at det var smukt, og der blev taget en del fotos.

Gruppen først Lørdag morgen, vejrudsigten holdt, vejret skyet, lidt regn af og til og meget blæsende.

På Orøturen stod der nu kun seks deltagere og kun mænd, det turde jeg ikke binde an med. Jeg ville helt sikkert komme bagefter. Jeg valgte så at tage med til Tempelgrunden, som var en niveau 2-tur. Men et eller andet kiksede, og jeg kom på et niveau 1-hold, der tog til Munkholmbroen. Jeg var skuffet og følte ikke, jeg havde udfordring nok i det.

Vi kom på vandet og roede ud i Isefjorden. Det var hårdt, bølgerne pæne og nogle kunne næsten ikke ro, så vi måtte stoppe op til flere gange og vente, og en enkelt kunne slet ikke ro og måtte trækkes. Det er det helt rigtige i sådan en situation. Det er gruppen først. Det blev besluttet

at gå ind til Kirsebærholmen, bære kajakkerne over tangen og sejle tilbage til marinaen. Nøj, det syntes jeg ikke om, ikke tilbage før frokost.

Jeg aftalte med Kristian og to andre, at vi efter pausen ville fortsætte som ny gruppe og forsøge at nå frem til Tempelgrunden. Jeg havde masser af energi, det var en god beslutning.

Kæntring Ude på vandet igen i den ny gruppe kunne man ikke sige, at bølgerne var blevet mindre, jeg syntes tværtimod, at de var vokset. Jeg fik problemer med at holde kajakken op mod bølgerne, og i forvirringen brugte jeg finnen forkert. Gruppen gled hurtigt fra hinanden, jeg kunne ikke følge med og blev sidste kvinde.

Pludselig lå jeg der med snuden nede under kajakken Pludselig kunne jeg ikke holde kajakken op mod vinden, uanset hvor mange kræfter jeg lagde i projektet.

Kajakken lagde sig på tværs, og jeg fik bølgerne ind fra siden et par gange, og så kæntrede jeg. Pludselig lå jeg der med snuden nede under kajakken. Jeg kan ikke rulle, så jeg måtte ud af kajakken og op på siden af den. Det gik fint, troede et kort HavkajakInfo #49

øjeblik, at min pagaj var drevet væk, men opdagede, at den stadig hang i pagajsnoren under båden. Super godt, så var der mening i at vende båden og tænke på at komme op i kajakken igen. Jeg havde tørdragt på, og vandet var slet ikke koldt. Inden jeg nåede at begynde selvredning, havde Kristian undret sig over, at jeg ikke var med og var vendt for at se efter mig. Vi begyndte makkerredning og efter cirka fem forsøg var jeg oppe i kajakken med ”heel hook”, så skulle der pumpes vand ud.

Tørskoet eftermiddag Lidt efter kunne vi fortsætte. Vi nåede ikke ret langt, så kom der en kajakroer og sagde, at gruppen til Tempelgrunden vendte om nu. Jeg tænkte, at det måtte jeg se, før jeg vendte om. Lidt efter kom ganske rigtigt resten af hans gruppe, lidt senere kom de to andre fra vores firemandsgruppe, og så vendte Kristian og jeg også om.

Jeg var efterhånden blevet overbevist om, at det ikke var så godt rovejr. Det gik strygende tilbage, fin medvind. Vi ankom til marinaen klokken 13. Vi klædte om, og nogle tog ind til byen for at spise frokost.

Bagefter drak vi eftermiddagskaffe i det fælles opholdsrum sammen med en del andre fra træffet. Senere November 2015

blev der hygget nede ved teltene.

Det blev en dejlig eftermiddag. Det skal huskes, at der stadig var nogle på vandet, som først vendte næsen hjem til marinaen klokken 18.

Om aftenen var der fællesspisning. Træfgruppen havde som sædvanlig sørget for noget lækker mad og dækket pænt op.

Der blev snakket lidt om, hvor det i forhold til vejrudsigten om søndagen kunne være aktuelt ro hen. Men der kunne ikke tages endelig stilling til det før næste morgen.

Vinderne af O-løbet blev kåret.

Der blev lagt vægt på fællesskabet, og selvfølgelig skulle opgaverne være løst rigtigt. Der var fine præmier til vinderholdet, som vist nok var nr. 4, 8 eller var det 3, øh…

Der var præmier til dem, Carl og Anni, der havde roet til træf. Det burde vi alle gøre.

Træfgruppen havde også fundet andre sjove oplevelser, de gerne ville præmiere. Jeg blev blandt andre præmieret for ”ufrivillig vandgang” med noget ”Growers Cup” Bolivia coffee. Det delte jeg med Kristian, da han havde medvirket i ”min” makkerredning.

Så blev jeg så klog Søndag: Vejret så ikke bedre ud

FORÅRSTRÆFFET 2015

Jeg vil sige, det er godt at hav øvet rul, fo e r så er man vant til at s k u ll e u d a f k a ja k k en , n å r rullet kikse r

end lørdag, dog kom vinden fra en anden retning og åbnede nogle nye muligheder. Vi blev grundigt informeret om de muligheder, der var for at få en søndag på vandet. En del benyttede sig af det. Jeg valgte dog at pakke sammen og tage hjem.

På vejen hjem har jeg gjort mig nogle tanker om det, der skete lørdag. En kæntring går hurtigt. Jeg har indtil det øjeblik været sikker på, at min kajak var meget stabil.

Jeg synes, jeg har været ude i hårdt vejr andre gange og klaret det. Jeg vil sige, det er godt at have øvet rul, for så er man vant til at skulle ud af kajakken, når rullet kikser. Det er godt at være tryg ved vand og kunne lide at være i det. Når man er i tørdragt bliver man ikke våd og kan klare sig en del tid i vandet på den her årstid.

Oplevelsen vil fremover helt sikkert få betydning for mig, når jeg tager stilling til, om jeg vil med ud at ro. Det er fint at få sådan en oplevelse på et træf. Det er godt at dele den med andre, og sandsynligheden for at blive reddet er stor, når man er mange sammen.

PS.: Artiklens forfatter får træfgebyret refunderet for sin beretning. n Havkajakroerne

77

ØRESVIN I KALØ VIG

Danser med delfiner Delfiner i danske farvande er et særsyn og spottes ikke så ofte. Og når det endelig sker lanceres det som en lille sensation. Men de findes og har det gode, danske navn øresvin Af Niels Chr. Hansen

”V

il du med ud til Følle Strand og se delfiner?”

Det var min gode kajakven Klaus, der ringede og spurgte, om vi ikke skulle mødes på havnen, lægge kajakkerne på taget og køre op i bunden af Aarhus Bugt. Her havde han roet dagen før med sin datter, og de havde ”danset med delfiner” i mindst en halv time. Delfinerne var sprunget op af vandet flere gange, havde svømmet på maven og ryggen, og Klaus havde haft ægte øjenkontakt med den ene, da den svømmede med sindssyg fart under hans kajak. ”Der er ikke delfiner i Danmark.

Det er en tropisk hval fra de store oceaner,” var min første reaktion. ”Og hvorfor skulle de svømme ind i danske farvande – nærmere betegnet Følle? For at se på ruiner på Kalø?”

Er de farlige for os Søndag den 12. juli klokken 14 spottede vi den første på samme sted, som Klaus og hans datter havde set dem dagen før. De var markeret af et par motorbåde, og en lille forkølet flok måger fulgte scenariet fra oven. Det var decideret delfin-spotting med os som det tynde øl i små, lette fartøjer.

Med sådan to vildbasser på omkring fire meters længde ligger tanken om, at de kan blive aggressive lige for. De kommer tæt på, og hvor de næste gang dukker op, kan man ikke aflæse på deres kropssprog.

Kun luftbobler afslører af og til, at der foregår noget dernede i dybet.

78

Havkajakroerne

Men delfinerne eller øresvinene, som de kaldes på godt dansk, ligger øverst i deres egen trygge fødekæde, og vi mennesker udgør ikke nogen trussel, de kender godt nok til at undgå. Heldigvis, for de er store – de kan veje op til 650 kg – så en havkajak ville være en smal sag at vælte i et ”legesygt” øjeblik.

i Middelhavet, Adriaterhavet og af og til kystnært i for eksempel Nordatlanten og altså helt ind i indre danske farvande. Den spiser fisk og blæksprutter og har udviklet intelligente fangstmetoder, som kræver samarbejde mellem flokkens individer.

Rundt ved næsen Det ligner leg Øresvinene er blevet spottet med jævne mellerum og i Aarhus Bugt så sent som 1942, 1976, 1988 og 2002.

Flipper gjorde dyret verdenskendt gennem sin optræden i den amerikanske tv-serie af samme navn fra 1964 med senere film fra 1996.

Her spillede Paul Hogan (senere Crocodile Dundee) hovedrollen i en sødladen hjerteknuser, der skulle få alle mennesker til at se lidt af sig selv i et øresvin. Og nuser ser den ud: Den har mellemlangt næb og er rund og glat med slanke, tropiske former, og den udstøder små hvin og ”fløjt” i sin kommunikation. Øresvinet findes næsten over hele klodens store oceaner, men er også almindelig

for, er ingen chance

Bare rolig, der der på at øresvinet bi

Øresvinet kan være neddykket i mere end 20 minutter, men vores to venner var højst væk tre-fire minutter ad gangen, og så førte de os rundt oppe ved Kalø Slotsruin, Følle Strand, Knebel Vig og sydpå mod Studstrupværket i en stadig uforudsigelig kurs, til vi ikke orkede at følge med mere. Af og til smuttede der en flok småfisk ud af vandet på vild flugt fra delfinerne og deres luftbobler, men vi måtte i land og have luft efter en times heftig forfølgelse.

Til beroligelse for dyrevenner viste delfinerne ingen som helst tegn på stress over både og kajakkers tilstedeværelse. n

med Oppe at få luft et i baggrunden Studstrupværk HavkajakInfo #49

ØRESVIN I KALØ VIG

Her får man en fornemmelse af størrelsesforholdet, når kajakken stikker ind i billedet

FAKTA

og Klaus, øresvin

November 2015

Kalø Slotsruin

Øresvin (Tursiops truncatus), eng. Bottlenosed dolphin, tysk Grosstümmler, fransk Grand dauphin.

Nyfødte er 1 m lange og vejer 15-30 kg. Den har 19-24 mellemstore tænder i hver kæbehalvdel.

Hannerne bliver kønsmodne i en alder af 8-12 år og hunnerne i en alder af 5-10 år. Drægtigheden varer 12 måneder og efterfølges af en diegivning på mellem 12 og 18 måneder.

Naturlige fjender: Formentlig spækhuggere og store hajer.

Relation til mennesket: Direkte fangstudnyttelse har kun fundet sted i Sortehavet. Utilsigtede bifangster forekommer mange steder. Øresvin er blevet holdt i fangenskab siden slutningen af 1930’erne og nok den delfin, de fleste mennesker kender under navnet ”Flipper”.

Læs mere om ”Pattedyr i saltvand” af Lars Hector i Havkajak nr. 37 fra juni 2011.

Havkajakroerne

79

GRØNLANDSKE RUL

Et s u s ru r llen e ku d

Dubside lægger et tørklæde på jorden. På det er der trykt de 27 forskellige øvelser, man kan lave i reb. “Giv mig en,” siger han. De meget lange navne på øvelserne er trykt på grønlandsk.

En af kursisterne hakker sig igennem et navn, hvorefter Dubside udtaler det korrekt. Han sætter sig op i rebene og begynder at rulle.

Det ser nemt ud, men da kursisterne kommer op i rebene, er det ikke helt nemt. De klassiske, grønlandske rebøvelser kan overføres til kajakken. Den smidighed og balance, man opnår, er den samme, som kræves til at rulle.

80

Havkajakroerne

Af Søren Skarby, fotojournalist HavkajakInfo #49

GRØNLANDSKE RUL

26 deltagere lærte grønlandske rul, da KajakInn i Svendborg holdt “Grønlandsk symposium”

På den sidste dag bliver der arrangeret en konkurrence.

Ikke i rul, men i smidighed.

Helen Wilson og Dubside strandede på et tidspunkt i en grønlandsk lufthavn.

Det gør man tit, og ventetiden skal gå med noget.

Derfor lærte grønlænderne dem den børneleg, Helen kalder “crazy paddle tricks”. Det gælder om at holde fast i pagajen med begge hænder og få den rundt om sig selv på alle mulige måder. Der bliver stønnet og grinet en del, imens kursisterne forsøger at vride sig rundt om pagajen. Børnene prøver også at være med. Vinderen får selvfølgelig et norsaq, et kastetræ. På KajakInns hjemmeside er der en video af den ikke helt nemme smidighedsleg.

November 2015

Sådan har hele det “grønlandske symposium” været. Rul, rul og endnu flere rul. På alle de måder, der findes. Dubside, Helen Wilson og Mark Tozer har tålmodigt stået ved siden af kursisterne i vandet og lært fra sig. Vinden har været i det hidsige hjørne, så det hele er foregået i en stor dam. Dens beboere, i form af store græskarper, må være en smule småstressede over alt rulleriet. På land har KajakInn sørget for teltpladser og forplejning. Et stort åbent telt har været basis for aftenhyggen.

Da kursisterne siger farvel til Jacob og Pernille fra KajakInn, beder de om at kurset bliver gentaget til næste år. De lover, at det nok skal blive til noget. Dubside, Helen og Mark dukker også gerne op igen.

Havkajakroerne

81

EFTERÅRSTRÆF 2015

Vadehavkajak Efterårstræffet var i år lagt ud i UNESCOs verdensarv, nemlig Nationalpark Vadehavet, hvor det brune tidevand holder liv i alle besøgende på sin egen barske måde

Af Niels Chr. Hansen, fotos Bent Laursen

H

elt derude vestpå, hvor kragerne er vendt, og hvor vandet bliver til vade to gange i døgnet, holdt Havkajakroerne efterårstræf. Stedet hedder Marbæk Plantage og ligger nogle få kilometer nord for Esbjerg og skråt over for øen Langli halvvejs oppe i Ho Bugt.

Næste stop vestpå er Skallingen, Nordsøen og England.

Som sædvanligt kan vejret blive til hvad som helst på denne tid af året, men heldigvis regnede det mest om natten – ja, så lige bortset fra hele søndag eftermiddag.

Men er det noget, havkajakroere falder i druk over? Slet ikke, de ror

82

Havkajakroerne

over til et eller andet eller op i Varde Å, bare fordi man kan.

Vi sejled’ op ad strømmen Om lørdagen var der arrangeret tre ture, som alle skulle ud i strømmen ned mod Fanø for at kunne udnytte tidevandsmotoren, når vi skulle hjem igen. Niveau 3-folkene skulle selvfølgelig længst. De skulle ud i noget snavs kaldet Lynlåsen, hvor søfolk ser syner for dernæst at forsvinde, så de ikke kan berette skrøner om det i vinterhalvåret – en slags Bermudatrekant i sejlrenden nord for Fanø med navne som Grådyb, Knuddyb og Tørre Bjælke.

Niveau 2-folkene skulle krydse sejlrenden og holde frokost på nordspidsen af Fanø, og vi roede og roede og roede lidt igen, men Fanø kom aldrig for alvor nærmere.

Ved en bøje lagde vi os i flåde for at rådslå, og vores kompetente leder påpegede, at vi havde roet cirka tre kilometer i timen, og med den fart ville vi ankomme til Fanø til eftermiddagskaffen, så han foreslog, at vi holdt pause tilbage på øen Langli, hvor vi alligevel havde en aftale med en naturvejleder.

Man skal vælge sine kampe med omhu, og da vi havde rådslået, havde vi alligevel sat yderligere en kilo-

HavkajakInfo #49

Vadehavet, en evighedsmaskine Stranden og vandet ud for lejren og i store dele af Vadehavet er brunt og ”ulækkert” af silt, okker, sand og organisk materiale. Næringsstoffer, som det poetisk hedder. Sigtbarheden er af en sådan tæthed, at man næppe kan følge pagajens vandring i vandet. Hvis nogen havde rullet derude, ville de have lignet børn, der havde leget med mors selvbruner i badekarret.

Lad os lige et øjeblik gå til bunds i fødekæden. Nederst bugner sandet med mikroskopiske alger, som er mad for myriader af orme, muslinger, krebsdyr og snegle. Bunddyrene lever i milliardvis og gør sig lækre for de højere væsner i fødekæden, såsom træk- og standfugle, fisk og øverst sæler ligeledes i tusindtal.

Alt dette holdes ved lige af den November 2015

uendelige cyklus af høj- og lavvande skabt af solen og månens tiltrækning – en milliard kubikmeter vand strømmer ind og ud i vadehavet i takt med tidevandets skiften. I hver tidevandsperiode transporteres omkring 70 millioner tons sediment (bundfald, aflejring af sand, sten, ler, silt mm) ind i Vadehavet, og 5% aflejres.

Vadehavet er et gigantisk madprogram for alverdens dyr, hvoraf nogle millioner trækfugle skal nordpå efter en kort optankning om foråret – hele seancen gentager sig om efteråret blot den anden vej.

Det er med god grund, at Vadehavet er udnævnt til Danmarks største nationalpark, og ude i verden er området kendt som et af UNESCOs blåstemplede verdensarvområder.

Langli, fredet og ubeboet Det er sådan et sted som her, at man får respekt for naturens kræfter og menneskenes evne til at stå op imod og overleve på trods af umulige odds. Her er simpelthen farligt at opholde sig, hvis man kun kender livet fra Den blå Planet og Friluftsland.

Havkajakroerne

83

EFTERÅRSTRÆF 2015

meter af vores fremskridt til, så vi valgte at ro til Langli, som lå lige til højrebenet. Og straks blev stemningen meget bedre.

Næsten løssluppent landede vi i et måge- og skarveldorado, trak kajakkerne helt op i bevoksningen og fandt en gryde i klitten at dejse om i.

Til at fortælle os om øen Langlis opståen og historie var naturvejleder Bent Jakobsen enestående og levende. Her på den nu fredede og ubeboede sandø fik han de tidligere beboere og deres kamp for føden og livet til at fremstå autentisk og livagtigt. I ”gamle dage” kunne man overleve ved en smule agerbrug bag digerne, nogle få husdyr til græsning, fugle- og sælfangst samt livsfarligt fiskeri på havet. Efter to stormfloder i 1909 og 1911 opgav menneskene ævred og forlod for stedse det lille habitat.

De efterlod de ilanddrevne sømænd i Dødemandsbjerget, hvor de ligger begravet, fordi man ikke kendte deres identitet – de kunne være jo alt andet end kristne – de genkendelige blev begravet på kirkegården i Ho. Ellers har ingen sjæle adgang. I dag må du kun færdes på øen fra den 16. juli til den 15. september, og entreen skal foregå via ebbevejen fra fastlandet. Øen ejes af staten og forvaltes af Naturstyrelsen fra et sommerhus, der fungerer som feltstation.

Mens Bent Jakobsen fortalte om fortiden, lå og sad vi på toppen af den høje klit og havde Esbjergs skyline i baggrunden med boreplatforme til reparation i havnen, flere hundrede meter høje skorstene, kæmpe havvindmøller til udskibning, helikopter- og skibstrafik.

Du store verden! n

SOMMERTRÆF 2016

Havkajakroernes

Havkajakroernes Sommertræf 2016, bliver på Ærø, Kleven Havn, Ommel.

Beliggenheden er fantastisk – 3 km fra Marstal Havn.

I kan allerede glæde jer.

Havkajakroernes Sommertræf ligger som sædvanlig i uge 30 og løber af stablen fra mandag den 25. juli til søndag den 31. juli 2016.

84

Havkajakroerne

Havkajak #49

på Ærø

Vi glæder os til at præsentere en af verdens største kajakguruer, englænder bosat i USA, kajakdesigner, pagajdesigner, redningsvestdesigner, forfatter, foredragsholder, producent af kajakfilm… og meget mere.

Følg med på Havkajakroernes forum for program og tilmelding.

NIGEL FOSTER Læs mere: http://nigelkayaks.com/ Nigel Foster Blog: http://www.nigel-kayak.blogspot.dk/ https://www.facebook.com/nigel.foster?fref=ts Sommertræfgruppe 2016 er Mark Lange og Anette Svendsen, samt 4-5 personer fra Marstal Kajak Klub

November 2015

Havkajakroerne

85

SOMMERTRÆF 2016

Sommertræf 2016

HAVKAJAKROERNE

Lucia-optog i Danmark – i havkajak Program for 13. december København

Vejle

Odense

Aalborg

Kl. 15-16 Klargøring Kl. 16:00 Afgang fra Kayak Republic Kl. 16:15 Sang i Nyhavn Kl. 16:45 Sang i Christianshavn Kl. 17:15 Sang ved Højbro Plads Kl. 17:30 Slut ved Kayak Bar Kl. 17:30-18:30 Æbleskiver, glögg og hygge i caféen Kl. 18:30 Fælles julemiddag (køb via billet linket, kommer snart) Skål. (venner/familie er velkomne) Kl. 21:00 Musik og hygge

OBS: 19. december Kl. 17

- Deltagerne har pyntet sig selv og deres ”fartøj” med fx lyskæder og gran - Vi mødes ud for Odins Bro i Odense Kanal kl. 16.15 - I samlet flok ror/padler vi ind i Odense Havn - V i ankommer til Nordatlantisk Hus kl. 17.00, hvor vi alle synger Luciasangen – evt. med et kor - Der vil være mulighed for at gå i land til en hyggepause før vi samlet ror tilbage igen

Kl. 15-15:50 Klargøring

Facebook: Lucia i kajak 2015

Initiativtager: Søren Walther mail: swe@tuknet.dk

Mødested: Vejle å.

Vi julehygger og juleudsmykker kajakkerne.

Arrangementet er åbent for alle.

Der roes fra kajakklubben mod strømmen op til Bryggen ca. 1 km – her holdes der en pause med landgang og julehygge. Derefter roes der retur til klubben, hvor der kan købes æbleskiver og æblegløgg

Det er en oplagt mulighed for at mødes og julehygge med andre som nyder at være aktive på vandet, enten med kajak, robåd eller SUP

(solen går ned 15:38) Kl. 15:50-16 Sikkerhedsbriefing for alle deltagere – på land Kl. 16-18 Rotur med indlagte stop og forplejning Kl. 18-18:30 Afslutning og kåring af bedst pyntede kajak Tilmelding: Tilmeld dig på Facebook: Lucia i Kajak - Aalborg Arrangementet er gratis

Facebook: Vand Lucia Arrangementet er gratis at deltage i.

86

Havkajakroerne

Havkajak #49

HAVKAJAKROERNE

GEAR

på fordækket

Pandelampe for feinschmeckere ekstrem kraftfuld pandelampe med constant lightning teknologi, dobbelt genopladelig batteri og 760 lumens.

Pris: 3.999,www.pande-lampe.dk

Zippo Håndvarmer Leverer 10 gange mere varme end en engangshåndvarmer.

Anvender benzin. www.stefs-lysfiskergrej.dk

Smart termokande/stempelkande i et

Sikkerhedslys til vest ORBILOC Outdoor Sikkerhedslys der er let og kompakt markeringslys med stor synlighed..

Med lygten fastgjort på din svømmevest er du tydelig for andre. Du kan også bruge den til at markere din lejr på land, så har du et fixpunkt, når du kommer tilbage. www.kajakfreak.dk

Mountain Vacuum Coffee System 0,5L fra Stanley. Sættet indeholder kedel med sammenklappeligt greb til kogning af vand, termoflaske med to kopper i låget samt beholder til kaffebønner, samt indbygget kaffestempel. Sættet kan pakkes indeni hinanden i ægte babuska stil, så det fylder et minimum i bagagen. Selve termoflasken kan holde kaffen varm i op til 15 timer og kold i 13 timer.

Et helt igennem gennemtænkt sæt til turen...

Pris: 499.www.kajakinn.dk

Knæklys i alle julefarver Sæt gang i Luciaoptoget, ved at dekorere din kajak og din nissehue med disse superflotte farverige knæklys. www2.friluftsland.dk

Udstyr til din kajaktur Besøg vores hjemmeside og se flere detaljer November 2015

Havkajakroerne

87

Pakketilbud på tørdragt og inderdragt til damer.

Pakketilbud på tørdragt og støvler til kvinder.

Palm Lofoten Tørdragt Designet til brug på havet og yder maximum beskyttelse, varme, synlighed og komfort.

Pris: 5.999,- Kr.

Typhoon Ladies Multisport 4 Kvindelig udgave af den populære Multisport model der er udviklet til alle former for padling.

Pris: 5.999,- Kr.

Palm Element Kvindemodel.Designet til brug på havet og yder maximum beskyttelse, varme, synlighed og komfort.

Pris: 4.999,- Kr.

Palm Cascade Flot tørdragt fra Palm med frontlynlås til en fantastisk pris. Udviklet af kajakroerer til kajakroere Pris: 3.999,- Kr.

Typhoon MS Hinge MSH Multisport Hinge er en videreudvikling af den originale og populare Multisport.

Pris: 5.999,- Kr.

Typhoon PS330 Extreme Typhoon Equator Hinge Typhoon PS220 Xtreme Ekstrem stærk tørdragt, Stærk, billig tørdragt som PS220 er en af Typhoons skabt til livet på havet. er let at tage af og på. topmodeller med høj siddekomfort og fine detaljer.

Pris: 6.999,- Kr. Pris: 3.495,- Kr. Pris: 6.499,- Kr.

Kajakgaarden Kolding | Dokvej 4 | 6000 Kolding | www.kajakgaarden.dk E-mail: kolding@kajakgaarden.dk | Tlf. 74 53 48 92 Åbningstider (Vinter 1. okt - 31. mar): Onsdag, torsdag og fredag; 13-17.30, Lørdag; 10-14.