Havkajak #50 2016 by Bowig

HAVKAJAKROERNE #50 | 2016

For책r:

Fordybelse p책 havet

HAVKAJAKROERNE

Indhold Møn rundt 2016 �� 4 Isefjordens penselsvinger �� 7 Den nye redaktion ��10 Du kan mere end du tror ��12 Æbelø i vinterpragt ��16 Hun vil slutte fred med nuet ��22 Glæden ved ikke at have styr på en skid ��26 En treretters på tur ��30 Yoga for kajakroere ��34 En tur sydpå ��40 Møde med marsvin ��45 London set fra Themsen ��48 Få vurderet dine rul på workshop �� 54 Nigel Foster ��55 Sommertræf 2016 – Ærø ��56 Efterårstræf 2016 ��58 GEAR på fordækket ��59

Kolofon

Havkajak bladgruppe

Bestyrelse og udvalg

Ansvarshavende redaktør: Ida Marie Andersen redaktionen@havkajakroerne.dk

Formand: Steen Slot-Nielsen Augustenborggade 23E, 7. tv · 8000 Århus C Tlf. 4240 2009 · formand@havkajakroerne.dk

Redaktør: Anne Marie Pock-Steen Mindevej 18 · 2870 Dyssegård Tlf. 26613 668 redaktionen@havkajakroerne.dk AD/ Layout: Carsten Bøwig Syvhøjvænge 239 · 2625 Vallensbæk Tlf. 2381 6975 layout@havkajakroerne.dk

Sekretær: Anette Svendsen Hothers Plads 21, 5. th · 2200 København N Tlf. 2742 8211 medlemsinfo@havkajakroerne.dk

Annoncer: Mark Lange Månedalen 5 · 3300 Frederiksværk Tlf. 4029 4811 annoncer@havkajakroerne.dk

Bestyrelsesmedlem: Bent Haugsted Laursen Skoletoften 62, Guldager · 6710 Esbjerg V Tlf. 3172 5091 bent.laursen@havkajakroerne.dk

Tryk: Hobro Lyntryk Oplag. 3000 eksp. ISSN-nr. 2445-9399

Bestyrelsesmedlem: Lindis Mikkelsen Helligkorsvej 35 A, 1. · 4000 Roskilde Tlf. 4111 6424 lindis.mikkelsen@havkajakroerne.dk

Magasinet Havkajak udsendes 3 gange om året til samtlige medlemmer af foreningen ”Havkajakroerne” og til forhandlere og annoncører. Der kan ikke abonneres på Havkajak. Medlemskab er personligt og indmeldelse sker via foreningens hjemmeside havkajakroerne.dk Meninger, der kommer til udtryk i artikler m.m., er udtryk for skribentens holdning og er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler, fotos m.v. er ikke tilladt uden redaktionens tilladelse. Nyt: Bidragydere til magasinet accepterer, at materialet helt eller delvist kan blive offentliggjort elektronisk på Havkajakroernes hjemmeside eller på kajak-relevante, sociale medier. Materiale, der af redaktionen vurderes som kommercielt, optages kun efter aftale. Havkajak udarbejdes af frivillige medlemmer af foreningen, og der ydes derfor ingen honorar for indsendt materiale. Deadline for Havkajak #51 er primo august 2016.

54 22

Havkajakroerne

Kasserer: Lars Gjedde Søndergårdsvej 37 · 3500 Værløse Tlf: 4068 4007 · kasserer@havkajakroerne.dk

Bestyrelsesmedlem: Henrik Sperling Loddet 56 · 7000 Fredericia Tlf. 5161 3325 henrik.sperling@havkajakroerne.dk Bestyrelsesmedlem: Michael Koefoed Myrtevang 21 · 2830 Virum Tlf. 3025 5813 michael.koefoed@havkajakroerne.dk Suppleant: Karl Jeremiassen Blomstervangen 79 · 6800 Varde Tlf. 6167 4935 karl.jeremiassen@havkajakroerne.dk Suppleant: Karen-Marie (Rie) Iversen Toldbodgade 67 A. 1. th. · 1253 København K Tlf. 5121 7443 rie.iversen@havkajakroerne.dk Havkajaksamrådet: Jørgen Møholt Gersdorffsgade 17 · 8300 Odder Tlf. 8654 4715 havkajaksamraadet@havkajakroerne.dk

Forsidemaleri: Akvarel er malet af marinemaler Johannes E. Møller fra Lynæs. Motiv: Møns Klint, en forårsdag i eftermiddagslys. Kunstværket er skabt på opfordring af magasinet Havkajaks Mark Lange. Akvarellen kan erhverves som nummereret, signeret og som digitalprints med passepartout og på lysægte lækkert papir, format A3 samt flot indrammet. Akvarellen er et rent kunstværk, malet uden beregning for Havkajakroerne – uden tekst. Se mere inde i magasinet.

Friluftsrådet: Karen-Marie (Rie) Iversen Toldbodgade 67 A, 1. th. · 1253 København K Tlf. 5121 7443 friluftsraadet@havkajakroerne.dk

Foreningens adresse: Havkajakroerne Søndergårdsvej 37 3500 Værløse

Hjemmeside: www.havkajakroerne.dk Webmaster: Henrik Sperling webmaster@ havkajakroerne.dk Cvr-nr: 32429521

Havkajakroernes Rød Hvide Bånd: Carsten Ramsdahl Rohde Udbygade 29 · 4780 Stege Tlf. 8161 8684 carsten.ramsdahl.rohde@gmail.com

Havkajak #50

Kære medlem af Havkajakroerne Nu sidder du med det første blad fra vores to nye redaktørers hånd. Jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal overtage posten, efter at vi i november 2015 udgav foreningens hidtil største og flotteste blad. Men jeg synes, at Ida Marie og Anne Marie har gjort det rigtig godt, taget i betragtning at der til dette nummer ikke har været nær det samme antal indsendte bidrag at arbejde med.

Vores træf – et sikkert hit Traditionen tro blev året skudt i gang med endnu et fantastisk Vintertræf i Odder svømmehal. Fra alle egne af landet kom deltagere og instruktører til Odder for at lære nye tricks og møde nye og gamle kajakvenner. Mange som er nye i foreningen eller på træf for første gang, overraskes over hvor godt de modtages og hvor hjælpsomme andre deltagere er. Men det er jo netop, fordi Havkajakroerne holder TRÆF og ikke kursus, hvor man går hver til sit efter to-tre timer.

Ny hjemmeside Som de fleste nok har bemærket, har vi fået ny hjemmeside. Efter en række alvorlige virusangreb besluttede vi med kort varsel at skifte til et enklere system, der benyttes af mange andre foreninger og administreres centralt. På denne måde øger vi sikkerheden, samtidig med at webmaster aflastes, og vi sparer penge på vedligeholdelsen af siden. Desværre har vi måttet begrænse muligheden for at kommentere og stille spørgsmål direkte på hjemmesiden. En stor del af de vira, som generede os, var netop kommet ind ad denne vej. I stedet vil der blive oprettet e-mail-adresser, som man kan skrive til med spørgsmål og kommentarer vedr. de enkelte arrangementer. På grund af stort arbejdspres har vi måttet opgive at rense vores gamle Forum for virus og har derfor lukket det ned. Det piner mig, for Forum er en guldgrube af viden om alle aspekter af havkajakroning. Skulle der være nogle IT-kyndige i medlemskredsen, der har mod på at gå i gang med opgaven, tager bestyrelsen med kyshånd imod assistance.

Men hvad gør vi, hvis en af disse nøglepersoner bliver nødt til at sige stop af årsager, de ikke er herre over? Foreningen balancerer hele tiden på en knivsæg, fordi den er afhængig af en enkelt eller ganske få personer til at udføre en opgave. Vi så det, da de gamle redaktører af Havkajak stoppede; det var i allersidste øjeblik, at vi fik nye folk på posten, så du i dag kan sidde med dette blad i hånden. Måske har jeg nævnt det før (… eller har du bare glemt at melde dig?), men Havkajakroerne har stadig brug for folk, der vil bruge lidt tid på at hjælpe med små afgrænsede opgaver; så er det næsten lige meget, hvad du vil hjælpe med. Det ville sådan set betyde mere end rosende ord på Facebook, selv om de jo altid er rare at få.

Ny formand I forbindelse med udløbet af min valgperiode her til generalforsamlingen trækker jeg mig fra formandsposten og bliver igen menigt bestyrelsesmedlem. Det har været en spændende og givende periode med mange udfordringer, men heldigvis også stor opbakning til de ændringer, der er gennemført i foreningen. Tusind tak for det. Jeg tror på, at der også i fremtiden er plads til og brug for en forholdsvis lille forening som Havkajakroerne, der er stor nok til at rumme mange specialer, og som kan favne bredt, uden at blive en mastodont, man som medlem ikke har noget forhold til.

De bedste kajakhilsner Steen Slot-Nielsen Formand

En sårbar forening? Som i de fleste andre frivillige foreninger er det en håndfuld medlemmer, som på fast basis driver Havkajakroernes aktiviteter, samtidig med at de passer familie, arbejde og forhåbentlig også får tid til at ro kajak. Derudover har vi vores frivillige træfgrupper og træfhjælpere, der sørger for, at vi kan komme til alle vores fantastiske træf. April 2016

Havkajakroerne

HAVKAJAKROERNE

Formanden har ordet …

MØN RUNDT 2016

Møn Rundt.

Skal du med? En festlig julefrokost, med mandehørm, i Stege Roklub for 5 år siden, har lagt grunden til det, der i dag er blevet til Løbet Møn Rundt. Møn Rundt 2016 finder sted 2. juli 2016 – og er i år med to distancer.

af Arrangør for Møn Rundt Carsten R. Rohde. Foto: M. Cramers, Carsten R. Rohde. Kort: Google Map

år er det ambitionen at få rigtig mange deltagere ved nok Danmarks smukkeste - og i hvert fald hyggeligste løb.

Mandehørm i Stege Roklub En god gang mandehørm om rigtige mænd fra dengang far var ung! Det blev startskuddet. Stemningen ved julefrokosten i Stege Roklub i 2009 var høj. Der blev pralet frem og tilbage over bordet – bl.a. om dengang der var en fyr fra klubben, der i sine unge dage havde roet Møn Rundt på én dag. Det var selvfølgelig en flot bedrift, selv for en ung gut, men min kammerat og jeg blev (måske takket være indtagelse af flydende mandsmod), højtråbende enige om, at det kunne vi da også sagtens… 19 lange timer tog det for os!

Løbet Møn Rundt blev en realitet Året efter forsøgte jeg sammen med min rokammerat Marlon Cramers at starte Møn Rundt op. Vi var meget naive, og vi forventede, at der ville komme mange roere. Der kom ikke 4

Havkajakroerne

en sjæl!! Så Marlon roede med, og vi gennemførte med tre hvil på ”kun” 15,5 timer. I 2015 stod jeg for at arrangere løbet alene, men det er ikke let at være en enmandshær. Det er ikke bare sådan at løbe en så stor begivenhed i gang. Jeg måtte indse, at jeg havde brug for hjælp. På selve løbsdagen i 2015, da alle fem deltagere var godt i mål, og vi sad og spiste sammen, øffede jeg lidt over, at jeg havde problemer med at få tingene til at fungere. Årets nr. 2, Frank Schmidt blev min redningsmand, da han tilbød sin hjælp. Der kom også vigtige input fra årets suveræne vinder Fylkir Sævarssons (med en gennemførelse på blot 8 timer og 20 min) og nu forstod jeg, at jeg selv måtte have løbserfaring. Så jeg deltog sammen med Mikkel Molin fra Lyngby Kano- og Kajakværksted i Dalsland Kanot maraton. Dette løb med flere hundrede deltagere er dog svært at sammenligne med Møn Rundt. DM i Ocean Race ved Helsingørs kajakklub Krogen mere henad, hvad jeg kunne

Møns Klint set fra vandet

forestille mig, at Møn Rundt kunne udvikle sig til.

Danmarks smukkeste… …og hyggeligste kajakløb – 2 løb er bedre end 1. Frank og jeg er enige om, at målet med Møn Rundt er at lave Danmarks smukkeste og hyggeligste kajakløb med så mange deltagere som muligt. Vi deler derfor i år distancen op i to løb på henholdsvis cirka 80 og 42 km. Det oprindelige løb på 80-85 km går hele vejen rundt om Møn. Den anden og nye distance er fra Klintholm til Mønsbroen, og er på cirka 42 km. Ingen skal gå glip af at se Møns Klint fra vandsiden. Stege HavkajakInfo #50

Bøgestrømmen

Ulvshale Søhundehavn Møns Klint

Mønbroen Stege bugt

Kajakhotel Mønbroen Klintholm Havn Møn rundt-ruten: Den røde streg rundt om Møn. Møns Klint-ruten: Den blå streg April 2016

Havkajakroerne

MØN RUNDT 2016

Roklub har heldigvis sagt ja til at stå for at afvikle løbet på 42 km og fejre løbet sammen med os om aftenen. Flere samarbejdspartnere er på vej: bl.a. sponsorer til løbet – så alt i alt er det rigtig positivt. Det handler om at få sig en fantastisk ro-oplevelse og møde andre på vandet, skabe nye relationer og i det hele taget have en god dag og aften. Den store rodag afsluttes derfor med en hyggeaften ved Camping Mønbroen, som fungerer som start- og målområde. Der er en dejlig bålplads og et stort telt. Her vil vi lave bål, servere lidt god mad og hygge os, indtil vi dejser om efter en lang dag på vandet. Der er (ved redaktionens afslutning) 22 tilmeldte til Møn Rundt og flere på vej. Det er mere end en tre-dobling i forhold til andre år, Det kan altså lade sig gøre, særligt når man samarbejder på tværs af landsdele og klubber. Det er dejligt! Og vi kan sagtens blive flere.

Solnedgang fra start- og målområdet – Camping Mønbroen

FAKTA Møn Rundt er kongedistancen. Der skal roes mellem 80 og 85 kilometer på under 17 timer Det besluttes dagen før, om ruten går nord eller syd om Møn alt efter vind og strømforhold. Der er fælles start kl. 05:00 lørdag morgen.

Tilmelding Deltagergebyret øges løbende hen mod start. Vi vil derfor give Havkajakroernes læsere et tilbud. Hvis man sender en mail til moenrundt@gmail. dk og skriver sit navn, adresse, kajakmodel, distance 80- el. 42 km og ”Havkajakroerne”, så får man rabat og kan deltage for 350 kr., som er det billigst mulige deltagergebyr. Den ordinære pris er 550 kr. Tilbuddet gælder frem til 1. juni 2016. For 350 kr. får du: Teltplads + 2 overnatninger på Camping Mønbroen, adgang til køkken og badefaciliteter. Aftensmad på løbsaften (eksklusiv drikkevarer) efter endt tur. Sidste år spiste vi Chili Con Carne og Chili Sin Carne + brød og den succes gentager vi. Man kan læse mere om løbet på : http://www.moensklintrundt.dk/ n 6

Havkajakroerne

Ulvshale løb, ml. Møn og Nyord

Løbet Møns Klint starter ved på den østlige strand, ved siden af Klintholm Havn. Fra stranden roes der forbi den smukke Klint. Derefter roes der mod Søhundehavn og Ulvshale. Når man er kommet ud i Stege bugt og Bøgestrømmen, roes der mod Mønbroen og Kajakhotel Mønbroen. Der er fælles start ved Klintholm havn kl. 10:00 lørdag. Arrangørerne vil være behjælpelige med kajaktransporten. Der kan aftales samkørsel i forbindelse med fællesmødet HavkajakInfo #50

HAVKAJAKROERNE

af Mark Lange. Foto: Mark Lange

Marinemaler Møller

Isefjordens penselsvinger

kvarellen på forsiden af dette magasin er malet af Johannes E. Møller - også kaldet marinemaler Møller. Mange af sine motiver henter han i det nordsjællandske kystlandskab, men også på de syv have - i søfartens eventyrlige historiehenter han sin inspiration. Padler man fra Lynæs Havn ind mod Roskilde Fjordens munding, passeres om bagbord den smukke glaciale formation Klintebakken. Undergrundens bakkegrus og ler lyser op i skrænternes stejle fald mod søsiden. Gennem tiden har stedet været yndet af stenalderfolk, vikinger, fiskere, kunstnere, havkajakroere og andre naturelskere. Marinemaleren Johannes E. Møller har slået sig ned netop her, et stenkast fra vandkanten. Her svinger han penslerne i sit lille hyggelige, men April 2016

lysfyldte atelier, Villa Fyrglimt. Som helt ung stak han til søs med Skoleskibet Georg Stage. Senere sejlede han i handelsflåden, med skonnerten Brita Leth, Skoleskibet Danmark, og under eget rederiflag i 20-fods spidsgatter ”Adelina”, bygget 1940.

det resulterede i den akvarel, der ses her i bladet.

Hans erfaring fra sejlads med sejlskibe gør ham til specialist inden for sit felt: Gennem en årrække illustrerede han Hempels legendariske skibskalender. Senest har han udført en serie oliemalerier og akvareller for det nyåbnede søkrigshistoriske museum i Thyborøn.

Forsidemaleri: En akvarel af marinemaler Johannes E. Møller fra Lynæs. Motiv: Møns Klint, en forårsdag i eftermiddagslys. Kan erhverves som nummereret, signeret og som digitalprint med passepartout og på lysægte lækkert papir, format A3 samt flot sølvindrammet. Akvarellen er det rene kunstværk, uden tekst. Akvarellen pris er 850,- Kr. + fragt. Bestilles direkte hos marinemaler Johannes E. Møller.

Da Havkajak henvendte sig til Johannes Møller om en illustration, var han straks fyr og flamme. ”Spændende”, svarede han, ”antageligvis det mindste bemandede fartøj, jeg endnu har malet.” Et samarbejde gik i gang og

Mobil: 0045 - 52 306 863 Mail: villalondon@gmail.com Hjemmeside: www.artatsea.dk

Havkajakroerne

PRØV ET MEDLEMSKAB AF OPDAG VERDEN

Bliv medlem af

Opdag Verden

Brug rabatkoden ”HAVKAJAK” og spar kr. 100 KUN Få 6 magasiner i postkassen

0g få:

198,- Inspiration og viden

Bestil på www.opdagverden.dk/blivmedlem

O+PDAG

ka ja k

TU RM AD

Scandinavian Outdoor Award

N E D R VE OPDAG VERDEN VA ND RI NG

3 kaTUjaRk E GR EJ TIL FORÅRET Udstyr testet på tur HAVKAJAK LANGS HÖGA KUSTEN MAGASINET OM FRILUFTSLIV OG EVENTYR TURMAD : TACOS LAKNINDGSØERNE I TRÅEK I MUSTAHNAGVKAJAK 12 FJELD KAOS PÅ TIPS MT. EVEREST SNACKS FORÅRSTIL TUREN TURE TO · UR DU om MT.LæyBrks LA iet, N C T , e g eri LIV ILUFTS OM FR SINET MAGA

ENTYR OG EV

Opdag Verden i printversion - 6 gange om året i din postkasse (fravalgt hvis du vælger online medlemskab). Opdag Verden i onlineversion til iPad og computer. Artikelarkiv med over 1000 artikler. Der kommer nye til hver dag. Online magasin-arkiv med tidligere udgaver fra de seneste 3-4 år.

DKK 59,90

VA ND RI NG

GR EJ

Normalpris kr. 298,-

TU RM AD

Ture, rejser & kurser

DKK 59,90

Ture, primært billige vandre- og kajakture i Skandinavien. Rejser til eventyrlige destinationer. Kurser i friluftliv, navigation, havkajak, vinterfjeld og meget andet.

Sådan foregår turene

ge 15

00064 5 703143 600193 3 BK returuge 22 0006

turu BK re

kr. 59,90 14.04.2016 - 01.06.2016 ,90 kr. 59 NR. 64 APRIL 2016 KR. 59,90 BK 14.04.2016-01.06.2016 .2016 - 13.04 3.04.2016 02.2016-1 90 BK 25.

01 43 60

5 KR. 59, RTS 201

.2016

25.02

NR. 63 MA

1 5 703

E K S T O DET SK HØJLAND

e.indd 1

01_OV63_Forsid

01_OV64_Forsid

e.indd 1

ARCTIC

Du køber selv din transport og bruger dit ∞

eget telt eller deler med andre deltagere.

nd, Sv rmokander Skotla Te r Nepal, ge TEST: , rm & tø n ie n ri ve æt, va Bos ark & S ELDTIPS: M mark, n m a n D a FJ JAK: D RING: VAND fe, USA KA Teneri

CIRCLE TRAIL

Vi laver turen, informerer dig om alt, hvad du skal gøre, og stiller turledere/kajakin-

08/02/16 09.04

Læs om

VANDRING: Grønland, Sverige, Wales, Tyskland, Frankrig & Kina KAJAK: Danmark & Finland MAD: Snacks til tur TURTIPS: Vandreteknik

struktører til rådighed. Turlederne er kun ∞

turledere mellem start og slutsted!

18/03/16 12.24

www.opdagverden.dk

Bliv medlem på www.opdagverden.dk/blivmedlem

VIL DU MED PÅ TUR? Fredag den 17. juni til søndag den 19. juni 2016

Fredag den 2. september til søndag den 4. september 2016

KAJAK OG FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM (KUR169)

BASISKURSUS I HAVKAJAK OG FRILUFTSLIV, SVENSK SKÆRGÅRD (KUR154)

Bornholms nordkyst byder på noget af Danmarks absolut bedste kajakvand. Her er perfekt mulighed for at lege med teknikken ved klipperne og komme helt tæt på den smukke natur. Vi har sammensat en helt særlig oplevelse, hvor du undervejs bliver undervist i de tekniske færdigheder, du skal bruge for at ro sikkert langs klipperne, og timet det så du kan deltage i folkemødet.

Drømmer du om at tage sikkert på weekendture i kajak, eller trænger dine kompetencer til at blive støvet lidt af, så er basiskurset i havkajak og friluftsliv noget for dig. Tag med på en kombineret tur og kursus i havkajak i skærgården ved Billdal, ca. 20 km syd for Göteborg. Det er korte dagsture på omkring 15 km kombineret med instruktion i teknik og sikkerhed i havkajak.

DELTAGERGEBYR: Kr. 795 for medlemmer - Kr. 995 for ikke-medlemmer TURLEDER OG INSTRUKTØR: Anne-Mette

DELTAGERGEBYR: Kr. 1.695 for medlemmer - Kr. 1.995 for ikke-medlemmer TURLEDER OG INSTRUKTØR: Sanne Jensen

Lørdag den 14. maj til onsdag den 18. maj 2016

SKÆRGÅRDSEVENTYR MED HAVKAJAKKURSUS I KROATIEN – PIONERTUR (KUR156) Vil du gerne have finpudset dine tekniske færdigheder på vandet og samtidig nyde lækre strande, klart vand og godt selskab? Så tag med Opdag Verden på pionertur til Adriaterhavet i Kroatien. Kroatiens skærgård er et lækkert og usædvanligt velegnet sted til eventyr på vandet med havkajak. Det frodige skærgårdsmiljø og det klare, varme vand gør det til et oplevelsesrigt og samtidigt beskyttet rovand for nybegyndere. Kulturhistoriske seværdigheder ligger drysset rundt på øerne, som er perfekt tilgængelige med havkajak med både lækre strande og små isolerede grotter. Vi ror i fire dage mellem øerne i skærgården ud for byen Split. Du vil få genopfrisket dine tekniske færdigheder i havkajakken undervejs.

DELTAGERGEBYR: Kr. 2.995 for medlemmer - Kr. 3.395 kr. for ikke-medlemmer TURLEDER OG INSTRUKTØR: Jes Lindrum Brinch

Læs om turene på www.opdagverden.dk/ture

www.opdagverden.dk

HAVKAJAKROERNE

Den nye redaktion

i vil gerne have lov til at præsentere os: Vi er bladets nye redaktion, Anne Marie, Ida Marie, Mark og Carsten. Mark og Carsten har været med i flere år som henholdsvis annonce- og distributionsansvarlig/ skribent og layouter. Ida Marie og Anne Marie er kommet til i 2016 og vil begge fungere som skribenter og redaktører. Ida Marie er oprindelig uddannet i skovbrug og har en tillægsuddannelse i journalistik. Hun har roet kajak siden 2007. Hendes daglige rovand er Det Sydfynske Øhav, hvor hun også fungerer som instruktør i Marstal kajakklub. Ida Marie elsker at tage på eventyr i kajakken. Hun holder af naturen og af at tage sig god tid ved lejrbålet. Anne Marie er skuespiller og manuskriptforfatter og arbejder derudover som kirketjener. Hun har roet havkajak siden 2013. Anne Marie 10

Havkajakroerne

Fra venstre: Mark, Ida Marie (øverst), Anne Marie (Rie, nederst) og Carsten. hører hjemme i Skovshoved Roklub på Øresundskysten, hvor hun også er instruktør 1. Hun elsker at rulle. Hun holder meget af at finde mad i naturen, at ro om vinteren og at lære nyt rovand at kende. Mark har roet havkajak i 20 år. I en lang årrække var han tilknyttet Gilleleje Ro & Kajakklub, for tiden er han ikke i klub. Mark har en baggrund bl.a. i mediebranchen. For Mark går turen gerne til Sverige, hvor han holder meget af at ro i den svenske skærgård i sin Boréal, model: Labrador. Mark er desuden i sommertræfgruppen og har lige nu hænderne fulde med at arrangere årets sommertræf.

Carsten er magasinuddannet grafiker. Han har arbejdet i 22 år i den grafiske branche og brænder for sit fag – så meget at han også laver det i sin fritid, hvilket vores blad har et stort udbytte af. Carsten er medlem i Vallensbæk Kano og Kajak Club, hvor han har sin Seabird Expedition HV liggende. Carsten har roet i ca. 7 år og elsker at være på vandet i havkajakken. Vi glæder os til at arbejde sammen om at lave et læseværdigt og spændende medlemsblad til jer, og præsenterer her vores første nummer i rækken af forhåbentlig mange gode magasiner. Vi håber, at I vil synes om det! n Havkajak #50

FREJ 504

Længde Bredde Vægt glasfiber/kulfiber Vægt kulfiber Pris glasfiber/kulfiber Pris kulfiber

FREJ 534

Længde Bredde Vægt glasfiber/kulfiber Vægt kulfiber Pris glasfiber/kulfiber Pris kulfiber

504 cm 52 cm 21 kg 18 kg 19.000,25.000,-

534 cm 54 cm 23 kg 19 kg 19.500,25.500,-

WWW.STRUERBOATS.COM

Du kan mere

Af Frank B. Th. Schmidt, Fotos: Marlon Cramers

vad vil det sige at ro langt i en havkajak? Som nybegynder kan selv en tur på 10 km virke lang, men hvor langt kan man egentlig ro, når man først er kommet i form? I Århus havkajakklub plejer vi at afslutte begynderundervisningen med et tilbud om en langtur på godt og vel 20 km. Begynderturen viser tydelig, at en dagsetape på over 20 km ikke er noget problem, hvis man ellers ror i et fornuftigt tempo og holder tilpas med pauser. Har man roet et stykke tid, bør den mulige dagsdistance vokse, men hvorfor er det svært at få tilslutning til ture, hvor man skal ro mere end 25 til 30 km om dagen?

Hvor langt kan vi ro? I Århus havkajakklub opstod lysten til at prøve, hvor langt vi kunne ro på en dag. Hvis vi gik syd, ville det indebære, at vi skulle starte på at ro de første mange km i dagligt farvand. Vi ville se noget andet, så derfor blev 12

Havkajakroerne

planen at ro fra Marselisborg havn, forbi industrihavnen, til Egå, krydse til Mols hoved, ro kystnært til draget og slutte af med en traditionel tur rundt om Helgenæs. Distancen var 54 km, så for at gøre turen spiselig for medlemmerne, havde vi følgebil og kajaktrailer med på turen. På den måde kunne man prøve kræfter med distancen og stå af, når man ikke kunne mere. Turen var der en beretning om i forrige udgave af Havkajak. Vi var 10 medlemmer, der gjorde forsøget med at ro de planlagte 54 km og vi var 10 medlemmer, der kom i mål i god behold. Ja, vejret var med os, vi havde en fantastisk opbakning af følgebilen og vi roede uden bagage – men det viste en ting: vi kan mere end vi tror.

Møn rundt I år har jeg udfordret medlemmerne af klubben til at deltage i løbet Møn rundt. Her skal man ro 80-85 km på

under 17 timer. (se anden artikel om emnet). På papiret ser det jo nemt ud. 85 km giver 14 timers roning med en hastighed på 6 km/t. Det giver plads til 3 timers pause. Jeg var afsted sidste år, for at se om det kunne lade sig gøre. Jeg var lidt forundret over at opdage, at vi kun var 5, der stillede op til løbet. Tre i havkajak og et hold i en toer. Det var egentlig kun Fylkir Sævarsson, der stillede op for at vinde løbet. For Kasper Luffe og mig selv gik det ud på at gennemføre, dvs. komme i mål indenfor tidsfristen. Jeg havde ikke trænet særlig målrettet mod løbet, men jeg syntes da alligevel, at jeg var i træning med godt og vel 700 km i roprotokollen.

Møns fyr Løbet starter ukristelig tidligt om morgenen, men det betyder, at man kan ro hele turen i dagslys. Når vi nu skal så tidlig på vandet er det jo godt, at overnatningen foregår på Camping Havkajak #50

HVOR LANGT KAN VI RO

end du tror

Mønbroen, som også er startsted for løbet. Vi ror med uret, hvilket passer mig ret godt. Jeg opfattede som udgangspunkt passagen mellem Nyord og Ulvshale som løbets største udfordring, så det var godt, at den lå tidligt på dagen. Arrangøren, Carsten Rohde roede med i toeren, så min strategi var at følge toeren, indtil vi var kommet igennem den smalle sejlrende.

Møns Klint lidt syd for Gråryg fald ved Skrædderrenden

50 km i et strøg Toeren lægger ud med at ro 7 km/t. Det kan jeg godt holde ud at følge med til. Jeg bruger GPS’en til løbende at vise mig min gennemsnitshastighed. Til det formål fungerer den ikke optimalt. Den viste hastighed svinger en del – selvom jeg synes, at jeg holder en konstant fart. Visningen er dog god nok til at fortælle mig, hvornår jeg skal tage mig sammen. Uden den ville jeg mene, at hastigheden havde fået lov til at falde. Da vi har rundet April 2016

Havkajakroerne

HVOR LANGT KAN VI RO

Græderen. En stor del af den styrtede desværre i havet her til vinter

Ulvshale går toeren på land og udgår, og jeg må finde min egen hastighed, men det har egentlig gået fint med 7 km/t, så den hastighed forsøger jeg at holde. Efter de første tre timer kan jeg mærke at hastigheden passer meget godt, så jeg beslutter mig for at se, om jeg kan holde den til Klintholm havn. Ved Klintholm havn er man nået halvvejs med omkring 42 km. Jeg har planlagt at holde frokost i Klintholm. Her skal bl.a. ligge en grillbar og tanken om en lækker burger er fristende. Jeg har dog heldigvis været så fornuftig at smøre en madpakke. Vejret er fantastisk. Der er næsten ingen vind og temperaturen er tilpas. Klinten dukker op. Sikke et flot syn. Det er en skam, at den kun strækker sig over 7 km. Tankerne får lov til at vandre: Hjemme i Århus er vi et par stykker, der har leget med tanken om et kryds på 50 km. ”Hvad er mere oplagt, end at prøve kræfter med den distance lige nu”, spørger jeg mig selv. Der er ikke så langt fra tanke til handling… Der bliver ikke stoppet ved Klintholm havn og efter en god times yderligere roning er de 50 km rundet. Nu er det vist, på tide med en frokostpause! Jeg trænger også til noget væske. Da vi startede om morgenen, havde jeg ikke kalkuleret med at ro så langt uden pause. Jeg har 14

Havkajakroerne

derfor kun haft en halv liters saftevand at gøre godt med. Det kræver vist lidt bedre planlægning næste gang. Kroppen havde det egentlig forbavsende godt efter den lange etape. Havde det ikke været fordi, jeg måtte søge ind for at tisse og få noget væske kunne jeg vist godt have fortsat lidt endnu, men det var nu godt at komme i land og få lidt fast føde. Jeg havde kun roet rundt om Møn en enkelt gang før. Dengang roede vi mod uret, så jeg var ikke klar over, at der ventede mig en udfordring mere. Jeg havde holdt pause i Hjelm bugt, men hvor sluttede den? Hvad skal jeg sigte efter? Da jeg kommer til indsejlingen til Grønsund bliver jeg i tvivl om, det blot er en del af bugten. Jeg kigger heldigvis på GPS’en, inden jeg krydser hen over bugten. Den viste sig at være indsejlingen til Grønsund. En tur rundt om Falster havde været noget af en omvej! Da jeg holdt frokostpause burde jeg have skiftet batterier på GPS’en. Den ”dør” i Grønsund, så jeg må bruge tid på at skifte batteriet på vandet.

svært at finde, når man tager turen imod uret. Området efter dæmningen kaldes Bogø Letten, og her er ret lavvandet. Det er først, når man når på højde med Østerskoven på Bogø, at man igen får tilstrækkelig med vand under kølen. Det er begyndt at blæse op, så der må arbejdes op igennem Ulvsund. Dronning Alexandrines bro ligger i det fjerne og synes ikke at komme nærmere. Til sidst lykkes det dog, selvom hastigheden falder til omkring seks km/t. Har man først passeret broen, er man stort set kommet i mål. Camping Mønbroen ligger til højre lige efter broen. Jeg kommer i mål efter 12½ time og 82 km. Sikke en fantastisk oplevelse! Fylkir, vinderen er kommet i mål fire timer før og har dermed sat en ny rekord, som det sikkert vil tage et par år at slå! En halv time efter mig kommer Kasper i mål. Det er en fantastisk præstation i en Valley Etain i plast. Det viser jo ret tydeligt, at man ikke behøver en havracer for at gennemføre løbet. Jeg er tilbage i 2016, og jeg vil gøre mit for, at vi bliver lidt flere deltagere. Ses vi? n

12 ½ time tog det hele vejen rundt Jeg finder uden problemer hullet i dæmningen mellem Møn og Bogø. Det er et af de steder, der kan være Havkajak #50

HVOR LANGT KAN VI RO

Frank B.Th.Shmidt

Klintepartierne har hver deres navne

Fakta: MĂ¸n rundt: http://www.moensklintrundt.dk/ Camping MĂ¸nbroen: http://moenbroen.dk/

Kilde: openstreetmap.org og opendatacommons.org April 2016

Havkajakroerne

ÆBELØ RUNDT

Æbelø er med sin højde og de mange træer spektakulær set fra vandsiden.

Æbelø i Vinterpragt Af Ida Marie Andersen. Foto: Ida Marie Andersen, Viggo Lind, Ib Olsen og Susanne Grube

En vinterkajaktur til Æbelø giver et unikt billede af en dramatisk natur, hvor liv og død indgår som naturlige processer.

ølgerne knækker på det lave vand. Jeg kniber øjnene sammen for at undgå de piskende snefnug, der stikker på kinderne. En mørk skygge toner frem i disen forude. Skyggen hæver sig op fra vandoverfladen. Snart afsløres Æbelø med sine stejle kystskrænter. Dådyr græsser på sletten, som bliver til skov. Tjørnekrattet mod vest er mærket af vinden, mens søjlehaller af bøgetræer dækker øens indre. ”Det er eventyrligt. Det er usigtbart på grund af snevejr og så pludseligt dukker Æbelø op og er så høj og fuld af træer”, siger Susanne Grube. Susanne er formand i Marstal Kajakklub og hun og jeg deltager på den årlige vintertur med fem instruktører fra klubben. Turen går i år fra Bogense til Æbelø og retur. En tur som på smuk16

Havkajakroerne

keste vis giver visuel evidens for de processer, som nedbryder Æbelø og opbygger Æbelø Holm.

Havet tager og havet giver Skove af blanke stammer bliver brat skåret af ved kysten, som ender i gule kystskrænter. De nøgne kroner er bøjet af vinden. Træer hænger ud over klinterne på små øer af ler. Faldne træer ligger som skeletter på stranden. ”Det er flot at se hele kystlinjen udefra. Der er stor variation med de høje klinter og træerne, der falder ned. Man får en god fornemmelse af, at havet tager og havet giver”, siger Susanne Grube. Helt særlige forhold skaber landskabet på Æbelø. ”Øen er kuppelformet og fordi de underliggende jordlag er plastisk

ler, som kan indeholde en tredjedel mere vand end almindeligt ler, skrider lagene ud og tager træerne med sig i havet”, forklarer Per Abild, som er driftsleder på Æbelø for Aage V. Jensens Naturfond, som ejer øen. Jordmasserne transporteres væk af havet. Store sten ligger tilbage på stranden og vidner om, at Æbelø en gang var større. På stille vand i læ for strøm og vind aflejres materialerne igen. En stribe af sand strækker sig mod syd fra Æbelø. Dådyr græsser den sparsomme vegetation. Det som havet tager fra Æbelø, giver det tilbage til Æbelø Holm, og det der kaldes ”Brådet”. Brådet er et drag, som strækker sig mod syd fra Æbelø til Æbelø Holm. Sand og grus bliver aflejret her, mens leret kommer med helt ind på lavt vand ved holmen. Sådan bliver Æbelø mindre, mens holmen bliver større. Havkajak #50

ÆBELØ RUNDT

Tres millioner år gamle flerfarvede lerlag bølger gennem klinten på Østerhoved og fortæller Æbeløs historie. Det bragte smilene frem hos turens deltagere. Leret blev aflejret, mens Æbelø var havbund. Farveforskellen skyldes, at de lyse lerlag indeholder kalkrester fra kiselsvampe. Gletschertunger fra sidste istid har skubbet til lagene, så de bølger.

Æbelø ø er et unikt eksempel i den danske natur på, hvordan denne proces med erosion og aflejring foregår. Et af formålene, da Aage V. Jensens Naturfond erhverver øen i 1995, er at lade denne proces foregå uden menneskelig indgriben i form af diger. Også naturen på selve øen er der et mål med.

Tilbage til naturen Tuer af vintervissent græs lyser gult mellem spredte stammer af bøgetræer. Solstråler lyser op mellem de grålige stammer. Rundt om tuerne står et blankt vandspejl. Døde træer ligger, hvor de er faldet. ”Det er en stor følelse af glæde og lykke at være i den urørte natur. Træer får lov til at ligge og rådne. Der er så stille, og så er vi helt alene på øen,” siger Susanne Grube. Bedre levevilkår for fugle og insekter er på dagsordenen på Æbelø, som tidligere var ejet af et gods. Som April 2016

Turen fra A til Z Dag 1: Overnatning i Bogense Kajakklub Dag 2: Roning fra Bogense langs kysten til Æbelø, overnatning på Æbelø (18 km) Dag 3: Vandretur på øen og kajaktur rundt om både Æbelø, Brådet og Æbelø Holm (12 km), overnatning på Æbelø Dag 4: Roning retur fra Æbelø til Bogense (15km) Havkajakroerne

ÆBELØ RUNDT

Æbelø

Adgangsforhold på Æbelø

Brådet

Æbelø Holm

Dræet

• Færdsel på stranden er tilladt døgnet rundt • O vernatning må kun ske med tilladelse • Fra klokken seks til solnedgang må man færdes på stier og åbne, udyrkede arealer uden hegn • Hunde skal føres i snor • I fuglenes ynglesæson 1. marts til 15. juli må man ikke gå i land på Dræet og ikke gå uden for vejen på Æbelø Holm • Fonden henstiller kajakroere til ikke at gå i land på den sydlige ende af Æbelø, hvor havternen yngler

Ebbevejen

Kilde: redigeret efter Aage V. Jensens Naturfond

Et hult forkrøblet bøgetræ leder tankerne hen på H.C. Andersens Fyrtøjet. 18

Havkajakroerne

drev jagt og skovdrift og udskibede tømmer fra øen. Træerne får nu lov til at stå, til de falder. Det døde ved, som ligger tilbage skaber gode levevilkår for insekter og svampe. Biller som Oldenborren trives her og klækkes i stor stil om sommeren. ”Når man forbedrer levevilkår for en art, forplanter det sig i hele fødekæden, for eksempel når vi lader det døde ved ligge, får vi flere biller, som tiltrækker småfugle,” siger driftsleder Per Abild. Den knaldgule pirol er en af de sjældne arter, som Æbelø tiltrækker. Den fanger biller og sommerfuglelarver i trætoppene. Ønsket om at bevare det døde ved gør, at man har begrænset besøgendes udfoldelser på øen. ”Vi har sløjfet de to bålpladser, da forbruget af træ fra strand og skov blev for stort,” siger driftsleder Per Abild. Også grøfter er blevet sløjfet for at genskabe naturligt sumpede skovparHavkajak #50

ÆBELØ RUNDT

Klubpakke: Palm Vector Palm Quantum/Impulse (herre/dame) Palm Shoot, kort støvle

Kajakgaarden har lavet et særligt tilbud til klubmedlemmer på en startpakke med rotøj i god kvalitet fra populære Palm. Et lækkert sæt til kursus og roture.

KLUBPAKKE

• Palm Quantum 3mm våddragt til herrer • Palm Vector vind-, vandtæt og åndbar rojakke, rød eller blå • Palm Shoot 3mm neopren støvler

Benyt klubbens rabatkode og spar 15%! Klubpris kun 1.527,- kr. For at benytte og få rabat på dette tilbud skal du have en rabatkode som du taster ind ved bestilling. Henvend dig til den ansvarlige i din klub og få udleveret koden eller bed den ansvarlige om at kontakte Kajakgaarden for en kode.

Udstyrspakke Havkajak God gedigen udstyrspakke der indeholder alt hvad du skal bruge for at komme godt og sikkert i gang med havkajak. Sættet består af:

UDSTYRSPAKKE HAVKAJAK

Beklædning:

Palm Vector, rojakke 749,- Palm Impulse, Long Jane 699,- Palm Shoot, støvle 349,Palm Meander, svømmevest 599,Palm Economy, spraydeck 259,-

Sikkerhedsudstyr:

Harmony højtydende lænsepumpe 395,Hiko Pagajflyder 249,- KGear Pagajsnor Spiral 75,-

Normalpris: 3.374, – Pakkepris: 2.874,-SPAR 500,-.

HUSK AT SKRIVE STØRRELSER OG FARVE I BESKEDFELTET, NÅR DU CHEKCER UD

Kajakgaarden Kolding | Dokvej 4 | 6000 Kolding | www.kajakgaarden.dk E-mail: kolding@kajakgaarden.dk | Tlf. 74 53 48 92 Åbningstider (Sommer 1. apr. - 30. sep.): Tirsdag - fredag; 10-17.30, Lørdag; 10-14.

ÆBELØ RUNDT

Vandrende dådyr fra Fyn forøger antallet af dyr på Æbelø i vinterhalvåret med op til 150. De opsøger gamle brunstpladser.

tier. Effekten af dette har man endnu ikke kunnet måle. Et uløst problem er det græsningstryk, som et stort antal dådyr skaber. Det forhindrer nye småtræer i at vokse op og blive store. De spæde træer ender som føde for dyrene. ”Vi afventer en ændring af jagtlovningen, som skal give mulighed for at også at regulere dåerne og ikke kun bukkene, men dertil skal siges at foryngelse af skov skal ses over en hundredårig periode. Der sker ikke noget ved, at der går ti til femten år uden, at der kommer nye træer op,” siger driftsleder Per Abild. Processen med erosion og aflejring, der foregår omkring Æbelø, er mulig og tydelig, fordi øen ligger på grænsen mellem det dybe hav og det lavere vand på strandplanet, hvilket forskelle i havets farvenuancer tydeligt viser.

man tjekker højvandstabellerne. Turen skal foregå i dagslys. Forrige år døde der en, som fór vild i mørket,” siger driftsleder Per Abild. I kajak er risikoen ikke den samme, men hvis man vil syd om Æbelø Holm kan det være en fordel at gøre det ved højvande, da vandet er meget lavt. Gruppen vender hjemad mætte af nye oplevelser og erfaringer fra et

nyt rovand og en anderledes natur ved Æbelø. ”Det er spændende at begive sig ud i et ukendt område med skøn natur, som man ikke ved, hvordan ser ud, og om vinteren, er der andre udfordringer. Det er mere råt. Man mærker virkeligt elementerne og stadigvæk, sidder man lunt i sin kajak,” slutter Susanne Gru. n

Øde turistattraktion Gråbrune skygger bevæger sig mellem træerne. Det viser sig hver gang at være dådyr i flok, som flytter sig, når vi kommer for tæt på. Oplevelsen af at være de eneste mennesker på øen er dog noget, der hører vinteren til. ”Om sommeren har vi 20.000 besøgende, hvor de fleste går ad Ebbevejen til Æbelø,” siger Driftsleder Per Abild. Det lave vand og aflejringerne gør, at det ved lavvande er muligt at gå eller køre med traktor fra Lindø Hoved på Fyn og ud til Æbelø forbi øen Dræet over Æbelø Holm og Brådet. Ruten er markeret med pæle. ”Turen er ikke ufarlig. Højvande kan overraske, man kan gå derover i træsko, og så går det op over navlen, når man skal hjem. Det er vigtigt, at 20

Havkajakroerne

Syd for Æbelø Holm er vandet så lavt, at en af deltagerne på turen valgte at stå ud og trække sin kajak.

Sikkerhed ved vinterroning Her er Susannes råd om sikker vinterroning • Man skal være erfaren roer. Deltagerne har alle min. EPP 3 • De starter året med nytårsrul og træner redningsøvelser i koldt vand • Vejrudsigten bliver tjekket og rutevalg overvejet i forhold til denne • Vinterpåklædning er tørdragt, neoprenhætte, uldundertøj, fleecetrøje, handsker/luffer i neopren og uldsokker i neoprenstøvlerne • De medbragte: Ekstra tøj til pauserne, et sæt tørt tøj, opladt mobil, varme drikke og god mad plus normalt sikkerhedsudstyr i kajak • De undgik åbent farvand og holdt sig kystnært Havkajak #50

Besøg Kano & Kajak Butikken

Vi har Danmarks største udvalg af kajakker, kanoer og udstyr samlet under et tag. Besøg butikken eller vores hjemmeside: www.kajak.dk Har du brug for en prøvetur på vandet, så har vi fast prøvetur 2 gange om ugen fra Skovshoved og ellers efter aftale. Du kan booke prøvetur på vores hjemmeside.

Har du problemer med din kajak? Besøg vores værksted i butikken, hvor vi kan servicere og reparere alle kajakker. Vi laver både stort og småt til rimelige priser. Gode råd er gratis og vi har mange reservedele på lager, hvis du kan selv!

Vi ror selv kajak, og tester selv vores udstyr på vandet, så vi ved, hvad vi taler om. Vi glæder os til at snakke udstyr med dig!

Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2860 Søborg Telefon: 3990 8989 E-mail: kano@kajak.dk Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10-17.30 Lørdag kl. 10-16

DANMARK RUNDT

Hun ville slutte

fred med nuet Nenia Zenana har som den første kvinde alene gennemført turen Danmark rundt fra grænsesten til grænsesten. I en alder af 48 har hun modtaget det Rød-hvide bånd efter at have roet 1232 kilometer på 42 dage i havkajak langs de danske kyster. Læs her hvordan det lykkedes, og hvad hun lærte undervejs.

af Anne Marie Pock-Steen.

un har ikke bare kastet sig ud i det. Eller jo! Det er netop, hvad hun har gjort: Hun har kastet sig ud i nyt vand, som hun selv formulerer det. Nenia Zenana gennemførte i sommeren 2015 turen rundt om Danmark i havkajak. Dermed er hun den første kvinde, der har gennemført turen alene og har modtaget det rød-hvide bånd. Dette er vel at mærke kun godt 2 år efter, at hun første gang sad i en kajak. Ikke at der ikke har været forberedelse, for selvfølgelig må der være det. Inden vores møde har jeg et vagt billede af, hvor meget man skal forberede sig. Jeg forestiller mig, hvad det kræver af fysik og psykisk pondus at gennemføre turen, og jeg har en oprigtig respekt for, at hun overhovedet har turdet begive sig i kast med forsøget. Jeg samler hende op i blæst og regnvejr udenfor en villa i Tårbæk. Her har hun været til møde om opsætningen af et stort korværk og for at to travle kalendere skal gå op, henter jeg hende her. Vi kører hjem til hende for at tale koncentreret sammen om hendes vilde projekt. 1 1/2 time har vi - Ingen tid at spilde. Det bliver den heller ikke! Under fem sekunder går der, fra hun storgrinende og regnvåd kaster sig ind på passagersædet, til samtalen er i gang: Ord, grin og indskydelser. Jeg styrer mod nord, mens jeg prøver 22

Havkajakroerne

at holde fast i de væsentligste dele af samtalen til videre brug.

Drømmen om at slutte fred Med turpakkeliste og laminerede kort bredt ud over sofabordet, siger Nenia: “For at du kan forstå baggrunden for, at jeg kaster mig ud i den tur, må du høre, hvordan jeg egentlig er begyndt med at ro havkajak”. “Jeg kendte jo denne Niels fra mit arbejde som dirigent. Foruden, at være korsanger og med i bestyrelsen roede Niels kajak i Rungsted, det vidste jeg godt, men så heller ikke mere.” En dag i 2012 mens de forbereder opsætningen af Händels Messias, som er et stort værk for kor og orkester, taler de om årets tema for opførelsen: Slut fred. “Hvad er det at slutte fred”, spørger hun. ”Fred er det, jeg finder på vandet,” siger Niels. ”Når jeg sidder i kajakken og jeg kun kan være i nuet: på vandet, i kajakken, med lyset og hver bølge, der møder mig.” Svaret rammer hende som en dyb tone og drømmen om kajak tager hende. Derfra er det frigivelse, EPP3, solofrigivelse, og nå ja, ikke at forglemme Sjælland rundt alene. Alt sammen på to år. Hver sæson ligger hendes ro - statistik over 2000 kilometer Hun var med andre ord klar. Hun følte sig godt rustet både teknisk og mentalt. Føromtalte Niels og Henrik fra Rungsted Kajakklub har været

hendes kajakfamilie – Niels, hendes kajakstorebror og Henrik, deres fælles kajakfar som har mange km og langture, i armene. De har været hendes mentorer, og fra første dag har de ladet hende prøve ting af i kajakken og støttet hendes ivrighed. De har taget hende med på ture, hvor barren er blevet sat højt og det har rustet hende til den store udfordring. Bid for bid har hun tygget sig igennem alt fra rul over VHF-radio, navigation, store kryds og tur - forberedelse. Nenia er opdraget til at tro, at ting er mulige, og det er selvfølgelig en forudsætning for, at man tør begive sig ud på så dybt vand, men under samtalen bliver jeg klar over, hvor heldig hun er, at have nogen omkring sig, der vil dele deres viden og erfaring med hende i den udstrækning, som de har gjort.

At forberede sig Jeg holder et af hendes laminerede kort over Danmarks kyst op for hende: ”Hvad tænkte du, da du i aftenerne inden sad med laminerede kort over strækninger, du aldrig havde roet på før. Kunne du overskue det?” ”Der er 6 store punkter på ruten, Havkajak #50

Makkerparret Mille og Nenia som er vigtige at fejre. Efter hvert sted kan man markere, at en stor udfordring er vel overstået. Det drejer sig om Blåvandshuk, overgangen mellem Vadehavet og Vesterhavet, som er et rev, der ikke lige sådan lader sig passere, Hanstholm, Skagen som afslutning på Vesterhavets bølger, krydset over Kattegat, Københavns havn, krydset til Langeland og selvfølgelig målet ved grænsestenen. Jeg medbragte en lommelærke med whisky. Inden jeg tog af sted, havde jeg lavet en lille aftale med mig selv: Når jeg har passeret og gennemført

April 2016

hvert af disse steder, fejrer jeg det med et lille sip fra flasken”. Nej, man kan jo ikke overskue hele ruten. Man kan forberede sig: Man kan sluge alt, hvad der er skrevet af andre, der har gennemført turen før en selv. Man kan få lamineret og sirligt nummereret 18 kort over Danmarks kyst. Man kan finde det udstyr, der virker bedst for en. Man kan træne og udvikle sig, og man kan tro på, at det man har lært vil række. Og man kan gennemtænke sin pakning, så den er optimal. Man må vægte hver ting, man medbringer, for der er kun én kajak til at rumme

det hele og listen over hvad der skal tages stilling til, er lang: Skal trangiaen være med eller uden teflon? Er 1 paddlefloat nok? Hvad hvis man mister den? ..Kuppeltelt eller tunneltelt? 2 eller 3 GPS? 1 eller 2 pumper? Hvor stor en Powerbank? ..Kortholder – hvilken? hvor? hvordan? Kajakvogn? Sandpløkker? VHF? Det bliver til trangia uden teflon, tunneltelt, 1 pumpe, sandpløkker og en powerbank på 13.000 mAh. Efterhånden kommer der styr alt - også på kajakvogn, GPS´er og VHF. Hun medbragte tre grønlænder-

Havkajakroerne

DANMARK RUNDT

Aftensol i klitterne

årer, to Gram og en East Pole Paddle. Den ene Gram og East Pole Paddlen var vægt- og styrkemæssigt meget lige, mens den sidste tungere og kraftigere Gram var til store kryds og kraftig sø og når der skulle roes til.

Englene fra Lild Strand I Nenias tilfælde varede turen næsten halvanden måned – meget længere tid end hun havde forestillet sig. Nenia havde roet nogle af strækningerne før, men langt fra alle. Og på nogle af de ukendte trak hun på sine mentorer Henrik og Niels´ store viden om Danmarks kyststrækning. De var løbende i tæt kontakt under hele forløbet. Så hun følte sig så godt klædt på til, hvad der måtte komme. Alligevel var der kriser, som hun ikke kunne forestille sig, hvis hun havde forsøgt. For ved Bulbjerg på den jyske vestkyst kunne turen være sluttet allerede på 11. dagen: Hun har lagt fra Lild Strand om morgenen. Kursen er sat nordover. Det store kryds ved Hanstholm er overstået og et meget roligt Vesterhav ånder fred og ingen fare. Et smut op på stranden ved Bulbjerg for at tisse, kajakken, Mille er trukket godt op på stranden, hvor svært kan det være … Nu har jeg tilfældigvis haft min gang netop ved Bulbjerg, så da hun begynder på historien, aner jeg, hvad hun 24

Havkajakroerne

skal til at fortælle; der er så lumske bølger på den strækning. Og ganske rigtig: Da hun efter et kort øjeblik vender tilbage til stranden er ”Mille” drevet til havs! Til trods for at hun har trukket kajakken godt op på stranden, har havet fået lusket den ud og væk. Hun kaster sig i vandet og svømmer efter, men det går op for hende at fralandsvinden og strømmen er for stærk. Kajakken er på vej til åbent hav - med forreste luge stående åben! Hun bliver nødt svømme i land igen. Hun LØBER hele vejen tilbage til Lild Strand. Hun får fat i en fisker, som ringer til en anden fisker, som ligger på havet. Og miraklet indtræffer: Fiskekutteren vender hjem med kajakken på slæb. Cockpittet og lugen er fulde af vand, men intet er skyllet væk og alle tre pagajer er blevet ombord. Rystet i sin grundvold har hun bare behov for at komme videre. Da kajakken er tømt og en behjertet Lildstrand-boer har hentet sprayskirt og toiletdrybag, hun har efterladt på den famøse strandbred, sætter hun sig i kajakken og ror til Svinkløv, hvor gode venner heldigvis kan tage imod hende. Føj for en lærestreg!

Hvis man bare kunne tage imod Senere på turen er de store udfordringer Vadehav, Vesterhavet, Kat-

tegatkrydset og Københavns Havn langt væk og for længst overstået. Hun befinder sig i hjemligt farvand på østsiden af Sjælland i Køge Bugt på vej mod Stevns, hvor hun rammes af en usigelig træthed. 29 dage har hun været undervejs og kroppen er brugt, og sindet ligeså. Alenetid i en kajak Danmark rundt bringer eksistentielle spørgsmål op, og kampen for at lade sig omslutte af nuet – ikke planlægge længere end en halv dag frem - og tage vejret og søen, som det kommer, slår hende ud. Hun skriver til den nærmeste familie. I løbet af dagen, hvor hendes nærmeste iler til hjælp med kærlige ord og tanker på mobilen, rammes hun af en sorg. Hun føler den udløses af den overvældende gavmildhed og hjælpsomhed, som hun har mødt. Under hele turen har hun mødt venlighed på venlighed. Fremmede har været hjælpsomme og til stede netop der, hvor hun har haft allermest brug for det. Og som hun skriver senere på dagen i sin blog: ”Men netop alt det gode der mødte os (Nenia og hendes kajak Mille.red) fik mig til at tænke, at jeg tror det kan give en sorg når kærligheden er behøvet og samtidig er så overvældende at der bruges kræfter på at holde den i armslængde - men hvis nu der bare bliver taget imod, så tror jeg alle kræfterne der bliver Havkajak #50

Rigtige venner Turen syd om Langeland fra Spodsbjerg til Bagenkop havde hun heller ikke hjemmefra forventet ville være en udfordring. Vejret tillader hende ikke at tage ud fra om morgenen. Mobildækningen er dårlig, og det er svært at orientere sig ordentlig på mobilen. Nu er hun ikke langt fra mål. Udsigt til flere overliggerdage i Spodsbjerg gør hende utålmodig og rådvild. Niels træder til over telefonen og lægger en plan for dagen time for time. Hun skal vente med at tage af sted til kl. 17.00. Det vil ikke være fladt vand, men det vil være tåleligt. Hun vil derfor skulle ro den sidste del af dagsturen i mørke og først ankomme til Bagenkop langt ud på aftenen. Projektet forekommer hende uoverskueligt, men Niels indgyder hende mod: ”Jo, du kan klare det.” ”Du har trænet til det.” ”Selvfølgelig kan du gennemføre det”. Hendes ældste veninde bakker op. Og da Henrik er kommet frem til samme plan uafhængigt af Niels, tager hun af sted. Klokken 22.45 lander hun i Bagenkop og er rykket videre mod mål.

Kan man tage havets visdom med på land? Nenia tænder på udfordringer og alligevel pointerer hun, at en af de væsentlige ting hun har lært af turen,

er ikke at bekymre sig. Ikke forfalde til tanken at ”gad vide”… Gad vide om vejret bliver bedre i morgen.. Gad vide om min skulder gør ondt, når jeg vågner… 42 dage tager det hende at komme hele vejen rundt. ”Hvis jeg skulle have bekymret mig om den næste dag, det næste kryds, den bølge der måske – måske ikke - kom om fem minutter, så havde jeg aldrig kunnet gennemføre”. Et rotag af gangen, være i nuet. Det er dér kræfterne ligger. Vi sidder med det sidste af teen i hver sin kop. Nenia siger, at hun er overvældet over al dens hjælpsomhed og varme, hun har mødt overalt i Danmark. Hun føler, hun tør gribe øjeblikket med større åbenhed og at hun er blevet rigtig meget bedre til at tage imod al det, som gode mennesker vil give. Hun har nydt de mange fantastisk smukke hjørner af Danmark og jeg fornemmer hendes lykke ved både at være i det store stræk hele landet rundt og samtidig sanse hver lille ting på hendes vej. Glæden over det store opleves tit i det små. Hun giver også sig selv lov til at være stolt over præstationen: Hendes fysik holdt til hele turen, og hun er bevidst om, at hun har passet godt på sin krop under hele forløbet.Hun har været meget bevidst om sin teknik og sin krops signaler og det har været en kæmpe fordel, at hun har kunnet styre sin lyst til at fortsætte, når hun hver dag har skullet overveje om og hvor meget længere, hun har kunnet fortsætte. For nok kastede hun sig ud for at gribe drømmen, men det var jo en drøm om nuet. Og nuet er ikke rundt om den næste pynt. Nuet er lige her. n Nenia har skrevet en daglig blog under hele turen. Den kan læses på: http:// milledanmarkrundt.blogspot.dk/ Pludselig tåge og rigtig dårlig sigtbarhed ved Vestkysten.

April 2016

DANMARK RUNDT

brugt på at ønske og på at distancere kan få fri - og glæden kan få plads.” Man skal tage uforbeholdent imod. For alt du behøver her, det gives til dig lige her. ”Min sjæl hvad vil du mere” klinger det inde i hende, fra salmen Nu rinder solen op ad Østerlide. Og den synger hun siddende i kajakken hele vejen ned langs Stevns stribede klint.

Nenia ved grænsestenen i Kruså.

FAKTA I 2000 oprettede Havkajakroerne det rød-hvide bånd. Det rød-hvide bånd erobres ved at ro rundt om Danmark på en løst fastlagt rute under overholdelse af et bestemt regelsæt. Alt efter hvilken rute man lægger, er turen på mellem 1100 og 1500 kilometer. Det er ikke en decideret konkurrence, men det antal dage der bruges på turen, registreres af foreningen. Over 200 havkajakaroere har gjort forsøget gennem årene. 23 har til dato gennemført turen. (kilde: havkajakroerne.dk) Havkajak har talt med to roere, der begge har prøvet kræfter med Danmark Rundt. Den ene gennemførte turen, den anden kastede håndklædet i ringen ganske få hundrede kilometer fra mål. Begge er de kommet hjem med følelsen af at have fået noget, som de ikke ville være foruden. I denne og følgende artikel spørger vi, hvorfor man sætter ud på det vilde projekt? Og hvad det er man finder derude? Havkajakroerne

DANMARK RUNDT

GlĂŚden ved ikke at

Solskin og skum: Er livet ikke herligt?

Af Anne Marie Pock-Steen. Fotos: Per Beldring og Henrik Riber 26

Havkajakroerne

Havkajak #50

Per Beldring forsøgte i 2007 at gennemføre Danmark Rundt. Det lykkedes ham ikke at erobre det rød-hvide bånd. Det ser han ikke som et nederlag, for han ved, at han vandt noget helt andet!

eget hurtig t inde i denne samtale går det op for mig, at Per har noget til fælles med Nenia. Ligesom Nenia Zenana, bliver han meget tidligt i sit kajakliv fanget af lysten til at prøve kræfter med langdistancen. Per havde faktisk ikke engang roet på havet endnu, da han første gang tændte på ideen! Drømmen om det rød-hvide bånd blev født i en varm og komfortabel sauna i Farum svømmehal. Han havde i 2003 meldt sig til vintertræning i kajak og svømning, da han efter en knæskade måtte sige farvel til sin elskede løbetræning og Store bølger

April 2016

et omfattende marathonliv. En aften i saunaen fortæller træneren om Havkajakroernes Rød-Hvide Bånd. ”Det må jeg prøve”, tænker Per. Og som tænkt så gjort. Han bruger et par år til faktisk at lære at ro udenfor i havet, og i 2007 får han orlov i to måneder.”Det er noget med at plukke de frugter, der hænger lige for”, siger Per. Og jeg tænker i mit stille sind, at det så nok betyder, at nogle mennesker kan nå højere op i træet end andre.. ”Jeg har trænet Triatlon, gennemført Jyllinge Games (50 kilometer løb, 1,5 kilometer, 150 kilometer cykling og et maraton. red.) og jeg har løbet maraton på Den

Kinesiske Mur. Langdistancer kalder på mit konkurrence -gen. Første gang handler det om: Kan jeg gennemføre? Anden gang gælder det: Kan jeg gøre det bedre? Jeg søger min grænse: Hvor meget kan jeg klare rent fysisk? Målet for min tur Danmark rundt var at se, om jeg kunne klare det. Og det kunne jeg altså ikke!” Pers stemme lyder glad, og han kan se, at jeg ikke helt forstår, hvorfor han kan sige dette med sådant et overskud. ”Selvom jeg ikke gennemførte – til trods for at være en fighter, et konkurrencemenneske om en hals - så følte jeg det ikke som et nederlag. For jeg vandt noget helt andet.”

To må man være Per lægger ikke skjul på, at det er den fysiske udfordring, han tænder på. Det dér med at være alene i mange dage og face sig selv derude i ensomhedens hav, det er som udgangspunkt slet ikke ham. Han vil helst være sammen med nogen, og derfor bliver han meget glad, da kammeraten Henrik fra Skovshoved Roklub melder sig som romakker. Efter måneders forberedelse er de i juni 2007 klar til at sætte fra ved Højer i Sønderjylland. Vi taler lidt om det med forberedelse. Per irriteres lidt over alle de advarsler, som de må lægge øre til, når de taler med folk inden afgang. ”Selvfølgelig skal man tænke sig om! Det skal man altid, men så er det heller ikke værre. Hvis man forholder sig til tidevand, vejret, læser sine kort ordentligt og i øvrigt bruger sin sunde fornuft, er man jo godt kørende.” Det første lange stræk op ad Vestkysten er forholdsvis ukompliceret. De Havkajakroerne

DANMARK RUNDT

have styr på en skid

DANMARK RUNDT

Højt humør på havet

ror de planlagte 35-40 kilometer om dagen. Det er en distance, der passer dem begge godt. De ror tre pas om dagen á to en halv time med en times pause imellem. Så slipper de for at diskutere, hvornår der skal være pause. Det fungerer tilsyneladende fint. De har tre overliggerdage ved Blokhus, da vinden bliver voldsom, men alle varsler om, at Vesterhavet vil være den største udfordring, synes gjort til skamme. ”Når først I er ude af Vesterhavet, vil jeres trængsler være forbi”, lyder råd og vejledning inden turen. Det skal dog vise sig, at de rigtig store udfordringer venter på dem, efter de har rundet Skagen.

En udfordring der bliver for stor Han havde godt lagt mærke til det: Henrik roede oftere og oftere langt inde under kysten. Han værgede sig ved at skyde genvej ved at krydse fra pynt til pynt. Per indrømmer, at han først bare bliver meget irriteret: ”Jeg kunne ikke forstå det. Jeg synes bare, det var træls, og prøvede at få ham lidt op i humør. Det lykkedes bare ikke.” Set i bakspejlet er han jo fuld af forståelse: Henrik var lige 28

Havkajakroerne

blevet far. Han havde måske heller ikke fået trænet ordentligt inden turen, og han følte sig simpelthen sårbar. Selvom de havde klaret Vesterhavet i fin stil, så havde de store bølger og de lange kryds, langt ude i søen forbi Hanstholm og Hirtshals, sat sig i kroppen og hovedet på Henrik. Det, der er begyndt som en spændende udfordring, bliver til et uoverkommeligt og unødvendigt projekt, og på Djursland – inden det store kryds til Sjælland - vil Henrik ikke mere. De er meget kede af det begge to, men sådan bliver det. Henrik står af, og Per fortsætter alene. ”Jeg lærte noget om at interagere med andre mennesker: fordi jeg er indrettet på en bestemt måde, er det jo ikke ensbetydende med, at andre er det. Jeg lærte at være mere lydhør overfor andres ønsker og behov.” Og Per afbryder næsten sig selv: ”Jeg lærte jo selv alle spøgelserne at kende senere på turen. Hvis man bliver bange for bølgerne, for krydset, for at kæntre, for ikke at kunne klare den, så bruger man alle kræfterne på det forkerte. Så sætter man jo ikke penge ind på

kontoen. Næ, man trækker direkte fra hovedstolen!”

Når der ikke er styr på en skid Vi taler lidt om den frihed, man finder, når man ror ud og man er af sted i flere dage i træk. ”Det er jo en længsel indeni”, siger Per. ”Det tager et par dage, men friheden kommer til én derude. Man nyder naturen og man nyder ikke at have styr på en skid. Og når man sådan har været undervejs en tre - fire dage, så er der kun naturen og romakkeren og elementerne at forholde sig til. Og det er sgu lige til at blive høj af!” Det var på turen Danmark rundt, at han første gang oplevede den frihedsfølelse og anerkendte dens værdi. Også selvom turen endte, som den gjorde. For det blev en sværere og sværere opgave, han havde sat sig for. Han får en krise i Liseleje, hvor han har svært ved at se ordentligt. Han kæntrer og kommer lige tæt nok på nogle høfder på vej ind. Et par dages hvil gør ham i stand til at fortsætte, men en ny krise hugger til, da han befinder sig i Køge bugt. Han kan mærke, at han er ved at have brugt Havkajak #50

DANMARK RUNDT

DANMARK RUNDT Blæst, mudder og regn!

sine kræfter, og han har svært ved at se på det ene øje. ”Jeg var sgu helt ved at miste modet”, siger Per. Og det slår mig, at hans krise kommer forholdsvis tæt på hjemmet og al det kendte. Måske giver det bare slet ikke mening at presse sig selv videre, når man bogstavelig talt ror lige forbi sit hjem, klubben, kæresten og komforten? Men Per er en fighter. Han kommer helt til Enø. Så kan han ikke mere: ”Det regnede. Det blæste. Jeg blæste inde i tre dage på Enø Camping med udsigt til naboen, en bil med påskriften: Enø rengøringsog it-ekspert. Jamen, altså! Det hele forekom mig så absurd! Jeg var så slidt, men samtidig følte jeg, at det var snyd. Jeg kunne da ikke ligge dér og hvile mig. Det blev ikke det, jeg havde forestillet mig. Jeg havde forestillet mig en fysisk langdistance-præstation og nu blev det en psykisk marathon. Jeg ramte grænsen for, hvad jeg kunne klare, og jeg gav op.”

Den store gevinst Senere fandt Per ud af, at han faktisk havde fået en blodprop i øjet. Det var derfor, han havde så svært ved April 2016

at orientere sig. Det har selvfølgelig været stærkt medvirkende til at trække kræfter ud af ham. Men Per pointerer igen, at det ikke er et nederlag. ”Jeg havde altid tænkt, at jeg var udødelig”, siger han. ”Jeg søgte efter min grænse – og jeg fandt den jo.” Og han fandt noget af sig selv. Han havde regnet med at høvle af sted: ”Ja, det ville selvfølgelig være hårdt, men det var ligesom et løb, jeg skulle gennemføre.” Efter et par dage på vandet bliver turen transformeret til en rejse langs barndommens og ungdommens kyster. Per får forærende en hel sommer med tid til vigtige minder. Det er jo en kæmpe sidegevinst, men den største gave er visheden om, at det er okay ikke at have styr på alt: ”Når jeg siden hen har været i situationer, som har syntes helt uoverskuelige, har jeg kunnet genkende mine følelser og reaktioner. Jeg har kunnet forholde mig til dem. Når jeg har været nede at vende psykisk, så tænker jeg: Nåh, det er jo bare ligesom, da jeg roede Danmark rundt! Selv når jeg sidder helt nede på bunden af en krise, så ved jeg, at der er en vej ud.” n

Startpunkt: Vidåslusen i Vadehavet vest for Højer (N54°57,8´E8°39,6´). Ruten: Man ror nord langs vestkysten til Grenen. Videre mod syd indtil Kattegat/Storebælt krydses til Sjælland. Nord og med uret rundt om Sjælland indtil Storebælt igen kan krydses. Syd om Fyn indtil Lillebælt kan krydses. Slutpunkt: Grænseovergangen i bunden af Flensborg Fjord ved Kollund Skov (N54°49,9´E9°25,3´). Turen afsluttes ved at lægge hånden på grænsesten nr. 1 på den danske side af grænsen.

Regler Turen skal foretages i kajak som en langtur. Dvs. al udrustning inklusiv proviant og kort skal medbringes af roeren selv. Turen kan også gennemføres i andre kajaktyper (eks toerkajak eller surfski?)Hver dags etape skal indtegnes på et kort samt bogføres i en medbragt logbog. Det er ikke tilladt at have følgebåd – heller ikke på de store kryds. Efter at have gennemført turen, skal roeren mødes med en jury. Til mødet medbringer roeren sin logbog og kort. Juryen gennemgår turen dag for dag og stiller evt. spørgsmål. Hvis alt er gået til efter reglerne, modtager roeren det rød-hvide bånd trofæ. (kilde: havkajakroerne.dk) Havkajakroerne

En treretters på tur Mad skal der til, når man er på tur. Hvordan der prioriteres mellem kilometer på vandet og hygge på lejrpladsen veksler fra person til person og fra dag til dag. Nogle gange er der frysetørret mad på menuen, som bare skal tilsættes kogende vand, hvorefter man kan dratte om i soveposen. Andre gange både sommer og vinter kan hyggen ved at lave mad på bål være et fint supplement til mange timer i kajakken. Af Ida Marie Andersen • Foto: Louise Windelboe

Hallands Väderø

Retterne blev serveret på den primitive overnatningsplads i Torekov på en vandretur fra Båstad til Torekov i Småland, hvor der var indlagt kajaktur til Hallands Väderø . Fotoet er fra Hallands Väderø. . 30

Havkajakroerne

Havkajak #50

TURMAD

HER ER TRE OPSKRIFTER TIL INSPIRATION

Forret: Kartoffel-brændenældesuppe (2 personer) Ingredienser 300-500 g kartofler 3 håndfulde brændenældeblade 1 løg/1 porre To tsk. urteboullion Lidt olie eller smør Evt. lidt fløde til legering FREMGANGSMÅDE 1. Skær løg/porre i skiver og svits det. 2. Skræl kartoflerne og skær dem i 3 cm stykker og svits dem . 3. Tilsæt vand og urtebouillon og lad det koge i 7 minutter. 4. Pluk topskud af forårsfriske brændenælde og skær dem i mindre stykker og tilsæt dem. 5. Kog yderligere syv minutter eller mere til de er helt møre. 6. Tilsæt fløde.

Kartoffel-brændenældesuppe dekoreret med skovsyre.

ves der: Hvad kræ

lus ventuelt b lder • Bål og e rændenæ b e k is fr l ti rsk vare • Adgang edk øle fe n t a r fo d • Mulighe hed øbsmulig eller indk

April 2016

Havkajakroerne

TURMAD

Med urter, her brændenælder, undgår man at kødet bliver for salt.

Hovedret: Saltdejsindbagt laks (2 personer) Ingredienser 5 dl salt 5 dl mel vand 2 laksebøffer Urter FREMGANGSMÅDE 1. Lav en saltdej af lige dele salt og mel og saml dejen med lidt vand. 2. Del dejen i to stykker og udrul den, så den kan dække en laksebøf. 3. Læg et lag af urter på dejen og dernæst laksen, som dækkes. 4. af et lag urter og pakkes ind, så den er helt dækket. 5. Læg laksen i gløderne i 20-30 minutter afhængigt af, hvor varmt bålet er. 6. Vend laksepakkerne halvvejs.

En frysepose kan bruges til at plukke brændenælder med, hvis du har glemt handsker. Belønningen for dit besvær er et sundshedsboost i form af kalcium, jern, kaliumsalte samt A- og C-vitaminer. 32

Havkajakroerne

Saltdejen beskytter laksen mod udtørring

Havkajak #50

TURMAD

ÆRØ KAJAKUDLEJNING GIVER 20 % RABAT PÅ LEJE AF UDSTYR I UGE 30 TIL DELTAGERE PÅ HAVKAJAKROERNES SOMMERTRÆF

kontakt@kajakudlejningen.dk tel: +45 24612070 www.kajakudlejningen.dk Facebook: Ærø kajakudlejning

Dessert: Bagte bananer med chokolade (2 personer) Ingredienser 2 bananer 6 stykker mørk chokolade med høj kakaoprocent. FREMGANGSMÅDE 1. Vælg en side af bananen, som vender opad, når bananen ligger stabilt. 2. Skær en ridse gennem skrællen og halvvejs ned i bananen. 3. Pres chokoladestykkerne ned i ridsen. 4. Bag bananen på bålet i 10-20 minutter afhængigt af bålvarmen. Serveringstips: kan serveres med flødeskum eller vanilieis.

Har du en rigtig god opskrift på turmad? Send den til redaktionen og del din kunnen med andre havkajakroere. Husk at opdele teksten i ingredienser og fremgangsmåde for overskuelighedens skyld. Og medsend meget gerne billeder.

TIPS Tips til nedkøling af ferskvarer på tur Anvend en lille blød køletaske, som kan gå ned i lugerne. Undlad at åbne den før du skal bruge hele indholdet Nedfrys det du ønsker at have med på forhånd, så kan det holde sig 1-2 dage afhængigt af forholdene Fyld en vandflaske og bruge den som køleelement. Den kan bruges som drikkevand, når den er tøet eller Efter en lang på vandet kan bagt banan med chokolade til dessert give energien igen April 2016

Slå lejr tæt på indkøbsmuligheder Havkajakroerne

YOGA FOR KAJAKROERE

Yoga for kajakroere Yoga supplerer din kajakroning med brugbare færdigheder. Uanset om du er mest til rul, teknik eller til ture i den skønne natur, så giver yoga din krop og dit sind et skub i den rigtige retning. af Heidi Nissen, kajakinstruktør i DGI og i Bogense Ro og Kajakklub, yogaentusiast

Flot ser det ud. Denne øvelse strækker hoftebøjeren og kaldes Anjaneysana. Se mere under punkt syv i guiden. 34

Havkajakroerne

Havkajak #50

Jeg fokuserer her på de fysiske øvelser og åndedrætsøvelser, og hvordan de kan gavne os kajakroere.

Yoga handler ikke om præstation Yoga tager udgangspunkt i, hvor du er kropsmæssigt lige i dette øjeblik. Alle yogastillinger kan laves om, så de passer bedre til dig. Det er vigtigt at huske, at yoga er til for dig. Derfor handler det ikke om at være mest smidig, at kunne stå på hovedet/hænder eller krølle sig sammen i alle mulige og umulige yogastillinger for at være god til yoga. Du er god til yoga, hvis du lytter til din krop og giver den det, som den har brug for. Vores kroppe har brug for, at vi bevæger os hver dag, Så hvorfor ikke putte fire til seks yogaøvelser ind. Det vil give større effekt, end hvis vi går til en yogatime, der varer halvanden time en gang om ugen. Ikke fordi man skal lade være med det, for det er bestemt også rigtig godt for flere ting. Det er en rigtig god ide at få vejledning fra professionelle, hvis man ikke har prøvet yoga før, og især hvis man har skader eller andre udfordringer med ryg, knæ eller nakke. April 2016

YOGA FOR KAJAKROERE

et er ingen tilfældighed, at flere af de allerbedste til rul, også er ivrige yogadyrkere. I forhold til at lave teknik i kajakken, giver yogaens forøgede kropsbevidsthed og smidighed en betydelig fordel og ikke mindst velvære, når man er i stand til at udføre en kropsrotation, hvor pagajen kommer derom, hvor det er meningen. Efter mange timers kajakroning i skøn natur, der godt kan give en øm og spændt krop, er det rart at kunne få løsnet op for alle spændingerne, så vi igen er klar til en ny dags udfordringer på vandet.

Regelmæssig yogapraksis giver kropsbevidsthed, smidighed, øget koncentration, bedre balance og styrke.

Yoga øger din evne til at multitaske Når du skal dreje kajakken, når du skal få den til at ro lige ud på en skadesforebyggende måde eller når du vil vende den på en 25 øre, kort sagt, når du vil have kajakken til at lystre, kræves det tit, at du involverer hele kroppen. Armene laver en ting med pagajen, din overkrop og din kropskerne noget andet og benene skal noget helt tredje, samtidig med du har godt fat i kajakken med knæene. Her kan det være en fordel at have den øgede kropsbevidsthed fra yoga, da man i mange yogaøvelser også skal have styr på alle kropsdele på en gang. Koncentrationen bliver også styrket, når vi skal prøve at huske, hvad tre kropsdele skal gøre på en gang, og jo mere vi øver, jo bedre bliver det.

som ved sideforflytninger. Se om du kan få drejet i overkroppen, så skuldre bliver i lige linje med, hvor kajakkens ender ville være, hvis du sad i den.

Rul - hold hovedet koldt med åndedrætsøvelser At få lært at rulle er for mange kajakroere en stor sejr. Nogen har rigtig svært ved det og andre har let ved det. Dem der har let ved det, er afslappede under vandet. De er trygge. De ved, at de kan holde vejret længe, og at de derfor ikke behøver skynde sig, og de har en god blanding af kropsbevidsthed og styrke. Smidighed gør det også lettere, og bliver tiltagende vigtigere jo mere avancerede rul, du vil lære. Når vi hænger med hovedet under kajakken, er det en rigtig god ide at have godt styr på kroppens instinkter. Det er en uvant situation for kroppen, og den vil inden længe insistere på at komme op og få luft, medmindre vi

Med smidighed reducerer du belastning af arme og skuldre Smidighed er også en rar ting, hvis du skal se, hvordan det går med de kajakroere, der ror bagved dig på en tur. Kan du så uden problemer vende dig rundt og kigge efter dem? Når du skal lave et baglæns fejecirkel-drejetag, på engelsk reverse sweep, får du så drejet din overkrop med derom, så du kan bruge dine mavemuskler og rygmuskler på vej tilbage eller er det armene, der må tage hele slæbet? Kan du nå de ting, du har fået placeret længst væk på fordækket af kajakken? Du kan også bruge pagajen til at træne smidighed. Sid på kanten af en stol med din pagaj i hænderne. Du drejer i overkroppen og holder pagajen Havkajakroerne

YOGA FOR KAJAKROERE

har lært kroppen, at der er masser af tid. Hvis vi begynder at blive presset over iltmanglen, vil panikken begynde at stige, og så kan vi glemme alt om et vellykket rul, for så hiver vi hovedet op først, og kan ikke få vendt kajakken på ret køl. Hvis det alligevel lykkedes under de omstændigheder, har man på vej op, revet godt til i pagajen og udsat sine skuldre for potentielle overbelastningsskader. Så det kan rigtig godt betale sig at have lært sin krop og sine instinkter, at du er helt tryg dernede under vandet. Åndedrætsøvelser er en god måde at øge ens tolerance for at holde vejret, men lige så vigtigt er det, at åndedrættet kan styre vores nervesystem i forhold til vurderingen af, om der er fare på færde eller ej. Med dybe vejrtrækninger kan du meddele dit nervesystem: ”Bare tag det roligt, der er ingen fare på færde.”

Guide til fysiske yogaøvelser for kajakroere Jeg har haft fornøjelsen at undervise i yoga på Havkajak Festivalen i Sønderjylland sidste år og på Struer kajaknetværks tur til Norge, og det er altid en fornøjelse at give yogaens velvære og afspænding videre til ømme og trætte kajakroere, der har været på vandet hele dagen. Det yogaprogram jeg laver til de lejligheder, fokuserer meget på arme og skuldre blandet med gode basisøvelser. Det er tit armene og skuldrene, vi som kajakroere lægger stor belastning på, især hvis grundformen ikke er helt med. Så bliver vi trætte i de mave- og rygmuskler som helst skulle tage hele slæbet, og så ender det med armene og skuldrene tager over. I alle yogaøvelserne gælder det om at lytte til sin krop. Hvis der er noget der gør ondt, så lad vær! Men prøv at skelne mellem om det er strækket, der føles lidt ubehageligt 36

Havkajakroerne

(Det kan det godt gøre i starten, når man ikke er vant til fornemmelsen) eller om det gør direkte ondt - en skarp smerte. Det må det ikke. Hvis du har nogen skader nogen steder: ryg, knæ, skuldre eller lignende, er det tilrådeligt at opsøge en yogalærer eller spørge din fysioterapeut, om øvelserne er hensigtsmæssige for dig. Hvor længe man holder strækket eller spændingen i musklerne i øvelserne er lidt forskelligt. Det er fint at gå ud fra tre til fem dybe rolige vejrtrækninger. Det svarer til mellem 30-45 sekunder. Du må lave øvelserne hver dag, hver anden dag eller så tit du har lyst. Det er klart at oftere, for eksempel hver dag, vil give en større og hurtigere effekt end en gang om ugen. Men en gang om ugen er stadig meget bedre end ingenting. Et udsnit af mit program for kajakroere ser sådan ud:

1 Håndleds/arm stræk

Du sidder på knæ og sætter begge håndflader i gulvet foran dig. Dine fingre er vendt ind mod knæene og dine håndfladen er i måtten, så du får et godt stræk hele vejen op langs indersiden af dine arme. Du skyder brystkassen frem, så dine skuldre kommer ud på plads. Du kan selv styre, hvor meget stræk der kommer på efter, hvor meget, du sætter dig tilbage på dine ben. Hold strækket et stykke tid. Slip strækket og ryst dine arme. Så lægger du dine håndrygge mod måtten, indtil dine håndled rammer måtten, stadig med fingrene vendt mod knæene. Du kan vende indersiden af dine albuer opad mod himlen. Hold strækket et stykke tid.

2 Opvarmning skulder

Bliv siddende på dine underben. Ret overkroppen op til lodret. Du strækker begge arme ud til vandret med håndfladerne vendt mod jorden. Du strækker dine arme ud, alt hvad du kan,

så du mærker strækket hele vejen ud gennem armen. Hold positionen lidt og drej så begge håndflader opad og rundt, så langt, som det er behagligt. Hold strækket og drej nu håndfladerne tilbage og fortsæt den modsatte vej, så langt du kan, så håndfladerne vender bagud. Det er vigtigt, at du holder skuldrene i en neutral stilling, når du drejer hænderne rundt. Med neutral mener jeg, der hvor skulderen befinder sig, når du løfter armen. Skuldrene må ikke bevæge sig. Gentag øvelsen et par gange.

3 Ligge på arm.

Du ligger på maven med den ene arm strakt ud foran dig. Den anden arm fører du, så langt den kan komme, under din brystkasse, så din håndflade vender mod måtten. Du ligger ovenpå din arm og får et godt stræk øverst på armen. Hvis du vil have mere stræk, bøjer du forsigtigt benet på samme side, som armen du ligger på.

4 Kobra (bhujangasana)

Du ligger på maven med panden i gulvet. Du placerer dine hænder ud for dit bryst, holder en lang lige nakke, ved at trække hagen lidt ind mod halsen. Derefter bruger du ryggens muskler til at hæve dig op fra underlaget. Du løfter dig kun så højt op, som det føles behageligt. Hold overkroppen løftet et lille stykke tid. Hvis du synes, at det presser for meget i lænden, kan du trække dit haleben ind under dig. Det skulle give lidt mere plads i lænden.

5 Hjertesmelter (Anahatasana)

Du står på alle fire og lader hænderne glide langsomt og kontrolleret frem på måtten indtil armene er helt strakt ud og samtidig lader du din brystkasse synke ned mod måtten. Tænk på at dine lår skal være lodrette. Hovedet føles lidt akavet i denne stilling. Du kan enten sætte panden eller hagen i måtten eller dreje dit hoved til en af siderne. Når du er i stillingen Havkajak #50

“Det fuldkomne åndedræt”.

1. Ånd ind, så du først trækker vejret ned i maven, dernæst brystet, så ribbenene breder sig ud. Til sidst fylder du lungerne helt op, så du kan mærke kravebenet hæver sig en smule. 2. Hold vejret tre til fire sekunder. 3. Luk luften ud gennem munden og giv i tankerne slip på alle kroppens spændinger. Lad åndedrættet være blidt og uden at overdrive det. Øvelsen kan udføres både liggende og siddende.

April 2016

Havkajakroerne

YOGA FOR KAJAKROERE

gælder det om at tænke sin brystkasse ned mod underlaget. Kom ud af stillingen ved at ”gå” dine hænder tilbage til udgangspunktet.

6 Variation af universalstillingen (Supta Matsyendrasana) Du lægger dig på din ene side med benene bøjet i en halvfems grader bøjet stilling. Du tager evt. fat i dit knæ med den nederste hånd eller lader din arm ligge strakt ud til siden. Du drejer overkroppen til den modsatte side med den anden arm strakt. Det er ikke sikkert, at din strakte arm kan røre gulvet, og det er helt ok. Når du ligger i stillingen, så mærk ved hver udånding om du kan synke lidt dybere ned med den svævende skulder ned mod måtten. Husk at skifte til modsatte side.

7 Godt stræk af hoftebøjer/ psoas (Anjaneysana) Du står og bukker dig fremad med overkroppen og armene hængende ned mod jorden. Du bukker så meget i benene, at du kan placere dine fingerspidser på ydersiden af dine fødder og tager et stort skridt tilbage med det ene ben, hvor du lægger knæet mod måtten. Brug evt. et sammenlagt tæppe eller læg måtten dobbelt under knæet til aflastning. Det andet ben skal stå bøjet, så knæ og ankel er lodrette over hinanden. Du lægger 38

Havkajakroerne

nu hænderne på det opretstående knæ og rejser overkroppen op. Tænk på at skyde brystet frem og at have en ret ryg, samtidig med, at du trækker hoften lige og halebenet ind under dig. Hvis du vil have endnu mere stræk, løfter du armen op over hovedet og laver en sidebøjning væk fra knæet i måtten. Til sidst løfter du begge arme strakt op i vejret og kigger op i himlen. Derefter laver du stillingen med modsatte ben.

du med højre arm fat og holder om dit venstre ben. Du sætter venstre hånd i måtten bag dig og kigger over din venstre skulder. Du sidder i stillingen og trækker vejret dybt ned i maven og på indånding tænker du på at rette hele overkroppen op. Skyd brystet frem og tænk på, at hovedet søger opad. Ved udånding ser du, om du kan dreje overkroppen lidt længere rundt, men lyt til kroppen, og gør det langsomt. 10

8 Siddende sidestræk (Parivrtta Janu Sirsana) Du sidder på måtten med benene spredt ud til begge sider. Så bøjer du det ene ben og lægger foden ved modsatte lyske. Du lægger din arm langs det strakte ben og strækker den anden arm op i luften og laver en sidebøjning hen over det strakte ben. Tænk på at skyde brystet frem og skuldrene tilbage, så det er i siden, du bøjer. Du holder strækket et stykke tid og derefter skifter du til modsatte side og gentager øvelsen.

9 Siddende sidetwist (Arda Matsyendrasana) Du sidder med benene strakt foran dig. Bøj det venstre ben og sæt venstre fod på ydersiden af højre knæ. Du holder en lang ret ryg, mens du drejer din overkrop mod venstre. Samtidig tager

Afspænding (Savasana)

I yoga sluttes der altid af med afspænding. Du ligger på ryggen på måtten. Tag et tæppe over dig. Mærk efter om du ligger behageligt. Måske skal du trække dine skuldre længere ned på plads. Du har dine ben let adskilte evt. med en pude eller et sammenrullet tæppe under knæhaserne. Armene ligger afslappet langs med kroppen lidt ud til siden. Du lukker øjnene og mærker kroppen. Du kan sætte en guidet afspænding på. På YouTube og Internettet findes mange forskellige. Jeg har selv stor glæde af Alex Haurands gratis downloads http:// alexhaurand.dk/downloads.html Der kan du finde dem i forskellige længder. Hvis du ikke har tid til en længere afspænding, kan du også bare ligge i et par minutter på måtten: lægge mærke til din krop, der slapper af og fokusere din vejrtrækning. n Havkajak #50

www.roneklint-kajakcenter.dk

Leverandør til de danske havkajakroere

Forhandler af bl.a. Kayman og Blue Kayaks/ North Wind. Alt i udstyr til dig selv og din havkajak. Se vores online shop - eller ... Tag turen til sydsjælland, og få en naturoplevelse med i købet.

April 2016

Prøv en gram pagaj og test den kajak du falder for - i vandet selvfølgelig -

En tur sydpå Eller: Sådan kan man komme til at føle sig meget lille.

eg har været en tur sydpå. Faktisk har jeg været rigtig langt sydpå. Jeg har været i Antarktis! Jeg ville opleve naturen. Jeg ville opleve hvaler, pingvinger og is! Min tur til Antarktis var et krydstogt med ”indlagt kajak” og gik via den sydligste by i Argentina, Ushuaia , til den Antarktiske halvø. Mellem Ushuaia og den Antarktiske halvø ligger Drake Passage , og ruten er en 800 km lang sejltur på to dage med noget af det værste vejr i verden. Vi var heldige, at vinden ”kun” var i omegnen af 15 m/s på vej derned og med pæne dønninger. På vej hjem havde vi endda kun 5-8 m/s, hvilket var meget lidt og vist noget usædvanligt. For at holde os beskæftigede på vej til Antarktis og tilbage igen blev der ombord på skibet holdt en del foredrag om historie og dyrelivet på den Antarktiske halvø. Foredragsholderne var gode formidlere og man kunne mærke, at de vidste meget om og brændte for deres emner. Når der så også er god mad, vin og rare mennesker at dele det med, kan det næsten ikke være bedre. 40

Havkajakroerne

Efter to dages sejltur over Drake Passage var det nu tid til selve formålet med turen: 5 dages sejltur langs med den Antarktiske halvø. Nu er et krydstogt ikke noget, som jeg normalt vil vælge som ferieform, men det var den eneste måde, jeg – rent økonomisk – kunne komme til Antarktis. Jeg havde dog fundet et krydstogt, hvor det var muligt at komme ud at ro kajak, og hvor der ikke var for mange passager med skibet, Akademik Loffe. Selskabet, OneOcean Expeditions, bag turen gør meget ud af, at det er forskningsskib: Man er på ekspedition og ikke på krydstogt! Det var dog ikke mere ”ekspedition” end, at der blev serveret tre retter til både frokost og aftensmad og at øl og vin kunne købes i baren. Jeg havde ikke de store forventninger til hvor mange kajakture, vi ville komme ud på, men jeg blev positivt overrasket. På hver af de 5 dage var der to ture i Zodiac (en gummibåd med fast bund) og/eller landgang for alle passagerer. Disse ture kunne kajakgruppen vælge at udskifte med en tur i kajak, når vejret og omstændighederne tillod det. Af

de sammenlagt 10 mulige ture var jeg ude at ro kajak på 7 af turene. De tre sidste ture var det ikke muligt at ro kajak, enten på grund af vejret, for meget is eller fordi vi skulle i land. Den første tur foregik i kajak og der var en del nervøsitet i den gruppe på 16 personer, som havde valgt at ro kajak. Vi blev alle sat i en Zodiac og sejlet lidt væk fra skibet. Herefter var det så ned i kajakkerne. Vi roede i Boreal Epsilon P200 i plastik. Det er måske ikke den frækkeste kajak i klassen, men den er god og stabil og når jeg har mit spejlrefleks kamera med på vandet, så vil jeg hellere have stabilitet end udfordring. Denne første tur varer 1½ time. Vi ser hvaler på lang afstand, sæler tættere på og ror i is, det hele i fuld sol og lidt over 0 grader. Ud over en kontinuerlig strøm af ”ihh”, ”åhh” og ”nææ, se der!” fra os, så er der en konstant knitrende lyd fra den flere tusinde år gammel luft, der frigives, når isen smelter. Trods alderen på luften er den nu forbavsende frisk… Den har selvfølgelig også været frosHavkajak #50

ANTARKTIS SET FRA HAVKAJAK

set ned i alle årene. Den er en fin tur, men det bliver bedre – meget bedre!

Imponerende bjerge af is Nu var is jo en af grundene til, at jeg tog til Antarktis. Det ser så flot ud at have (hav)is i sin drink, men det er faktisk også flot at kigge på i virkeligheden uden for drinksglasset og sjovt at ro rundt i. Vi havde indtil flere ture – både i kajak og i Zodiac – hvor vi så på isbjerge og gletsjere. Det er lidt besværligt at sejle gennem isfyldt hav med en kajak, men så længe stykkerne er mindre end kajakken, så går det. De lidt større stykker skal man holde afstand til, for det tilfælde at de skulle finde på at rulle rundt. Efter at have set et stykke på størrelse med en mindre dansk lystbåd dreje rundt lige pludseligt, så holdt jeg ikke kun afstanden, fordi jeg havde fået det at vide, men fordi det virkede som en meget fornuftig ting at gøre. Sådan et ton eller to is over sig er nok ikke sundt. Så giver en tur i Zodiac lidt mere frihed til bare at nyde formerne og farverne på isbjergene, da styringen er udliciteret til en, som har prøvet April 2016

En pingvin er elegant i vandet, men på land vralter den rundt. Æselpingvinen bygger redde i sten. Den bliver op til 75 cm stor og vejer ca. 6 kg. Havkajakroerne

ANTARKTIS SET FRA HAVKAJAK

Den er tæt på! Kun 50 meter væk ligger hunnen med sin unge. Pukkelhvalen får en unge hvert andet eller hvert tredje år. det før. En af turene gik til en bugt, som blev kaldt en kirkegård for isbjerge, fordi der var mange isbjerge, som var fanget derinde. Der var mange imponerende isbjerge og former og farver blev fremhævet af et flot vejr. Det bliver ikke meget bedre, når der også lige ligger en doven sæl på en isflage. Knap nok gider den løfte hovedet for at se, hvem der kommer og forstyrrer freden.

Pingvinen er både en klumpedumpe og en elegant svømmer På flere af turene gik vi i land ved pingvinkolonier. Vi var der på den årstid, hvor pingvinerne på grund af fældning var nødt til at blive på land. Der var mange af dem. De var sultne og måske lidt småpirrelige. Det gav en masse larm og ligesom i andre fuglekolonier en ikke særlig behagelig lugt. Vi så to forskellige arter pingviner: æselpingviner og rempingviner. De to pingvinarter er ret nemme at kende fra hinanden. Æselpingvinen ser ud som om den har rød læbestift på, og rempingvinen ser ud til at have taget en cykelhjelm på og husket at 42

Havkajakroerne

spænde hageremmen. På land er de ganske klodsede at se på og har en sjov vraltende gang. Rempingvinerne kan dog komme forbavsende højt op ved at hoppe fra klippe til klippe. De var ikke specielt bange for os, så længe vi ikke kom tættere på end 2-3 meter. Hvis man satte sig ned. kunne det være, at nogle af de mere nysgerrige kom tættere på for lige at undersøge de der mærkelige væsner, der pegede på dem med noget som sagde klik … hele tiden. Vi ser også en del svømmende pingviner. Den elegance, som pingviner fuldstændig mangler, når de bevæger sig på land, har de til gengæld i overmål, når de er i vand. I vandet transformerer de sig til et elegant aflangt og ovalt æggeformet væsen med fødder og hoved, som svømmer butterfly og nogen gange springer helt ud af vandet.

Hvaler i flok En andet formål med at tage til Antarktis var at se hvaler og gerne på en lidt mere rolig facon end fra en stor båd. Det lykkedes til fulde. Vi så to

hvalarter, vågehvaler og pukkelhvaler. Vågehvalerne så vi kun i en mindre gruppe 500-1000 meter væk, men pukkelhvalerne så vi mange af, og vi så dem tæt på. Vi ser en del sovende hvaler. De er selvfølgelig mindre spændende, når de bare ligger stille i overfladen og pruster i ny og næ. Så er det jo noget mere spændende, når de svømmer rundt og stikker hoved og hale op af vandet. Man skulle tro, at det larmede eller gav dønninger, når så store dyr bevæger sig i vand, men det er ganske fredeligt og det mest hørlige er, når de trækker vejret. Vi er så heldige at finde en mor med sin unge. Ungen giver et helt show med at stikke hovedet op, dreje rundt i vandet og vise sine finner og slå med halen. Højdepunktet er dog da 5 pukkelhvaler svømmer hen mod os og først dykker ned under os en 20-30 meter fra kajakkerne. Der var et stort øjeblik, hvor jeg både var imponeret over, hvor graciøs et så stort dyr kan være, beæret over at de ville hilse på os og en smule nervøs over at være så tæt på. Det er sørgeligt, at vi har Havkajak #50

Nye tider - nye sider... Frederiksdal Kajakhotellet Kajakskole Frederiksdal Kano- og Frederiksdal Kajakværkstedet Bådudlejning Kanobyg.dk

KANOKAJAKCENTER.DK Butik - Udlejning - Skole - Hotel -Værksted Vi har udvidet butikken og samler derfor alle vores aktiviteter under ét navn: KANOKAJAKCENTER.DK Besøg Danmarks lækreste kano- & kajakbutik og værksted i Nybro og test kajakker og grej på Bagsværd Sø! Kig forbi vores hyggelige kano- & kajakudlejning og tag på tur på Mølleåen gennem Dyrehaven! Få opbevaret din kajak billigt på kajakhotellet med direkte adgang til Mølleåen! Tag EPP kurser i havkajak og turkajak, eller deltag i vores populære aftenture på Furesøen! Gå på opdagelse på vores NYE WEBSITE og læs mere om klubrabatter, fragtfri webshop, online-booking og meget mere!

Vi glæder os til at byde dig velkommen i KANOKAJAKCENTER.DK

ANTARKTIS SET FRA HAVKAJAK

Fem pukkelhvaler svømmer hen mod den lille gruppe af roere. 20 meter os fra dykker de ned i vandet og under kajakkerne. Pukkelhvalen kan blive op til 15 meter lange og kan veje 30 tons.

jaget disse dyr næsten til udryddelse og at de nu er truet ved at deres føde (kril) kan blive kraftigt reduceret på grund af reduktion i havisen.

Nærgående sæler Vi så en del sæler, især tre arter: Krillsæl, leopardsæl og antarktisk pelssæl. Krillsæler så vi kun ligge at sove. Det ser mere afslappet end yndefuldt ud, som de ligger dér på isflagerne eller inde på land. Så er leopardsælen en lidt anden historie. Den er på en gang både mere yndefuld og forhistorisk at se på. Det gælder såvel i vandet som på land. Leopardsælen har et stort firkantet hoved med en virkelig stor mund. Det er denne art, som man kan se jage og spise pingviner, både i virkeligheden og i ”Happy Feet”. De skal dog også – sådan fortælles det – kunne være ganske ”kærlige” og nysgerrige … når først de lige har tjekket én ud. Selvom jeg i min fem meter lange gule kajak nok ikke lignede en pingvin særligt meget, så kunne jeg dog godt blive lidt nervøs, når leopardsælen svømmede rundt om og under min kajak og ind imellem stak hovedet op for at se på mig. Hænderne holdt jeg indenbords, når leopardsælen var i nærheden. 44

Havkajakroerne

Så er en antarktisk pelssæl lidt mere tilforladelig at se på. Vi har to ture, hvor vi kommer tæt på dem. Det ene sted er i land ved en forladt forskningsstation på Deception Island. Forskningsstationen ligger i krateret på en aktiv vulkan. Det er derfor den er forladt. Der er et synligt tegn på, at det er en vulkan: Jorden er meget mørk – nærmest sort – og man kan se kraterranden. Modsat de andre landgange kaster skibet heller ikke anker, men holder positionen med motorerne. Det er en lidt spændende fornemmelse at være i selve krateret på en aktiv vulkan. De fleste af sælerne ligger bare og sover, men nogen af dem vil se om de kan skræmme os ved at skinangribe. Da de prøver det, instruerer guiderne os til at vi skal gøre os store og lave støj. Det kræver dog lidt at gøre det i stedet for bare at løbe væk, når der kommer en 100-150 kg sæl mod en med et sæt tænder i munden, som kan gøre en hvilken som helst Dobermann misundelig. I vandet var de nysgerrige i stedet for aggressive. Det oplevede vi på vores sidste tur ved half Moon Island. Her hoppede de i vandet, når vi roede forbi. De svømmede rundt om os og stak ind imellem hovederne op for at

kigge på os. For at undersøge kajakkerne bankede de også i bunden af dem et par gange. Det var en virkelig stor oplevelse at slutte vores kajakture i Antarktis af med.

En dejlig ferie Det var en virkelig god ferie med masser af smukke naturoplevelser. Vi var utrolig heldige med vejret og havde mindre vind og mere solskin end normalen. Vejret hjælper jo, specielt på udsigten over landskaberne. De største oplevelser fik jeg dog ved mødet med dyrene og ved at komme så forbavsende tæt på dem. Og det viste sig, at kajakdelen var virkelig god med to dygtige guider og mange ture med hvaler og sæler. n

Var der noget? En pelssæl træder i karakter, da territoriet betrædes . Havkajak #50

DE 10 HURTIGE

Min bedste havkajakoplevelse:

Møde med marsvin Kurt Lund i sit hjemlige farvand i Østersøen sydøst for Ærø.

Af Ida Marie Andersen. Foto: Ida Marie Andersen

hvert nummer af Havkajak Magasinet vil vi fremover stille 10 hurtige spørgsmål til en havkajakroer om hans eller hendes bedste, mærkeligste eller måske mest lærerige kajakoplevelse. I dette nummer har vi talt med Kurt Lund, som er i instruktør i Marstal Kajakklub på Ærø og har Det Sydfynske Øhav som sit daglige rovand. Et farvand som Havkajakroernes medlemmer har rig mulighed for at opleve til dette års sommertræf, som har base i Kleven på Ærø. Kurt Lund arbejder til daglig som bygningssnedker hos Ærø Møbler på Ærø. Han er 55 år og dette er hans femte sæson som havkajakroer. For Kurt er fordelene ved at ro havkajak mange. Han skatter både naturoplevelserne, kammeratskabet og motionen. Hvad er din bedste havkajakoplevelse? Og hvad var det særlige ved den? ”Min bedste kajakoplevelse fandt sted på en ti-øers-tur i Det Sydfynske Øhav med min kone Anne. Vi roede omkring 100 kilometer på fem dage og var omkring Drejø, Fyn, Bjørnø, Lyø, April 2016

Avernakø, Skarø, Hjortø, Birkholm, Halmø og retur til Ærø. Vi var på vej fra Korshavn på Avernakø til Skarø ud for en holm, der hedder Flæskholm. Jeg havde lige sagt til Anne, at det kunne være fedt at se et marsvin. Hun havde set et dagen før. Et kvarter efter hører jeg et pust og udbryder: ”Ej, det var et marsvin.” Pludselig kommer den op imellem os. Jeg famler efter kameraet, som ligger i daglugen, mens marsvinet kredser rundt om kajakkerne, svømmer ned under dem og kigger op på os. Jeg får fanget det på kameraet to gange, men det er svært, for jeg ved ikke, hvor det kommer op næste gang, og så svømmer det pludseligt tilbage mod Drejø. Vi har masser af flotte kyster i Det sydfynske øhav, men det her var så pludseligt og så overraskende. Vi var usikre på, hvad den ville os og om den ville vælte os, men den var bare nysgerrig. Jeg har aldrig set et marsvin så tæt på og aldrig hørt et pust fra et marsvin. Vi var helt høje bagefter.”

Hvilken årstid var det og hvilken rolle spillede årstiden for oplevelsen? ”Det var i august måned 2014. Jeg ved ikke hvordan årstiden spillede ind på oplevelsen. Det havde nok været lige meget, om det var juli, august eller september. Det var flot vejr – næsten havblik, men min kone så et marsvin dagen før i otte til ti sekundmeter, så vinden havde nok ikke betydning.” Hvor erfaren var du, da, da du var afsted? ”Jeg havde EPP3, så jeg følte mig godt rustet. Det var lige før, at jeg skulle op til instruktør 2 prøve. Et andet mål med turen var at få kilometer til logbogen” (Instruktør 2 prøven kræver 150 roede kilometer, red.). Hvad gav oplevelsen dig? ”Oplevelsen har givet mig mod på at komme ud og opleve nogle flere ting. Jeg tænker, at når jeg kunne opleve dette, så må der være flere oplevelser derude. Det er så uforudsigeligt: man kan ikke sige, at nu vil man tage ud og se et marsvin. Det kommer bare lige pludseligt. Det var en fed oplevelse, som fik adrenalinen til at pumpe af Havkajakroerne

DE 10 HURTIGE

spænding, blandet med en usikkerhed om, hvad det egentligt var der skete. ” Når du tænker tilbage på oplevelsen, hvilke billeder dukker så op? ”Denne specielle oplevelse gør, at jeg husker ti-øers-turen rigtig godt. Når jeg tænker tilbage på oplevelsen, genoplever jeg hele turen: ”Det var der, hvor vi var på Skarø”.. og forbinder den med gode oplevelser. På ture hvor man ikke oplever noget specielt, glider oplevelserne sammen.” Ville du gøre det igen? Hvorfor/ hvorfor ikke? ”Jeg ville helt sikkert gøre det igen. Man kommer tæt på naturen. Det vil vi blive ved med, så længe vi kan.” Hvilket udstyr ville du ønske, du havde haft på dit fordæk? ”Jeg ville have et kamera klart til at udløse med det samme, så havde jeg kunne få nogle flere billeder. Jeg vidste, at hvis jeg brugte for lang

Havkajakroerne

tid på at finde kameraet, ville jeg gå glip af at selve oplevelsen, som var her og nu.” Vi har allerede snakket om, at du var sammen med din kone Anne på turen, hvilken rolle spillede dette for oplevelsen? ”Det betyder meget. Da du sagde, at du ville ringe, kom vi til at sidde og snakke om det til morgenkaffen. Vi var fælles om den oplevelse. Vi så det sammen. Marsvinet kiggede op på os og svømmede under kajakkerne. Vi har et fælleskab omkring kajakroning, som er noget der er opstået nu, hvor børnene er blevet store. Det giver en fælles forståelse for, at der bliver brugt tid og penge på kajak. Vi er blevet bedre til at nyde livet – tage tiden til det og lade haven vente. ” Hvis du skulle give en anbefaling til en havkajakroer, som vil gøre det samme, hvad vil denne anbefaling så være? ”Man kan godt overnatte på en primi-

tiv lejrplads, selvom man er mere til campingplads eller vandrehjem. Det kræver bare, at man har det fornødne udstyr som vand og Trangiasæt, så kan man godt leve af dåsemad fra den lokale købmand. Det er sjovere at være to, så man kan være fælles om oplevelserne. Det er også en god ide, at have en overligger-dag, hvor man oplever en af øerne. I stedet for bare at sove og ro videre. Det gjorde vi på Lyø og fik en snak med de lokale. For os var det en nostalgisk oplevelse, fordi vi var på den samme teltplads på cykeltur for 15 år siden, da børnene var små.” Hvad havde du i din termokande? ”jeg har altid bare kogt vand, også medbringer jeg nescafe, kakao, bouillon og tebreve. Det giver flere muligheder, og så har jeg noget at byde uventede gæster på.” n

Havkajak #50

Grønlandsk symposium på Thurø 11.-14. August Her er der rig mulighed for sammen at fordybe sig i grønlandske rul og teknikker.

Weekenden vil være spækket med aktiviteter, som grønlandsk rebgymnastik, slackline og ro med ture og fællesmiddag lørdag aften. Tilmelding på www.kajakinn.dk

FOTO: SØREN SKARBY

Der vil være workshops med Cheri Perry & Turner Wilson og Björn Thomasson fra Sverige. Rul, både for begynder og øvede – alle instruktørerne har stor erfaring med at undervise på alle niveauer og er eminente til at tilpasse niveauet til den enkelte.

LONDON FRA EN KAJAK

Vand og strømforhold omkring Tower Bridge opleves helt tæt på i kajak.

London set fra Themsen af Ida Marie Andersen. Foto: David Mc Cornwich og Pia H. Jensen.

Som kajakroer bliver jeg fristet til at prøve kræfter med nyt rovand, når jeg er ude at rejse, men jeg har oplevet at blive bremset af manglende adgang til egnede kajakker. Pia H. Jensen har udlevet drømmen, fundet løsninger og erobret eksotisk bynært rovand.

et er med uroligt blod, at Pia H. Jensen lader sig udstationere med sit arbejde i London i 2011. Naturmennesket i hende frygter, at hun vil blive kvalt af mangel på lys og luft i en storby, som hun bedst kender for shopping i Oxford Street og turistattraktioner. Blodet falder til ro i årene, da det viser sig, at kajaklivet også leves i metropolen London. Et medlemskab af Chelsea Seakayak Club baner vejen for kajakoplevelser både med Themsens tidevand, i Skotland og ved den pittoreske engelske sydøstkyst. ”Første gang på Themsen har jeg sommerfugle i maven. Jeg ved ikke, hvad jeg går ind til,” siger Pia H. Jensen. 48

Havkajakroerne

En god modtagelse i klubben med grundig instruktion, anderledes kajakoplevelser, pubkultur og et autentisk fællesskab med ressourcestærke rofæller fanger Pia ind. ”Nu elsker jeg det. Det giver mig en stor lykkefølelse: at være på vandet, de mennesker jeg møder og hele kajakkulturen i London,” siger Pia H. Jensen.

Tre meter under byens puls Oplevelserne på Themsen er mangeartede. De er meget forskellige, afhængigt af, hvor på floden man er. Fra floden kan man både opleve naturen, som findes i byen, den pulserende havnetrafik og et anderledes perspektiv på byens turistattraktioner.

”Min yndlingstur går fra Kew Bridge, hvor klubben ligger til en pub, der hedder The White Swan. Det er en tur på to timer. Her oplever man hele den forskellighed, som Themsen byder på med fugle, flotte huse, husbåde og kulturen i centrum af byen,” siger Pia H. Jensen. Her nordøst for London ligger floden i sit naturlige leje i et delta med mange småøer. Her finder naturen plads. Grønne småøer skaber hjem for kolonier af fiskehejrer, og ved lavvande kan de mudrede banker huse tusindvis af krabber. ”Det giver mig en utrolig livsglæde at opleve kontrasten mellem det pulserende byliv i London og naturen på Themsen med stilheden og det at være tæt på sig selv. Det er mit åndehul. Når jeg er på arbejde i London, går jeg rundt i højhuse i spadseredragt og højhælede sko og skal hele tiden præstere og levere. Det er så fremmedgjort. I kajakken på floden er det Havkajak #50

1. helt anderledes enkelt. ”Her handler det om, hvordan man skal håndtere den næste bølge, om man fryser eller sveder,” siger Pia H. Jensen. Nærmere byen ligger roklubber som for eksempel Chelsea Seakayak Club efterfulgt af husbåde, som London er så kendt for. Her oplever Pia Londons mangfoldighed. ”Folk med mange penge bygger træhuse på slæbebåde, så de har en 150 kvadratmeter topmoderne lejlighed med panoramavinduer og designermøbler. Lige ved siden af ligger en gammel fiskekutter med en rusten cykel og en have med planter, der vokser op over taget. Så tænker man, hvordan kan de være naboer?,” siger Pia H. Jensen. Et bolværk omkranser Themsen i de centrale dele af London for at undgå oversvømmelser. Det strækker sig op over vandoverfladen og lægger afstand til det pulserende byliv på landjorden. ”Byens larm forsvinder, så snart man kommer ned på floden,” siger Pia H. Jensen Themsen har man dog ikke for sig selv som kajakroer. Flade pramme som

2. transporterer kul, affald og gammelt jern, turistbåde i treetager, hvor man kan nyde en middag undervejs og gule vandbusser, som krydser floden er nogle af de trafikanter, som Pia og hendes rofæller deler Themsen med. ”Det er spændende. Trafikken er ikke så voldsom, at det er farligt, men det giver noget interessant at kigge på,” siger Pia H. Jensen. Inde i centrum flankerer Londons turistattraktioner Themsen. Også dette er en speciel oplevelse fra vandsiden. ”London Eye – et stort pariserhjul ligger delvist placeret udover vandet på pontoner, hvor man kun kan sejle ind i kajak. Det er en vild oplevelse, at ligge inden under og se hjulet dreje henover hovedet på dig,” siger Pia H. Hansen. Generelt oplever hun, at der er et bedre udsyn fra vandet, hvor der hverken er andre bygninger eller mennesker i vejen. Bevogtningen af House of Parliament og formen på MI5 træder anderledes frem. ”Årets største oplevelse er Bonfire Night: Vi ligger i kajakkerne ved Big Ben og bliver vugget af bølgerne.

2: Længere oppe ad floden, hvor man selv må ro ligger f ine huse . Her i nærheden af Kew Bridge.

Byens lys er slukket. Pludseligt eksploderer himlen i fyrværkeri. Vi har det bedste udsyn fra vandet og bragene giver ekko mellem bolværkerne. Det er fantastisk: Vi skåler i champagne og spiser kransekage”, siger Pia H. Jensen. Bonfire night er en aften i stil med den danske Sankt Hans, hvor trendy indbyggere i London klæder sig fint på og går ud for at spise dyrt. For Pia bliver kajakkulturen i London en modvægt til dette, et sted hvor man kan møde folk i gummistøvler og opleve en anderledes autencitet.

Pubcrawl i havkajak På Themsen er der særlige forhold, som kræver sit af en kajakroer. Tidevandet varierer op til syv meter. Vandet strømmer op i Themsen fra Nordsøen og retur med seks timers mellemrum. Midt i perioderne er strømmen op til fem knob, så man kan ikke ro imod strømmen. Tidspunkterne for høj- og lavvande skifter med en time hver dag afhængigt af månens position. Derfor er der er særlige sikkerhedsforanstaltninger, som man skal følge.

Relevante Links hvis du vil ro havkajak i London: En enkelt turisttur: https://www.facebook.com/Canoe.London/ http://www.kayakinglondon.com/ • Her kan vælges mellem ture på Themsen, hvor man ror forbi turistattraktionerne eller ture i sidekanalerne på roligt vand, hvor man kan studere husbåde. Medlemskab af Chelsea Seakayak Club • Et medlemsskab koster 37 £ for en udlænding. Det giver adgang til guidede ture på Themsen, ture til andre dele af England for eksempel Wales, Dorset eller Skotland og mulighed for lån af kajakker til egne ture. Forudsætter EPP2 eller tilsvarende. • En enkelt tur koster 10 £. Der findes andre kajakklubber, men det særlige ved denne er, at det er en havkajakklub. Se gode råd om sikkerhed i faktaboksen. http://www.chelseakayakclub.co.uk/ April 2016

Havkajakroerne

LONDON FRA EN KAJAK

1.På pubben ved Hurlingham Yatch Club bliver der givet en omgang, når kajakroerne dukker op.

LONDON FRA EN KAJAK

1. Kalkstenskysten ved Dorset kaldes Jurassic Coast. 2. MI5 – James Bonds hovedkvarter er en af de turistattraktioner, som man kan se fra Themsen.

I de vestligste 80 kilometer af Themsen, som munder ud i Nordsøen lige øst for London, må man ikke tage ud af alene. Her skal man have en instruktør 4 fra British Canoe Union med, som kender til tidevand og strømforhold. ”Vandpolitiet stopper en, hvis man ikke har en instruktør med, og hvis man ikke har informeret dem om turen,” siger Pia H. Jensen. I klubben tager hun ud sammen med en gruppe og en instruktør. Hver tirsdag ror de fra klubben klokken 19.30 og halvanden time ned af floden. Ventetiden indtil tidevandet vender, bruger de på en pub. Pubkulturen er noget af det, som Pia holder af ved at ro i London. ”Pubberne er vant til kajakroere. Vi må gerne komme ind i vores våde og beskidte rotøj. Stemningen er god! Der er ikke så mange steder, hvor vi kan lægge til på grund af de høje bolværk, men der hvor de har en pontonbro, er vi altid velkomne,” siger Pia H. Jensen. Den engelske madkultur har Pia ikke haft store forventninger til, men hun er blevet overrasket.

”Man kan få meget andet end ”Fish and Chips”. En af mine favoritter er ”Sea food Plate”, hvor man kan spise sig mæt i øster, liguster og krabber for 100 kr. Det er et godt måltid mad,” siger hun. Når strømmen vender, går turen hjemad. På en god dag får de lov til at ro i Vandpolitiets kølvand.

Medlemskab er adgangsbillet til kajakoplevelser i hele England Klubben arrangerer medlemsture til resten af England. Pia har været med på Skotlands vestkyst tre gange. Ti timers kørsel fra London med minibus og kajaktrailer er man i mere øde områder med en lav befolkningstæthed. Alligevel er her masser af restauranter og pubber til glæde for kajakroerne, lystsejlere og krydstogtskibe, som lægger vejen forbi. ”Skotland er vild natur, stejle klipper, store bølger og et øhav, som svarer til Skærgården,” siger Pia H. Jensen. Som udlænding har man mulighed for at tegne et udenlandsk medlemsskab i klubben. Efter sin hjemkomst i 2012 har Pia benyttet sig af den mulighed: Det

giver adgang til kajakker i England, når hun skal holde ferie. Hun flyver til Gatwick, lejer en bil og låner kajakker i klubben. Billig billeje i England, gratis adgang til kajakker og overnatning i telt med sine to rejsefæller gør det til en billig ferie. Turen går til Englands sydøstlige kyst. Havet æder sig ind på kalkklipperne i området omkring Dorset og skaber huler og sjove formationer, som står tilbage i vandet som skulpturer. ”Det er så smukt. Vandet er lyst på grund af kalken, og klipperne er lyse og fungerer som fuglefjeld for ynglende fugle. Det minder om Møns Klint, men det er meget større,” siger Pia. H. Jensen. Små familiedrevne badehoteller ligger med ti kilometers mellemrum, som perler på en snor ved strandene langs med kysten. ”Jeg føler mig utrolig privilegeret. Jeg kunne lige så godt slet ikke have opdaget den verden. Det har bundet mig til England for evigt, ” slutter Pia H. Jensen af. Næste tur bliver på Themsen i maj måned. n

Sikkerhed ved roning i London • Roning kræver at en BCU instruktør 4 leder turen. • Deltagelse kræver EPP2 eller tilsvarende niveau. • Forskelle i tidevand og strøm er voldsomme efter danske forhold og kræver, at man sætter sig ind i tidevandstabellerne (Dette gælder også sydøstkysten). • Undersøg steder med mulighed for isætning og optagning, da bolværk og mudrede banker gør det umuligt mange steder. • Ved roning om aftenen: Sørg for lys på kajakken, da der er meget trafik. • Ved kæntring: Er det på Themsen særligt vigtigt at holde godt fast i kajakken, da det giver mindre sandsynlighed for, at man kommer til at sidde fast under for eksempel en husbåd. Skulle uheldet være ude, bjærges man ved almindelig makkerredning. • Træn ikke rul eller redninger i Themsen, da vandet er forurenet. 50

Havkajakroerne

Havkajak #50

HAVKAJAKKER

FORÅRSUDSALG - FORÅRSUDSALG - FORÅRSUDSALG - FORÅRSUDSALG KAJAKKER Arrow Empower Greenlander GT Play LV/MV/HV Play Rock Solid Pl Play 3D Core Nuka GT

Artistic Perino tørdragt 3 lags åndbar FØR 19.995,- NU 15.995,FØR 18.995,- NU 14.995,FØR 19.495,- NU 15.595,FØR 22995,- NU 17.995,FØR 25.995,-NU20.499,FØR 19949,- NU 15.899,-

Før 4899,-

3499,SPAR 20% på alt Arrow

Tempest 170 FØR Focus 150 FØR Focus 145 FØR Tsunami 145 Ror FØR Tsunami 160/165 FØR Tsunami 175 FØR Tsunami SP FØR Atlantiv LV FØR Avocet FØR Aquanaut Club FØR FØR Gemini sp Etain 17,5 FØR Etain 17,7 FØR Nordkapp FØR Aspect - LV FØR Dag Polo FØR RTM Disco FØR FØR Brio Ysak FØR Arrow Play MV FØR Arrow Nuka GT FØR Baffin P1/P2 FØR Play Spirit ROR FØR

12.999,-NU 9.995,11.995,-NU 6.995,11.995,- NU 6.995,10.950,- NU 6.495,11.995,- NU 7.995,12.995,- NU 8.995,6.495,-NU 4.495,11499,- NU 7.495,14.995,- NU 9.995,14.995,- NU 9.995,12.995,- NU 8.595,14.999,- NU 9.995,14.999,- NU 9.995,14.999,- NU 9.995,8.895,- NU 5.495,3.295,- NU 2.295,5.899,- NU 3.995,6.299,- NU 3.995,9.495,- NU 5.995,11.875,- NU 7.495,11.275,- NU 7.495,11.795,- NU 6.995,8.249,- NU 5.495,-

Alle Kokatat Meridian og Expedition herre tørdragter i str. S -30% Pris eksempel Meridian Hydrus Vejl. 7649,-

5355,Light Full Blast Kun str. S

FØR 1599,-

799,-

Alle varer er så længe lager haves! ÅBENT ALLE UGENS DAGE OGSÅ LØRDAG & SØNDAG Havkajakvej 8 - 2300 Københavs S - +45 3615 1610 - info@kajakhotellet.dk - facebook.com/kajakhotellet

15 % r Kl aba ip t Gæ og på ld m alt er ed K 1 g br ok an in at at g g

BRUGTE KAJAKKER

HAVKAJAKROERNE

Få vurderet dine rul på en workshop! I år har vi givet plads til et nyt tiltag på Sommertræffet: En workshop hvor du kan få vurderet dine rul!

Tekst: Mark Lange. Foto: Nina Froberg, Michael Bager

il at vurdere vores grønlandsrul har Sommertræfgruppen inviteret DM-dommeren Per Hülsen fra Butik Malik i Slangerup. Per Hülsen har i de sidste 5 år været dommer ved DM i teknik og rul. Han kommer til Ærø lørdag den 30. juli og vurderer rul formiddag og eftermiddag. Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en konkurrence! Det er udelukkende en mulighed for en individuel test, hvor man kan få afprøvet, om man kan sine rul. Man bliver kun vurderet på de grønlandske rul, som man har lyst til at prøve, og testens resultat er: gennemført eller ikke gennemført. Ved vurderingen er det valgfrit, om man vil bruge grønlandsåre eller euroblade. Før vurderingen af rul om lørdagen, laver sommertræffet en workshop, hvor man kan lære et eller flere grønlandsrul af Andreas Holm, der har en baggrund som deltager i DM i teknik og rul i 2010,2011,2012. Andreas´ klub, Troense Kajakklub, er sammen med Svendborg Kajakklub arrangører af Danmarksmesterskabet i teknik og rul i 2016. Andreas Holm laver workshops i rul torsdag den 28. juli og fredag den 29. juli. Han er også 54

Havkajakroerne

kommentator ved individuel vurdering af rul, lørdag den 30. juli, sammen med Per Hülsen.

Man starter med det letteste rul og slutter med det sværeste rul Man bliver vurderet én roer af gangen. Alle deltagere får udleveret en liste, hvor man sætter et lille flueben ved de rul, som man vil forsøge. Man begynder med rul nummer 1 og slutter med rul nummer 34. Deltagerne har en liste liggende på fordækket, så de hele tiden kan se, hvilket rul de skal i gang med. Det kan det godt være, at man kun prøver tre rul på listen. Så springer man de rul over, som man ikke kan, og går i gang med at vise dem, man kan. Det gør det nemt for vurderingspanelet, speakeren og publikum at se hvilket rul, man er i gang med. De to letteste grønlandsrul er standardrul og armpit-rul (rul med pagajen i albuehulen). Standardrullet udføres med fejetag. Det startes fremadlænet og afsluttes bagudlænet. Man vender derefter tilbage til startstillingen. Armpit- rul udføres ved, at den inderste hånd holder pagajbladet som ved et standardrul, og

Fuld kropskontro

yderste arm holder pagajen lfastlåst på gy ngende und ved albuehulen. Rullet gr afsluttes ved at vende tilbage til startstilling og fastholde pagajen ved albuen. Det sværeste rul hedder ”Straight Jacket”. Her rulles med armene over kors. Rullet udføres ved at starte fremadlænet, med armene over kors presset ind mod brystet, og slutte bagudlænet. Armene skal holdes tæt til kroppen under hele rullet - som om man er låst fast i en spændetrøje. Der vil også være andre rulleworkshops på Sommertræffet på Ærø: Først på ugen er der workshop med rulleinstruktører Lise og Axel fra Gilleleje. De grønlandske rul er oprindel serien er udvidet med en rækkeig en serie redningsrul for grønlandske fangere, men teknisk krævende rul til konkurre Holm fra Troense Kajakklub kæmper ncer. indædt med det sværeste af dem.Andreas fascineret af at udforske kroppen Han er dybt glasfiberapparat, som kajakken s evner i samarbejde med et fem meter langt og stift er

■ ■ side 6

DM I RUL Danmarksmesterskabet i Havkajak er det årlige stævne, hvor havkajak-entusiaster kæmper i disciplinerne havkajakteknik og grønlandsrul. Det første mesterskab blev afholdt i 2008. Ved DM konkurreres i 34 forskellige grønlandske rul, og da det er til begge sider, bliver det dobbelt antal rul. Havkajak #50

Årets kajakguru på sommertræffet er Nigel Foster!

Nigel Foster

igel er kendt som kajakdesigner, eventyrer og kajakinstruktør og forfatter. Han har roet kajak, siden han var teenager, og han har tonsvis af erfaring i at undervise folk over hele verden. Han er BCU 5 star instruktør i både hav- og surfkajak. Nigels bedrifter i en kajak er utallige: Han er den første – og yngste til at ro hele vejen rundt om Island. Han har roet fra Den Engelske Kanal tværs gennem Frankrig til Middelhavet, ned langs Newfoundlands atlanterhavskyst og oppe nordpå i det canadiske Arktis. Han har undervist i Sverige, Danmark, Island, Finland, Italien, England, Canada og USA. Han har skrevet adskillige bøger og produceret en serie af instruktions dvd’er for havkajak. Nigel kan også skrive designer på sit visitkort. Han står bag Nigel Foster-designet af både kajakker, pagajer, spraydecks og andet udstyr. Nigel Foster er oprindelig englænder, men er nu bosat i Seattle i USA med sin kone Kristin Nelson. Nigel vil undervise ugen igennem på sommertræffet på to forskellige kurser: ”Elementær styreteknik: Kantning, styretag og trimning af kajakken” og ”Styrefærdigheder i vind”. Så I kan godt begynde at glæde jer! n

Havkajak & Undervandsjagt i det sydfynske øhav • Butik

• Webshop

• Kurser

• Havkajak

• Friluftsudstyr

• Udlejning

www.nicusnature.com 4041 8982 • Kullinggade 29, 5700 Svendborg • Mandag-fredag 10-17:30 • Lørdag 10-13

• Undervandsjagt

SOMMERTRÆF 2016

Havkajakroernes Sommertræf Tilmeldingen er i fuld gang og der er, ved redaktionens slutning, allerede 220 tilmeldt sommertræffet. Dette års sommertræf vil byde på kurser med Nigel Foster, og der vil desuden være et par foredrag i løbet af ugen. Sommertræfgruppen har lavet mange fantastiske turforslag, så vi får set det bedste af Ærø og de omkringliggende øer. Der vil være workshops i bl.a. navigation, rul, yoga, undervandsfiskeri, strandurter, fiskeri fra kajak, rebgymnastik, diverse reparationer af kajakker og rotøj (udskiftning af manchetter) og meget mere. Björn Thomasson (SE) vil også undervise i bl.a. kajakanatomi, brug af grønlandsåre m.m.

Der er også mulighed for at melde sig til Ærømad (onsdag), hvor der vil blive serveret ærøspecialiteter. Lørdag aften er der gallamiddag, hvor aftenen sluttes af med det lokale band Apollo.

også i Færgereservationerne er ads gang, og de skal være på pl er billig inden 30/6, hvis man ønsk vkaoverfart. Det kan ses på Ha ilke jakroernes hjemmeside hv ge. afgange, der er tilgængeli 56

Havkajakroerne

Havkajak #50

Sommertræfgruppe 2016 består af Anette Svendsen og Mark Lange. Fra Marstal Kajak Klub er det Susanne Grube, Leif Bjørkskov, Thea De Magos Jensen og fra Kleven Bådelaug er det Karsten Landro, Bent Erik Krøyer og Edith Stærke. April 2016

Havkajakroerne

SOMMERTRÆF 2016

2016 på Ærø

Havkajakroernes Sommertræf 2016 fra mandag den 25. juli til søndag den 31. juli.

EFTERÅRSTRÆF 2016

Stranden på Egholm

Efterårstræf 2016 9.-11. september Fotos: Tue Olesen Havkajakroernes Efterårstræf afholdes i år på Egholm, en lille ø vest for Aalborg. Der sejler en lille færge (- og vi mener lille som i: 3 biler ad gangen) til Egholm, så det giver god mening at pakke kajakken til overnatningstur og ro til træffet fra Aalborg. Egholm er fuld af muligheder: • Man kan lege i strøm. • Der er bølger og fjordsurf ved den rigtige vind. • Man kan køre til Vesterhavet for rigtigt surf. • Der findes roligt vand til workshops og rul. • Øen ligger tæt på Aalborg med mulighed for at ro på havnerundfart. • Der kan arrangeres roture mod vest på Gjøl Bredning. • Man kan besøge Lindholm Høje, verdensberømt for sine mange grave fra vikingetiden - med et spændende museum. • Der findes en beskyttet lejrplads.

Hyggelige shelters på lejrpladsen

Træfgruppen kunne godt bruge yderligere et par lokale havkajakroere, som vil hjælpe med at arrangere træffet og vise deres rovand frem. Kontakt bestyrelsens træfansvarlige Steen Slot-Nielsen via steen.slot.nielsen@havkajakroerne.dk Nærmere informationer om Efterårstræffet kommer i næste nummer af Havkajak og på hjemmesiden. Vi glæder os allerede! Træfgruppen 58

Havkajakroerne

En sæl hygger sig under jernbanebroen til Nørresundby Havkajak #50

HAVKAJAKROERNE

GEAR

på fordækket

Minipresso Så er der espresso til de morgenfriske. Ved at pumpe nogle få gange med hånden, har du en helt selvpresset kop espresso. Kræver varmt vand og espressokaffe. www.coolstuff.dk

Personlige pagajer Få lavet din helt personlige pagaj efter mål og med den udsmykning du næsten vil have. Få også lavet specielsyet pagajpose til. www.kajakholm.dk

Easy relax i en Hangout Lamzac-hangout fra Fatboy er en pose som intet fylder, let at fylde med luft, lukkes som med dry-bagmetoden og vupti, kan du slænge din trætte kajakkrop i whangout'en. www.fatboy.com/lamzac-hangout

Vandtæt sovepose Lavet i 90% gåsedun og 10% andedun. Montane Minimus er en sovepose som ikke bare er regntæt men faktisk også vandtæt . Det gør at du faktisk kan ligge udenfor i regnvejr og sove - og dunene er helt tørre næste morgen! www.spejdergear.dk

Udstyr til din kajaktur Besøg vores hjemmeside og se flere detaljer

STORT UDVALG AF BEKLÆDNINGSPAKKER TIL BEGYNDEREN OG TIL DEN ERFARNE KAJAKROER.

PAKKEPRISER FRA KR. 1.400,-

SURFLINE · GÅSEAGERVEJ 12 · 8250 EGÅ 86 17 67 65 · WWW.SURFLINE.DK MAN-FRE 10-17.30 · LØR 10-14