Hkr info #46 s1 44 web

HAVKAJAKROERNE #46 | DECEMBER 2014

INFO

Vintertræning:

"Så vender vi kajakken"

Undgå rust

Side 4-7

Kolofon Der er styr på sømærkerne

Side 8-11

Erobringen af det store Skærgårdsbånd i Finland Side 12-17

VINTERTRÆF 2015

Kryds over Storebælt Havkajakroernes

vintertræf 2015

Side 18-23

i Odder Svømmehal, Nølevvej 6, 8300 Odder Fredag den 20. marts 2015 kl. 15.00 – søndag den 22. marts 2015 kl. 10.0

Udpluk fra indholdet

Visualisering, vandtilvænning, redninger, grønlandsk rebtræning, balance i kajakken, forlæns rul, opvarmningsprogram, workshops og rullegrupper.

Forplejning

Side 24

En fast del af aftalen med svømmehallen er, at vi skal købe al forplejning gennem svømmehallen.

• Øl, sodavand og vin betaler du selv i automat, hos livredderen eller i vores "øl/vandkasse".

• Kaffe ad libitum.

• Aftensmad fredag, hvor der serveres et let måltid.

Pris for deltage • Morgenmad lørdag. lse • Frokost (sandwiches) lørdag.

Deltage lse kaffe, for i træffet med • Fælles middag lørdag (valgfri deltagelse). worksho plejning ps, ekskl . fæ , • Morgenmad søndag. llesmidd Deltage lse i fælle ag lørdag: 950,lørdag smiddag Tilmelding og betaling Som sædvanligt er der et begrænset antal pladser, så jo hurtigere du er, desto større er chancen for at deltage. Antallet af deltagere er begrænset til 50 inkl. instruktører og hjælpere. Vi forventer, at træffet er udsolgt på under 5 minutter. Betaling foregår samtidigt med tilmeldingen.

Vintertræf 2015

Tilmeldingen åbner

Lørdag den 31. januar 2015, kl. 12.00.

Se mere om vores træf her samt tilmelding ( http://havkajakroerne.dk/traef/ )

150,-

Side 25

Venlig hilsen fra Vintertræf 2015-gruppen Bent Kruse, Nils Birkegaard, Thomas Heitmann, Thomas Nielsen og Susanne Jars (bestyrelsens ansvarlige)

December 2014

Havkajakroerne

Kystnær dannelsesrejse

_INFO_#46_S25_Vintertraef2015.indd 25

25

Mordet på Fænø

Ansvarshavende redaktør: Niels Chr. Hansen Dalgas Avenue 25, 3. · 8000 Århus C Tlf. 2840 6117 · nielschrhansen@mail.dk

Formand: Steen Slot-Nielsen Augustenborggade 23E, 7. tv · 8000 Århus C Tlf. 4240 2009 · formand@havkajakroerne.dk

Redaktør: Lars Hector Moesbakken 31 · 8410 Rønde Tlf. 2465 7866 · skovhector@gmail.com

Kasserer: Lars Gjedde Søndergårdsvej 37 · 3500 Værløse Tlf: 5362 4313 · kasserer@havkajakroerne.dk

AD/ Layout: Carsten Bøwig Syvhøjvænge 239 · 2625 Vallensbæk Tlf. 2381 6975 · carsten.bowig@gmail.com

Sekretær: Anette Svendsen Hothers Plads 21, 5. th · 2200 København N Tlf. 2742 8211 medlemsinfo@havkajakroerne.dk

Annoncer: Mark Lange Månedalen 5, 3300 Frederiksværk Tlf. 4029 4811 · mark.lange@image.dk

HavkajakInfo: Udsendes 3 gange om året til samtlige medlemmer af foreningen ”Havkajakroerne” og til forhandlere og annoncører.

Der kan ikke abonneres på HavkajakInfo.

Medlemskab er personligt og indmeldelse sker via foreningens hjemmeside www. havkajakroerne.dk Meninger der kommer til udtryk i artikler m.m., er udtryk for skribentens holdning og er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller foreningens holdning.

Gengivelse af artikler, fotos m.v. er ikke tilladt uden redaktionens tilladelse.

Materiale, der af redaktionen vurderes som kommercielt, optages kun efter aftale.

Ny deadline for HavkajakInfo nummer 47 er den 1. februar 2015

11/12/14 13.47

Side 26-28

Hvordan klipper man en kajakvideo

Side 29-33

Nak og æd ved Kalø

Bestyrelse og udvalg

Tryk: Hobro Lyntryk Oplag. 1800 eksp.

På vintertræffet arbejder vi i workshops med vandtilvænning, visualisering, redninger og rul.

Det er vigtigt at understrege, at træffet er for havkajakroere på alle niveauer, uanset om du kun har roet siden sidste sommer, eller du mestrer 25 grønlandske rul.

Du er velkommen, og vi garanterer, at du får udbytte af at deltage i træffet.

Sikkerhedstip

HavkajakInfo bladgruppe

HavkajakInfo: udarbejdes af frivillige medlemmer af foreningen, og der ydes derfor ingen honorar for indsendt materiale.

Forsidefoto: Mark Lange Billedet er taget i Søværnets Grundskole i Auderød i den 7 meter dybe svømmehal som blev brugt til uddannelse af Søværnets frømænd bl.a. Under vandoverfladen er der et inspektions vindue på 40 x 40 cm hvor billedet er taget igennem. Personen som ruller så fint, er Lars Gabe fra Gilleleje Ro- og Kajakklub.

Bestyrelsesmedlem: Lindis Mikkelsen Helligkorsvej 35 A, 1. · 4000 Roskilde Tlf. 4111 6424 · lindism@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Henrik Sperling Loddet 56 · 7000 Fredericia Tlf. 5161 3325 henrik.sperling@havkajakroerne.dk Bestyrelsesmedlem: Ulla Gjedde Søndergårdsvej 37 · 3500 Værløse Mail: ulla@gjedde.dk Suppleant: Bent Haugsted Laursen Skoletoften 62, Guldager · 6710 Esbjerg V Tlf. 3172 5091 · b.lause@gmail.com Suppleant: Karen-Marie (Rie) Iversen Toldbodgade 67 A. 1. th. · 1253 København K Tlf. 5121 7443 · rie.iversen@gmail.com Bibliotek: Geir Haukursson, Kullinggade 38 · 5700 Svendborg Mail: geir@fagfotografen.dk Havkajaksamrådet Jørgen Møholt Gersdorffsgade 17 · 8300 Odder Tlf. 8654 4715 havkajaksamraadet@havkajakroerne.dk Friluftsrådet Karen-Marie (Rie) Iversen Toldbodgade 67 A, 1. th. · 1253 København K Tlf. 5121 7443 · rie.iversen@gmail.com Havkajakroernes Rød Hvide Bånd: Carsten Ramsdahl Rohde Udbygade 29 · 4780 Stege Tlf. 8161 8684 · carsten.ramsdahl.rohde@gmail.com

Side 34-39

Side 40-41

Bestyrelsesmedlem: Susanne Jars Lyngbygårdsvej 37 D, Lyngby · 8220 Brabrand Tlf. 2214 1978 · s_jars@hotmail.com

Foreningens adresse: Havkajakroerne Søndergårdsvej 37 3500 Værløse

Hjemmeside: www.havkajakroerne.dk Foreningens bankkonto: 9173 16782874 Cvr-nr: 32429521

Formanden har ordet Af Steen Slot-Nielsen/Formand f. Havkajakroerne

Kære havkajakroer Du sidder nu med årets sidste udgave af HavkajakInfo.

Som sædvanlig sprængfyldt med interessante og læseværdige artikler, og som sædvanlig et resultat af hårdt arbejde fra alle de frivillige kræfter, der er involveret i tilblivelsen.

Årets træf Vi har afholdt 4 træf i årets løb: Vintertræf i Odder, Forårstræf i Kolding, Sommertræf i Kragenæs på Lolland og Efterårstræf i Sandvig på Bornholm – alle steder gik træfgrupperne til opgaven med entusiasme og ildhu og gav os, der deltog i træffene, en stor oplevelse og en mulighed for at prøve nyt rovand i godt selskab.

Det var første gang, at Havkajakroerne afholdt træf på Bornholm, men jeg kan ikke forestille mig, at det bliver sidste gang. Fantastisk rovand, flot natur og stor gæstfrihed hos vore (alt for få) bornholmske medlemmer betød, at mange af deltagerne allerede nu går og planlægger næste års ture til Bornholm.

Træf er for alle På træffene får du ny viden og inspiration, og ikke mindst oplever du den helt specielle ”træfstemning”.

Husk på at træffene er for alle medlemmer uanset alder, niveau og erfaring.

Der er blevet talt meget om, at vores træf har skullet være ”Back to Basics”, forstået på den måde, at det skulle være roningen, videndelingen, makkeroplæringen og fællesskabet, som var i centrum. Derfor har vi blandt andet trukket på vore mange, dygtige medlemmer til at stå for instruktion og workshops – og det har ikke været svært at få folk til at bidrage med deres tid og viden. Tak for det!

hvad vi går og laver ... når man ser, hvad der lægges op på Facebook af turberetninger, billeder og turarrangementer, forekommer det helt uvirkeligt, at det skulle være svært at få frivillige til at bidrage.

I Havkajakinfo vil der også ske nyt: vi arbejder på at skabe et testpanel, der skal teste forskelligt udstyr, så Havkajakroernes medlemmer kan blive lidt bedre klædt på til at vælge det rigtige grej.

Gennem snart mange år har vi forsøgt at finde et sted, som kunne supplere vintertræffet i Odder – og lige nu ser det ud til, at vi er tættere på at kunne lave et vintertræf i Østdanmark end nogensinde tidligere ... Der kommer yderligere information, når vi har den endelige aftale med svømmehallen på plads.

Hold øje med hjemmesiden, Forum og den uofficielle Facebookgruppe ”Havkajakroerne”.

Til sidst vil jeg endnu engang takke de frivillige, hvis arbejde i årets løb har været til glæde for resten af foreningens medlemmer.

Og tak til alle for endnu et fantastisk havkajakår – jeg glæder mig til næste år.

De bedste kajakhilsner Steen Slot-Nielsen Formand

Til næste år har vi flere nyheder på bedding …

Bestyrelsen arbejder fortsat med at skabe mere liv på hjemmesiden – som det er nu, har vi slet ikke kapacitet og manpower til at opdatere siden med mere end de allernødvendigste nyheder.

Det er jo ikke, fordi vi ikke tør skrive eller fortælle, December 2014

Havkajakroerne

3

VINTERRONING

Undgå rust En guide til gode vinteroplevelser i kajakken, når vandtemperaturen er under 10º C

Af Tue B. Olesen / OnAdventure

F

ingrene prikker, men du ryster og klapper blodet rundt i dem.

Rimfrosten dækker kajakkens blanke overflade, mens den ligger ved vandkanten pakket klar til tur.

Hvert åndedrag efterlader en lille sky af vanddamp i luften. Smilet!

Du mærker det! Smilet, når pagajen rammer vandet, og lyset fra den lave vintersol blænder. Vinterroning er

4

Havkajakroerne

magisk, når det gøres med omtanke og forberedelse.

Men hvorfor overhovedet finde kajakken frem om vinteren? Et det ikke bare ubehagelig koldt at fortsætte roturene om vinteren? Skal der investeres i endnu mere grej, end jeg allerede har? Og hvad nu, hvis jeg ryger i vandet?

Det korte svar er: Jo, det er koldt (indtil du får varmen). Der skal mere grej til (noget af det har du sikkert allerede). Og det er udfordrende at klare en kæntring (men det kan læres). Det lidt længere svar på, hvordan du kan ro med god stil i vintermånederne, handler om den rigtige strategi for træning og turplanlægning.

Artiklen her følger ikke noget specifikt regelsæt for kajakroning om vinteren (som ellers ofte vil findes i klubber og forbund). Den tager udgangspunkt i praktiske erfaringer gennem seks vintersæsoner i kajakken og sætter fokus på at få påklædning, udstyr, træning og turplanlægning til at gå op i en højere enhed og bidrage til en sikker tur.

Forberedelse øger din sikkerhed Vinterroning starter med at være forberedt på kulden, og hvordan du håndterer den. Sæt fokus på dine forberedelser et trin ad gangen: Trin 1: Svøm! Team op med en makker og start med at teste din HavkajakInfo #46

Trin 2: Træn! – gerne med sparring fra erfarne vinterroere, du har tillid til. Virker din selvredning? Dit rul?

Din makkerredning? Kan du håndtere redninger og bugseringer med al vintergrejet på inklusive handsker?

Virker din telefon, når den er kold, og kan du tilkalde hjælp med handsker på? Kan du skifte til varmt tøj og få dig selv varmet op – udendørs?

Hvis du oplever udfordringer og frustrationer her, så tag det som et tegn på, at der er brug for justeringer i teknikken og udstyret.

December 2014

Trin 3: Tænk! Lav en personlig risikovurdering. Al kajakroning sommer som vinter indebærer en vis grad

Vinterroning er magisk , når det gøres med omtanke og forberedelse

med din krops reaktioner på koldt vand, med dit udstyr og din teknik.

Træn med sikkerheden i højsædet: Sørg for at du til enhver tid kan komme hurtigt i land og træn med en makker, så I er flere til at bevare overblikket.

af kalkuleret risiko. Din personlige risikovurdering er dit ”barometer” på, om du – og dine nærmeste – kan acceptere risikoen. Hvor sandsynligt er det, at du kæntrer eller bliver våd på tur? Hvor hurtigt kan du komme op i kajakken efter en kæntring? Og kan du holde dig varm, så længe det tager at lave en redning og ro i land?

Kan du tilkalde hjælp og holde dig kørende ind til den kommer?

Play it safe – din strategi for vinterroning

De tre trin sætter fokus på dine færdigheder og din påklædning og forbereder dig på, hvordan din påklædning og din teknik fungerer i koldt vand. Du må ud og gøre dig dine egne førstehånds-erfaringer

Gør som vinterbaderne: Følg temperaturen nedad, så du fortsætter med at ro i en periode, hvor temperaturen gradvist falder. Juster løbende dit valg af udstyr og brug øvelserne fra kapitlet om forberedelse til at

Oplevelserne på vinterture bliver ofte bedst, når planlægningsarbejdet er i orden. Din strategi eller dit ”mindset” skal måske justeres en smule i forhold til, hvordan du planlægger sommer-ture. Her er otte punkter som kan indgå i din personlige vinterronings-strategi – måske kan du finde på flere selv?

Havkajakroerne

5

VINTERRONING

påklædning: Tag en svømmetur helt tæt på land i dit normale vinterrotøj og mærk, hvordan det føles (se faktaboks om akutte reaktioner på kulde – måske kan du genkende dem). Du vil måske bringe dig selv ind i den øvre zone af let hypotermi, så sørg for at kunne opvarme dig selv hurtigt – indendørs eller f.eks. i en varm bil.

VINTERRONGING

Når du så – om nogle måneder – går forårsdagene i møde, kan du glæde dig over, at du har holdt dig selv i gang

vurdere, om du skal opgradere til et lag tøj mere.

mørkets frembrud sidst på eftermiddagen.

Ro flere korte ture: Undgå at ro dig helt ”ud” og blive træt med lavt blodsukker. Bevar overskuddet hele vejen igennem, så du undgår at blive kold, bevarer opmærksomheden og bedre kan træffe de rigtige beslutninger.

Hav en landkontakt, som kender din turplan og eventuelt kan hjælpe med transporten, og hold din landkontakt opdateret, hvis du ændrer turplanen, sluttidspunktet etc. Aftal med landkontakten, hvad hun/han gør (og hvornår), hvis du ikke kommer hjem eller giver besked om, at du er sikkert i land.

Hold dig i gang: Det er med vinterroning som med al anden træning: holder du dig i gang, er det nemmere.

Kan du komme ud en gang om ugen, er det rigtig godt. De første 2-3 ture efter en lang pause er svære – men fortvivl ikke, hold ved og det skal nok komme.

Vær fleksibel: Tjek vejrudsigten og håndpluk de dage, hvor vejret er mildt, og vinden svag. På den måde begrænser du vindens afkøling og øger komforten på turen (se faktaboks om wind chill). Ofte vil morgentimerne være stille, og her undgår du at blive presset på

6

Havkajakroerne

Hav en attraktiv Plan B og vær parat til at vælge den i stedet for din oprindelige turplan. Tag først beslutningen når du står på stranden og kan vurdere forholdene. Det kan være en anden alternativ rute, en anden udendørs eller indendørs træningsform, en god bog at læse i, eller noget helt tredje du er glad for at gøre. Hvis Plan B er attraktiv, er det ikke så slemt at måtte fravælge Plan A. Medbring kort: Det gør arbejdet nemmere, hvis du skal gå i land og slutte turen et andet sted end

planlagt. Topografiske kort i skala 1:50.000 eller 1:100.000 kan anbefales.

Tag landtøj, ekstra kajaktøj og håndklæde med: Så kan du skifte undervejs på turen, hvis du er blevet kold eller våd, eller hvis du skal ud at gå efter bilen.

Foråret kommer igen Vinterroning gjort rigtigt kan byde på fantastiske timer på vandet, smukke oplevelser og bringe dig frem til næste forårssæson godt forberedt med en form, der er vedligeholdt.

Du slipper for at banke vinterrusten af, og gennem vinterturene opnår du nye erfaringer med udstyr, teknik og turplanlægning.

Når du så – om nogle måneder – går forårsdagene i møde, kan du glæde dig over, at du har holdt dig selv i gang. Det er nu, du for alvor høster genvinsten ved at have holdt dig i gang, og du får oplevelsen af, at kajakroning igen bliver let som en leg. n

HavkajakInfo #46

VINTERRONING

Hvis Plan B er attraktiv, er det ikke så slemt at måtte fravælge Plan A

Top-tips til gode vinterpauser Hold korte, effektive pauser: Få energi og overstå de praktiske opgaver uden at blive kold.

Medbring et siddeunderlag af skum og vindbeskyttelse (regnslag eller group shelter).

Få mad og drikke med hurtigt omsætteligt sukker i pauserne. Gerne hver halve til hele time.

Træn i at holde pauser på vandet – det sparer tid.

Kroppens reaktioner i koldt vand Akut • Cold shock: Gisperefleks, hyperventilering.

• Balanceproblemer.

• Smerter (is-hovedpine).

• Manglende finmotorik, specielt i kolde fingre.

Kort sigt (5 – 30 minutter) Hypotermi (kernetemperatur under 36 grader): Svækket dømmekraft, desorienteret tilstand, manglende koordinering.

Forfrysninger på bar hud.

Langt sigt (måneder eller år) Surfer's ear: Øregangen lukker til pga. gentagne kuldepåvirkninger.

Kuldeindeks (Wind chill) Den nedkøling, som føles på kroppen. når vinden blæser varmen væk.

Angives som den temperatur, der svarer til afkølingen, hvis det var vindstille.

December 2014

Tjekliste: Påklædning, Udstyr og Turplan Krop • Tørdragt, tørtop/tørbukser eller helkrops-våddragt.

• Isolerende lag af uld og/eller polyester.

• Varm hue, evt. neoprenhue.

• Handsker og pagajluffer.

• Lange kajakstøvler.

Personligt udstyr • Opladet telefon pakket vandtæt.

• Kort, der dækker din planlagte rute.

• Pandelampe.

• Solbriller.

• Ur på vesten eller armen.

• H ur tig energi tilgængelig på vandet.

• Fyldt drikkeflaske og termokande.

Sikkerhedsudstyr • Førstehjælp.

• Liggeunderlag.

• Sovepose.

• Vindsæk eller group shelter.

• Reservetøj.

• Dit landtøj, penge og sygesikring.

• Stormcag eller regnjakke størrelse XXL.

Turplan • Vejrudsigt.

• Is-situation og tidevand, hvis det er relevant.

• Ruteplan og mulige exits.

• Starttid, forventet sluttid.

• T idspunk t for solopgang og solnedgang.

• Kontakt på land.

• Plan B: Alternativ aktivitet eller rute.

Om Tue BCU5* Sea Leader, DKF Instruktør 3 og har roet havkajak i 10 år, de seneste 6 år hele året rundt. Tue driver kursusfirmaet OnAdventure, som har base i Nordjylland tæt på Aalborg. I træningen sætter han specielt fokus på sikkerhed, teknik og kajaksurf. * BCU Star Awards er det britiske kano og kajakforbunds uddannelsesystem. BCU blev grundlagt i 1936 og har gennem mange år opbygget og udviklet deres kajakuddannelse - det er da også herfra inspirationen til EPP er hentet. BCU er det internationalt mest kendte og anerkendte certifikat og kan derfor være en fordel, hvis du skal bruge det i udlandet. På kurserne underviser suverænt dygtige og erfarne britiske instruktører som Nick Cunliffe - BCU level 5 instruktør med over 20 års erfaring. Og dét i sig selv er god grund til at tage med på et af vores BCU kurser. BCU er også en del af EPP samarbejdet, så certifikatet bærer derfor også EPP mærket.

Turlederudstyr • Bugserline.

• Værktøjskasse til småreparationer.

• Evt. GPS. • Evt. VHF radio.

Havkajakroerne

7

SØMÆRKER

Der er styr på sømærkerne

Søsætning af den nye type plastvager..

Foto: Lars Hector

Af Lars Hector

Som havkajakroer kommer du af og til forbi et sømærke på et kryds eller ved en havn. I dansk farvand er der 1272 sømærker, som Søfartsstyrelsen har ansvaret for. Hovedparten af disse hører til statsafmærkningen, mens en mindre del er privatejede, men passes på kontrakt af Søfartsstyrelsen. Så der er nok at se til for de medarbejdere i Styrelsen, der sætter sømærkerne ud og står for vedligeholdelsen af dem.

8

Havkajakroerne

J

eg er ombord på Poul Løwenørn: ”Kaffen står der, og der er sukker der, og du råber bare op, hvis der er noget, du mangler.”

Med denne venlige besked byder skibsfører Bjarne Petersen mig velkommen om bord på Søfartsstyrelsens inspektions- og bøjeskib HavkajakInfo #46

Dagens arbejde På et kortbord bagest på broen er styrmand Preben Egesø allerede i gang med at plotte dagens arbejde ind på søkortet med diverse markeringer på, i hvilken rækkefølge sømærkerne skal efterses.

I dag skal tilses en række vagere, der alt efter stand måske skal udskiftes eller have erstattet en del af ankerkæden som følge af slitage. Sliddet kommer af, at noget af ankerkæden altid vil røre havbunden og selv om der er tale om kraftigt gods, kan kontakten med bunden over tid også få selv en svær kæde til at blive tyndslidt Det kan også være, at vageren og ankerkæden blot skal skrabes fri for muslinger og andre begroninger, der har sat sig fast. ”Du drømmer ikke om, hvor meget sådan nogle muslinger kan veje, og har vi for eksempel et sømærke på stor dybde og en kæde, som altid skal være toogenhalv gange vanddybden, er det da nogle ekstra kilo, som vageren skal løfte, så kommer vi ikke forbi en gang imellem, risikerer vi, at sømærket går under på grund af vægten,” siger Preben Egesø.

Har isen eller stærk strøm haft fat i sømærket og flyttet det fra sin position, er det muligvis stenen, som betonklodsen på bunden der holder vageren fast, kaldes, der skal erstattes med en endnu tungere.

Her har man flere vægtklasser på henholdsvis 1000 kg., 1500 kg. og 3000 kg. at gøre godt med.

Der er i øvrigt forskel på sømærker, fortæller Preben Egesø. En ”vager” er et sømærke uden lanterne, altså uden lys. Et sømærke med lanterne benævnes ”lystønde.”

December 2014

Efterretning for søfarende Har sømærket flyttet sig væsentligt, eller måske forsvundet, udsendes en advarsel til skibsfarten.

Er problemet af længerevarende omfang, kommer der et opslag i EfS (Efterretning for Søfarende, red.) om, hvilket sømærke, det drejer sig om.

Heldigvis sker det sjældent, og når det sker, er de andre søfarende, både de professionelle og fritidssejlerne, flinke til at rapportere til Søfartsstyrelsen, hvis de har observeret et drivende sømærke, fortæller Bjarne Petersen.

Farvandsafmærkningen er international Danmark er, som de fleste andre søfartsnationer, med i et interna-

tionalt samarbejde via IALA (International Association of Lighthouse Authorities, red.), der fastlægger hovedprincipperne for farvandsafmærkningen, for eksempel at der skal være ”grønt om styrbord” og ”rødt om bagbord”, som nok vil være de fleste af bladets læsere bekendt.

Det er den danske stat, der har ansvaret for afmærkningen i hovedog gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads, og udgifterne hertil afholdes af staten gennem Søfartsstyrelsen.

Afmærkningen ind til havne m.m. er derimod underlagt Søfartsstyrelsens kontrol, men udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, sejlklub etc.

Eftersyn af bundfast fyr DW 55 i Storebælt. Foto: Preben Egesø

Havkajakroerne

9

SØMÆRKER

Poul Løwenørn. Jeg har fået lov at komme med skibet denne sidste dag i april, hvor turen går fra Århus og nord om Samsø til farvandet omkring Vejrø og Hjelm.

SØMÆRKER

Sømærker har nummerplader For at holde styr på eftersynene føres der nøje regnskab via en database med oplysninger over samtlige sømærker på det danske søterritorium. Databasen holder styr på terminer for vedligeholdelsen, så Søfartsstyrelsens to driftscentre i henholdsvis Grenå og Korsør kan se, hvornår et sømærke skal på land til eftersyn, og hvad der eventuelt skal ændres ved det pågældende mærke. Det kan for eksempel være, at kædedimensionen skal ændres, eller at sømærket skal have en ny omgang maling eller udskiftet et batteri. Rutinemæssigt tages alle sømærker med ståltønder dog på land til eftersyn hvert 4. år.

Alt i alt kan et sømærke af stål holde i mindst 30 år.

Hvert sømærke har et nummer som er unikt, ligesom bilernes nummerplade. På den måde kan man også kontrollere, hvilke sømærker der er særligt udsatte for påsejling eller hurtigt opklare fra hvilken position et eventuelt drevet sømærke stammer fra.

På trods af den finmaskede danske farvandsafmærkning hænder det af og til, at en sejler ringer til Poul Løwenørn. ”Sejleren fortælles os, at han netop har passeret et sømærke med det og det nummer, men han er ikke klar over sin position. Så er det jo fint, at vi kan fortælle, hvor han befinder sig i det danske farvand, for der er da ikke noget, der er så rart som at vide, hvor man er,” siger Bjarne Petersen.

Safety first Det kan være et barskt job at tilse eller udskifte sømærkerne, når vejret viser sig fra sin grimme side med stærk blæst og store bølger eller om vinteren med kulde og sne og overisede sømærker.

10

Havkajakroerne

Man har derfor den regel ombord, at hvis blot en af dæksmandskabet vurderer, at en arbejdsopgave er for risikabel, for eksempel i forbindelse med udskiftning af et sømærke i stor søgang, så udsættes arbejdet til en mere rolig vejrperiode, fortæller Bjarne Petersen. ”Men heldigvis kender mandskabet nøje de forskellige arbejdsopgaver, vi har ombord, og hvad der skal laves, hvordan det skal gøres og hvornår, så det er meget få ”kommandoer”, der kommer her oppe fra broen,” siger Bjarne Petersen. De fleste af besætningen har da også været på Poul Løwenørn i 10 år eller mere, så teamworket og den fælles sikkerhed er godt indarbejdet.

Mange slags sømærker I dansk farvand er der i alt 4390 sømærker, (se faktaboks, red.) flydende såvel som bundfaste, fordelt på sideafmærknings-sømærker med de kendte grønne og røde bøjer som det største antal. Hertil kommer midtfarvandsafmærkning, kardinalafmærkning (kompasafmærkning, red.) skillepunktafmærkning, specialafmærkning og målebøjer (måler for eksempel vandstand, saltholdighed, vandtemperatur eller strøm, red.)

I særligt trafikerede områder, som for eksempel Rute T (se faktaboks, red.), er flere sømærker tillige udstyret med såkaldte radarsvarefyr (racon, red.), som virker ved, at skibets radar aktiverer en sender på radarsvarefyret, der herefter returnerer et signal, som indikerer sømærkets position i forhold til egen position.

Størstedelen af sømærkerne hører til den flydende type, men i stærkt trafikeret farvand, som for eksempel Storebælt, hvor der kun er begrænset plads i Deep Water-sejlrenderne

(sejlrender der garanterer en mindstedybde på 19 meter, red.), og som derfor benyttes af skibe med stor dybgang, er der opstillet en række bundfaste fyr, 11 i alt. Lyskilden forsynes med strøm fra et miljøvenligt solcelleanlæg. En fotocelle regulerer tændingstiden alt efter de stedlige lysforhold.

Ny type sømærke er på vej Søfartsstyrelsen har igangsat implementering af en ny type vagere (sømærker uden lys, red.) af plast, som skal erstatte de nuværende stålvagere over en fire - femårig periode.

Plastvagerne er ikke blot billigere end de traditionelle stålvagere, designet har også vist sig at være mere modstandsdygtigt overfor isslag og isskruninger. Opmalingen kan også spares, da plasten er gennemfarvet, herved undgås tillige at miljøfremmede stoffer fra malingen kommer ud i havmiljøet. Desuden er tilbagemeldinger fra søfarten, at plastvagerne er mere synlige end de traditionelle vagere, fortæller Preben Egesø.

Påsejlinger Det er ikke kun is og strøm, der kan flytte eller beskadige et sømærke. Af og til påsejles det også. Som hovedregel skal påsejleren selv erstatte skaden, og er det for eksempel en målebøje, der rammes, kan det blive en dyr affære for skadevolderen. ”Opklaringsprocenten” for sådanne sammenstød er relativ stor (80 pct., red.), da alle skibe over 300 brt. (bruttoregistertons, red.) skal have installeret AIS, (Automatic Identification System, red.) som både trækker et spor samt indeholder data om skibets navn, kurs og fart m.m. n

HavkajakInfo #46

SØMÆRKER

Skibsassistenterne Brian Gleise og Eigil Kazimirzak klargør en stålvager.

Foto: Lars Hector

FAKTA Opgaver vedrørende afmærkning til søs og på land inklusive skibe og værksteder blev tidligere varetaget af Farvandsvæsenet, der nu er nedlagt. Opgaverne er flyttet til Søfartsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Poul Løwenørn varetager størstedelen (80 pct., red.) af sømærkeudlægningen, mens søsterskibet Jens Sørensen står for de sidste 20 procent.

Begge skibe indgår i SAR-beredskabet (Search and Rescue, red.)

Gennem Kattegat og Storebælt løber en transitrute ”Rute T”. Ruten har en minimumsdybde på 19 m. og skal sikre store skibes sejlads

December 2014

gennem danske farvande. Disse dybvandsruter er i søkortet betegnet ”DW” (Deep Water, red.)

Vagere, der ejes og passes af private: 2749

Udliciteret til private aktører Statsafmærkning: Lystønder, der passes af Søfartsstyrelsen: 255 Lystønder, der ejes af private og passes af Søfartsstyrelsen 70 Vagere, der passes af Søfartsstyrelsen: 526 Vagere, der ejes af private og passes af Søfartsstyrelsen: 78

Privat afmærkning: Lystønder, der ejes og passes af private: 369

Vagere, der passes af eksterne entreprenører, for eksempel en lokal fisker: 343

Links: ”Navigation through Danish Waters” samt ”Afmærkning i danske farvande”, der begge kan hentes på Søfartsstyrelsens hjemmeside: http://www.soefartsstyrelsen.dk/ SiteCollectionDocuments/Publikationer/Navigation/Afmaerkning_af_ danske_farvande_webudgave.pdf

Havkajakroerne

11

ÅLANDSØERNE

Erobringen af Det Store To kvinder kajak fra Kotka til Mariehamn på Ålandsøerne sommeren 2014 som de første danskere, der får turen godkendt

Af Margit Lund og Kirsten Kryger, Næstved Kajak og Canoklub

S

idste efterår stod det klart for os, at dette års sommerferie i kajak skulle holdes i Finland. I december kom HavkajakInfo med en spændende artikel om Det Store Skærgårdsbånd i netop Finland. Vi talte om at ro båndet, men forkastede ideen igen, mente ikke, at vi var dygtige nok til den navigation, det ville kræve. Vi planlagde derfor at ro fra den russiske grænse og så langt, vi kunne nå på tre uger langs den finske kyst.

Men så var det, at vi i foråret deltog på et DGI-inspirationskursus i navigation for kvinder. Efterfølgende diskuterede vi igen, om vi skulle forsøge os med Det Store Skærgårdsbånd, og vi fandt frem til, at det fortsat ville være en stor, men også god udfordring.

12

Havkajakroerne

Trykte kort eller gps Vi kontaktede de finske langtursroere og fik en rigtigt god modtagelse. De glædede sig over, at der var kendskab til båndet i Danmark, og at vi ville ro det. Vi fik en lang liste over de steder, som vi skulle besøge – henholdsvis de obligatoriske og de frivillige steder (se faktaboks).

Så var det, at vi fik travlt ved pc’en, der blev googlet, men det lykkedes os ikke at finde alle stederne. Og hvis det lykkedes os at finde stedet, var det ikke sikkert, at vi forstod hvilken seværdighed, vi skulle besøge. Efter nogen korrespondance med finnerne fik vi dog styr på stederne, vi skulle besøge – troede vi da.

Vi var i tvivl om hvilket kortmateriale, vi skulle ro efter, regnede med, at 1:50.000 var det ideelle,

men det kunne vi ikke fremskaffe.

Det endte med, at vi købte Garmin BlueChart søkort til vores gps’er og supplerede med printede kort 1:50:000 fra det finske Utfluktskarta.

Vi var meget i tvivl om de printede korts værdi og besluttede at købe nogle kort, når vi kom til Finland.

Til grovplanlægningen brugte vi et landkort i 1:500:000.

Vi fik lagt waypoints ind på vores gps ved hjælp af Garmins Mapsource, trods det at vores papirkort ikke var optimale. Her bandede vi lidt over, at det ikke er muligt at lægge Garmin BlueChart-kort ind i Garmins MapSource. Vi lagde de obligatoriske og de frivillige steder ind og så nogle pejlemærker ind i mellem, ikke for mange waypoints, men tilstrækkeligt til at vi kunne navigere efter dem.

HavkajakInfo #46

Da det kom til stykket, brugte vi ikke de printede kort. Vi brugte kortet på vores gps og zoomede ud og ind, som det var nødvendigt. Og så havde vi oversigtskort i 1:150.000 liggende på fordækket.

Ekstra drikkevand Det var lidt besværligt at komme til Finland med kajakkerne, og det var meget besværligt, at vi sluttede 500 km fra vores udgangspunkt.

Det løstes dog temmelig enkelt, da Margits tidligere kollega hørte om vores tur. Han tilbød, at han og hans kone kunne holde campingferie i Finland, så kunne de tage os med frem og tilbage. Et godt tilbud og en udfordring var løst. Vi kørte til Stockholm og tog færgen til Helsinki, så var vi tæt på startstedet

nær den russiske grænse. Vi endte i Mariehamn på Ålandsøerne og tog færgen retur til Stockholm derfra.

Da vi havde været på tre ugers sommerferie i kajak i 2013, havde vi styr på hvilket udstyr, vi skulle have med på turen. Så det var bare at supplere vores grej, blandt andet købte vi ekstra vandsække, da vi forventede, at der ville være langt mellem mulighederne for at få drikkevand. Det var en beslutning, vi var glade for på turen, fuldt optankede havde vi 22 liter vand med. Det var vand til godt et par dage. Det viste sig ganske rigtigt, at det var sværere at få vand, end vi er vant til på ture, blandt andet var der på mange af øerne og i havnene ikke adgang til drikkevand.

Frustration Vi ankommer til startstedet den 1. juli sidst på dagen, men det regner og blæser noget. Vi finder ud af, at det vil fortsætte med at blæse de kommende dage. Vi vælger at vente til dagen efter med at tage af sted, selvom det giver lidt frustrationer.

Men det er heller ikke godt at pakke kajakker i øsende regnvejr. Vi har fra finnerne fået at vide, at de regner med en overliggerdag om ugen på grund af vejret, men det føles ikke fedt, hvis vi skal starte med en overliggerdag eller to.

Dagen efter blæser det ikke så meget, og vi får pakket kajakkerne.

Heldigvis kan alt vores medbragte grej lige netop være der. Det første frivillige sted Aspö ligger et godt kryds væk, så vi fravælger det,

Aftenudsigten nydes ved Högland

December 2014

Havkajakroerne

13

ÅLANDSØERNE

Skærgårdsbånd i Finland

ÅLANDSØERNE

Aftenstemning ved Träskön

da vejrudsigten lover blæst. Vi ror ud til Fort Slava, vores første, obligatoriske punkt, går en tur på øen, ser på ruinerne og får den første historietime.

Vi overvejede et øjeblik at blive der eller på Fort Elisabeth i nærheden, da det så ud til at blæse lidt mere. Men vi ville gerne rigtigt i gang, så vi besluttede at fortsætte og skulle forbi den store havn i Kotka. Vi har en god modvind, bølgerne skyller ind over os, og vi bliver pladdervåde.

Det fortsætter med at blæse op, vi vurderede det til 8 m/s, men en rokammerat har senere sagt, det var 11 m/s.

Vi er enige om, at det ikke holder, så vi går i læ bag en ø for at spise frokost. Vi møder en venlig mand, der spørger til vores færd, og vi fortæller om problemerne med blæsten. Han foreslår os en campingplads cirka tre km væk i bunden af bugten, Santalahti på Mussalo. Vi tager ind på stranden ved campingpladsen lidt frustrerede, vi er kommet i gang, men har kun roet 14 km.

Planlægning, planlægning, planlægning Dagen efter bliver en ren overliggerdag, og først sidst på tredjedagen 14

Havkajakroerne

Dejlig strandlejrsplads uden klipper

kommer vi på vandet igen og får roet 17 km. Vi er frustrerede og overvejer, om vi nogensinde vil ankomme til Ålandsøerne. Men så på fjerdedagen kommer vi i gang. Vi får vi roet 41 km trods en længere pause på Fort Svartholm, det andet obligatoriske punkt.

Fuldt optankede havde vi 22 liter vand med. Det var vand til godt et par dage

Når vi ror efter et mål som Skærgårdsbåndet, bliver udfordringen større, og vejrudsigter får en anden betydning, end hvis det havde været en almindelig kajakferie. Utallige er de gange, hvor vi har planlagt, hvad vi skal ro næste dag, for så frustrerede at måtte lave om i planen, når vejret ændrer sig. Vi stod op nogle dage kl. 4 for at nå at ro, inden det blæste for meget. Andre dage var det tordenvejr, som tvang os til at holde længere pauser på land.

Väderskär er svær Da vi efter 14 dage passerer Hanko, har vi muligheden for at ro til tre øer med hvert sit frivillige punkt. Der er nogle lange kryds dertil, så der kræver godt vejr. Vi kigger kort

og tjekker vejrudsigten, men det bliver blæsende (7-9 m/s) næste dag - det duer ikke. Men det er en svær beslutning, fordi det afskærer os fra de tre punkter, og vi så skal nå det sidste, frivillige punkt på Väderskär, som imidlertid også kræver et langt kryds og er beskrevet som svært. Næste morgen (tirsdag) står det imidlertid klart, at det var den rigtige beslutning, da vejrudsigten fortsat lover blæst, og at vi var blevet fanget på en af øerne, hvis vi var roet derud.

I Turku finder vi ud af, hvorfor finnerne har skrevet, at Väderskär er svær, den ligger noget nord for Åland. Og det Väderskär, vi havde fundet hjemmefra, tæt på Åland var det forkerte! Godt at vi fandt og fik rettet den fejltagelse.

I havet er der ingen spor Til hverdag, når vi ror i fremmed farvand, er vi vant til at ro kystnært, men det er der ikke rigtig noget, som hedder, når vi ror blandt øer. Utallige er de sejlrender og færgeruter, vi har krydset, ofte ligger vi ved bøjerne og venter, til der er klar bane. Der nikkes og hilses på vandet, som vi er vant til det hjemmefra – hyggeligt.

Vi har udarbejdet en liste over de HavkajakInfo #46

ÅLANDSØERNE

Det var svært at få tørret tøjet undervejs

store færgeruters tider, så vi kan planlægge at holde os væk på de tidspunkter, færgerne er der.

Nogle steder ligger øerne så tæt, at det ikke er til at se, hvor vi skal imellem dem. Så ser vi en båd komme ud fra noget, der bare ligner en samling træer, og kan se, der må være et hul ind. Vi finder ud af, det er en god metode til at finde vandvejene at se efter, hvor bådene sejler ud og ind mellem skær og skov.

Andre gange er bådene irriterende, fordi vi skal passe på dem og holde øje med dem.

På starten af turen er der rigtig mange både på vandet, især i Pellinge Skærgård, men da vi har passeret Helsinki, bliver der betragteligt færre, og da vi ror mod Ålandsøerne, ror vi nogle dage uden at møde en båd overhovedet. Det er også ganske få kajakker, vi møder på turen, en fyr som er på langtur i fire uger, og vi ser en gruppe på en ø. De ror alle i plastikkajakker, vi er selv i vores glasfiber langturskajakker, men kan godt se ideen med plastkajakker, når kajakkerne skal op og ned af klipperne.

Landgang, en mangelvare Mange af de steder, vi skulle besøge, lå på øer, som vi skulle krydse til, December 2014

Margit beder til den store kajakgud – eller hun laver bare strækøvelser

som da vi skulle til Söderskär. Det var overskyet og blæsende, men vi kiggede på hinanden og besluttede at starte de cirka 9 km´s kryds derud.

Bølgerne blev ca. 1 ½ m fra syd og

Vi har fra finnerne fået at vide, at de regner med en overliggerdag om ugen på grund af vejret

syd/vest, så de kom ind fra siden.

Især da vi kom ud mellem klipperne, rejste de sig. Vi fandt øen og fyrtårnet, men da vi ankom til øen, kunne vi igen ikke finde et egnet sted at gå ind. En kvinde dukkede op på klipperne og fortalte os på engelsk, at vi ikke måtte være der, fordi det var fuglebeskyttelsesområde. Der kom en båd med turister samtidig med os, de måtte åbenbart godt komme i land, det var vi lidt ærgerlige over.

Så vi roede derfra, bølgerne omkring klipperne var store, og vi fik de cirka 1½ m høje bølger ind bagfra. Det var lige vildt nok i fuldt pakket kajak langt fra land. Heldigvis tog de af, og vi fortsatte mod Helsinki.

At ro blandt klipper er en anderledes udfordring for os danskere, de lange stræk med manglende landgangsmuligheder – ind i mel-

lem ville vi ønske, at vi havde lært at tisse i kajakken. Men vi fik da også trænet at gå i land på klipper og lært på den hårde, eller skulle jeg sige våde måde, at klipperne er glatte af alger, der hvor tidevandet har været.

Når det blæste bare lidt, var der bølger, som rejste sig omkring skærene. Men der blandt klippeøerne fandt vi også de fineste små strande, hvor vi lige kunne være med vores kajakker og teltet. De fleste af vores overnatninger var på øde øer eller øde steder på de lidt større øer.

Vi lærte efter nogle dage at begynde at lede efter lejrplads mindst en halv time inden, vi gerne ville stoppe dagens roning. Det kunne nemlig tage op til en god times tid, før vi fandt et sted, hvor vi kunne komme i land, og der var plads til at overnatte.

Udover at ro blandt klipper roede vi på nogle stræk i sivbevoksede områder, det gav heller ikke megen mulighed for at komme i land. Nogle dage, som for eksempel da vi roede mod Hanko, var det, som om vi roede på en stor vandvej med sivbredder. Denne dag var det ydermere overskyet og en kedelig formiddag landskabsmæssigt.

Havkajakroerne

15

ÅLANDSØERNE

Solnedgang ved Gåsagrunn

Gæstfrie finner Vejrmæssigt var juli i Finland ikke så god som i Danmark, men heller ikke skidt, og sololien blev brugt. Badevandet havde heller ikke helt den samme temperatur som herhjemme, men det var dejligt at afslutte dagen med et bad, inden vi slog lejr. Det blæste ind i mellem en del, og det Kastelholm Slot i morgendisen

er som bekendt ikke altid en fordel, når man er på kajaktur.

Hvor vi kom frem, kiggede finnerne lidt forundrede på os to piger i kajakkerne. Men de tog utroligt godt imod os, var meget venlige og hjælpsomme. De skulle lige høre, hvor vi kom fra, og hvor vi var på vej hen. Det var dejligt at tale engelsk

med det gæstfrie folk, så vi har fået en masse at vide om Finland og også fået fortalt lidt om Danmark.

Glade, solbrændte og magre Den 21. og sidste rodag kommer vi ved middagstid til den næstsidste destination, Bromarsund. Efter frokost og en rundtur i ruinerne ror vi til den sidste destination Kastelholm Slot. Vi drejer op ad en å og nærmer os stedet ifølge gps’en. Margit tvivler lidt på, om slottet nu også ligger der, men Kirsten er sikker på vores waypoint, de har jo været rigtige indtil nu. Pludseligt, som vi har oplevet det før, åbenbarer Kastelholm Slot sig foran os. Vi er fremme, og vi har gennemført.

Vi er vant til at ro kystnært, men det er der ikke rigtig noget, som hedder, når vi ror blandt øer Vi kommer i land, skifter tøj og besøger Kastelholm Slot. Der er et gulvspejl, og vi ser os selv for 16

Havkajakroerne

HavkajakInfo #46

ÅLANDSØERNE

første gang i lang tid. Hvor er vi blevet brune, og vi kan også se, at vi har tabt os.

Vi har lagt til på det, der viser sig at være et frilandsmuseum, som er åbent for publikum hele døgnet, og vi beslutter at overnatte her. Det er skønt at være her ved Kastelholm Slot, det betyder, at vi har gennemført vores mål, men der er også underligt at være ved vejs ende.

I den varme aften sætter vi os på broen, drikker en irish coffee for at fejre vores bedrift og nyder, at vi har haft en dejlig ferie.

Vi var 22 dage afsted, roede de 20 dage og i alt 669 km i Finland.

De 21 dage og 649 km på Det Store Skærgårdsbånd, den sidste dag og de sidste km var til Mariehamn, hvor vi blev samlet op.

Da vi kom hjem, udarbejdede vi en turberetning, som vi sendte til Finlands Långfärdspaddlare, og en dag her sidst i oktober kom den glædelige besked, at vi som de første danskere fik vores tur godkendt.

December 2014

Vores fulde turberetning kan læses på Havkajakroernes hjemmeside under turberetninger. n

Ind i mellem ville vi ønske, at vi havde lært at tisse i kajakken

FAKTA Der findes obligatoriske sightseeing-punkter langs med ruten.

Stederne er Fort Slava ved Kotka – Svartholms fæstning udenfor Lovisa – Sveaborg udenfor Helsingfors – Rasebors ruinfæstning i Snappertuna – Gäddtarmen/ Tullholmen/Hangö – Åbo Slott – Bomarsunds ruiner på Åland – Kastelholms Slot på Åland.

Langs med ruten findes der desuden valgbare sightseeingpunkter, og hver roer skal mindst besøge fem af disse: Aspö syd for Kotka – Klovaharun Holm (Tove Janssons holm) i Pellinge skærgård – Söderskär (åben for offentligheden efter 1.8.)

i Sibbo skærgård – Gustafsvärn udenfor Hangö – Bengtskär syd for Hitis – Själö i Nagus nordre skærgård – Borstö i Nagus sydlige skærgård – Björkö i Korpos sydlige skærgård – Jurmo i Korpos sydlige skærgård – Väderskär/Åland.

Hjemmeside med kontaktinfo og med regler for Det Store Skærgårdsbånd: http://retkimelojat. f i/saar istonauha -skargardsband/636-2/ Hjemmesiden Utflyktskarta.fi. Her er det muligt at printe kort i den målestok, du ønsker: http://www.retkikartta.fi/index. php?lang=se&id=862

Havkajakroerne

17

TURBERETNING

Kryds over Store Bælt

Vejrø syd

Af Jan Mogensen

Fra Sjællands Odde til Århus via Sejerø, Vejrø, Samsø og Tunø. Den sidste Vildmark, vi har tilbage i Danmark, Havet, drager til bedrift

H

vorfor lave et kryds bare for krydsets skyld, der er jo ikke noget mere kedeligt end at ligge ude på det åbne vand? Hellere ro langs kysten, hvor der er noget at se på, og hvor man føler sig tryg.

Men der er noget dragende ved et kryds. Der er også en stor tilfredsstillelse ved at gennemføre et kryds.

Som Jørgen siger: ”Det åbne vand er den sidste vildmark, vi har tilbage i Danmark.”

Jeg har i mange år gerne villet krydse Store Bælt, jeg har haft den store tilfredsstillelse at krydse ud 18

Havkajakroerne

til Hesselø, og jeg kan godt lide at være i den sidste vildmark. Det behøver så ikke at være alene, men hvis det er, bliver det bare meget mere intenst af det. Det er svært at ramme en god vejrudsigt og en fri kalender hos dem, der har lyst og mod til at tage med. Så hvis der ikke skulle gå yderligere mange år endnu, måtte jeg gøre det alene.

Vejrudsigten så rigtig god ud op til den 20. – 21. maj, jeg var alene hjemme, ingen at tage hensyn til, så hvorfor ikke?

Først den hårde dag, og så er det tåget Tirsdag morgen klokken 6:25 tog jeg Rørvig-færgen og kørte ud til Odden færgehavn. Fik kajak og grej flyttet ned på stranden lige øst for havnen og var klar klokken 8:00. Jeg havde lavet en detaljeret tidsplan hjemmefra med en roet gennemsnitsfart på 6 km/t, anslået tider til pauser og en start- og sluttid på dagene.

Den første dag var booket helt op med kryds til Sejerø, pause, kryds til Vejrø, pause og mål på nordspidsen af Samsø (Issehoved) i alt ca. 52 km.

Næste dag over til Jylland via Tunø og op til Århus, en distance på godt 45 km. Jeg ville helst have den hårde dag først. For selvom man har en nats hvile, så sidder turen oppe HavkajakInfo #46

TURBERETNING

i hovedet, og så er det bedre med en lettere dag efterfølgende.

Det er godt med en tidsplan, men vejret kan jo ikke planlægges, og denne morgen var det meget tåget. ØV – tre timer gik jeg rundt på stranden med min tidsplan oppe i hovedet, den eneste trøst var en nattergal, som sang hele morgenen fra et nærliggende buskads. Jeg havde jo ligesom allerede planlagt hele dagen, så det var en stor bet at misse tre timer fra starten. Nå, men så bliver det ikke til så lange pauser, og det bliver sen fyraften, men lyset sætter jo en grænse.

Klokken 11:00 lettede tågen til 500 m. sigt, så jeg gjorde klar og begyndte krydset ud til Sejerøs nordspids. Der gik ikke lang tid, før December 2014

tågen lettede yderligere, der var ingen vind, alt gik fint, men det var varmt. Jeg havde taget tørdragt på af sikkerhedshensyn, men den var simpelt hen for varm, den måtte skiftes ud med surfskin, når jeg kom over på øen.

Jeg gik ud øst for færgehavnen, så jeg var fri af MolsLinien, deres rute skal man helst ikke krydse. Jeg har også fast paddle float på dækket, der er jo ikke tvivl om, at det bliver selvredning, så man kan lige så godt gøre det så nemt som muligt.

Mens jeg spiser tiltager vinden til 3-5 sek./m. fra nordøst, og pludselig lukkes øen inde i havgus. Jeg kunne ikke engang se fyret 100 m væk. ØV, endnu en gang. Skulle det nu kun blive til en ”Sejerø rundt-tur”?

Havgusen letter dog igen, men vinden bliver ved. Store overvejelser, det er et stort kryds, jeg skal ud på, med T-ruten som ekstra forhindring.

På den anden side: vinden ville give mig et skub, så jeg ville gøre krydset lidt hurtigere, og skulle det være, havde det aldrig været tættere på end nu, for et kryds over Store Bælt.

Svære overvejelser Efter to timer og 15 km nåede jeg klokken13:05 til Sejerø. Nu skulle der indtages noget frokost og strækkes lidt ud, inden turen gik videre.

Ydersiden af sejlrenden er også trafikeret Klokken 14:00 ror jeg ud fra kysten på Sejerø med kurs mod HatterHavkajakroerne

19

TURBERETNING

Tågen ved Odden færgehavn sinker min afgang

Sejerø nordspids

rev, 18 km. Hvis der ikke er tørt på revet, skal jeg ro yderligere fem km. op til Vejrø inden næste pause. Jeg kigger ikke tilbage, nu er der fokus på næste kryds.

Det går rigtig fint, der er noget at lave i bølgerne, tiden går hurtigere end på fladt vand, og der er fem kilometers sigt.

Jeg når frem til T-ruten klokken15:10, jeg har fint styr på tre større og mindre skibe, de giver noget lyd fra sig til hinanden på grund af sigten. Jeg kan holde kurs og fart og er næsten nået over T-ruten, da et skib toner frem syd fra, men han ligger i den forkerte side af renden, eller ligger han uden for renden? Det er svært at se hans kurs, han ligger i modlys. Der er mange spørgsmål?

Jeg tager en beslutning, ror mod syd langs med renden ned mod en grøn afmærkning, for den holder han sig vel fra? Så kan jeg se hans kurs. Han går uden for renden, men langs med den. Mærkeligt, alle de andre skibe sejler styrbord bagbord i renden.

Nå, men det er jo bare mit problem, jeg er usynlig i dette spil. Han passerer, og jeg kan komme ind på kursen igen og slappe af. Klokken 16:20 når jeg frem til Hatterrev, vanddybden er lav, men der er ikke noget

T-ruten, sejlrenden, der leder skibstrafikken gennem Store Bælt

20

Havkajakroerne

HavkajakInfo #46

tørt at komme i land på, så det er bare at fortsætte op til Vejrø. Jeg er træt og sulten, så fem km. kan også være lange. På vejen passerer jeg Bosserne, sælernes rev, jeg kan ikke se dem, de ligger på modsatte side, men jeg kan høre dem, de gør som hunde, de er jo hunde.

Klokken 17:15 går jeg ind på sydstranden af Vejrø, en ubeboet ø, efter 23 kilometers kryds fra Sejerø. Nu skal der spises, slappes af og ringes til Jørgen.

Men dagen er ikke slut endnu, selvom jeg gerne ville have, at den var. Jeg ved, jeg vil sove rigtig godt på Issehoved, som var planen. Men der var lige de missede tre timer. Jeg har roet hurtigere end beregnet og holdt kortere pauser, så det er ikke umuligt at nå det sidste kryds.

December 2014

Samsø revisited Da jeg begyndte at ro kajak for 15 år siden, havde jeg et ønske om at komme til nogle af de samme steder, som jeg havde været med sejlbåd. Det har jeg efter flere år fået opfyldt plus rigtig mange nye steder, jeg manglede dog et sted, og det var Vejrø. Jeg havde så ikke lige regnet med, at jeg skulle komme her to gange inden for samme uge.

Vi har jo lige været her på Samsø Rundt-turen, hvor vi gik øen rundt.

Det passer mig så rigtig godt, for det har jeg hverken kræfter eller tid til nu.

Første gang, jeg var her, var i 1972, hvor vi var fem unge hippier af blandet køn og trang til natur, som sejlede her over fra Odden (fiskeri) Havn. Dette var med til at vække min store interesse for de danske øer, specielt Kattegats øer.

TURBERETNING

Han går uden for renden, men langs med den. Mærkeligt, alle de andre skibe sejler styrbord bagbord i renden

Nå, jeg skulle jo op til Issehoved, 15 km kryds. Nu skulle der fokuseres igen, man skal tage det positive, det er jo bare en klubaften fra Lynæs til Kikhavn og retur. Og så ikke tage det negative, at man lige inden har roet næsten tre Kikhavnture.

Det gik nu fint, lidt lavere tempo, men med lav sol og faldende vind, en smuk aften at ankomme til Samsøs nordspids klokken 20:20. Jeg havde den helt for mig selv bortset fra en buk, der gik og brølede og nogle strandskader med deres skræppen, men det tager jeg gerne med, det er en del af sceneriet. Kort efter solnedgang gik jeg i soveposen.

Nærmere eftertanke Onsdag morgen, mens jeg spiser og gør klar til at komme af sted, tænker jeg nærmere over gårsdagen. Jeg

Havkajakroerne

21

TURBERETNING

Godnat på Issehoved

havde ligget alene på åbent vand hele dagen, det var jo et langt kryds.

Der er altid en risiko, men jo mere man kan, jo mere har man også mulighed for at gøre. Men man tænker og dømmer andre ud fra, hvad man selv kan, og det er jo helt forkert.

Der er ting, vi gør hver dag, som er farligere end det her, men det har vi bare affundet os med og taler ikke om det.

Det allervigtigste, hvis der sker noget, når man er alene, er, at man bevarer roen. Man ved, hvad man skal gøre, men hvis roen ikke er der, får man ikke gjort det.

engang blev beriget af en syngende nattergal. Videre ud på det sidste kryds på ti km nu i næsten vindstille forbi en vindmøllepark og over Tunø Knob og ind på Jyllands østkyst lige syd for Norsminde klokken 10:30.

Herfra problemfri sejlads op langs kysten til Århus ca. 20 km, hvor jeg ankommer klokken 15:00. Sejler med MolsLinjen klokken 16:00.

Da jeg står på Odden Færgehavn igen og pakker bilen, kan jeg ikke begribe, at det var i går, jeg roede

ud mod Sejerø – det kunne ikke være rigtig, det måtte være flere dage siden! Det er en oplevelse uden lige at gøre så meget på så kort tid, det giver en helt anden dimension, man må unde sig selv en gang imellem. n

Der er altid en risiko, men jo mere man kan, jo mere har man også mulighed for at gøre

Stor oplevelse, kort tid Onsdag klokken 7:00 begyndte jeg at ro et lille stykke ned langs Samsø inden krydset på 4,5 km over til Tunø, her var ikke store, men irriterende bølger. Holder pause på vestspidsen af Tunø klokken 8:30, hvor jeg endnu

MolsLinjen retur for fuld kraft som dækslast 22

Havkajakroerne

HavkajakInfo #46

HAVKAJAKROERNE

Måske en af verden største kajakguruer, amerikaner, kajak designer, pagaj designer, redningsvest designer, forfatter, foredragsholder, producent af kajakfilm… og meget mere.

Han har sagt ja til at komme til Danmark i 2016 på havkajakroernes sommertræf i uge 30, som løber af stablen fra mandag den 25. til søndag den 31. juli 2016.

NIGEL FOSTER Læs mere: http://nigelkayaks.com/ Nigel Foster Blog: http://www.nigel-kayak.blogspot.dk/ https://www.facebook.com/nigel.foster?fref=ts Stedet i Danmark er ikke valgt endnu, men træfgruppen arbejder på, at det bliver på en af de mange små øer i Danmark.

Foreløbig sommertræfgruppe 2016 er Mark Lange og Anette Svendsen

December 2014

Havkajakroerne

23

SIKKERHEDSTIP

Ud af kajakken-oplevelse

Af Lars Wohlert

F

or en kajakroer er det potentielt livsfarligt og dermed psykisk meget belastende, hvis man kommer i den situation, at man ikke kan frigøre sit sprayskirt på sædvanlig måde, når man er under vandet.

Der er forskellige årsager til, at dette kan ske: • Stroppen er vendt ind i cockpittet i stedet for ud i det fri.

• Stroppen går i stykker, da man trækker i den.

24

Havkajakroerne

• Sprayskirtet kan kun frigøres, hvis man trækker fremad i stroppen i stedet for opad.

Kendskab til andre måder at frigøre sprayskirtet på er derfor nødvendigt.

Ved at folde sprayskirtet sammen i hånden ved siden af kroppen kan det trækkes op og derved frigøres fra kajakken.

I Aarhus Havkajakklub har vi derfor indført følgende i begynderundervisningen:

Man skal kunne frigøre sit sprayskirt på to forskellige måder med lukkede øjne.

Dette skal selvfølgelig øves, specielt når man sætter sig i en ny kajak.

Mig bekendt har vi ikke siden indførelsen af dette haft disse farlige situationer.

Levende hilsen fra Lars Wohlert, klubinstruktør, som selv har prøvet alle tre ovennævnte fejlmuligheder!

n HavkajakInfo #46

VINTERTRÆF 2015

Havkajakroernes vintertræf 2015 i Odder Svømmehal, Nølevvej 6, 8300 Odder Fredag den 20. marts 2015 kl. 15.00 – søndag den 22. marts 2015 kl. 10.0 På vintertræffet arbejder vi i workshops med vandtilvænning, visualisering, redninger og rul.

Det er vigtigt at understrege, at træffet er for havkajakroere på alle niveauer, uanset om du kun har roet siden sidste sommer, eller du mestrer 25 grønlandske rul.

Du er velkommen, og vi garanterer, at du får udbytte af at deltage i træffet.

Udpluk fra indholdet Visualisering, vandtilvænning, redninger, grønlandsk rebtræning, balance i kajakken, forlæns rul, opvarmningsprogram, workshops og rullegrupper.

Forplejning En fast del af aftalen med svømmehallen er, at vi skal købe al forplejning gennem svømmehallen.

• Øl, sodavand og vin betaler du selv i automat, hos livredderen eller i vores "øl/vandkasse".

• Kaffe ad libitum.

• Aftensmad fredag, hvor der serveres et let måltid.

Pris for deltage • Morgenmad lørdag. l se • Frokost (sandwiches) lørdag.

Deltage l s e i t ræ ffe kaffe, fo • Fælles middag lørdag (valgfri deltagelse). rplejnin t med worksho g ps , e , k skl . fæll • Morgenmad søndag.

Deltage esmiddag lørd ag: lse i fæll 950,esmidd lørdag ag Tilmelding og betaling Som sædvanligt er der et begrænset antal pladser, så jo hurtigere du er, desto større er chancen for at deltage. Antallet af deltagere er begrænset til 50 inkl. instruktører og hjælpere. Vi forventer, at træffet er udsolgt på under 5 minutter. Betaling foregår samtidigt med tilmeldingen.

150,-

Tilmeldingen åbner Lørdag den 31. januar 2015, kl. 12.00.

Se mere om vores træf her samt tilmelding ( http://havkajakroerne.dk/traef/ ) Venlig hilsen fra Vintertræf 2015-gruppen Bent Kruse, Nils Birkegaard, Thomas Heitmann, Thomas Nielsen og Susanne Jars (bestyrelsens ansvarlige)

December 2014

Havkajakroerne

25

LOKALOMRÅDER

Kystnær Tekst , foto og grafik: Lars Hector 1

Kender du de mange kultur- og naturhistoriske fortællinger, som ofte ligger lige for næsen af dig, når du ror kystnært i dit daglige rofarvand?

Du skal nemlig som regel tæt på for at få syn for sagn. Betragt denne artikel som inspiration til en guide, som enhver kajakklub kan lægge på hjemmesiden eller sætte i klubbladet. Der er sikkert også historier at fortælle derfra, hvor du ror til daglig. De skal bare findes.

2 3 4

I

Århus Havkajakklub har vi nogle steder, som langt den overvejende del af de daglige roture går til. Det er ture af varierende længde fra en til 17 kilometer. Guiden fortæller om nogle af de markante lokaliteter i dette farvand.

Tangkrogen Når du runder molehovedet i Marselisborg Marina på vej ud i Århusbugten, ligger der nogle få hundrede meter fra dig en række småjoller og robåde langs strandkanten. Stedet bærer det jordbundne navn ”Tangkrogen.” Tidligere var Krogen langt større, men trinvise havneudvidelser mod syd har efterhånden fortrængt de ydmyge fartøjer til mere beskedne pladsforhold.

Tangkrogen bærer stadig sit navn med rette, for, som det ofte er med kroge, så samler der sig en masse møg sådanne steder, og af og til må kommunen køre adskillige vognlæs tang bort til det kommunale forbrændingsanlæg.

5

6

7

8

26

Havkajakroerne

HavkajakInfo #46

2 Pumpestationen Den lille markante ottekantede bygning, hvis funktion er blandt de mest omdiskuterede i vores klub. Og det er der ikke noget nyt i.

For lige siden 1927, hvor bygningen blev opført, i øvrigt som et beskæftigelsesarbejde på grund af den store arbejdsløshed, har offentligheden tillagt den adskillige formål lige fra bådehus for kong Christian d. 10., nedgang til et beskyttelsesrum og til et militært anlæg af en slags. Bygningen tjener dog et mere prosaisk formål nemlig som pumpestation for områdets spildevand, der herfra pumpes til det nærliggende Marselisborg rensningsanlæg. Før rensningsanlægget blev taget i brug i 1965, pumpede det lille

3 Marselisborg Slot og Mindeparken Få hundrede meter efter pumpestationen dukker et stort grønt område op. Det er Mindeparken med Marselisborg Slot længst tilbage i synsfeltet. Slottet, hvis arkitekt er den navnkundige Hack Kampmann, som også har tegnet en række andre kendte bygninger i Århus (Erhvervsarkivet, Toldboden, Århus Katedralskole, Århus Teater m.m., red.) blev overdraget Kong Christian d. 10. og Dronning Alexandrine i 1902 som en gave fra Århus Kommune. Den nuværende regent med

4 Varna Ordet Varna er bulgarsk og betyder ”smuk udsigt”, og den flotte udsigt over bugten til det fjerne Mols er der stadig. Varna blev opført i 1908, og den kridhvide torneroseslotlignende bygning med de to hjørnespir fungerede indtil 1969 som restaurant med et menukort i den dyrere ende. Restauranten blev herefter købt af Odd Fellow Logen, som nu udlejer herligheden til større selskabelige arrangementer.

4 Varnabækken og Varnabroen Hvis du ser godt efter, opdager du et lille vandløb kun få centimeter dybt som løber ud i bugten nedenfor Varna. Det er Varnabækken, som mange århusianere på halvtreds og derover sikkert kender fra deres barndom.

Bækkens udløb var nemlig et eldorado for børn, der med ketsjer og spand var på jagt efter glasål, som dengang virkelig kunne fanges i spandevis. Men hvilken sørgelig skæbne er der ikke overgået den elegante fisk siden hen. Ifølge min hjemmelsmand er der da heller ikke fanget en eneste glasål i bækken siden midt halvfjerdserne. Langs December 2014

hus også spildevand, dengang blot videre gennem et rør ud i Århus Bugten.

I 30’erne lå der i nærheden af pumpestationen et par kommunale badeanstalter, hvor de badende ved østenvind kunne risikere at svømme rundt mellem diverse menneskelige efterladenskaber spøgefuldt kaldet ”boller på suppen” af de århusianske skolebørn, som fik deres svømmeundervisning her.

Pumpestationen med kobbertag og ventilationshus, en såkaldt tambour, med morgenstjerne på toppen drives af det kommunale ”Aarhus Vand” og betegnes såmænd bare ”Pst.047.” Bygningen er ikke fredet, men erklæret bevaringsværdig.

familie holder årligt en del af sommerferien på slottet. Hvad enten man er monarkist eller ej, er slotshaven med den fine haveplan et besøg værd.

Mindeparken har fået sit navn efter det store monument, som dog ikke kan ses fra vandsiden. Monumentet, der blev indviet i 1934, bærer navnene på alle de faldne danske som måtte gøre militærtjeneste for Tyskland under Første Verdenskrig, hvor Sønderjylland som bekendt var tysk fra 1864 til 1920

Varna blev opført året før den store Landsudstilling i Århus i 1909 som en forventet attraktion til udstillingens besøgende. Og der havde byens råd ikke forregnet sig. Det viste sig nemlig, at borgerskabet og de mange udenbys gæster, der kom til Landsudstillingen, i den grad valfartede til stedet på trods af den lange vej derud i hestevogn på den endnu ikke asfalterede Strandvej.

bækken kunne man også tidligere se den lysende sankt hansorm, der på varme sommernætter gjorde kur med blinkende lygter på den tætte skræppebevoksning langs bækken. Ach du lieber - alles ist weg!

Få meter fra bækkens udløb lå Varnabroen, en 40 meter lang træbro, som blev taget af isen i 1958. Broen var i øvrigt det første landgangssted for to små dampdrevne skibe, ”Turisten” og ”Marselis”, som fra 1896 og nogle årtier frem sejlede sommerturister fra Århus havn til Moesgård Strand. Undervejs anløb skibene også traktørstederne ”Silistria”

og ”Ørnereden” inden damperne returnerede fra Moesgaard til Århus. ”Silistria” findes endnu, men skoven skjuler stedet fra vandsiden. Bygningen, som ligger lige bag kajakklubben ”Viking”, huser nu orienteringsklubben ”Pan.” Havkajakroerne

27

LOKALOMRÅDER

dannelsesrejse

LOKALOMRÅDER

Kilder: Jensen, Bernhard & Jensen, Peder: Marselisborgskovene, Århus byhistoriske udvalg. Universitetsforlaget i Århus 1974.

Statsbiblioteket: diverse avisartikler.

Oplysninger fra Aarhus Vand, Aarhus kommunes tekniske forvaltning Udstillingskatalog Århus Kunstforening af 1847: Janus la Cour udstilling 1969 Billeder af Janus la Cour og andre supplerende illustrationer, se dem på www.hectors.dk, klik på: Århus og omegn

5 Ørnereden og Ørnekol Helt op til 1970’erne kunne den smukke, højt beliggende, restaurant opført 1909 i en blanding af nationalromantik og skønvirke ses fra vandsiden. Men det er slut nu på grund af bøgetræernes vækst, at du er ved stedet, røbes kun af et af de nye strandskilte med nummeret: F 454.

Foruden den meget besøgte sommerrestaurant skulle området angiveligt også engang i 1860’erne have haft en havørnerede. Heraf navnet.

Restauranten nedbrændte i 1980, og på tomten anlagde Århus kommune siden ”Naturcenter Ørnereden.”

6 Sømærkeskoven, helligkilden og Janus la Cour For efterhånden mange år siden kunne kort med de såkaldte ”landtoninger” stadig købes i skibsprovianteringer og lignende butikker. En landtoning er en illustration af, hvordan silhuetten af landet ser ud fra et punkt på søen.

Sømærkeskovens markante omrids gjorte netop stedet fortjent til at komme på et af disse kort.

Skoven er også interessant på anden vis, da den i sit indre rummer en helligkilde eller snarere resterne af en sådan. Kildeområdet er stadig synligt i skovbunden, men nu kun som en fugtig lavning i terrænet. Navnet på kilden må stå hen i det uvisse, men det beret-

7 Fiskerhuset Det lille gulkalkede hus med stråtag ved Giber Å’s udløb i Århus Bugten blev bygget i 1856 som bolig for en fiskerfamilie, der skulle levere fisk og andet godt fra havet og åen til den nærliggende herregård Moesgaard.

Fiskeriet foregik fra åben robåd, og der blev især fanget sild, skrubbe, hvilling (en torskeart, red.) og makrel samt hummere fra de udlagte tejner. I åmundingen fangede man ørreder. Det var jo før Fiskerikontrollens tid!

Huset har dog også haft en tilværelse som

8 Tanden Den århusianske kunstner Jørn Rønnaus 12 meter høje skulptur ”Tanden” fra 1993 er sidste station på vores ”daglige rofarvand.”

Skulpturen er skåret ud i en egestamme og står stadig på sin rod i strandkanten.

Mange kalder den ”Enhjørningen”, og den ligner også enhjørningens horn, men den 28

Havkajakroerne

Måske inspireret af stedets navn og de dybe slugter omkring ”Ørnereden” opførte Århus kommune i 1952 en skihopbakke med et 8 meter højt tårn umiddelbart nord for restauranten. Hoppet, der bar det himmelstræbende navn ”Ørnekol,” havde til et arrangement i januar 1958 omkring 3000 tilskuere. Skihoppet blev nedtaget i 1962 officielt på grund af de meget få ”rigtige” vintre i Danmark, uofficielt på grund af den korte landingsbane, der indebar risiko for hoppernes kollision med de omkringstående bøgetræer.

tes, at folk tidligere tog til kilden omkring Sankt Hans, hvor dens helsebringende vand skulle være særlig potent.

Dengang som nu var verden også fuld af plattenslagere. Fra boder langs skoven solgte de ”mirakelvand”, ikke fra kilden, men tappet fra den hjemlige vandhane.

Kunstmaleren Janus la Cour (1837 – 1909, red.) malede gennem det meste af sit liv utallige motiver fra egnen omkring Århus, især Moesgaardskoven med klinter og strande langs denne hører til blandt la Cours foretrukne. ”Stilhedens maler” blev han også kaldt, og la Cours landskabsbilleder udstråler

udskænkningssted om sommeren. Her kunne passagererne fra de før omtalte turistbåde få en kop kaffe eller en øl i den lille have, når bådene lagde til ved anløbsbroen umiddelbart nord for huset.

Fiskerhusets sidste fiskerfamilie var det i Århus og omegn kendte ægtepar Frederikke og Søren Vestergård, der boede i huset og drev kystfiskeri gennem 40 år. Frederikke stod også for udlejning af de to robåde, som

da også både harmoni og ro. Det er billeder fra før verden gik af lave.

Billeder af la Cour kan ses på Kunstmuseet Aros i Århus.

der altid var rift om at få fat i både blandt lystfiskere og folk med lyst til sværmeri.

hedder altså ”Tanden.” Jeg har det fra kunstneren selv.

Efterskrift Desværre står den smukke træskulptur ikke længere oprejst. Sidst i oktober opgav ”Tanden” ævred og lagde sig ned efter at have stået i strandkanten i årtier.

HavkajakInfo #46

KAJAKVIDEO

r e p p i l k n a d r ? o o e d Hv i v k a j a k n e man Som temperaturen daler, og mørket tager til, kan der godt begynde at gå længere tid imellem roturene. I en tid som denne er det oplagt at få kigget på film- og fotomaterialet fra sommerens kajakbedrifter. For den, der drømmer om at lave en video, kan det virke som en stor opgave at koge flere timers kajakeventyr ned til en kort og fyldestgørende video. Men filmredigering er ikke så svært, og der findes intuitive redigeringsprogrammer til både Mac og PC, og nettet giver svarene på de tekniske spørgsmål. Faktisk er filmredigering en utrolig lærerig proces, der også gør én dygtigere med kameraet.

Af Thor F. Jensen, filmskaber om i gang. Lad os starte med redigerings-programmerne: Har du en Mac, skulle du gerne have iMovie installeret. Har du PC, hedder programmet Windows Movie Maker, forkortet: WMM. Hvis programmerne ikke er der, kan de downloades gratis.

Vil du have flere features, kan professionelle programmer som Final Cut Pro og Adobe Premiere downloades og prøves gratis i en måned.

Før optagelserne lægges ind i redigeringsprogrammet, er det en god ide at se materialet igennem og eventuelt navngive filerne, så du ved, hvad du har med at gøre.

Når der er dannet et overblik, er det tid til at finde notesblokken frem og gå i gang med at specificere, hvad det er for en video, du vil lave, og hvem den henvender sig til: Hvad er temaet, og hvem er publikummet?

Er det en rulle­v ideo for erfarne roere, eller er det en turbeskrivelse henvendt til den brede offentlighed?

K

December 2014

Få inspiration på nettet. Find videoer, der har samme tema, som det du selv planlægger, og notér dig, hvad der fungerer i videoerne, og hvad der ikke gør. Skriv til sidst

GoPro har produceret et gratis redigeringsprogram, Cineformstudio, der fås til både Mac og PC. Dette program kan konvertere GoPros originalfiler til lettere spiselige formater som .mov og .wmv. Det kan også konvertere timelapse-fotos til film. En anden god feature er Fish­eye­remover, der fjerner de buede hjørner på vidvinkeloptagelser. Rent klippemæssigt er programmet lidt trægt at arbejde i, men det rækker til korte projekter. Sony og Garmin har også produceret deres egne redigeringsprogrammer.

en kort synopsis eller lav et storyboard, så du har en klar plan over den historie, du vil fortælle.

Klippeprocessen Jeg vil nu beskrive selve klippeprocessen i tre dele: 1) Rough Cut: her klippes en grov udgave af videoen.

2) Final Cut: her finjusteres klippene.

3) Effects: her bliver der lagt lyd, tekst og grafik ind.

Rough cut Når originalfilerne er importeret i redigeringsprogrammet, skal der laves et rough cut. En slags skitse over filmen. Det er her, du tager klippene, du vil bruge, og i grove træk sætter dem ind på række. Prøv dig frem med klip i forskellige rækkefølger og varighed og se, hvad der fungerer.

Det kan nogle gange være svært at vurdere hvilke klip, der skal bruges, og hvilke, der må skrottes.

Havkajakroerne

29

KAJAKVIDEO

Halvandet minut med en gul glasfiberbov, der skær igennem havet, bliver kedeligt at se på for de fleste mennesker – også selvom Eric Clapton spiller, og solen skinner Her det vigtig at se videoen som en helhed. Så spørg dig selv: Passer sekvensen med de springende marsvin ind i din instruktionsvideo?

Hvis ikke, kan de måske bruges i din næste video.

Hvor lang tid må et klip vare?

Det kommer an på scenen, der udspiller sig, så her må du bruge din mavefornemmelse. Hvis klippet er for kort, så når publikum ikke at detektere, hvad det handler om, og hvis det er for langt, begynder publikum at kede sig. Steven Spielberg for eksempel bruger tit klip, der er halvandet minut lange, hvilket er lang tid i en Hollywood film – men han slipper af sted med det, fordi historien udvikler sig foran kameraet, der først følger en karakter for så at skifte til den næste. Til forskel kan man sige, at halvandet minut med en gul glasfiberbov, der skær igennem 30

Havkajakroerne

havet, bliver kedeligt at se på for de fleste mennesker – også selvom Eric Clapton spiller, og solen skinner.

Hvordan skaber man så en spændene sekvens med overnævnte kajak? Vi tager den halvandet minut lange kajakoptagelse og klipper billeder ind af roeren, åren i vandet og omgivelserne, der driver forbi.

Så har vi lige pludselig et varieret helhedsindtryk af, hvad det vil sige at ro havkajak, og seeren vil være underholdt fra start til slut. Og husk: Man må gerne blande optagelser fra andre ture, så hvis du mangler et klip

Fotos kan også blandes med video. Hvis det gøres rigtigt, vil seeren dårligt lægge mærke til det. Hvad du skal være opmærksom på er, at et stift foto kan virke som en stopklods i en ellers lind strøm af bevægelse. Derfor virker det oftest bedst, hvis man sætter bevægelse i fotoet ved hjælp af at zoome på fotoet.

Dette kaldes for “Ken Burns Effekt”.

med en åre i vandet, så se om der et sådan klip fra optagelserne fra i fjor – lyset i klippet vil måske være anderledes, så juster på farverne for at få det til at se troværdigt ud.

Final cut Når alle klippene er kommet på plads, er det tid til at finpudse længden af disse og lægge effekter ind.

Det gælder om at give sin video en god rytme, hvor klippenes længde kommer til at falde naturligt. Som sagt: Der er ingen faste regler for, hvor langt eller kort et klip skal være, men man siger, at i løbet af fem sekunder har hjernen detekteret alt på et billede. Hvor lang en video skal være kommer an på indholdet, men cirka tre minutter er standarden på YouTube.

Effects Kagen er blevet bygget, men den glider ikke ned uden fødeskum og bær. Med andre ord: Når den billedlige fortælling er blevet klippet til, er det tid til at samle hele historien med titel og lyd. Specielt lydsiden, der har stor indvirkning på, hvordan HavkajakInfo #46

KAJAKVIDEO

Plug-ins er effekter, der kan installeres i dit redigeringsprogram. Hvilket betyder, at du kan få nye, seje titeleffekter, farvefiltre og deslige. Plug­ins er oftest lavet af eksterne udviklere, så nogle gange er de gratis, andre gange koster de lidt. Søg efter dem på nettet. en film opfattes, men vi starter med titlen.

Der skal også indsættes rulletekster (credits). Rulletekster behøver ikke at vare mere end nogle sekunder. Hvis seeren gerne vil vide, hvem der har medvirket, kan seeren trykke pause.

Redigeringsprogrammerne kommer med en række skabeloner til både titel, infotekst og credits. Start med at finde en stil, der passer til dit tema og eksperimenter med fonttyper, farver og størrelse. Du får det mest overbevisende resultat, hvis du holder dig til én stil.

med actionfyldt roning i høj sø, vil heavyrock understrege situationens intensitet og vildskab. Men vælg noget musik, som majoriteten kan holde ud at høre på.

Der er musik på nettet, der kan downloades gratis til ikke-kommercielt brug. Søg på Creative Commons eller royalty free music. Så undgår man også at krænke Eric Claptons rettigheder. Ellers har dit redigeringsprogram sikkert et gratis musikbibliotek.

Speak Titel og tekst

Soundtrack

En introtitel give publikum en ide om, hvad de kan forvente at se og er med til at ramme hele videoen ind. Infotekst derimod fortæller seeren, hvad der foregår undervejs i filmen, det kan eksempelvis være en infokasse, der popper op med lokation, vindstyrke og bølgehøjde.

Vær opmærksom på, at infoteksten skal være tydelig, uden at den bliver forstyrrende. Så blink og vilde effekter bør man som regel begrænse til introtitlen.

Hele lydsiden har en utrolig stor indvirkning på, hvordan en film opfattes, den sætter stemning og er med til at fortælle historien. (Er jeg den eneste, der begynder at hoppe i stolen, når Indiana Jonesmelodien spiller?)

For eksempel: Hvis din film finder sted på en smuk forårsmorgen, hvor kajakken spejler sig i det blanke vand – så find noget rolig, blød musik, der fanger og fremhæver den stemning – eventuelt instrumental eller klassisk. Hvis du derimod laver noget

December 2014

Hvis billederne ikke formår at fortælle hele historien, kan du vælge at buge speak, altså at have en fortællerstemme ind over billederne. Læg mærke til hvor meget det bruges i tv­dokumentarer. Det er en utrolig effektfuld og produktionsmæssigt nem måde at fortælle en historie på.

Speak kan optages i enten din smart-telefons memo­app eller igennem et headset koblet til computeren. Du kan selvfølgelig også købe en mikrofon til formålet. Der findes utallige programmer til audiooptagelse, et af dem er ”Audio Hijack”.

Havkajakroerne

31

KAJAKVIDEO

Når du synes, at videoen spiller, så vis dit arbejde til et familiemedlem eller nogle venner. Det er altid godt at få et friskt syn på sagerne, når man selv har firkantede øjne

Men giv dine optagelser en kritisk gennemlytning, inden de bliver lagt ind – hvis lydkvaliteten bliver for ringe, kan videoen simpelthen blive for anstrengende at se (og høre).

Replay er en populær video-app, der fås til tablets. Denne app redigerer videoen for dig via algoritmer. Åbn programmet, markér hvilke videoer og fotos du vil bruge, og hvilken stil videoen skal have. Tryk godkend og videoen spiller!

Deling Når du synes, at videoen spiller, så vis dit arbejde til et familiemedlem eller nogle venner. Det er altid godt at få et friskt syn på sagerne, når man selv har firkantede øjne.

Når videoen er færdig, er det tid til at eksportere din video fra programmet til en videofil på din harddisk og eventuelt dele den. Nogle redigeringsprogrammer kan eksportere direkte til tjenester som YouTube, Vimeo og Facebook. Men eksportér først din video i højeste kvalitet (1080p) i filformatet .mov eller .wmv til harddisken. Så er arbejdet forvaret for eftertiden. Og du kan altid uploade, konvertere, sende eller brænde filen derfra.

Onlinetjenester

du altid har din video ved hånden i form af en URL­kode, og du bestemmer selv, om videoen skal være privat eller offentlig.

YouTube er verdens største videodelingstjeneste. Og det er også her, du har størst mulighed for at dele din video med ligesindede. YouTube har også nogle ekstra indstillinger, der gør, at du kan modificere din film med musik, titler, undertekster og farvejustering.

Vimeo er ligesom YouTube, men uden så meget ”skrald”. Vimeo har også en masse privatindstillinger, og ved et tilkøb kan du uploade op til 20GB pr. uge (standard er 500MB pr uge).

Facebook Selvom du regner med at dele din video på Facebook, kan det godt betale sig først at uploade den på YouTube og så dele den derfra.

Forhåbentlig vil denne artikel inspirere et par havkajakroere til at

komme i gang med videoredigering.

Der kunne siges meget mere om denne disciplin, men de vigtigste

5 råd til videoredigering: • Find inspiration i andre videoer.

• Fortæl publikum, hvad det er, de skal til at se.

• Følg din intuition.

• Lyd sætter stemning, dårlig lyd ødelægger stemningen.

• Få kritik fra en tredjemand før videoen offentliggøres.

pointer er nok, hvad enten man laver en to minutters video til nettet eller en 15 minutters hverve­video til familiefrokosten, så handler det om at følge sin mavefornemmelse, prøve nogle sjove ting af og ikke mindst at dele sin passion – i dette tilfælde – passionen for havkajak. n

Thor F. Jensen Er filminstruktør, illustrator og foredragsholder. Han har lavet flere havkajakvideoer og vandt i 2013 en pris for havkajakfilmen “Salty Sideburns” ved Danish Adventure Film Festival Til april afholder han et weekendkursus om kajakvideo i samarbejde med DKF.

Fordelen ved online­tjenester er, at 32

Havkajakroerne

HavkajakInfo #46

Kom på og under vandet!

Hvad med at prøve Undervandsjagt fra kajakken?

ZEGUL Arrow kajakker

UV-jagt udstyr

Kom forbi vores butik i Svendborg og prøv de lækre og manøvredygtige kajakker i Arrow serien fra Zegul.

Vi har et stort udvalg af det rigtige udstyr og erfaring med hvad man SKAL bruge og hvad der er knap så vigtigt.

fra

kr. 18.975,-

SEA TO SUMMIT pakposer ACCENT pagajer

Kraftige, vandtætte pakposer.

Flere størrelser: 3 til 65 liter.

fra

Fantastisk kvalitet til den krævende roer.

fra

kr. 799,-

kr. 159,-

10% rabat på udstyr til alle medlemmer af Havkajakroerne!* *gælder ikke i forvejen nedsatte varer samt kajakker.

URSUIT AWS tørdragt Dagens fangst: 2 stk.

Sølvtøj fra Sydfyn

Stor 350 m2 butik i hjertet af Svendborg: Kullinggade 29.

December 2014

Mandag lukket • Tirs-fredag 10-17:30 • Lørdag 10-13

Udvid sæsonen og få flere oplevelser fra kajakken!

kr. 6249,-

www.nicusnature.com 40 41 89 82

Havkajakroerne

33

GOURMETTUR

Nak og æd ved Kalø Den 16. maj, fredag, store bededag som i rødbededag.

Temperaturen er på vej op hele måneden, og i dag er den næsten oppe at kysse 20 grader i naturens store armhule, hvor væksterne gror som pisket, vandet og gødet. For en weekend skal vi forestille at være lavere jægere, fangere, samlere og højere overlevere – eller hvad nu fænomenet hed, da det var alvor i istiden.

Tekst og fotos af Niels Chr. Hansen

I

nderst inde tror jeg ikke, vi fanger eller finder en hylende fis, og derfor har jeg stuvet flere poser Real Turmat ned i mørket af min havkajak.

De orange poser med frysetørret granulat er lige steget i pris, og det giver mening til posens tekst ”Velkommen til vår restaurant!” Faktisk kan du spise rigtigt ude i nattelivet flere steder til under nordmændenes pris, de olieborende opsparingsgrise!

D e har faktisk mad med hjem! Mad uden indpakning, gule prismærker og stregkoder!

Jeg har også medbragt en karton rødvin til at døve sulten, når den tager fat efter aftensmaden omkring bålet, men det skal de andre ikke vide, for så spørger de, om jeg har ”meldt mig ud af fællesskabet”.

Hvis nogen får mad med hjem, er det flåterne, som har fået en tidlig højsæson på grund af den milde vinter og den globale opvarmning.

Heldigvis har vi medbragt pincet34

Havkajakroerne

ter, gule sygesikringsbeviser med udskårne v’er og flåtflækkere, så de ikke kommer langt med vores blod.

De har sgu mad med!

Jeg ror med formanden hele vejen hjemmefra Marselisborg Havn, mens resten af de lavere samlere begynder strabadserne fra Egå Marina.

Herfra er der ikke så langt til målet, men undervejs skal de altså også fouragere og indsamle alt det, vi skal leve af.

Vi skal slå lejr ved Kalø Slot helt oppe i bunden af Aarhusbugten, og her skal vi så meget passende nyde frugterne af vores lavere indsamling.

Kalø med hår på.

Borgen blev grundlagt af kong Erik Menved omkring 1313, og den ligger i dag hen som en ruin, men enten kong Christoffer eller hans søn Valdemar Atterdag gjorde senere en ihærdig indsats for at holde håndværkertilbuddet ved lige. Lige meget hjalp det, og den forhadte liebhavervilla med tårne blev i slutningen af 1600-tallet sejlet i mindre moduler

Kogeø med gryder så store som Rundetårn

til Kongens Nytorv, hvor den indgik i bygningen af Charlottenborg, som den dag i dag giver statsmagten hovedpine.

Men hallo! Næppe har vi slået lejr, hængt vores neopren og rotøj til tørre i den lave bevoksning, før vi ser vores kammerater ankomme i spredt uorden over det lave ebbevand. De har hornfisk under dækslinerne, de har to store sække med muslinger HavkajakInfo #46

GOURMETTUR

i engros-størrelse, og de har poser fulde af grønne urter og blæretang!

De har faktisk mad med hjem! Mad uden indpakning, gule prismærker og stregkoder!

Det autentiske måltid Claus Meyer har båret ved til bålet om, at vi i Norden har så meget uspist ukrudt, at vi er nogle skarn, hvis vi ikke guffer grøntet i os. Han giver os December 2014

glæde og mening, men han giver os også dårlig samvittighed, når vi ikke mætter os i vilde æbler, ramsløg og skvalderkål. Han springer mellemregningen over, som handler om, at vi har lært at dyrke vores afgrøder i praktiske landbrug, der giver et stort afkast, som ikke skal samles over flere dage på et areal på størrelse med en dansk nationalpark.

Her gælder en ny slags puritanisme, hvor spelt er Gud, og du er, hvad du spiser, og hvis du tror, du er ren, så lad mig lige se din lever. ”If you don’t eat your meat, you can’t have any pudding,” som den uhyggelige mand skriger i Pink Floyd’s ”Another Brick in the Wall”.

På mediesiden bidrager Nikolaj Kirk og Jørgen Skouboe også til den gode historie om det autentiske Havkajakroerne

35

GOURMETTUR

Henriette tjekker omhyggeligt muslingerne, så ingen dårlige bliver kogt med

H vis nogen får mad med hjem, er det flåterne, som har fået en tidlig højsæson

måltid. De er dog ærlige nok til at vise, når Nikolaj ankommer til ”settet” med en hel vognfuld sæsonråvarer, mens Jørgen Skouboe bare skal skyde en skarv eller en mosegris for at opfylde sin del af kontrakten.

Jeg er fra en tid, hvor der kun fandtes én slags drenge, og det var de raske. Vi elskede Tarzan, Robinson Crusoe, Paw i Urskoven og RikkiTikki-Tavi. Senere har vi båret rundt på en skjult beundring for Rambo og typer, der kan strejfe om i al slags landskab uden at skulle omkring en pengeautomat eller 7-Eleven en gang imellem.

I dag findes der mange flere slags drenge, og det er et fremskridt, for de kan faktisk lave mad af det rene ingenting udendørs, de kan være omsorgsfulde og sociale som sig selv i mandegrupper uden at skulle

36

Havkajakroerne

bøvse, lege med knive og bande røven ud af bukserne hele tiden.

Heavy køkkengrej Men her kommer blomsten af Danmarks kajakroere hjem med mad til stammen! De har været i Knebel Vig og samlet muslinger så store, at man kun kan have to i munden ad gangen. De har hornfisk trukket på snor. De har ramsløg, strandmælde, spydmælde og blæretang i massevis, og alt kan spises – endda meget af det uden tilberedelse. Knebel Vig er så fuld af liv – eller i hvert fald af muslinger – at det må være enhver fiskehandlers våde drøm, det er i hvert fald vores bedste bud i primitive omgivelser.

Overalt er folk ved at kokkerere deres egne kreationer eller lave fælles retter. Vi kogte muslingerne i en hollandsk ovn (vi kaldte den HavkajakInfo #46

GOURMETTUR

Storfanger Hans’ gryde med blæretang og blandede urter

Hans’ gryde med hornfisk, urter og citron

en cowboygryde), som vejer et ton, kan stå direkte på gløder eller ild, og låget kan gudhjælpemig stables fuld af brænde eller trækul. Det er sådan en, man kører ud på pladsen i forvejen ligesom Nikolaj Kirk.

Næste morgen havde grydens ejer i øvrigt bagt brød til kaffen i sin hollænder, fantastisk!

”Nej, så skal du have noget hornfisk eller nogle blåmuslinger til. Når man er på tur mangler man tit lige nogle friske grøntsager, og man gider jo ikke at slæbe flere dåser tomater med. Dåsemad er da heller ikke særligt spændende.” ”Kan man overleve i naturen, hvis man ikke har noget mad med hjemmefra?” ”Det kommer an på hvor længe,” svarer Henriette selvfølgelig, logisk nok. ”Man kan nok godt overleve et stykke tid, men det er sikkert ikke særlig fedt. Hvis man skal leve, skal man have andet og mere som for eksempel proteiner. Jeg har jo ikke specialiseret mig i overlevelse, men går mere op i alt det ekstra, der kan plukkes og samles undervejs og puttes i maden som et tilskud.”

Et eksempel: Brændenælder plukkes med medbragte handsker

Overlevelse er noget andet Henriette er vores mobile fødefareinstitut, som er garant for, at vi ikke putter noget i munden, som vi ikke kan tåle, og hun ved, hvad alting hedder uden at behøve at slå noget op i bøgerne. Mens vi går rundt på strandengen mellem teltene, tager vi smagsprøver af burresnerre og strandløg, som skyder op overalt, og det smager fint, ”men et måltid bliver det jo aldrig,” indvender jeg.

December 2014

Havkajakroerne

37

GOURMETTUR

eller med en pose over hånden. Så blandes nælderne sammen med skvalderkål, æg og fetaost og bruges som fyld i en tærte. ”Det smager forrygende godt,” synes Henriette.

Og så kan det hele også bruges som smagsgiver til hjemmelavet pesto.

Senere på sommeren står der hyben på menuen, og de kan bruges i al slags madlavning og til syltning. Det er en invasiv art, fortæller Henriette,

Overalt er folk ved at kokkerere deres egne kreationer eller lave fælles retter

og den skal holdes i ave, hvis man ikke vil have, at den breder sig. Den 38

Havkajakroerne

kan nok bare ikke udryddes ved at spise sig igennem buskene. ”På Samsø bruger de med succes gotlandske udgangsfår til at holde rynket rose nede. Man slår buskene væk og fjerner dem ved menneskekraft i første omgang, og bagefter kommer fårene til og bider de nye skud ned. Efter tre år skulle roserne efter sigende have fået nok og kommer ikke mere igen,” fortæller Henriette.

Og så er det tid til at finde plasticservicet og drikkedunkene frem, for nu er der nakket, og så skal der ædes. n

MADFAKTA Lars Hector har skrevet om mad, der kan findes i hav og på strand, ”Køkkenhaven i strandkanten”, HavkajakInfo nummer 40, side 22 ff fra juni 2011.

Der findes et væld af gode idebøger til spiselige urter som for eksempel ”Ukrudt. En kogebog med nordiske urter” af Rasmus Leck Fischer og Katja Dahlberg.

Eller gå ind på: Danmarksrejsen.dk/artikler/1533041/ Strandens%20planter%20 %E2%80%93%20fra%20 vilde%20planter%20til%20 kulturplanter/#para_447681 HavkajakInfo #46

www.roneklint-kajakcenter.dk

Leverandør til de danske havkajakroere

Forhandler af bl.a.

Kayman og Blue Kayaks/ North Wind.

Alt i udstyr til dig selv og din havkajak.

Se vores online shop - eller ...

Tag turen til sydsjælland, og få en naturoplevelse med i købet.

Prøv en gram pagaj og test den kajak du falder for - i vandet selvfølgelig -

December 2014

Havkajakroerne

39

HAVKAJAKKRIMI

M rdet på Fænø Havkajakroere finder kranium med skudhul i strandkanten Af Helge Falk-Kammeyer

V Fedthalefårene blev meget nærgående og var ikke lette at flytte med

Skudhul fra svær kaliber

Fundet overdrages til politiet med formodet mordvåben 40

Havkajakroerne

i satte kursen mod den lille ø Fænø Kalv midt i Lille Bælt.

Vejret var regntungt, og der var en god vind fra vest. Nogen tid senere får vi øje på den privatejede Fænø om bagbord. Den sidste kilometer bliver jeg meget tissetrængende og pisker løs for ikke at ende som Tycho Brahe. Jeg styrer lige mod den lejrplads på østsiden, hvor Henning og jeg overnattede 2008 – og nåede det!

Sidst jeg var på øen var her høns, men nu var indbyggerne fedthalefår, der i kraft af deres fedtknude på halen kan klare sig i lang tid uden mad og vand. Vi udforskede blandt andet de voldanlæg, som svenske soldater anlagde i 1658.

På nordspidsen findes blandt andet en kvadratisk plads med volde og voldgrave hele vejen rundt. Herfra kunne de overskue al sejlads i bæltet og endda se langt ind i Kolding Fjord.

Det er voldsomme landskaber, der fremhæves af de dramatiske skyer og solens grelle lys på de vindpressede træer. ”Indbyggerne” ville gerne besøge os. De stak hovederne sammen og tiskede om de mærkelige fremmede væsner, men holdt sig forsigtigt på afstand – i starten. Snart blev de HavkajakInfo #46

HAVKAJAKKRIMI

Pludselig lå kraniet der i tangkanten

aldeles nærgående og skulle snuse til alle gryder. Jeg tog en vædder ved hornene for at trække ham væk – det var som beton! Først hårde klap i hænderne fik dem på vild flugt.

Sagen henlagt Næste morgen gik vi sydover. Der var kraftig vind, så vi gik kystnært langs Fænø og tangen, der danner Gamborg Fjord. Det blæste op, og vi gik i land på Ålehoved tange for at holde en pause.

Lige ved Flemmings kajak lå der et kranium i bræmmen af opskyllet tang. Allan fastslog som tandlæge, at det måtte være en 25-35 årig ung mand (ingen tandskader, ingen paradentose). Alle tænder var slidt helt flade: altså fra en tid, hvor man malede mel på stenkværn. Kraniet havde et 14-15 mm skudhul i nakken. Skudhullet stammer formentlig fra en musket under svenskekrigen.

Man har ikke i for eksempel 1864 brugt så store kalibre.

Da Allan senere kom hjem fandt han et gammelt kort fra 1660, som viser, at svenskerne gik over via Brandsø og i land på Fyn på netop det sted, hvor vi fandt kraniet. Stedet hed dengang Iversnæs.

Uffe ringede til politiet om fundet.

Vi skulle dog finde et sted, hvor der var en vej, før de ville hente det. På en nærliggende gård afleverede vi så det løse hoved sammen med en grøn vandpistol, vi havde fundet i strandkanten – det kunne jo være mordvåbnet! n December 2014

Havkajakroerne

41

Vi ønsker alle vore medlemmer en rigtig god jul samt et godt nytår Vi ses på vandet i 2015 Foto af Mark Lange, Gilleleje havn

GEAR

på fordækket Kompakt grillkøkken Biolite Basecamp griller/ koger din mad med brænde og oplader samtidig din mobil –med lys til. www.biolitestove.com

Grillpinde Dette smarte grillspyd har teleskopstang og kan foldes sammen i selve håndtaget, så det ikke fylder noget og ikke prikker hul i pakkeposerne i kajakken. Gaflen på spyddet tager alt fra pølser og kød til skumfiduser. www.kanobyg.dk

Højttaler Små kompakte bluetooh højttaler, som du f.eks. kan montere på havkajakken med sugekoppen i bunden. Fin lyd, men kræver volumen udenfor.

Kan bruges til instruktion på åbent vand. www.kanobyg.dk

Deeper - Fishfinder ekkolod til fiskeri Hører du til dem, der gerne tager ud for at fiske, men hvor det ofte går i fisk? Når du har Deepers app-styrede ekkolod i hænderne, er fiskenes dage talte. www.coolstuff.dk

Helinox letvægts stol Er perfekt når du tager på tur i naturen med f.eks. kajak, vandretur, cykeltur, fisketur mm.

Så efter en lang dag i naturen kan du hurtigt slå stolen ud, og hvile din trætte krop.

Gaven til ham eller hende der har alt. www.nicusnature.dk

Opinal foldekniv med fløjte Smart uundværlig foldekniv i inox stål.

Hvis du skulle stå i en uheldig situation – brug fløjten i den anden ende. www.nicusnature.dk

Selkbag - soveposen Bevæg dig frit, og sov som du vil - lad ikke en gammel støvet sovepose begrænse dig! Desuden lige så anvendelig og hyggelig om dagen, som når du for eksempel kryber sammen foran kajakken og teltet! www.coolstuff.dk

Aquashell til kajakroning Nyt let og superlækkert.

Aquashells indvendige fleece kombineret med PU hud giver varme, åndbarhed og beskyttelse mod sol, vind. Fås som shorts, bukser, lang- & kortærmede trøjer. www.kanobyg.dk