50 kræfttegn du ikke må overse preview

Foto: Scanpix

Guide

Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

50

Kræftegn du skal holde øje med 18

Her er faresignalerne sider

Kræft

INDHOLD I DETTE HÆFTE: Læger overser skjulte farer..........................4 50 kræfttegn du skal holde øje med.......6 Statistik: I live efter 5 år................................15 Her er maden der kan forebygge kræft......................................................................16

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Læger overser Symptomer på kræft skal opdages i rette tid. Det sker langtfra altid, viser en ny undersøgelse Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk

Ondt i armen. Uforklarlig utilpashed.

Vægttab. Eller hæshed i flere uger. Symptomer, som du måske bare vifter væk som noget ubetydeligt.

Men pas på – det kan være de første diffuse tegn på kræft. Tegn, som både du og din læge bør reagere på.

Hver tredje praktiserende læge ved ikke, at smerter i brystet kan være symptom på lungekræft, og hver fjerde ved ikke, at hæshed i flere uger også kan være tegn på sygdommen, viser en ny undersøgelse fra Patientforeningen Lungekræft.

Hos Kræftens Bekæmpelse er det ikke første gang, man hører om oversete symptomer – for selvom vi har mange dygtige læger herhjemme, mener organisationen, at der er plads til forbedring: - Langt de fleste læger ved, hvad de skal kigge efter, men ofte er det desværre sådan, at mange symptomer er uspecifikke og derfor svære at

4

spotte, siger forskningschef og overlæge i Kræftens Bekæmpelse Jørgen H. ­Olsen.

235.000 har en kræftdiagnose

Kræft er den absolut største dræber blandt danskere – ikke færre end 15.799 døde af sygdommen sidste år. Lige nu lever 235.000 – næsten en kvart million – med en kræftdiagnose.

I går aftes satte TV2 ansigt på den dystre statistik med rørende skæbner i stationens store ’Knæk Cancer’-show.

Men selvom udsendelsen gav håb om bedre overlevelsesmuligheder, er der stadig liv, som går unødigt tabt, fordi de snigende symptomer ikke bliver opdaget i tide. Tiden er nemlig altafgørende. Jo tidligere den rigtige diagnose stilles, desto større er chancen for at overleve. Bare få ugers forsinkelse kan have afgørende betydning, fastslog forskerne så sent som i april i år i en større undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Læger – og ikke mindst patienterne selv – kan stadig blive bedre til at spotte de lumske tegn, mener Patientforeningen Lungekræft, hvor man er bekymret over den manglende opmærksomhed fra de praktiserende læger: - Jeg hører desværre fra

tid til anden om folk, som har gået rundt med symptomer, som f.eks. ondt i armen og skulderen eller hyppige lungebetændelser, uden at de selv eller deres læge har forbundet det med lungekræft, siger formanden for foreningen, Alice Skjold Braae.

Afviser kritik

De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) afviser kritikken: - Undersøgelsen om lungekræft er ikke udtryk for et generelt problem. Mine lægekollegaer kender til de klassiske symptomer. Det betyder selvfølgelig ikke, at man – set i bakspejlet – ikke vil kunne finde eksempler, hvor det kunne have været opdaget tidligere.

Ofte er det jo også et spørgsmål om, hvornår i forløbet patienterne kommer til os. F.eks. er lungekræft så lumsk, at 15 pct. af dem, vi undersøger, har normale røntgenbilleder, når vi henviser dem videre i systemet. Desværre er det ikke altid så simpelt, når vi har med mennesker at gøre. Det er en individuel vurdering fra gang til gang, siger formanden for organisationen, Bruno Meldgaard.

Pas dig selv

Netop patienternes egen op-

r skjulte farer mærksomhed på de snigende symptomer er også noget, som Kræftens Bekæmpelse har fokus på: - Nogle danskere er gode til at gemme det af vejen, selvom de måske inderst inde har en fornemmelse af, at det kan være alvorligt. Og så kommer de for sent af sted til lægen, især mændene er slemme.

Der ligger stadig en stor oplysningsopgave foran os i at informere om vigtigheden af at holde øje med symptomer, siger Jørgen H. Olsen.

Han og Bruno Meldgaard fremhæver begge æggestokkræft og kræft i bugspytkirtlen som nogle af de ’særligt lumske’ kræftformer. Også lymfekræft kan være svært at opdage: - Æggestokkræft kan vokse lang tid, uden at der er nogle egentlige symptomer. Man føler sig måske lidt oppustet og har svært ved at komme ned i cowboybukserne. Og det er jo det, der kan gøre det svært for den praktiserende læge at vurdere, hvornår han så skal belaste sygehuset. Så er det ofte nemmere med brystkræft, der kan føles som en knude, siger Jørgen H. Olsen og tilføjer: - Jeg oplever generelt, at de fleste læger har en stor interesse i at dygtiggøre sig og holde sig orienteret om diagnostiske muligheder.

Som det ser ud i dag får 34.000 danskere hvert år konstateret kræft. Halvdelen har symptomer, som lægen med

det samme opdager. En fjerdedel har ukarakteristiske symptomer, mens en fjerdedel opdages lidt tilfældigt, f.eks. når man kommer på skadestuen.

5

50

Kræfttegn du skal holde øje med

Her er fem vigtige symptomer, du skal holde øje med for de 10 mest udbredte kræftsygdomme. I rækkefølge i forhold til udbredelse.

6

1. BRYSTKRÆFT Forekomst: 4.848 tilfælde årligt. Den hyppigste kræftform hos kvinder. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år.

Dødelighed: 1.215 dør årligt. Årsager: Oftest ukendt, men en række ting øger risikoen: arvelighed, kvindelige kønshormoner, alkohol, overvægt, hvornår man eventuelt føder, og hvornår man går i overgangsalder.

Symptomer, du ikke må overse: 1. En knude i brystet.

2. Væske fra brystvorten.

3. Indtrækning i huden.

4. Eksem på brystvorten.

5. Betændelseslignende forandringer i brystet.

ADVARSEL: Du spiller selv en meget vigtig rolle. 90 pct. af alle brystkræft-tilfælde opdages af kvinden selv – typisk under bruseren, når man sæber sig ind. Knuden opdages ofte på et tidspunkt, hvor der ikke er andre symptomer på, at man er syg.

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder med cirka 4.800 nye tilfælde hvert pr. år i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været stigende gennem mange år. Kræftsygdommene, omtalt på siderne, er arrangeret efter hyppighed.

Foto: Sacnpix

7

2. PROSTATAKRÆFT Forekomst: 4.363 tilfælde årligt.

Dødelighed: 1.152 dør årligt. Årsager: Ukendt. I mindre end 10 procent af tilfældene er der tale om arvelighed.

Dog mistænkes knap halvdelen af tilfældene af aggressiv eller uhelbredelig prostatakræft før 55-års alderen for at være familiært betingede.

Symptomer, du ikke må overse: 1. Svært ved at komme af med vandet, evt. slap stråle.

2. Pludselige og hyppige vandladninger dag og nat.

3. Blod i urinen eller i sæden.

4. Blærebetændelse – øget tendens.

5. Vægttab og træthed er mere diffuse symptomer.

ADVARSEL: Sygdommen kan opføre sig lumsk ved, at symptomerne ofte er små eller ikke til stede, før den allerede har spredt sig. Mange mærker slet ikke kræften.

8

3. LUNGEKRÆFT Forekomst: 4.359 tilfælde årligt.

Dødelighed: 3.597 dør årligt. Den kræftform, flest danskere dør af. Årsager: Tobak er årsag til 80-90 pct. af alle tilfælde.

Symptomer, du ikke må overse: 1. Hoste, der varer ved i mere end 6 uger.

2. Blodigt slim i opspyt.

3. Åndenød.

4. Hæshed.

5. Træthed.

ADVARSEL: Symptomerne er ofte diffuse. Nogle oplever øget svedtendens, appetitløshed og vægttab.

9

4. TYKTARMSKRÆFT Forekomst: 2.764 tilfælde årligt.

Dødelighed: 1.375 dør årligt. Årsager: Overvægt, usund kost med få fibre, alkohol og type-2 sukkersyge øger riskoen. I nogle tilfælde er sygdommen arvelig.

Symptomer, du ikke må overse: 1. Ændringer i afføringsmønstret gennem 3-4 uger, måske skiftevis forstoppelse og diarré.

2. Blod eller slim i ­afføringen.

3. Ubehag i maven eller larmende, rumlende tarme gennem et stykke tid.

4. Oppustethed.

5. Fornemmelse af ikke at kunne tømme tarmen helt ved toiletbesøg.

ADVARSEL: Symptomerne på tarmkræft er ofte vage og snigende. Nogle oplever måske bare lidt træthed og vægttab. Eller lidt generel utilpashed med ondt i maven.

10

5. BLÆREKRÆFT Forekomst: 1.851 tilfælde årligt.

Dødelighed: 575 dør årligt. Årsager: Tobaksrygning er årsag til cirka 1/3 af alle tilfælde af kræft i blæren. Visse kemikalier i arbejdsmiljøet kan også give blærekræft.

Symptomer, du ikke må overse: 1. Synligt blod i urinen 2. Hyppig trang til at lade vandet

3. Smerter ved vandladning 4. Trykken eller lette smerter bag skambenet 5. Tilbagevendende infektioner i urinvejene ADVARSEL: Disse symptomer forekommer også ved mange andre sygdomme, f.eks. forstørret prostata, betændelse i prostata, blærebetændelse og underlivssygdomme.

11

6. MODERMÆRKEKRÆFT Forekomst: 1.807 tilfælde.

Dødelighed: 252 dør årligt. Årsager: Den væsentligste årsag til modermærkekræft er udsættelse for ultraviolet bestråling som fra sollys og i solarier. I få familier i Danmark er modermærkekræft arveligt.

Symptomer, du ikke må overse:

1. Et modermærke ændrer størrelse, form eller farve.

2. Et modermærke bliver ujævnt eller tykkere.

3. Et modermærke danner skorpe eller bløder.

4. Et modermærke klør vedvarende eller føles ændret.

5. Et sår vil ikke hele.

ADVARSEL: Ved mindste mistanke – gå til læge.

Det er uhyre vigtigt at komme hurtigt i behandling, dvs. få fjernet det syge.

7. HUDKRÆFT Forekomst: 1.677 tilfælde.

Dødelighed: 59 dør årligt. Årsager: Ultraviolet stråling fra solen/solarier. og fra solarier. Personer med svækket immunsystem får oftere hudkræft.

Symptomer, du ikke må overse: 1. Et sår, der ikke vil hele.

2. En knude på huden, der vokser.

3. Knuden kan bryde op og væske.

4. Måske kommer der blod fra knuden.

5. Pletten på huden kan skælle.

ADVARSEL: Gå til læge ved mindste mistanke. Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. Det er lettere og sikrere med tidlig behandling.

12

8. ENDETARMSKRÆFT Forekomst: 1.559 tilfælde.

Dødelighed: 561 dør årligt. Årsager: Oftest ukendt, men overvægt, alkohol og type 2 sukkersyge øger risikoen. I visse tilfælde kan sygdommen være arveligt betinget.

Symptomer, du ikke må overse: 1. Blod – med eller uden slim – i afføringen.

2. Sortfarvet afføring.

3. Anderledes afføringsvaner, der står på i mere end en måned.

4. Skiftevis forstoppelse og tynd afføring i mere end en måned.

5. Fornemmelse af, at tarmen ikke tømmes ordentligt, når du er på toilettet.

ADVARSEL: Luft i tarmene eller ondt i maven i mere end en måned er også symptomer, du skal reagere på – ligesom blodmangel, vægttab eller feber i lang tid uden grund.

9. HJERNEKRÆFT Forekomst: 1.300 tilfælde. Antallet stiger.

Flest kvinder rammes.

Dødelighed: 480 dør årligt. Årsager: De præcise årsager kendes ikke.

Hos patienter med visse sjældne arvelige sygdomme ser man ofte hjernesvulster, og man ved, at røntgenstråler kan medføre hjernesvulster. Stråling fra højspændingsledninger og mobiltelefoner er under mistanke.

Symptomer, du ikke må overse: 1. Tiltagende hovedpine.

2. Træthed.

3. Opkastninger.

4. Synsforstyrrelser.

5. Taleforstyrrelse.

ADVARSEL: Bliver man ikke behandlet ret hurtigt, kan trykket i hjernen blive så stort, at man bliver bevidstløs. Der er kan også opstå nogle lokale symptomer, som har med det område i hjernen at gøre, hvor svulsten sidder. Det kan f.eks. være lammelser i arme eller ben, føleforstyrrelser, epileptiske anfald, problemer med at høre og svimmelhed.

13

10. LYMFEKRÆFT (NONHODGKIN) Forekomst: 1.010 tilfælde.

Dødelighed: 305 dør årligt. Årsager: Oftest ukendt. Øget risiko ved svækket immunforsvar.

Symptomer, du ikke må overse: 1. Hævede lymfeknuder.

2. Smerter, fordi knuderne trykker på nerver/rygmarv.

3. Hævelse af f.eks. et ben.

4. Nattesved, forhøjet temperatur.

5. Vægttab ADVARSEL: Sygdommen kan være lumsk.

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt og hvor meget symptomerne udvikler sig.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

14

I live efter fem år De tre hyppigste kræftformer blandt mænd og relativ overlevelse efter fem år.

Prostatakræft......................................76% Lungekræft........................................... 9% Tyktamskræft......................................54% De tre hyppigste kræft­former blandt kvinder og relativ ­overlevelse efter fem år.

Brystkræft.............................................82% Lungekræft...........................................12% Tyktarmskræft....................................57%

15

Her er maden, der kan forebygge krĂŚft

16

Kål: Blomkål, rosenkål, grønkål, savojkål, radiser, majroer, peberrod, brøndkarse, sennep og rucola er kræftens fjender.

Særligt broccoli nedsætter risikoen for at udvikle kræft i lunger, mave, tarm, spiserør, bryst og prostata. Forskerne anbefaler, at du spiser kål et par gange om ugen.

Gulerod: Danske forskere har bevist, at rotters risiko for at få kræft i tarmen minimeres, hvis de dagligt spiser en portion gulerødder, der hos et menneske svarer til 400 gram. Spis 400 g. gulerødder, persillerod, pastinak eller selleri hver dag.

Løg: Hvidløg eller almindelige løg virker som en slags naturlig kemoterapi. I Kina, hvor mange lider af mavekræft, viste forsøg, at folk, der spiste 100 g løg om dagen, havde langt mindre risiko for at få kræft, end dem der kun spiste 30 g om dagen. Spis friske knuste løg, men undgå f.eks. hvidløg som kosttilskud.

Krydderier: Laboratorieforsøg fra England og USA tyder på, at chili dræber prostatakræftceller og ingefær hæmmer væksten af kræftceller i æggestokkene. Gurkemeje, basilikum, rosmarin, salvie, anis og nelliker har i forsøg vist, at de kan hæmme kræftcellernes vækst og fremme den proces, hvor kræftcellerne begår selvmord.

Granatæble: Forsøg med granatæblejuice viser, at frugten kan hæmme væksten af prostatakræftceller. Andre forsøg viser, at æblet har en gavnlig effekt på bryst- og lungekræft.

2,5 dl juice om dagen hjalp de prostatasyge mænd.

Citrusfrugter: Forsøg med appelsin, lime, citron og grapefrugt har vist gode resultater ved sygdomme som kræft i munden, spiserøret, strubehovedet og svælget. Men også i forhold til lungekræft og mavekræft tror forskerne på citrusfrugternes gavnlige virkning. Tager du medicin, bør du dog være opmærksom på, at især grapefrugt har ry for at påvirke optagelsen af medicin i kroppen.

Fisk og skaldyr: Svenske forskere har fastslået, at kvinder, der spiser fede fisk som laks, sardiner, makrel og sild en gang om ugen, reducerer deres risiko for at få nyrekræft med 74 pct. I en anden undersøgelse, hvor forskere har fulgt 6.000 mænd i 30 år er det bevist, at de, der ikke spiste fisk, havde 2-3 gange højere risiko for at få prostatakræft end andre.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du spiser 200-300 gram fisk om ugen.

Fuldkorn, ris: Fuldkorn forebygger kræft i tyktarm, bryst, prostata og livmoder. En af årsagerne er, at fuldkorn får kosten til at passere hurtigere gennem tarmen, så færre giftstoffer aflejres i kroppen. Især rug er forskerne opmærksomme på, da rug indeholder stoffer, der stimulerer kræftcellerne til at begå selvmord. Forskerne anbefaler 75 gram fuldkorn om dagen. Spis en portion havregryn og to stykker rugbrød om dagen, og dit behov er dækket.

17

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 18

Motion