Foto: Scanpix
Guide
Maj 2014 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus
1sid4er
Fl책t-alarm
Beskyt dig mod det farlige bid Tips: Hold dig fl책tfri
Beskyt dig mod det farlige bid INDHOLD: Forskere slår flåt-alarm......................................................................4-5 Et farligt bid................................................................................................. 6-7 Guide: Sådan beskytter du dig........................................................10 Guide: Sådan fjerner du flåten.........................................................11 Beskyt dig selv...........................................................................................12 Er der flåter hos mig?.............................................................................13 Her er flåterne.............................................................................................14
PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
2
3
Vi får flere og flere flåter i Danmark. Netop nu er det højsæson for de små, blodsugende kryb
Forskere slår flåtalarm Heidi Pedersen hped@bt.dk Flåterne er lige nu i gang med at invadere de danske skove og haver. Der har aldrig før været så mange kryb, der bærer på farlige infektioner, fortæller førende forskere. Små flåter i tusindvis er i disse dage på jagt efter deres næste måltid mad. I det lune vejr klækker deres æg, og de små kryb kravler frem for at bide sig fast og suge blod. Fra nu af og frem til september vil flåterne være på konstant jagt. Det er derfor bare om at trække strømperne uden på bukserne, når man tager en tur i skoven eller luger ud i bedene derhjemme. Det kan nemlig være ganske alvorligt, hvis man bliver bidt af en flåt, fortæller professor Anders Fomsgaard ved Statens Serum Institut: - Vi ser ikke bare flere og flere flåter, men de infektioner, som de bærer rundt på, breder sig også. Det er bekymrende, siger han.
4
Infektion i hjernen
Maj måned er højsæson for de små, blodsugende bæster. Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvor mange der hvert år bliver bidt af flåter, men det skønnes, at det er omkring 150.000, hvoraf 15.000 får en infektion. Smitterisikoen er meget lille, hvis man når at fjerne flåten inden for 24 timer, men overser man det lille bæst, kan man i værste fald risikere lammelser af centralnervesystemet. Der findes flere forskellige former for infektioner. Den nok mest frygtede er borreliose, der i daglig tale er mest kendt som borrelia. Naturstyrelsen vurderer, at omkring nogle få hundrede danskere hvert år er så uheldige at blive ramt. Epidemiolog René Bødker ser alvorligt på problemet: - Der er mange mennesker, som bliver smittet. Det har længe været undervurderet i Danmark og må karakteriseres som et folkesundhedsproblem, at ca. en dansker om dagen bliver indlagt med en infektion i hjernen. Det er dybt
frustrerende for både læger og patienter, der kan have symptomer, der er svære at opdage, siger han.
Bornholmere bør vaccineres
Foruden borrelia-infektionen er især TBEinfektionen (Tick Borne Encephalitis) i vækst. Den kan på samme vis ramme centralnervesystemet og give talebesvær. I modsætning til borrelia kan man dog blive vaccineret mod infektionen. Færdes man jævnligt i skovområder, eller bor man på Bornholm, anbefaler Sun dhedsstyrelsen, at man får vaccinen. Det stigende antal flåter skyldes, at rådyrbestanden er steget markant de seneste år. Dyrene har fået bedre vilkår i kraft af, at landmændene er begyndt at tilså markerne om vinteren. Det betyder, at de nemmere kan søge mad og derfor automatisk har større chance for at overleve i naturen. Siden 1948 er bestanden femdoblet. Det er rådyrene, der er bærere af de mange flåter: - Vi har 400.000 rådyr i Danmark, og det betyder, at de ikke længere kun opholder sig i skoven, men også kommer ud i boligområder og på rastepladser, så vi får flåterne tættere på os, siger René Bødker.
Risiko-områder skal kortlægges
Epidemiologen fraråder dog ikke, at man opholder sig i skoven i de kommende måneder. - Det er forbundet med motion og velvære at gå en tur i skoven, og det er stadig kun en brøkdel, der bliver alvorligt syge, når de bliver bidt. Der er mange flere, som lider af livsstilssygdomme, fordi de sidder derhjemme foran fjernsynet og spiser kage. Så det er vigtigt, at vi har proportionerne i orden, siger René Bødker. Han er netop ved at afslutte et større forskningsprojekt for Fødevarestyrelsen, hvor han sammen med en række andre forskere har kortlagt, hvor i landet der er størst risiko for at få de forskellige flåt-infektioner. På den måde vil det i fremtiden blive nemmere at forebygge, fordi folk så ved, hvor de skal undgå at færdes. Resultaterne forventes offentliggjort inden for det næste par måneder.
Vi har 400.000 rådyr i Danmark, og det betyder, at de ikke længere kun opholder sig i skoven, men også kommer ud i boligområder og på rastepladser, så vi får flåterne tættere på os René Bødker, epidemiolog
Flåter ●●Flåter er mider, som er nært beslægtet med edderkoppen. ●● Flåter suger blod fra mennesker og dyr. De kan være små som knappenålshoveder. De ’voksne’ flåter har otte ben, mens larverne har seks. Skovflåten er bare én ud af mange typer flåter. Én flåt kan lægge æg nok til flere tusind nye mider.
●●Flåten forveksles ofte med tægen, som er et insekt, der ikke er farligt for mennesker eller dyr. En tæge har seks ben og kan kendes på et karakteristisk kryds på ryggen. ●●Du har størst sandsynlighed for at møde en flåt på Bornholm, men på grund af de store mængder rådyr i Danmark er der mange flåter over det meste af landet. Ifølge eksperter kan du føle dig mest sikker på de sandede jorde i Vestjylland. Flåter trives nemlig bedst i fugtige omgivelser.
5
Et farligt
bid
Borrelia-infektion ni dage efter bid fra skovflåt. Foto: Jeppe Bøje Nielsen
De mest almindelige flåtbårne infektioner: BORRELIOSE Bedre kendt som borrelia eller lymes sygdom. Bakterien kan blive overført til både mennesker og dyr, det er dog ikke alle flåter, der bærer den. De første symptomer på en borrelia-infektion er et ringformet udslæt omkring bidstedet, der langsomt vil udvide sig. Udslættet opstår som regel i løbet af de første fire uger efter biddet. Andre symptomer på borrelia er smerter i hoved, muskler og led, let feber samt træthed. Ca. 10-15 procent oplever lammelser i ansigtet. Behandling sker med antibiotika og kræver som oftest hospitalsindlæggelse.
TBE (tick borne encephalitis) Tick Borne Encephalitis – en virus, der kommer fra skovmus, som flåterne suger blod fra i deres larvestadie. TBE smitter
6
som oftest omgående, når flåten har bidt. En tredjedel får ingen symptomer, en anden tredjedel oplever influenza-lignende symptomer, som senere går over. Hos de resterende kan centralnervesystemet blive påvirket, så man oplever lammelser og talebesvær. I sjældne tilfælde kan man dø. Det er ikke muligt at behandle TBE med antibiotika, men der findes en vaccination, der kan forebygge sygdommen. TBE infektion er bl.a. fundet på Bornholm og på Sjælland i Tokkekøb Hegn.
Andre flåtbårne infektioner: BABESIOSE En dyresygdom, der kan blive overført til mennesker fra flåter. Ca. syv pct. af skovflåterne bærer Babesia divergens. Sygdommen består af parasitter, der ødelægger de røde blodlegemer, som transporterer ilt fra lungerne og ud i vævet i kroppen. Symptomerne kommer i form af
kulderystelser, høj feber, lav blodprocent eller mørkfarvet urin. Babesiose behandles med antibiotika.
været personer med et i forvejen svækket immunsystem, der er blevet ramt, og sygdommen kan behandles med antibiotika.
RICKETTSIA HELVETICA
EHRLICHIOSE
Denne relativt nyopdagede bakterie minder om den frygtede sygdom plettyfus. En infektion med rickettsiabakterie giver symptomer som hovedpine, muskelsmerter og feber. Rickettsia helvetica kan i værste fald give hjernehindebetændelse, lammelser, hjertemuskel-inflammation, og man kan blive døv af den. Rickettsia kan behandles med bredspektret antibiotika.
En nyligt opdaget bakterie, der angriber kroppens hvide blodlegemer. Tegn på sygdommen ses som regel ca. en uge efter biddet og viser sig som feber på over 38 grader eller som influenzalignende symptomer, som f.eks. muskelsmerter og træthed. De fleste bliver
CANDIDATUS NEOEHRLICHIA MIKURENSIS Der har kun været få tilfælde i Europa – men bakterien er ganske alvorlig. Mennesker, der er blevet smittet, er blevet langvarigt syge og ramt af blodpropper. Det har udelukkende
7
GUIDE S책dan beskytter du dig
8
HOLD DIG FLÅT-FRI Undersøg både dig selv og dine børn for flåter efter skovturen. Skovflåter sidder nemlig oftest i skyggefuld vegetation på fugtige steder, eksempelvis knæhøjt græs. Tjek især varme eller fugtige områder på kroppen som f. eks. skridtet, knæhaser, nakken eller armhulen. Jo hurtigere, du finder bæstet, desto mindre risiko er der for infektioner.
Tag lyst tøj på, det gør det lettere at opdage flåten. Citron-eukalyptusolie har i forsøg vist sig at kunne holde flåter på afstand. Mange helsekostbutikker sælger midlet.
Ryst tøjet og giv det eventuelt en tur i tørretumbleren eller i fuld sol på tørresnoren. Når flåten bider, kan vi mennesker ikke mærke det pga. flåternes lokalbedøvende spyt. Det er derfor en god idé enten at have sokkerne uden på bukserne, holde sig til stier uden bevoksning eller tage gummistøvler på med bukserne ud over.
9
FJERN FLÅTEN Hvis du finder en flåt, vil smitterisikoen være meget lille, hvis den bliver fjernet inden for 24 timer. Derudover opstår der kun sygdom ved ca. to pct. af alle flåtbid. På apoteket kan du købe specielle tænger, der er en af de sikreste måder at fjerne flåten på.
En almindelig pincet kan også bruges til formålet. Tag fat om flåten så langt nede om hovedet, som du kan, uden at den går i stykker. Drej flåten rundt et par gange og træk derefter langsomt, indtil den slipper sit tag. Du må ikke rykke voldsomt og klem ikke om dens krop. Du skal have hele skovflåten ud, når du fjerner den. Når de har bidt sig fast, sidder de med hovedet helt nede i huden. Klem aldrig på flåtens
10
krop, da man kan risikere at den så tømmer sit maveindhold, der indeholder bakterier. Hold dig fra de gamle råd om f. eks. at brænde flåten med en cigaret eller smøre vaseline over den. Søg læge, hvis der opstår udslæt omkring bidstedet eller andre symptomer i ugerne efter et bid. Gem gerne flåten og tag den med til lægen i en lufttæt beholder, hvis du har mistanke om infektion. Det kan vise
Sådan fjerner du flåten Har du været i naturen, bør du tjekke dig selv for flåter, eller få andre til det. De små kryb holder sig særligt til varme eller fugtige områder, som skridtet, knæhaser eller armhulen. ●● Hvis du finder en flåt, vil smitterisikoen være meget lille, hvis den bliver fjernet indenfor 24 timer. Derudover opstår der kun sygdom ved ca. to procent af alle flåtbid. ●● På apoteket kan du få specielle tange, der er en af de sikreste måder at fjerne flåten. Du kan f.eks. købe en særlig flåtfjerner. ●● En almindelig pincet kan også bruges til formålet. Tag fat om flåten så langt nede om hovedet som du kan, uden at den går i stykker. Drej flåten rundt et par gange og træk
derefter langsomt indtil den slipper sig tag. Du må ikke rykke voldsomt og klem ikke om dens krop. ●● Du skal have hele skovflåten ud, når du fjerner den. Når de har bidt sig fast, sidder de med hovedet helt nede i huden. Klem aldrig på flåtens krop, da man kan risikere at den tømmer sit maveindhold, der indeholder bakterier. ●● Hold dig fra de gamle husråd om alt fra at brænde flåten med et cigaretskod eller smøre vaseline over den. ●● Kæledyr, der færdes meget i naturen, som hunde og katte, kan også blive bidt. Du kan få en tang til at fjerne skovflåter fra dyr hos dyrehandleren. Det fungerer på samme måde som med tangen til mennesker.
11
Beskyt dig selv Skovflåter sidder oftest i skyggefuld vegetation på fugtige steder, eksempelvis knæhøjt græs. Mennesker med bare ben er nemme ofre. Når flåten bider, kan mennesker ikke mærke det, da deres spyt virker lokalbedøvende. Det er derfor en god idé enten at have sokkerne uden på bukserne, holde sig til stier uden bevoksning eller tage gummistøvler på med bukserne ud over. Tag derudover lyst tøj på, der gør det lettere at opdage en skovflåt.
12
Er der flåter hos mig?
Vil du undersøge vegetationen i din egen have, så skal du bruge flagging-metoden.
●● Flagging går ud på, at du stryger et hvidt flag, fx et gammelt hvidt lagen (100x60 cm) monteret på en pind hen over græsplænen. De flåter, der kan nå flaget, vil gribe fat i det. Når du har trukket flaget hen over omkring 100 m2, tæller du antallet af flåter, der sidder på det. Det er bedst at flagge, når det er varmt. ●● 100 flåter pr. 100 m2: Du har mange flåter, hvor du bor ●● 30 flåter pr. 100 m2: Du har et moderat antal flåter, hvor du bor ●● 10 flåter pr. 100 m2: Du har få flåter, hvor du bor ●● Selvom det er en god idé at være opmærksom på de små mider, er der ikke stor grund til at være bekymret. Ifølge Naturstyrelsen bliver de danske skove besøgt 150 millioner gange om året. Heraf er der ca. 6-7000, der bliver ramt af en infektion, mens omkring 2-300 af tilfæl-
13
Her er flåterne ●● Du har størst sandsynlighed for at møde en flåt på Bornholm, men på grund af de store mængder hjorte i Danmark, er der mange flåter over det meste af landet. ●● Ifølge Per Moestrup kan du bedst vide dig sikker på de sandede jorde i Vestjylland. Flåter skal nemlig have fugt for at overleve
14