Foto: Scanpix
Guide
Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
1sid2e r
TRO PÅ DIG SELV – du kan godt! Styrk dit liv med Chris MacDonald
TRO PÅ DIG SELV
INDHOLD I DETTE HÆFTE:
Tro på dig selv - du kan godt!..................................................... 4 Guide: Sådan kommer du i gang............................................... 6 Chris’ klumme: ’Tør du udfordre dig selv?’...........................10
2
PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
3
Tro på dig selv – du kan godt! At du ikke er vant til at motionere, betyder ikke, at du ikke har evnerne. Du har nøjagtig samme potentiale og kapacitet som alle andre. Og når du beslutter dig for, at nu skal det være, vil du blive overrasket over, hvor langt du egentlig kan nå Af Dorthe Brøker Kristensen i samarbejde med Chris MacDonald Har du ikke løbet siden rundboldkampene i skolegården, kan det være svært at forestille sig, at du nogensinde skulle kunne gennemføre et motionsløb eller for den sags skyld bestige et bjerg. Men det kan du. - Hvis du aldrig har dyrket motion, kan det føles som en kæmpe barriere, der skal overvindes. Men vi kan meget mere, end vi tror, og heldigvis har vi en helt unik og uvurderlig evne til at lære nye ting. Når vi siger til os selv, at vi ikke kan dit eller dat, glemmer vi, hvad vi egentlig er i stand til at udrette. Jeg er ikke specielt god til fodbold, men jeg ved, at hvis jeg satte mig det for, ville jeg kunne lære det og blive bedre til det, siger Chris MacDonald. Det handler om at tro på projektet og at huske på, at ingen bliver verdensmester på en enkelt dag. - Vi sammenligner os med idolerne, men det er altså de færreste, der scorer som Ronaldo første gang de sparker til en fodbold eller sætter verdensrekord i løb, siger Chris MacDonald, der gang på gang oplever, hvordan folk bliver overraskede over, hvad de rent faktisk
4
formår. Hvordan de kan flytte sig fra ingen kondition til at komme i rigtig god form. Selvom troen på projektet kan flytte mennesker langt, er det også vigtigt, at det giver mening. At du har indset at din hidtidige livsstil ikke holder, og at en forandring er nødvendig. - Motivationen skal være der, hvis du vil rykke dig. Du skal ville det, og du skal føle, at det er vigtigt, siger Chris MacDonald, Ifølge Chris MacDonald undgår vi alt for ofte at sætte os selv i situationer, hvor vi skal gøre noget, vi ikke er gode til. We play it safe. Men tænk på små børn, der instinktivt prøver sig frem, også selvom det ser lidt usikkert eller kluntet ud. Vil du stimulere din evne til at lære noget nyt, eksempelvis at løbe en tur, er du nødt til at udfordre dig selv og acceptere, at du kommer på usikker grund for en tid. - Da jeg begyndte at holde foredrag, kunne jeg heller ikke lide at tale foran mange mennesker, og det er stadig lidt angstprovokerende. Men det er vigtigt at gøre nogle af de ting, som vi finder ukomfortable, for hvis du øver dig, kan det faktisk blive mere komfortabelt, siger Chris MacDonald. Han er godt klar over, at det er lettere sagt end gjort, hvis du vejer 20 kilo for meget og ikke har din egen personlige Chris MacDonald
til at muntre dig op, når det regner eller lysten ikke er i top. - Det kommer til at kræve nogle samtaler med dig selv, for det er hårdt, og det kræver en kæmpe indsats. Men mind dig selv om, at det er helt ok, hvis du kan løbe i otte sekun-
der og derefter er nødt til at gå i otte minutter. Det kan godt være folk kigger på dig, men sig til dig selv, at du er modig, på rette vej og gør noget godt for dig selv, siger Chris MacDonald.
5
Guide: S책dan kommer du i gang 6
●●I en travl hverdag med job, bil, børn og hus er det ikke unormalt at ”vågne op” efter 10 år og komme i tanke om, at der engang var noget der hed fysisk aktivitet. Et punkt som for længst er blevet placeret nederst på to-do listen. Hvis du står i den situation eller en lignende og tænker: ”Jeg kommer aldrig igang igen. Jeg kan ikke”. Så husk på at du er skabt til at bevæge dig. Det kan lade sig gøre, men det kommer til at kræve en indsats. ●● En af udfordringerne ved flere års pause er, at vi har en tendens til at tro, at vi kan det samme i dag, som vi kunne for 10 år siden. Men når du så får snøret løbeskoene og kommer ud på stierne eller ud på landevejscyklen, rammer realiteten hurtigt og hårdt! ”Det er jo umuligt”. ”Det kan jeg ikke”. Og du giver op allerede efter første forsøg. Men at noget er hårdt, er ikke det samme som, at det er umuligt. Så i stedet for at kaste håndklædet i ringen, så træd et skridt tilbage og vær realistisk omkring dit udgangspunkt. Har du ikke løbet i 10 år og primært brugt fire hjul til transport, skal du måske starte med nogle gåture hver aften. Hvis du gerne vil have mere intensitet, så find en god bakke eller nogle trapper. Men undlad at løbe. Giv krop og sind en opstart med respekt for dit nuværende niveau.
●●Husk på at det ikke skal gøre ondt at træne, men det må gerne være ubehageligt en gang imellem. Der er stor forskel. ●●Se eventuelt tilbage på din barndom. Hvad kunne du godt lide? Var du individualist eller holdspiller? Var det med bold eller uden? På land eller i vand? Der er stor sandsynlighed for, at du vil finde glæde ved nogle af de gamle træningsformer. ●●Hvis du ikke var aktiv som barn, eller hvis du af praktiske årsager er nødt til at kigge andre veje, så søg ny inspiration. Find ud af hvor mange gange om ugen du kan og vil træne samt hvor længe og hvornår på dagen. De spørgsmål skal du have svar på, før du går i gang med at lede efter en ny
træningsform. Det vil målrette din søgning og øge dine chancer for at finde en træning, du kan lide og som også passer ind i dit skema. Hvis du eksempelvis gerne vil starte i et fitnesscenter, men aldrig har sat dine ben der før, kan det være en god idé at hyre en personlig træner til en session eller to. Det vil give dig god vejledning og tryghed på uvant grund. ●●En del af succesen er at bevare momentum. Jo flere gange du ”træner” dit henlagte potentiale for bevægelse, jo lettere bliver det både fysisk og mentalt. Så hold fast i din plan – også på de dage, hvor alt indeni dig skriger ”NEJ, jeg gider ikke”. Og glæd dig i stedet til morgendagens hviledag. ●●Sørg for at dine nærmeste omgivelser støtter op om dit nye ”projekt”. Hvis det bliver et ego projekt, bliver det svært at finde forståelse fra dem, som blandt andet skal give dig plads til at gøre det. ●●Find nogle gode veninder/venner, kollegaer eller familiemedlemmer, som du kan træne sammen med. Måske ikke hver gang, men et par faste aftaler i løbet af ugen er en rigtig god ide både på det sociale og mentale plan. ●●Uanset om dit nye projekt går ud på at begynde at svømme, spinne eller løbe, kan du overveje en eller anden form for belønning, når du eksempelvis har holdt ud i x antal måneder. Så har du noget at sigte efter og noget at glæde dig til, som samtidig kan være med til at opretholde dit momentum. ●●Vær taknemmelig for, at du faktisk kan bevæge dig. Det virker næsten banalt, men brug bare et splitsekund på at tænke på alternativet, så vil du sætte endnu større pris på, at du faktisk kan!
7
8
9
CHRIS' KLUMME
’Tør du udfordre dig selv?’
’Jeg kan ikke…’ Havde jeg fået en 25-øre, hver gang jeg har hørt den sætning, så ville jeg kunne trække mig tilbage nu. Man kan befinde sig i mange forskellige situationer, hvor netop de tre ord kommer ud af ens mund. Oftest har jeg hørt sætningen fra mennesker, jeg har coachet. Mennesker, som grundlæggende gerne vil ændre deres livsstil – f.eks. være mere fysisk aktive – men som gennem mange år har lagt den fysiske aktivitet på hylden. På samme hylde lander troen på egne evner, når der er gået tilstrækkeligt mange år med sofa, bil, job og børn. Heldigvis er det også min erfaring, at vi mennesker rent faktisk kan ændre ’jeg kan ikke’-sætningen til ’jeg kan’. Nogle gange kan vi klare det på egen hånd. I andre tilfælde har vi brug for et kærligt, men ærligt spark i røven og lidt støtte undervejs. I sommeren 2012 var jeg så privilegeret at gennemføre vandreruten GR10 i Pyrenæerne med hele U-TURN-gruppen (i U-TURN forsøgte otte danskere at komme type 2-diabetes, hjertekar-sygdom, stress og depression til livs ved at ændre livsstil, red.) , samt et helt hold af fysioterapeuter, en læge, en kok, guides m.fl. Alle kom sikkert gen-
10
nem turen, men flere af deltagerne overvejede at melde fra helt frem til afrejsedagen. De troede ikke, at de kunne gennemføre, og så er det jo altid lettere at trække sig end at gøre forsøget, så er man i hvert fald på den sikre side. Heldigvis havde de modet alle sammen. Modet til at dukke op i Københavns Lufthavn. Modet til at tage på et eventyr, som de langtfra var sikre på, de kunne gennemføre, men som de fandt ud af var muligt. En erfaring, de kan bruge resten af deres liv. Min pointe er: Saml på erfaringer og oplevelser. Og put dem i din ’jeg kan’-tank. Det behøver ikke være tusindvis af kilometer i de franske Pyrenæer eller en tredobbelt ironman, men find dine egne små og større ’jeg-vil-i-hvert-fald-forsøgeom-jeg-kan’-projekter. Først og fremmest skal du turde dukke op. Du skal turde blive bedre. Og du skal turde at indfri din egne forventninger — ikke andres. Jeg udfordrer dig til at træde derud, hvor risikoen for fiasko findes, men hvor chancen for gode oplevelser også er at finde. I dare you to do better. Not perfect. But better. Stay strong, stay graceful!
11
BLIV SUND MED CHRIS PLUS’ sundhedscoach Chris MacDonald guider dig hver 14. dag til et sundere liv – fysisk og psykisk
Chris skriver blandt andet om: Skal vi leve som i stenalderen? Brug dine dårlige undskyldninger til noget godt Sådan kommer du af med stressen Sådan holder du fast i dine nye gode vaner. Du kan desuden læse Chris' brevkasse online på bt.dk og stille spørgsmål selv. 12