Dement eller bare glemsom preview

Foto: Scanpix

Guide

Oktober 2013 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

2sid0er

S책dan tester du din

hukommelse MMSE og ACE -testen

Undg책 demens - r책d der virker

Dement

INDHOLD I DETTE HÆFTE: Dement - eller bare glemsom?................................................... 4 10 tegn på demens......................................................................... 8 Her opstår alzheimers................................................................... 8 Sådan diagnoticeres demens/alzheimers........................... 9 Undgå demens - råd der virker.................................................10 Case: Er jeg dement?.....................................................................12 Sådan tester du din hukommelse..........................................14 MMSE-testen.....................................................................................14 ACE-testen..........................................................................................16

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

DEMENT - ELLER B Har du mistanke om demens hos dig selv eller dine nærmeste, skal du ikke tøve med at kontakte lægen Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk Jo tidligere, man opdager en demens-sygdom, desto bedre kan man udsætte forværringen. Derfor gælder det om at være opmærksom på de små ting i hverdagen, der kan være tegn på demens. Hukommelsesklinikken i København er et af de steder i landet, hvor man afgør, om patienterne er syge eller ej.

Kommer du til at stille skoene i køleskabet? Har du svært ved at huske dine aftaler? Og bliver det bare værre og værre, som tiden går? Så er det måske langt mere alvorligt end bare en forglemmelse - og dermed er du måske en af de 85.000 danskere, der er ramt af demens. En sygdom, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde - og som med tiden bliver så alvorlig, at den påvirker de områder i hjernen, som styrer ens bevægelse og vejrtrækning, så man til sidst dør.

Vigtigt at reagere

For både den syge og de pårørende kan det være altopslidende at opleve hverdagen

4

forandre sig. Derfor gælder det om at reagere i tide, så man undgår, at sygdommen når at udvikle sig. Det mener læge og ph.d. Lise Cronberg Salem, der er med til at diagnosticere patienter for demens på Rigshospitalets hukommelsesklinik i København: - En del venter i lang tid, før de går til lægen. Men det er bedre at komme af sted, end at sige til sig selv, at man nok bare er ved at blive gammel, når man oplever, at man ikke længere kan forklare sig, er træt eller føler sig ved siden af sig selv, siger hun.

Lise Cronberg Salem opfordrer de pårørende til at handle, selvom den syge måske ikke synes, der er noget galt: - Det kan være ubehageligt, når andre siger, man er syg, og man ikke selv føler, man er det. Men de pårørende har tit en større indsigt i problemerne end den demente selv, der kan have en helt anden opfattelse af virkeligheden. Derfor er deres observationer meget vigtige, siger hun.

Grundig udredning

Når mistanken om demens opstår, er det i første omgang den praktiserende læge, man besøger. Her får man bl.a. foretaget en hukommelsestest og tjekkes for andre sygdomme som

f.eks. depression og lavt stofskifte, der kan give nogle af de samme symptomer. Hvis lægen derefter vurderer, at sandsynligheden for en demenssygdom er stor, henviser han videre til en hukommelsesklinik. Her går lægerne endnu grundigere til værks - og det er dem, der i sidste ende beeller afkræfter, om patienten har sygdommen.

- Demensdiagnosen bygger på en meget grundig udredning. Det er detektivarbejde i høj klasse. Og vi er meget forsigtige med at drage den endelige konklusion, så vi ikke giver en alvorlig diagnose til folk, der måske fejler noget andet. Heldigvis ser vi i dag patienterne meget tidligere, end vi gjorde før i tiden, fordi det ikke længere er så tabubelagt, som det har været. Det er rigtig godt, fordi de så kan få medicin så tidligt som muligt og dermed udsætte forværringen, siger Lise Cronberg Salem.

Cirka halvdelen af patienterne på 70 år og derover, der undersøges på hukommelsesklinikken, viser sig at have en demenssygdom - mens de resterende fejler noget andet f.eks. depression.

Nogle af de kriterier, der skal være opfyldt, før man får diagnosen, er bl.a., at man har en svækket hukommelse, at

BARE GLEMSOM

En del venter i lang tid, før de går til lægen.

Men det er bedre at komme af sted, end at sige til sig selv, at man nok bare er ved at blive gammel.

Lise Cronberg Salem, læge på Rigshospitalets hukommelsesklinik

Læge og ph.d. Lise Cronberg Salem arbejder på Rigshospitalet i København, hvor hun er med til at udrede patienter for demens. Foto: N. Linares

man har svært ved at klare sig selv i hverdagen, og at symptomerne har varet i mere end seks måneder.

For at finde ud af, om det er tilfældet, gentager lægerne på Rigshospitalet hukommelsestesten (MMSE-testen) fra den praktiserende læge. Der kan nemlig være sket en forværring fra første gang, man fik testen.

Oven i det får man en lidt mere avanceret test, der tester flere funktioner, herunder korttidshukommelsen (ACEtesten).

- Den er lavet til normalt begavede mennesker, så alle burde kunne svare, siger Lise Cronberg Salem.

Patienten får også en CTscanning af hjernen, så lægerne kan se et billede af hjernen.

På den måde kan de afgøre, om der f.eks. er blødninger eller ophobning af væske.

5

Desuden kan lægerne se, om hjernens sukkeroptag er, som det skal være. Er det lavt bestemte steder i hjernen, kan det være tegn på demens.

Positiv effekt

Undersøgelsen består også af en neurologisk undersøgelse, hvor man bl.a. kigger på, om patienten forstår, hvad der bliver sagt. Endelig undersøger eksperterne hjerte og lunger, så de kan stille en endelig diagnose: - For de fleste er det godt at få en forklaring, selvom det kan være en svær information at få, siger Lise Cronberg Salem: - Vi har kendt til alzheimer, som er den hyppigste årsag til demens, i mange år, og det er selvfølgelig frustrerende, at vi ikke kan tilbyde en pille, der kan fjerne den, siger hun.

Forskerne er dog i fuld gang med at finde metoder, der skal give sygdommen den fornødne modstand: - For tiden er vi ved at afdække, om man ved træning tre gange om ugen kan udskyde forværringen. Det tyder på, at det har positive effekter. Så det er formentlig en af de ting, man selv kan gøre, siger hun om et større forskningsprojekt, der afsluttes næste år.

6

BTs sundhedsjournalist Torben Bagge fĂĽr testet sin hukommelse for at se, om han kunne vĂŚre dement. Foto: Nikolai Linares

7

10

tegn på demens

1

Du glemmer ting, du har lært for kort tid siden. Du stiller de samme spørgsmål igen og igen. Du bruger mange huskesedler. Skal have hjælp til ting, du før klarede selv.

2

Du har svært ved at føre en normal samtale. Du går ofte i stå, når du taler. Du har svært ved at finde ordene.

3

Du begår ofte praktiske fejl. Forsøger f.eks. at riste brød på en kogeplade.

Du har også svært ved at finde vej også i områder, du kender.

4

Du har svært ved at holde styr på tiden - klokken, datoen, ugedagen osv. Du kan glemme, hvor du er, og hvordan du er kommet dertil.

5

Du kan f.eks. glemme, det er vinter og tager sommertøj på. Du går mindre op i hygiejne og påklædning.

6

Du bliver lettere bange, forvirret og mistænksom osv. Dit humør kan svinge voldsomt - uden nogen oplagt årsag.

7

Du afstår fra sociale aktiviteter - familiefester, sport, foreningsliv osv.

8

Du lægger tingene de mærkeligste steder og leder konstant. Anklager måske andre for at stjæle.

9

Du kan have svært ved at læse, bedømme afstande, skelne farver og kontraster. Du kan have svært ved at genkende dig selv i et spejl. Måske har du også problemer med synet.

Du har svært ved at koncentrere dig.

10 Kan være meget længe om at udføre en opgave.

8

9

Undgå demens råd der virker Op af lænestolen: Flere nye studier viser, at motion sænker udviklingen af demens og alzheimer. Rigshospitalet er i gang med forsøg, der peger i samme retning.

Fisk på grillpanden: Amerikansk forskning dokumenterer, at særlig fed fisk forebygger alzheimer - med sit store indhold af de gode fedtsyrer.

Pas på hjertet: Hvad der gavner hjerte og kredsløb, gavner også hjernen. Følg Hjerteforeningens livsstilsog kostråd. Bl.a. spinat, valnødder og gurkemeje forebygger demens, viser forsøg.

Tjek på blodsukkeret: Type 2-diabetikere har en øget risiko for at få demens. Hjerneceller kan blive insulinresistente ligesom muskelceller.

Smid de ekstra kilo: Risikoen for demens er fire gange større, hvis man er fed i en periode af sit liv. Et svensk studie viser helt op til 80 pct. forhøjet risiko.

Vær en sovetryne: Et regelmæssigt søvnmønster har stor betydning. Hvis du sover godt, udskilles mindre af den giftige substans beta-amyloid, som er forbundet med demens/alzheimer.

Nul røg: Rygning skader blodtilførslen til hjernen - og øger demensrisikoen.

Husk D-vitamin: Nye studier viser, at D-vitamin-underskud kan gør hjernen ekstra udsat for at få demens.

Drik med måde: Hvis du drikker moderat, kan det mindske din demensrisiko lidt.

Undgå hjernerystelser: Gentagne hjernerystelser kan fremme tidlig demens.

10

11

Her forsøger BT's Torben Bagge at tegne to femkantede figurer i MMSE-testen.

Er jeg dement?

Torben Bagge bagge@bt.dk

’Din alzheimer udvikler sig’, fnyser min normalt søde kone, når jeg for-gud-ved-hvilkengang stresser rundt for at lede efter mine briller eller bilnøgler – og efter en evighed finder dem i køleskabets grøntsagsskuffe. Og i et gysende øjeblik har tanken da strejfet mig: Har hun ret? Er fundamentet under øverste etage ved at skride?

Er jeg allerede blevet smådement?

Jeg er blevet 66 år og nærmer mig så småt sidste holdbarhedsdato. Så helt afvise diagnosen kan man vel ikke.

Derfor valgte jeg at læg-

12

ge hoved til demens-testen MMSE, som du nu også får mulighed for at prøve på disse sider. Testen er et meget vigtigt redskab, når lægerne på Rigshospitalet skal stille ’diagnosen’.

Lige ved at kæntre

Jeg og lægen Lise Cronborg, sidder over for hinanden. Foran sig på bordet mellem os har hun et A4-ark med spørgsmål, jeg skal svare på og derved demonstrere, om mine hjerneceller stadig makker ret.

I begyndelsen går det fint og tjept. Som med de første lette spørgsmål i TV2’s ’Hvem vil være millionær?’. Men så er det lige ved at kæntre for

mig. Jeg skal blive ved med at trække tallet 7 fra hundrede, så 7 fra 93 osv. Det går fint nok i starten, men da jeg når til 79, kortslutter alle ledninger i hjernen. Jeg glemmer, det var 7 og trækker i stedet 6 fra. Jeg har store, røde ører.

Angst og bæven

Men jeg får heldigvis lidt af min selvtillid tilbage, da jeg får besked på at huske tre ord og stadig husker dem, da hun et par minutter senere spørger, hvad det var for ord. OK, så er øverste etage da ikke helt forvandlet til et goldt månelandskab.

Testen slutter med, at jeg skal tegne to femkantede figu-

Testen slutter med, at jeg skal tegne to femkantede figurer, der skal danne en firkant der, hvor figurerne overlapper. Av, der fik hun mig! Jeg er tæt på at panikke.

Journalist Torben Bagge rer, der skal danne en firkant der, hvor figurerne overlapper hinanden. Av. der fik hun mig!

Jeg er tæt på at panikke. Jeg var blank i geometri i skolen – og har aldrig udgjort nogen trussel mod Jørgen Clevin.

Men det lykkes med hiv og sving og tungen lige i munden.

Min tegning er pilskæv, men hun siger, hun er tilfreds. Med angst og bæven venter jeg på dommen. Jeg får 28 ud af 30 point. Bestået. Jeg er ikke dement. Dejligt at vide. Men min kone siger stadig, at jeg ’glemmer mig selv en dag’ – hvad hun så mener med det.

13

SÅDAN TESTER DU D MMSE – den lette Torben Bagge bagge@bt.dk Heidi Pedersen hped@bt.dk Vi er mange, som glemmer fødselsdage, aftaler, navne, hvor vi har lagt nøglerne eller brillerne. Det kan være irriterende, måske ligefrem pinligt i nogle situationer.

Men der bør ikke gøre dig nervøs eller bange.

Sker det imidlertid igen og

igen, kan det være de første tegn på demens.

Er du bare glemsom – eller er det virkelig demens? Testen herunder kan give dig et vigtigt fingerpeg.

Den bruges af den praktiserende læge og demenseksperterne på bl.a. Rigshospitalet i København og kaldes i fagsproget Mini-Mental State Examination, forkortet MMSE. Testen kan give et temmelig sikkert svar på, om du er i farezonen eller allerede ramt af den frygtede tilstand.

Testen fortæller om din evne til at huske, om din orien-

••1 – ORIENTERING I TID

Hvilket/hvilken... Årstid har vi? Årstal?

Måned?

Ugedag?

Dato? (Årstid: Point for +/- 2 uger. Dato: Point for +/- 1 dag)

Score:

••2 – ORIENTERING I STED

Hvilket/hvilken...

Land?

Landsdel?

By? Hjemadresse?

Evt. etage?

14

Score:

teringsevne, sproglige evner, koncentrationsevne osv.

Sådan gør du:

Find en, du kan lave testen sammen med. Den ene læser op og skriver point ned. Den anden svarer. Til dig, der læser op: Tekst skrevet med fed skrift skal læses op – det andet er bare til din orientering. Hav et blankt stykke papir samt et stykke papir, hvor der med store bogstaver står ’LUK ØJNENE’ parat (vendt nedad). Giv 1 point for hvert rigtigt svar eller rigtig handling. Skriv 0, hvis det er forkert.

••3 – INDLÆRING

Hør godt efter. Jeg nævner tre ord. Når jeg har nævnt alle tre, vil jeg bede dig om at gentage dem og huske dem. Er du klar? Her er de: ÆBLE (pause) BORD (pause) KAT (pause) Prøv nu at gentage ordene for mig.

Prøv at huske ordene. Jeg spørger dig igen om et par minutter.

Score:

••4 – OPMÆRKSOMHED/REGNING

Jeg vil bede dig om at trække 7 fra 100 og blive ved med at trække 7 fra det tal, du når til, indtil jeg siger stop.

Hvad er 100 minus 7? (rigtigt svar: 93) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 86) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 79) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 72) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 65)

Score:

DIN HUKOMMELSE ••5 – HUKOMMELSE

Hvilke tre ord bad jeg dig huske for lidt siden? (Rigtigt svar: Æble, bord, kat)

Score:

••11 – TEGNING

Prøv at tegne figuren her, så den ligner mest muligt:

••6 – BENÆVNELSE

Hvad er det her? (Peg på en blyant) Hvad er det her? (Peg på et armbåndsur)

Score:

••7 – GENTAGELSE

Prøv at gentage det, jeg siger nu: ’Ingen over og ingen ved siden af’

Score:

••8 – FORSTÅELSE

Nu vil jeg bede dig gøre noget, så hør godt efter. Tag papiret med højre hånd (pause), fold det på midten med begge hænder (pause) og læg det på gulvet (eller i skødet). (Siges kun én gang).

Score:

••10 – SKRIVNING

Score:

SAMLET SCORE: (summen af scoren fra alle opgaver: Maks. 30 point) Under 23 point – opsøg lægen Hvis du har en score på under 23, tyder det på en såkaldt ’kognitiv svækkelse’. Det kan være tegn på en let demens, og det vil være fornuftigt at opsøge lægen. Men en score på 23 kan også skyldes andre forhold. Nogle personer scorer f.eks. lavt, når de har en infektion i kroppen. En score på 1-10 tyder på svær demens.

Prøv at skrive en hel sætning.

(Hvis personen ikke kan komme i gang, siges: Skriv noget om vejret)

Score:

15

ACE – den svære Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk ACE (Addenbrooke’s Cognitive Examination) er lidt sværere end MMSE-testen.

Den bruges af eksperter som supplement til MMSE-testen til at afgøre, om din hukommelse – særligt din korttidshukommelse – er svækket.

Sådan gør du:

Find en at lave testen med. Den ene læser op og skriver point ned, den anden svarer. 1 point per rigtigt svar.

••1 – FREMADRETTET HUKOMMELSE

Læs nedenstående navn og adresse højt. Bed testpersonen gentage umiddelbart efter. Giv point per rigtigt ord – altså 1 point per fornavn, 1 per efternavn, 1 per gadenavn, 1 for gadenummer, 1 for by osv.

Thomas Berg Vestre Skovvej 42 Skævinge Bornholm Gentag 3 gange uanset score.

(maks. 2 point) (maks. 3 point) (maks. 1 point) (maks. 1 point)

Score (max 21 point):

••2 – BAGUDRETTET HUKOMMELSE

Hvem er vores nuværende statsminister?

Hvem var vores forrige statsminister?

Hvem er USA’s nuværende præsident?

Hvem var Tysklands leder under Anden Verdenskrig?

••3 – ORDLEG - 1 MINUT

Score (max 4 point):

Nævn så mange dyr, du kan komme i tanke om på 1 minut (Flere end 21 dyr =7 point. Mellem 17 og 21 dyr =6 point. Mellem 14 og 16 dyr =5 point. Mellem 11 og 13 dyr =4 point. Mellem 9 og 10 dyr =3 point. Mellem 7 og 8 dyr = 2 point. Mellem 1 og 6 dyr = 1 point)

Score: Nævn så mange ord begyndende med S, du kan komme i tanke om, på 1 minut (Flere end 17 ord = 7 point. Mellem 14 og 17 ord =6 point. Mellem 11 og 13 ord = 5 point. Mellem 8 og 10 ord =4 point. Mellem 6 og 7 ord =3 point. Mellem 4 og 5 ord =2 point. Mellem 1 og 3 ord = 1 point)

Score:

16

••4 – HVAD ER DET?

Fortæl mig, hvad disse tegninger forestiller:

••5 – FORSTÅELSE

Score (maks. 10 point):

••7 – LÆSNING

’Peg på døren’ ’Peg på loftet’ ’Peg på døren og derefter på loftet’ ’Peg på døren efter du har rørt ved bordet/sengen’

Score (maks. 4 point)

Læs ordene (1 point for hver serie, hvor alle ord læses korrekt)

••6 – GENTAGELSE

Score (maks. 2 point):

Bed testpersonen gentage et ord ad gangen Brun Sandsynligvis Konversation

Score (maks. 3 point): Gentag: ’Orkestret spillede, og publikum klappede’

Score:

ACE-test hos lægen

17

••8 – VISUELLE FÆRDIGHEDER

Tegn en kopi af denne kube:

Tegn herunder et ur, hvor viserne står på fem minutter i to.

(1 point for hhv. cirkel, tal og visere.)

Score:

Score (max 3 point):

••9 – NAVN OG ADRESSE

Gentagelse af opgave 1 (dog kun med én gentagelse)

Score (maks. 7 point):

SAMLET SCORE: Overfør dine point fra MMSE-testen

Samlet score, MMSE:

I alt (MMSE+ACE): Under 75 point i alt – opsøg lægen Er din samlede score 75 og derunder, kan det være tegn på en svækket hukommelse og en grad af demens. Det vil være fornuftigt at opsøge lægen og evt. blive nærmere undersøgt. Lægen kan foretage en generel helbredsundersøgelse med blodprøver. Måske skal der foretages MR-scanning eller en neurologisk test.

Kilde: Rigshospitalet, Hukommelsesklinikken

18

MMSE-test hos lægen

ACE-test hos lægen

19

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 20

Motion