Har du for meget gæld preview

Foto: Byline

guide

Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Har du for MEGET

GÆLD?

Se hvor meget gæld du må have Få eksperternes råd til at slippe af med gælden

2side4r

GÆLD OG PRIVATØKONOMI INDHOLD I DETTE HÆFTE: Har du for meget gæld?............................................................ 4-6 Ekspertens bedste råd.................................................................. 7 Guide: Så meget gæld må du have.......................................... 8 Guide: Slip af med den dyre gæld....................................10-13 Guide: skift bank og spar penge...................................... 14-17 Spar 1.000 kr om ugen på mad........................................18-20 Guide: 7 gode indkøbsvaner..................................................... 19 Halvér LET dit madbudget........................................................ 21 Guide: Mindsk dit madspild...................................................... 21

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Næsten hver fjerde dansker oplever, at de har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes.

Foto: Scanpix/Iris

Har du for meget gæld?

Louise Kastberg loka@bt.dk

står så skidt til med økonomien i de danske hjem.

Store boliglån har gjort danskerne til verdens mest forgældede folkefærd. En fjerdedel sidder så hårdt i det, at de finder det ’lidt’ eller ’meget’ svært at få pengene til at slå til.

Men én ting er, hvad de selv synes. BT har spurgt en ekspert, hvor meget gæld der er plads til i privatøkonomien, før alarmklokkerne bør ringe.

Antallet af danskere med pengeproblemer er steget støt, siden den økonomiske krise gjorde sit indtog i 2008. Dengang svarede 20 pct. af danskerne, at de i større eller mindre grad havde svært ved at få det til at hænge sammen, mod 26 pct. i dag. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik (DST).

Ifølge Hans Peter Christensen, direktør i rådgivningsfirmaet Uvildige.dk, er det dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det

Øjet der ser

4

- Man skal huske, at det er deres egen oplevelse af, om pengene slår til. Det kan også være udtryk for, at man bare godt kunne tænke sig at have flere penge. ’Den fattige mand er ikke den, der kun ejer lidt, men den, der begærer mere’, siger privatøkonomen med henvisning til et ordsprog af Lucius Seneca.

Undersøgelsen peger på, at den største økonomiske byrde i de fleste danske hjem er selve boligen. I gennemsnit går omkring 30 pct. af vores såkaldte disponible indkomst til boligudgifter. Og det betegner 30 pct. af danskerne som ’noget af en byrde’, mens 9 pct. oplever det som ’en tung byrde’.

- Hvis man sidder i et hus, der er overbelånt, kan man godt føle sig fattig, selvom man

Verdensrekord i gældsstiftelse giver lommesmerter i de danske hjem, og rigtig mange synes selv, at de har svært ved at få pengene til at slå til - men bør de være bekymrede? egentlig ikke har problemer med den daglige økonomi. Vi så det omvendte tidligere, da huspriserne steg og steg, og alle følte sig ekstremt rige, siger Hans Peter Christensen.

Gælden er vokset

Selvom han mener, at mange lader sig rive med af stemningen i den slags undersøgelser, underkender han dog ikke, at flere danskere har fået sværere ved at få pengene til at række. Nye tal fra Experians gældsregister, RKI, viser, at danskernes misligholdte privatgæld er steget fra knap 14,4 mia. kr. i 1. halvår af 2012 til over 16,6 mia. kr. i samme periode i år. Det skyldes ikke mindst, at flere har problemer med at betale af på realkreditgæld, skriver Politiken. Særligt Sjælland har været hårdt ramt af prisfald på huse efter krisen, hvilket har fjernet en del af sikkerheden bag boliglånene, samtidig med at de generelt har taget større lån end f.eks. nordjyderne.

Hvis man sidder i et hus, der er overbelånt, kan man godt føle sig fattig, selvom man egentlig ikke har problemer med den daglige økonomi Hans Peter Christensen, Uvildige.dk

ikke udgøre mere end 2,4-2,8 mio. kr. Der var lige nogle år op til krisen, hvor den regel blev tilsidesat lidt. Selvom det er kommet tilbage på et mere realistisk niveau end i før-krise-årene, er 3,5 dog stadig højt sat i forhold til, da jeg startede i finansbranchen for 12 år siden. Dengang regnede vi med 2,5 gange indkomsten, siger Hans Peter Christensen.

Netop danskernes store boliglån er den primære årsag til, at vi er verdens mest forgældede folkefærd.

Billig realkredit

- Vi har en helt anden tradition for at stifte gæld med vores særlige realkreditsystem, hvor det er nemt og billigt at låne penge.

Samtidig har vi til gengæld nogle ret store opsparinger både i form af pension, kontantindskud i banken og via vores høje skat, der også kan ses som en slags ’opsparing i velfærd’. Men vi har set en tendens til, at de, der har en god økonomi, har brugt krisen til at polstre sig til en endnu bedre økonomi, mens de, der i forvejen sad lidt stramt i det, er blevet endnu hårdere ramt.

Privatøkonomen peger blandt andet på, at bankerne - trods det rekordlave renteniveau - har skruet op for deres udlånsrenter, så f.eks. forbrugs- og boliglån er blevet dyrere, ligesom realkreditinstitutterne har hævet de såkaldte bidragssatser. Også ejendomsskatterne er steget markant i en række kommuner.

Prioritering Plads til gæld

Men hvor meget gæld er der plads til i en ganske almindelig families budget?

- Som tommelfingerregel siger man, at boliggælden højst bør være 3,5 gange husstandens bruttoindkomst. Hvis et par tjener 800.000 kr. tilsammen, skal gælden helst

Der er med andre ord en del faktorer, man ikke selv er herre over, når det kommer til privatøkonomien. Men i sidste ende er det et spørgsmål om prioritering, om man kan få pengene til at slå til, mener privatøkonomen.

- De fleste har en nogenlunde konstant indkomst, som er svær at ændre, medmindre man har mulighed for at arbejde ekstra

5

eller få mere i løn. Derfor handler det om at prioritere, hvad der er vigtigt for én. Er det at bo i et hus det helt rigtige sted eller at kunne tage på ferie i Sydeuropa, spørger Hans Peter Christensen.

11 pct. af danskerne har enten ’svært’ eller ’meget svært’ ved at få pengene til at slå til, mens 15 pct. svarer, at de har ’lidt svært’ ved det.

6

Det kan også være, man skal overveje en mindre bil. For selvom boliggælden fylder meget i danskernes budget og bevidsthed, har vi også store billån, fordi bilerne er dyrere end i andre lande, understreger han.

44 pct. har omvendt ’let’ eller ’meget let’ ved at få økonomien til at hænge sammen - i 2011 var det 50 pct., mens det lige før krisen begyndte i 2008 var 58 pct.

15 pct. af alle børn mellem 0-15 år bor i familier med pengeproblemer.

Ekspertens bedste råd Hvis du synes, at du sidder stramt i det, bør du sandsynligvis sænke ambitions niveauet lidt.

Den fattige mand er ikke den, der kun ejer lidt, men den, der begærer mere - så bare fordi naboen holder charterferie i Sydeuropa, behøver man ikke føle sig fattig, fordi man tager på camping i Danmark.

Hvor meget gæld, der er plads til i et gennemsnitligt familiebudget, afhænger af, hvilken type gæld det er.

Jo lavere rente og flere år til at betale lånet tilbage, desto større gæld har man råd til at have.

Forbrugslån til 10 pct. i rente skal helst ikke fylde for meget i budgettet - så sørg for at afvikle dyr gæld hurtigst muligt.

Afdrag på gæld kan godt presse økonomien her og nu, men husk at det giver luft senere.

Sørg for at få udlignet indkomst, afdrag og opsparing nogenlunde jævnt gennem hele livet, så man ikke ender med at få nogle rigtig hårde år.

Det kan dog være fornuftigt at vælge afdragsfrihed i perioder, hvor det er nødvendigt med mere luft i økonomien - f.eks. hvis man er en børnefamilie eller snart skal på pension, da der ikke er grund til at afdrage, hvis man alligevel skal sælge om nogle år.

Husk at alt i økonomi handler om prioritering - at finde ud af, hvad der er vigtigst for én, og tilpasse de penge man har efter det.

Kilde: Hans Peter Christensen, privatøkonomisk rådgiver og direktør i Uvildige.dk

37 pct. af de husstande, hvor der bor enlige med børn under 16 år, har enten ’svært’ eller ’meget svært’ ved at få det til at løbe rundt, mens det kun gælder 5 pct. af par uden børn.

35 pct. af de arbejdsløse er i pengebekneb, mens det for studerende og lærlinge er henholdsvis 15 pct. og 17 pct.

6 pct. af folkepensionister og efterlønnere har for få midler, mens hele 83 pct. enten finder det ’nogenlunde let’, ’let’ eller ’meget let’ at få pengene til at slå til.

Kilde: Danmarks Statistik

7

GUIDE Så meget gæld må du have Finanstilsynet har nogle helt klare retningslinjer for, hvem det er ’sikkert’ at låne penge ud til. Se om du lever op til gældskriterierne.

Hvis du gerne vil låne penge til f.eks. en ny bolig, bil eller ferie, er størrelsen af din gæld og din indkomst afgørende for, hvor meget du kan låne. Som tommelfingerregel ganger banken eller realkreditinstituttet din husstands bruttoindkomst med følgende tal for at afgøre, hvor meget gæld du må have, før det er risikabelt at låne penge ud til dig: 3,5 (med ejerbolig/fritidsbolig) 1,75 (med andelsbolig – og forudsat ansvarlig drift i andelsboligforeningen) 0,75 (lejebolig, men med gæld til bil, motorcykel, campingvogn eller båd) 0,3 (lejebolig og ingen nævneværdige faste aktiver) Hvis du nærmer dig pensionsalderen - dvs. er over 60 år - må gældsfaktoren maksimalt være: 2,0 (med ejerbolig/fritidsbolig) 1,0 (med andelsbolig) 0,3 (lejebolig og formålsbestemt gæld til bil, motorcykel, campingvogn eller båd) For at bliver vurderet som en ’sikker’ kunde, skal du have et ’tilfredsstillende’ månedligt

8

rådighedsbeløb, hvilket som minimum er: 5.000 kr. til 1 voksen 8.500 kr. til 1 par + 2.500 kr. pr. hjemmeboende barn Rådighedsbeløbet skal dække: - Husholdning (mad, drikke, sko og tøj) - Fritidsaktiviteter - Aviser, bøger og blade - Fornøjelser og gaver - Ferier - Øvrige personlige udgifter, herunder rygning, frisør, medicin mv.

- Opretholdelse af varige forbrugsgoder (udskiftning af mobiltelefon, pc, fryser, cykler mv.)

- Opsparing - Uforudsete udgifter Kilde: Finanstilsynet

9

GUIDE

Slip af med den dyre gæld 10

Er din gæld også vokset dig over hovedet? Så er du ikke alene. Her får du 10 gode råd til hvordan du kan slippe ud af gældsspiralen.

1. Stop med at låne penge Første skridt er at holde op med at øge din gæld. Hvis du bliver ved med låne for at holde hjulene i gange - eller bare flytter gælden fra lån til lån i stedet for at nedbringe den - slipper du aldrig ud af gældsspiralen. Gå en stor bue uden om kviklån, sms-lån og butiksfinansiering, der ofte tager en meget høj rente og lokker med afdragsfrihed det første år. Hvis du har et kreditkort, bør du klippe det i stykker og bede om at få et hævekort i stedet, som ikke kan overtrækkes.

2. Få overblik over gælden Skab dig et overblik over din gæld, så du kan prioritere, hvilke lån det er vigtigst at få ud af verden først. Lav en liste over alle dine gældsposter, hvor det fremgår, hvor meget du har lånt af hvem, hvad rentesatsen (Årlige Omkostninger i Procent) er på de enkelte lån, hvor meget du afdrager om måneden og hvornår lånene udløber.

3. Læg et budget Lav en oversigt over alle dine indtægter og udgifter - inkl. afdrag på gæld fordelt ud på årets 12 måneder. Start med de faste udgifter som f.eks. husleje, el, vand, a-kasse, licens, forsikringer. Så kan du se, hvor meget der er tilbage til løbende udgifter som mad, tøj, sko, fornøjelser og ferier - og til at nedbringe gæld. Overstiger udgifterne dine indtægter, må du skære ned på alt, hvad du kan, til der er balance.

4. Stram livremmen ind Afdæk dit forbrug, så du kan sætte det ned. Gem alle kvitteringer eller skriv ned, hvad du bruger penge på. Efter en måned sorterer du kvitteringerne i bunker for hver slags indkøb (tøj, mad, underholdning, transport osv.). Vælg én ting (vane) hver måned, som du vil ændre - f.eks. færdigmad, slik eller den store TV-pakke.

Efter et par måneder vil du mærke, at der er kommet mere luft i budgettet også til at betale af på gæld.

11

5. Ryd op i fortiden Det er meget individuelt, hvad der er den bedste strategi for, hvordan man afvikler sin gæld. For nogle er det en fordel at samle lånene i f.eks. banken, for andre er det bedre at betale lånene et ad gangen. Det kan som udgangspunkt bedst svare sig at sætte alt ind på at gnave af på de lån, der har den højeste rente. Men nogle foretrækker at slippe af med de mindste lån først, da det giver en følelse af succes, hver gang man kan slette en kreditor fra listen.

6. Forhandel med kreditorerne Kontakt alle dine kreditorer og forsøg at forhandle aftaler på plads om lavere renter og afdrag - eller måske at få sat nogle lån i bero i en periode, så du kan koncentrere dig om at få betalt af på de mest presserende. Hvis du har gæld til det offentlige, som f.eks. ubetalt skat, underholdsbidrag og parkeringsbøder, kan du kontakte Skats indrivelsescenter for at lave en aftale.

7. Vær realistisk Din plan for gældsafvikling skal være realistisk. Derfor er det vigtigt at spille med åbne kort over for dine kreditorer og holde dem orienteret om din situation. Send dem evt. en kopi af dit budget og din betalingsplan, så der ikke skabes urealistiske forventninger hos kreditor. Oplys altid, hvis du ikke kan betale til tiden, så din troværdighed bevares.

8. Søg hjælp Hvis du har svært ved at overskue din gældssituation, bør du overveje at søge professionel hjælp. Kontakt din bank, en advokat, revisor eller benyt nogle af de gratis tilbud om gældsrådgivning, der findes rundt i landet. De frivillige gældsrådgivere kan - udover gode råd om, hvordan du får styr på din økonomi - hjælpe med budgetlægning, kontakt til kreditorer, advokater, retterne osv.

12

9. Få nedsat eller slettet din gæld Måske er du berettiget til at få eftergivet gæld til det offentlige eller en gældssanering, hvor din gæld sættes ned eller slettes. Det er dog svært at leve op til ansøgningskravene, og kun omkring en tredjedel af dem, der søger, får bevilliget gældssanering. Det forudsætter blandt andet, at du ikke har nogen praktisk mulighed for at betale din gæld. Du kan søge gratis, og ansøgningsskemaet kan hentes på Borger.dk eller i den nærmeste byret.

10. Tjek om du har ret til støtte Hvis du har lav indkomst, kan du kontakte kommunen og tjekke, om du får den økonomiske støtte, som du har ret til. Det kan f.eks. være boligstøtte, friplads i daginstitution eller børnetilskud, der kan være med til at give luft i økonomien.

Kilde: Taenk.dk, Raadtilpenge.dk, Advokatinkasso.dk

Gratis gældsrådgivning Her kan du søge om gratis gældsrådgivning: ●● Forbrugerrådets Gældsrådgivning: Taenk.dk/gældsrådgivningen ●● Settlementets gældsrådgivning: Settlementet.dk ●● KFUM’s sociale arbejde: Kfumsoc.dk ●● Frelsens Hær: Frelsenshaer.dk/galdsradgivning ●● Den sociale retshjælp: Socialeretshjaelp.dk/gæld.2137.aspx

13

GUIDE: Skift bank og spar penge Flere og flere danskere har fået nok af grådige banker, og der kan være penge at spare, hvis du skifter. Der er dog både fordele og fælder ved at skifte bank, så det er vigtigt, at du nøje overvejer beslutningen.

1. Derfor skifter så få ●● Mange taler om at skifte bank, men få af os får gjort noget ved det, selvom vi godt ved, at der kan være rigtig meget at spare. ●● En væsentlig del af forklaringen er dovenskab. Det lyder besværligt og tidskrævende, så vi kan ikke lige overskue det - og pludselig er i morgen blevet til flere år. ●● Generelt er vi utrolig loyale overfor vores bank og lider af blind tillid til, at ens pengesager er i gode hænder hos bankrådgiveren. ●● Kompleksitet og berøringsangst er også en ’god undskyldning’ for at blive hængende. Vi kan ikke lige gennemskue, hvad vi betaler for, og hvor vi kan få det billigere. ●● Vi bryder os heller ikke om at tale for meget om vores privatøkonomi. Dermed går vi glip af at få gode råd fra andre om, hvor man opnår de bedste tilbud.

14

2. Så nemt er det at flytte bank ●● Brug Mybanker.dk eller Pengepriser.dk til at sammenligne priser fra de fleste danske pengeinstitutter og få et overblik over markedet. ●● Hvis du leder efter det billigste lån, skal du se på de årlige omkostninger i procent (ÅOP), der viser de samlede låneomkostninger i form af både renter og gebyrer. ●● Når du har fundet frem til det bedste tilbud, kan du eventuelt forhøre dig i din nuværende bank, om den er villig til at matche prisen eller give dig et endnu bedre tilbud. ●● Ønsker du at gå videre med en anden bank, er der en række dokumenter som f.eks. lønsedler, årsopgørelse og et budget, den vil bede dig om at sende. ●● Har du først fundet de nødvendige dokumenter frem, kan du lige så godt indhente tilbud fra flere banker. ●● Tag dine sammenligninger med til mødet - hvad enten det er i din nuværende bank eller en ny - samt oplysningerne om dine bankomkostninger, så har du noget at prutte priser med. ●● Når først du har besluttet dig, tager den nye bank over og ordner alt det praktiske.

15

16

3. Det skal du være opmærksom på ●● Bankrådgiveren kan virke som en autoritet, som man ikke har lyst til at presse i pris. Derfor er det vigtigt at huske din værdi som kunde, og at banken har en økonomisk interesse i dig. ●● Ofte vil rådgiveren forsøge at få dig til at samle alle dine pengesager i banken, og med Danske Bank i front er tendensen, at de tilbyder bedre vilkår, jo større dit engagement er. ●● Selvom det kan lyde fordelagtigt, skal du sørge for at få separate tilbud på især billån, andelsboliglån og opsparingskonti, da nogle banker tilbyder gode renter på noget og andre på noget andet. ●● Pas desuden på, at du i jagten på de bedste renter ikke kommer til at sige ja til en pensionsordning, en forsikring eller et betalingskort, du alligevel ikke har brug for - det kan blive dyrt. ●● Det er ikke usædvanligt, at den bank, der skal slippe en god kunde, har mindre travlt med at få alt det praktiske på plads end den, der skal modtage. ●● Men der er regler for, hvordan processen skal forløbe og hvor lang tid det må tage. Føler du, at banken ikke opfører sig ordentligt, er der mulighed for at klage, da banken ikke må hindre fri konkurrence. ●● Udover renterne er det vigtigt at være opmærksom på alle de små gebyrer, der nemt kan løbe op - som f.eks. gebyr for at betale regninger, hæve kontanter, overføre penge eller for betalingskort.

17

Foto: Scanpix/Iris

Spar 1.000 kr om ugen på mad Køb billigt, køb stort ind og spis op. Med simple ændringer i hverdagen er der hurtigt sparet 600-1.200 kr. om ugen på madbudgettet - investeres pengene, er der udsigt til en milliongevinst om 30 år Af Louise Kastberg loka@bt.dk Brød, kaffe, smør og marmelade. Det kan virkelig få danskernes sind i kog, når priserne på dagligvarer stiger. Men selvom en tur i supermarkedet i gennemsnit er blevet otte pct. dyrere de seneste fem år, er det ikke de høje priser, der belaster pengepungen mest. Det gør derimod vores egne dårlige madvaner, lyder det fra flere eksperter.

18

De færreste af os har et nøjagtigt overblik over, hvor meget vi bruger på mad i løbet af en måned. Vi køber ind fra dag til dag og glemmer at se efter, hvad vi allerede har i huset. Og hver gang ryger der lige lidt ekstra i kurven, som vi egentlig ikke har brug for - men det var jo på tilbud.

Men faktisk vil det være muligt for de fleste at halvere udgifterne til mad ved at planlægge familiens indkøb, vælge discount frem for mærkevarer, gå efter

de gode tilbud og mindske madspildet. En besparelse på mellem 675-1.250 kr. om ugen for en familie på fire er ikke uopnåeligt.

- Vi køber simpelthen for dyrt, for ofte og for meget ind, siger Kim Valentin, adm. direktør i Finanshuset i Fredensborg.

Han har beregnet, hvor meget man kan spare ved at planlægge familiens indkøb og måltider. En typisk familie bruger mellem 70.000130.000 kr. om året på

Guide: 7 gode indkøbsvaner 1) Få overblik: Prøv at gemme alle bonner i en måned - du vil blive overrasket over, hvor mange penge I bruger på dagligvarer - og hvad I køber.

2) Køb stort ind: Sørg for kun at handle en eller to gange om ugen, da mange småindkøb ofte er lig med impulskøb.

3) Lav en madplan: Planlæg familiens måltider en uge frem og medbring en indkøbsliste, som du holder dig til - og husk aldrig at tage ud at handle på tom mave.

4) Drop dyre mærkevarer: Der er rigtig mange penge at spare ved at skifte mærkevareprodukter ud med discount, og der er sandsynligvis ingen i familien, som kan smage forskel.

5) Gå på tilbudsjagt: Tjek tilbudsaviserne, før du lægger en madplan for ugen, og hold dig til de tilbudsvarer, som I rent faktisk mangler.

6) Vælg ’kort dato’-varer: Stadig flere supermarkeder giver store rabatter på varer med kort holdbarhedsdato. Og hvis I alligevel skal spise bøfferne i aften, kan I lige så godt nøjes med at betale det halve.

7) Skær ned på det usunde: Priserne på usunde dagligvarer er steget markant de senere år, mens mange sunde varer er blevet billigere. Det er værd at have i baghovedet, når slikhylderne frister, eller du overvejer, om I skal have flødesovs til bøffen.

Kilde: Finanshuset i Fredensborg, Arbejdernes Landsbank og For Resten Danmark

dagligvarer, hvilket svarer til omkring halvdelen af deres såkaldte rådighedsbeløb. Ved at ændre indkøbsvaner vil de fleste kunne skære mindst 10-15 pct. af udgifterne, selvom maden på bordet er stort set den samme, siger han.

Det svarer til mellem 7.000-20.000 kr. om året.

Og et sjovt tanke-eksperiment: Hvis man løbende investerede de sparede madpenge, vil det over 30 år løbe op i mellem 600.000 kr.

og 1,8 mio. kr.

Et hospice for mad

Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, påpeger, at køleskabet i rigtig mange hjem bliver brugt som ’hospice for fødevarer’.

- Vi lader os lokke af de mange knaldtilbud og mængderabatter, men alt for ofte står maden lige så langsomt og dør i køleskabet.

Så smider vi det ud med god samvittighed, for så er det

blevet dårligt. Og det er jo så nemt bare at gå ned i supermarkedet og købe noget nyt, siger hun.

Ifølge en analyse fra Forbrugerrådet om danskernes madspild smider hver dansker i snit 63 kg god mad i skraldespanden om året.

Det på trods af, at ni ud af ti danskere mener, at madspildet bør mindskes. Men hensigterne kan være nok så gode. Når guleroden er rynket, eller der står sidste anvendelsesdato på rugbrø-

19

det, så er det ud.

Ingen er hellige

Der er ellers god økonomi i at spise madresterne op. I analysen vurderes det, at en gennemsnitlig familie kan spare omkring 10.000 kr. om året alene på den konto.

- Ingen af os er hellige.

Vi smider alle mad ud af og til. Men vi skal blive mere bevidste om vores madvaner, så vi undgår at købe ind til skraldespanden, lyder opfordringen fra Selina Juul.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvad man putter i indkøbskurven, hvis man gerne vil spare penge på madbudgettet, fortæller Lone Kjærgaard, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, der står. Hun har på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik foretaget nogle beregninger for BT, der viser, at især kaffe, tobak, alkohol og usunde fødevarer har taget nogle gevaldige hop op ad

20

prisstigen de seneste fem år, mens kartofler, frugt, kød og æg faktisk er blevet billigere.

Råvarerpriser og politik - De usunde ting er til en vis grad politisk bestemt, at de skal stige så meget, mens de massive prishop på kaffe og kakao skyldes stigende råvarerpriser, siger Lone Kjærgaard.

De mere almindelige fødevarer, som sundhedseksperterne siger, vi gerne må smide på bordet, er faktisk steget mindre end de generelle forbrugerpriser, der i samme periode er steget 10 pct. - Grønt er f.eks. kun blevet 7 pct. dyrere, så det er egentlig ret positivt, da det giver de rigtige økonomiske incitamenter til, at folk ændrer deres spise- og drikkevaner. Hvis man holder sig til de ret sunde ting, og skærer ned på det usunde, kommer man automatisk til at spare nogle penge, siger hun.

Ifølge Kim Valentin er det

dog de færreste, der ændrer på deres indkøbsvaner, fordi priserne stiger.

- De fleste er meget stabile i deres indkøb, så når priserne stiger, bruger vi automatisk flere penge. Det er klart, at dem, der ikke har så mange penge, vil blive hårdere ramt, men så nedsætter man typisk forbruget andre steder end på dagligvareindkøb, siger han.

Hvis man vil spare penge, handler det altså om at få ændret sine madvaner.

- Det tager tid at opbygge nye vaner, men det koster jo ikke noget at tage tre måneder ud af kalenderen for at teste det. Hvis man kan skærer 15 pct. af sit dagligvareforbrug, løber det op i rigtig mange penge i løbet af et liv. Sættes pengene til forrentning, taler vi om millioner, siger Kim Valentin.

Halvér LET dit madbudget ●● Hver dansker smider i snit 63 kg god mad i skraldespanden om året - ofte fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skal stille op med resterne eller glemmer dem i køleskabet. ●● Ved at spise madresterne op kan en gennemsnitlig familie spare omkring 200 kr. om ugen eller 10.000 kr. om året. ●● Følger man eksperternes indkøbsråd uden at gå på kompromis med, hvad der kommer på bordet, kan der skæres yderligere mellem 7.000-20.000 kr. af madbudgettet på et år. ●● Går der så meget sport i at spare, at I dropper de usunde - og dyre - dagligvarer og begynder at skifte bøffer og rødvin ud med spaghetti kødsovs og vand, er en halvering af madbudgettet ikke urealistisk. ●● En typisk familie med to børn bruger mellem 70.000-130.000 kr. om året på dagligvarer. Halveres udgifterne, vil det frigive mellem 35.000-65.000 kr. til andre ting - svarende til mellem 675-1.250 kr. om ugen. ●● Hvis I investerer de sparede madpenge i f.eks. aktier og obligationer, kan de med renters rent blive til tre gange så meget over 30 år - hvilket for de fleste vil sige et klækkeligt millionbeløb.

21

GUIDE: Mindsk dit madspild

22

1) Sæt fokus på dit madspild: Lige så snart vi begynder at fokusere på det madspild, vi faktisk har, så bliver det straks mindre.

2) Få styr på dine madvarer: Tjek altid, hvad du allerede har af mad i huset, før du tager ud og køber ind. Du vil opdage, at køleskabet, kummefryseren og køkkenskabene rummer meget mere mad, end du lige troede.

3) Undgå madrester: Find din indre økonoma frem mange laver konsekvent lidt for meget mad af frygt for, om der nu er nok. Men som regel ender ’den lille rest’ i skraldespanden. Men en rest fra i går kan nemt blive til ny dejlig mad med lidt planlægning.

4) Lav store portioner: I stedet for at ende med en lille ubrugelig rest er det til gengæld en god idé bevidst at lave så store portioner, at der er nok til næste dag eller til fryseren.

5) Portionsopdel eller frys ned: Ofte er der mange penge at spare ved at købe store eller flere pakker, men husk at frys ned eller del det op i mindre portioner, så det ikke ender i skraldespanden.

6) Opbevar maden rigtigt: Tænk over, hvordan du opbevarer dine rester og råvarer – der er tit meget holdbarhed at hente ved at opbevare på den rigtige måde.

7) Spis det gamle først: Stil maden i køleskabet, så det med kortest holdbarhed står forrest og bliver brugt op først.

Kilde: For Resten Danmark, Stop Spild af Mad og Arbejdernes Landsbank

23

BLIV SUND MED CHRIS PLUS’ sundhedscoach Chris MacDonald guider dig hver 14. dag til et sundere liv – fysisk og psykisk

Chris skriver blandt andet om: Skal vi leve som i stenalderen?

Brug dine dårlige undskyldninger til noget godt Sådan kommer du af med stressen Sådan holder du fast i dine nye gode vaner.

Du kan desuden læse Chris' brevkasse online på bt.dk og stille spørgsmål selv.

24