Foto: Scanpix
Guide
Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
1sid8e r Guide: Spis sundt og undgå en lang række lidelser Hjerte, mave og tarm, prostata, hjerne, gigt
Mad er effektiv medicin INDHOLD:
Mad er effektiv medicin..........................................................................4 Eksperternes råd: Sådan spiser du dig fra sygdom...........6 Slip af med gigt.............................................................................................8 Undgå ubehag i maven........................................................................10 Pas på din hjerne.......................................................................................12 Spis dig til et stærkt hjerte................................................................14 Forebyg prostata-kræft.......................................................................16
PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
2
3
Mad er effektiv Hvis du spiser sundt, kan du undgå en lang række lidelser, påpeger førende forskere Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk
Danske læger anbefaler ikke kun smertestillende medicin, når de taler med patienter om sygdom. De er i langt højere grad blevet opmærksomme på, at også kosten har betydning for, om man har det godt. Blåbær skærper hukommelsen. Havregrød stabiliserer fordøjelsen. Og ingefær kan lindre dine gigtsmerter. Der findes med andre ord mange eksempler på, at kosten både kan forebygge og lindre sygdomme. Derfor er det måske ikke så underligt, at førende forskere og læger herhjemme i de senere år er begyndt at anbefale bestemte fødevarer og vejlede om en sund livsstil, når de skal hjælpe danskerne af med deres skavanker. - Det er noget, vi er meget optaget af, fordi vi har set, hvor meget det virker, siger professor og læge med speciale i reumatologi ved Frederiksberg Hospital Henning Bliddal.
4
Folk får chancen Hospitalet er et af de steder, hvor man i højere grad lægger vægt på kosten. Her har man oprettet en specialenhed med diæthold, hvor man hjælper gigtpatienter med at få en sundere livsstil ved bl.a. at rådgive
Det er noget, vi er meget optaget af, fordi vi har set, hvor meget det virker Henning Bliddal, professor, Frederiksberg Hospital
om kosten. - Vi kan ikke tvinge folk til at blive sunde, men vi kan give dem chancen. Og den får de her, siger han. - Når vi f.eks. kigger på den hyppigste form for gigt, som er slidgigt, kan vi se, at overvægtige, der taber 10 pct. af deres kropsvægt, kan reducere deres symptomer med hele 30 pct. Det er en rigtig god idé at investere i sin egen sundhed, siger professor Henning Bliddal.
Peter Bytzer, der er professor i mave-tarm sygdomme ved Køge Sygehus, deler Bliddals opfattelse: - Vi er meget opmærksomme på, hvad en god ernæring kan gøre for især syge mennesker. Inden for de seneste år er der kommet endnu mere dokumentation for, hvor vigtigt det er, siger han. Forskning fra USA viser bl.a., at den såkaldte Dashdiæt til patienter med forhøjet blodtryk, i kombination med blodtrykssænkende medicin, vil kunne øge effekten af medicinen. Diæten består af magert kød, mange grøntsager og saltfattig mad.
medicin
Olivenolie, spinat, hvidløg, broccoli, chili, nødder, ingefær,. Et væld af forskellige fødevarer gør både maden lækker - og meget sundere. Foto: Niels Ahlmann Olesen
5
Eksperternes r책d: S책dan spiser du dig fra sygdom
6
7
Slip af med gigt Er du overvægtig og har gigt, er der kun én vej frem: Bliv slank. Sådan lyder det kontante råd fra professor og læge med speciale i reumatologi ved Frederiksberg Hospital Henning Bliddal. Gigten forværres nemlig væsentligt, hvis du har for mange kilo på sidebenene. - Fedtvævet udskiller simpelthen stoffer, som er usunde for leddene, så man får flere smerter, og som i værste fald bidrager til at ødelægge dem, siger han. - Har man gigt, skal man virkelig tage sin livsstil seriøst, og det vil sige, at man taber sig, hvis man vejer for meget, at man sørger for at spise sundt og varieret og lader være med at ryge, fortsætter Henning Bliddal. Når man så er blevet slank, er der endnu mere at hente for livskvaliteten ved at følge en række kostråd: - F.eks. ser det ud til, at ingefær, hyben, fed fisk og fiskeolie kan være godt for leddene, siger Henning Bliddal. Har man varianten urinsyregigt, bør man i endnu højere grad tage vare på sin kost. F.eks. er indmad, rødt kød og alkohol absolut bandlyst.
8
Frederiksberg Hospital åbner ny afdeling for gigtpatienter, hvor de undersøger patienterne med ultralyd. Her er det professor Henning Bliddal, gigtforsker og læge.
Det skal du spise INGEFÆR: Roden har dokumenteret smertelindrende virkning på gigtsmerter. Tilsæt revet ingefær i f.eks. wokretter. Eller drik ingefærte. Også godt til at lindre forkølelse. LAKS: Det høje indhold af omega-3-fedtsyrer har vist sig at kunne modvirke smerter og hævelse i leddene. Man kan med fordel supplere med fiskeoliekapsler. BLADSELLERI: Indeholder 12 kemiske substanser, som modvirker de betændelsesagtige forandringer ved gigtlidelser. GURKEMEJE: indeholder stoffer, der ser ud til at kunne dæmpe betændelse og dermed smerter hos gigtramte. Krydr dine middagsretter med 1-2 tsk. gurkemeje. HYBEN: Danske forskere har lavet kliniske forsøg med hybenpulver og konkluderer,
at det kan dæmpe smerterne og forbedre bevægeligheden hos personer med slidgigt i hofte eller knæ. Ved at spise hyben kan en del undvære smertemedicin. Strø evt. en tsk. hybenpulver over havregrøden. AVOCADO: En kombination af avocado- og sojaolie har i forsøg vist sig at kunne modvirke symptomer på slidgigt. SPINAT: Rigt på K-vitamin, der styrker knoglemassen. Spis det gerne råt. HASSELNØDDER: Er som mandler meget E-vitaminrige og har i forsøg vist sig at styrke lknogler og muskler og modvirke betændelse. SHIITAKESVAMP: Rig på knoglestyrkende substanser – især kalcium og vitamin D. Stoffet lentinan i shiitake bruges nu også i Japan til behandling af mavekræft.
9
Undgå ubehag i maven Forstoppelse, diarré, oppustethed og generelt ubehag i maven. Det er blot nogle af de symptomer, du kan slippe for, hvis du sørger for at få den rigtige kost. Det fortæller professor og overlæge Peter Bytzer ved Institut for Klinisk Medicin på Køge Sygehus. - Det er vigtigt med en fiberrig kost, så man holder maven i gang og ikke får kronisk forstoppelse. Det kan være virkelig ubehageligt og gå ud over livskvaliteten, siger Peter Bytzer. - Det er en meget udbredt lidelse. Det ved vi fra salget af afføringsmidler, som er meget højt, siger han. På Bytzers afdeling har man i mange år været meget bevidst om, at kosten spiller en særlig rolle. Og inden for de seneste år er der kommet endnu mere dokumentation for, hvor vigtig den er.
Fløde, mælk og gluten
Nogle patienter med bestemte mave-tarm-sygdomme har ekstra udbytte af at fokusere på en sund og varieret kost. Det gælder f.eks. patienter med irritabel tyktarm eller gluten-allergikere. Lider man af irritabel tyktarm, kan det f.eks. være en god ide at holde
10
Overlæge og ph.d Peter Bytzer, 50 år. sig fra fløde og mælk – og kan man ikke tåle gluten, er det rug- og hvedemel, man skal holde sig fra. Er man fuldstændig fortabt i madjunglen, er en diætist måske løsningen til at yde hjælp til udvælgelsen
af madvarer. Det kan nemlig være svært at hitte hoved og hale i, når man har en bestemt type mavesygdom, lyder det fra professoren.
Det skal du spise LOPPEFRØSKALLER: Med et meget højt fiberindhold – hele 95 pct. – er det et effektivt middel mod både forstoppelse og diarré samt luft i maven og irriteret tyktarm.
KOMMEN: Te brygget på tørrede kommenfrø hjælper mod luft i maven. Hæld kogende vand over frøene og lad trække i 20-30 minutter.
PEBERMYNTEOLIE: Har i et nyt studie vist sig effektivt at kunne lindre symptomer ved irriteret tyktarm – bl.a. ved at dæmpe mavesmerter i forbindelse med forstoppelse.
BANAN: Stivelsen i ikke helt modne bananer er svært fordøjelig og modvirker fostoppelse. Meget modne bananer er et gammelt, anerkendt middel mod diarré. Spis gerne to-tre portioner frugt daglig.
HAVRE: Almindelig havregrød vil ofte kunne stabilsere fordøjelsen. En ny havredrik, Profermin, tilsat mælkebakterier, har vist sig at kunne modvirke både irritabel tyktarm og collitis ulcerosa. BLÅBÆR: Mavens måske bedste ven. Friske bær virker afførende, de kogte stopper diarré. KEFIR: Det oprindeligt russiske surmælksprodukt – og andre af samme type – har vist sig at kunne opbygge tarmfloraen igen. Yoghurt naturel er et godt beroligende middel for ’stressmave’. PASTINAK: Fiberrige grøntsager som pastinak, gulerod, selleri og grønne bønner fremmer en sund fordøjelse.
FIGEN: Især tørrede figner anbefales af diætister og læger på grund af den afførende virkning. Figen er rig på fibre, kalium, kalcium, magnesium og jern. FENNIKEL: Rodplanten har i forsøg vist sig at modvirke krampe i mave-tarm-muskulaturen. Kogt eller som te. ANIS: Hurtig og effektiv hjælp mod luft i maven. F.eks, fem dråber anisolie på en sukkerknald eller som te. PAPAYA: Enzymet papain styrker fordøjelsen og stabiliserer tarmfloraen, viser ernæringslægers forskning.
11
Pas på din hjerne Folk, der spiser dårligt, tænker dårligt. Så enkelt kan det siges, hvis man spørger hjerneforsker Troels W. Kjær ved Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet i København. - Kost er en væsentlig del af det at have en sund hjerne, siger hjerneforsker Troels W. Kjær. Han anbefaler, at man holder sig til mættede fedtsyrer og undlader at gå amok i slik og energidrikke. I stedet bør man hellere kaste sig over f.eks. nødder, som er gode til at forhindre nedbrydningen af fedtstoffer i hjernen. Desuden er blåbær og mørk chokolade gode ting at putte i munden. Den mørke chokolade skal dog spises med måde, så man ikke bliver tyk. Troels W. Kjær anbefaler, at man spiser ’hjertesundt’, det vil sige en kost, der ikke giver åreforkalkning, som f.eks. grøntsager og magert kød. Hjerte-kar-sygdomme rammer også hjernen, det kan f.eks. være en blodprop – og det er ofte værre end i hjertet. Den i hjertet dør du enten af, kommer dig helt, eller også bliver du invalid. Hvis din hjerne bliver ramt, kan det gå det ud over personligheden, siger han.
12
Hjerneforsker Troels W. Kjær ved Neurologisk Afdeling på Rigshospitalet i København.
Det skal du spise VALNØD: Den minder i udseende om vores hjerne, og sjovt nok er det ’powerfood’ for netop hjernen med sin kombgination af de vigtige stoffer lecithin, cholon, magnesium, B-vitaminer og omega-3-fedtsyrer. SILD: Indeholder - ligesom makrel - vigtige fedtsyrer, som styrker nerveforbindelserne i hjernen. Spis gerne lidt sild hver dag eller totre gange om ugen. BROCCOLI: En række grøntsager med bl.a. mange antioxidanter beskytter ifølge forsøg mod demens. Godt er f.eks. broccoli, salat, spinat. NEKTARIN: Med sine mange antioxidanter og rigelige mængder af selen, zink og niacin forbedrer den kommunikationen mellem hjernecellerne, viser forsøg.
KOKOSNØD: Rig på fedtsyrer, der styrker hjernefunktionen og muligvis beskytter mod tidlig demens og alzheimer. EDDIKE: Reducerer ifølge bl.a. australske forskere de risikofaktorer, der kan føre til hukommelsessvækkelse og demens - bl.a. forhøjet blodsukker, insulinresistens osv. Brug f.eks. æbleeddike, vineddike og riseddike i salater. KANEL: Amerikansk forskning har peget på, at kanel kan give dårligt fungerende insulin ’nyt liv’, så man igen kan omsætte sukker på normal vis. Kan måske på længere sigt medvirke til at forebygge demens. KAFFE: Personer, som drikker meget kaffe og vin i moderat omfang, er tilsyneladende bedre beskyttet mod behandlingskrævende depression.
13
Spis dig til et stærkt hjerte Spis fedtfattigt, og hold igen med saltet og undgå hjerte-kar-sygdomme Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk
Sørg for at spise en fedtfattig kost, så du ikke får åreforkalkning. Sådan lyder rådet fra forskningschef i Hjerteforeningen og overlæge på Hvidovre Hospital Gorm B. Jensen.
14
Gorm B. Jensen
- Vi bliver alle født med et stærkt hjerte. Men hvis ikke vi passer på os selv, kan det – ligesom andre dele af vores krop – hurtigt forfalde. Vi bør derfor kigge vores livsstil grundigt efter i sømmene og ikke slide unødigt på vores hjerte, fortæller Gorm B. Jensen. Har man først nedbrudt sit hjertes ellers gode funktion, kan man nemlig ikke genvinde den. Gorm B. Jensen anbefaler en fedtfattig kost og et dagligt saltindtag på under 6 gram for kvinder og 7 gram for mænd. Så undgår man nemlig åreforkalkning, der kan føre til blodprop og hjerte-kar-sygdomme. Har man først fået en blodprop, risikerer man at blive invalid – hvis man da overhovedet overlever. I det hele taget skal man passe på vægten: - Man skal passe på med ikke at blive for tyk og ikke få sukkersyge, der reducerer hjertets pumpefunktion. Man-
ge mennesker får sukkersyge, fordi de spiser for mange kalorier og for meget hvidt brød, siger Gorm B. Jensen. Hold øje med blodtrykket Han råder også danskerne til at holde øje med blodtrykket. Er det for højt, slider det på hjertet i det lange løb.
Amerikansk forskning viser, at der kan være sammenhæng mellem kost og netop forhøjet blodtryk. Ved at følge en såkaldt Dash-diæt kan man således forebygge og sænke sit blodtryk. Diæten indebærer bl.a, at man spiser meget grønt og undgår fedt og salt.
Det skal du spise LØG: Øger indholdet i blodet af det ’gode’ kolesterol og modvirker for højt blodtryk. HVIDLØG: Har i en række kontrollerede studier vist sig at kunne sænke blodtrykket og holde pulsårerne elastiske. Hjertelæger foreslår 1-2 fed eller 9 g frisk hvidløg dagligt. JOMFRUOLIVENOLIE: En vigtig del af middelhavskosten, som ifølge en ny spansk undersøgelse kan mindske risikoen for en blodprop i hjertet og hjernen med 30 pct. Hjertelægerne anbefaler 50 g daglig til stegning og i salat. CHILI: Regelmæssig indtagelse af stærk chili styrker kredsløbet og kan være med til at forhindre blodpropper. MØRK CHOKOLADE: I små mængder kan chokolade med højt kakaoindhold (min. 50 pct.) være gavnligt for hjerte-kar-systemet. Spiser man for meget, har det modsat effekt.
GRØN TE: Nedsætter risikoen for at få for højt blodtryk. Prøv f.eks. Rahimi Green Tea, hvor særligt mange af de værdifulde stoffer er bevaret. VALNØD: Har i flere studier vist sig at være gavnligt for kredsløbet. Hjerteforeningen anbefaler en portion på 30 g tre gange om ugen. LAKS: Flere studier viser, at fed fisk med mange omega-3 fedtsyrer forebygger hjertekar-sygdom. VIN: Rødvin i begrænset mængde forebygger hjertekarsygdom. Men højst 7 glas om ugen. ÆRTER: En god kilde til magnesium og kalium, der styrker hjerte og kredsløb. Det samme gælder kidneybønner og linser. TOFU: Sojaprodukter som tofu og tempeh kan erstatte en del af kødet.
15
Forebyg prostatakræft Spis masser af fuldkorn og fisk – og iøvrigt magert. Sådan lyder opskriften i grove træk, hvis du vil undgå prostatakræft – den hyppigste kræftform hos danske mænd. - Vi ved fra folkeundersøgelser, at animalsk fedt øger risikoen for at udvikle prostatakræft. Men vi tror, at fuldkorn kan forhindre kræftcellerne i at udvikle sig, siger professor og speciallæge Michael Borre fra Aarhus Universitetshospital, der også anbefaler fed fisk og magert kød som en fast bestanddel af kosten.
Færre tilfælde i Japan
- Østerlændinge som f. eks. japanere har meget færre tilfælde af prostatakræft. Men hvis de flytter til Vesten, får de i højere grad kræft. Derfor ved vi, at livsstil er af afgørende betydning for at udvikle det. Præcis hvad der har indvirkning, kan vi ikke sige helt sikkert endnu, men japanere er et godt eksempel på et folkefærd, der altid har spist fedtfattigt og meget fisk, og derfor undersøger vi, hvad det er, der kan forklare det. Tarmens bakterieflora er givetvis af afgørende betydning, siger Michael Borre.
16
Professor og speciallæge Michael Borre
Det skal du spise TRANEBÆR: Medvirker til at forebygge og kurere urinvejsinfektioner. PERSILLE: Virker vanddrivende. Kan medvirke til at fjerne overskud af væske i kroppen. Spis det ofte, hvis du har nedsat nyrefunktion. SAVPALMEBÆR: Ekstrakt af bærrene har i forsøg vist sig at kunne nedsætte antallet af natlige vandladninger hos mænd med forstørret prostata, indgår i naturlægemidlet Prostasan (A. Vogel/Bioforce).
hold til forstørret prostata og prostatakræft. RØDKÅL: Alle slags kål og bladgrøntsager beskytter også mod sygdom i urinvejene. SOJAPRODUKTER: Asiater har ikke så ofte problemer med prostata og vandladningsproblemer. Forskning peger på, at det kan hænge sammen med det store forbrug af sojaprodukter bl.a. tofu. GRÆSKARKERNER: Har i forsøg vist sig at modvirke forstørret prostata og problemer med at komme af med vandet.
GROFT RUGBRØD: Grove kornprodukter ser ud til at være god forebyggende kost i for-
17
Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed
Slank
Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 18
Motion