Foto: Scanpix
Guide
Maj 2014 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus
1sid6er
Opdag demens i tide
NY TEST
Tjek dig selv
Symptomer
OPDAG DEMENS MED NY TEST INDHOLD: Ny test afslører demens tidligere...................................................4 Tegn i blodprøve...........................................................................................6 Dement? - Tjek det her.............................................................................7 TEST: Tjek selv din risiko for alzheimers.....................................8 CASE: ’Vi havde så mange planer’.................................................10 FAKTA: Demens...........................................................................................10 Sådan opdages demens......................................................................12 Superkur - 5-10 år væk..........................................................................12 Demens vil eksplodere - også blandt de yngre.................12 Hvad er demens?......................................................................................12 Undgå demens - det virker................................................................13 Det siger eksperterne...........................................................................14 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
2
3
Ny test afslører d Med nye metoder kan demens og alzheimer i fremtiden spores tidligere - endnu før symptomerne viser sig Matias Rona matr@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk Ved at blive bedre til at spore de første, spæde tegn på demens og alzheimer i hjernen er der skabt håb om, at flere kan hjælpes i tide og måske redde livet. Således har norske forskere nu udviklet en ny metode, som kan gøre lægen i stand til at opdage alzheimer-forandringer i hjernen, endnu før der viser sig tydelige symptomer. - Vi har udviklet en ny metode til at analysere MR-billeder, som ser på omfanget af stoffet myelin i hjernen, for at opdage alzheimer. Myelin er afgørende for nervesignalerne, siger demensforsker ved Psykologisk lnstitut på Universitetet i Oslo Håkon Grydeland. At kunne spore alzheimer i den tidligste fase er ifølge demensforskere vigtigt af flere årsager. Bl.a. er der større chance for, at en af de typer medicin, som allerede er godkendt eller testes, ved tidligere behandling kan bremse den frygtede og dødelige sygdom. Ligesom virkningen af livsstilsjusteringer, f.eks. i form af øget motion, måske kan udskyde demensen eller mildne forløbet. - Hvis medikamenterne faktisk fungerer, er der større sandsynlighed for, at det kan ses og mærkes, hvis testpersonen er i begyndelsesfasen af sygdommen, end når hjernen allerede er skadet i betydeligt omfang, siger demensforsker Håkon Grydeland til norske Dagbladet. De norske forskere har udviklet en særlig metode til at måle hjernestruktur ved at analysere MR-scannings-billeder af hjernen. De måler kontrasten mellem såkaldt grå og hvid substans i hjernen, og ud fra, hvad de kalder ’signal-intensiteten’ måler de koncentrationen
4
af det vigtige stof myelin. Det er et fedtagtigt stof, som danner en isolerende skede rundt om de vigtige nervefibre, og som har afgørende indflydelse på, om hjerneceller er i stand til at kommunikere med hinanden.
Forbeholden forsker
Steen Hasselbalch, dansk demensforsker og overlæge på Rigshospitalets neurologiske klinik, er både positiv og forbeholden over for den nye forskning: - Det er absolut interessant, men jeg er altid lidt skeptisk, når den slags nye undersøgelser dukker op. Man er nødt til at finde ud af, hvilken praktisk betydning det har, når man først får afprøvet det i større patientgrupper, siger han. Den norske forsker erkender da også, at yderligere forskning er nødvendig for at stå på helt sikker grund. Bl.a. arbejder forskerne nu med at finde en standard for normal aldring hos raske personer. Det har betydning for, hvornår metoden til tidlig diagnosticering kan tages i brug. - For at kunne finde afvigerne, må vi vide præcis, hvad der er normalt. Så vil det blive meget lettere at opdage unormal aldring, som for eksempel alzheimer, siger Håkon Grydeland, hvis undersøgelse indgår i en doktordisputats. I studiet har forskerne bl.a. analyseret hjernebilleder indsamlet i USA, og man har med MR-scanninger undersøgt hjernens udvikling
Hvis ikke man får afprøvet metoden ordentligt, så risikerer man, at raske mennesker bliver erklæret for alzheimer-patienter. Nis Peter Nissen, Alzheimerforeningen
demens tidligere hos 339 raske personer i alderen 8-83 år. Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, finder projektet vigtigt, men mener også, at forskningen skal efterprøves. - Hvis ikke man får afprøvet metoden ordentligt, så risikerer man, at raske mennesker bliver erklæret for alzheimer-patienter, og det vil være katastrofalt, siger han.
Vigtigt at forebygge
- Det har imidlertid stor betydning at kunne spore alzheimer tidligere, fordi man gennem en målrettet og fokuseret indsats kan forebygge
eller forsinke sygdommens udvikling. Endnu findes der ikke nogen medicin, som med 100 pct. sikkerhed kan bremse sygdommen, siger Nis Peter Nissen, der skyder på, at der i hvert fald går 8-12 år endnu, før den medicin er til rådighed. Indtil da må man klare sig med mindre effektive midler. - Fysisk aktivitet, stimulering af hjernen og sociale aktiviteter er alle ting, der kan forebygge alzheimer. Men det kan også udskyde sygdommen, når man allerede er ramt, siger han.
5
Tegn i blodprøve Om to eller tre år får du alle symptomerne på alzheimer. Denne dystre, men klare besked kan en blodprøve nu give dig. Blodprøven er udviklet af amerikanske forskere og forventes taget i brug verden over inden for en overskuelig fremtid. Prøven gør det muligt at spore sygdommen, endnu før de første tydelige symptomer har vist sig i form af f.eks. huskebesvær og svigtende orienteringsevne. I dag er lægerne afhængige af bl.a. dyre scanninger og psykologiske test, når de skal forsøge at stille diagnosen. Blodprøven vil gøre det lettere.
Fedtet afslører
- I dag tester vi ofte for demens ved at stikke en nål ind i området omkring rygmarven og udtrække noget væske. Det er ikke en specielt behagelig metode. Så hvis man i stedet kan tjekke for sygdommen via en uskyldig lille blodprøve, vil det da være optimalt. Jeg tror på, det er en metode, man vil anvende bredt inden for ti år, siger neuropsykolog og demensforsker Kasper Jørgensen, Rigshospitalets videnscenter for demens. Den enkle blodprøve er udviklet af en forskergruppe ved Georgetown Universitetet i Washington DC, USA. To fedtstoffer i blodet - såkaldte lipider - kan ifølge demensforskerne fortælle om din risiko. Blodprøven har ved efterfølgende test vist sig at kunne påvise tidlige alzheimer-tegn med ikke mindre end 90 procents sikkerhed. Prøven kan således i ni ud af ti tilfælde forudsige, om en person vil få symptomer i løbet af de næste to-tre år.
6
DEMENT? - TJEK DET HER
Svækket hukommelse Du begynder at glemme ting, du har lært for kort tid siden, og spørger om de samme ting. Sprogligt besvær Du har svært ved at deltage i en samtale og gå i stå midt i det hele uden at ane, hvordan du kommer videre. Besvær med at udføre velkendte opgaver Du kommer måske til at sætte elkedlen på gasblusset eller på kogepladen i stedet for at tænde den på kontakten. Manglende orientering Du har svært ved at holde styr på datoer, årstider og tidens gang. Dårlig dømmekraft Du glemmer måske, at det er vinter og tager sommertøj på udendørs. Eller du begynder at gå mindre op i hygiejne og rent tøj.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens
Tilbagetrækning fra sociale aktiviteter Du har ikke lyst til at deltage på grund af de vanskeligheder, du oplever. Vanskeligheder med at finde ting Du lægger dine ting på steder, hvor de ikke hører hjemme. Undertiden anklager du måske andre for at stjæle. Problemer med at forstå billeder eller retning. Hos nogle kan problemer med synet være et tegn på demens. Problemer med at løse en opgave Du kan have svært ved at koncentrere dig og være meget længere om at udføre en opgave end tidligere.
7
Tjek selv din risik
Glemmer du ofte fødselsdage og aftaler? Bruger du mere tid på at lede efter ting, du ikke husker, hvor du lagde? Måske er du bare glemsom. Det er det mest sandsynlige. Men frygter du, at det kan være demens, kan denne lille gør-det-selv test måske give svaret. Testen hedder Mini-Mental State Examination (MMSE) og bruges blandt andet på Rigshospitalet til at stille diagnosen. - Testen kan være et fingerpeg, og det kan være en god idé at konsultere sin læge, hvis man ikke klarer sig optimalt, siger demensforsker og neuropsykolog Kasper Jørgensen fra Rigshospitalets demensklinik. Han bruger ofte testen.
••1 – ORIENTERING I TID
- Selv om man klarer sig dårligt i testen, behøver man dog ikke at lide af demens. Andre sygdomme end demens kan også lede til et dårligt resultat, siger han. Sådan gør du: Find en, du kan lave testen sammen med. Den ene læser op og skriver point ned. Den anden svarer. Til dig, der læser op: Tekst skrevet med fed skrift skal læses op – det andet er bare til din orientering. Hav et blankt stykke papir samt et stykke papir, hvor der med store bogstaver står ’ LUK ØJNENE’ parat (vendt nedad). Giv 1 point for hvert rigtigt svar eller rigtig handling. Skriv 0, hvis det er forkert.
••3 – INDLÆRING
Hvilket/hvilken... Årstid har vi? Årstal? Måned? Ugedag? Dato? (Årstid: Point for +/- 2 uger. Dato: Point for +/- 1 dag) Score:
Hør godt efter. Jeg nævner tre ord. Når jeg har nævnt alle tre, vil jeg bede dig om at gentage dem og huske dem. Er du klar? Her er de: ÆBLE (pause) BORD (pause) KAT (pause) Prøv nu at gentage ordene for mig. Prøv at huske ordene. Jeg spørger dig igen om et par minutter. Score:
••2 – ORIENTERING I STED
Jeg vil bede dig om at trække 7 fra 100 og blive ved med at trække 7 fra det tal, du når til, indtil jeg siger stop.
Hvilket/hvilken... Land? Landsdel? By? Hjemadresse? Evt. etage?
8
Score:
••4 – OPMÆRKSOMHED/REGNING
Hvad er 100 minus 7? (rigtigt svar: 93) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 86) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 79) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 72) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 65)
Score:
ko for alzheimer ••5 – HUKOMMELSE
••2 – SKRIVNING
Hvilke tre ord bad jeg dig huske for lidt siden? (Rigtigt svar: Æble, bord, kat) Score:
Prøv at skrive en hel sætning. (Hvis personen ikke kan komme i gang, siges: Skriv noget om vejret) Score:
••6 – BENÆVNELSE
••11 – TEGNING
Hvad er det her? (Peg på en blyant) Hvad er det her? (Peg på et armbåndsur) Score:
Prøv at tegne figuren her, så den ligner mest muligt:
••7 – GENTAGELSE
Prøv at gentage det, jeg siger nu: ’Ingen over og ingen ved siden af’ Score:
••8 – FORSTÅELSE
Nu vil jeg bede dig gøre noget, så hør godt efter. Tag papiret med højre hånd (pause), fold det på midten med begge hænder (pause) og læg det på gulvet (eller i skødet). (Siges kun én gang). Score:
••9 – LÆSNING
Læs det her og gør, hvad der står. (Fremvis et stykke papir med teksten LUK ØJNENE) Score:
Score:
SAMLET SCORE: (summen af scoren fra alle opgaver: Maks. 30 point) Under 23 point – opsøg lægen Hvis du har en score på under 23, tyder det på en såkaldt ’kognitiv svækkelse’. Det kan være tegn på en let demens, og det vil være fornuftigt at opsøge lægen. Men en score på 23 kan også skyldes andre forhold. Nogle personer scorer f.eks. lavt, når de har en infektion i kroppen. En score på 1-10 tyder på svær demens.
9
’Vi havde så mange planer’ Tidlig diagnose kunne måske have reddet Ulla Nielsen fra at blive så hårdt ramt af sin demens Matias Rona matr@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk Ny forskning gør det muligt at forudsige demens endnu tidligere. Den forskning kunne måske have reddet Ulla Nielsen, 65, fra at blive ramt så hårdt af sin demens. I kraft af tidligere medicinsk behandling, motion og andre livsstils-justeringer. - Det er klart, at vi gerne havde været denne sygdom foruden. Det er svært at sige, om det havde gjort en forskel, hvis man havde kunnet diagnosticere det tidligere. Det kan i hvert fald ikke udelukkes, siger hendes mand, pensionist Kaj Nielsen, der taler for sin kone. Hun er for syg og må hvile sig. Ny forskning fra Norge viser, at man nu ved en forbedret type hjernescanning meget tidligt kan påvise demens - endnu før der viser sig symptomer. Forskningen er endnu på et tidligt stadium, men hvis undersøgelserne holder stik, så vil man kunne blive bedre til at forebygge demens. Ulla blev ramt af den frygtelige sygdom for syv år siden, da hun blot var 59 år, men allerede flere år inden var der tegn på, at hun var ved at udvikle demens. De overvejede ikke dengang, at det kunne være tegn på demens. - Vi havde nogle almindelige familieskænderier om, hvem der kunne huske, og hvem der ikke kunne huske, men det var ikke noget, vi tænkte videre over dengang, siger Kaj Nielsen.
Fysisk aktivitet
Formand for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen fortæller, at fysisk aktivitet og stimulering af hjernen kan være med til at forebygge demens. Det er dog også vigtigt at gøre dette, selvom man allerede er ramt, og det forsøger Kaj og Ulla også. - Vi går nogle ture og læser. Derudover er vi
10
sammen med andre mennesker og får snakket med dem, men vi kunne måske godt gøre det lidt mere. Ullas sygdom har gjort, at parret i dag ikke kan gøre så mange af de ting, som de planlagde tidligere i deres liv. Det fortalte Kaj, da BT mødte ham og Ulla sidste sommer. - Vi havde så mange planer, vi skulle føre ud i livet, når vi gik på efterløn. Vi ville gerne rejse noget mere. Men det kan vi ikke. Ulla kan nemt blive væk i lufthavnen, sagde Kaj Nielsen om sin demente hustru.
DEMENS I DANMARK lever 85.000 mennesker nu med en demenssygdom - heraf har ca. 45.000 alzheimer. DER ER 14.000 -15.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år. 400.000 personer i Danmark lever i dag med en dement i familien.DE TOTALE omkostninger ved demens i Danmark beløber sig til mellem ni og 15 milliarder kr. om året.
Ulla Nielsen, der lider af demens, og hendes mand Kaj. Foto: Nils Meilvang 11
Sådan opdages demens ●● Gå til egen læge. der kan foretage en almen undersøgelse, tage forskellige prøver og lave en enkel demenstest. ●● Ved mistanke om demens kan han sende dig videre til en af landets hukommelsesklinikker. Her optager man interview, undersøger dig grundigt, tager blodprøver og skanner din hjerne (CT-/MR-skanning).
Super-kur 5-10 år væk Super-kuren har lange udsigter. Først om fem-ti år har man medicin, der effektivt kan bremse demens, vurderer nogle af verdens førende forskere. - Problemet for forskningen er bl.a., at de negative forandringer sker lang tid før, de første symptomer på alzheimer viser sig, siger professor og demensforsker Maria Eriksdotter, Karolinska Sygehus i Stockholm.
Demens vil eksplodere – også blandt de yngre 12
Du behøver ikke at være særlig gammel for at blive ramt af demens. Sygdommen kan ramme personer helt ned i 30 års alderen, og i fremtiden ventes flere og flere at få diagnosen, før de når at gå på pension og måske blive bedsteforældre. Om nogle år vil ca. 155.000 være ramt. Allerede i dag er demens og alzheimer den femte hyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje person over 65 år vil dø med en demenssygdom. Lige nu lever ca. 85.000 med demens - heraf ca. 45.000 med alzheimer. 400.000 af os har en dement i familien. Hvert år kommer 15.000 nye tilfælde til og samfundets udgifter nærmer sig 15 milliarder årligt. Hvad er demens? Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet op til 200 forskellige sygdomme kan ledsages af demens. Alzheimer er den hyppigste demenssygdom.
UNDGÅ DEMENS - det virker
OP AF STOLEN: 150 minut-
ters hård fysisk træning har i en ny undersøgelse, publiceret i Journal of Alzheimer´s Disease, vist sig i høj grad at beskytte mod den frygtede sygdom. Lige nu kører et stort dansk forsøg.
HOLD VÆGTEN: Forskere ved
HUSK HJERNEGYMNASTIK:
Daglig stimulation af hjernen - f.eks. med opgaver og sproglige udfordringer - har en god forebyggende effekt.
TJEK BLODSUKKERET: Risikoen for demens fordobles med diagnosen type 2-diabetes. Hav derfor styr på dit blodsukker.
BLODTRYKKET: Dit blodtryk
bør holde sig under 120/80. Så er du bedst beskyttet mod hjerte-karsygdom og dermed også demens. Skær eventuelt ned på dit saltforbrug.
LÆR SPROG: To-sprogede er ifølge forskning ekstra godt beskyttede mod demens.
HOLD FAST I DIT JOB: Et
udfordrende og spændende arbejde beskytter hjernen, viser flere forsøg.
HJERNEN ELSKER GODT SELSKAB: En række undersøgel-
ser viser, at socialt anlagte er bedre beskyttet mod hukommelsessvigt og demens.
Zzzzzzzzzz: Forskere fra
Stavanger Universitet i Norge har påvist, at syv ud af ti demente har en eller anden form for søvnforstyrrelse.
13
Kilder: Rigshospitalet, Alzheimerforeningen og andre.
Gøteborgs Universitet har fundet en sammenhæng mellem overvægt hos midaldrende og øget alzheimer-risiko.
UNDGÅ DEPRESSION: Hvis du flere gange har været ramt af depressioner, er din risiko for demens lidt forøget. Derfor er det vigtigt at få depressionen behandlet så tidligt som muligt.
DET SIGER EKSPERTERNE CARL W. COTMAN Professor, Institut for hjernens aldring og demens, Universitetet i Californien, Irvine, USA: ’Jeg og andre forskere har nu påvist, at intensiv motion er den absolut bedste livsstils-metode til at forebygge demens og alzheimer. Bevægelse og træning øger bl.a. koncentrationen af det beskyttende protein BDNF. Udover at spille tennis, løbe osv. vil jeg anbefale, at man spiser ´’Middelhavskost’. Jeg selv spiser bl.a. store mængder spinat, tomater, løg, hvidløg og nødder.’
14
RACHELLE DOODY Professor, direktør, Centret for Alzheimer-forskning, Houston, Texas, USA: ’Der findes rigtig mange typer demens, og det besværliggør processen med at finde virkelig effektiv medicin, der kan forebygge og helbrede. Der kan desværre gå en del år endnu, før vi ser et virkeligt gennembrud. Så lige nu er det bedste, vi hver især kan gøre, at tænke i motion, undgå rygning, holde blodtrykket i skak, få tjekket blodsukkeret jævnligt, undgå overvægt osv.’
STEEN HASSELBALCH Professor, overlæge, neurocentret og hukommelsesklinikken, Rigshospitalet: ’En række befolkningsundersøgelser peger nu på, at hvis vi fra 40-50 års alderen fortsætter med at være meget fysisk aktive, vil vi med stor sandsynlighed kunne udskyde demens og alzheimer. Der er forskning, der ligefrem viser, at risikoen kan halveres.’
15
Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed
Slank
Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 16
Motion