Sådan får du et stærkt hjerte preview

Foto: Scanpix

Guide

November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

2sid2er Få et stærkt

HJERTE Gode råd til at forebygge hjertekarsygdomme

Sundhed og hjertesvigt INDHOLD: Mænd får bryster af medicin...................................................4-5 100.000 danskere har hjertesvgt..........................................6-7 8 gode råd: Sådan får du et stærkt hjerte....................10-22 Fakta om hjertekarsygdomme..........................................11 Hjertesvigt og symptomer...................................................12

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Mænd får bryster af medicin Mænd med hjertesvigt risikerer ubehagelige bivirkninger som bryster og impotens på grund af deres medicin

For mænd kan det få ubehagelige konsekvenser at komme i behandling med den mest gængse medicin mod hjertesvigt.

Foto: Scanpix/Iris HeidiPedersen hped@bt.dk Den mest gængse medicin mod hjertesvigt kan forlænge livet med mange år, men den har også en bagside: For mandlige patienter risikerer at udvikle bryster og blive impotente. Det sker, selvom der findes en anden type medicin, der ikke har de samme bivirkninger.

Det er lægemidler med stoffet spironolac-

4

ton, der giver bivirkningerne. Et andet middel, Inspra, har samme virkning og færre bivirkninger.

Sundhedsstyrelsen giver imidlertid ikke tilskud til Inspra, før patienterne har fået bivirkningerne. Styrelsen betragter de to præparaters effekt som ’ligeværdige’ og fremhæver prisforskellen som argument for, hvorfor man først skal vælge det ene frem for det andet.

Inspra koster 24 kr. pr. patient i døgnet, mod knap fem kr. for Spiron, som er et af mærkerne

med stoffet spironolacton.

Ifølge overlæge ved Odense Universitetshospital Mogens Kjær Andersen, der har specialiseret sig i hjertesvigtspatienter, kan man ikke kalde de to typer præparater for ligeværdige, når bivirkningerne ved Spiron er så meget større.

Han mener, at de nuværende ordinationsmuligheder er ’urimelige’: - Det er et stort problem, at Sundhedsstyrelsen kræver, at man først får bivirkninger af dette præparat, før man kan søge tilskud til Inspra.

Specielt synes jeg, det er helt urimeligt at give

Det er helt urimeligt at give et præparat, som fundamentalt har østrogenlignende egenskaber, til yngre og midaldrende mænd Mogens Kjær Andersen, overlæge et præparat, som fundamentalt har østrogenlignende egenskaber, til yngre og midaldrende mænd. Inspra har slet ikke østrogeneffekt, mener overlægen: - Problemet er blevet større de seneste år, efter at patienter med lettere hjertesvigt også skal have præparatet.

Kommer snigende

Ca. 100.000 danskere lever i dag med hjertesvigt. Kun ca. 50.000 har fået stillet diagnosen og er i behandling. Det skyldes, at symptomerne ofte kommer snigende, og der kan gå lang tid, før man opdager dem. Ifølge Sundhedsstyrelsen tager 47.000 danskere medicin med spironolacton. Studier har vist, at medicinen kan reducere dødeligheden med 30 pct. Men trods den positive effekt har medicinen altså også en række bivirkninger – omkring ti pct. udvikler således bryster og mister potensen, viser forskningen.

I Sundhedsstyrelsen har man dog ikke planer om at ændre reglerne for tilskud: - Vi har et rådgivende lægefagligt nævn, som ud fra den videnskabelige litteratur har anbefalet, at førstevalget skal være Spiron. Spiron koster samtidig en femtedel af Inspra, og fordi de

virker lige godt, er kriterierne for udvælgelsen, at det billigste lægemiddel skal have automatisk tilskud. Vi giver kun tilskud til Inspra i de tilfælde, hvor man f.eks. oplever bivirkninger, siger sektionsleder for medicintilskud i Sundhedsstyrelsen Karen Kolenda.

Hun får opbakning fra Hjerteforeningens lægefaglige chef Gorm B. Jensen: - Det vil være helt forkert at ændre tilskudsreglerne. Det ville betyde, at vi satte hele vores nationalformue til. Bivirkningerne er ikke livstruende. De er forbigående, og der er mulighed for at få tilskud, hvis man oplever at få dem, siger han.

Lang proces

Overlæge på Bispebjerg Hospital Olav Wendelboe Nielsen, med speciale i patienter med hjertesvigt, mener, at diskussionen om prioritering af økonomi er både ’svær og vigtig’.

- Vi er ansat til at formidle de begrænsede resurser, der er, og det skal vi gøre med omtanke.

Men hvis min omtanke mener, at det er godt for patienten at skifte til et mere tåleligt og ligeværdigt præparat, så er det noget bureaukratisk først at skulle indsende en ansøgning til Sundhedsstyrelsen, fordi det ofte er en lang proces i en travl hverdag. Det betyder nok i sidste ende, at patienterne ikke får den medicin, de skulle have haft, og at vi ikke kan skifte medicin så hurtigt, som vi gerne ville. Det er en kompliceret og langvarig affære at behandle patienter med hjertesvigt. Vi læger må lytte til patienten og være klar til at ændre behandlingsstrategi, siger Olav Wendelboe Nielsen.

Lever dobbelt så længe

Han understreger, at man ikke må undlade at tage sin medicin: - Vi har forbedret overlevelsen helt fænomenalt med denne type medicin. Folk lever i dag dobbelt så længe som for 15 år siden, siger han.

Sundhedsstyrelsen har indtil nu modtaget 1.851 ansøgninger om tilskud til Inspra, og kun 67 har fået afslag. Styrelsen oplyser, at den ikke har modtaget nogen officiel henvendelse fra lægerne om, at praksis bør ændres. Hvis man gør det, vil den vurdere, om der er ny viden og eventuelt genoverveje kriterierne for tilskud.

5

100.000 danskere har hjertesvigt Kronisk hjertesvigt betyder, at hjertet er svækket så meget, at pumpeevnen er nedsat. Konsekvensen er, at blodet ophobes i lungerne, så man får åndenød, og der kommer for lidt blod til musklerne, så man bliver træt og udmattet. Årsagen er typisk en svækket eller ødelagt hjertemuskel.

Tilstanden kan opstå pga. blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, der i mange år har været ubehandlet, åreforkalkning, hjerterytmeforstyrrelser, forkalkede eller utætte hjerteklapper, eller af ukendte faktorer. 90 pct. af tilfældene skyldes dog åreforkalkning, blodprop i hjertet eller forhøjet blodtryk.

Hjertesvigt udvikler sig gerne over flere år, men kan også opstå pludseligt.

Ca. 100.000 danskere lever i dag med hjertesvigt. Kun ca. 50.000 har fået stillet diagnosen og er i behandling. Det skyldes, at symptomerne ofte kommer snigende, og der kan gå lang tid, før man opdager dem.

Kilde: Hjerteforeningen

6

Sådan virker medicinen Der findes forskellige typer medicin, som bruges i behandlingen af hjertesvigtpatienter: Symptomlindrende: Diuretika (vanddrivende midler): Hjælper kroppen af med overflødig væske og salt, så belastningen i blodkarrene nedsættes.

Digoxin: Styrker hjertemusklen, så hjertet bliver bedre til at pumpe blodet rundt.

Livsforlængende medicin: ACE-hæmmere: Hæmmer dannelsen af et hormon (Angiotensin II), der får blodkarrene til at trække sig sammen. Derved aflastes hjertet, fordi det nu skal pumpe blodet ud mod en mindre modstand end før.

Angiotensin II receptor antagonister: Virker direkte hæmmende på det hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen, så hjertet aflastes.

Beta-blokkere: Hæmmer stress-hormoner i kroppen, og efter måneders behandling kan de derfor bedre hjertets arbejdsevne og pumpefunktion.

Spironolacton: Hæmmer et hormon, der normalt holder salt og væske tilbage i kroppen, og virker dermed let vanddrivende.

Inspra: Virker ligesom spironolacton, men er uden de østrogenlignende bivirkninger. Bivirkninger ved Inspra kan være svimmelhed, udslæt og nyrepåvirkning.

7

Få styr på dit kolesteroltal - helt naturligt Mere end halvdelen af alle danskere mellem 25 og 65 år har i dag forhøjet kolesterol. Det skyldes bl.a. overvægt og indtagelse af for fed mad, men det kan også være arveligt.

Forhøjet kolesterol kan give anledning til fedtaflejring i blodkarrene, og netop derfor er det vigtigt at vedligeholde et normalt kolesteroltal.

EU godkendt effekt Vil du gerne vedligeholde et normalt kolesteroltal, findes der nu en helt ny og 100% naturlig løsning med naturmidlet Cholemin.

Det er tabletter, der indeholder 10 mg af stoffet monacolin K fra planten rød gær-ris, der bidrager til at vedligeholde et normalt kolesterolniveau i blodet, og netop har fået EU’s godkendelser som en løsning til dig, der gerne vil gøre noget godt for kolesteroltallet - helt naturligt og ganske enkelt.

Få styr på dit kolesteroltal Har dit kolesteroltal fået et gult kort, kan du med fordel tage et dagligt tilskud af Cholemin. På den måde kan du, helt enkelt, gøre noget aktivt for at bevare et normalt kolesteroltal.

Er vægten lidt for høj, har din familie traditionelt haft forhøjet kolesterol eller har du i dag let forhøjet kolesterol, er Cholemin den helt rigtige løsning.

Dokumenteret effekt Effekten af planten rød gær-ris, som findes i Cholemin, er dokumenteret i mange videnskabelige studier. Produktet er 100% naturligt og kan anvendes af alle, som gerne vil bevare et normalt kolesteroltal.

Cholemin er fremstillet af Wellvita. Vi har over 30 års erfaring i at udvikle effektive naturmidler. Få styr på dit kolesteroltal NU, start på Cholemin i dag og mål selv effekten.

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Cholemin - 2 måneders forbrug kun kr. 99,Prøv Cholemin i 2 måneder til halvpris - kun kr. 99,-. Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Cholemin hver 2. måned for kun kr. 199,-. Med vores fordelagtige leveringsservice, sikre vi dig den optimale effekt

8

og bedste pris. Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det.

Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk.

0% Oversk5 ere mellem af alle dan ar i dag 25 og 64 år h sterol forhøjet kole

STARTTILBUD

9900

Halv pris

Direkte til din postkasse Cholemin leveres direkte i din postkasse, så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen.

Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

TRUSTPILOT

10 Perfekt 9.0 af

9

GUIDE

Sådan får du et stærkt hjerte Hjerteforeningen anslår at omkring 10-15 procent af alle tilfælde af blodpropper kan forklares med arv. Hvis mor eller far har haft problemer med hjertet, har du forøget risiko for at få det. Du kan dog gøre en del for at forebygge problemet.

10

FAKTA OM HJERTE-KAR-SYGDOM •

•

•

•

•

Symptomerne fra hjertet er hovedsageligt hjertekrampe eller ved alvorlige tilfælde blodprop i hjertet.

Ved åreforkalkning i hjernen kan man få forbigående eller vedvarende lammelser og taleforstyrrelser. Åreforkalkning i benene kan give det såkaldte vindueskigger-syndrom (claudicatio intermittens), som kan ende med koldbrand.

Mere end hver fjerde dansker dør af en hjerte-karsygdom, hvilket gør sygdommen til den næsthyppigste dødsårsag i landet.

Det vurderes, at omkring 420.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom.

Kilde: Netdoktor.dk og Hjerteforeningen.dk

11

Hjertesvigt Søg læge hurtigt, hvis: Fem trappetrin gør dig udmattet i flere timer.

25 meter med indkøbsposen giver dig åndenød.

Symptomer Åndenød – først kun ved anstrengelse, men efterhånden også i hvile.

Hævelser – specielt af benene. Væske samler sig i benene pga. tyngdekraften. Hævelserne forsvinder typisk i løbet af natten, eller når man smækker benene op i sofaen. ’Vand’ i lungerne. Når blodet ikke bliver pumpet tilstrækkeligt rundt, vil der komme overtryk på blodet, der løber gennem lungerne. Væsken fra blodet trænger over i lungevævet, og man føler nærmest, at man drukner indefra.

Træthed. Ved hjertesvigt føler man en vedvarende udmarvende træthed.

Forvirrethed, glemsomhed, svimmelhed – særligt hos ældre.

Skyldes, at blodet ikke pumpes med samme kraft op til hjernen.

Kilde: Hjerteforeningen

12

1. Bevæg dig En halv times motion hver dag kan sænke dit blodtryk lige så meget som blodtrykssænkende medicin. Den sænkning af blodtrykket, som motionen typisk giver, mindsker risikoen for dødsfald for en blodprop i hjernen med 40 pct. Samtidig reduceres risikoen for død som følge af åreforsnævring i hjertet med 30 pct. Den bedste motion er konditionstræning, f.eks. løb, cykling, svømning, stavgang, boldspil, aerobic og spinning.

13

2. Spis efter Y-modellen Hjerteforeningen har udarbejdet Y-tallerknen, som inddeler tallerknen i tre felter. Forestil dig et Y, når du øser din mad op på din tallerken: 1/5 er til kød, æg, fisk og mejeriprodukter. 2/5 af tallerknen er til kartofler, ris, pasta eller brød. 2/5 er til frugt og grøntsager. Spis mindst 600 gram grønt og frugt hver dag.

14

3. HOLD VÆGTEN Taber du dig, falder blodtrykket og dermed blodprop-risikoen. Det er veldokumenteret, at et vægttab på 3,5 kg på et år kan sænke din risiko for hjertesygdom med mindst 7 pct. Bare ved at skifte fra fedt til magert pålæg kan du tabe dig mindst et kg på et år og sænke hjerterisikoen med 2 pct. Spis mager i stedet for fed ost, så taber du to kg på et år og sænker risikoen for hjertesygdom med 6 pct.

15

4. Højst fem gram salt dagligt Et højt saltforbrug kan hæve blodtrykket hos nogle. Især hos dem, der allerede har forhøjet blodtryk. Jo højere blodtryk, desto større risiko for en blodprop – og dermed øget risiko for hjertesvigt.

16

5. Kvit røg og alkohol Rygning og alkoholindtag ud over genstandsgrÌnserne øger din hjerterisiko markant.

17

18

6. Få TJEKKET DIT KOLESTEROL For højt indhold af kolesterol i blodet kan give hjertekarsygdom. Du kan ikke selv mærke, om du har forhøjet kolesterol - derfor er det vigtigt at få det målt hos lægen. Hvis indholdet af kolesterol i blodet er for stort, kan det føre til åreforsnævring og øge din risiko for blodpropper. Mængden af kolesterol i blodet kan blive for højt, hvis man spiser mættet fedt eller er fysisk inaktiv. Men det kan også være arveligt betinget. Mættet fedt findes f.eks. i smør og hård margarine.

Hjerteforeningen anbefaler, at det samlede kolesteroltal ikke overstiger 5,0 mmol/l.

19

20

7. HOLD BLODTRYKKET NEDE Der kan være en sammenhæng mellem for højt blodtryk for blodpropper. Får du behandlet sit blodtryk på den rigtig måde og målt det regelmæssigt, har du mindre risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.

Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 140/90 hos raske personer uden øget risiko for hjertekarsygdom. Hos mennesker med hjertesygdom på grund af åreforsnævring i hjertet eller hos folk med diabetes, nyresygdom eller hjertesvigt må det ikke overstige 130/80.

21

8. UNDGÅ STRESS En række studier viser, at langvarig stress-belastning og depression øger risikoen for at få problemer med hjertet. Det skyldes, at stress påvirker kredsløbet. Det kan føre til høj puls og højt blodtryk, øget indhold af forskellige fedtstoffer i blodet og øget aktivering af blodets evne til at størkne.

22