Sådan undgår du Alzheimers - preview

Foto: Scanpix

Guide

Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

2sid0er

Nedsæt risikoen for

Alzheimers Råd der virker

Test din hukommelse

INDHOLD: Sådan undgår du Alzheimers.........................................................4-5 4 gode råd.........................................................................................................6 Tjek dig selv: 7 tegn på demens.......................................................7 Forskernes råd – der virker.............................................................8-9 Beskyt din hjerne naturligt....................................................... 10-11 Det virker også.....................................................................................12-13 Test din hukommelse.....................................................................14-19

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Alzheimers sygdom er en demenssygdom, som nedbryder hjernen og visker personligheden vĂŚk. Illustration: Scanpix

4

Sådan undgår du Alzheimers Du kan selv forbedre chancen for at undgå den forfærdelige lidelse Mads Korsager Nielsen mkn@bt.dk

Lægevidenskaben ved endnu ikke, hvorfor demenssygdomme som Alzheimers opstår. Derfor ved man heller ikke præcist, hvordan man undgår at blive ramt af den frygtede lidelse.

Til gengæld ved eksperterne en hel del om, hvordan man selv kan nedsætte risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom. Kort sagt handler det om at holde både krop og hjerne i gang.

- Man kan få undersøgt, om man har symptomer på hjerte-kar-sygdomme og få dem behandlet. Der er en sammenhæng mellem dem og Alzheimers. Daglig motion er også vigtigt, og

det skal man senest i gang med som midaldrende, siger Steen Hasselbalch, overlæge og professor ved Nationalt Videnscenter for Demens.

Hold hjernen i gang

Man kan også levetidsforlænge hjernen ved at holde den i gang.

- Undersøgelser tyder på, at det tager længere tid, før symptomer på Alzheimers slår igennem, og man får problemer med hukommelsen, hvis man holder hjernen aktiv og i gang, siger Steen Hasselbalch.

Alzheimers sygdom er en demenssygdom, hvor hjernens funktioner gradvist nedbrydes. De fleste demenssygdomme er fremadskridende. Der findes ingen helbredende kur

mod sygdommen, forklarer Steen Hasselbalch.

Der bliver forsket meget i Alzheimers sygdom, men en kur er stadig langt væk.

- Lige nu tror vi ikke på, at der er en kur rundt om hjørnet. Vi ved stadig ikke meget om, hvorfor sygdommen opstår, siger professor Steen Hasselbalch.

50.000 ramt Ifølge statistik fra Nationalt Videnscenter for Demens er 50.000 danskere ramt af Alzheimers sygdom. Hele 400.000 mennesker er nære pårørende til en person, der lider af en form for demenssygdom.

De direkte omkostninger ved demenssygdomme er op mod 15 mia. kr. alene i Danmark, skønner man.

5

4 gode råd Alzheimerforeningen i Danmark har beskrevet fire konkrete råd til, hvordan man kan leve sit liv og samtidig komme længere væk fra sygdommen:

1. Først og fremmest

skal man leve et sundt og aktivt liv, for det nedsætter risikoen for hjerte-karsygdomme og dermed også risikoen for demenssygdomme.

2. Hvad der er godt for hjertet, er også godt for hjernen. Spis derfor varieret og groft med masser af frugt, grøntsager og fuldkorns-produkter, lyder råd nummer to.

3. Mindst 30 minutters

motion om dagen er råd nummer tre.

4. Det fjerde og sidste handler om at træne hjernen. Find derfor på nye udfordringer til hjernen - hver dag. Løs krydsord eller suduko, spil Wordfeud eller skak, lær et nyt sprog, skriver Alzheimerforeningen.

6

TJEK DIG SELV

7 TEGN PÅ DEMENS 1

Du glemmer ting, du har lært for kort tid siden. Du stiller de samme spørgsmål igen og igen. Du bruger mange huskesedler. Skal have hjælp til ting, du før klarede selv.

2

Du Du har har svært sværtved vedat at føre en normal samtale. Du går ofte i stå, når du taler. Du har svært ved at finde ordene.

3

Du begår ofte praktiske fejl.

Forsøger f.eks. at riste brød på en kogeplade.

4

Du har svært ved at finde vej – også i områder, du kender.

5

Du Du har harsvært svært vedved at at holde holde styrstyr på påtiden tiden–– klokken, datoen, ugedage osv. Du kan glemme, hvor du er, og hvordan du er kommet dertil.

6

Du kan f.eks. glemme, at det er vinter, og tager sommertøj på. Du går mindre op i hygiejne og påklædning.

7

Du bliver lettere bange, forvirret, mistænksom osv. Dit humør kan svinge voldsomt – uden nogen oplagt årsag.

7

Forskernes råd – d LAD DOVENDYRET DØ: Regelmæssig motion og fysisk aktivitet livet igennem nedsætter risikoen for at udvikle demens. Det behøver ikke at være hård og anstrengende motion.

Tre ugentlige gåture på hver ca. 40 minutter i raskt tempo gør en forskel. Befolkningsundersøgelser tyder på, at personer, der holder sig i fysisk form, har 28-50 pct. nedsat risiko for at få demens.

GØR GRØN TIL YNDLINGSFARVEN: En kost med et højt indhold af grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter, 8

bælgfrugter, fisk og planteolier har vist sig at kunne nedsætte risikoen for demens. Især grønne bladgrøntsager som salat, spinat, broccoli og kål er forbundet med nedsat demensrisiko.

Også omega-3 fedtsyrer fra fed fisk som makrel og laks kan ifølge flere undersøgelser modvirke sygdommen.

STYR DIN FASTFOODMANI: Flere studier peger nu på en mulig sammenhæng mellem indtagelse af store mængder usund fastfood gennem længere tid og riskoen for at få demens. Overvægt på grund af for meget usund mad øger også demens-risikoen.

PROPPEN I FLASKEN: Forskning viser, at mangeårigt overforbrug eller misbrug af alkohol har en skadelig virkning på hjernen og kan medføre demens. Derimod har et let til moderat alkohol-

forbrug vist sig at være forbundet med en nedsat risiko for alzheimer.

VITAMINER, DER BESKYTTER: Fire ’nøglevitaminer’ - B, C, D og E - har sammen med rigelige mængder omega-3 fedtsyrer vist sig at kunne forbedre ældres hjernefunktion, viser forskning på bl.a.

Universitetet i Oregon, USA.

der virker SÆNK TRYKKET - RED HJERNEN: Du behøver ikke at være ret gammel, før din hjerne kan tage skade af et for højt blodtryk, viser et californisk studie, offentliggjort i Lancet Neurology. Den hvide og grå substans i hjernen kan skades, viser skanninger. Hold trykket under 120/80. Skær evt. ned på saltforbruget.

PAS PÅ HJERTET: Hvad der gavner hjerte og kredsløb, gavner også hjernen. På Hjerteforeningens hjemmeside finder du en lang række hjertevenlige livsstilsråd.

HOLD ØJE MED BLODSUKKERET: Ifølge et japansk studie fordobles risikoen for demens i det øjeblik, man får diagnosen type 2-diabetes.

Insulin-resistens ser ud til at øge dannelsen af den type plak i hjernen, man ser ved alzheimer.

Få derfor jævnligt tjekket dit blodsukker.

SKOD DEN SIDSTE CIGARET: Rygning er forbundet med øget risiko for at udvikle både Alzheimers sygdom og kognitiv svækkelse. Sammenhængen mellem rygning og demens er påvist for nuværende rygere, men det er uklart, om det også gælder for eksrygere.

STOP DEPRESSION I OPLØBET: Gentagne tilfælde af moderat eller svær depression i løbet af livet er forbundet med en let øget risiko for senere at udvikle demens. Søg hurtig hjælp - tag medicin.

HOLD FAST I JOBBET: Et udfordrende job beskytter mod hjernens forfald, viser forskning.

BEVAR ET BLOMSTRENDE SPROG: Bliv ved med at udvide dit sprog. Lær nye sprog.

Gå på skrivekursus.

Sprogindlæring er med til at reducere demensrisikoen, har mange studier påvist.

9

BESKYT DIN HJERNE NATURLIGT D-VITAMIN Nyere forskning fra Frankrig, Italien og USA viser, at et underskud af D-vitamin kan gøre hjernen ekstra udsat for demens. Et studie fra Californiens universitet i Los Angeles dokumenterer, at D-vitamin styrker immunforsvaret, så det bedre nedbryder et giftstof, der ’dræber’ hjerneceller.

FOLINSYRE Dette B-vitamin kan ifølge ny forskning sandsynligvis forhale hukommelsessvækkelse med fem år. Et hollandsk studie har vist, at 800 mikrogram dagligt gennem tre år klart forbedrer hukommelsen – svarende til personer, der er 5,4 år yngre end én selv.

Et studie fra Oxford Universitet i England har vist, at personer, som tager B-vitamintilskud, har 90 pct. mindre risiko for at opleve, at hjernen skrumper. Forsøgsdeltagerne tog store doser af B6, B12 og folinsyre.

En skrumpende hjerne er et af en række symptomer på alzheimer.

10

FEDTSYRER Især fed fisk som f.eks. laks eller makrel er sund hjernemad på grund af bl.a. sit store indhold af de gode fedtsyrer. Personer, som spiser kogt eller bagt fisk mindst en gang om ugen, har ifølge et nyere amerikansk studie fem gange mindre risiko for at udvikle alzheimer (i løbet af fem år).

SUPERKOST FOR HJERNEN Nye forsøg bekræfter, at valnødder, bær, spinat, gurkemeje, laks, kaffe og chokolade kan øge dine chancer for at undgå demens-symptomer.

Det er ting, som er rige på sunde fedtstoffer (omega-3), antioxidanter og andre stoffer, som er specielt gavnlige for hjernen.

11

Det virker også

UNDGÅ DEPRESSION: Hvis du flere gange har været ramt af depressioner, er din risiko for demens lidt forøget. Derfor er det vigtigt at få depressionen behandlet så tidligt som muligt.

LÆR SPROG: To-sprogede er ifølge forskning ekstra godt beskyttede mod demens.

TJEK BLODSUKKERET: Risikoen for demens fordobles med diagnosen type 2-diabetes. Hav derfor styr på dit blodsukker.

BLODTRYKKET ER VIGTIGT: Dit blodtryk bør holde sig under 120/80. Så er du bedst beskyttet mod hjerte-kar-sygdom og dermed også demens. Skær evt. ned på dit saltforbrug.

SPIS MINDRE USUND FASTFOOD: Undersøgelser viser, at store mængder af den usunde fastfood øger risikoen for senere demens.

HOLD FAST I DIT JOB: Et udfordrende og spændende arbejde beskytter mod tidligt hjernemæssigt forfald, bekræfter forskning.

FÅ SOVET: Forskere fra Stavanger Universitet i Norge har påvist, at syv ud af ti demente har en eller anden form for søvnforstyrrelse.

UNDGÅ HJERNERYSTELSER: Gentagne hjernerystelser øger risikoen for demens, har studier vist.

HJERNEN ELSKER GODT SELSKAB: Vær mere udadvendt. En række undersøgelser viser, at socialt anlagte er bedre beskyttet mod hukommelsessvigt og demens.

HOLD BALANCEN: Hvor længe kan du stå på ét ben? En simpel test af balanceevnen kan afsløre, hvor stor risiko du har for at få alzheimer, viser en undersøgelse fra Universitetet i Washington. Lav evt. øvelser, der styrker balanceevnen.

Kilder: Rigshospitalet, Alzheimerforeningen o.a.

12

13

SÅDAN TESTER DU D MMSE – den lette Torben Bagge bagge@bt.dk Heidi Pedersen hped@bt.dk Vi er mange, som glemmer fødselsdage, aftaler, navne, hvor vi har lagt nøglerne eller brillerne.

Det kan være irriterende, måske ligefrem pinligt i nogle situationer. Men der bør ikke gøre dig nervøs eller bange.

Sker det imidlertid igen og igen, kan det være de første tegn på demens.

Er du bare glemsom – eller er det virkelig demens?

Testen herunder kan give dig et vigtigt fingerpeg.

Den bruges af den praktiserende læge og demens-eksperterne på bl.a.

Rigshospitalet i København og kaldes i fagsproget MiniMental State Examination, forkortet MMSE. Testen kan give et temmelig sikkert svar på, om du er i farezonen eller allerede ramt af den frygtede tilstand.

••1 – ORIENTERING I TID

Hvilket/hvilken... Årstid har vi? Årstal?

Måned?

Ugedag?

Dato? (Årstid: Point for +/- 2 uger. Dato: Point for +/- 1 dag)

Score:

••2 – ORIENTERING I sted

Hvilket/hvilken...

Land?

Landsdel?

By? Hjemadresse?

Evt. etage?

re: 14

Sco-

Testen fortæller om din evne til at huske, om din orienteringsevne, sproglige evner, koncentrationsevne osv.

Sådan gør du:

Find en, du kan lave testen sammen med. Den ene læser op og skriver point ned. Den anden svarer. Til dig, der læser op: Tekst skrevet med fed skrift skal læses op – det andet er bare til din orientering. Hav et blankt stykke papir samt et stykke papir, hvor der med store bogstaver står ’LUK ØJNENE’ parat

••3 – INDLÆRING

Hør godt efter. Jeg nævner tre ord. Når jeg har nævnt alle tre, vil jeg bede dig om at gentage dem og huske dem. Er du klar? Her er de: ÆBLE (pause) BORD (pause) KAT (pause) Prøv nu at gentage ordene for mig.

Prøv at huske ordene. Jeg spørger dig igen om et par minutter.

Score:

••4 – OPMÆRKSOMHED/REGNING

Jeg vil bede dig om at trække 7 fra 100 og blive ved med at trække 7 fra det tal, du når til, indtil jeg siger stop.

Hvad er 100 minus 7? (rigtigt svar: 93) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 86) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 79) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 72) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 65)

Score:

DIN HUKOMMELSE ••5 – HUKOMMELSE

••10 – skrivning

Hvilke tre ord bad jeg dig huske for lidt siden? (Rigtigt svar: Æble, bord, kat)

Score:

Prøv at skrive en hel sætning.

(Hvis personen ikke kan komme i gang, siges: Skriv noget om vejret).

Score:

••6 – BENÆVNELSE

••11 – TEGNING

Hvad er det her? (Peg på en blyant) Hvad er det her? (Peg på et armbåndsur)

Prøv at tegne figuren her, så den ligner mest muligt:

••7 – GENTAGELSE

Prøv at gentage det, jeg siger nu: ’Ingen over og ingen ved siden af’

Score:

••8 – FORSTÅELSE

Nu vil jeg bede dig gøre noget, så hør godt efter. Tag papiret med højre hånd (pause), fold det på midten med begge hænder (pause) og læg det på gulvet (eller i skødet). (Siges kun én gang).

Score:

••9 – læsning

Læs det her og gør, hvad der står. (Fremvis et stykke papir med teksten: LUK ØJNENE) Score:

Score:

SAMLET SCORE: (summen af scoren fra alle opgaver: Maks.

30 point) Under 23 point – opsøg lægen Hvis du har en score på under 23, tyder det på en såkaldt ’kognitiv svækkelse’. Det kan være tegn på en let demens, og det vil være fornuftigt at opsøge lægen. Men en score på 23 kan også skyldes andre forhold. Nogle personer scorer f.eks. lavt, når de har en

15

ACE – den svære Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk ACE (Addenbrooke’s Cognitive Examination) er

lidt sværere end MMSE-testen.

Den bruges af eksperter som supplement til MMSE-testen til at afgøre, om din hukommelse – særligt din korttidshukommelse – er svækket.

Sådan gør du: Find en at lave testen med. Den ene læser

••1 – FREMADRETTET HUKOMMELSE

Læs nedenstående navn og adresse højt. Bed testpersonen gentage umiddelbart efter. Giv point per rigtigt ord – altså 1 point per fornavn, 1 per efternavn, 1 per gadenavn, 1 for gadenummer, 1 for by osv.

Thomas Berg Vestre Skovvej 42 Skævinge Bornholm Gentag 3 gange uanset score.

(maks. 2 point) (maks. 3 point) (maks. 1 point) (maks. 1 point)

Score (max 21 point):

••2 – BAGUDRETTET HUKOMMELSE

Hvem er vores nuværende statsminister?

Hvem var vores forrige statsminister?

Hvem er USA’s nuværende præsident?

Hvem var Tysklands leder under Anden Verdenskrig?

••3 – Ordleg - 1 minut

Score (max 4 point):

Nævn så mange dyr, du kan komme i tanke om på 1 minut (Flere end 21 dyr =7 point. Mellem 17 og 21 dyr =6 point. Mellem 14 og 16 dyr =5 point. Mellem 11 og 13 dyr =4 point. Mellem 9 og 10 dyr =3 point. Mellem 7 og 8 dyr = 2 point. Mellem 1 og 6 dyr = 1 point)

Score: Nævn så mange ord begyndende med S, du kan komme i tanke om, på 1 minut (Flere end 17 ord = 7 point. Mellem 14 og 17 ord =6 point. Mellem 11 og 13 ord = 5 point. Mellem 8 og 10 ord =4 point. Mellem 6 og 7 ord =3 point. Mellem 4 og 5 ord =2 point. Mellem 1 og 3 ord = 1 point)

Score:

16

••5 – FORSTÅELSE

’Peg på døren’ ’Peg på loftet’ ’Peg på døren og derefter på loftet’ ’Peg på døren efter du har rørt ved bordet/ sengen’

Score (maks. 4 point)

••

6 – GENTAGELSE

Score (maks. 10 point):

7 – LÆSNING Læs ordene (1 point for hver serie, hvor alle ord læses korrekt)

Score (maks. 2

Bed testpersonen gentage et ord ad gangen Brun Sandsynligvis Konversation

Score (maks. 3 point): Gentag: ’Orkestret spillede, og publikum klappede’

Score:

17

••8 – VISUELLE FÆRDIGHEDER

Tegn en kopi af denne kube:

Tegn herunder et ur, hvor viserne står på fem minutter i to. (1 point for hhv. cirkel, tal og visere.)

Score:

Score (max 3

••9 – Navn og ADRESSE

Gentagelse af opgave 1 (dog kun med én gentagelse)

Score (maks. 7 point):

SAMLET SCORE: Overfør dine point fra MMSE-testen

Samlet score, MMSE:

I alt (MMSE+ACE): Under 75 point i alt – opsøg lægen Er din samlede score 75 og derunder, kan det være tegn på en svækket hukommelse og en grad af demens. Det vil være fornuftigt at opsøge lægen og evt. blive nærmere undersøgt. Lægen kan foretage en generel helbredsundersøgelse med blodprøver. Måske skal der foretages MR-scanning eller en neurologisk test.

Kilde: Rigshospitalet, Hukommelsesklinikken

18

MMSE-test hos lægen

ACE-test hos lægen

19

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 20

Motion