En sikker kur mod slidgigt preview

Foto: Scanpix

Guide

Maj 2013 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

2sid4er

r u k r e k k i s En mod

slidgigt

Effektive motions- og kostr책d

SLIDGIGT INDHOLD: En sikker kur mod slidgigt ...................................................... 4-5 ’Livet er at cykle’.............................................................................6-7 Fakta om slidgigt............................................................................. 7 Fra professionel til patient...................................................10-11 Bevægelse frem for medicin..............................................12-14 Guide: 3 veje til motion..........................................................16-17 Protein kan kurere gigt.........................................................18-20 Gode råd mod gigt...................................................................21-23

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Foto: Iris

En sikker kur mod slidgigt

Medicin har bivirkninger - det har træning ikke. Derfor er der god grund til at motionere for at mindske smerterne Af Heidi Pedersen hped@bt.dk Sygdommens navn - slidgigt - får mange til at tro, at de skal skåne deres led. Men det skal man ikke. Tværtimod skal være så aktiv som mulig, så musklerne styrkes og ledbånd, sener og knogler bliver mindre belastet. Hvis ikke man motionerer, risikerer man en hverdag med flere smerter. ’Knaser’ dit knæ, når du er på vej op ad trappen? Eller kniber det med at strække og

4

bøje fingre, holde på ting, sidde eller stå i den samme stilling i længere tid, fordi dine led føles stive? Så skyldes det måske, at du har slidgigt - en sygdom, som omkring 210.000 danskere lider af, og som flere og flere vil få i fremtiden på grund af sidestillende arbejde, stigende overvægt og flere ældre i befolkningen. Det stigende antal ældre kan vi ikke lave om på, men den kedelige udvikling med flere overvægtige kan bremses, hvis flere - der har slidgigt - finder træningstøjet

frem og kommer i bedre form.

Det er nemlig veldokumenteret, at træning, - både styrke - og konditionstræning - kan mindske smerterne og forbedre bevægeligheden i det ramte led. Faktisk kan man ofte udsætte eller helt undgå en operation for slidgigt i knæ og hofte ved at motionere regelmæssigt, viser forskningen, som bl.a. er dokumenteret i Sundhedsstyrelsens retningslinier for bl.a. slidgigt, som for nylig udkom.

Professor og overlæge ved

Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital, Merete Lund Hetland bekræfter de videnskabelige resultater: - Undersøgelser viser, at det er meget effektivt at motionere, og det er en misforståelse at tro, at man skal skåne sine led. Hvis man får styrket sine muskler og balance, kommer der mindre fejlbelastninger på sener, ledbånd og knogler.

Man får færre smerter - og for nogen kan det udskyde tidspunktet for en operation, siger overlægen.

Undersøgelser viser, at det er meget effektivt at motionere, og det er en misforståelse at tro, at man skal skåne sine led. Hvis man får styrket sine muskler og balance, kommer der mindre fejlbelastninger på sener, ledbånd og knogler.

Alt for mange mennesker sidder stille i sofaen, fordi de forfejlet tror, at motion kan skade leddene. Men i stedet for at holde sig i ro, burde de hellere få lidt sved på panden: - Der er ikke noget at sige til, at folk kan være bange for at dyrke motion, fordi det måske gør ondt. Man skal træne inden for smertegrænsen,

og man må godt have ømme muskler dagen efter. Man skal sørge for at lytte efter kroppens signaler og ikke overbelaste den, siger Merete Lund Hetland.

Den holdning deler man hos Gigtforeningen, som råder folk til at finde en motionsform eller træning, de kan holde til, og som de synes er sjov.

- Der findes ikke én rigtig motionsform eller én rigtig måde at træne på. Lidt motion er bedre end slet ingen. Man skal derfor være glad for den træning, man gennemfører, i stedet for at få dårlig samvittighed over det, man ikke fik gjort, siger foreningens direktør, Lene Witte: - Det er aldrig for sent at gå i gang - selv ældre mennesker har stort udbytte, siger hun.

For en stor gruppe af de gigtplagede danskere er der endda dobbeltbonus, hvis de går i gang med motionen. Det gælder dem, som har lidt ekstra på sidebenene.

- Hver gang, du tager et skridt, har du både din kropsvægt og muskeltrækket på dit knæ - så det bliver vægten gange to. Den bedste investering er derfor at tabe sig, så man letter vægten fra leddet.

Man kan sige, at man får det dobbelte igen, sagde professor i reumatologi ved Parker Instituttet på Frederiksberg og Bispebjerg Hospital, Henning Bliddal for nylig til BT. Forskningen viser, at overvægtige kan reducere deres symptomer med 30 procent, hvis de taber 10 procent af deres kropsvægt. Det er ikke kun overvægtige, som rammes af slidgigt. I mange tilfælde er sygdommen arvelig - og sportsskader eller andre typer brud kan medføre de stive led.

5

’Livet er at cykle’ Af Heidi Pedersen hped@bt.dk Henrik Otbo har i mange år haft slidgigt i begge sine knæ. Til sidst var gigten så slem, at han måtte have dem udskiftet ved en operation.

Den tidligere rigsrevisor Henrik Otbo har i mange år kontrolleret, om danskernes skattekroner blev brugt forsvarligt - men ved siden af det betydningsfulde job har han måttet kæmpe med et skrantende helbred. Den nu 63-årige tidligere rigsrevisor, der i dag er ansat i Den Europæiske Revisionsret, led i mange år med slidgigt i begge sine knæ.

- Jeg tog mere og mere medicin. Selv når jeg gik en tur eller cyklede, fik jeg problemer, siger Henrik Otbo.

I sine unge dage spillede han basketball på eliteniveau. Da han blev ældre, blev bolden skiftet ud med cykling og golf.

- Hvis ikke man sørger for at holde sig i form, så er det svært at udfylde jobbet, siger Henrik Otbo.

6

Den fremskredne slidgigt blev på et tidspunkt så slem, at lægerne besluttede at operere. Otbo fik derfor et sæt nye, kunstige knæ, inden sygdommen nåede at invalidere ham.

- Hvis ikke jeg var blevet opereret, havde jeg nok mistet mit gode humør.

De nye knæ har gjort, at Henrik Otbo ikke længere kan mærke sin slidgigt.

- Jeg er den lykkelige ejer af to friske knæ, siger Otbo, der cykler to eller tre gange om ugen for at holde sig i form.

- Hvis man har vænnet sig til altid at dyrke sport og være i nogenlunde form, så er det svært at leve uden. Livet er at cykle.

Fakta om slidgigt Vi rammes næsten alle sammen af slidgigt på et eller andet tidspunkt - i et eller andet led.

Nogle har en arvelig tendens til at udvikle slidgigt.

Andre har haft en skade, der er helet lidt skævt, og derfor kan belaste leddet forkert gennem mange år, eller har en medfødt misdannelse, der øger risikoen.

Ved slidgigt bliver brusken i leddene langsomt nedbrudt. Når den gør det, bliver den ujævn, og efterhånden passer ledfladerne dårligere og dårligere til hinanden, så de giver smerter.

Efterhånden deformeres knoglerne omkring ledder, der bliver stive og gør ondt.

Kilde: Gigtforeningen

7

Er dine led

kommet op i årene?

Bengt Burg startede på Movizin, fordi han fik problemer med leddene. Effekten viste sig hurtigt, og han valgte derfor at fortælle hele Danmark om Movizin.

Problemer med leddene efter 50 års alderen, er noget mange oplever. Leddene fungerer ikke længere som de gjorde tidligere. Det begynder langsomt at give problemer i hverdagen, og måske sætter de begrænsninger for, hvad man kan foretage sig.

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Movizin – 45 dages forbrug kun kr. 89,Prøv Movizin i 45 dage til halv pris - kun kr. 89,Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Movizin hver 2. måned for kun kr.

179,-. Med vores fordelagtige leveringsservice sikre, vi dig den optimale effekt og bedste pris.

8

Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det.

Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk.

Slip af med dine ledproblemer Movizin er et naturmiddel udviklet til dig, som ønsker at slippe af med ledproblemerne, så du kan leve et aktivt og rørigt liv, uden gener fra leddene. Movizins sammensætning er helt unik. Produktet er 100% naturligt og indeholder en stærk kombination af planterne boghvede og ingefær, der virker i alle kroppens led.

Opdaget af forskere på universitetet i Odense Ingefærs gode virkning på leddene, blev oprindeligt opdaget af forskere på Odense Universitet, der efterfølgende lavede flere studier, som beviste den gode effekt.

Uden begrænsninger Den viden vi har omkring den gode virkning, fra de mere end 10.000 danskere der hver dag bruger Movizin, kan i dag komme alle med ledproblemer til gavn.

Du skulle også prøve Vil du også starte på Movizin og opleve den gode effekt på dine led, har vi lige nu et godt

Nu er mine led i topform Efter flere år med problemer ”med mine led, startede jeg på Movizin, og det har haft en fantastisk effekt.

”

Med venlig hilsen Bengt Burg

tilbud, hvor vi samtidig tilbyder en unik virkningsgaranti. Prøv selv og mærk forskellen i dine led.

Hvem er Wellvita?

Wellvita en dansk virksomhed med 30 års erfaring i at udvikle virksomme naturmidler, herunder også Movizin.

STARTTILBUD

8900

Spar 90,-

Direkte til din postkasse Movizin leveres direkte i din postkasse,så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen.

Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

TRUSTPILOT

10 Perfekt 9.0 af

9

Fra professionel til patient

Den tidligere tennisstjerne og landstræner Morten Christensen døjer med daglige smerter på grund af slidgigt For snart 10 år siden kom sygdommen snigende. Morten Christensen fik ondt i ryggen, så hoftebøjerne og senere knæene. Et langt liv som professionel har formentlig sat sine spor.

Morten Christensen har stadig en hverdag blandt ketsjere og bolde. Men det er ikke længere som aktiv spiller - men som sportschef i tennisklubben HIK. Den nu 47-årige sportschef har for længst affundet sig med, at han ikke er med på højeste niveau, mens det til gengæld har været svæ-

10

rere at acceptere, at han lider af slidgigt.

- Jeg kan rigtig godt lide at lave motion og bruge mig selv.

Derfor har jeg følt mig meget begrænset, når jeg ikke længere kan spille mere end 45 minutters tennis eller løbe en tur, siger Morten Christensen, der i dag har lært at lytte til sin krops signaler, når han dyrker sport.

- Jeg vandt mit sidste Danmarksmesterskab, da jeg var 30. Det var ikke nogen fornøjelse. Det gjorde ondt, husker Morten.

Jeg er begyndt at cykle. Det er godt for kroppen - og man bliver træt på den rigtige måde Det er formentlig det hårde underlag på tennisbanen og diverse skader i knæene, der har medvirket til, at den tidligere tennisstjerne lider af slidgigt. I dag sørger han for at undervise sine spillere i at passe bedre på sig selv.

- Jeg prøver at gøre meget ud af deres fysiske træning, så de får en stærk muskulatur. Da jeg selv spillede, styrketrænede vi aldrig, fordi man mente, at man så blev for tung, og vi havde ikke det rigtige fodtøj. I dag har man fået meget mere viden inden for området.

Derfor jeg tror ikke, at den

næste generation vil være lige så ødelagt i kroppen, som jeg og mine medspillere fra dengang, siger Morten Christensen, der i dag dyrker sport, som ikke belaster hans ryg og knæ.

- Jeg er begyndt at cykle. Det er godt for kroppen - og man bliver træt på den rigtige måde.

11

12

Bevægelse frem for medicin

1990’ernes store sportsstjerne, Eva Fjellerup, gik i mange år rundt med slidgigt uden at vide det

Den moderne femkampskæmper, Eva Fjellerup, fik allerede smerter i hoften, da hun var professionel sportsudøver tilbage i 90’erne. Men det var først for nogle få år siden, at hun fik stillet diagnosen slidgigt.

I 1994 var hun verdens mest vindende udøver af moderne femkamp, en sport bestående af disciplinerne kårdefægtning, crawlsvømning, pistolskydning, terrænløb og ridebanespringning. Men den flotte karriere har også haft en pris.

I dag lider Eva Fjellerup af slidgigt, så hun føler sig hæmmet, når hun cykler, svømmer eller løfter benet højt.

- Jeg har smerter i hoften og

i ryggen. Hvis jeg cykler over en time, ligger jeg vågen med smerter om natten, siger Eva Fjellerup.

Hun nåede at gå med sine smerter i over 15 år, inden lægerne opdagede, at hun havde slidgigt. Det er formentlig fægtningen, der har gjort, at Fjellerup i dag er gigtplaget.

- Det er enormt begrænsende og utilfredstillende, at jeg ikke kan træne igennem, som jeg ellers har været vant til. Men heldigvis er det jo ikke livstruende på nogen måde, siger Fjellerup, der derfor har måttet finde nye veje.

- Jeg har helt droppet at tage gigtmedicin. Det kostede en formue og hjalp ingenting.

I stedet har hun fundet sin egen ’medicin’.

- På et tidspunkt var jeg tæt på bare at sætte mig ved skrivebordet. Men det er jo helt forkert. Det vigtigste er at holde sig i gang. Derfor har jeg også lavet andre typer sport, end dem jeg lige er vant til, som for eksempel crossfit og styrketræning, siger Eva, der råder andre til at gøre det samme.

- Der er aldrig nogen lige vej mod målet. Sommetider må man tage en afstikker og finde en sportsgren, man måske ikke lige havde regnet med var noget, siger hun.

13

Jeg har helt droppet at tage gigtmedicin.

Det kostede en formue og hjalp ingenting.

Eva Fjellerup

14

15

Guide: 3 veje til motion Sådan kommer du i gang Tilpas din træning: Sørg for at vælge en motionsform, din krop kan klare.

Din indsats skal forbedre - og ikke forværre symptomerne.

Sørg derfor for at lytte til din krops signaler. Det må ikke gøre rigtig ondt i længere tid - men det må gerne give kortvarige jag, sved på panden og ømhed lige under og efter træning. Styrkertræner du, så lad være med at løfte for tungt. Cykler du, så undgå for tunge gear.

Har du gener eller smerter i nogle led, så nedsæt tempoet eller hyppigheden. Oplever du, at dine led har det værst om morgenen, så træn senere på dagen. På Gigtforeningens hjemmeside kan du finde inspiration til hjemmeøvelser.

Fokuser på fordelene

Mind dig selv om, hvad motionen giver dig, når du er træt, har smerter eller er uoplagt. Det kan give dig et skub i den rigtige retning, så du får trænet, selvom du ikke lige har lyst. En hjælp til at fastholde dine mål kan f.eks. være en træningsdagbog. Så kan du få overblik over, hvordan træningen skrider frem, og hvad du oplever af positive effekter. Den kan også hjælpe til at holde styr på dine smerter. På Gigtforeningens hjemmeside kan du finde en træningsdagbog som wordfil eller pdf-fil, du kan skrive direkte i.

Foto: Iris

16

Symptomerne på slidgigt Sæt mål Når du sætter nogle mål for din træning, kan det være med til at holde fast i motivationen.

Hvis dit mål er langsigtet, kan det være en god ide at beskrive nogle delmål, så målet ikke virker for fjernt. Et konkret mål kan for eksempel være, at du gerne vil kunne svømme 1000 meter uden pause, cykle 10 km eller dyrke pilates tre gange om ugen.

Få evt. hjælp til at opstille mål hos en fysioterapeut - der også vil kunne hjælpe dig med, hvilken type motion der er bedst for netop dig.

●● Smerter ●● Ømhed ●● Stive led ●● Knasen og skurren i leddet ●● Hævede og ømme led, hvis der kommer betændelse i leddet Kilde: Gigtforeningen

Kilde: Gigtforeningen

17

Protein kan k Professor, overlæge Henning Bliddal (stående) håber, at et nyt engelsk forsknings-gennembrud kan betyde mere effektiv hjælp til danskere med smertefuld slidgigt. Her undersøger han (sammen med overlæge Søren Torp-Pedersen) en patient med slidgigt på Frederiksberg Hospital.

Foto: Camilla Rønde

18

kurere gigt Torben Bagge bagge@bt.dk

Effektiv hjælp mod smertefuld slidgigt kan være på vej. Førende forskere har opdaget, at et særligt protein-molekyle har helt afgørende indflydelse på, hvor hurtigt brusken i det syge led ødelægges. Det giver håb om, at en protein-pille snart kan hjælpe de mange, som hver dag døjer med stærke smerter.

Det er nogle af verdens føren-de gigtforskere fra de britiske universiteter i Westminster og Manchester, der i nye forsøg har fundet beviser på, at protein-molekylet urocortin kan sikre overlevelsen hos nogle meget vigtige celler, kaldet chondrocytter. Disse celler producerer og vedligeholder en sund knoglebrusk.

Ved slidgigt bliver antallet af chondrocytter stærkt reduceret. Men ved at forøge koncentrationen af det vigtige protein-molekyle i kroppen kan man altså nu forhindre, at disse bruskbevarende celler dør i samme omfang.

Kæmpe gennembrud

Det nye studie, der nu publiceres i det internationale lægetidsskrift Cell Death And Disease, betegnes i bl.a. engelsk presse og af gigtforskere verden over som et ’kæmpe gennembrud’.

19

- Opdagelsen af dette molekyles rolle i leddene åbner døren for ny, spændende forskning i både årsagen til, forebyggelsen af og evt. behandlingen af slidgigt, siger Ian Locke, gigtforsker og leder af forskningsprojektet i Westminster.

Herhjemme er den førende gigtforsker, professor og overlæge Henning Bliddal, Frederiksberg Hospital, positiv over for det nye forsknings-resultat: - Måske har man fundet en vej til at få bruskcellerne til at overleve. Det ville være fantastisk, hvis det er tilfældet. Der er ingen tvivl om, at det her er ny forskning i forreste række – absolut interessant og vigtig, siger han.

- Det spændende er, at man har fundet ud af, at bruskcellerne laver det her vigtige protein-molekyle, og kan det lykkes at få dem til at lave endnu mere af det, vil brusken ikke længere blive nedbrudt, som vi ser det i dag. Det vil da være alle tiders, hvis det kan lykkes.

Måske skal protein-molekylet, der er i familie med kendte hormoner, tilføres kroppen i form af medicin, en pille. Men der kan måske gå længere tid, end man regner med. Et stof kan jo have uønskede virkninger i kroppen, så man alligevel ikke kan bruge det. Men det må tiden nu vise, siger professor Henning Bliddal.

20

700.000 danskere ramt Bente Danneskiold-Samsøe, gigtprofessor og overlæge, Parkinson Instituttet på Frederiksberg, er enig med sin kollega i, at vi nu står med et forskningsresultat, som kan få afgørende betydning: - Det her lyder rigtig spændende, og jeg glæder mig på de mange syges vegne, hvis vi snart kan stå med en effektiv forebyggende kur. Det er velkendt, at de aktive celler, kaldet chondrocytter, har betydning i den nedbrydningsproces, som sker i brusken hos den syge, siger hun.

Ca. 700.000 danskere har i et eller andet omfang symptomer på slidgigt, og antallet af syge stiger med raketfart i takt med, at vi lever længere og at flere får skader tidligt – især på grund af overvægt.

Når ledbrusk nedbrydes, bliver den ujævn, og efterhånden passer ledfladerne dårligere og dårligere til hinanden og glider derfor ikke længere uden problemer over for hinanden, men skurrer og smerter. Samtidig bliver ledkapslen, der omkranser leddet, tykkere og tykkere, og mængden af ledvæske, der forsøger at smøre det forpinte led, tiltager. Efterhånden deformeres knoglerne omkring leddet. Det fortykkes, bliver stivere, kan ikke bevæges så godt som tidligere og gør ondt.

••gigt i danmark

Ca. 700.000 danskere har tydelige symptomer på gigt.

Gigt er en betegnelse for muskel- og skeletsygdomme og dækker over 200 diagnoser.

Typiske eksempler er slidgigt, ryglidelser og leddegigt.

Gigtsygdomme koster hvert år samfundet ca. 25 mia. kr. og er den næsthyppigste årsag til, at nogle trækker sig ud af arbejdsmarkedet på et tidligt tidspunkt. 25 pct. af alle langtidssygemeldinger skyldes gigt. Næst efter psykiske sygdomme er gigt den største diagnosegruppe blandt førtidspensionister.

I 2011 var gigt årsag til næsten hver femte tildeling af førtidspension.

••slidgigt

Slidgigt rammer oftest hofte- og knæled – men også rygsøjlens led, hånd-, fod-, skulder-, albue- og håndled rammes.

Man kan som regel altid se slidgigt på et røntgenbillede. Nogle udviser store forandringer, men har ingen smerter af betydning. Andre har svære smerter, men ikke nogen forandringer af betydning på røntgenbilledet. Derfor vil behandling af slidgigt ofte vælges efter, hvor store smerterne er, hvor meget hverdagen er præget af slidgigten, hvor svære forandringer man ser på røntgenbilledet, og hvor slidgigten sidder.

Gode råd mod gigt

BRUG KROPPEN: Sygdommens navn – slidgigt – forleder rigtig mange til at tro, at de skal skåne deres led. Men det skal man ikke, påpeger førende danske gigtlæger. Tværtimod skal man være så aktiv som muligt, så musklerne styrkes og ledbånd, sener og knogler bliver mindre belastet. Hvis ikke man motionerer, risikerer man en hverdag med flere smerter. Hvis man får styrket sine muskler og balance, kommer der mindre fejlbelastninger på sener, ledbånd og knogler.

Man får færre smerter – og for nogle kan det udskyde tidspunktet for en operation.

STYRKETRÆNING ER GODT: Det er veldokumenteret af danske forskere, at træning – både styrke-og konditionstræning – kan mindske smerterne og forbedre bevægeligheden i det ramte led. Faktisk kan man ofte udsætte eller helt undgå en operation for slidgigt i knæ og hofte ved at motionere regelmæssigt, viser forskningen, som bl. a. er dokumenteret i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for bl. a. slidgigt.

21

TAB DIG: Vægtreduktionen mindsker ifølge forskning markant slidgigt-symptomer. Forskningen viser, at overvægtige kan reducere deres symptomer med 30 pct., hvis de taber 10 pct. af kropsvægten. På bl.a. Frederiksberg Hospital undgår mange patienter at komme under lægens kniv, fordi de vælger en radikal slankekur i kampen mod slidgigten.

GODT AT SPISE: En række studier peger nu på, at kosten spiller en rolle i udviklingen af slidgigt. F.eks. har den danske læge Niels Hertz i et studie påvist, at C-vitaminer kan dæmpe gigtsmerter og forbedre smidigheden i de ramte led. C-vitaminrige fødevarer er bl.a. appelsin, rød paprika, hyben. Fed fisk som sardin, laks og makrel er rige på de vigtige, flerumættede fedtsyrer, som bl.a. også beskytter leddene.

FÅ NOK KALCIUM: Kalcium er et vigtigt mineral, hvis dine led er truede af gigtsymptomer. Gode kalciumkilder er bl.a. mælk og skæreost.

22

NATURMEDICIN: Planten gurkemeje har i mange studier bevist sin effektivitet mod slidgigt. Krydderiet er rigt på det vigtige stof curcumin, som virker betændelseshæmmende.

Curcumin stimulerer dannelsen af endorfiner, vores eget morfinstof, som både modvirker smerter og giver en behagelig følelse. Krydr dine middagsretter med 1-2 tsk. gurkemeje. Ingefær har i en række studier vist sig at hæmme betændelsen i de gigtramte led. Biopaten Marianne Palm anbefaler sine patienter at spise mindst fire gram ingefær om dagen.

Også hyben har i forsøg på bl.a. Frederiksberg Hospital vist sig at kunne beskytte i et vist omfang mod slidgigt.

23

24