Sænk din demens med 60 procent preview

Foto: Scanpixa

Guide

December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Sænk din demens-risiko

med 60 pct.

20

Test din hukommelse Simple råd sider

DEMENS

INDHOLD: Sænk din demensrisiko med 60 pct....................................... 4 Det virker også.................................................................................. 6 Effektiv medicin ikke lige om hjørnet.................................... 8 Tegn på demens............................................................................... 9 Sådan opdages demens..............................................................10 Superkur 5-10 år væk....................................................................10 Demens vil eksplodere - også blandt yngre......................11 Hvad er demens?.............................................................................11 Forskernes råd, der virker...........................................................12 Test: Sådan tester du din hukommelse................................14

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Sænk din demens-r BEDRE END MEDICIN: Forskerne bag ny stor undersøgelse er forbløffede over, hvor godt enkle livsstils-justeringer kan beskytte hjernen mod forfald Torben Bagge bagge@bt.dk

Ved at følge bare fem simple leveregler vil du have meget store chancer for at undgå demens og alzheimer – tidens måske mest frygtede sygdomme. Det fastslår nu nogle af verdens førende forskere på baggrund af et omfattende livsstils-studie over 35 år.

Resultatet har overrasket selv garvede forskere.

Der bruges hvert år adskillige milliarder kroner på at forske i ny medicin, der kan udskyde demens, men faktisk sidder du – ifølge forskere – selv med det mest effektive våben mod demens.

Ved at efterleve fire-fem ret enkle livsstilsråd kan du nedsætte din risiko for demens og alzheimer med mindst 60 procent, fremgår det af det nye langtidsstudie.

Bag studiet, som nu præsenteres i det ansete videnskabs-tidsskrift PLoS One, står nogle af verdens førende forskere på området fra Cardiff University School of Medicine.

Ifølge studiet kan demensrisikoen altså mere end halveres ved stædigt at holde fast i mindst fire ud af fem livsstils-råd: At dyrke regelmæssig motion, forblive ikke-ryger, holde vægten nede, spise sundt (i lighed med den såkaldte Middelhavsdiæt) og ved at holde alkohol-forbruget på et minimum.

Mindre fare for sukkersyge

Udover at kunne mere end halvere sin demensrisiko med disse leveregler, viser 35-års-studiet også, at der er helt op til 70 pct. lavere risiko for samtidig at få diabetes, hjertesygdom og blodpropper i forhold til en kontrolgruppe, der ikke

4

bekymrer sig om sundheden.

- At disse ret simple, sunde livsstilsændringer kan nedsætte risikoen i så stort omfang, har faktisk forbløffet os forskere. Det kan få enorm betydning for en befolkning med stadig flere ældre. Den sunde livsstil har således langt større gavnlig virkning end nogen som helst slags medicin, siger professor og leder af det store engelske studie Peter Elwood til Daily Express.

Af studiet fremgår, at især regelmæssig motion kan nedsætte demens-risikoen markant.

Motion som kur

I Danmark forsker overlæge og professor Steen Hasselbalch fra Rigshospitalets hukommelsesklinik, i, om motion kan beskytte mod forværring af demens og alzheimer. Han siger: - En række befolkningsundersøgelser peger nu på, at hvis vi fra 40-50 års alderen fortsætter med at være meget fysisk aktive, vil vi med stor sandsynlighed kunne udskyde demens og alzheimer. Der er forskning, som ligefrem viser, at risikoen mere end halveres.

Ifølge Steen Hasselbalch bekræfter et nyt californisk studie, at motion – isoleret set – forebygger demens-sygdommene bedre end ved at undgå depression, kvitte tobak, undgå for højt blodtryk eller undgå overvægt.

Tidligere forsøg har vist, at bevægelse og træning øger kroppens koncentration af det vigtige protein BDNF, der beskytter mod hjernens forfald.

Nye beregninger viser, at ca. 155.000 danskere om nogle år vil være ramt af demens. Allerede nu er demens og alzheimer den femte hyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje person over 65 år vil dø med eller af en demenssygdom.

I dag har 85.000 danskere demens – heraf de 45.000 alzheimer. 400.000 af os har en dement i familien.

risiko med 60 pct.

5

Det virker også

UNDGÅ DEPRESSION: Hvis du flere gange har været ramt af depressioner, er din risiko for demens lidt forøget. Derfor er det vigtigt at få depressionen behandlet så tidligt som muligt.

LÆR SPROG: To-sprogede er ifølge forskning ekstra godt beskyttede mod demens.

TJEK BLODSUKKERET: Risikoen for demens fordobles med diagnosen type 2-diabetes. Hav derfor styr på dit blodsukker.

BLODTRYKKET ER VIGTIGT: Dit blodtryk bør holde sig under 120/80. Så er du bedst beskyttet mod hjerte-kar-sygdom og dermed også demens. Skær evt. ned på dit saltforbrug.

SPIS MINDRE USUND FASTFOOD: Undersøgelser viser, at store mængder af den usunde fastfood øger risikoen for senere demens.

HOLD FAST I DIT JOB: Et udfordrende og spændende arbejde beskytter mod tidligt hjernemæssigt forfald, bekræfter forskning.

FÅ SOVET: Forskere fra Stavanger Universitet i Norge har påvist, at syv ud af ti demente har en eller anden form for søvnforstyrrelse.

UNDGÅ HJERNERYSTELSER: Gentagne hjernerystelser øger risikoen for demens, har studier vist.

HJERNEN ELSKER GODT SELSKAB: Vær mere udadvendt. En række undersøgelser viser, at socialt anlagte er bedre beskyttet mod hukommelsessvigt og demens.

HOLD BALANCEN: Hvor længe kan du stå på ét ben? En simpel test af balanceevnen kan afsløre, hvor stor risiko du har for at få alzheimer, viser en undersøgelse fra Universitetet i Washington. Lav evt. øvelser, der styrker balanceevnen.

Kilder: Rigshospitalet, Alzheimerforeningen o.a.

6

7

Ved en stor demens-kongres i London diskuteres i disse dage et nyt stort studie, der påviser, at vi kan nedsætte demens-risikoen med mere end 60 pct. ved at efterleve fire-fem gode livsstilsråd.

Effektiv medicin ikke lige om hjørnet Sundhedsministre til krisemøde i London Medicinen, der kan stoppe demens, lader vente på sig. Det var baggrunden for, at G8-landenes sundhedsministre mødtes til krisemøde i London i sidste uge.

Behovet for effektiv medicin er presserende. Allerede nu er på verdensplan over 44 millioner mennesker ramt af demens og

8

alzheimer, og antallet vil eksplodere i fremtiden i takt med den stigende levealder.

- Målet er, at vi i 2025 har fundet en kur eller formildende behandling, og et stor kollektivt boost af forskningsressourcer er inden for vores rækkevidde, sagde den britiske premierminister David Cameron ved London-mødet.

Den britiske sundhedsminister Jeremy Hunt tilføjede, at

sundhedssystemet i England simpelthen vil gå bankerot, hvis man ikke inden for en overskuelig fremtid får udviklet effektiv medicin mod demens og alzheimer.

Verdens årlige udgifter til behandling af sygdommen overstiger 3.282 milliarder kroner (sidst opgjort i 2010).

En række internationale medicinalfirmaer har måttet opgive dyre medicin-udvik-

lingsprojekter.

Nedslående resultater

- Problemet er, at mange af de store medicinalfirmaer har kørt i ét spor, nemlig satset på at fjerne stoffet beta-amyloid fra hjernen, og for nogle måneder siden kom så de første store resultater, som simpelthen var for negative, har demensforsker og professor Gunhild Waldemar, Rigshospitalet, tidligere sagt til BT. I forbindelse med G8-ministermødet har en række førende engelske demensforskere skrevet et åbent brev til den britiske regering. I brevet fremhæver de, at kampen mod demens bl.a. skal vindes ved, at flere begynder at spise såkaldt Middelhavskost. Kosten har i nu adskillige studier vist sig at kunne modvirke hjernens forfald.

Forskerne mener, at disse forskningsresultater ikke er blevet taget alvorligt nok.

Middelhavskosten består af store mængder grøntsager og frugt, fisk og skaldyr, lyst kød, nødder, mandler og olivenolie.

Tegn på demens 1. Svækket hukommelse.

2. Problemer med sproget.

3. Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver.

4. Manglende orientering i tid og sted.

5. Dårlig eller nedsat dømmekraft.

6. Forandringer i humør og adfærd.

7. Tilbagetrækning fra arbejde eller sociale aktiviteter.

8. Vanskeligheder med at finde ting.

9. Problemer med at forstå billeder, rum eller indretning.

10. Svært ved at løse en opgave.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens 9

Sådan opdages demens ●● Gå til egen læge. der kan foretage en almen undersøgelse, tage forskellige prøver og lave en enkel demenstest. ●● Ved mistanke om demens kan han sende dig videre til en af landets hukommelsesklinikker. Her optager man interview, undersøger dig grundigt, tager blodprøver og skanner din hjerne (CT-/MRskanning).

Super-kur 5-10 år væk Super-kuren har lange udsigter. Først om fem-ti år har man medicin, der effektivt kan bremse demens, vurderer nogle af verdens førende forskere.

- Problemet for forskningen er bl.a., at de negative forandringer sker lang tid før, de første symptomer på alzheimer viser sig, siger professor og demensforsker Maria Eriksdotter, Karolinska Sygehus i Stockholm.

Demens vil eksplodere – også blandt de yngre 10

Du behøver ikke at være særlig gammel for at blive ramt af demens. Sygdommen kan ramme personer helt ned i 30 års alderen, og i fremtiden ventes flere og flere at få diagnosen, før de når at gå på pension og måske blive bedsteforældre.

Om nogle år vil ca. 155.000 være ramt.

Allerede i dag er demens og alzheimer den femte hyppigste dødsårsag i Danmark. Hver tredje person over 65 år vil dø med en demenssygdom. Lige nu lever ca. 85.000 med demens - heraf ca. 45.000 med alzheimer. 400.000 af os har en dement i familien. Hvert år kommer 15.000 nye tilfælde til og samfundets udgifter nærmer sig 15 milliarder årligt.

Hvad er demens?

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande karakteriseret ved vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Demens er således ikke en specifik sygdom, idet op til 200 forskellige sygdomme kan ledsages af demens. Alzheimer er den hyppigste demenssygdom.

11

Forskernes råd, de LAD DOVENDYRET DØ: Regelmæssig motion og fysisk aktivitet livet igennem nedsætter risikoen for at udvikle demens. Det behøver ikke at være hård og anstrengende motion. Tre ugentlige gåture på hver ca. 40 minutter i raskt tempo gør en forskel. Befolkningsundersøgelser tyder på, at personer, der holder sig i fysisk form, har 28-50 pct. nedsat risiko for at få demens.

GØR GRØN TIL YNDLINGSFARVEN: En kost med et højt 12

indhold af grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, fisk og planteolier har vist sig at kunne nedsætte risikoen for demens. Især grønne bladgrøntsager som salat, spinat, broccoli og kål er forbundet med nedsat demensrisiko. Også omega-3 fedtsyrer fra fed fisk som makrel og laks kan ifølge flere undersøgelser modvirke sygdommen.

STYR DIN FASTFOODMANI: Flere studier peger nu på en mulig sammenhæng mellem indtagelse af store mængder usund fastfood gennem længere tid og riskoen for at få demens. Overvægt på grund af for meget usund mad øger også demens-risikoen.

PROPPEN I FLASKEN: Forskning viser, at mangeårigt overfor-

brug eller misbrug af alkohol har en skadelig virkning på hjernen og kan medføre demens.

Derimod har et let til moderat alkoholforbrug vist sig at være forbundet med en nedsat risiko for alzheimer.

VITAMINER, DER BESKYTTER: Fire ’nøgle-vitaminer’ - B, C, D og E - har sammen med rigelige mængder omega-3 fedtsyrer vist sig at kunne forbedre ældres hjernefunktion, viser forskning på bl.a.

Universitetet i Oregon,

er virker USA.

SÆNK TRYKKET - RED HJERNEN: Du behøver ikke at være ret gammel, før din hjerne kan tage skade af et for højt blodtryk, viser et californisk studie, offentliggjort i Lancet Neurology. Den hvide og grå substans i hjernen kan skades, viser skanninger. Hold trykket under 120/80.

Skær evt. ned på saltforbruget.

PAS PÅ HJERTET: Hvad der gavner hjerte og kredsløb, gavner også hjernen.

På Hjerteforeningens hjemmeside finder du en lang række hjertevenlige livsstilsråd.

HOLD ØJE MED BLODSUKKERET: Ifølge et japansk studie fordobles risikoen for demens i det øjeblik, man får diagnosen type 2-diabetes.

Insulin-resistens ser ud til at øge dannelsen af den type plak i hjernen, man ser ved alzheimer. Få derfor jævnligt tjekket dit blodsukker.

SKOD DEN SIDSTE CIGARET: Rygning er forbundet med øget risiko for at udvikle både Alzheimers sygdom og kognitiv svækkelse. Sammenhængen mellem rygning og demens er påvist for nuværende rygere, men det er uklart, om det også gælder for eks-rygere.

BEVAR ET BLOMSTRENDE SPROG: Bliv ved med at udvide dit sprog.

Lær nye sprog. Gå på skrivekursus. Sprogindlæring er med til at reducere demensrisikoen, har mange studier påvist.

STOP DEPRESSION I OPLØBET: Gentagne tilfælde af moderat eller svær depression i løbet af livet er forbundet med en let øget risiko for senere at udvikle demens.

Søg hurtig hjælp - tag medicin.

HOLD FAST I JOBBET: Et udfordrende job beskytter mod hjernens forfald, viser forskning.

13

SÅDAN TESTER DU D MMSE – den lette Torben Bagge bagge@bt.dk Heidi Pedersen hped@bt.dk Vi er mange, som glemmer fødselsdage, aftaler, navne, hvor vi har lagt nøglerne eller brillerne. Det kan være irriterende, måske ligefrem pinligt i nogle situationer.

Men der bør ikke gøre dig nervøs eller bange.

Sker det imidlertid igen og

igen, kan det være de første tegn på demens.

Er du bare glemsom – eller er det virkelig demens? Testen herunder kan give dig et vigtigt fingerpeg.

Den bruges af den praktiserende læge og demenseksperterne på bl.a. Rigshospitalet i København og kaldes i fagsproget Mini-Mental State Examination, forkortet MMSE. Testen kan give et temmelig sikkert svar på, om du er i farezonen eller allerede ramt af den frygtede tilstand.

Testen fortæller om din evne til at huske, om din orien-

••1 – ORIENTERING I TID

Hvilket/hvilken... Årstid har vi? Årstal?

Måned?

Ugedag?

Dato? (Årstid: Point for +/- 2 uger. Dato: Point for +/- 1 dag)

Score:

teringsevne, sproglige evner, koncentrationsevne osv.

Sådan gør du:

Find en, du kan lave testen sammen med. Den ene læser op og skriver point ned. Den anden svarer. Til dig, der læser op: Tekst skrevet med fed skrift skal læses op – det andet er bare til din orientering. Hav et blankt stykke papir samt et stykke papir, hvor der med store bogstaver står ’LUK ØJNENE’ parat (vendt nedad). Giv 1 point for hvert rigtigt svar eller rigtig handling. Skriv 0, hvis det er forkert.

••3 – INDLÆRING

Hør godt efter. Jeg nævner tre ord. Når jeg har nævnt alle tre, vil jeg bede dig om at gentage dem og huske dem. Er du klar? Her er de: ÆBLE (pause) BORD (pause) KAT (pause) Prøv nu at gentage ordene for mig.

Prøv at huske ordene. Jeg spørger dig igen om et par minutter.

Score:

••4 – OPMÆRKSOMHED/REGNING

Jeg vil bede dig om at trække 7 fra 100 og blive ved med at trække 7 fra det tal, du når til, indtil jeg siger stop.

Hvad er 100 minus 7? (rigtigt svar: 93) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 86) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 79) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 72) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 65)

14

Score:

DIN HUKOMMELSE ••5 – HUKOMMELSE

Hvilke tre ord bad jeg dig huske for lidt siden? (Rigtigt svar: Æble, bord, kat)

Score:

••11 – TEGNING

Prøv at tegne figuren her, så den ligner mest muligt:

••6 – BENÆVNELSE

Hvad er det her? (Peg på en blyant) Hvad er det her? (Peg på et armbåndsur)

Score:

••7 – GENTAGELSE

Prøv at gentage det, jeg siger nu: ’Ingen over og ingen ved siden af’

Score:

••8 – FORSTÅELSE

Nu vil jeg bede dig gøre noget, så hør godt efter. Tag papiret med højre hånd (pause), fold det på midten med begge hænder (pause) og læg det på gulvet (eller i skødet). (Siges kun én gang).

Score:

Score:

SAMLET SCORE: (summen af scoren fra alle opgaver: Maks. 30 point) Under 23 point – opsøg lægen Hvis du har en score på under 23, tyder det på en såkaldt ’kognitiv svækkelse’. Det kan være tegn på en let demens, og det vil være fornuftigt at opsøge lægen. Men en score på 23 kan også skyldes andre forhold. Nogle personer scorer f.eks. lavt, når de har en infektion i kroppen. En score på 1-10 tyder på svær demens.

15

ACE – den svære Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk ACE (Addenbrooke’s Cognitive Examination) er lidt sværere end MMSE-testen.

Den bruges af eksperter som supplement til MMSE-testen til at afgøre, om din hukommelse – særligt din korttidshukommelse – er svækket.

Sådan gør du:

Find en at lave testen med. Den ene læser op og skriver point ned, den anden svarer. 1 point per rigtigt svar.

••1 – FREMADRETTET HUKOMMELSE

Læs nedenstående navn og adresse højt. Bed testpersonen gentage umiddelbart efter. Giv point per rigtigt ord – altså 1 point per fornavn, 1 per efternavn, 1 per gadenavn, 1 for gadenummer, 1 for by osv.

Thomas Berg Vestre Skovvej 42 Skævinge Bornholm Gentag 3 gange uanset score.

(maks. 2 point) (maks. 3 point) (maks. 1 point) (maks. 1 point)

Score (max 21 point):

••2 – BAGUDRETTET HUKOMMELSE

Hvem er vores nuværende statsminister?

Hvem var vores forrige statsminister?

Hvem er USA’s nuværende præsident?

Hvem var Tysklands leder under Anden Verdenskrig?

••3 – ORDLEG - 1 MINUT

Score (max 4 point):

Nævn så mange dyr, du kan komme i tanke om på 1 minut (Flere end 21 dyr =7 point. Mellem 17 og 21 dyr =6 point. Mellem 14 og 16 dyr =5 point. Mellem 11 og 13 dyr =4 point. Mellem 9 og 10 dyr =3 point. Mellem 7 og 8 dyr = 2 point. Mellem 1 og 6 dyr = 1 point)

Score: Nævn så mange ord begyndende med S, du kan komme i tanke om, på 1 minut (Flere end 17 ord = 7 point. Mellem 14 og 17 ord =6 point. Mellem 11 og 13 ord = 5 point. Mellem 8 og 10 ord =4 point. Mellem 6 og 7 ord =3 point. Mellem 4 og 5 ord =2 point. Mellem 1 og 3 ord = 1 point)

Score:

16

••5 – FORSTÅELSE

Score (maks. 10 point):

••7 – LÆSNING

’Peg på døren’ ’Peg på loftet’ ’Peg på døren og derefter på loftet’ ’Peg på døren efter du har rørt ved bordet/sengen’

Score (maks. 4 point)

Læs ordene (1 point for hver serie, hvor alle ord læses korrekt)

••6 – GENTAGELSE

Score (maks. 2 point):

Bed testpersonen gentage et ord ad gangen Brun Sandsynligvis Konversation

Score (maks. 3 point): Gentag: ’Orkestret spillede, og publikum klappede’

Score:

17

••8 – VISUELLE FÆRDIGHEDER

Tegn en kopi af denne kube:

Tegn herunder et ur, hvor viserne står på fem minutter i to.

(1 point for hhv. cirkel, tal og visere.)

Score:

Score (max 3 point):

••9 – NAVN OG ADRESSE

Gentagelse af opgave 1 (dog kun med én gentagelse)

Score (maks. 7 point):

SAMLET SCORE: Overfør dine point fra MMSE-testen

Samlet score, MMSE:

I alt (MMSE+ACE): Under 75 point i alt – opsøg lægen Er din samlede score 75 og derunder, kan det være tegn på en svækket hukommelse og en grad af demens. Det vil være fornuftigt at opsøge lægen og evt. blive nærmere undersøgt. Lægen kan foretage en generel helbredsundersøgelse med blodprøver. Måske skal der foretages MR-scanning eller en neurologisk test.

Kilde: Rigshospitalet, Hukommelsesklinikken

18

MMSE-test hos lægen

ACE-test hos lægen

19

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 20

Motion