Scor guld som pensionist preview

Foto: Scanpix

Guide

Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

3sid0er

Sådan får du en gylden

alderdom Guide til det gode seniorliv Sådan får du mest i pension

Få en gylden alderdom INDHOLD:

Scor guld som pensionist.......................................................................4 CASE: Verdens bedste arbejdskraft................................................6 Guide til det gode seniorliv...................................................................8 Undgå en fattig alderdom.................................................................16 Kapitalpensionen og den afløser.................................................18 GUIDE: Sådan får du mere i pension............................................20 Pensionsprodukt.......................................................................................26 Pensionsafkast...........................................................................................27 Pensionsalternativ...................................................................................29 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

Scor guld som Sådan bliver indtægterne ved med at strømme ind på lønkontoen, selv om arbejdslivet er forbi Mads Korsager Nielsen mkn@bt.dk

En voksende flok af ældre danskere har luret fidusen. I dag tjener flere og flere pensionister fortsat gode penge ved siden af folkepensionen.

Faktisk strømmer pengene ind i en sådan grad, at kun et mindretal af danske pensionister får brug for den fulde folkepension om tre år. Det viser en analyse fra Kommunernes Landsforening.

Det skyldes delvist, at de store pensionsordninger nu for alvor slår igennem. Samtidig er der mange flere seniorer, der fortsætter med at arbejde langt ind i otiummet.

- Man kan udvide sit råderum på den måde.

Heldigvis er det sådan i Danmark, at det kan betale sig at arbejde. Samtidig skal man være opmærksom på, at man kan strække sin pension længere ved at være på arbejdsmarkedet længere, siger Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

I dag er pension ikke nødvendigvis et evigt farvel efter receptionen og den obligatoriske buket blomster fra chefen. Flere vælger at beholde en vis tilknytning til arbejdspladsen på nedsat tid eller konsulentbasis.

Dansk Arbejdsgiverforening kan se, at flere arbejder i et vist omfang til helt op i 70-års alderen.

- Grænserne er mere flydende i dag, der er kommet et andet syn på pensionen og en accept af, at man kan fortsætte med at arbejde, siger Eigil Boll Hansen, der forsker i ældres velfærd på Kora, kommunernes forskningsinstitut.

4

Identiteten ligger i jobbet Det er ikke kun de hårde tal, der fortæller om nutidens ældre. Også hos Senior Erhverv Danmark, der er et netværk af ledige seniorer, mærker man det.

- De føler, de har meget mere at byde på og både kan og vil arbejde. Hele deres identitet ligger i jobbet, og de kan slet ikke lade være, siger koordinator Maja Krogh Thomsen.

Ifølge hende er cirka 20 pct. af Senior Erhvervs medlemmer enten efterlønnere eller pensionister, der leder efter et otium-job på deltid. Ældre Sagen forklarer, at det er 60’ernes stærke generationer, der bliver gamle nu.

- Det betyder meget for dem at bevare en tilknytning til arbejdet. Folk vil enormt gerne have et job, hvor de kan sidde med opgaver, der kræver tid og erfaring, siger chefkonsulent Margrethe Kähler fra Ældre Sagen.

Hun rådgiver masser af ældre om, hvordan man planlægger sit otium. Hvis man kunne tænke sig at arbejde som pensionist, handler det om at satse på en aftale med sit nuværende arbejde.

- Det svære er, hvis man bliver fyret og skal finde et nyt job fra bunden. Men vi ved, at arbejdsgiverne gerne vil beholde dem som en slags mentorer eller til at lave undersøgelser eller lignende, siger Margrethe Kähler.

Læs eksperternes råd til det gode seniorliv her på siden.

m pensionist

Michael Pedersen. 64 책r, arbejder i Ikea, selvom han egentlig har alderen til at stoppe.

Foto: Brian Rasmussen

5

Verdens bedste arbejdskraft Hos Ikea går man målrettet efter ældre og erfarne medarbejdere Mads Korsager Nielsen mkn@bt.dk

Hver torsdag og fredag sætter den 62-årige efterlønner Erik Møller sig ved telefonen hos Ældre Sagen.

Her hjælper den tidligere bankmand med vanskelige økonomiske problemer i medlemmernes privatøkonomi.

- Jeg glæder mig faktisk til at komme på arbejde hver gang. Det er to dage, hvor jeg har styr på det hele. Samtidig er kollegerne og arbejdsforholdene gode, siger Erik Møller, der har 31 års erfaring fra en bank og 11 år som selvstændig økonomisk rådgiver at dele ud af.

Hos Ældre Sagen er det en stor succes. Her kommer erfaringerne fra både forhenværende dommere, kommunaldirektører, jurister og skatteinspektører organisationen til gode. Det samme er tilfældet hos møbelgiganten Ikea, der målrettet går efter ældre medarbejdere.

En af dem er Michael Pedersen, der arbejder i Aalborg-filialen, hvor BT’s fotograf var på besøg fredag.

Giver dynamik

Ud af Ikea Danmarks godt 2.000 medarbejdere er de 106 55 år eller ældre. Koncernen har haft fokus på seniorer siden 2006, og HR-chefen kalder det selv en ’integreret del af vores hverdag’.

- Vores seniorer bidrager til dynamikken på arbejdspladsen. De kommer med en masse livserfaring, kompetencer fra mange forskellige erhverv og har ofte et meget højt serviceniveau, siger HR-chef Charlotte Brovil.

Hos Ikea er 27 af de ældre medarbejdere

6

I modsætning til yngre arbejdskraft er de mere loyale overfor arbejdspladsen Maja Krogh Thomsen, koordinator, Senior Erhverv Danmark endda mere end 65 år gamle. En del af dem er pensionister, der har fortsat med at arbejde efter pensionen.

Lavt fravær

Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har 60-årige og derover det laveste sygefravær af alle.

- Det er gode, attraktive medarbejdere, siger underdirektør Erik Simonsen fra DA. Hos Senior Erhverv Danmark, der er et netværk af ledige seniorer, mærker man interessen for medlemmerne.

Veluddannede folk

- Det er en attraktiv arbejdsstyrke. Det er veluddannede folk, erfaringen er stor indenfor mange områder, og de har været længe på arbejdsmarkedet. I modsætning til yngre arbejdskraft er de mere loyale overfor arbejdspladsen og har heller ikke små børn, der venter, forklarer koordinator Maja Krogh Thomsen.

Erik Møller er efterlønner, men arbejder alligevel på deltid som økonomisk rådgiver hos Ældre Sagen. Han glæder sig til at hver eneste vagt

64-årige Michael Pedersen er en af 106 medarbejedere over 55 år hos IKEA.

7

GUIDE TIL DET GODE SENIORLIV 8

9

Træn til dit otium og bliv en af de forgyldte pensionister Hvis du fortsætter med at arbejde på deltid, også efter pensionen, kan du supplere indtægten fra din pensionsordning samt holde dig i gang.

Arbejder du stadig, er det mest effektivt at fortsætte samme sted i et pensionistjob. Op til pensionen skal du sørge for at holde dig ajour, følge med indenfor dit område og være med i alle de nye opgaver, du kan.

Skær ind til benet og find ud af, hvad du er god til. Hvad har du energi og kompetencer til, og hvordan kan du skabe et billede af det overfor din leder. Drøft herefter mulighederne for et pensionistjob med din chef.

10

Se ikke din alder som en blokering. Hvis man taler for meget om det, er der en risiko for det går i opfyldelse. Undgå formuleringer og tanker som ’det var meget bedre i gamle dage’ (Selv om det måske var bedre i gamle dage).

Bevar appetitten på at blive klogere. Uanset om man er 55, 60 eller 70 år, kan man stadig lære noget. Den evne forsvinder ikke. Det kræver måske en større indsats, men det er med til at holde hjernen skarp og i træning.

Et pensionistjob kan højne dit råderum. Har du i forvejen en stor pensionsordning, bliver du alligevel skåret i folkepension. Så mister du ikke noget ved at arbejde lidt ved siden af. Tal økonomien igennem med en rådgiver, f.eks. hos Ældre Sagen.

Hold dig aktiv på flere felter, både

fysisk og psykisk. Daglig motion er en god investering. Kast dig ud i nye udfordringer, der træner både hjerne og krop. Det er f.eks. aldrig for sent at lære at windsurfe. Plej helbredet med sund mad og motion.

Få overblik over din økonomi efter arbejdslivet. Vil du blive ved med at bo i det store hus eller den dyre lejlighed? Kan man sælge sin bolig for en fornuftig pris eller flytte til noget billigere, kan man få mere plads i budgettet.

Skyd dig ind på, hvordan dit liv skal se ud efter arbejdet eller om 20 år. Er arbejdet en stor del af dig, som du ikke kan undvære, eller tæller du bare dagene, til du kan holde op?

Hvis du kan nikke ja til det første, kan hverdagen godt blive tom efter pensionen. Et arbejde kan også være frivilligt.

Ryd op i dit sociale liv. Er der

venner og bekendte, som man kun ser af pligt, men som ikke giver en noget? Brug i stedet tiden på børn, familie eller venner, der giver dig positiv energi. Med mere fritid kommer dit parforhold til at fylde mere. Sørg for at pleje det.

Hvis du har samlet mange ting sammen i løbet af livet, så få ryddet op. Skab overblik over, hvem der skal arve hvad. Står du med flyttetanker, bliver det også nemmere, hvis du ikke har 250 flyttekasser med gamle ting.

Få skrevet de papirer, såsom testamente, ægtepagt og fuldmagt, der skaber fred i krop og sjæl. Forbered dig mentalt på at blive 100 år.

Levetiden stiger hele tiden.

Kilder: Ældre Sagen, Senior Erhverv Danmark, KORA og Dansk Arbejdsgiverforening 11

Andel folkepensionister, som modtog det fulde pensionstillæg 2007-2013 59 % 58 %

56 %

53 %

52,9 %

2008 2009 2010 2011 2012 2013

Fra 2008 blev de første 15.000 kroner fra eventuel lønindkomst ved eget arbejde ikke talt med, når indkomsten blev opgjort.

I efterfølgende år blev det forhøjet til 30.000, kroner og fra 2014 ændres det til 60.000 kroner. Hen over årene har det således været muligt at fastholde et vist pensionstillæg på trods af eventuelt stigende lønindkomst.

Kilde: Momentum/Danmarks Statistik

12

13

14

15

Undgå en fatt Kapitalpensionens død kan føre til en pauver pensionisttilværelse for de hundredetusinder, der bare har stoppet indbetalingerne i stedet for at oprette en ny ordning Louise Kastberg loka@bt.dk

En million mindre i pension. Det kan blive prisen for mange af de danskere, der ikke har oprettet en ny ordning, efter at kapitalpensionen blev afskaffet for godt et år siden. Se hvor meget du kan nå at spare op, og få eksperternes bedste råd om, hvordan man undgår at blive en fattig pensionist.

Danskernes indbetalinger til private pensionsordninger er ifølge Nordea faldet med omkring 20 pct. det seneste år. Det skyldes i høj grad, at politikerne med virkning fra 1. januar 2013 valgte at give kapitalpensionen dødsstødet og indføre en ny ordning, den såkaldte aldersopsparing. Problemet er, at under fem pct. af dem, der før indbetalte til en kapitalpension, har oprettet en ny indbetalingsaftale.

Langt hovedparten er altså

16

bare holdt op med at lægge de ekstra penge til side, der kan komme til at afgøre, om de får råd til rødvin og bøffer i alderdommen.

- Hvis pengene ender som forbrug i stedet for opsparing, så kan det nemt betyde, at man kommer til at mangle en hel del, når man en dag går på pension, siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea.

Madrassen en dårlig bank

Han har beregnet, at en 40årig, der har omlagt sin kapitalpension til den nye aldersopsparing, og sætter det maksimale beløb på 28.100 kr. ind om året, vil få omkring 1,16 mio. kr. udbetalt som 67-årig omregnet til nutidskroner.

Var pengene til sammenligning blevet syet ind i madrassen, vil de kun være omkring 610.000 kr. værd på pensionstidspunktet, når inflationen er trukket fra. Det giver altså rundt regnet en halv mio. kr. mere at gøre godt med.

For en 30-årig løber det op i ca. 1,1 mio. kr. mere til den tredje alder, end hvis pengene

blev puttet i en sparegris. Er alternativet, at de bare går til forbrug, vil den 30-årige være hele 1,86 mio. kr. fattigere på sin 67 års fødselsdag.

Også den uvildige formueforvalter Rune Wagenitz Sørensen, der er adm. direktør i Miranova, advarer mod, at man bare lader stå til: - Mit bedste råd til alle dem, der er stoppet med indbetalingerne, er, at de sagtens kan bruge den nye aldersopsparing som alternativ til kapitalpensionen, siger han.

Ligesom sin forgænger er aldersopsparingen kendetegnet ved, at man kan få alle pengene udbetalt på én gang. Og netop det gør den attraktiv for mange. Men man kan også vælge

Det vigtigste er, at man forstår, at selv få år, hvor man ikke får indbetalt til pension, kan komme til at betyde rigtig meget i sidste ende. De fleste vil gerne leve nogenlunde, som de gør i dag, når de går på pension.

Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea

tig alderdom at omlægge kapitalpensionen til en livrente eller ratepension og fortsætte indbetalingerne der.

- Det vigtigste er, at man forstår, at selv få år, hvor man ikke får indbetalt til pension, kan komme til at betyde rigtig meget i sidste ende. De fleste vil gerne leve nogenlunde, som de gør i dag, når de går på pension. Men mange får et chok, når de finder ud af, hvor meget der skal spares op udover arbejdsmarkedspensionen for at opretholde den levestandard bare nogenlunde, siger Henrik Drusebjerg.

Han anbefaler, at man sætter sig ned - eventuelt med en pensionsrådgiver - og forholder sig til, hvad der er for et liv, man gerne vil leve.

Væk med dyr boliggæld

Det bedste alternativ til en traditionel pensionsopsparing er ifølge Rune Wagenitz Sørensen at afvikle dyr boliggæld.

- Hvis man har et fastforrentet realkreditlån til 4 pct. plus bidrag, så kan det sagtens være, at det bedre kan betale sig på bundlinjen at betale af på boliglånet end at sætte pengene ind på en pensionsopsparing, siger han.

Henrik Drusebjerg advarer dog mod, at man udelukkende sparer op til pensionen i sin bolig.

- Under krisen har vi set,

hvor galt det er gået for mange af dem, der satte alle pensionspengene i ejendomme i nullerne, da boligmarkedet galoperede af sted.

Det bedste er at sprede sig lidt, også på de forskellige pensionstyper, så man både har løbende udbetalinger og et større kontantbeløb at gøre godt med.

Bedre sent end aldrig

- Få beregnet, hvor meget det kræver, at du sparer op. For det er surt at finde ud af, at man ikke har i nærheden af det beløb, den dag man går på pension.

Og bedre sent end aldrig.

Selv en 55-årig, der planlægger at gå på pension om 12 år, kan alene på aldersopsparingen nå at spare op, hvad der svarer til godt 407.000 kr. udbetalt. Det er trods alt næsten 75.000 kr. mere i hånden, end hvis midlerne havde stået på en højrentekonto i banken hvilket rigtig mange penge gør i øjeblikket.

17

Kapitalpensionen og dens afløser Siden det årlige fradrag på 46.000 kr. for indbetalinger til en kapitalpension blev afskaffet per 1. januar 2013, er danskernes indskud til private pensioner styrtdykket. Mange har nemlig ikke erstattet den nu passive kapitalpension med andre ordninger.

Engangsbeløb

Ingen fradrag

Det kan f.eks. være en ratepension eller livrente - eller den nye aldersopsparing, der er indført som erstatning for den populære kapitalpension. Ligesom sin forgænger kan aldersopsparingen udbetales som et engangsbeløb på et tidspunkt efter eget valg, den dag du når pensionsalderen.

Du får ikke noget fradrag for de årlige indbetalinger, som i 2014 har et loft på 28.100 kr. Til gengæld skal du heller ikke betale 40 pct. skat af pengene, den dag de kommer til udbetaling, som man skal ved en kapitalpension.

Du kan score 27.000 kr.

Flere skatteindtægter

Det betyder, at du i stedet for at betale 40 pct. i skat, når du en dag hiver pengene ud, kan nøjes med at betale 37, 3 pct. i skat nu.

Har du en kapitalpension på 1 mio. kr., kan du altså score 27.000 kr. ved at omlægge den til en anden pensionsordning.

Hvis du ikke foretager dig noget, fortsætter din kapitalpension som en hvilende ordning, da du ikke længere kan indbetale til den.

Årsagen til, at politikerne har afskaffet kapitalpensionen, er netop, at de gerne vil have flere skatteindtægter i statskassen nu frem for den dag, folk skal have deres opsparinger udbetalt. Derfor tilbyder staten i 2014 en skatterabat på 2,7 pct., hvis du omdanner din kapitalpension til en aldersopsparing.

18

E

D n p o e

19

Guide: S책dan f책r du mest i pension 20

Det kan koste dig millioner i alderdommen, hvis du sparer op på en højrentekonto i stedet en pensionsordning. I tabellen kan du se, hvor meget du cirka kan forvente at få udbetalt (omregnet til nutidskroner), den dag du går på pension, hvis du indbetaler det maksimale beløb på 28.100 kr. ind om året på den nye aldersopsparing.

Til sammenligning kan du se, hvor meget pengene bliver til, hvis du sætter det samme beløb ind på en højrentekonto.

Da der er forskel på, hvor risikovillige folk er, kan du i tabellen se, hvor meget pengene bliver til, hvis pensionsmidlerne er investeret 100 pct. i obligationer (laveste risiko), 100 pct. i aktier (højeste risiko) eller 50 pct. i hver (middel risiko).

Udover et højere afkast har en pensionsopsparing den fordel, at der kun skal betales 15,3 skat af det løbende afkast, mens afkast af frie midler beskattes med mellem 27-43,5 pct. afhængigt af, om det er aktieindkomst, bankrenter eller andet afkast.

21

22

23

24

25

Pensionsprodukt: Ratepension: Du får udbetalt et fast beløb hver måned i en fastsat periode på 10-25 år. Indbetalingerne er fradragsberettigede, men kan højst udgøre 50.900 kr. i 2014. Ligesom livrenten beskattes pengene ved udbetaling som personlig indkomst. En ratepension udbetales modsat en livrente til de efterladte, hvis du dør.

1

2 Aldersopsparing:

Livrente: Garanterer dig en løbende månedlig udbetaling fra du går på pension og resten af livet. Det er en form for kollektiv forsikringsordning, hvor man deler risiko og gevinst. Jo ældre du bliver, jo mere får du ud af opsparingen. Der ingen grænse for, hvor meget du kan indbetale til en livsvarig livrente, og det giver fuldt fradrag i personindkomsten. Vælger du en ophørende livrente, kan indbetalingerne dog højst udgøre 50.900 kr. i 2014.

Udbetalingen fra en livrente stopper ved den forsikredes død.

Kapitalpensionens efterfølger er den nye aldersopsparing, der ligeledes udbetales som et engangsbeløb og ikke modregnes i offentlige ydelser. For langt de fleste er det en god idé at omlægge kapitalpensionen til en aldersopsparing - særligt hvis du gør det i 2014, hvor du kan nøjes med at betale 37,7 pct. af opsparingen i afgift i stedet for normalt 40 pct. Vær dog varsom, hvis du har en rentegaranti på din kapitalpension, som du mister, eller hvis du har planer om at overføre kapitalpensionen til en ratepension eller livrente.

26

3

Pensionsafkast: Markedsrente: Der er en vis usikkerhed for, hvor stor en pension du får udbetalt. Renten svinger fra år til år, fordi afkastet følger de investeringer, der ligger til grund for pensionsordningen. Du har mulighed for at få et højere afkast end ved gennemsnitsrente, men der er samtidig også en øget risiko. I nogle markedsrentepensioner kan du selv vælge, hvordan pengene skal investeres. I andre bestemmer pensionsselskabet. Hvad der er bedst for dig, afhænger af dit temperament - om du helst vil være på den sikre side eller gerne vil tage en chance.

Gennemsnitsrente: Uanset om du har livrente, ratepension eller aldersopsparing, investeres midlerne i forskellige aktiver som obligationer, aktier og ejendomme. Og den rente, du får på din pension, afhænger af afkastet på disse aktiver. Har du gennemsnitsrente, udjævnes afkastet over årene, så du får en stabil rente, fordi overskud fra gode år sættes til side og bruges til at udligne renten i dårlige år. Det giver sikkerhed for, hvor stor en pension, du får udbetalt.

27

Obligationer: En obligation er et gældsbrev. Når du køber obligationer, udlåner du reelt penge til udstederen. Der findes typisk tre typer obligationer: Statsobligationer, realkreditobligationer og erhvervsobligationer.

Risikoen varierer fra obligation til obligation, og du modtager renter af dine obligationer. Typisk er obligationer forbundet med lavere risiko end aktier, men dermed også et mindre afkast.

Aktier: En aktie er en andel i en virksomhed. Hvis du ejer 100 pct. af aktierne, ejer du hele virksomheden.

En kurs på 100 betyder, at prisen for en aktie er 100 kr. Kursen og dermed værdien af aktien bliver påvirket af, hvordan virksomheden klarer sig. Der er også en markedsmæssig risiko, hvor f.eks. ændringer i olieprisen eller den politiske situation kan have en indflydelse. Reelt set kan en aktie blive værdiløs, hvis selskabet går konkurs.

28

Pensionsalternativ: Højrekonto Du får en højere rente end på en almindelig lønkonto i banken, fordi du binder pengene i en periode på typisk 1-5 år. Renten afhænger typisk af beløbets størrelse og tidshorisonten. Vil du hæve pengene før tid, koster det et gebyr.

29

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 30

Motion