Spis klog og undgå kræft preview

Foto: Scanpix

Guide

Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

3sid0er

TEMA: Kost og Kræft

Spis klogt og undgå kræft Opskrifter, guider, gode råd, tips

Spis klogt og undgå kræft INDHOLD: Spis klogt og undgå kræft.....................................................................4 Typer af kræft: Det skal du spise og det skal du undgå................................................................................6 Tjek dig selv for kræft..............................................................................8 Krigen begynder i køkkenet.............................................................10 Opskrifter, der beskytter mod kræft.........................................12 Sådan forebygger du.............................................................................18 Kræftssyge skal have kalorier........................................................20 CASE: Frisk igen med sund mad.....................................................22 Opskrifter til kræftsyge.......................................................................24 Gode råd mod kræft...............................................................................28 Kroppens energi og proteinbehov..............................................29

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende.

Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2

3

SPIS KLOGT OG En fjerdedel af alle kræfttilfælde i Danmark kan undgås, hvis vi bliver bedre til at spise sundt Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk

Forskere i Kræftens Bekæmpelse er nu ikke længere i tvivl: Det er i høj grad muligt at slippe for en frygtet kræft-diagnose bare ved at sætte gaflen og kniven i de helt rigtige fødevarer.

Masser af rugbrød, grøntsager og fjerkræ kan være gode ingredienser på tallerknen, hvis man vil undgå at dele skæbne med de ca. 34.000 danskere, der hvert år får stillet en kræftdiagnose.

Det fortæller to førende forskere fra Kræftens Bekæmpelse i den nye bog ’Det gode helbred - spis sundt og forebyg kræft’, som udkommer onsdag. Forskerne har sammenholdt egne og andres videnskabelige studier fra de seneste 20 år, og budskabet er klart: Danskerne skal spise mindre kød og mere groft og grønt. Der er nemlig mange liv at redde, fastslår forskerne.

En krop i ubalance

- Vi regner med, at op mod 30 pct. af alle kræfttilfælde hænger sammen med den mad, vi spiser. Så vi ville sandsynligvis kunne undgå op imod en fjerdedel af alle tilfældene, hvis befolkningen blev bedre til at følge anbefalingerne, siger videnskabelig medarbejder i Kræftens Bekæmpelse, Anja Olsen.

Hun udpeger overvægt som den helt store synder i forbindelse med kræft: - Vi ved, at en stor procentdel af danskerne er overvægtige. En overvægtig krop er en krop i ubalance, hvor der sker celledelinger, som kan

4

lede til kræft, siger Anja Olsen, der derfor advarer mod at sætte tænderne i for store mængder mad - og især det ’firbenede kød’, skal man passe på. Det vil sige kød, der stammer fra f.eks. okse, svin og lam. Denne type øger nemlig risikoen for især kræft i tyktarm og endetarm - en af de hyppigste kræftformer herhjemme. Hvad det er i kødet, der øger risikoen for kræft, ved forskerne endnu ikke helt præcist. Men det kan være en kombination af kræftfremkaldende stoffer, som findes i kødet og de stoffer, der først bliver dannet, når det bliver røget, stegt eller grillet ved høj varme.

Vidunderlige fuldkorn

Hvad videnskabsfolkene til gengæld er helt sikre på, er, at fuldkorn er lidt af et vidundermiddel. Særligt i forbindelse med tarmkræft.

- Der er efterhånden kommet så meget forskning både fra ind- og udland, som viser, at kostfibre kan beskytte mod kræft. Danskernes vigtigste kilde til kostfibre er fuldkorn. Derfor skal man endelig spise løs af både rugbrød og havregryn, siger Anja Olsen.

Også grøntsagerne får positive ord med på vejen i den nye bog. Det er således kræftforebyggende at øge sit indtag af frugt og grønt.

Spiser man 400 gram om dagen, er man på den sikre side, lyder det fra forfatterne.

Det er dog ikke alene kosten, der har betydning for, om vi udvikler kræft, understreger forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse, Anne Tjønneland: - Hvis vi siger, at vi kan forklare ca. 30 pct. af tilfældene direkte med de risikofaktorer, vi kender til, som f.eks. overvægt, så vil resten være et samspil mellem den måde, man lever på, og den genetik, man er udstyret med, siger hun.

UNDGÅ KRÆFT

Forskerne Anne Tjønneland (t.v.) og Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse undersøger blodprøver i Kræftens Bekæmpelses biobank. Mød dem i køkkenet på de næste sider.Foto: Nikolai Linares

5

TARMKRÆFT

PROSTATAKRÆFT

Spis fiberrigt – grøntsager, frugt og korn. Vigtige er også fødeemner med folat (B-vitamin), der bl.a. er vigtig for cellestofskiftet. Folat findes i grønne grøntsager som spinat og broccoli, kød, lever, æg og groft brød. Også selen har i studier vist sig at kunne beskytte mod kræft. Det findes i bl.a. valnødder, cashewnødder, tunfisk, rejer, solsikkefrø, hvidløg og ris. Ligesom det er vigtigt med vitamin D, som findes i rigelige mængder i f.eks. laks, makrel, sardiner, ost, æggeblommer og lever. En række studier peger på, at mælk beskytter mod udvikling af tarmkræft (måske pga. af kalcium-indholdet).

Spis fødevarer, der er rige på polyfenoler, som findes i bl.a. granatæble. broccoli, bønner og gurkemeje. Læg også vægt på madvarer, som er rige på lycopen – f.eks. tomat, melon og grapefrugt. Ligesom stoffet selen ifølge forskning er vigtigt. Det findes i bl.a. paranødder, cashewnødder, valnødder, tunfisk, rejer, solsikkefrø, hvidløg og ris. Endelig skal du sørge for at få nok vitamin E, der i rigelig mænge findes i bl.a. avocado, nødder, planteolier, fisk og korn. Ny dansk forskning peger på, at et pænt forbrug af fuldkornsrug kan bremse spredning af prostatakræft.

Undgå et højt indtag af kalcium. Spis således ikke for mange fede mejeriprodukter.

Pas på rødt kød. Skift den røde bøf ud med kylling. Spis kun lidt forarbejdet kød som bacon, spegepølse, kødpølse, rullepølse, hamburgerryg, parmaskinke, seranoskinke o.a. At skifte morgenens havregryn ud med stegt bacon er nok det værste, man kan gøre kostmæssigt.

MAVEKRÆFT Min. 600 g grøntsager og frugt dagligt - rigelige mængder af f.eks. løg, hvidløg og bønner.

Pas på med store mængder salt, som bl.a. findes i forarbejdede kødprodukter.

6

BRYSTKRÆFT Spis generelt grønt og groft. Forskning har vist, at kost med mange såkaldte polyfenoler kan have forebyggende effekt. De findes i bl.a. bær, granatæble, gurkemeje og grøn te. Fuldkornsrug indeholder vigtige planteøstrogener, der ifølge bl.a. asiatiske forsøg ser ud til at forhindre brystkræft i at udvikle sig.

Pas på rødt kødt. Bl.a. dansk forskning har vist en højere forekomst af brystkræft blandt de kvinder, der spiste mest rødt kød. Undgå overvægt og hold igen med alkohol, der også øger risikoen. En kvinde, der drikker et glas vin om dagen, har fire-ti pct. højere risiko for brystkræft end en, der ikke drikker. Et helt nyt studie viser, at kvinder med brystkræft har en dårligere overlevelse, hvis de drikker mælk med højt fedtindhold.

BUGSPYTKIRTELKRÆFT

Spis mange grøntsager og frugt. Tænk ikke mindst i madvarer med stort indhold af karotenoider - f.eks. sød kartoffel, paprika, papaya, gulerod, grønkål, broccoli, rosenkål, majs, citrusfrugter, græskar, tomat. spinat og melon. Forskning peger også på, at det er vigtigt at spise mad med meget selen, som findes i bl.a. paranødder, cashewnødder, valnødder, tunfisk, rejer, solsikkefrø, hvidløg og ris. Ligesom mad med højt indhold af stoffet quercetin ser ud til at have en vis forebyggende virkning. Det findes i bl.a. bær, løg, dild og kapers.

Spis rigelige mængder af grøntsager og frugt. Æg og ting med højt indhold af folat (grønne grøntsager som spinat og broccoli, lever, æg og groft brød).

KRÆFT I ÆGGESTOK, LIVMODER OG LIVMODERHALS

SPISERØRSKRÆFT Spis madvarer med højt indhold af folat – bl.a. spinat, broccoli og æg.

Vigtige er også fødevarer med meget betakaroten – bl.a gulerod, sød kartoffel og papaya.

Ligesom det ifølge forskning også er vigtigt at få meget vitamin C fra bl.a. bær, citrusfrugter og paprika. Endelig er vitamin E vigtigt (bl.a. planteolier, nødder, korn og fisk).

Spis mange grøntsager, både grove typer og bladgrøntsager. Bl.a. anbefales højt indtag af gulerødder.

Hold igen med fed mad. Ved overvægt øges østrogen-niveauet, der er forbundet med øget kræftrisiko.

7

Kilder: World Cancer Research Fund, American Institute for Cancer Research, undersøgelsen Kost, kræft og helbred, bogen Det gode helbred, VG o.a.

LUNGEKRÆFT

Tjek dig selv for kræft Disse symptomer kan være tegn på kræft, men kan også være noget andet. Tal med lægen, hvis du er urolig: SYNKEBESVÆR: Det føles som om, maden sætter sig lidt fast. Fortsætter synkebesværet, bør du søge læge. Det kan være: Kræft i spiserør og i halsen.

BLOD I DIN HOSTE: Du skal reagere på alt blod i opspyt ved hoste. Det kan være: Lungekræft og i nogle tilfælde kræft i mundhulen.

KNUDE ELLER KLUMP I BRYSTET: En knude vil typisk være fast eller hård. Det kan være: Brystkræft.

BLOD I DIN URIN: Små klumper størknet blod i urinen. der kan have en anden farve end normalt. Det kan være: Prostatakræft, nyrekræft, blærekræft.

SÅR, SOM IKKE HELER: Hvis du i måneder har bemærket enten et sår, der ikke heler, eller en knude, der vokser og undertiden bryder op og væsker eller bløder. Det kan være: Hudkræft.

UREGELMÆSSIGE BLØDNINGER EFTER MENSTRUATION: Hvis der ikke findes en umiddelbar logisk forklaring på blødninger, så skal man få det undersøgt. Det kan være: Livmoderhalskræft, livmoderkræft og kræft i æggestokken.

BLODMANGEL/TRÆTHED: Blodmangel skyldes enten, at du mister blod, eller at du ikke producerer blod. Du føler dig træt og har ikke energi til at gå op ad trapper uden at blive fysisk udmattet. Det kan være: Kræft i mave, tarm og urinvej eller blodkræft.

FEBER OG NATTESVED: Vedvarende feber kan skyldes flere forskellige typer kræft. Det kan være: Lymfekræft, blodkræft.

BLØDNING FRA ENDETARMEN: Blodet er oftest friskt og rødt, men du skal også være opmærksom på sort blod, der i sjældne tilfælde kan skyldes kræft i tyndtarmen. Det kan være: Kræft i endetarm, tyktarm og tyndtarm.

8

9

Krigen begynder i køkkenet Det er nemt at lave sund mad, som forebygger kræft

Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk

Det behøver ikke være svært eller besværligt at tilberede mad, der kan holde kræften på afstand. Det siger Kræftens Bekæmpelses køkkenchef, Jens Jepson.

- Det skal ikke være sådan, at man kun spiser dampede grøntsager. Så bliver man skør i hovedet. Det er o.k. at spise en skive bacon engang imellem, men vi skal generelt blive bedre til at spise mere grønt. Hvis man hver dag spiser en lille smule mere grønt, bliver det nemmere at vænne sig til det og holde fast i de nye vaner, siger han.

Mange danskere er ellers vant til at spise kød hver dag, men ifølge køkkenchefen kan grøntsagerne sagtens fylde mere i det danske køkken: - Det tager ikke lang tid at koge noget broccoli. Hvis du alligevel skal lave noget pasta, kan du lige så godt lave grøntsager ved siden af.

Kogning er desuden en mere skånsom måde at tilberede sin mad på, siger Jens Jepson.

Han advarer mod at stege maden for meget.

I den gyldenbrune overflade eller bag grill-striberne gemmer sig nemlig stoffer, der med stor sandsynlighed er kræftfremkaldende.

Det bakker forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse, Anne Tjønneland, op om: - Vi skal væk fra at spise kød fra firbenede dyr (svin, okse, lam, red.) hver eneste dag. Grøntsager kan sagtens være hovedingrediensen i et måltid. Man skal ikke tænke på grøntsagerne som en diæt, men som en vigtig del af hverdagskosten, siger hun.

10

Meget smag

Køkkenchefen anbefaler også, at danskerne smager maden til, inden de sætter tænderne i den. Så undgår vi nemlig at spise for meget og dermed at blive overvægtige - den primære grund til, at mange får kræft: - Hvis det smager af meget, så bliver vores sanseindtryk mættet på en anden måde, og vi spiser mindre, siger Jens Jepson.

Både køkkenchefen og forskningslederen i Kræftens Bekæmpelse anbefaler også, at vi sørger for at spise kylling og fisk som alternativ til de store mængder kød, som især mænd har tendens til at sætte tænderne i.

Det skal ikke være sådan, at man kun spiser dampede grøntsager. Så bliver man skør i hovedet Jens Jepson, køkkenchef, Kræftens Bekæmpelse

Kræftforbyggende mad behøver ikke at være noget uoverkommeligt projekt. Det mener forskerne Anne Tjønneland og Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse, der i den kommende uge udgiver bogen ’Det gode helbred – spis sundt og forbyg kræft’. Bogen indeholder en lang række opskrifter, som du får nogle eksempler på her. Foto: Nikolai Linares

11

OPSKRIFTER, DER BESKYTTER MOD KRÆFT Opskrifterne er fra bogen ’Det gode helbred – spis sundt og forebyg kræft’, der udkommer på onsdag (Politikens Forlag).

12

Kalveskank med selleri og grovsennep ●● 4 tykke skiver kalveskank ●● 2 tomater ●● 1 løg ●● 1 gulerod ●● 1 kvist timian ●● 2 dl rødvin ●● 2 dl vand ●● 3 spsk grov sennep ●● salt ●● 1 stængel bladselleri ●● 2 kviste persille ●● 20 g koldt smør ●● 1 knoldselleri ●● olivenolie til stegning Skær senen rundt i kanten på kalveskanken over tre-fire steder på hver skive. Brun skiverne af på en varm pande med lidt olie, til de får en fin farve på begge sider.

Halver tomaterne. Pil løget og skær det i kvarter. Skræl guleroden og skær den i grove skiver.

Kom skanken i en gryde, der kan gå i ovnen, eller en stegeso sammen med tomat, løg, gulerod, timian, rødvin og vand. Kom låg på gryden og sæt den i ovnen ved 160 grader i ca. 3 timer, til kødet er fuldstændigt mørt. Tag kødet op af gryden og sigt saucen gennem en så finmasket sigte som muligt. Hæld den tilbage i en lille gryde og smag den til med grov sennep og salt. Rør smørret i saucen.

Pluk kødet i så store stykker, som det kan lade sig gøre, og kom det op i saucen igen.

Lige før servering tilsættes bladselleri i tynde skiver og finthakket persille.

Imens: Pak knoldsellerien ind i stanniol (med den blanke siden indad) og bag den i ovnen ved 160 grader i 2 timer. Tag den ud og lad den køle så meget af, at den kan skrælles.

Del sellerien i fire eller otte stykker, alt efter hvor stor den er, og steg dem på en pande på begge sider i lidt olivenolie, til de har fået en flot farve og igen er gennemvarme. Server dem til kalveskanken.

13

Fiskedeller med syrlig blomkål ●● 200 g torsk el. lyssej ●● 1 lille tsk salt ●● 1 lille skalotteløg ●● 1 æg ●● 1/2 dl sødmælk ●● 2 spsk rugmel ●● 1 gulerod ●● 1/2 bagekartoffel ●● 50 g frisk laks i 1 x 1 cm store tern ●● revet skal af 1/2 økologisk citron ●● 2 kviste dild ●● smagsneutral olie til stegning, f.eks. vindruekerneolie ●● syrlig blomkål ●● 1/2 blomkål i meget fine buketter ●● salt ●● kerner fra 1/2 granatæble ●● 1 kvist dild ●● 2 spsk sherryeddike ●● evt. en smule mayonnaise

14

Fiskefrikadeller: Hak torskekødet og rør det sejt med salt i en skål. Pil skalotteløget og hak det fint. Rør det i fisken sammen med ægget. Tilsæt mælken lidt ad gangen, så den bliver fuldstændigt optaget i farsen og ikke skiller. Juster konsistensen ved at røre lidt rugmel i farsen til den ønskede fasthed.

Skræl og riv guleroden og bagekartoflen groft. Kom begge dele i et rent viskestykke og pres al væde ud af dem. Vend dem i fiskefarsen sammen med laks, citronskal og dild.

Form fiskefarsen til frikadeller og steg dem på en pande i smagsneutral olie i ca. 2 minutter på hver side.

Syrlig blomkål: Salt blomkålen let og lade den stå og trække i minimum 15 minutter.

Læg blomkålen på et rent viskestykke og tør den let.

Vend blomkålen med granatæblekerner og finthakket dild og smag til med sherryeddike.

Blomkålen kan med fordel også vendes med en lille smule mayonnaise, men endelig ikke mere, end at blomkålen bare lige hænger sammen.

Parmigiana Server parmigianaen med næsten hvad som helst – fisk, kylling, gris eller bare, som den er, måske med en grøn salat og lidt brød. ●● 2 auberginer ●● salt ●● smagsneutral olie til stegning, ●● f.eks. solsikke- eller vindruekerneolie ●● 2 gulerødder ●● 1 skalotteløg ●● 1 fed hvidløg ●● 2 ds flåede tomater ●● salt ●● friskkværnet peber ●● 3 kviste timian ●● evt. lidt chilisauce ●● 1 æg ●● 1 bdt basilikum, kun bladene ●● 1 lille håndfuld revet parmesan

Skær auberginerne på den lange led i 1 cm tykke skiver. Drys dem let med salt og lad dem trække i 10 minutter. Tør saltet af auberginerne og steg dem på en varm pande i lidt olie, til de har en pæn, gylden farve på begge sider.

Lav så en tomatsauce: Skræl gulerødderne og riv dem. Pil skalotteløget og hvidløgsfeddet og hak begge dele groft. Sauter løg og hvidløg i en gryde i ca. 3 minutter, uden at de tager farve. Tilsæt de flåede tomater, timian og gulerod. Kog tomatsaucen godt igennem og smag den til med salt, peber og evt. lidt chilisauce. Fjern stilkene fra timianen og blend tomatsaucen i en blender eller med en stavblender og lad den køle lidt af, før du tilsætter ægget og rører det ud i tomatsaucen.

Den må ikke være så varm, at du brænder dig, hvis du smager på den. Så koagulerer æggene, før de kommet i ovnen, og det er ikke meningen. Ægget er med til at gøre parmigianaen skærefast.

Tænd ovnen på 200 grader. Saml parmigianaen lagvist i et smurt, ovnfast fad, lidt ligesom en lasagne: først aubergineskiver, så tomatsauce og til sidst basilikumblade, og så forfra, til du har brugt alle aubergineskiver og al tomatsaucen. Drys med revet parmesan på toppen.

Kom parmigianaen i den varme ovn og bag, til den er gylden, ca. 45 minutter.Tip: Tomatsaucen kan varieres ved at tilsætte forskellige grøntsager, f.eks. squash, knoldselleri, bladselleri eller persillerod. Grøntsagerne giver en fyldigere tomatsauce.

15

Grøn linsesalat med rødbede og æble ●● 300 g grønne puy-linser ●● 1/2 gulerod ●● 2 fed hvidløg ●● 1 kvist rosmarin ●● 3 store rødbeder ●● 2 syrlige æbler ●● 1 rød chili ●● 1 lille bdt bredbladet persille ●● 1 dl rapsolie ●● 2 spsk æbleeddike ●● salt Skyl linserne i koldt vand og kom dem i en gryde med koldt vand.

Skræl guleroden og skær den groft ud. Tilsæt gulerodsstykker, de pillede hvidløgsfed og rosmarinkvisten til gryden. Andre urter, krydderier eller smagsgivere kan uden problemer bruges i stedet for.

Kog linserne efter anvisningen på pakken, til de er møre, men stadig holder formen. Køl dem ned i koldt vand.

Kog rødbederne med skræl på i letsaltet vand i ca. 20 minutter alt efter størrelse, til de er møre. Fjern skrællen, mens de stadiger varme, og køl dem ned i koldt vand.

Fjern kernehuset på æblerne. Skær rødbeder og æbler i tern, der er ca. dobbelt så store som de kogte linser.

Fjern frøstolen i chilien og skær den i så tynde strimler som muligt. Skyl persillen og hak den fint.

Vend alle ingredienser sammen i en skål og smag til med olie, æbleeddike og salt.

16

Kalveskank med selleri og grovsennep

Fiskedeller med syrlig blomkål

Parmigiana

Grøn linsesalat med rødbede og æble

17

Sådan forebygger du UNDGÅ OVERVÆGT For en lang række kræftformer er der en sikker sammenhæng med overvægt. Hvis man spiser mindst 600 g frugt og grønt om dagen og mindst 75 g fuldkorn, vælger fedtfattige typer af kød og mejeriprodukter, undgår kager, slik og sodavand, vil fedtet have svært ved lagre sig. Og dermed er kræftrisikoen mindre. Overvægt medfører kronisk høje niveauer af insulin. Det er i sig selv en risikofaktor med hensyn til udvikling af kræft. Med højere insulin-niveau følger også en højere koncentration af væksthormonet IGF-1, som også øger risikoen. Det gælder flere kræftformer, men i særlig grad tyktarmskræft.

UNDGÅ RØDT OG FORARBEJDET KØD Spis højst 500 g om ugen. Forskning i Kræftens Bekæmpelse har påvist, at rødt kød øger risikoen for især kræft i tyktarm og endetarm.

Andre studier har tydet på, at meget rødt kød også øger risikoen for kræft i spiserør, lunge, bugspytkirtel, livmoder og prostata, men resultaterne er dog ikke så overbevisende som ved tarmkræft. Samtidig er det veldokumenteret, at forarbejdet kød (pålæg osv.) udgør en endnu større kræftrisiko. Det skyldes bl.a. indholdet af nitratforbindelser og jern., og de kræftfremkaldende stoffer, der dannes, når kødet bliver røget, stegt eller grillet ved høj varme. Derimod øger hvidt kød (kylling o.a.) ikke risikoen.

PAS PÅ AKRYLAMID Når vi steger og bager, dannes der en gyldenbrun overflade. I den gemmer sig stoffer, der med stor sandsynlighed er kræftfremkaldende. Akrylamid dannes i f.eks. kartofler og kornprodukter, når de steges eller bages

18

ved over 120 grader. Akrylamid spiller en rolle for udvikling af især brystkræft, viser dansk forskning. De brystkræftpatienter, der havde den laveste mængde akrylamid i blodet, havde størst chance for at være i live efter 10 år, fandt forskerne ud af. Undgå helst pomfritter og chips, der indeholder særlig meget akrylamid. At koge sin mad er bedst med tanke på at nedsætte kræftrisikoen.

JA TIL FULDKORN Kræftens Bekæmpelses forskning har vist, at et højt indtag af kostfibre, især dem fra fuldkorn, giver en nedsat risiko for kræft i tarmen. Samtidig nedsætter det risikoen for hjerte-kar-sygdom. Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer til en stor skål gryn (rug eller havre) og to stykker rugbrød.

FIND PROTEIN-BALANCEN Flere grundige studier viser, at hvis man spiser en meget proteinrig kost, hvor proteinet kommer fra kød, så ser det ud til at øge dødeligheden både af kræft og hjerte-kar-sygdom.

Et helt nyt, stort amerikansk studie, netop publiceret i tidsskriftet Cell Metabolism, viser, at et overforbrug af kød og mælk ligefrem firedobler risikoen blandt personer under 65 år for at dø af kræft. Rådet fra forskerne i Kræftens Bekæmpelse lyder således: Hold dit protein-indtag på 10-20 pct. af din kost. Find proteiner i bl.a. fisk, magre mejeriprodukter, bønner, ærter, nødder osv.

MINDRE ALKOHOL Alkohol øger risikoen for en række kræftsygdomme, især brystkræft. Drik højst syv genstande om ugen som kvinde og højst 14 genstande som mand.

19

Kræftsyge skal Når først du er ramt af kræft, er kosten en ganske anden, end den du skal spise for at forebygge sygdommen Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk Kakao med flødeskum, boller med smør og rigelige mængder kylling. Det er bare om at guffe i sig, hvis først man er ramt af kræft. Så har man nemlig brug for kalorier og proteiner for ikke at miste muskler og kropsvægt.

Du tror måske, at selleri, rødbedesaft og rugbrød er den rette kost, hvis du vil holde kræften fra livet. Det gælder dog kun for dem, der aldrig har været ramt af den frygtede sygdom. Har man først fået kræft, er det nemlig andre kostvaner, der gælder. Det fortæller klinisk diæstist Mette Borre ved Aarhus Universitetshospital, der er medforfatter på bogen ’Kræft og ernæring’, som for nylig er udkommet.

- Når man har været igennem kemoterapi eller kirurgi, så mister mange patienter deres muskler. Derfor er det vigtigt at få en fedt- og proteinholdig kost, som f.eks. ost, fed fisk, fjerkræ og nødder, der kan være med til at genopbygge kroppen, siger Mette Borre.

Hun oplever ofte, at patienterne og deres pårørende fejlagtigt tror, at man skal følge de forebyggende råd, der i grove træk anbefaler en mere fedtfattig kost med mange grøntsager, mindre kød og smør.

- Folk har svært ved at skelne mellem forebyggelse og behandling. De tror, de skal spise groft og grønt og undgå sukker. Men det er vigtigt at minimere det vægttab, man får, når man er syg, og i stedet fokusere på en kost rig på proteiner og kalorier, som f.eks en lille skål kyllingesalat eller stykke æggekage, siger diætisten.

Når man har kræft, bliver ens dosis af ke-

20

Hvis man har været igennem en stor operation, så handler det om at spise kalorier og proteiner i en periode. Bagefter kan man så vende tilbage til groft og grønt Mette Borre, diætist moterapi udregnet efter, hvor meget man vejer. Vejer man derfor mindre, får man også en mindre dosis medicin. Derfor er det et problem, hvis man vejer for lidt, fortæller Mette Borre.

- Hvis du har været igennem en stor operation, så handler det om at spise kalorier og proteiner i en periode. Bagefter kan man så vende tilbage til groft og grønt, siger Mette Borre.

Den fysiske aktivitet er dog på linje med de forebyggende råd. Har man fået kræft, skal man stadig holde sig i gang, lyder rådet: - Det er vigtigt at bevare musklerne. Så en lille gåtur er godt. Det værste, man kan gøre, er, kun at lægge på sofaen, siger hun.

Hun opfordrer desuden de pårørende til at undgå for mange formaninger om hele tiden at spise, selvom de gør det i en god mening: - Familien ved ofte ikke, hvor mange smerter og hvor meget kvalme patienten har. De lægger derfor ofte et unødigt pres på patienterne med deres konstante opfordringer om at indtage mad. Men det har tit den modsatte effekt. Et lille stykke kage eller en anden lille ret i kombination med en hyggelig stemning, hvor man taler om vind og vejr, kan være en bedre løsning, siger Mette Borre.

Hvert år rammes ca. 34.000 danskere af kræft. Heraf er ca. 54 pct. af mændene i live efter fem år, mens 58 pct. af kvinderne overlever sygdommen, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

have kalorier I dag er det slut med alt det usunde. Hver morgen starter Katrine Dahl Ranum dagen med en grønsagsjuice.

Foto: Henning Bagger

21

Frisk igen med sund mad Først da Katrine Dahl Ranum blev ramt af kræft, begyndte hun at interessere sig for sin kost

Yllka Haxhijaj yiha@bt.dk

Alkohol hver weekend, en pakke cigaretter om dagen, fed sovs til aften, masser af slik, chips og cola.

Det var blot noget af det, der ofte forsødede Katrine Dahl Ranums tilværelse, før hun blev syg af brystkræft tilbage i maj 2013.

- Jeg levede meget usundt, siger den 36-årige dekoratør, der bor sammen med sin mand Troels og deres tre børn Svend, Villads, og Laurits, i Åbyhøj nær Århus.

Da kræften ramte hende, var hun overbevist om, at hun skulle dø.

- Der var dage, hvor jeg lå i fosterstilling og var bange for aldrig at blive rask. ,siger hun.

Også familien var bekymret for Katrines helbred: - Jeg kunne se frygten i min mands øjne. Han brugte meget tid på at google kræft på nettet, siger hun.

Trods de mange tanker og frustrationer over at være ramt af brystkræft ville hun ’ikke dø ung’. Hun begyndte at spekulere over, hvad hun selv kunne gøre for igen at blive rask. Hun kom frem til, at kosten måse kkunne gøre en forskel.

Til at starte med blev hun ganske forvirret over de mange ’gode råd’ fra diverse bøger .I samarbejde med en kostvejleder fandt hun dog frem til den rette kost: - Jeg skulle bl.a. spise proteinrigt og få sunde fedtstoffer fra f.eks. nødder og avocado, siger

Katrine Dahl Ranum, der samtidig kvittede både smøger og alkohol.

Allerede efter et par uger begyndte hun at mærke en ændring. Hun fik mere energi og humøret skiftede også: - Det var vigtigt for mig hele tiden at prøve at være positiv og ikke lade frygten tage over,,siger Katrine, der var sygemeldt fra sit arbejde i H&M. Det var dog ikke altid, hun kunne holde maden i sig. På grund af kemoterapi fik hun kvalme: -Den fortog sig dog, efterhånden som Katrine fik det bedre. Tiden fordrev hun med at tilberede sund mad, holde sin krop i gang og på hospitalsbesøg På sygehuset var lægerne imponerede. På grund af de nye vaner med bl.a. broccoli og fed fisk var hendes blodværdier væsentlig forbedret. Faktisk tog hun så godt imod behandlingen, at hun allerede otte måneder efter, hun fik sin kræftdiagnose, blev erklæret officielt rask.

Katrine er overbevist om, at hendes kostændringer har gjort, at hun blev så hurtig rask.

- Jeg er blevet en stærkere person. Brystkræften fik mig til at ændre mit liv og mine vaner. Jeg har fået lyst til at opleve mere i livet. , siger Katrine Dahl Ranum, der stadig går til kontrol på sygehuset.

Hun følger ikke længere kostplanerne fra sin kostvejleder slavisk. Men giver sig selv lov til at spise lidt mere usundt ind i mellem. Alkohol og cigaretter undgår hun stadig helt.

Jeg er blevet en stærkere person. Brystkræften fik mig til at ændre mit liv Katrine Dahl Ranum 22

Da kræften ramte Katrine, var hun overbevist om, at hun skulle dø. I dag føler hun sig som en stærkere person. Foto: Henning Bagger 23

OPSKRIFTER TIL KRÆFTSYGE Alle opskrifter er til 2 personer

Kilde: ’Kræft og ernæring - genvind styrke ved vægttab og manglende appetit’ af Mette Borre og Line Dam Bülow.

24

Laks med ingefær og paprikasmør ●● 200 g laksefilet ●● 1 spsk. frisk ingefær ●● 2 spsk smør ●● 1/4 tsk. paprika Laksen deles i to fileter og anrettes i et ovnfast fad.

Ingefær skrælles, rives og lægges på toppen af fileterne.

Smelt smøret og tilsæt paprika.

Hæld lidt af smørblandingen over fisken.

Læg folie over fadet og damp fisken i ovnen ved 180 grader i ca. 20 min.

Tag folien af og hæld den resterende mængde af smørblandingen over fisken.

Tip: Server evt. fisken sammen med en lille portion kartoffelmos eller flødekartofler.

Næringsberegning: 1160 KJ/ 275 kcal.

Protein: 19 g.

25

Ovnæggekage med kartoffel og tomat ●● 2 portioner. ●● 2 mellemstore kartofler (ca.

150 g) ●● 1 spsk. hvedemel ●● 1 tsk. salt ●● 1/2 dl. sødmælk ●● 1 spsk. olie ●● 100 g hytteost ●● 3 æg ●● Smør eller olie til pensling ●● Tomat og purløg til pynt Kartoflerne skrælles, skæres i mindre stykker og koges i ca.

10 min. Hvedemel, salt sødmælk og olie piskes sammen.

Hytteost og æg tilsættes.

Et ovnfast fad eller to portionsfade pensles med fedtstof.

Kartoflerne fordeles og æggemassen hældes over. Æggekagen bages i varmluftovn ved 180 grader i ca.

25 min. Æggekagen pyntes med tomat og purløg.

Tip: Grøntsager i små mængder kan også erstatte kartoflerne.

Næringsberegning: 1530 KJ/ 365 kcal.

Protein: 18 g.

26

Cremet broccolisuppe med fisk ●● 2 portioner ●● 2 spsk. olie ●● 1/2 lille løg ●● 2 1/2 dl bouillon ●● 150 g broccolibuketter ●● 1 dl piskefløde 38 % ●● Salt og peber ●● 100 g fisk, f.eks. rødspættefilet eller kulmule Løg, blegselleri og broccoli rengøres og skæres i mindre stykker.

Løg og blegselleri svitses i en gryde med olie.

Tilsæt broccoli og bouillon og kog suppen i 10 min.

Mens suppen koger, dampes fisken i en gryde med lidt vand og salt.

Hold fisken varm og lav suppen færdig.

Blend suppen sammen med fløden, til den er cremet.

Varm suppen op, dog uden at den koger.

Smag til med salt og peber.

Anret suppen i en tallerken og læg et stykke fisk i suppen.

Næringsberegning: 1650 KJ/395 kcal.

Protein: 14 g.

27

Gode kostråd ved kræft: ●● Tilsæt gerne fløde, creme fraiche, smør eller olie i maden for at gøre maden mere energi- og proteinrig.

Brug også æg, skyr og ymer til at øge indholdet af protein. ●● Appetitten øges, hvis maden dufter godt og ser farvestrålende ud, hvis andre har lavet maden, og man spiser i selskab med andre. ●● Aftensmaden behøver ikke være en varm ret. Grød, suppe eller en æggekage er også gode måltider. ●● Smagssansen kan påvirkes af sygdom, behandling og medicin. Lad derfor være med at blive skuffet, hvis din livret ikke smager som den plejer.

Ekstra sukker, honning eller sirup kan evt. hjælpe til at forstærke smagen.

Salt kan dæmpe en sødlig smag. Okseog svinekød smager ofte bittert. Vælg derfor fjerkræ, fisk og æg i stedet. ●● Fyld fryseren op med små, lækre retter, så du er fri for lave mad, hvis du har det dårligt og ikke orker efter kemoterapi. ●● Selv hvis du er overvægtig, når du får kræft, skal du sørge for at spise kalorie- og proteinrigt, så du bevarer din muskelmasse. ●● Erstat vand, te og kaffe med drikkevarer, der har et højt indhold af energi og protein, som f.eks. kakao, sødmælk, smoothies, drikkecultura eller koldskål.

Kilde: Kræft og Ernæring - genvind styrke ved vægttab og manglende appetit af Mette Borre og Line Dam Bülow.

28

KROPPENS ENERGI OG PROTEINBEHOV: ●● Kroppens energi- (kJ/kcal) og proteinbehov kan være øget i forbindelse med en kræftsygdom. ●● Behovet for energi afhænger af vægt, køn, alder og fysisk aktivitet.

Behovet for energi er ca. 125 KJ/30 kcal pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved en kropsvægt på 60 kg giver det et energibehov på omkring 7500 KJ/1785 kcal pr. dag. ●● Proteiner vedligeholder kroppens muskler og væv. Proteiner er også vigtige for immunforsvaret og hjælper med at bekæmpe og modstå infektioner. ●● Proteinbehovet for raske er 0,8 g pr kg legemsvægt ●● Proteinbehovet for kronisk syge er 1,0-1,5 g pr kg legemsvægt ●● Proteinbehovet ved svær akut sygdom er 1,3-1,8 g pr kg legemsvægt ●● Det daglige behov for protein ved en vægt på 60 kg er ca. 72 g.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Mette Borre m.fl.

29

Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 30

Motion