Remmer gjorde drømmene til virkelighed Da Lægerne Vedelsgade skulle være Lægerne ved Havnen, gik man grundigt til værks. Et samarbejde med Remmer resulterede i en ny klinik, der gør det en del rarere at være både ansat og patient i praksissen. Af journalist Thomas la Cour
Lægehuset i Vedelsgade i Vejle havde i en årrække haft problemer med de fysiske rammer. Der var ikke behandlerrum nok, og forholdene var i det hele taget ret beklumrede. Frokoststuen blev også brugt som kontor, og patienterne i venteværelset kunne høre det meste, der blev talt om ved skranken. Når patienter blev bedt om at lave en urinprøve på toilettet, skulle de gå igennem venteværelset med prøven bagefter. Bestræbelserne på at gøre lægebesøget til en positiv oplevelse for hver enkelt patient mødte modstand i de begrænsende, fysiske rammer.
· 22 ·