
5 minute read
IT-løsning til lægehuse får flere funktioner og flere brugere
Praksisplatformen er i fortsat udvikling og byder snart på integreret telefoni, intern skærmløsning og bogholderi. 40 lægehuse har indtil videre tilvalgt platformen, som med tiden skal indeholde alle IT-funktioner i en almen praksis.
Af journalist Thomas la Cour
Advertisement
Nye IT-systemer er sjældent det, der står øverst på ønskelisten i lægehuse. Den travle hverdag kan gøre tanken om at skulle ændre for meget i rutinerne skræmmende. Så lever man hellere med utidssvarende systemer og besværlige procedurer. Vanen er en stærk magt. Derfor har udviklerne af Praksisplatformen gjort meget fra starten for at gøre det Windows-baserede system nemt at gå til. Det skal ikke kræve kursusdage eller lang indøvelse at benytte.
Lægehuse medvirker til udvikling
Praksisplatformen er siden 2019 udviklet gennem et samarbejde mellem en ejerkreds af læger og IT-huset netIP. Platformen er under konstant videreudvikling, og alle forbedringer udføres i tæt dialog med lægehusene, der selv sidder med ved bordet. Arbejdsformen bliver nu formaliseret ved nedsættelse af et egentligt advisory board med de pågældende interessenter. – Det har vist sig som en effektiv måde at udvikle platformen på, fordi slutbrugernes fagligheder er kommet i spil. Vi har skullet udvikle en platform, som både læger, receptionister, sygeplejersker og laboranter let kan finde rundt i, og det er lykkedes langt hurtigere og mere gnidningsfrit end hvis vi blot havde bestilt et system hos en softwareudvikler, siger direktør Carl Lynge, Praksisplatformen A/S.
Nye funktioner og nye brugere
Platformen er under konstant udvikling, og målet er, at alle IT-funktioner i en almen praksis kan udføres gennem Praksisplatformen. Lige nu arbejdes der på at lade telefoni og omstillingsanlæg være en integreret del af platformen. Der arbejdes også på en intern skærmløsning, så praksissens infoskærme kan styres fra platformen, og arbejdstidsregistreringen udbygges med en egentlig bogholderfunktion/lønsystem. I løbet af 2020 har Voresklinik.info besøgt omkring 50 lægeklinikker for at informere om systemet, og lige nu bruger 40 praksisser platformen. – Vi er altid klar på at besøge lægehuse, der overvejer løsningen. Naturligvis helt uforpligtende, siger Carl Lynge.
Corona har medført øget IT-brug
IT spiller en større og større rolle i lægehusene. Senest under Corona-krisen har mange læger haft travlt med at implementere øget brug af videoforbindelser til såvel interne møder som patientkonsultationer. Hvad der for få år siden var et fremtidsscenarium er blevet en del af hverdagen på flere klinikker. Fremtiden kommer til at byde på endnu mere IT, efterhånden som bl.a. telemedicin og øget selvmonitorering vinder ind blandt patienterne. – Under den udvikling er der mange penge at spilde, hvis lægehusene kun kan vælge standardiserede IT-løsninger, der efter ibrugtagning viser sig at have mangler eller begrænsninger, siger Carl Lynge. Microsoft Teams er en integreret del af Praksisplatformen, og møderedskabet kan både bruges internt og eksternt. Baseret på Windows 365 og SharePoint – og anvendelig på mobiltelefon/tablet Teknikken bag Praksisplatformen er baseret på Microsoft
PraksisPlatformen har givet os én fælles platform, hvor vi både kan have vores fælles dokumenter liggende, samt let adgang til at fortælle om interne nyheder, telefonliste og nu også holde styr på medarbejdernes arbejdstid. Praksisplatformen er let tilgængelig og sammen med teams chat funktion har vi nu sikret, at alle medarbejdere er helt opdateret, hele tiden, hver dag.
Eva Schandorf, praktiserende læge Lægehuset Dagmar, Ringsted
Praksisplatformen version 1.0 indeholder følgende funktioner:
• Bestilling af al medicin, klinikvarer, vacciner og udstyr gennem Voresklinik.info • Kommunikation internt i klinikkens eget intranet • Elektronisk adgang til klinikkens instrukser • Elektronisk opbevaring af alle dokumenter – f.eks. personalekontrakter (GDPR-sikret) • Arbejdstidsregistrering inkl. ferie etc. • Arbejdsplanlægningsskema Budget- og økonomistyringssystem (version 2.0) • Bogholderisystem (version 2.0) • Forum for projektarbejde – internt i klinikken og med mulighed for deling med andre klinikker • Årshjul til klinikken (version 2.0) • Klinikkens opslagstavle • Forum for klyngearbejdet, som er nemt at tilmelde sig • Faglige nyheder • Adgang til video-møder med andre klinikker eller internt i egen klinik
Vi har gjort brug af praksisplatformen i ca. halvandet år. Platformen har mange anvendelige, brugbare og efterhånden uundværlige funktioner. Vi benytter praksisplatformen på daglig basis - både som redskab i forbindelse med behandling af patienter samt at holde personalet opdateret om interne og eksterne nyheder. Praksisplatformen har især vist sin berettigelse det seneste år, hvor Corona har vendt op og ned på samfundet. Her har eksempelvis nyhedssektionen været en kæmpe hjælp, når vi skulle holde hele personalestaben opdateret om nye tiltag og retningslinjer i forhold til Covid. Hvis folk f.eks. har haft fri eller ferie, ved de hvor de kan søge den nødvendige viden, når de er tilbage. Det er et pædagogisk tilgængeligt og nemt værktøj at bruge i praksis. Det effektiviserer vores arbejdsgange. Det er letanvendelig at bruge og derved også nemt at implementere hos kollegaerne.
Sygeplejerske Maria Gryning, Familielægerne i Horsens
Windows 365 og SharePoint. Sitet er samtidig responsivt, hvilket betyder, at det automatisk tilpasser sig mobiltelefonen eller tablet, så medarbejderne problemfrit kan logge på, når de er ude af huset. Praksisplatformen indeholder både klinikkens eget intranet, kalendersystem med arbejdstidsregistrering og mulighed for mødebooking samt elektronisk og GDPR-sikret opbevaring af alle klinikkens dokumenter. Målet er at effektivisere den interne kommunikation og lette lægernes administrative arbejde i hverdagen. Platformen har været testet på en række klinikker i bl.a. Horsens, Ålborg, Grenå og Fårevejle, og det er blandt andet erfaringer herfra, der har skubbet til den videre udvikling.
Fungerer i alle typer praksisser
Lægepraksisser er i sagens natur meget forskellige. Der er de små enkeltmandsbetjente praksisser, og der er de store sundhedshuse med behandlerteams og 20-30 ansatte. Det har været vigtigt for udviklerne at lave en platform, der giver mening at bruge alle steder. – Produktet giver mening at bruge i både små og store lægehuse. Samtidig gør prisstrukturen systemet attraktivt, uanset lægehusets størrelse og omsætning, siger Carl Lynge.
Nyt website
Praksisplatformen.dk har fået et ny og mere overskuelig website. Her er det muligt at læse mere detaljeret om Praksisplatformens mange funktioner, klinikmuligheder og priser. Desuden er der også små videoer, der viser hvad Praksisplatformen indeholder og hvordan klinikkerne bruger den i dagligdagen. Klinikken kan også booke tid til et teams-møde, hvor vi sammen kan gennemgå den nye IT- og kommunikationsplatform til almen praksis. Læse mere på den nye website.