Vores klinik magasin april 2021

Page 34

I T-løsning til lægehuse får flere funktioner og flere brugere Praksisplatformen er i fortsat udvikling og byder snart på integreret telefoni, intern skærmløsning og bogholderi. 40 lægehuse har indtil videre tilvalgt platformen, som med tiden skal indeholde alle IT-funktioner i en almen praksis. Af journalist Thomas la Cour

Nye IT-systemer er sjældent det, der står øverst på ønskelisten i lægehuse. Den travle hverdag kan gøre tanken om at skulle ændre for meget i rutinerne skræmmende. Så lever man hellere med utidssvarende systemer og besværlige procedurer. Vanen er en stærk magt. Derfor har udviklerne af Praksisplatformen gjort meget fra starten for at gøre det Windows-baserede system nemt at gå til. Det skal ikke kræve kursusdage eller lang indøvelse at benytte.

Lægehuse medvirker til udvikling Praksisplatformen er siden 2019 udviklet gennem et samarbejde mellem en ejerkreds af læger og IT-huset netIP. Platformen er under konstant videreudvikling, og alle forbedringer udføres i tæt dialog med lægehusene, der selv sidder med ved bordet. Arbejdsformen bliver nu formaliseret ved nedsættelse af et egentligt advisory board med de pågældende interessenter. – Det har vist sig som en effektiv måde at udvikle platformen på, fordi slutbrugernes fagligheder er kommet i spil. Vi har skullet udvikle en platform, som både læger, receptionister, sygeplejersker og laboranter let kan finde rundt i, og det er lykkedes langt hurtigere og mere gnidningsfrit end hvis vi blot havde bestilt et system hos en softwareudvikler, siger direktør Carl Lynge, Praksisplatformen A/S.

Nye funktioner og nye brugere Platformen er under konstant udvikling, og målet er, at alle IT-funktioner i en almen praksis kan udføres gennem Praksisplatformen. Lige nu arbejdes der på at lade telefoni og omstil-

· 34 ·

lingsanlæg være en integreret del af platformen. Der arbejdes også på en intern skærmløsning, så praksissens infoskærme kan styres fra platformen, og arbejdstidsregistreringen udbygges med en egentlig bogholderfunktion/lønsystem. I løbet af 2020 har Voresklinik.info besøgt omkring 50 lægeklinikker for at informere om systemet, og lige nu bruger 40 praksisser platformen. – Vi er altid klar på at besøge lægehuse, der overvejer løsningen. Naturligvis helt uforpligtende, siger Carl Lynge.

Corona har medført øget IT-brug IT spiller en større og større rolle i lægehusene. Senest under Corona-krisen har mange læger haft travlt med at implementere øget brug af videoforbindelser til såvel interne møder som patientkonsultationer. Hvad der for få år siden var et fremtidsscenarium er blevet en del af hverdagen på flere klinikker. Fremtiden kommer til at byde på endnu mere IT, efterhånden som bl.a. telemedicin og øget selvmonitorering vinder ind blandt patienterne. – Under den udvikling er der mange penge at spilde, hvis lægehusene kun kan vælge standardiserede IT-løsninger, der efter ibrugtagning viser sig at have mangler eller begrænsninger, siger Carl Lynge. Microsoft Teams er en integreret del af Praksisplatformen, og møderedskabet kan både bruges internt og eksternt. Baseret på Windows 365 og SharePoint – og anvendelig på mobiltelefon/tablet Teknikken bag Praksisplatformen er baseret på Microsoft


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.