1 minute read
Anbefalinger til iværksættere
from MEDSTRØM
MEDSTRØMS ANBEFALINGER til iværksættere
#1 Lær af dine branchefæller – og deres modsætninger
Advertisement
For iværksættere er løsningerne unikke i forhold til branche og kundetyper, som de henvender sig til. Spørgsmålene, som bringer deltagerne til løsningerne, er derimod oftest de samme. Hvad er mine kunders behov, og hvordan taler jeg ind i aktuelle løsninger?
Det at give og modtage feedback er noget, der skal læres. Derfor er det vigtigt at øve sig på at lytte til andres feedback. Og ligeså vigtigt at øve sig på at give andre konstruktiv feedback - ikke mindst fordi det ofte også giver indsigt i egen virksomhed.
Der er faglige udfordringer inden for de enkelte brancher, der kan være optimale at dele med sine branchefæller, men når det kommer til at håndtere den deciderede forretningsudvikling, oplever vi i Medstrøm, at de bedste råd ofte kommer fra personer med en helt anden branchemæssig tilgang.
#2 (Selv)ledelse – fokus på både drift og udvikling.
De færreste iværksættere har i opstartsfasen økonomisk råderum til at betale for ekstern sparring og assistance til fx bogholder eller marketing. Iværksætteren besidder derfor mange roller på samme tid i sin virksomhed. Evnen til at administrere, styre og udvikle disse faser i sin virksomhed, er ledelse. Det er noget der - for de fleste - skal læres, trænes og hele tiden videreudvikles.
Netop fordi det er så vigtigt, er selvledelse et fast element på Medstrøm-forløbene. Det handler om bevidst at prioritere tid og energi til både drift og udvikling på kort og lang sigt. Men det handler også om, at de øver sig i at være den gode leder for sig selv, som de ville ønske de havde, hvis de var ansatte. Læringen og indsigterne fra (selv)ledelse bliver af mange deltagere nævnt som det allervigtigste udbytte.
69%
af deltagerne vurderer, at deres forudsætninger for at overleve er højere efter de har deltaget i Medstrøm (tallet bygger på 180 svar i deltagerundersøgelsen).
68%
af deltagerne vurderer, at deres forudsætninger for at vækste er højere end før efter at have deltaget i Medstrøm (tallet bygger på 180 svar i deltagerundersøgelsen).