1 minute read
Anbefalinger til undervisere og rådgivere
from MEDSTRØM
MEDSTRØMS ANBEFALINGER til undervisere og rådgivere
#1 Sparringsrum med andre iværksættere øger implementering af ny viden
Advertisement
Et fællestræk for deltagerne er, at de ikke kommer for at lære iværksætter-teori, men for at udvikle deres egen virksomhed. Den viden og de redskaber deltagerne får serveret, må derfor gerne forekomme simple – for det svære er at omsætte det i praksis i egen virksomhed.
Deltagerne siger selv, at det punkt der giver det største udbytte, er der hvor underviseren/forretningsrådgiveren med gode spørgsmål skaber et sparringsrum mellem deltagerne. Derfor er undervisningen i Medstrøm bevidst hands-on, med benspænd som fx at opdele hver time i 20 min. til introduktion, 20 min. til refleksion og sparring og 20 min. til opsamling.
#2 Forstå konteksten – sammenhæng for deltagerne
Når underviserne indgår med et enkelt emne i et længere forløb, er det centralt at have bevidsthed om, hvad deltagerne tidligere har gennemgået og hvor de er på vej hen. Det inspirerende læringsrum mistes let, hvis deltagerne bliver mødt af gentagelser eller huller mellem emnerne. Det kræver derfor et ekstra lag af forberedelse for underviserne, og en bevidst indsats fra arrangørerne, at binde forløbet godt sammen.
#3 Spred læringen ud med virkning: Før – under – efter
Meget god læring går tabt, hvis alt om et emne leveres på én gang. Deltagere som er blevet introduceret til de centrale spørgsmål på forhånd - fx ved at se en video eller løse korte opgaver – kommer mere motiverede og parate. Og muligheden for at samle op og få sparring efterfølgende – fx gennem en (online) spørgetime med underviseren – er værdifuld, fordi det giver mulighed for at bygge videre på de første erfaringer og refleksioner, og dermed begynder læringen at blive omsat og indlejret med det samme.
69%
af deltagerne i Medstrøm var kvinder. Set ud over de forskellige forløb skiller Højspænding sig ud ved, at der var en højere andel af mænd i modsætning til de andre forløb. 70% af deltagerne på Højspænding har været mænd.
76%
af de adspurgte i deltagerevalueringen svarede ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” på spørgsmålet om udbytte af at deltage i Medstrøm (tallet bygger på svar fra 239 deltagere).