Morten Gås i Skåne Af Annelie Mannertorn
Den trinde, godmodige gås er blevet noget af et symbol for Skåne. Måske er det gåsens naturlige hjemsted i det åbne landskab, hvor den har trivedes siden stenalderen. Eller måske har det at gøre med gåsens kulinariske egenskaber - mør og velsmagende som den jo er – hvilket er nok så vigtigt i en madelskende region som Skåne. Gåsen har siden tidlig i middelalderen haft sin særlige plads i kalenderen, Mortensdag den 11. november. Men eftersom vi i Sverige (lige som i Danmark) er så utålmodige, at vi fejrer det allerede aftenen før, er det ved middagen den 10. november, at det mest skånske af alle måltider kommer på bordet: gåsemiddagen. Generøs, storartet og omhyggeligt tilberedt og med den saftige gås i centrum.
Den trinde godmodig gås er blevet noget af et symbol for Skåne .Skanörs Gästis har sit eget overgangssted til gæs. Hver sommer-eftermiddag kan man opleve, hvordan gæssene drives over gaden. Her kan man også poste sin gåsepost. Foto:skane.com©sydpol.com
Den 10. november er ganske vist Martin Luthers fødselsdag, men han havde overhovedet intet at gøre med festmåltidet på gås. Derimod ved vi, at virkelighedens Morten var en romersk soldat og siden hen biskop og helgen ved navn Sankt Martin. Sjovt nok ville han næppe være kommet på den idé at spise en så rigelig og mættende føde som gås, asket som han var. Desuden afskyede han gæs, eftersom den generte mand blev røbet af skræppende gæs, da han forsøgte at gemme sig for pavens mænd, som ville have ham som biskop i Tour. Da han trods alt havnede på biskopsædet hævnede han sig ved at opfordre til årlig slagtning af disse forrædere. Skrøne eller ikke, sandt er det i hvert fald, at lige siden da, år 371, spiser man gås til minde om den hellige Martin af Tours. Men egentlig har det altid været naturligt at fejre og frådse denne tid af året. Arbejdet på markerne og i fiskevandene var afsluttet for sæsonen, gæssene var aller fedest, og drikkevarerne passende lagret. Det er netop Sankt Martin, som skal have udtalt ”Efter Mortensdag er vinen god!”. I det skånske bondesamfund var det omkring dette tidspunkt på tide at gøre regnskab, skifte oldermand og udbetale lønninger i naturalier. En glimrende lejlighed til gilder, og her faldt Mortensdag meget passende. Det var ikke bare gås, der blev fortæret ved disse gæstebud, som varede i dagevis i de forskellige gårde: Man spise og drak af alt, hvad man kunne finde i de nyligt fyldte fadebure. De fleste vælger at fejre Mortensaften på restaurant i dag. En ægte gåsemiddag tager et par dage at forberede, hvis alt skal gøres rigtigt. Bare det at bære den prægtige gås, som kan veje op imod syv kg, hjem, er en bedrift. Allerbedst er det at nyde gåsen i et ægte skånsk miljø,
–1–