2
Det gyldne snit
Det gyldne snit 3
DET GYLDNE
SNIT
Alle har hørt om Det Gyldne Snit, og de fleste ved at det vistnok har noget med skønhed og harmoni at gøre. Noget som de gamle kunstnere brugte. Her giver arkitekt og grafisk designer Jesper J Christensen os svaret på gåden. Af Jesper J Christensen De fleste designere bruger bevidst eller ubevidst Det Gyldne Snit til daglig, men mange ved ikke hvorfor, eller at der overhovedet er tale om Det Gyldne Snit. I stedet snakker man om balance, harmoni, korrekt opsætning eller lignende, uden egentlig at kende reglerne. Men hvis man kender reglerne og mulighederne i Det Gyldne Snit, kan man bevidst arbejde med også at bryde det og skabe spændinger i de grafiske værker man arbejder med. Det Gyldne Snit er en geometrisk form, som består af et rektangel af vilkårlig størrelse, hvis lange side divideret op i den korte giver et uendeligt tal, der begynder med 0,618... Rektanglet konstrueres via en retvinklet trekant, hvor den ene af den rette vinkels sider er dobbelt så lang som den anden. Konstruktionen af rektanglet er vist på billede 1, hvor man samtidig kan se at opdelingen af linjerne i en trebenet trekant indeholder de samme proportioner. Det Gyldne Snits rektangel har den ”magiske” effekt, at hvis man bruger
2 den korte side til at danne et kvadrat, opstår der et nyt rektangel, hvis sider også har forholdet 0,618... Med andre ord kan man blive ved med at danne nye rektangler inden i hinanden i en uendelighed. Resultatet viser en layoutramme som uendelig mange kunstnere har brugt gennem tiden. Her illustreret over et prospekt af Jan Van Eyen - Vinterlandskab med figurer på is - fra 1643. (Billede 2). Af praktiske årsager har man i undervisningen på fx Kunstakademiet valgt at bruge den talrække, der kaldes Fibonaccis talrække. Fibonaccis talrække indeholder de hele tal, der ligger nærmest Det Gyldne Snit. Den fås ved at lægge det næstsidste tal sammen med det sidste. De første tal i rækken ser sådan ud: 0,1,1,2,3,5,8,13,21,34,55,89... og så videre. Hvis man dividerer det sidste tal i rækken op i det næstsidste, vil man altid få en tilnærmelse til Det Gyldne Snit, idet man begynder med kvadratet 1:1 og hen gennem rækken kommer nærmere og nærmere 0,618 (55: 89 0,61)
Den praktiske brug Det Gyldne Snit bruges overalt i dagligdagen lige fra målene på et billardbord til layout på et cd-omslag. Der kan skrives lange afhandlinger om hvor og hvordan det bruges. Her skal blot vises et par eksempler fra nyere tid (billede 3), hvor der er arbejdet meget bevidst med det. Ingen af de tre viste fotos med tilhørende opsætning af tekst er
1
3 Billede 1: Stjernens vandrette linje og den vandrette linje i trekanten er inddelt i to længder. AB og BC. Det er forholdet mellem disse to længder der giver Det Gyldne Snit. Når BC i trekanten drejes lodret i 8, fremkommer rektanglet, der er nøglen til det hele. Sammen med stjernen. Billede 2: Jan Van Eyens Vinterlandskab stammer fra familien Thyssen-Bornemiszas samling og haves af Thyssen-Bornemisza Museet i Madrid. Bemærk at hvis man ikke brugte den stramme opdeling af Det Gyldne Snit, men spejlvendte det inderste rektangel, ville tårnet være indrammet af de mindste felter mens det her blot markerer den lodrette linje i det største rektangel.
Billede 3: Et cd-cover er ikke kvadratisk, men ved at bruge cirkel og stjerne som skjulte linjer, fremhæver man den kvadratiske illusion. På begge sider af opslaget kan man se hvordan hovedlinjerne i billedet fremhæver motivets hovedbestanddele. I billedet med instrumenterne er det harpen der skarpest markerer brugen af stjernen. Klarinetten er placeret i venstre stjerneben, mens cello og bas danner en vandret horisont der samtidig skaber et harmonisk brud med den stramme stjerneform. Den form for brud er nødvendig for ikke at gøre billederne kedelige. Ligesom skyerne i illustration 2. På forsiden har fotografen bevidst fået en tyngde mod nederste venstre hjørne for at give plads til navne-logoet. ADer. Grethe Bruun, fotograf: Henrik Pontoppidan.