Stilperioder by Caroline Andersen

Stilperioder gennem tiden Af Caroline Andersen

Stilperioder

Stilperioder gennem tiden

Caroline Andersen

Caroline Andersen Stilperioder gennem tiden 1. udgave, 1. oplag 2013 Gyldendal Ny Ă&#x2DC;stergade 5, 1. sal 1101 KĂ¸benhavn K www.gyldendal.dk ISBN 978-87-7490-134-1

Forord Denne bog indeholder forskellige stilperioder gennem tiden. Den beskriver flere forskellige områder indenfor hver stilperiode, herunder modetrends, arkitektur, kunst og møbler. Hver stilperiode starter ud med en lille tekst, som beskriver perioden i korte træk, og herefter bliver forskellige emner uddybet. Indenfor hver stilperiode, er der billeder, som illustrerer forskellige områder fra tiderne.

Indholdsfortegnelse Nyklassicisme

9 Kort om perioden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Mode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Modernisme 1930-1970’erne

13 Kort om perioden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Karakteristiske træk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Bauhaus 1919-1960’erne Kort om perioden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brugsgenstande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Malerkunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Møbler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mode/tøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pop Art

15 15 15 17 17 17 19

21 Kort om perioden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Mode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Mars disarmed by Venus, af JacquesLouis David (1748-1825), Fransk Nyklassicistisk maler.

Nyklassicisme Kort om perioden Nyklassicismen startede omkring 1730 og varede indtil midten af 1800-tallet. Stilretningen tog udgangspunkt i antikkens græske og romerske kunst. Efter baroktiden ville man væk fra det meget voldsomme udtryk med ornamentik og mange små detaljer. I nyklassicismen var det derfor meget enkelt, der blev brugt søjler, ting skulle være symmetriske og der blev brugt geometriske former. Tanken bag nyklassicismen var, at man ville have folk til at stræbe efter det gode. Det gode i livet, i mennesket og i samfundet. Man mente, at det gode kunne udtrykkes gennem harmoniske proportioner og det rigtige udtryk.

Kunst Kunstnerne nyfortolkede motiverne fra den antikke periode og tilpassede tingene til den tid de befandt sig i. De antikke idealer ses i de nyklassicistiske billeder i form af valg af motiv, komposition og ma-

lemåde. Motiverne er ofte scener fra den antikke mytologi og historie. Ofte havde billederne et politisk indhold, som eksempelvis kunne fungere som en henvisning til begivenheder, i den tid kunstneren befandt sig i. Et eksempel kunne være den franske revolution. Figurerne i malerierne lignede ofte skulpturer, personer i nyklassicismens klædedragter eller nøgle personer. Der blev også brugt temaer i malerierne. Eksempler på temaer kunne være kontraster mellem pligt og følelse, mand og kvinde eller krig og kærlighed. Disse kontraster er ofte understreget ved hjælp af tydelige virkemidler, såsom stærkt lys mod dyb mørke eller påklædte figurer overfor afklædte. Der var en meget karakteristisk malemåde i nyklassicismen, nemlig den lineære. Dette gjorde malerierne mere detaljeret, og maleriet fremstod på den måde helt tydelig.



Elijah Boardman af Ralph Earl, 1789.



Self Portrait with a Harp, af Rose Adélaïde Ducreux, 1791. Fra samlingen på The Metropolian Museum of Art.

Mode Moden i begyndelsen af nyklassicismen var præget af ornamentik. Kvindernes kjoler var stramme og besværlige at tage på og af, og de havde korsetter og fyldige nederdele. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte kvindernes tøj at blive mere forenklet. Taljen blev bragt højere op, hvilket frembragte empire silhuetten. Gennem hele perioden bar mænd taljejakker og knickers, hvilket også havde været populært i rokoko perioden. De mest betydelige ændringer i herremoden var materialerne. Man begyndte at anvende broderet silke og fløjl, da der blev en større interesse for udendørssport. Der blev også lavet skræddersyet uldundertøj, til mere uformelle lejligheder



Aarhus Rådhus, af Arne Jacobsen, 1942



Aarhus Universitet, af Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann, 1928

Modernisme 1930-1970’erne Kort om perioden Den periode i arkitekturhistorien vi kender som modernisme, begyndte allerede i starten af det 20. århundrede at slå igennem i udlandet, specielt i Tyskland og Frankrig. Først omkring 1930 fik de nye tendenser inden for arkitekturen fat i det danske samfund og de danske arkitekter. Modernismen i Danmark kaldes også for funktionalismen. Den danske betegnelse fortæller meget om, hvad det var, de moderne arkitekter gerne ville.

Karakteristiske træk Modernismens mest karakteristiske træk er rene former, lige linjer og funktionalitet. I modsætning til de foregående perioder, ser man meget få dekorationer eller udsmykninger i modernismens arkitektur. De få udsmykninger der måtte være, var en del af selve bygningen og ikke noget, der bare var sat på facaden. Modernismens formsprog skulle være helt anderledes fra de tidligere perioders. Alt

skulle være så enkelt som overhovedet muligt, og de symbolske betydninger, man tidligere tillagde arkitekturen, skulle forsvinde til fordel for en jordnær og funktionel arkitektur. Arkitekturen skulle afspejle det moderne samfund, og den industrielle tidsalder.

Arkitektur Nye konstruktionsmuligheder, og de materialer som f.eks. glas, jernbeton og stål, som kom frem i 1800-tallet, begyndte nu for alvor at slå i gennem i byggeriet. Man begyndte at bygge nye bygningstyper, f.eks. lufthavne, sportsanlæg og krematorier. Fælles for de nye bygningstyper var, at der ikke var nogle forudgående traditioner, så man skulle finde nye løsninger, skabe nye konstruktioner og dermed også en ny arkitektur, der stemte overens med konstruktionerne, formerne og indholdet. Man overtog slagordet fra udlandet om, at „form skulle følge funktion“.

Nr. 1: Mogens Lassen, 1962. Nr. 2: Marianne Brandt, 1924, Nr. 3: Wilhelm Wagenfeld, 1924.

Nr. 1

Nr. 2

Nr. 3

Bauhaus 1919-1960’erne Kort om perioden

Brugsgenstande

En af stilperioderne indenfor modernismen er Bauhaus. Bauhaus var oprindelig en designskole i Tyskland fra 1919-1933, men er efterfølgende blevet en velkendt stilart, som især fandt fodfæste i USA. Bauhaus er den skole som har haft mest indflydelse på design, og blev ved med at inspirere arkitekter og designere helt ind i 1960erne. I denne periode var der en øget industrialisering, og flere og flere flyttede til byen for at arbejde. Dette resulterede i boligmangel, og mange levede i usle boliger. Allerede på dette tidspunkt havde nazisterne en indflydelse på samfundet. Det var Nazisterne, der i 1933 pressede ejerne af Bauhaus skolen til at lukke skolen. Selve Bauhaus stilen gik ud på at fjerne alt overflødig pynt, og funktionaliteten blev fremhævet. Der var meget fokus på, at alt blev designet efter hvad det skulle bruges til - altså form følger funktion.

På Bauhaus skolen var der ingen isolation mellem kunstarterne og håndværket. Bauhaus var en kontrast til dem som mente, at kunst kun kunne laves som håndværk, og at kunsten var truet af den stigende industrialisering og masseproduktion. Hos Bauhaus var filosofien, at alle produkter, industrielle såvel som håndlavede, kunne være kunst i sig selv. Eksempler på brugsgenstande, der er produceret, mens Bauhaus skolen stadig var åben, er tekanden designet af Marianne Brandt i 1924, og Bauhaus Lampen designet af Wilhelm Wagenfeld i 1924. Marianne Brandt havde selv været elev på Bauhaus skolen, og senere lærer. Wilhelm Wagenfeld var en tysk industriel designer, og mange af hans ting bliver stadig produceret i dag. Et eksempel på en brugsgenstand der er produceret i slutningen af Bauhaus perioden, er Kubus lysestagen designet af Mogens Lassen i 1962. Han

Bauhaus bygning i Tel Aviv

Castle and Sun af Paul Klee, 1928

Marcel Breuer, Tubular steel chair, 1928

var arkitekt, og han blev inspireret af Bauhaus til at lave denne lysestage. Senere lavede han også en rund- og en trekantet stage, hvilket passer godt sammen med Bauhaus stilen, da der her blev brugt geometriske former.

Malerkunst Eksempler på malere i Bauhaus perioden er Paul Klee, Wassily Kandinsky og Johannes Itten. Disse tre kunstnere var selv lærere på skolen, og malerierne på billederne, er alle tre malet i perioden, hvor skolen stadig var åben.

Arkitektur Bauhaus stilen var i det hele taget et opgør med den skelnen mellem kunst og håndværk, som der havde været indtil nu. Mange modstandere af industrialiseringen argumenterede, at design kun kunne have sjæl, og derved bruges, hvis de var håndlavet, men prisen talte et andet sprog. Kun de

rige havde råd til håndlavet genstande, og holdningen at masseproduktion var vejen frem, vandt derfor langsomt indpas. Bauhaus’ vigtigste mål var at blande håndværk, industri og kunst, og fremfor alt få funktionalismen frem i designet. Husene var geometrisk opbygget, uden gesimser og med fladt tag, da udsmykning blev anset som spild af materialer. Helheden var meget enkel og klar, materialerne var oftest beton, stål, træ og glas, og farverne var holdt i hvid, sort og grå.

Møbler Form follows function var mantra for Bauhaus stilarten. Det var således et møbels formål, som afgjorde dens form. Derfor så møbeldesign også et helt nyt lys, da Bauhaus gjorde sit indtog. Designet blev sekundært, og højere prioriteret blev nu komfort og billig fremstilling. De foretrukne materialer var metal, læder og træ. Der lå mange tanker bag bekvemmeligheden ved møblerne, hvilket bl.a.

Gerrit Rietveld, 1918

Kvindernes korthĂĽrsfrisure i Bauhaus perioden

TĂ¸j i Bauhausfarver

resulterede i vinkelsatte sæder, for bedre større af ben og mindre belastning af rygsøjlen. De økonomiske overvejelser gjorde bl.a., at polstringen mange gange blev sparet væk, og i stedet erstattet af eftergivende materialer som læder. Desuden blev der arbejdet en del med metalrør, som var omkostningsbesparende og nemme at forvandle til møbelstel. Det var også populært, at benytte primærfarverne til at sætte kulør på møblerne.

af rollerne som husmødre under krigen, og havde været nødt til at arbejde hårdt. I moden afspejledes disse drastiske ændringer sig ved korthårsfrisurer og bukser til kvinderne. Lige så stille var ligestillingen ved at gøre sit indtog.

Mode/tøj Bauhaus stilen har været en stærk inspirationsfaktor indenfor mode, siden dens oprindelse. Det er især de karakteristiske primærfarver og de geometriske former, som præger designet. Et er dog, hvordan Bauhaus igennem tiden har sat sit spor på modebilledet, noget andet er hvordan moden var under Bauhaus perioden. I 1920’erne var det tydeligt at se, hvorledes Første Verdenskrig havde sat sit præg på kvindemoden. Kvinderne var trådt ud

Pop Art inspireret billede

Karakteristisk mĂ¸nster i Pop Art perioden

Richard Hamiltons collage, Just what is it that makes todayâ&#x20AC;&#x2122;s homes so different, so appealing?, 1956

Pop Art Kort om perioden En anden periode indenfor modernismen er Pop Art. Stilperioden Pop Art begyndte i England i 1950’erne. David Hockney, Peter Blake og Richard Hamilton lavede her de første Pop Art billeder, og grundlage derved den engelske Pop Art. I USA startede perioden i 1960’erne, som en reaktion mod den abstrakte ekspressionisme kunst der fandt sted i 1950’erne. De førende kunstnere indenfor Pop Art i USA var Andy Warhol og Roy Lichtenstein. I forbindelse med nyrealisme kom pop art også til Europa i 1960’erne. Skandinavien blev inspireret af USA, og på den måde kom pop art kunsten til Danmark.

Kunst Efter Anden Verdenskrig var verden under udvikling, og det var noget som kunstnerne prøvede at indfange i deres kunst. Man kan sige, at pop art var delt op i to retninger. En retning hvor pop art

var inspireret af den abstrakte ekspressionisme, og brugte assemblage (skrotskulptur) og combine painting (et billede hvor en genstand indgår). En kunstner som brugte dette i sin kunst var Robert Rauschenberg. Den anden retning inden for pop art anvendte et billedsprog, der var enkelt og klart, med genkendelige motiver. Det var populært at bruge fotografi til at vise genstande fra dagligdagen så nøjagtig som muligt. En af de kunstnere som har benyttet sig af denne metode, er Andy Warhol. Pop art gik imod traditionen om fin kunst, og der er ofte anvendt ironi i billederne. Der blev brugt klare farver og rene farveflader uden skygger. Typografien havde en barnlig eller ungdommelig udformning, og bogstaverne havde runde, bløde former. Pop art er en forkortelse af populær kunst. Popkunsten beskæftiger sig med samfundets produkter og mennesker, med de hverdagsting, som forbrugersamfundet producerer. Også reklamer,

Andy Warhol, Campbellâ&#x20AC;&#x2122;s Soup Can

Moden i perioden

Moden i dag, inspireret af Pop Art.

tegneserier, forbrugsgoder, mad og filmstjerner var brugt. Det var også populært at anvende det samme motiv i forskellige skarpe farver. En konservesdåse kan være et motiv, og ideen med at anvende hverdagsting som motiver var, at vise, at disse ting kan være kunst, og på den måde lægge afstand til, hvad der i normal forstand blev betragtet som kunst. Samtidig skulle det gøre opmærksom på, at f.eks. en konservesdåse eller et industriprodukt har sin egen æstetik, som man normalt ikke lægger mærke til, fordi funktion går forud for æstetik.

Mode Moden i 1950’erne og 1960’erne var bl.a. inspireret af Christian Diors New Look, som kom på banen i 1947. New Look markerede et opgør med den grå og kedelige stil, som havde hersket under krigen, for i stedet at give tidens kvinder en ny feminin stil, med brusende skørter, lille talje, hat og handsker. New Look fik stor indflydelse på moden og

det kommende årtis designere. Kvindemoden i 1960’erne var fyldt med farver og print. Der var to stile, som dominerede i denne periode - hippie stilen, som fokuserede på lyse farver, blomsterprint og store kjoler, og mod stilen med farverige, geometriske print på korte nederdele og kjoler. Moden i dag er også inspireret af pop art stilen. Humoren, det tilgængelige og det underholdende er nøgleord, når det gælder pop art. Dette har inspireret en del designere, bl.a. Miuccia Prada og Phillip Lim, som har designet tøj i Pop Art stil. Efter mange år med minimalisme, havde Pop Art et naturligt comeback. Man var træt af, at alle gik og lignede hinanden, så der skulle laves noget tøj, som var med til at skille os ud fra hinanden.

Denne bog indeholder forskellige stilperioder gennem tiden. Den beskriver flere forskellige områder indenfor hver stilperiode, herunder modetrends, arkitektur, kunst og møbler. Hver stilperiode starter ud med en lille tekst, som beskriver perioden i korte træk, og herefter bliver forskellige emner uddybet. Indenfor hver stilperiode, er der billeder, som illustrerer forskellige områder fra tiderne.