1 minute read
Grænseløs
Vi ved, at læring starter med kognitive processer, der danner nye forbindelser i hjernen. Det at se en aktivitet skaber de første neurologiske forbindelser, der er grundlaget for at omsætte ny viden til handling.
Vi tror på, at synlighed mellem funktioner skaber synergi. Derfor arbejder vi grænseløse fællesskaber. Det betyder, at vi helst designer læringsmiljøer, som ikke har blinde veje, ubrugte gangarealer eller gange, der kun leder hen til låste døre. En velovervejet grænseløs disponering af rummene skaber mulighed for spontane møder og opdagelser af andres færden og leg, som kan vække inspiration og vidensdeling på tværs.
Advertisement
For at bringe hele bygingens kantzone i spil arbejder vi med bygninger uden bagside. Det skaber mange gode forbindelser mellem ude og inde, så små børn kan få kig til ældre børn, forældre kan få et indblik i deres børns dagligdag, hvilket er med til at sikre et trygt og mobbefrit miljø.
Læringshus Nærheden Læringshus Nærheden er designet med fokus på fremtidens kompetencer – 21st Century Learning Skills, der er defineret som kreativitet, kommunikation, kritisk tænkning og samarbejde. Læringshusets indretning er designet til den projektbaserede tilgang, og der er derfor ingen traditionelle klasseværelser. I stedet rykker eleverne rundt til forskellige typer rum, alt efter hvilken type undervisning de skal deltage i.
grænseløs adjektiv
1. af uafgrænset størrelse eller udstrækning
1.a OVERFØRT meget stor eller omfangsrig fx om følelse
Store åbninger i stueetagen skaber indkig i læringsrummet og forbinder således omgivelserne med læringen. Omvendt kan brugerne i huset også orientere sig mod omgivelserne, hvilket giver en følelse af at høre til. Det skaber tryghed både inde og ude med grænseløse overgange.
Indkig
hvordan skabes nye synergier?
Ingen blinde veje
Vi tilstræber altid at skabe flows der giver åbenhed og cirkulation i huset. På Niels Bohr Instituttet har vi fulgt vores mantra “ingen blinde veje”.
hvordan møder bygningen sine omgivelser?
Læringshuset er et meget konsekvent eksempel på en grænseløs rumdisponering. Basisrummene er blevet til basisarealer uden døre. Den projektorienterede undervisning er manifesteret i arkitekturen.
Bygningens orientering og stedlige omgivelser har meget at sige i forhold til at skabe behagelige kantzoner eventuelt med mulighed for ophold. Vi undersøger altid stedets potentiale for at give noget tilbage til sin omgivelser.