Cafe Jydepottens Årsrapport 2012

Café Jydepotten Årsrapport 2012 Jydepotten er nærvær, tid og omsorg.

Interview med social- og sundhedsdirektør Klaus Liestmann SIDE 3

Når økonomien er social. Jydepotten skaber socialøkonomiske virksomheder, tiltag og arbejdspladser SIDE 5

Tema: Brugere og frivillige beskriver livet på Café Jydepotten som »at træde ind i en stor familie«.

Fokus på fællesskab SIDE 10-15

»Stammen falder ikke langt fra æblet«, en familiekrønike om misbrug i generationer og vejen mod et nyt og bedre liv SIDE 18-19

For at behandle folk ens skal man behandle dem forskelligt

CAFÉ JYDEPOTTEN: Borgergade 38 7200 Grindsted Tlf. 75 32 32 22 www.jyde-potten.dk Leder: Niels M. Christensen Tlf. 30 50 18 64 E-mail: nmc@kfumsoc.dk Souschef: Susanne Mathiesen Tlf. 22 34 88 51 E-mail: sm@kfumsoc.dk

For leder af Café Jydepotten, Niels Christensen, er det vigtigste at man møder hvert enkelt menneske der, hvor det er.

FÆLLESSKAB: »Et fællesskab består af en masse individer.

Med et fælles afsæt her i caféen skaber vi det fællesskab, der kan få mennesker til at flytte sig,« forklarer Niels Christensen, som er leder af Café Jydepotten.

For ham er det vigtigt at vise respekt for alle, og at folk behandler hinanden ordentligt.

Ingen ligger på sofaen for at genere andre Det bekymrer ham, når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og samfundets top melder ud, at alle skal bidrage og ikke ligge hjemme på sofaen: »Men hvor mange ligger dér? Hvorfor ligger de der?

Det bliver fremstillet som om, det er deres egen skyld. Men der er ingen, som ligger hjemme på sofaen for at genere andre. Jeg tror ikke på, at der er nogen, som ikke vil bidrage til fællesskabet. Men jeg tror på, at der er mange, som ikke er godt nok rustet til at bidrage,« slår Niels fast.

Fællesskabet flytter folk »Man skal yde det, man kan.

Og det kan være meget lidt,« fortæller Niels Christensen.

Til gengæld skal man nyde det, man har behov for. Det kan være at sidde og kigge og på den måde være en del af et fællesskab. »Fællesskabet kan flytte folk. Det gør vi med humor, direkte pædagogik og ved at sige tingene højt. Det er vi gode til,« lyder recepten fra Niels Christensen.

Jydepottens værdier VÆRDIGRUNDLAG: Vores grundholdning er – med udgangspunkt i det kristne menneskesyn – at hvert enkelt menneske er skabt i Guds billede og elsket af ham. Ethvert menneske er derfor ubetinget værdifuldt. Det har ret til et værdigt liv og krav på en menneskeværdig behandling.

Vi føler ansvar for at hjælpe det hele menneske, at møde

2 | Café Jydepotten

dets fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov. Vi møder det enkelte menneske, der hvor det er, uden fordomme.

Vi arbejder ud fra et positivt menneskesyn, og vi tror ubetinget på, at det enkelte menneske har kræfter og ressourcer til at bibringe sig selv og fællesskabet noget værdifuldt.

Herunder arbejdes der bevidst med at højne det enkelte menneskes livskvalitet, bl.a. ved at skabe og fastholde traditioner.

I dagligdagen er omdrejningspunktet et socialt arbejdsfællesskab om det at drive en social Café, hvor der bl.a. hver dag serveres et måltid hjemmelavet varm mad.

Cafe-assistent Mette Krog Tlf. 21 38 84 82 E-mail: mekr@kfumsoc.dk Støtte- og kontakt medperson (SKP): Tom Brydegaard Tlf. 26 83 09 24 E-mail: tobr@kfumsoc.dk ÅBNINGSTIDER: Mandag: 09:00-16:00 Tirsdag: 09:00-20:00 Onsdag: 09:00-16:00 Torsdag: 09:00-16:00 Fredag: 09:00-15:00 Lørdag: 10.00-14.00 Søndag: 10.00-14.00 På Café Jydepotten er der åbent alle dage året rundt på nær 3 helligdage. Alle er velkommne på Café Jydepotten.

Bestyrelsen Cafe Jydepotten er en selvejende café med en samarbejdsaftale med KFUM’s Sociale Arbejde og en driftsoverenskomst med Billund kommune.

Café Jydepotten ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen har i 2012 været sammensat således: Lillian Høegh Tyrsted, formand Helga Christensen, næstformand Jytte Brounbjerg Sten Bang Børge Jørgensen

Social- og sundhedsdirektør:

Jydepotten giver nærvær, tid og omsorg til borgerne Billund Kommunes mantra er: »Borgeren for bordenden«. Det betyder – ifølge kommunens nye social- og sundhedsdirektør – Klaus Liestmann, at der skal lyttes mere til de problemer, som borgeren selv oplever. »En borger har måske misbrugsproblemer. Tidligere ville man fokusere på at få stoppet misbruget. Men baggrunden for et misbrug kan være problemer i familien, skilsmisse eller en stor gæld til bilforhandleren. Det betyder, at man i dag er parat til at gå en omvej for at nå målet,« forklarer Klaus Liestmann.

rummelighed og har mulighed for at inddrage erfaringer fra andre borgere med lignende problemstillinger og give mennesker hjælp til at komme videre,« fortæller social- og sundhedsdirektøren, som blev ansat ved Billund Kommune i august 2012.

Imponeret »Jeg har selv været inde på JyGodt tilfreds med depotten. Det er et dejligt sted Jydepotten med gode faciliteter, der giver Han er Billund Kommunes gode muligheder. Jeg er imponæste nye Social- og Sundneret over deres bespisning af hedsdirektør, 65 spisende bor i Varde og gæster hver har tidligere dag,« fortæl»Jeg er imponearbejdet i ler social- og ret over deres Tønder Komsundhedsdimune. rektøren. bespisning af 65 Han er spisende gæster godt tilfreds To typer hver dag.« med Café sager Jydepotten Netop nu er KLAUS LIESTMANN, SOCIAL- OG SUNDHEDSDIREKTØR VED BILog ser caféen han i gang LUND KOMMUNE. som en del af med at lægge kommunens sidste hånd tilbud. Og på en større Klaus Liestmann peger på den ændring af forvaltningen. Den fordel, at Café Jydepotten er skal gøres klar til at håndtere selvejende og bygger på frivilborgernes problemer i fremtiligt arbejde. den, hvor Klaus Liestmann ser to typer borgere.

Færre regler »Der kommer mere fokus »Borgerne kan mærke, at der på, at vi har lette og kompleker færre formelle krav og regse problemer. Nogle borgere ler. Café Jydepotten har stor kan selv korrigere, hvis der

kommer en ændring i deres livssituation. Andre har ikke de ressurser. Det er vigtigt, at vi sætter borgeren for bordenden. Vi skal lytte og finde borgerens motivation. Man kan ikke tvinge folk til at holde op med at ryge. Men man kan finde deres motivation og hjælpe med at rydde nogle sten på vejen,« siger Klaus Liestmann.

Skal komme indefra Det handler – ifølge ham – om at møde borgeren der, hvor borgeren er. »I Billund mener vi, at det er ok at stille nogle krav til borgeren. Alle har rettigheder og pligter. Men vi skal behandle borgere som ligeværdige partnere. Vi tager udgangspunkt i deres situation, men forandringer skal også komme indefra,« påpeger han, som vurderer, at Café Jydepotten

også passer fint ind i den nye organisation.

Nærvær, tid og omsorg »Café Jydepotten har nærvær, tid og omsorg til borgerne.

Jydepotten har heller ikke de samme rammer som kommunen. Der er ikke krav om dokumentation eller et bestemt arbejdsflow. Det er en styrke,« slår Klaus Liestmann fast.

Billund Kommune yder tilskud til Café Jydepotten – blandt andet til en opsøgende medarbejder, SKP, der står for Støtte Kontakt Person.

Kommunen bruger desuden Café Jydepotten i den samlede arbejdsmarkedsrettede indsats.

Årsrapport 2012 | 3

Fitness er (vægt)løft til både krop og sind:

Med Jydepotten til træning blandt vægtstænger og løbebånd »Jeg vil gerne se godt ud i bikini. Det er da ingen hemmelighed,« siger Inger Holt Hun kæmper ved maskinen og presser lårene sammen endnu en gang, mens vægten presser imod.

2 × 15 eller 3 × 30 gentagelser. Inger kan tydeligt mærke, at hun ikke bliver så øm længere. Efter en tur på løbebåndet er hun også godt varmet op. I starten kunne hun tage 65 kg i lårpres, men nu nærmer hun sig de 100 kg.

Hun tager en pause og ser op. »Jeg ved ikke, om jeg taber mig. Men jeg vil gerne have en mere markeret krop, siger

hun. Inger kan tydeligt mærke et løft af sit psykiske velvære, når hun har svedt ved maskinerne. »Det tager meget af stresset, når jeg har meget at tænke på,« siger hun.

Det er tirsdag formiddag i fitnesscentret. En gruppe fra Cafe Jydepotten er endnu engang draget til sundhedsmekkaet på Trehøjevej for at løfte jern, selvtillid og humør.

Gør noget godt for dig selv Der er fitness tre gange om ugen i Jydepottens regi. Reglen er, at man er med mindst to gange om ugen for at beholde

sit fitnesskort. Men så er der også gratis salat hjemme på caféen bagefter. Noget for noget.

Medarbejder Conny Bonnen forklarer, at det er vigtigt, at Jydepottens brugere gør noget godt for sig selv. Det gør de blandt andet gennem fitness, forklarer hun og påpeger et andet vigtigt element: »De gutter og piger, som følges herned, får et sammenhold.« Maven skal væk Lidt tilbage i lokalet har Daniel Dybkær og Benjamin Jønsson gang i de helt store

Daniel Dybkær i fuld vigør, mens træningskammeraten Benjamin Jønsson puster ud.

4 | Café Jydepotten

vægtstænger, som de har lagt frit på gulvet. »Den her skal væk inden sommer,« siger Benjamin og slår sig grinende på maven.

Han har tabt sig fem kilo siden januar og er særlig glad for det velværeløft, han har mærket via træningen.

Træningsmakkeren Daniel gør klar til endnu et løft. Han mener ikke, han har behov for at tabe sig, men fitness har gjort hverdagen lettere, når han arbejder som vvs-tekniker. Han har fået ny energi gennem træningen.

Skid i bukserne »Styrketræning er godt for selvtilliden, og det virker mod depression. Jeg har en kammerat, som er stoppet med antidepressiv medicin efter at være begyndt at styrketræne.

Den unge mand fra Billund er især vild med at presse sig selv hårdt og få flyttet de fysiske grænser. »Du flytter grænser, når du løfter så meget, at du er lige ved at skide i bukserne. Når du ser stjerner, så ved du, at du har givet alt, hvad du har i dig,« fortæller Daniel med et smil på læben.

Han påpeger, at det kræver tre besøg om ugen i fitnesscentret, hvis man virkelig vil gøre fremskridt frem for kun at vedligeholde.

Café Jydepotten har i 2012 og 2013 skabt fire socialøkonomiske tiltag: • RETROEN: Genbrugsbutik • BUSSEN: AC kører folk til behandling eller andre sociale ture • KNOW HOW: Café Jydepottens personale sælger Know How til Billund Kommune • CAFÉEN: Jydepotten laver og sælger mad til gennemsnitligt 65 personer om dagen.

Jydepotten skaber socialøkonomi Med projekt Indsats i Udkanten har Café Jydepotten kastet sig ind i arbejdet med at skabe socialøkonomiske virksomheder, tiltag og arbejdspladser. »Café Jydepotten er en socialøkonomisk virksomhed.

Vi skaber socialøkonomiske tiltag, og for overskuddet, har vi etableret nogle socialøkonomiske arbejdspladser,« forklarer Susanne Mathiesen.

Hun er projektleder for projekt Indsats i Udkanten, der løber frem til udgangen af 2014. I projektet er der fokus på at de væresteder, som deltager, skal etablere socialøkonomiske virksomheder.

»Det er det, alle taler om.

Men de glemmer det vigtigste, som vi altid har gjort. Nemlig at sørge for nogle socialøkonomiske arbejdspladser. Enhver idiot kan kalde sig en socialøkonomisk virksomhed, men kunsten er at få folk i arbejde og – ikke mindst – et arbejde, hvor de kan blive,« slår Susanne ud med armene.

Det går i øvrigt glimrende for Café Jydepotten. Jydepotten har allerede etableret 3 ud

af de 3,8 socialøkonomiske arbejdspladser, som er målet med projektet, ligesom Jydepotten har sat fire socialøkonomiske tiltag i søen siden projektet begyndte.

PROJEKT INDSATS I UDKANTEN I TAL (PR 31/12) Café Jydepotten er en del af projekt Indsats i Udkanten, der fokuserer på at bringe mennesker ud i arbejde og uddannelse.

Projektet varer til og med december 2014. Den 31. december 2012 har Jydepotten opgjort de midlertidige resultater: Antal deltagere: 76 I beskæftigelse (ordinært og støttet): 32 Uddannelse (ordinært og støttet): 17 Erhvervsrettet opkvalificering: 14 (Praktik, kurser , ordblindekurser mm) Frivillige indskrevet: 10 Partnerskaber: 7

Årsrapport 2012 | 5

Det er så hyggeligt, når de synger i bilen Som chauffør er Anders Christian Nielsen Jydepottens sikre kort bag rattet og altid klar til at lytte.

Man fornemmer det med det samme. Et roligt og behageligt gemyt er han ham AC. Anders Christian hedder han rigtigt, men til daglig går han bare under navnet AC. Han er Jydepottens trofaste chauffør, som henter og bringer, når brugere og frivillige har brug for et lift til sygehuset, fitnesscentret, misbrugscentret eller noget helt fjerde.

Og AC elsker sit job. Han forklarer, at det især er de gode snakke, som giver køreturene indhold.

Kender problemer fra egen krop Som tørlagt alkoholiker er A.C. lige netop en mand, som har stor forståelse for nogle af de misbrugsproblematikker, som flere af hans passagerer kæmper med, og ofte går køreturen til misbrugscentret i Esbjerg.

Når de sætter sig ind i den grå Peugeot Partner er tavsheden og tilliden derfor også

to af den garvede chaufførs fornemste opgaver. »Jeg viser mine passagerer tillid og lytter. Det gør, at de stoler på mig. Det er vigtigt at have den tillid, og det, vi

taler om i bilen, kommer ikke videre.« Passion for motorcykler Mellem de dybe samtaler og alvorstunge emner er der dog også plads til sjov og gang i den. AC synes især, det er hyggeligt, når passagerne synger i bilen. Og når snakken falder på biler og motorcykler, er han

»Jeg er næsten af sted hver dag,« siger Anders Christian Nielsen.

AC og bussen kører i gennemsnit 73 kilometer hver dag og har kørt 40.000 kilometer i alt, siden Jydepotten satte projektet i gang. Der er plads til fire foruden ham selv i den grå Peugeot Partner.

i sit es. Som uddannet mekaniker og tidligere ølkusk har der nemlig altid været køretøjer i hans liv.

Hjemme pusler han især om de to-hjulede, blandt andre en Yamaha. Han mindes derfor særligt en tur, hvor han sammen med en passager sluttede dagen af med at kigge på motorcykler i Nyborg. Det var en god fornemmelse at kunne hjælpe en anden med valg af rette motorcykel.

Frihed under ansvar Efter en fysisk skade ved et overfald år tilbage arbejder AC i dag cirka 18 timer om ugen, og han håber at kunne fortsætte længe endnu. Han mener, den gode chauffør kendetegnes ved at være stille og rolig, og at folk altid er trygge under kørslen. »Hver dag står jeg op og glæder mig. Dagligdagen er så forskellig, og chaufførjobbet giver masser af frihed under ansvar,« fortæller han, inden bilnøglerne atter hives frem og næste køretur går mod bowlinghallen i Billund.

En socialøkonomisk bus »Hvis du skal til misbrugsbehandling i Esbjerg eller have tjekket din medicin hos distriktspsykiatrisk team i Brørup, så er det fuldstændigt umuligt med offentlig transport. Hvis vi ikke tilbyder kørsel, så vælger folk det fra,«

6 | Café Jydepotten

slår Susanne Mathiesen fast om et af Café Jydepottens allerførste socialøkonomiske tiltag, Jydepottens bus.

Det er en stor varevogn, som Café Jydepotten har hyret Anders Christian (AC) til at køre, når det er nødvendigt.

»Kommunen bruger for eksempel bussen. hvis de har en ung mand, som skal i et behandlingsforløb tre dage om ugen. Så betaler de for kørslen.

AC kører bussen, og de penge bilen tjener ind, er med til at

dække driften i caféen,« forklarer Susanne Mathiesen.

AC henter desuden varer og kører for Retroen når der skal fragtes møbler til eller fra butikken.

Netværket er blevet til partnere Café Jydepotten har gennem de seneste 12 år kørt projekter, der har været rettet mod arbejdsmarkedet. Hvor man har forsøgt at hjælpe mennesker i arbejde — også selv om de måske ikke i første omgang var de mest egnede til et almindeligt arbejde.

Susanne Mathiesen har været med hele vejen, og med hendes indsats har Café Jydepotten udviklet et tæt og tillidsfuldt samarbejde med virksomheder i Billund Kommune. I dag vokser netværket stadig, men uden hjælp.

Ruller selv »Det ruller af sig selv. For eksempel da Sten Bang forlader Lyngheden og får job hos en ny virksomhed (Siemens i Brande), så fortsætter det gode

samarbejde med Lyngheden, samtidig med at vi får en ny mulighed i forhold til Siemens,« beretter Susanne Mathiesen.

Bankede på Hun har nu gennem 12 år været arbejdsmarkedskonsulent for Jydepotten – altså den person, som har skabt og vedligeholdt kontakten til virksomhederne i Billund Kommune. Før i tiden var det en udadvendt opgave, hvor Susanne selv drog ud og bankede på hos de enkelte firmaer.

Men i dag er netværket blevet til partnere og holder sig selv ved lige.

Respekt for os »Vi oplever et netværk af virksomheder omkring

Jydepotten. Netværket bygger på gensidig ordentlighed og respekt. Jeg har nogle krav til virksomhederne — de skal behandle vores borgere ordentligt — ligesom vi skal have respekt for deres vilkår. Det kan være respekt, for at de skal have en sund bundlinje, eller hvad der ellers er virksomhedernes opgaver i forhold til deres kunder,« forklarer Susanne Mathiesen.

Den sødeste Et eksempel på Jydepottens rolle i netværket er helt frisk.

En tysk familie har en søn ansat hos en af Jydepottens tætte samarbejdspartnere, Danica Grønt. Da faren bliver arbejdsløs, hører sønnen ad på Danica Grønt, om de kender nogen, der kan hjælpe faren.

Resultatet bliver, at faren møder op på Café Jydepotten med et brev fra Danica Grønt.

Heri står, at Susanne er den sødeste, de kender, og om hun ikke nok kan gøre noget for at hjælpe det tyske ægtepar.

Støttekreds om caféen »De har efterhånden fået fat i, at hvis nogen kan hjælpe, så er det Jydepotten og mig,« uddyber Susanne Mathiesen, som lægger vægt på, at relationen mellem Jydepotten og partnerne bygger på troværdighed. »Og vi overvejer, om vi kan trække vennekredsen endnu tættere til os ved at skabe en konkret støttekreds til caféen,« afslører hun.

Butik’n er Jydepottens gavmilde ven Når Jydepotten afholder bankospil leverer de gevinster, og til jul, forkæler de caféens brugere med en blød pakke.

Butik’n i Nørregade er Jydepottens glade giver.

For indehaverne, Anders og Uffe Schmidt, handler det om at støtte en god sag. Det gør de blandt andet med T-shirts, tørklæder og undertøj.

De kan lide tanken om ikke at lade penge komme mellem venner. Derfor støtter de Jydepotten med tøjgaver frem for pengegaver og ser det som en god aftale for begge parter. »Det her er meget mere håndgribeligt end penge,« fortæller de.

Render ikke på dørene Samarbejdet er kommet i stand via et gammelt venskab mellem Uffe Schmidt og Cafe

Jydepottens daglige leder, Niels Christensen.

De to butiksindehavere påpeger, at Cafe Jydepotten ikke render butikken på dørene for at bede om gaver. Det hele er fint afmålt. »De ringer, hvis vi kan hjælpe. Og kommer de i eftermiddag og skal bruge en ting.

Jamen så får de det,« siger Uffe Schmidt.

Hjælp til Retro’en Udover gaver har Butik’n også leveret tøj, inventar og ikke mindst nyttig viden under opstarten af Café Jydepottens genbrugsbutik for unge, Retro’en.

Tøjet er købt til symbolske priser, og Uffe Schmidt har blandt andet undervist Retro’ens personale i, hvordan man gebærder sig i en

salgssituation og i øvrigt laver godt salg.

En af ideerne har været at lave farvekoder i rød, gul og grøn alt efter varens pris og i øvrigt give gode råd om salgspriser og udskiftning af varer på hylder og i vinduer i Retro’en. »Café Jydepotten gør et beundringsværdigt job. Kan vi støtte med lidt, så vil vi meget

gerne det,« siger Uffe Schmidt om baggrunden for støtten.

Makkerparret fortæller, at Niels og gæsterne hos Café Jydepotten er gode til at besøge tøjbutikken. Og de sætter altid stor pris på, når der kommer nogen fra caféen.

Så på den måde er de småting, vi sponserer, rigtig godt givet ud, fastslår Anders Schmidt.

Årsrapport 2012 | 7

På Café Jydepotten skaber de årlige traditioner både forventninger, fællesskab og fest. Årshjulet 2012 bød blandt andet på banko, bowling, sommerhus og sommerfest.

»Vi vil gerne komme give noget til dem, der til daglig er frivillige her på Jydepotten.

Vi håber, at vi kan give noget glæde til dem,« siger Birgitte fra Syngepigerne. Det er tredje år i træk, at tvillingerne Lene og Lone, Gitte, Nina, Dorthe og så Anders på klaver lægger sang til Jydepottens julemiddag for de frivillige. Det gør de af deres gode hjerte for den gode sag. Det samme gælder

8 | Café Jydepotten

»moster Else« fra Give, som sammen med Irene fra Kollemorten har stået for menuen til de frivillige. »Tak fordi I vil komme og bidrage til fællesskabet,« takker Niels efter et varmt og sjovt show. »Selv tak, fordi vi må komme! Vi glæder os hvert år,« lyder det høfligt fra de fem syngepiger.

Februar:

Bankospil med banko Leif

Marts:

Bowling og spisning i Lynghallen

April:

Påskebanko med Banko Leif

Maj:

KFUM-koppen i Kolding

Maj:

Kanotur

Juli:

Sommerhus tur fra mandag til fredag

August:

Heldagstur til Legoland

August:

Grindsted festuge

September:

Grindsted festuge

September:

Sommerfest i Varde

November:

Juletur i Tivoli

November:

Starte på julegave-indsamling

December:

Juletur til Kolding Storcenter med frokost

December:

Julefrokost for frivillige

December:

Julefrokost for brugere af huset

December:

Kirkegang og julegave uddeling

December:

Risengrød for alle

December:

Juleaften i huset

December:

Julebanko ved Banko Leif

Det er vigtigt, at der er brug for os alle ude i samfundet Formand for beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune, Bjarne Jensen fra Dansk Folkeparti, er varm tilhænger af Café Jydepotten. Han sætter også pris på, at kommunen er priviligeret med virksomheder, der løfter deres del af det sociale ansvar. »Jeg går tit en tur om Engsøen i Grindsted. Jeg synes, der bliver så pænt, og så siger jeg til de mennesker, der arbejder derude, at jeg er glad ved det arbejde, de gør,« fortæller formand for beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune, Bjarne Jensen (DF).

Ikke bare terapi Når han gør det, er det ikke uden grund. Bjarne Jensen véd – om nogen – hvor vigtigt det er, at man bliver anerkendt for det, man gør. »Nyttejob er ikke bare beskæftigelsesterapi, eller skabt fordi folk er dovne. Vi har brug for dig ude i samfundet, og det er vigtigt, at man siger det. Jeg kunne da godt ønske mig, at vi tager et billede af alle involverede og sætter det i avisen.

Knuds sti Der står skilte om fiskeri ved Engsøen. Hvorfor ikke have et skilt med hvem, der har lavet arbejdet? Det kunne man gøre ved åer, eller en sti kunne blive døbt Knuds sti, efter hvem, der har gjort det pænt,« foreslår Bjarne Jensen.

Tæt på at knække Bjarne Jensen har selv prøvet en depression, da han måtte melde sig syg i 2003. På et

halvt år mistede han modet og fik ordineret lykkepiller. »Det var en total depression. En dag sagde Ketty til mig: »Bjarne, du er ved at blive mærkelig.« Så stoppede jeg med lykkepillerne,« husker Bjarne Jensen, som i et sidste forsøg på at undgå at bryde sammen søgte ud til Billund Airport.

Brug for én »Jeg startede på jobbet 14 dage senere. Det arbejde er stadig sjovt. Men uden det politiske arbejde var jeg måske knækket. Her var nogen, som havde brug for, at jeg stod op og gjorde mit arbejde,« slår Bjarne Jensen fast og mindes at bare håndtryk fra de andre politikere og en kommentar om, at det var dejligt, at han var der, betød rigtig meget for ham.

Selvværd er meget værd »Selvværd har meget meget stor værdi. Jeg mener, at hvis Svend kan arbejde fem timer, så har det også værdi.

Dét er også en del af at skabe livskvalitet for andre. Som politiker er det min opgave at holde kommunens udgifter på sundheds- og det sociale område nede. Det gør jeg bedst ved at sikre, at ingen skal på forsørgelse uden at yde det, de

kan. Desuden kan vi sørge for, at folk ikke er syge,« siger han.

Jydepotten får folk til at føle sig mere værd Bjarne Jensen anerkender især Café Jydepottens indsats over for kommunens svageste borgere: »De er gode til at få dem i gang, hjælpe dem til at få noget mere selvtillid og få et socialt netværk op at stå,« roser Bjarne Jensen. »At være motiveret og at få et socialt netværk. Bare det at stå op til tiden om morgenen kan være svært for nogle mennesker. Jydepotten får mennesker til at føle sig mere værd,« udreder Bjarne Jensen.

Rummelighed og socialt ansvar »Det gode er, at når netværket er skabt, så kender Niels eller Susanne fx nogle virksomheder som mangler og kan rumme en af de aktiverede,« fortsætter han.

Netop den rummelighed sætter Bjarne Jensen som beskæftigelsesformand særlig pris på. Han fremhæver LEGO, der har fire ansatte på særlige vilkår, men han synes generelt, at virksomhederne i Billund Kommune er deres ansvar bevidst. »Vi har så mange virksomheder, der løfter deres del af det sociale ansvar. Over for psykisk syge og handicappede.

Der er vi utroligt priviligerede,« understreger Bjarne Jensen.

BJARNE JENSEN • Formand for Beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune siden 2006.

• Medlem af byrådet siden 2001.

• Medlem af Dansk Folkeparti siden 1997 • Han er gift med Ketty og sammen har de 7 børn.

• Bjarne Jensen arbejder i Billund Airport, er født i Odense i 1952 og bor i dag på Sydtoften i Grindsted.

• Parret har to hunde, begge af racen Mops.

• Den ene er 3 år og hedder Mops, mens den lille på 1 år hedder Bella.

Årsrapport 2012 | 9

TEMA: FÆLLESSKAB

»Nu stikker jeg ikke længere af« For Jakob Lillie er fællesskabet hos Jydepotten en del af en personlig udvikling og en daglig udfordring »Det kan være en daglig kamp at sætte sig ned og spise mellem 40-50 mennesker. Jeg har ikke så meget angst længere, men den er der,« siger Jakob Lillie.

Jakob er Jydepottens nærmeste nabo, og han er kommet i huset i fem-seks år afbrudt af pauser.

Social angst og ADHD har været to af de store udfordrin-

ger i den 29-årige mands liv.

Det har derfor krævet stort mod for Jakob Lillie at lukke sig selv ind i et fællesskab, når den sociale fobi sad som et åg på den unge mands skuldre.

Angsten blev opdaget Jakob Lillie fortæller, at det var Niels, som lagde mærke til hans sociale handicap. Via medicin og samtaler hos en

Jakob Lillie trives i Jydepottens køkken og pointerer vigtigheden af, at der aldrig er en finger at sætte på rengøringen i husets knudepunkt.

10 | Café Jydepotten

psykiater er han nu hjulpet godt på vej. Og i dag kan han indgå i større grupper. »Men jeg er en enspænder og har altid holdt mig lidt for mig selv,« tilføjer han.

Jakob Lillle forklarer, at Jydepotten for ham er et fællesskab præget af sammenhold som i en familie, men hvor der også er plads til at trække sig lidt tilbage, hvis man en dag ikke har det så godt.

Men det er også et fællesskab, som forpligter med opgaver, som bare skal gøres for at hverdagen kan fungere.

Derfor irriterer det Jakob, hvis folk ikke gider at lette bagdelen.

Køkkenet et knudepunkt »Hernede er der opgaver hver dag. Skal du i køkkenet, så er det det, du skal. Hvis vi ikke rengør køkkenet, og der kommer en mand fra fødevarekontrollen, har vi ikke noget sted. Lukker køkkenet, så lukker Cafe Jydepotten. Der er en mening med det hele,« forklarer Jakob Lillie.

Han påpeger, at der på trods af det gode fællesskab kan være en tendens til klike-dannelse. Det, synes han, er lidt ærgerligt. »Men måske er det også meget naturligt, når der kommer så mange mennesker i huset.

Der er jo kun to aktiveringssteder i byen.« Kok eller tatovør Jakob Lillie drømmer om at blive tatovør med egen salon eller kok. Ned af hans venstre arm smyger flere tuschede krybdyr sig da også. »Jeg vil gerne i lære hos en tatovør, for jeg elsker at tegne og være kreativ. Kan jeg få min hobby som mit arbejde, vil det være det bedste. En hobby bliver man jo ikke lige træt af. « Indtil dag trives han med hverdagen på cafeen. »Jydepotten har gjort så meget for mig, at jeg vil gøre alt for dem. De har opdaget min sygdom, og jeg er kommet på medicin. I dag stikker jeg ikke længere bare af«, siger Jakob Lillie.

Anne Lise Bayer (t.v.), i snak med en anden frivillig, Ruth Hansen, er nyeste frivillig hos Cafe Jydepotten. Hun har endnu kun besøgt cafeen et par gange, men fællesskabet og energien i huset har gjort indtryk.

En hverdag med ligeværd Ny frivillig faldt for stemningen hos Jydepotten De første dage som »ny i klassen« kan nogle gange være præget af begynder-nerver og lidt ekstra tilbageholdenhed.

Sådan er det ikke for Anne Lise Bayer. Øjne og kropssprog signalerer varme og gå-på-mod, da hun reflekterer

over sine allerførste indtryk af mødet med Cafe Jydepotten og de folk, som omgiver den.

Anne Lise Bayer er cafeens nyeste frivillige. Hun er især faldet for den stemning, hun oplever i huset. Og hun har bidt mærke i de stærke relationer blandt husets brugere og frivillige. »Jeg fornemmer et sted præget af ligeværd. De mennesker, som bruger Jydepotten, gør

alle en forskel. De er en del af noget, hvor alle bidrager,« siger hun og uddyber: »Når du bidrager, gør du en forskel. På den måde føler alle sig værdifulde, og det giver livet i Cafe Jydepotten stor mening.« Kompetenceløft til alle Anne Lise Bayer har fra første dag hos det sociale værested oplevet energi, hvor folk ikke

vender sig bort, men tager imod hinanden. Hun ser frem til at blive en del af den rummelighed og mener, at Jydepotten er med til at udvikle sociale kompetencer hos alle uanset baggrund og ståsted. »Når jeg går ind af døren hos Jydepotten, er jeg på niveau med alle andre. Der er plads uanset hvilken kategori i samfundet, du tilhører.

Fremover vil hun hver torsdag bruge tre timer på at skabe glæde hos Cafe Jydepotten.

Og glæden er forhåbentligt to-vejs. For psykoterapeuten fra Grindsted er frivilligtjansen nemlig lige så meget et spørgsmål om at gøre noget godt for sig selv. »Når jeg kan gøre andre glade, bliver jeg selv glad,« siger hun.

Inger fandt ord og mod på direkte tv Venner fra Jydepotten fik stor oplevelse i live-programmet »Gadens Parlament« Da Inger Holt onsdag den 13. marts var på vej ind i Jydepotten, tog dagen en helt uventet drejning. Niels, Flemming, Jakob og Jess var på vej til Billund Lufthavn for at deltage i det spritnye program Gadens Parlament på DR2. »Vil du med, Inger?« spurgte de, og den unge kvinde slog straks til.

Gadens Parlament er et live-debatprogram på 25 minutter, altid sendt fra et nyt sted i landet. Værten er tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen, og emnet lød: Skal der arbejdes for kontanthjælpen?

Et job der nytter »Den første halvanden time var vi lidt i baggrunden. Der blev tjekket lys, og vi fik navneskilte.

Egentlig havde hun slet ikke troet, at hun turde eller ville sige noget. Men efterhånden, som programmet skred frem, tændtes debatlysten hos Inger.

Hun ville fortælle, at det hun gør hos Jydepotten også er et nyttejob. »Jeg vil gerne noget med mit liv. Og jeg gider ikke gøre rent resten af mit liv. Så jeg er glad for, at jeg har fundet et sted, hvor jeg kan lære noget, hvor jeg kan blive aktiveret, hvor jeg har noget at stå op til hver dag,« lød det fra Inger til debatpanelet og ud i de danske stuer.

Hun indrømmer, at hun havde store nerver på, da hun fik ordet. Når hun ser programmet i dag, kan hun tydeligt se, at hun var meget påvirket af det, hun sagde.

Men hun er glad for, at hun havde modet.

»Det mest skræmmende var faktisk, at der sad 40 andre mennesker i studiet og kiggede på mig, ikke, at det var live tv.

Jeg fik det sidste ord, og bagefter fik jeg klap på skulderen, og ham, der optog programmet, roste det, jeg havde sagt.«

Inger Holt greb chancen og mikrofonen, da DR2 drog til Billund Lufthavn for at debattere kontanthjælp og nyttejobs.

Årsrapport 2012 | 11

TEMA: FÆLLESSKAB

»Jydepotten er en familie du kommer ind i« Daniel Dybkær søger ny retning på tilværelsen via Jydepotten.

Den seneste tid har været en rutsjetur for Daniel Dybkær.

I 15 måneder havde han en god stilling som vvs-mand i

Norge. Men kærligheden trak ham hjem til Billund, hus og hund.

For 14 dage siden brast kærligheden, og Daniel fandt lindring i de gammelkendte tåger hjemme på sofaen.

Hurtigt tog den unge mand dog skeen i den anden hånd

og søgte råd og oprejsning hos Niels og Cafe Jydepotten. »Jeg tænkte på Niels og stak ind for at tale med ham.

Nu har vi en aftale om, at jeg kommer her hver dag, i stedet for at ligge hjemme i tågerne.« En form for terapi Daniel er på dagpenge, og han påpeger, at han har taget kontakt med Jydepotten af egen fri vilje. I huset har han fundet tryghed, en plads i fællesskabet og nye perspektiver på sine fremtidige arbejdsmuligheder. »Fællesskabet hos Jydepotten er svært at forklare. Folk er ligeværdige. De viser mig interesse, selv om de ikke kender mig. Du bliver ikke overset.

Og der er en tryghed i, at du ved, at de vil hjælpe dig. Folk er åbne, og her er så god en tone, at man straks føler sig hjemme. Det gavner mange, som har det svært socialt. « Daniel sætter særlig pris på, at han selv bestemmer, hvor meget han vil fortælle de andre om sin baggrund for at komme hos Jydepotten. »Hos Jydepotten kan du få struktur på din hverdag.

Du kan få hjælp til daglige gøremål, som for eksempel at du får betalt dine regninger.

Du får en hjælpende hånd, og bliver ikke stillet spørgsmål, medmindre du har lyst til at

snakke om tingene. Jeg ser det som en form for terapi at komme her. De sidste 14 dage har givet mig et kæmpe overskud i hverdagen.« »Jydepotten er ligesom en familie, du kommer ind i.

Eksempelvis er der en kvinde i huset, som lige er blevet mor.

Det første, hun gjorde, var at komme herned for at vise sit barn frem. Nu er vi jo en del af hendes familie,« siger Daniel.

Ingeniør eller mennesker Den uddannede vvs-tekniker fra Billund afsøger nye muligheder for sit fremtidige arbejdsliv. Men allerførst skal hans personlige bagage dog rystes på plads, så han kan møde nye udfordringer mentalt fit.

Han ser to realistiske fremtidsperspektiver. Enten vil han være ingeniør – gerne hos Siemens – eller også går han i en humanistisk retning for at arbejde med mennesker.

Med en baggrund hos Livgarden ved han, at han har lederevner. Og han betragter en stilling som leder på et værested a la Jydepotten som en ønskestilling. »Måske kan jeg prøve at arbejde på et plejehjem eller et sygehus, men Niels’ job er drømmejobbet«, siger Daniel og trækker på smilebåndet.

Daniel Dybkær har ledererfaring både fra Livgarden og jobbet som vvs-tekniker, og han bruger blandt andet tiden hos Jydepotten på at reflektere over, hvordan han fremover kan bruge de evner bedst.

12 | Café Jydepotten

Fra social fobi til DR2 31-årige Jess Friis har gennemgået en forvandling af de store. Siden han begyndte på Jydepotten er det lykkes ham at stoppe sit stofmisbrug og slippe af med en meget stærk social fobi.

Jess Friis på 31 år står på en spinkel trappestige og er i fuld sving med at gøre hovedrent under Café Jydepottens gigantiske emhætte. Stemmen er brysk, grødet og kraftig på én gang. Overarmene er mindst lige så kraftige og med sin jyske accent er han på alle måder svær at komme udenom i Jydepottens hverdag.

Ikke tale med mennesker Men sådan har det langt fra altid været. Jess har haft social fobi – grænsende til det paranoide. »Jeg kunne ikke tale med andre mennesker, medmindre jeg var fuld. Når jeg kom herned, gik jeg altid ind ad bagdøren, sad i de små rum ovenpå eller udenfor,« forklarer Jess Friis.

Møde mennesker I sidste uge deltog han sammen med Niels og nogle andre frivillige fra Café Jydepot-

ten i programmet »Gadens Parlament« på DR2. Her får alle som regel lov at komme til orde, men Jess slap dog. »Niels har sagt til mig, at jeg skulle ud til mange mennesker. Prøve mig selv af i forhold til mange mennesker.

Han mener, at jeg ikke har noget at skamme mig over,« fortæller Jess, mens han pudser den glatte stålflade med en klud.

Et spørgsmål om livssyn »Niels har sagt, at der kommer nedture. Men der kommer også flere og flere gode dage.

Og hvorfor skulle der ikke komme det? Det er jo et spørgsmål om ens livssyn. Før var jeg en sortseer, som fandt det negative i alting. Men det er ikke det, det handler om.

Det handler jo om at se det positive i alt. Så får du det meget bedre,« siger Jess som det naturligste i verden.

Ro på! ge, og jeg får noget fællesOmkring ham er Asta, Morskab.« Jess strækker de tunge ten, Flemming og Pia også i overarme ud til hver sin side gang. Radioen er tændt, men mens han synger: »We are the ikke for højt: World!« til »Det er fortonerne af di Jytte er her.

Michael »Det er et Hun er mere Jacksons spørgsmål om gammeldags. kæmpehit, ens livssyn. Det Der skal der flyder ud være ro på!« i køkkenet fra handler om at forklarer Jess den lille radio. se det positive i med løftede alt. Så får du det øjenbryn og Krammer en pegefinger til Tua meget bedre.« strakt. »Jeg kan give JESS FRIIS, 31 ÅR, FRIVILLIG PÅ en krammer CAFÉ JYDEPOTTEN I GRINDSTED. Fællesskab til Tua, hvis »Jeg føler hun taber nomig hjemget på gulvet me hernede. Vi har et dejligt og bliver ked af det. I gamle fællesskab. Her er mange dage kaldte jeg Jydepotten mennesker, fra mange forskelfor koldbøttefabrikken. Nåh, lige fællesskaber. Da jeg kom ja – det gør jeg da stadig, men her var jeg et omvandrende nu siger jeg bare »jeg tager lige nervevrag, jeg var i behandling ind på koldbøttefabrikken« for et stofmisbrug og tæt på at til min bror, når jeg tager falde i igen. Jeg havde mange herned,« griner Jess, mens han ubehandlede ting i hovedet, giver emhætten endnu en tur som jeg tænkte for meget med skuresvamp og viskeover,« beretter Jess. stykke.

We are the World »Derfor er det hundrede gange bedre at være her. Hvor man kan snakke med de frivilli-

Årsrapport 2012 | 13

TEMA: FÆLLESSKAB

Her bliver man savnet Jydepotten er et socialt og hyggeligt fællesskab, synes Ib Larsen. Han er selv med til at skabe fællesskabet, når han arrangerer cykelture for alle ud på kommunens fantastiske cykelruter.

til dem, som ikke selv har én med. Kommunen har nogle fantastiske cykelstier,« roser Ib Larsen som selv har cyklet 60.298 kilometer på de sidste 5½ år.

»Det er rart, at nogen bekymrer sig for dig. Det gør vi med alle. Man ringer lige og hører, hvor du bliver af, hvis du har været væk et par dage,« fortæller Ib Larsen. Han er førtidspensionist og har kommet på Café Jydepotten de sidste 7 år. Når han ikke sidder med JydskeVestkysten og en kop kaffe ved bordet i caféen, så er han som regel ude at køre kommunens cykelstier tynde

Man er savnet Det er ikke tilfældigt, at det er Jydepotten, som Ib Larsen lægger kræfterne i for. Han vil gerne gøre noget for fællesskabet som han også selv nyder i hverdagen: »Det betyder meget. At sidde hernede med avisen og en kop kaffe. Spise middag med pensionisterne. Erik og jeg sidder altid ved siden af hinanden og snakker sport og

14 | Café Jydepotten

på sin trofaste jernhest med navnet Batavus.

Fantastiske cykelstier Han arrangerer ture på cykel for Jydepottens brugere. Det gør han hver torsdag fra caféen på ruter på cirka 10 kilometer. »Det er for eksempel Den skæve bane eller stien til Sdr. Omme. Vi har kaffe og frugt med, og så er der lånecykler

fodbold. Jeg gider ikke sidde hjemme og selv lave mad. Her er social hygge og fællesskab.

Hvis man er væk et par dage, så ringer de og hører, hvor du bliver af. Så er man savnet ,« siger Ib Larsen om Jydepottens fællesskab.

Leve på resten af dagen »Man føler sig velkommen og godt tilpas. Hvis man har noget, der plager, er her altid nogen at snakke med. Vi kender hinanden så godt, at vi kan se, hvordan vi hver især har det. Det er altid dejligt at komme herned og snakke.

Det kan man leve på resten af dagen,« smiler Ib Larsen.

Håndslag på en herlig bowling-dag Café Jydepottens ture ud af huset aktiverer forventningens glæde og det gode fællesskab. »Han lader mig jo vinde!« Flemming sender en drilsk kommentar til Jakob Lillie, inden han tonser sin grønne kugle af sted mod endnu en strike på bowlinghallens bane 1.

Jakob lader sig ikke mærke af makkerens godmodige drillerier, selv om Flemming fører stort.

På bane 2 lever Jess Friis sig helt ind spillet, og på bane 3 overvejer Asta og Frederikke, om de kan liste en rygepause ind mellem kugler og kegler.

Det er en torsdag formiddag i marts. I et par timer danner Lalandia i Billund rammen om endnu et af Café Jydepottens ud-af-huset-arrangementer.

Ture, som ryster sammen og styrker fællesskabet. »Uanset om det er bowling eller en hvilken som helst anden tur, er samværet det vigtigste. Når der så smides aktiviteter oveni, bliver det hele bare ekstra sjovt,« fortæller Jakob Lillie fra sin venteposition på bænken.

Han har bidt mærke i, at konkurrence-mennesket for alvor er vækket til live hos rigtig mange, da spillet er i gang. Selv er han dog mere afslappet. »Jeg er med for at hygge mig og se, hvor stort jeg kan tabe,« siger han og smiler lunt.

Jakob Lillie udviser stor koncentration, men lige lidt hjælper det. Modstanderne er for skarpe denne formiddag. Café Jydepotten henter økonomi til blandt andet bowlingture via aktivitetspengene.

Masser af traditioner Bag bowlinghallens høje cafebord fortæller cafeassistent hos Jydepotten, Mette Krog, at Jydepotten, alt efter økonomi, laver disse fælles ture cirka hver tredje måned.

Bowlingturen er en af de mange traditioner, som holdes i hævd, når Jydepotten drager ud. Udflugter til Legoland, juleturen til Tivoli i København og mødet med søstercafeen i Vingsted Centret er også

blandt de tilbagevendende traditioner. »De her ture hitter. De skaber en unik fællesskabsfølelse og aktiverer forventningens glæde. Alle er ligeværdige, og ingen skal bidrage med noget«, siger Mette Krog.

Noget bidrager deltagerne alligevel med. Humoren er taget med ud af huset og ind i bowlinghallen, og det skorter ikke på smil og små drillerier i kampens hede.

Der er mange, som virkelig forstår at håndtere bowlingkuglerne. Pointene flyver ind på de små pointtavler under hallens loft, mens high-fives og anerkendende nik flyver gennem luften på en herlig formiddag.

Årsrapport 2012 | 15

Retro’en er god service og hjælp til Jydepotten RETROEN: Jydepotten åbnede i 2012 en helt ny butik i Grindsted. Den hedder Retro’en – Young Secondhand.

Retro’en er drevet af frivillige – dels fra Café Jydepotten, og så er der kommet en helt ny generation til – nemlig en gruppe unge fra Grindsted Gymnasium. Mie Andersen på 17 år og 18-årige Majbritt

16 | Café Jydepotten

Jacobsen fra 3. C. på Grindsted Gymnasium var med fra starten. »Folk er gode til at donere tøj, og mange unge begynder at købe mere genbrugstøj. Og her kan du købe Calvin Klein, som normalt koster 500-800 kr for blot 100 kr.,« fortæller Mie Andersen, som er fra Grindsted.

De to er enige om, at det er både hyggeligt og givende at være frivillig i Retroen. »Vi er også blevet gode venner. Og vi har lært Tonni at kende,« siger Majbritt Jacobsen, som kommer fra Tofterup ved Starup. »Man får det godt af at være frivillig her. Man kan mærke, at man har gjort noget godt,

når folk kommer hen og siger tak for en god service. Og så har man tjent nogle penge til Jydepotten. Så får de nogle midler til julehygge eller en tur i Tivoli,« runder Mie af.

Frank vokser i køkkenet »Jeg har en god læremester,« nikker Frank i retning af Jytte.

Han hjalp lidt i køkkenet, da Susanne var sygemeldt i sommeren 2012. Før da havde Frank været i aktivering og senere frivillig på Café Jydepotten i to år. »Niels spurgte mig, om jeg ville hjælpe lidt i køkkenet,« husker Frank, som er tidligere slagter og oprindelig fra Tyskland.

Da Susanne vendte tilbage, blev han spurgt om han kunne tænke sig, at blive rigtig ansat. »Det sagde jeg ja til. Først i 30 timer og nu er jeg oppe på 35 timer. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde i et køkken,« siger Frank. »Vi henter alle vores grøntsager ude på Lindegården, som drives af udviklingshæmmede. På den måde støtter vi også dem.«

KØKKENET I CAFÉ JYDEPOTTEN • Køkkenet i Café Jydepotten serverer 15 kg kartofler – skrællet og kogt til middagsmaden – hver dag.

• Dog bruger de 30 kg når der skal laves kartoffelmos.

• Det er i alt 5,5 tons kartofler om året.

• De hældes over med 4½ tons sovs.

Nu bliver Lily lidt længere i caféen Nyt loft har gjort lyden meget bedre i caféen.

NYT LOFT: »Mange gange blev jeg meget træt. Jeg kunne intet høre, men bare sidde og kigge. Så gik jeg bare hjem,« fortæller Lily, som spiser på Jydepotten sammen med sin mand, Erik, hver dag.

Grunden til at Lily kunne finde på at gå hjem, når

hun havde spist var støj. Lily er hørehæmmet og bruger høreapparat. De mange fliser i caféens nye køkken forstærkede støjen, så hun ikke længere kunne høre, hvad de andre omkring bordet sagde. »Vi sad ikke og snakkede.

Vi sad og råbte om bordet,« beskriver Erik. »Jeg følte mig isoleret. Så blev jeg træt,« siger Lily.

Loftet blev skiftet i juli 2012 for 100.000 kroner. Nu kan

Lily følge med i samtalerne igen. »Det er blevet så dejligt,« synes hun. »I dag går jeg kun, hvis de snakker for meget fodbold,« fortsætter hun med et glimt i øjet.

Årsrapport 2012 | 17

Stammen falder ikke langt fra æblet Pia Elbæk Larsen har selv oplevet som lille, at blive sendt hjem med sine mindre søskende og en 50’er i hånden, når mor skulle drikke med vennerne. På samme måde har Pias datter, Helena, selv afleveret og hentet sine søskende i børnehave og vuggestue, når mor ikke kunne snakke sammenhængende.

sine venner dernede. Jeg fik en halvtredser og blev sendt hjem med ungerne,« husker Pia, som dengang var 12 år gammel og gik i 6. klasse. Hendes søskende var 11, 9 og 2 år.

Mor Anna kom hjem om natten eller morgenen efter.

Det kunne også ske, at der gik to dage, før Pias mor kom hjem.

Der er ikke mange år mellem generationerne i Pia Elbæk Larsens familie. Nyeste skud på stammen hedder Liam, og han er kun to dage gammel, da mor Helena og mormor Pia stolt tager ham med på Café Jydepotten for at vise ham frem.

Ventede i vinduet »Nogle gange tog vi til min onkel eller bedstemor for at få hjælp eller noget at spise,« fortsætter Pia om sin barndom.

Hendes far var gøgler og vandrende svend. Pia mindes at børnene sad i vinduet og ventede på, at han kom hjem.

Det gjorde han ikke.

Gik stærkt Liams mor er 21 år og har desuden datteren Isabella på 2 år. Ud over dem har Liam både mormor, oldemor og tipoldemor. Ikke at de ser så frygteligt meget til hinanden.

For familien har været præget af stof- og alkoholmisbrug.

Pia er på en eller anden måde omdrejningspunktet i familien. Hun har selv oplevet svigt som barn, og da hun i 2001 selv mistede sit tredje barn, Cecilie – blot 12 dage efter fødslen – gik det stærkt.

Uddannet alkoholiker I dag sidder Pia med sine fire børn, Lisette (23), Helena (21), Camilla (13) og Jimmi på 10 samt tre børnebørn på Café Jydepotten. I 2007 blev Camilla og Jimmi frivilligt anbragt, mens Pia blev indlagt til afrusning og alkoholbehandling på Sydgården i Haderslev.

18 | Café Jydepotten

»Jeg synes ikke, at jeg er misbruger. Men jeg er uddannet alkoholiker. Jeg har haft et misbrug,« erkender Pia med et tøvende smil.

Generationers misbrug De spiser med til Gerts aftensmad på Jydepotten tirsdag aften. Her mødes de tre – ud af fem nulevende generationer – over kartofler og sovs, mens de fortæller om hver deres syn på familiens lange historie ind i, under og på vej ud af flere generationers misbrug.

Nev børnene »Min mor Anna var enlig med fire børn. Jeg var den ældste.

Min mor tog os med på kommunen og nappede os under armen. Her...« Pia løfter armen og peger med den anden hånd lige under overarmen. »Det gjorde hun for at få os til at græde. Lige før vi skulle ind på kommunen. Så kunne vi heller ikke nå at snakke om, hvor dårligt vi havde det derhjemme,« siger Pia. To dage før mor kom hjem »Mor fik sine penge fra kommunen, og når vi så gik forbi caféen ved Droob på vej hjemad, så blev mor siddende med

Oldemor på stoffer Moren Anna (Liams oldemor) er 58 år og bor stadig i Grindsted. Hun har fortsat et heftigt

misbrug af såvel alkohol som stoffer. Det sker – cirka en gang om året – at børn og børnebørn tager omkring hendes lejlighed for at rydde op og gøre rent.

Ingen gjorde noget »Dengang vidste vi godt, at vores liv var anderledes. Jeg nød at komme på besøg hos mine veninder. Få boller og kakao og have nogle voksne at snakke med. Hjemme ved mig var der ingen regler. Men ingen gjorde noget. Man blandede sig ikke i andre familier dengang,« siger Pia Elbæk Larsen.

Rejste med Tivoli En overgang boede familien i Krogager. Her lærte børnene en familie at kende, som de ofte besøgte: »Vi vidste, at de spiste klokken 17:30. Så vi kom ’tilfældigvis’ klokken 17:15, vi

vidste, at vi altid blev budt på aftensmad,« fortæller Pia. Da Pia voksede op, valgte hun selv gøglerlivet i et par år.

Hun rejste med Tivoli. Som 17-årig fødte hun Lisette, og da hun to år senere fik Helena med en anden mand, måtte Pia indse, at livet i Tivoli ikke egnede sig til at være nybagt mor til to.

En mors værste mareridt I 2001 oplevede Pia en mors værste mareridt. hendes nyfødte og tredje datter, Cecilie, døde efter blot 12 dage. »Jeg drak i stedet for at få hjælp. Det gjorde jeg sammen med min mand,« fortæller Pia. Parret boede først Skovlund og dernæst i Vesterhede. Som den ældste datter satte Lisette sig imod moren og kærestens livsstil.

Fik en flad »Jeg huskede tilbage fra min mor og min far. Jeg prøvede alt, for at Jørgen skulle få nok af os, eller at mor ville få nok af Jørgen. Det var en hård adfærd. Hvis man ikke holdt kæft, når man skulle sove, så kunne man godt få en flad,« fortæller Lisette.

Ingen rammer »Der var både fysisk og psykisk vold hjemme hos os. Men jeg har aldrig tænkt, at vores familie var tabu. Jeg accepterede Jørgen, som han var,« tilføjer Helena, som modsat Lisette fik frie rammer. Hun måtte køre crosser, minitraktor og gøre, som hun ville.

»Jeg forstår godt, at Lisette føler sig svigtet. Du blev jo givet væk,« forklarer Helena. »Jeg gav Lisette til min lillesøster,« bryder Pia ind. »For Lisette sagde fra. Så afleverede jeg hende til Ina,« fortsætter Pia. Lisette gik i 8. klasse og boede herefter i 2 år hos mosteren Ina.

Ikke mere druk Helena og Lisette ser forskelligt på deres mors misbrug.

For Lisette blev det for meget.

Hun vil gerne støtte Pia, når Pia er ædru, men vil ikke stå model til mere misbrug. »Jeg vil gerne hjælpe med behandlingen og hjælpe mor med at komme ud af det. Men jeg orker ikke at skulle det hele igennem igen. Jeg har sagt, at hvis du begynder at drikke igen, så ser du ikke mere til mig og min familie,« skærer Lisette igennem.

Helena har det på en anden måde:

Tog sig af sine søskende Lisette husker den dag, da Pia tog hende med til Lisettes moster Ina, og da Pia skulle hjem, kom Lisette ikke med.

Helena blev derimod boende hos Pia og Jørgen. Hun tog sig af de to mindre søskende, Camilla og Jimmi. Hun var selv så stor og stærk, at de små truede forældrene med at ’storesøster kom og bankede dem’, hvis de ikke opførte sig ordentligt.

Gav Lisette væk »Jeg vil ikke undvære mor.

Heller ikke, hvis du falder i igen,« siger hun. Helena kan dog godt forklare Lisettes opfattelse:

Storesøster afleverer og henter »Men jeg har altid beskyttet min mor. Jeg har heller ikke fortalt til nogen, at jeg hentede og afleverede mine søskende i børnehaven, når mor var for fuld. Jeg syntes, det var synd for hende, hvis hun skulle gå den lange vej. Hvis hun talte usammenhængende, så gik jeg selv ned for at hente Camilla og Jimmi,« forklarer Helena som var 12 år, da hun begyndte at hente sine små søskende.

Vidste, hvad der skulle ske En dag blev det Camillas ’tur’ til at få en ubehagelig overraskelse. »Jeg kom hjem fra skole.

Der sad nogen inde i stuen.

Jeg kendte dem ikke, men jeg vidste bare, hvad der skulle ske,« begynder Camilla på 13 år at fortælle. »Mor havde altid sagt, at hvis ikke vi opførte os ordentligt, så kom vi på Tippen (børneinstitution ved Ansager) eller ud til nogle andre mennesker at bo. Så jeg løb

op på mit værelse,« fortsætter Camilla, som dengang var 8 år.

Bange for ikke at se mor mere »Jeg tror, mange børn tænker, at plejeforældre – det kan da ikke være dejligt. De var heldigvis søde. Men det vidste jeg jo ikke, da jeg så dem. Jeg var bange for, at jeg ikke ville få min mor at se igen,« husker Camilla.

I dag er hun tilbage hos Pia. Men Camilla ser stadig plejefamilien en gang i mellem.

Lillebror Jimmi kom også i aflastningsfamilie, og der bor han stadig. Denne tirsdag aften er familien samlet på Café Jydepotten, hvor Pia også kommer hver dag.

Har hvad jeg drømmer om Helena og Lisette er enige om, at Pias misbrug ikke var okay.

Men de har hver deres opskrift på, hvordan deres eget liv skal leves. »Jeg har det, jeg drømmer om,« understreger Helena, som dog lige ønsker at gøre HF færdig og derefter måske tage en pædagoguddannelse.

Karaktererne bekymrer hende ikke.

Lisette er mere målrettet.

Min søn skal ikke opleve det samme »Når man er en ung mor, og ens forældre har drukket, så stiller omgivelserne faktisk ingen krav til én. Men det gør jeg selv!« siger Lisette. »Det skal være ordentligt.

Jeg ønsker mig en kernefamilie, et stort bryllup, og god uddannelse. Min søn skal have det bedste. Jeg vil ikke udsætte ham for det samme, som jeg har oplevet,« slår Lisette fast med sin 2-årige Mads Emil på skødet.

Årsrapport 2012 | 19

Mette Rehder Jørgensen svinger saksen i Jydepottens kælder.

Det er tirsdag formiddag, og frivillig Mette Rehder Jørgensen kan endnu en gang melde alt optaget i »frisørsalonen«. I løbet af formiddagen vil otte af Jydepottens daglige brugere få styr på lokkerne via hendes kyndige hænder. Faktisk har hun fastlagt et loft, så max syv brugere kan tage plads i frisørstolen i løbet af en formiddag.

Men kvalitet fornægter sig ikke, og i dag har otte navne sneget sig ind på klippe-listen.

Mette Rehder Jørgensen begyndte egentlig i et løntilskudsjob i Jydepottens køkken.

Men da den aftale sluttede, nævnte hun selv ideen om at klippe gratis. Siden da er potter og pander udskiftet med kam og saks, og den kreative kvinde fra Billund er rykket ned i mere ydmyge omgivelser i husets kælder.

Tillid og udfordringer Mette Rehder Jørgensen er ikke uddannet frisør, men selvlært. Og mens Frank fra køkkenet får trimmet sit fyldige grå hår, fortæller hun, at

20 | Café Jydepotten

det er de gode mennesker hos Jydepotten, som giver lysten til igen og igen at vende tilbage som frivillig frisør. »Det er et fantastisk hus at komme i. Det giver mig meget at give noget til andre. Jeg glæder mig meget hver gang og bliver glad af at være her. « Hun er især imponeret over den tillid, hun bliver vist, når hun nu ikke er uddannet.

Når folk sætter sig i stolen og lader håret klippe fra langt til kort, ser hun det derfor både som en tillidserklæring og en spændende udfordring.

Kort i siden, længde på toppen I dag er det ikke de langhårede, men mændene, som lægger vejen forbi frisørstolen.

Blandt dem er favoritfrisuren kort i siderne og længde på toppen.

Det er dog ikke alle mændene i huset, som har lige meget fylde på toppen. Til dem har amatør-frisøren et godt råd: »Alt andet end hentehår!« Mette Rehder Jørgensen har fået lokket den lidet flatterende frisure fra nogle af de mænd, som mente, det var bedst at gemme skaldepletten under det hentede hår.

Blandt sodavandskasser og en rumlende tørretumbler får Mette Rehder Jørgensen styr på de sidste hårlokker hos Frank fra køkkenet.

I stolen er Frank ved at være klippet færdig og helt påskeklar. Mette Rehder Jørgensen har endnu et par gæster under saksen, inden dagen er omme.

De, der ikke nåede at få sat påskehåret, behøver dog ikke

fortvivle. Hver 14. dag slår den dygtige frisør et smut forbi kælderen og forkæler Jydepottens folk med en gratis klipning.

Produceret af: CHIB Pressebureau / Chresten Ibsen · www.chib.dk

Alt andet end hentehår