Din Lokalavis Pris: 7,50 kr., nr. 32, torsdag den 9. november 2006
Mercedes ramte Kadett Af Chresten Ibsen
Han skilter ikke med det Poul Erik Høj Madsen fylder 60 år i dag - torsdag. Han arbejder til daglig i SuperSpar, han ved, hvad man kan vide om vin og har indtil for to år siden selv haft vinhandel med Tips og Lotto i Sdr. Omme. Men en ting han ikke skilter med, er det arbejde, der har givet og stadig giver ham kunder i hele Danmark. Fra Nexø på Bornholm til Esbjerg i vest. Fra Hirtshals i nord og til Sønderborg i syd. 100.000 skilte Poul Erik Høj Madsen maler skilte. Det har han gjort i 44 år. Når du ser et af de så kendte håndmalede skilte ved bageren - altså de dér med ”Franskbrød og en wienerstang, kun 35,- kr.” - så er det så godt som sikkert, at Poul Erik Høj Madsen har malet skiltet. Det gør han hjemme
i sit rum bag carporten på Hasselvej. Det første skilt fra hans hånd blev hængt op i Superland i 1962 og siden har han tegnet flere end hundredetusinde skilte til hele Danmark. Dagen før sin fødselsdag tog han lige et nap og malede 30 skilte til en bager i Sæby, fire styk til Extra i Århus og nogle til Vintoppene - en vinhandler på Frederiksberg i København. Læs om Poul Erik Høj Madsens helt enestående håndværk i Din Lokalavis på mandag.
En ung mand fra Stakroge kørte onsdag klokken 16.30 ud foran Torben Rahbæk Engmarksgaard fra Blåhøj. Uheldet skete på Hovedgaden ved Hyundai i Sdr. Omme. Manden kørte en hvid Opel Kadett og Torben Rahbæk Engmarksgaard kørte i en Mercedes 300. Den unge mand ville dreje mod venstre, da han kom ud fra Ejvind Larsens parkeringsplads. Han overså Torben Rahbæk Engmarksgaard, som kom fra vest og Mercedesen torpederede hele fronten ind i Kadettens venstre forreste hjørne. Begge biler fik omfattende skader. — Jeg var lige kørt ud fra blomsterbutikken. Der var heldigvis ikke nogen bagved, fortæller en rystet Torben Rahbæk
Engmarksgaard efter ulykken. Han slog panden mod bakspejlet, men ud over det slap begge bilister fra uheldet uden skrammer. Årsagen til uheldet var, at den unge mand i Kadett´en ikke overholdt sin vigepligt.
Opel Kadetten blev ramt, da den unge fører kørte ud foran Mercedesen på Hovedgaden. Uheldet skete onsdag klokken 16.30.