Elmenyt fra Elmelund, december 2013

Page 1

Nyhedsavis for Elmelund og Thy STU i Thisted 1. udgave, december 2013

Elmenyt Velkommen til Elmenyt Kære læser!

Elmelund for autister

Elmenyt er Elmelunds nyhedsavis. Dette er første udgave af vores helt nye måde at præsentere noget af alt det, vi går og laver på Elmelund. Elmenyt udkommer fire gange om året på print og web. Med nyhedsavisen vil vi forsøge at give et indblik i noget af alt det, som sker og er sket på Elmelund. Vi er en institution, som hele tiden udvikler sig. Det vil vi selvfølgelig gerne fortælle om. Det gør vi både i avisen, på vores opdaterede facebook-side og på Elmelunds egen hjemmeside. Nyhedsavisen henvender sig til elever, forældre, samarbejdspartnere og andre med interesse for vores arbejde med unge med særlige behov. Elmenyt er avisen, hvor vi fortæller om stort og småt. Det er både artikler, notitser og ikke mindst gode billeder.

Lige nu har Elmelund særligt fokus på autister. Vi undersøger netop nu mulighederne for at skabe en autismeafdeling på Elmelund. For vi ved, at unge autister som tilmed er sentudviklede mangler et tilbud med gode uddannelses-, job- og bostøttemuligheder. På Elmelund vil vi altid udvide på baggrund af et behov, som vi kan mærke. Det kan du glæde dig til at høre mere om i et kommende blad. Thy Skovservice

I dette første nummer koncentrerer vi os især om Elmelunds nye tiltag i Thy Skovservice. Thy Skovservice er en socialøkonomisk virksomhed, som skaber arbejdsidentitet, fællesskab og er et stærkt bidrag til naturplejen i vores lokalområde.

Forstander Alice Andersen ser frem til at præsentere stort og småt fra Elmelund på print og på nettet.

Velkommen til Elmelund. Velkommen til Elmenyt! Alice Andersen, forstander Elmelund

Rapport: Positive effekter af Elmelunds aktiveringsindsats Studerende fra Aalborg Universitet fastslår, at unge får personligt løft med aktivering hos Elmelund I foråret flyttede to sociologistuderen­de fra Aalborg Universitet ind på Elmelund og kiggede de unge over skulderen. Maria Teresa Kusk og Kristina Emilie Knudsen

havde fokus på de unges identitetsdannelse og arbejdsidentitet. De to studerende fulgte Elmelunds unge om dagen og skrev om aftenen. Og det blev til rapporten med titlen: »Når arbejdet kalder. Et kvalitativt casestudie af unge sent­udviklede førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere i aktivering ved institutionen Elmelund«. Får ejerskab

Elmelund har haft en rigtig god oplevelse med besøget af de universitetsstuderende fra Aalborg, mener souschef Linda Jørgensen.

Rapporten konkluderer blandt andet, at unge får en ny og positiv selv­opfattelse, øget selvtillid og oplever sig som mere selvstændige via indsatsen på Elmelund. De konklusioner glæder især souschef, Linda Jørgensen. »Rapporten har bekræftet nogle af de ting, som vi havde på fornemmelsen i forvejen. Det, vi håbede på, holdt stik i virkeligheden. De unge vokser og får

ejerskab via tilbuddet i Thy Skovservice.« Det er første gang, Elmelund har haft studerende udefra med i marken. Linda Jørgensen ser gode perspekti­ver i at udvide samarbejdet med studerende i fremtiden. Solidt fagligt værk

»Et øget samarbejde kan bruges frem­adrettet. Vi undersøger i øjeblikket mulig­hederne for opstart af en autismeafdeling på Elmelund. I den forbindelse mener jeg, det er relevant at gøre brug af studerende.« »De studerende fra Aalborg boede jo sammen med de unge og var med ved morgenmaden og i skoven. Og med rapporten fra de studerende i Aalborg har vi et solidt fagligt værk at referere til. De gode erfaringer skal vi udnytte fremover,« siger Linda Jørgensen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.