Elmenyt 3 nyhedsavis for Elmelund web 29082014

Page 1

Nyhedsavis for Elmelund og Thy STU i Thisted 3. udgave, august 2014

Elmenyt Elmelund for alle - også autister! Elmelund har per 1. august ansat 2 nye medarbejdere. Her er det afdelingsleder Brian Nyby.

Ny afdelingsleder: Brian Nyby Siden efteråret 2013 har ledelse og personale på Elmelund i Thisted haft fokus på at blive endnu bedre. Ikke mindst på et område, hvor Elmelund tidligere ikke har været specialiseret: Unge med autisme. I dag har hele personalet været gennem kurser og særlig undervisning for at blive meget bedre til at skabe gode rammer for autister på Elmelund. Kræver lidt ekstra »I dag har mange kommuner behov for gode tilbud til autister. Det kræver lidt ekstra af institutioner og væresteder at kunne rumme og inkludere autister. For eksempel har vi brugt mange ressurser på at

tilrettelægge forløb,« fortæller leder på Elmelund, Alice Andersen. Godt hjemmeliv Med autister er det vigtigt at kunne lægge individuelle forløb - både når det drejer sig om at bo og om uddannelse. Hele personalet på Elmelund har i løbet af vinteren og foråret været på opstartskurser, og Alice Andersen har også fået de første henvendelser om unge med autisme, som gerne vil til Elmelund. »Det vigtigste er, at de unge - om de er autister eller ej falder til på Elmelund og får et godt hjemmeliv,« fortæller Alice Andersen. Autister, der indskrives på Elmelund får alle specialtilrettelagte bo- og uddannelsesforløb.

Brian Nyby blev ansat på Elmelund 1. august som afdelingsleder for Thy Skovservice, FASE 1 og Thy STU. Brian bliver koordinator af alle Elmelunds erhvervsrettede aktiviteter og skal være med til at udvikle de tilbud, som Elmelund i fremtiden skal udbyde. »Jeg skal også være inde på Kastet, men i elevernes timer, er jeg i Såruphus,« fortæller Brian Nyby. Han er 37 år og udlært tømrer. De seneste fem år har han været jobkonsulent på Mors, hvor han også bor. Han har arbejdet med børn og unge - primært med dem over 18 år. God velkomst »Men ellers har jeg ikke selv arbejdet med den målgruppe af unge som er på Elmelund. Så jeg ville gerne søge nye udfordringer,« siger Brian Nyby, som har følt sig rigtig velkommen på Elmelund. »Jeg har været rundt og se det hele, og er så småt kommet i gang. Det har været forrygende at begynde her, og vi er blevet taget virkelig godt imod,« fortæller han. Han bor i Nykøbing med sin hustru Lotte og 2 børn. Desuden har de katten Tiny. I fritiden er det håndbold og fodbold, der trækker.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Elmenyt 3 nyhedsavis for Elmelund web 29082014 by chib pressebureau - Issuu