Evaluering af Images 16

Images 2016

Center for Kultur og Udvikling

Evaluering

December 2016

Evaluering af Images 2016 – December 2016

Indhold Indledning ................................................................................................... 3 1

Resumé af hovedkonklusioner ...................................................... 4

2

Mål og rammer .............................................................................. 7 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

3

Resultater, effekt og udbredelse ................................................. 16 3.1 3.2 3.3 3.4

4

Baggrund .............................................................................................. 7 Overordnet koncept for Images 2016 .................................................... 7 Vision, mål og succeskriterier for Images 2016 ..................................... 8 Organisatoriske modeller .....................................................................10 Sammenfattende vurdering af mål og rammer .....................................14

Kunstnerisk kvalitet ..............................................................................16 Effekt i kunstinstitutionerne ..................................................................19 Udbredelse og publikumsudvikling .......................................................21 Sammenfattende vurdering af resultater og udbredelse .......................23

Kommunikation og synlighed ...................................................... 24 4.1 Synlighed og resultater for Images 2016 ..............................................24 4.2 CKU´s kommunikation og markedsføring – strategi og praksis ............27 4.3 Sammenfattende vurdering af kommunikation og synlighed ................30

5

Samarbejde og synergi ............................................................... 32 5.1 Internt samarbejde og synergi i CKU ...................................................32 5.2 Samarbejde mellem de danske samarbejdspartnere og CKU ..............33 5.3 Samarbejde og synergi mellem de danske samarbejdspartnere og de udenlandske kuratorer/kunstnere .........................................................35 5.4 Sammenfattende vurdering af samarbejde og synergi .........................37

6

Sammenfattende analyse ........................................................... 38 6.1 Overblik og konklusioner ......................................................................38

Bilag 1: Images 2016 program.................................................................. 40

Evaluering af Images 2016 – December 2016

2

Indledning Center for Kultur og Udvikling (CKU) har netop gennemført Images 2016, med udstillinger mv. af og med ikke-vestlig kunst og kunstnere over hele landet. Centret har i den forbindelse ønsket en ekstern følgeevaluering. Pluss Leadership er blevet bedt om at gennemføre opgaven. Det har vi gjort i nært samarbejde med den nationale afdeling og programlederen i CKU, som bl.a. har stået for to interne reviews ved programmets start og slut samt fornøden kvantitativ dataindsamling.

Tidligt i forløbet blev det politisk besluttet at nedlægge CKU med afvikling hen over året 2016. Images 2016 er blevet gennemført som planlagt. CKU’s langsigtede vision om at udvikle Images til en af Europas væsentligste kunstneriske platforme for kunstnere fra CKU’s prioritetslande er dermed blevet kraftigt udfordret. Images programmet som koncept ville godt kunne videreføres, men rammerne herfor ville i givet fald skulle nytænkes radikalt.

Disse forhold er i evalueringen søgt tænkt ind i den reviderede evalueringsplan, således at denne kan anvendes fremadrettet – også af andre parter end CKU. Evalueringen skal ses som dokumentation i forhold til CKU’s bestyrelse og den overordnet ansvarlige og bevilgende myndighed, Udenrigsministeriet, men er også rettet mod de mange andre aktører, som har været involveret i programmet, og som evt. fremadrettet ønsker at arbejde i forlængelse af dette. De overordnede mål for evalueringen er de følgende:

De overordnede mål for den eksterne evaluering er at vurdere, i hvilket omfang Images 2016 medvirker til at realisere programmets vision og overordnede mål. Herunder skal belyses: 1.

2.

3.

4.

Overordnet koncept og metode, forskellige organisatoriske modeller Resultater og effekter – på overordnet plan og på tværs af programmer Kommunikation og synlighed Samarbejde, synergi og forankring

Evaluator har foretaget dataindsamlingen hen over året 2016. Den har omfattet interviews med danske og internationale kuratorer, kulturinstitutionsledere og kommunale aktører, deltagelse i Images seminar og studietur samt deltagelse i hovedparten af de enkelte ferniseringer/udstillinger landet over. De to interne reviews er ligeledes grundlag for evalueringen.

Vi takker alle, der har bidraget med inputs til evalueringen, og ønsker parterne fortsat god arbejdslyst med international kunstformidling og samarbejde.

Pluss Leadership Lene Bak – December 2016

Evaluering af Images 2016 – December 2016

3

1 Resumé af hovedkonklusioner I det følgende præsenteres rapportens overordnede konklusioner og anbefalinger.

Konklusion 1: Konceptet for Images 2016 har fungeret særdeles effektivt Det overordnede koncept for Images 2016 er revideret i forhold til tidligere programmer.

Hovedpunkterne i konceptet er a.) fokusering på den visuelle kunst, b.) ”dobbelt kuratormodel” (internationalt kuratorpanel kuraterer ikke-vestlige kuratorer) og c.) udlægning af kunstformidlingen til danske kunstaktører.

Det nye koncept har fungeret overbevisende, og vi vurderer, at det er en væsentlig forudsætning for programmets resultater.

Konklusion 2: De forskellige organisatoriske modeller har alle fungeret hensigtsmæssigt Organisatorisk har Images 2016 bestået af fire programtyper: a.) Institutionsprogram på kunstmuseer mv., b.) Kommunalt program indlejret i Holbæk Kommune, c.) Dialogprogram med seminarer, kunstnerlaboratorium mv., d.) Images UNG med workshops i skolerne.

Samtlige modeller har fungeret hensigtsmæssigt. Institutionsprogrammet og det kommunale program har nået bedst ud til slutbrugerne; publikum og borgere. Images UNG har nået ud til en lang række unge mennesker. Dialogprogrammet har især fungeret i forhold til kunstnernetværk. Visse af programmets aktiviteter blev nedskaleret pga. beslutningen om CKU´s nedlæggelse.

Konklusion 3: Høj kunstnerisk kvalitet i Images 2016 Det er vores vurdering, at Images 2016 står for særdeles høj kunstnerisk kvalitet. De valgte kunstnere har haft noget på hjerte og har alle performet med en høj grad af autenticitet, originalitet og dybde. Deres værker har talt til det danske publikum og har perspektiveret globale samfundsmæssige problemstillinger på overbevisende måde.

Indsatsen fra de forskellige kuratorer og de danske samarbejdspartnere har ligeledes været af meget høj kvalitet, og programmet fremstår samlet set som havende høj kunstnerisk kvalitet.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

4

Konklusion 4: De indholdsmæssige resultater er overordentlig tilfredsstillende Vi kan konkludere, at Images 2016 har skabt overordneligt tilfredsstillende resultater.

Modellen med at lægge beslutninger og samarbejde ud lokalt til danske institutionelle parter har givet stor effekt. Disse er blevet udfordret på deres kunst- og kultursyn, og de har oplevet udfordringen berigende og animerende også fremadrettet.

Slutbrugerne har ligeledes oplevet at blive berørt med anderledes og vedkommende kunst og nye perspektiver. De har fået et dybere kendskab til og forståelse for kunstnere og de lande, de kommer fra. Det gælder ikke mindst deltagerne i Image UNG. Temaet, Artists in Society, har vist sig relevant og velfungerende i forhold til intentionen om at bruge kunsten og kunstnerne til at bidrage aktivt og anderledes i samfundsdebatten. Det gamle ”ulandsbegreb” er helt væk, og de ikke-vestlige kunstnere i Danmark fremstår snarere som avantgarden, når det gælder perspektivering af danske og globale samfundsmæssige problemstillinger.

Det samme gælder for temaet i det kommunale program, An Age of Our Own Making.

Konklusion 5: Høj grad af udbredelse og publikumsudvikling Når det gælder udbredelse til flere og nye målgrupper, har Images ligeledes udvist særdeles tilfredsstillende resultater. Programmet har resulteret i mere end tre gange det antal publikummer, som var fastlagt i succeskriterierne. Både i forhold til det voksne aktive publikum, det unge publikum og det passive publikum har programmet opnået målopfyldelse. Alt har ca. 1.074.500 publikummer oplevet en eller flere aktiviteter fra Images 2016.

Konklusion 6: Effektiv lokal kommunikation og markedsføring. Utilstrækkelig kommunikation omkring Images brandet og på tværs af udstillinger Det er vores vurdering, at omfanget af omtale for de enkelte institutioner og udstillinger har været tilfredsstillende, og at formidlingsniveau og platforme som oftest har været tilpasset tema, målgrupper og budskaber.

Samtidig konkluderer vi en mangelfuld national synliggørelse. Det gælder både i forhold til Images som brand og den tværgående markedsføring og co-branding på tværs af de forskellige lokale programmer, institutioner og udstillinger.

Hvorvidt synlighed af Image er vigtig, kan diskuteres. Som legitimering over for finansieringskilderne kan det have værdi. Men i forhold til programmets mål – om at få den globale dimension ind i danske kunstprogrammer og ikke-vestlig kunst ud til publikum – er det efter vores vurdering mindre væsentligt.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

5

Konklusion 7: Godt og ligeværdigt strategisk samarbejde og synergi Vi vurderer, at der er sket en øget samtænkning og synergi internt i CKU på tværs af afdelinger og programmer. Det er vores opfattelse, at det er hele CKU, som har stået bag Images 2016.

Samarbejdet mellem de danske samarbejdspartnere indbyrdes og i forhold til CKU har fungeret godt og ligeværdigt. Det samme gælder samarbejdet mellem de danske og udenlandske kunstaktører, og de danske institutions- og kulturledere har i høj grad fået et nyt internationalt og globalt perspektiv og udsyn samt ambitioner om mere internationale – ikke-vestlige – strategier.

Konklusion 8: Samlet set har Images 2016 vist klare positive resultater og organisatorisk kraft Sammenfattende kan vi konkludere, at Images 2016 har et overbevisende potentiale til at realisere den oprindelige vision - at ”Images på sigt skal udvikles til en af Europas mest attraktive kunstneriske platforme.” Vi har imidlertid ikke kunnet identificere en oplagt aktør som viderefører af konceptet.

Set i forhold til Images program og vision ser vi det som meget uhensigtsmæssigt, at man politisk har valgt at nedlægge CKU. Et samlet overblik over styrker og svagheder for Images 2016 findes i afsnit 6.1.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

6

2 Mål og rammer 2.1

Baggrund

Center for Kultur og Udvikling har været en selvejende institution under Udenrigsministeriet. CKU har haft til opgave at forvalte Danmarks strategi for kultur og udvikling, ”Retten 1 til Kunst og Kultur” , i samarbejde med en række danske ambassader og repræsentationer. Hovedparten af CKU’s arbejde har været internationalt udviklingssamarbejde, hvor CKU støtter kunst og kultur i danske prioritetslande ud fra fem strategiske prioriteringer: 1. Forstærke menneskers handlekraft gennem aktiv deltagelse i kunst og kultur 2. Sikre ytringsfrihed for kunstnere og kulturaktører 3. Bidrage til økonomisk vækst gennem kreative industrier 4. Styrke fred og forsoning i post-konfliktområder gennem kunst og kultur 5. Fremme interkulturel dialog og interkulturelt samarbejde.

Images programmerne har været en del af strategien. Første gange Images blev afholdt, var som en festival i 1991. Herefter er Images festivaler blevet afviklet ca. hvert tredje år.

Det overordnede formål med Images gennem tiden har været at ”præsentere publikum i Danmark for noget af det bedste inden for kunst og kultur fra de lande, som CKU samarbejder med” i hhv. Afrika, Asien og Mellemøsten.

Ved de tidligere Images har de udenlandske kunstnere været meget bredt repræsenteret rent geografisk. Med Images 2016 er der primært fokus på kunstnere fra samarbejdslandene.

De forskellige Images har været afviklet med blandet succes, og ikke mindst Images 2013 og evalueringen heraf har gjort, at CKU har nytænkt konceptet gennemgribende.

2.2

Overordnet koncept for Images 2016

De væsentligste ændringer fra tidligere år til Images 16 har bestået i følgende:  Fra at omfatte alle kunstarter til fokus på billedkunstarten  Fra kunstnerisk kuratering i CKU til udvælgelse af kuratorer i regionerne  Fra CKU som eksponeringsplatform til eksisterende danske kunstinstitutioner  Fra festival til biennale

2

1

CKU’s strategi, Retten til Kunst og Kultur, juni 2013. http://www.cku.dk/cku_site/wp-content/uploads/Retten-tilKunst-og-Kultur_strategi.pdf 2 Visionen om en biennale forfølges ikke. Vi bruger herefter betegnelsen Images programmet. (bort set fra gengivelser af tidligere dokumenter)

Evaluering af Images 2016 – December 2016

7

 Fra centralt ledet organisering med CKU som festivalsekretariat til decentral programledelse, organisering og afvikling  Fra tilstedeværelse primært i København (og 2-3 større byer) til tilstedeværelse i en række byer med kunstinstitutioner eller med prioritering af kunst.

Det grundlæggende koncept for Images 2016 har således været at lægge de kunstneriske opgaver ud til kunstinstitutioner – og en kommune – som alle har arbejdet med forskellige organisatoriske modeller og formater.

CKU’s rolle har været overordnet styring og budgetansvar samt styring af kommunikation, formidling og PR på det nationale niveau. De konkrete opgaver har været hhv. netværk i forhold til de udenlandske kunstnere; planlægning og gennemførelse af research tur for danske kunstinstitutionsledere og internationalt seminar samt studietur til udstillingsstederne; administrative opgaver som visumhåndtering, tværnational kommunikation mv.

Nærværende evaluering skal ikke analysere og vurdere på økonomi, men for at forstå de overordnede rammer skal følgende nøgletal og fakta nævnes. CKU´s økonomiske ramme for Images 2016 har ligget på 17,8 mio. kr. Hertil kommer de deltagende kulturinstitutioners medfinansiering (minimum 30 % i forhold til eget udstillingsbudget).Fordelingen på de forskellige programtyper vises i afsnit 2.4.

2.3

Vision, mål og succeskriterier for Images 2016

Det blev i 2015 vedtaget, at Images 2016 og fremadrettet skulle fungere som en biennale for samtidskunst fra Afrika, Asien og Mellemøsten. Ligeledes blev det vedtaget, at der i 2016 skulle være fokus på kunstnerne og det samfund, de agerer i og kommenterer på med deres kunst; dette under rammen ”Artists and Society”. Visionen for Images 2016 3 har således (som udgangspunkt) været formuleret som følgende :

Vision – Images 2016 Biennalen skal på sigt udvikles til en af Europas mest attraktive kunstneriske platforme for nye talenter fra CKU’s prioritetslande med særligt fokus på de seneste tendenser og strømninger. Images skal opleves som et vigtigt skridt på vejen til eksponering og til at blive set af kulturinstitutioner og aktører i Danmark og udlandet.

Vision er som udgangspunkt ambitiøs. Men med beslutningen om nedlæggelse af CKU er det meget vanskeligt at forestille sig, den kan realiseres. Metodisk har vi i denne evaluering valgt sammenfattende at måle på, hvorvidt Images 2016 har potentiale til at realisere visionen.

3

CKU’s strategi, Retten til Kunst og Kultur, juni 2013.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

8

4

5

De overordnede mål og succeskriterier med Images 2016 lyder som følger:

Mål – Images 2016 

At inspirere danske kulturinstitutioner og aktører til at være mere opmærksomme på det potentiale og de kunstneriske ressourcer, som findes i de lande, som CKU eksponerer I højere grad at indtænke den globale dimension i programlægning og strategiarbejde Langt flere internationale kunstneriske tilbud, der bidrager til at udfordre publikum og bibringe dem et mere nuanceret og nutidigt billede af CKU’s prioritetslande og de menneskelige ressourcer, de besidder At Images anses som en professionel og eftertragtet samarbejdspartner af kommuner, institutioner og kulturaktører i Danmark og udlandet.

  

Succeskriterier – Images 2016 1.

Det er afgørende, at CKU på sigt når visionen for Images biennalen, og derfor skal det sikres, at der med Images 2016 er taget de første skridt på vejen.

2.

Samtænkning er et af nøgleordene, der skal sikre større synergi mellem CKU’s nationale aktiviteter – herunder Images UNG og kunstpuljen. Især Images UNG er et stort program i CKU, og det er derfor afgørende, at potentialet for synergi udnyttes til gavn for begge programmer. Derudover er der CKU’s internationale udviklingsarbejde, hvor vi gerne eksternt vil maksimere effekten af samarbejdet mellem danske og udenlandske samarbejdspartnere, og internt på CKU imellem national og international afdeling.

3.

Images skal skabe effekt på forskellige niveauer og måder:  Images skal på sigt skabe varige holdningsændringer og mere internationale strategier hos museer og andre kulturaktører, så de fremadrettet i stigende grad inkluderer kunstnere fra ikke-vestlige lande (et globalt perspektiv) i deres arbejde.  Der skal satses på medejerskab, forankring og længerevarende aktiviteter frem for på enkeltstående events. Formålet er at se Images afspejlet i fremadrettede handlinger og ikke blot i en enkelt visning.  Images skal nå ud til den brede del af befolkningen. Med bred mener vi geografisk og aldersmæssigt.

Med strategien for Images 2016 estimerer vi at kunne nå omkring 300.000 publikummer. Heraf anslås, at cirka 60.000 er passive publikummer.  Det er en kerneopgave at sikre, at det ikke kun er de aktive og passive kulturbrugere, vi når, men at vi i høj grad også når de unge publikummer bl.a. via Images UNG på uddannelsesinstitutionerne.  Ved at samarbejde med Holbæk Kommune og kunstinstitutioner i hver region af Danmark, håber vi, at institutionernes erfaring med outreach i lokalområderne vil være med til at nå de publikummer, vi fra CKU selv ville have svært ved at nå.  Det er et krav, at Images skal arbejde aktivt med publikumsudvikling – bl.a. med involvering af lokale borgere, institutioner og aktører.

4.

En vigtig del af Images er at skabe lokal forankring – ikke bare på kulturinstitutionerne, men også på undervisningsinstitutioner i de involverede kommuner. Kunstnere på længerevarende ophold skal i samarbejde med danske kunstnere og undervisere indgå i en tæt dialog med danske unge. Dette skal især komme til udtryk gennem Images UNG.

5.

Publikum skal via Images have mulighed for at få et dybere kendskab til kunstnerne og de lande, de kommer fra.

6.

I forhold til kommunikationen af Images 2016 er det er afgørende, at formidlingsniveauet og platformene tilpasses tema, målgruppe og budskab.

Vi analyserer og konkluderer på vision og mål i kapitel 6 og på succeskriterierne løbende i de afsnit, hvor de er tematisk relevante.

4 5

CKU’s strategi, Retten til Kunst og Kultur, juni 2013.

Terms of Reference (ToR) for nærværende evaluering (ToR´s understregninger)

Evaluering af Images 2016 – December 2016

9

2.4

Organisatoriske modeller

Overordnet har Images 2016 bestået af fire organisatoriske modeller eller programtyper: 1. Institutionsprogram; med udstillinger, performances og øvrige begivenheder på kunstmuseer, kunsthaller og gallerier landet over samt i forbindelse med filmfestivalen CPH PIX (i alt 10,3 mio. kr.)

2. Kommunalt program; Holbæk Kommune, i selve Holbæk og på institutioner i og uden for kommunen (4,7 mio. kr., inkl. rammebevilling) 3. Dialogprogram; seminar og guidet rundtur, workshops, tværkulturelt kunstlaboratorium (1 mio. kr.)

4. Images UNG-programmet; workshops med udenlandske kunstnere til danske folkeskoler, ungdomsuddannelser m.fl. (1,8 mio. kr.).

Samlet set bestod Images 2016 af 31 udstillinger. Alle udstillinger og performances blev kurateret af en eller flere udenlandske (samt enkelte danske) kuratorer. Disse har haft ansvaret for at identificere de udenlandske kunstnere, som efter deres vurdering kunne matche temaer samt organisatoriske og kunstneriske rammer i de respektive institutioner/ strukturer.

Det overordnede kuratorpanel bestod af tre anerkendte og internationale kuratorer, oprindeligt fra hhv. Senegal, Indonesien og Palæstina. De fungerede som rådgivere for CKU og medvirkede i den løbende kvalitetssikring.

Samlet set omfattede programmet i alt 166 kuratorer og kunstnere, repræsenterende de tre CKU-regioner med følgende lande: Asien (Pakistan, Indonesien, Syrien, Nepal, Vietnam, Myanmar, Afghanistan, Cambodja, Libanon), Afrika (Marokko, Uganda, Kenya, Tanzania, Zambia, Sierra Leone, Mali, Ghana, DR Congo, Zimbabwe, Cameroun, Senegal, Nigeria, Burkino Faso, Ivory Coast, Benin, Sydafrika) og Mellemøsten (Ægypten, Palæstina, Israel, Irak) – i alt ca. 30 lande.

Det samlede Images program har forløbet over hele året (og for en enkelt udstilling frem til februar 2017). Et overblik over programmet kan ses i Bilag 1.

Images 2016 havde i alt 26 danske institutionelle samarbejdspartnere. Disse fremgår af figur 1 nedenfor. Rekruttering af samarbejdspartnere foregik ved omfattende kontakt- og netværksarbejde fra CKU sekretariatets side og med tilknytning en ekstern konsulent/kurator. Konkret skete rekrutteringen på forskellig vis. Nogle henvendte sig med egne ideer, andre blev opsøgt af Images sekretariatet.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

10

Figur 1: Images 2016 – programtyper og deltagere

De fire programtyper vil blive belyst i det følgende Institutionsprogram Denne del af programmet var den langt mest omfattende rent aktivitetsmæssig. I alt 17 institutioner havde særudstillinger i regi af Images’ institutionsprogram, heraf syv kunsthaller, fire kunstmuseer, to kulturhistoriske museer samt et privat galleri, to kunstnerbevægelser og en filmfestival; fordelt med ni institutioner i hovedstadsområdet, syv i Jylland og en på Fyn. De lokale modeller har været mangfoldige, typisk centreret om en eller flere hovedudstillinger samt forskellige supplerende events. Mange af institutionerne har arrangeret relevante performances, koncerter mv., ligesom de fleste har arbejdet med formidlingen på mange forskellige måder. Det har været bogpublicering, pod walks, guidede rundvisninger, artist talks mv. Flere steder har andre aktører – i forlængelse af udstillingerne - arrangeret fx relevante aftenskoleforløb, foredrag på biblioteket el.lign., ligesom mange skoler har prioriteret tematisk undervisning på skolerne i udskolingen (bl.a. i samarbejde med Images UNG, se nedenfor).

For alle udstillingerne gælder det, at kunstnerne og udstillingerne er blevet udviklet i samarbejde mellem de udenlandske kuratorer og de danske institutionsledere.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

11

Case – Trapholt På Trapholt blev der hen over året afholdt fire udstillinger/kunstprojekter. De to største var: ”When Things Fall Apart: Critical Voices on the Radars” (februar - oktober 2016). Kurateret af den international anerkendt kunstkritiker N´goné fra Senegal. Hun kuraterede 12 kunstnere fra Afrika, Sydøstasien, Mellemøsten og Mellemamerika – alle kunstnere, der bruger kunsten som metode til at udfordre problemstillinger i samfundet. De overordnede temaer var her den globale stigende intolerance og mangel på empati.

“Afrikas stjerne” af El Anatsui (marts - oktober 2016). En soloudstilling med den internationalt anerkendte ghanesiske kunstner (modtog bl.a. Guldløven ved Venedig Biennalen i 2015). Han arbejder i hybridformer mellem skulptur, maleri og tekstil. Værkerne udstråler typisk en kombination af skønhed, overflod, ødselhed, skabt af affaldsprodukter som fx gamle metalskruelåg.

Herudover var Waste Time Home Party (februar – november 2016) et omfattende borgerinddragende kunstprojekt, afholdt i alle syv kommuner i Trekantområdet. Den syriske kunstner Nisrine Boukhari og den danske Anja Franke afholdt workshops i det offentlige rum med i alt ca. 700 borgere, afsluttende med en mindre udstilling på museet. Det overordnede tema hed Stedsans Hvad er tid? Hvad er spild? Hvad er Hjem?

Kommunalt program Holbæk Kommune indgik som et selvstændigt kommunalt Images delprogram og med selvstændigt, overordnet tema: An Age of Our Own Making. Kommunen etablerede deres eget Images sekretariat, forankret i Holbæk Kommunes forvaltning for Kultur, fritid og fællesskaber. Herudover lavede man samarbejdsaftaler med flere af de lokale kulturinstitutioner samt med tre øvrige institutioner: Charlottenborg i København, Museet for Samtidskunst i Roskilde, Roskilde Festivalens kunstevent ACT´s.

I Holbæk omfattede programmet 10 store værker i det offentlige rum, udstillet i perioden maj – oktober 2016. På museet og biblioteket var der i perioden særudstillinger. Herudover blev der afholdt en lang række aktiviteter som guidede omvisninger, podwalks, kunst/-bycykler samt et større antal workshops på skolerne i udskolingen.

På de tre øvrige udstillingssteder var der ligeledes både udstillinger, koncerter, artist talks mv. Ligeledes havde de forskellige steder forskellige samarbejder under forløbet. Kuratorerne, som stod for hele det kommunale program, var makkerparret Bonaventure Soh Bejeng Ndikung (Cameroun) og Solvej Helweg Ovesen (Danmark).

Case – Kunsthal Charlottenborg På Kunsthal Charlottenborg indgik fem internationale kunstnere som en del af IMAGES (september 2016 – januar 2017). Hhv. Ibrahim Mahama (Ghana), Kamal Aljafari (Palæstina), Moshekwa Langa (Sydafrika), Tita Salina og Irwan Ahmett (Indonesien).

Gennem skulpturer, performance, installationer, film og kollager udforskede kunstnerne vigtigheden af, at vi deltager i samfundet og er med til at skabe de værdier, der præger det. Ved at give bud på mere helhedsorienterede verdensbilleder inspirerer værkerne til nye måder at være medog verdensborger på. Udstillingen var både inde i kunsthallen og udenfor i byrummet omkring kunsthallen. På hele facaden ud mod Nyhavn hang fx Ibrahim Mahamas mosaikker af afrikanske kul- og kakaosække.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

12

Hele Holbæk-programmet er blevet særskilt evalueret, og der henvises til denne rapport 6 for yderligere data .

Dialogprogram 7 Dialogprogrammet havde til formål at:  Skabe et refleksivt laboratorium for Images, hvor biennalen kan forankres og udvikles i et samarbejde med kunstfaglige sparringspartnere  Synliggøre CKU som vidensproducent og som spiller i en akademisk sammenhæng  Udvikle CKU´s kuratornetværk og støtte samarbejdsrelationer mellem CKU´s partnere syd/syd og syd/nord  Give samarbejdspartnere medejerskab til CKU´s mandat (”Retten til Kunst og Kultur”).

Dialogprogrammet omfattede et indledende internationalt seminar, workshops samt en serie art labs med residency og produktion. Til sidstnævnte aktiviteter var tilknyttet en dansk kurator. Disse blev afholdt på hhv. Det Kongelige Danske Kunstakademi, Fabrikken for Kunst og Design samt kunstinstitutionen Rønnebæksholm ved Næstved.

Ligeledes bidrog Images på Kulturmødet Mors, 2016. Her indgik tre direktører fra nogle af de kunstmuseer, som havde udstillinger (Trapholt i Kolding, KUNSTEN i Aalborg, MFSK i Roskilde) i paneldebatten: ”At udstille kunst udefra – erfaringer med kuratering og formidling af ikke-vestlig kunst”.

Case – Det internationale seminar Et af startskuddene for hele Images 2016 var et todages internationalt seminar. Her deltog en lang række af Images’ samarbejdspartnere og øvrige interessenter, herunder de internationale kuratorer og flere af de udenlandske kunstnere.

Første dag bestod af oplæg, præsentation af art lab, plenumdebatter mv. og foregik på Kunstakademiet. Anden dag var en studietur med alle deltagerne i bus rundt i landet for at besøge nogle af de fynske og jyske udstillingssteder. Et væsentligt element i studieturen var etablering af netværk på tværs af deltagerne.

Images UNG Images UNG er et landsdækkende skoleprogram med workshops og undervisningsmateriale for elever på udskolingsniveau. Programmet har været afholdt årligt gennem de seneste syv år. Images UNG-sekretariatet har stået for at rekruttere kunstnere fra CKU´s samarbejdsregioner og matche dem med en passende dansk facilitator/kunstner. Det er disse tværkulturelle makkerpar, der står for de enkelte workshops ude på skolerne.

Images UNG-sekretariatet varetager den overordnede programkoordination, markedsføring og salg til kommuner og skoler, samt har overordnet ansvar for kvalitet og udførelse.

Det er også sekretariatet, der har ansvaret for udvikling af det tilhørende undervisningsmateriale.

6

Evaluering af Holbæk Images 2016, Pluss Leadership, udkommer marts 2017 (da dele af programmet først slutter i februar 2017).

7 Jf. Terms of Reference for nærværende evaluering.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

13

Case – Images UNG De forskellige workshops’ temaer var aktuelle, tværkulturelle, samfundsrelevante spørgsmål som fx censur, magtmisbrug, ytringsfrihed, migration. I 2016 omfattede programmet seks forskellige workshopforløb – fra syriske rappere med temaet ”Rap and Rights”, til pakistanske transkønnede performere med temaet ”Gender and Society”.

Et enkelt forløb består i et før-forløb, hvor klassen forbereder sig på tema og kontekst, en heldags workshop, som afvikles af de udenlandske (og) danske kunstnere, og som afsluttes med elevernes egne performances, samt et efter-forløb, hvor læreren følger op, evt. i samarbejde med flere fag/lærere.

Det tilhørende undervisningsmateriale var direkte målrettet udskolingen og relaterede sig til læringsmål i fagene dansk, engelsk og samfundsfag. 39 skoler fra 11 kommuner landet over købte i alt 61 workshops i 2016.

8

Images UNG er evalueret særskilt, og der henvises til denne rapport for yderligere data .

2.5

Sammenfattende vurdering af mål og rammer

Sammenfattende er det evaluators vurdering, at Images programmet vurderet i forhold til CKU´s formål og strategiske prioriteringer som udgangspunkt er særdeles hensigtsmæssigt. Programmet skaber rammer for at ”præsentere publikum i Danmark for noget af det bedste inden for kunst og kultur fra de lande, som CKU samarbejder med”, ligesom det på forskellig vis søger at adressere de fem strategiske prioriteringer.

De indholdsmæssige og organisatoriske ændringer af Images konceptet fra 2013 til 2016 virker gennemtænkte og langt mere bæredygtige end hidtil. Det organisatoriske greb med at lægge de faglig beslutninger ud til institutionerne – i samarbejde med udenlandske kuratorer – giver fundament for lokal forankring og blivende effekt. De enkelte institutioner har allerede et stort fast publikums-/brugergrundlag, og de arbejder typisk allerede med inddragelse og outreach tiltag. De har ligeledes langt større mulighed for at skabe sammenhæng og synergi med deres øvrige aktiviteter og har et allerede fungerende markedsføringsapparat.

Samtidig er det som udgangspunkt hensigtsmæssigt, at CKU beholder både den overordnede programstyring og -markedsføring samt håndterer de mere praktiske tværnationale opgaver med netværksetablering, visumhåndtering mv.

Udfordringen i det nye setup er for CKU at sikre den rette balance mellem lokale resultater og synlighed versus synlighed og branding af CKU og Images. Det belyses nærmere i kapitel 4.

Den formulerede vision for Images 2016 er ambitiøs; både biennale-ambitionen og niveauet for en sådan (”en af Europas mest attraktive kunstneriske platforme”). Grundet lukningen af CKU er denne ambition imidlertid tæt på umulig at se realiseret.

8

Evaluering af Images UNG, Pluss Leadership, november 2016.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

14

Det er ikke umiddelbart muligt at se andre eksisterende institutioner, der kan løfte opgaven. Den er mangefacetteret og kræver netværk, erfaring og knowhow på mange forskellige kompetenceområder.

Såvel mål som succeskriterier for Images 2016 virker hensigtsmæssige og matcher visionen og de overordnede strategiske rammer.

Aktivitetsporteføljen for Images 2016 er meget bred, varieret og relevant, med involvering af et meget stort antal aktører i ind- og udland og med tilstedeværelse på mange platforme i hele Danmark.

Samlet set konkluderer vi, at konceptet og de valgte organisatoriske modeller må siges at modsvare de overordnede mål på en meget overbevisende måde.

Set i lyset af de to tidligere afholdte Images – 2013 og 2010 – og evalueringerne af disse, kan vi konkludere, at CKU har foretaget en markant gentænkning og udvikling af Images konceptet. Da evaluator for denne evaluering også varetog opgaven i 2013, kan vi endvidere konstatere, at der er sket en markant organisationsudvikling og en høj grad af organisatorisk læring i CKU organisationen.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

15

3 Resultater, effekt og udbredelse 3.1

Kunstnerisk kvalitet

Kunstnerisk kvalitet fremgår som et vigtigt parameter i både vision og mål for Images 2016. Det er her vores vurdering, at den gennemgribende nytænkning af Images konceptet (som beskrevet ovenfor) har haft indflydelse på den kunstneriske kvalitet på flere måder.

Konceptet Den ”dobbelte kuratoriske tilgang” medvirker til at optimere rammerne for kunstnerisk kvalitet og autenticitet. Typisk foregår udstillinger med kunst fra andre verdensdele på baggrund af danske kuratorer. Men i Images 2016 har modellen typisk været sådan, at hhv. det internationale kuratorpanel og de enkelte kuratorer har udvalgt kunstnere fra de lande og områder, de selv kommer fra eller har meget indsigt og netværk i.

Grebet med at lægge de kunstneriske opgaver ud til kunstinstitutioner og en kommune samt fokusering på billedkunsten (i bred forstand) vurderes ligeledes medvirkende til at optimere mulighederne for kunstnerisk kvalitet og fokus. Koblingen mellem de(n) udenlandske kurator(er) og den danske museumsleder/udstillingsansvarlige giver en ny professionalisme og originalitet omkring både de tværkulturelle aspekter, de kunstneriske valg og en målrettet formidling af ikke-kendt stof til det danske publikum, ligesom der ligger meget organisatorisk læring i netop disse samarbejder.

Endelig gælder, at den nationale leder i CKU har netværk og aktuel erfaring fra at arbejde i og med kunstinstitutioner. Flere af de interviewede har fremhævet, at dette har været betydende for den indledende kontaktetablering og den løbende kommunikation. Det samme gælder for den eksterne konsulent og kurator, som programmet trak på i de indledende faser. ”Konceptet er virkeligt godt. Modellen er den eneste rigtige. Det giver en hel anden kvalitet i udstillingerne. Og vi har oplevet et fuldt og helt ligeværdigt samarbejde med de udenlandske kunstnere; det har været fagligt inspirerende.” (museumsleder) ”Noget af det, som Images har gjort, er at præsentere værker, som ikke er så let tilgængelige – for et bredt publikum. Det er lykkedes, fordi vi [CKU] har midler med. Så kan institutionerne satse og eksperimentere mere. Det er blevet en læringsproces for institutionerne.” (leder i CKU) ”Jeg har stor respekt for CKU og den måde, de har grebet programmet an på. Det har givet international kunst på meget højt niveau – direkte ud til det danske publikum. Det skulle de [CKU] bare ha’ gjort noget før.” (museumsleder)

Evaluators vurdering er således, at netop grundkonceptet og de kunstneriske og metodiske valg har været medvirkende faktorer for kombinationen af høj kunstnerisk kvalitet og autenticitet.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

16

De danske samarbejdspartnere om kunstnerisk kvalitet 9 I den indledende interne evaluering blev de danske samarbejdspartnere spurgt om, hvad institutionen forventede at få ud af programmet. Når det gælder forholdene omkring kunstnerisk kvalitet, blev der især peget på tre faktorer: 

Høj kunstnerisk kvalitet



At kunstnerne har markeret sig både lokalt og globalt



En forståelse hos publikum for, at kunst og kunstnere er med til at bidrage til samfundet i forhold til at diskutere problematikker.

10

I den afsluttende interne evaluering blev de samme aktører spurgt til, hvorvidt Images 2016 havde levet op til forventningerne. Her var spørgsmålet formuleret mere generelt, og altså ikke specifikt i forhold til kunstnerisk kvalitet (”I hvor høj grad levede Images 2016 op til de forventninger, I havde, inden programmet startede?”).

Her vurderer 13 af de 16 respondenter, at de i meget høj grad (1) eller i høj grad (12) har fået deres forventninger indfriet, mens tre svarer i nogen grad.

I de supplerende åbne svarmuligheder fremgår det, at det især er forhold omkring mindre omtale eller færre besøgende end forventet, der er skyld i ”i nogen grad”-respondenterne – og altså ikke den kunstneriske kvalitet.

I interviewene med institutionslederne uddybes vurderingen af den kunstneriske kvalitet. ”Der er klar målopfyldelse på indhold og kunstnerisk kvalitet. Det er nogle meget dygtige kuratorer, der har sikret kvalitet i kunstnere og værker. CKU har et stort ansvar for kvaliteten.” (rektor for kunstuddannelsesinstitution) ”Det har været en virkelig øjenåbner at arbejde med så anderledes kunstnere. Jeg er blevet præsenteret for meget høj kvalitet. Vi går efter at erhverve et af værkerne.” (museumsleder) ”Vi har spredt dem [filmene] ud over hele vores festival. Det skal ikke opleves som etniske specialiteter. Det er høj kunstnerisk kvalitet. Kvaliteten skal have samme værdi, kurateres ud fra de samme kriterier, som vi altid gør.” (festivalleder)

Ingen af de interviewede har stillet spørgsmålstegn ved den kunstneriske kvalitet.

For så vidt angår kunstnernes lokale og globale virkefelt og anerkendelse, er det vores generelle vurdering, at kunstnerne arbejder både i deres oprindelsesland og på den internationale kunstscene. Ifølge CKU´s egne undersøgelser på feltet er de deltagende udenlandske kunstnere repræsenteret på forskellige internationale biennaler og festivaler. Men der eksisterer ikke en egentlig analyse af situationen.

9

Det interne Start Review, Images 2016, marts 2016. Spørgeskema til de danske samarbejdspartnere, i alt 17 respondenter, 100 % besvarelse.

10 Det interne Slut Review, Images 2016, december 2016. Samme metode, population og svarprocent som Start Review (jf. note 9).

Evaluering af Images 2016 – December 2016

17

Kuratorerne til gengæld er for hovedpartens vedkommende meget internationale i deres virkefelt. Vi diskuterer dette tema nærmere i afsnit 5.3.

Kunsten som bidragende til samfundsdebat Hovedparten af udstillingerne har indholdsmæssigt afsæt i samfundsmæssige problemstillinger i kunstnernes oprindelsesland og/eller i globale problemstillinger. Jævnfør den tredje startforventning fra de danske samarbejdspartnere; at kunstnerne skal kunne bidrage til at skabe forståelse hos publikum for, at kunst og kunstnere kan anvendes til at diskutere samfundsmæssige problemstillinger.

Temaet for Images 2016 programmet var Artists and Society. Det var fra CKU´s side netop tænkt som en måde at annoncere denne dagsorden. Umiddelbart kan man sige, at temaet ikke har fyldt meget i den eksterne kommunikation; men det har fungeret i den bagvedliggende planlægning, og det må siges at have slået markant igennem i hovedparten af udstillingerne.

På Moesgaard Museum er afsættet bl.a. et jordskælv i og omkring kunstnernes hjemby.

Det er blevet til kunstværker, der på meget gribende og virkelighedsnær måde formidler tragedierne for de lokale mennesker, og hvordan de overlevende prøver at komme videre – en meget overbevisende måde at formidle de aktuelle udfordringer, et land som Nepal står overfor. ”Vi er meget glade for kombinationen mellem kunst og etnografi. Det er en ny arbejdsform, som vi har tænkt over, men ikke hidtil har kunnet løfte. Hele konceptet bevirker jo, at kunstmuseer bliver mere etnografiske, og etnografiske museer får aktualisering via kunsten.” (museumsleder) ”Temaet Artist and Society kom hen ad vejen, men det har fungeret godt – som rettesnor. Det giver retning uden at være begrænsende. Det har vist sig at være et meget relevant tema. Fordi man taler om kunst som samfundsrelevant.” (CKU leder)

I workshoppene i Images UNG 2016 arbejdede kunstnerne og de danske unge med temaerne: Identitet og samfundsforhold; Køn, seksualitet og normbrud; Digital identitet; Krig, flugt, eksil og tilhørsforhold samt Rettigheder og ytringsfrihed.

De æstetiske læreprocesser virker stærkt på de unge, og – som det fremgår i den selv11 stændige evaluering af programmet – er konklusionerne som følger: 

”Images UNG fremstår som et absolut relevant og aktuelt program. Konceptet er unikt i Danmark. Det grundlæggende koncept med workshops og undervisningsmateriale fungerer særdeles godt.

Langt hovedparten af de deltagende lærere vurderer, at forløbene: øger de unges forståelse for globale forhold, er med til at give unge en større forståelse for, hvordan komplekse temaer som krig, censur og identitet kan formidles via kunst, samt styrker unges interkulturelle kompetencer”.

11

Evaluering af Images UNG, Pluss Leadership, november 2016.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

18

Ovenstående kvalificeres i interviewene med udtalelser som: ”Det er ikke nok, man læser tekster om, hvordan det er i Syrien. Det giver noget helt andet, når de unge møder kunstnere, der har stået i krig og angst og nu lever i asyl.

Det sætter sig varige spor i de unge.” (integrationsvejleder i forbindelse med Images UNG) ”I dagens danske skolevæsen udsættes børn ikke i tilstrækkeligt omfang for refleksion… med UNG-programmet er der mulighed for og en ramme for refleksion og selvstændig stillingtagen.” (pædagogisk konsulent)

I Holbæk-programmet har afsættet været de globale udfordringer i forhold til vores klima.

Her valgte kuratorerne et selvstændigt overordnet tema, An Age of Our Own Making. Det har ifølge både kuratorer og lokale kulturledere ligeledes fungeret som en hensigtsmæssig ramme. ”I Holbæk-programmet arbejder vi med det menneskelige ansvar for vores klima.

Danmark er så stolt af økologien, men de udenlandske kunstnere kan vise os, at der er så mange andre kulturer, som har udviklet og praktiseret andre mere innovative måder – og kunstformer, der problematiserer klimaproblemer.” (kurator) ”Den indgangsvinkel har været så god. Vi får løftet temaet væk fra ulandsperspektiv, og de fremmede kunstnere giver helt nye perspektiver på kendte problemstillinger i de danske kunstinstitutioner.” (museumsleder)

Samlet set er det evaluators konklusion, at begge temaer har virket som hensigtsmæssige rettesnore. Hele den grundlæggende idé med at arbejde med ikke-vestlige samtidskunstnere har virket særdeles overbevisende og perspektiverende i forhold til aktuelle danske samfundsdebatter.

Ligeledes konkluderer vi, at de udvalgte kunstnere både har haft ”noget på hjerte”, og at de sætter samfundsmæssige problemstillinger på dagsordenen på anderledes måder. De både vil, kan og skal noget med deres kunst.

3.2

Effekt i kunstinstitutionerne

I de formulerede succeskriterier hedder det, at Images på sigt skal skabe varige holdningsændringer og mere internationale strategier hos museer og andre kulturaktører, så de fremadrettet i stigende grad inkluderer kunstnere fra ikke-vestlige lande (et globalt perspektiv) i deres arbejde.

Ligeledes hedder det, at der skal satses på medejerskab, forankring og længerevarende aktiviteter frem for på enkeltstående events. Images skal afspejles i fremadrettede handlinger og ikke blot i en enkelt visning.

Langt de fleste af de danske samarbejdspartnere har givet positiv respons i forhold til disse effekter. Både i de afholdte interviews og i oplæg på det internationale seminar og på Kulturmødet Mors.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

19

”Vi har ikke tidligere haft bevidsthed om ikke-vestlig kunst. Der er ingen fora, kunsttidsskrifter, kunstinstitutioner el.a. i Danmark, som har fokus på det. Vi har alle været geografisk meget nærsynede. Min plan fremover er, at lokal involvering og globalisering skal gå hånd i hånd.” (museumsleder på det internationale seminar) ”Vi kommer til at arbejde videre med de her lande og kontakter, netværk. Vi havde glædet os til processen, og vi har lært rigtig meget af det. Vi må se, hvor vi kan finde ressourcer og gå videre ad den vej.” (festivalleder) ”De er kommet ud i hele landet. Images 2016 er solidt forankret i den danske kunstverden. Mange museer har budt ind. Det er flot! Det viser også noget om CKU´s image. De har fundet en god balancegang mellem kunst og udvikling i en global verden. Det er ret imponerende. Det mål har de nået.” (leder af kunstuddannelsesinstitution)

Holbæk-programmet har ligeledes givet en del blivende effekter, idet kommunen har søgt at udnytte nærheden til en lang række lokale institutioner. Skolerne har således gennemført 35 workshops (som det højeste antal) i regi af Images UNG, og herfra meldes om en række positive, blivende effekter blandt eleverne (se også evalueringen af Images UNG).

De lokale institutionsledere fra hhv. museum og bibliotek er generelt positive, især på de store kunstværker opsat i byrummet, som har givet mange forskellige udtryk i byen. Hvad angår de kunstinstallationer, der har været på de to institutioner, er det begge lederes vurdering, at de ikke har fået specielt megen opmærksomhed. Og at de praktiske og teknologiske udfordringer omkring opsætning og vedligeholdelse af værkerne i for høj grad er kommet til at fylde internt i organisationerne. Ikke desto mindre vurderer de begge, at det er vigtigt i en by som Holbæk at arbejde med kunstformidling for at positionere sig og ”for at præsentere borgerne for verdens mangfoldighed i Holbæk”.

Foreningen VAK – Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder – i Jyderup har været meget aktiv i kunstnersamarbejder. Nogle af de udenlandske kunstnere arbejdede med deres værker på VAK´s værksteder. Dette har givet varige relationer. Konkret er den ene af dem kommet tilbage til Jyderup for at lave to nye skulpturer.

Nordvestsjællands Produktionsskoles elever har medvirket i forbindelse med den store skulptur i det boligsociale område Vang i Holbæk, ligesom de har været med til at sy de gamle kul- og kakaosække sammen til det store værk uden på Kunsthal Charlottenborgs mure. Dette har bevirket, at samtlige holbækkere har gratis adgang til kunsthallen mod forevisning af sygesikringsbevis.

Kommunen bruger endvidere Images til at arbejde med branding af Holbæk som kunstby både internt og eksternt. De lokale politikere har netop godkendt en vision og en kulturpolitik med fokus på bl.a. kunst i byrummet, ligesom kommunens kulturledelse bidrager med oplæg om kommunens medvirken i Images i diverse fora, fx på Kulturmødet Mors og i Stockholm på en konference om kunst i byrummet. ”Vores politikere har lige godkendt en vision og en kulturpolitik, hvori kunst og kunst i byrummet står stærkt, og i sekretariatet har vi fået noget knowhow og noget nyt netværk, som vi har tænkt os at dyrke og udnytte fremadrettet.” (kommunal kulturleder)

Evaluering af Images 2016 – December 2016

20

”Det har klart givet mere mod på ikke-vestlige kunstnere. Og helt konkret har det givet den afledte effekt, at vi nu sidder med en stor EU-ansøgning sammen med 5-6 andre lande om Art in Conflict Zones.” (museumsleder)

Nærværende evaluering skal ikke analysere på effekten hos slutbrugere, publikummer og besøgende til Images udstillinger og arrangementer. Men i det følgende gengives et lille udpluk af de udtalelser, der er fremkommet i interviews af institutionslederne vedrørende effekten hos slutbrugerne. ”Vores besøgende blev dybt berørte. Man skulle igennem en asylproces og røg bagerst i køen, og man mærkede skæve og urimelige magtforhold. Der var både stort ubehag og meget livsglæde. Det var meningsfyldt, det flyttede noget i folk, en ny øget bevidsthed om noget. Selv drenge på 10 år var fuldstændigt fascinerede.” (museumsleder) ”Det har været stærkt at se reaktionerne på vores udstilling. Kunst er et fælles sprog.

Det kommenterede mange på. Det her virker langt bedre end at læse en lang analyse om den politiske situation i Pakistan.” (museumsleder) ”Det er simpelthen nogle vanvittige processer, de [kunstnerne] sætter i gang. Jeg kan se, hvordan det rykker eleverne fra den ene dag til den anden. Den mest generte pige stillede sig op med mikrofon og det hele.” (lærer, fra workshop i Images UNG)

Målt op imod succeskriterierne om varige holdningsændringer og mere internationale strategier hos museer og andre kulturaktører kan vi konkludere, at Images programmet i meget høj grad lever op til disse. Der er skabt meget overbevisende resultater, og hovedparten af de danske samarbejdspartnere har fået flyttet deres holdninger og mulighedsfelt i forhold til ikke-vestlig kunst og kunstnere.

3.3

Udbredelse og publikumsudvikling

I succeskriterierne for Images 2016 ligger der en række konkrete krav om udbredelse og publikumsudvikling.

Images skal nå ud til den brede del af befolkningen, her defineret som både geografisk og aldersmæssigt, både aktive og passive kulturbrugere. Konkret er succeskriteriet, at Images 2016 skal nå ud til 300.000 publikummer, fordelt på hhv. aktive (betalende) voksne, aktive unge publikummer/deltagere samt ca. 60.000 passive publikummer, fx borgere, der går forbi kunst i det offentlige rum.

Images UNG og samarbejdet med kunstinstitutioner og Holbæk Kommune skal endvidere medvirke til at sikre, at kunsten når ud til de unge på uddannelsesinstitutionerne og i lokalområder blandt borgere, der typisk ikke selv opsøger kunst. Her ligger krav om at arbejde med outreach og med publikumsudvikling.

Indledningsvist kan konkluderes, at disse kriterier matcher de deltagende danske institutions- og kulturlederes forventninger til udbytte. I det interne slut review fremhæver de netop forventninger om flere besøgende, nye typer publikummer, samt ny viden i institutionen og hos publikum omkring det (for dem) nye felt.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

21

Hvordan er det så gået? Dette undersøges i det interne slut review. Her fremkommer føl12 gende publikumstal : Antal publikummer for Images 2016 – Samlet resultatopgørelse Publikummer

Måltal

Aktive voksne

Resultat 376.183

240.000

Aktive unge

50.404

Passive

60.000

647.900

I alt

300.000

1.074.487

Samlet set har programmet altså nået lidt mere end 425.000 aktive voksne og unge publikummer og mere end 600.000 passive publikummer.

Som evaluator kan vi konkludere, at det er overordentligt tilfredsstillende resultater. Mere end tre gange de fastsatte måltal og målopfyldelse for alle kategorier.

De større institutioner har trukket flest voksne publikummer til deres Images udstilling(-er) og arrangementer, med SMK i spidsen (143.005), Trapholt (60.000), og KUNSTEN (27.051). Holbæk-programmet har trukket 79.423 publikummer. De mindre kunsthaller ligger på mellem 1.500 (Kunsthal NORD) og 3.773 (Viborg Kunsthal) publikummer, mens Brandts har haft 23.000 publikummer.

Når det gælder det unge publikum, er det igen især SMK, der har trukket flest (30.000) samt Moesgaard Museum (8.750) og KUNSTEN (8.512). Flere af institutionerne angiver, at de ikke har målt specifikt på de unge.

13

DIAS Kunsthal går - med programmet The Hacking Reality - forrest i forhold til at nå de passive publikummer (ca. 400.000). Herefter kommer Holbæk-programmet (ca. 185.000) og performancefestivalen ACT på Roskilde Festivalen. Endelig har Trapholt haft relativt mange passive publikummer (ca. 50.000). Disse stammer sandsynligvis i høj grad fra det borgerinddragende kunstprojekt Waste Time Home Party.

Ud over de konkrete publikumstal er institutionernes og kommunens undervisningsforløb også opgjort i det interne slut review. Her er der gennemført i alt 208 forløb, heraf 61 workshops gennemført af Images UNG. Kun fire af de deltagende institutioners kommuner har imidlertid benyttet Images UNG-programmet. Her kunne institutionsprogrammet være udnyttet mere målrettet til at koble til kommunernes uddannelsesinstitutioner.

De danske samarbejdspartnere har generelt haft meget stort fokus på publikum og publikumsudvikling, dels i de enkelte udstillinger og tilhørende arrangementer, dels i samarbejde med andre institutioner og aktører.

12

De følgende tal angives med følgende forbehold: Forskellige opgørelsesmetoder på de enkelte steder, visse af udstillingerne på evalueringstidspunktet kører stadig og tallene er derfor estimerede, samt forbehold for de gængse udfordringer med at opgøre passive publikummer.

13 DIAS står for Digital Interactive Art Space og er hjemmehørende i Vallensbæk Kommune.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

22

”På festivalen [Roskilde] var der supermeget opmærksomhed. Men også mere utålmodighed, mange oplevede det, mens de passerede forbi. Men tilslutningen var langt over forventning. De løb tør for spørgeark, som var del af eventen. Det er en klinik, hvor man kunne immunisere sig og få en vaccine mod det samfund, man frygter.” (museumsleder) ”Vi havde også mange børnefamilier, der kom og så udstillingen. Dem ser vi ellers ikke så mange af. Og mange af dem blev hele dagen. Det oplever vi heller ikke ret tit.” (museumsleder)

Når det gælder udbredelse og publikumsudvikling, kan vi sammenfattende konkludere, at Images 2016 har skabt resultater, der er langt over de målsatte kriterier, herunder også har nået ud til mange borgere og grupper, som normalt ikke opsøger kunst.

3.4

Sammenfattende vurdering af resultater og udbredelse

Baseret på ovenstående delanalyser er det evaluators vurdering, at Images 2016 har skabt overordentligt tilfredsstillende resultater.

Dette skyldes som udgangspunkt det valgte koncept for Images, som på flere forskellige måder har medvirket til at kvalificere indsatsen. Konkret har konceptet medvirket til at sikre høj kunstnerisk kvalitet. Den ”dobbelte kuratormodel” har medvirket til at få kunstnere af høj kvalitet og globalt udsyn til Danmark; alle kunstnere har performet meget overbevisende med en høj grad af autenticitet, originalitet og dybde.

Intentionen om at bruge kunsten og kunstnerne til at bidrage – aktivt og anderledes – i samfundsdebatten har ligeledes virket efter hensigten. Det gamle ”ulandsperspektiv” er helt væk, og de ikke-vestlige kunstnere i Danmark fremstår snarere som avantgarden, når det gælder perspektivering af danske og globale samfundsmæssige problemstillinger.

Modellen med at lægge beslutninger og samarbejde ud lokalt til danske institutionelle parter har givet stor effekt – først og fremmest hos de danske institutionsledere og øvrige samarbejdspartnere, som er blevet udfordret på deres kunst- og kultursyn, og som har oplevet udfordringen berigende og animerende også fremadrettet.

Men også slutbrugerne har oplevet at blive berørt med anderledes og vedkommende kunst og nye perspektiver. I det relevante succeskriterium i programmet hedder det, at publikum skal få et dybere kendskab til og forståelse for kunstnere og de lande, de kommer fra. Generelt set er det vores vurdering, at dette er lykkedes.

Når det gælder udbredelse til flere og nye målgrupper, har Images ligeledes udvist meget tilfredsstillende resultater. Programmet har resulteret i mere end tre gange de fastsatte måltal og med målopfyldelse for alle kategorier.

Samlet set understøtter ovenstående konklusioner hensigtsmæssigheden i grundkonceptet og udlægningen af samarbejdet til de eksisterende institutioner med stort kendskab og nærhed til det faste publikum og borgerne i mere bred forstand.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

23

4 Kommunikation og synlighed 4.1

Synlighed og resultater for Images 2016

I succeskriterierne vedr. kommunikation om Images 2016 hedder det, at ”det er afgørende, at formidlingsniveauet og platformene tilpasses tema, målgruppe og budskab.”

Resultaterne af kommunikations- og markedsføringstiltagene er indsamlet dels ved at evaluator har fulgt med løbende i medierne og forskellige relevante platforme, dels via det interne slut review. I slut reviewet er samarbejdspartnerne spurgt til omfang af publikationer og pressehits.

Alle institutioner har arbejdet med særskilte publikationer i større eller mindre skala. Syv (ud af 16 respondenter) har udarbejdet større kataloger relateret til de pågældende udstillinger. Det gælder især kunstmuseerne og de større kunsthaller samt Holbæk Kommune.

I tilknytning til Museet for Samtidskunst er der endvidere udarbejdet en antologi og en publikation (Memory Flows Like the Tide at Dusk) med essays af den udstillende kunstner, ligesom Trapholts store publikation, Artist in Society, skal fremhæves. Samtlige institutioner har herudover udarbejdet foldere, handouts, programaviser mv.

Endelig har CKU publiceret to større magasiner, Images 16 Volume 1 og 2. Heri præsenteres artikler om de forskellige udstillinger i løbet af året. Samt udgivet to handouts om programmet (forår og efterår), som er distribueret til cafeer mv. landet over.

Samlet set er det evaluators vurdering, at der er blevet produceret meget skriftligt materiale. Der eksisterer ikke et klart overblik over omfang og afsætning. Men det er vores fornemmelse (fra at have besøgt næsten alle stederne og talt med mange institutionsledere), at omfanget af skriftligt materiale generelt set har været større end efterspørgslen. I betragtning af, at det er første gang, konceptet afvikles, er dette forståeligt.

Responsen på CKU´s magasiner blandt samarbejdspartnerne varierer. Cirka en tredjedel af respondenterne er positive og hæfter sig ved, at deres besøgende har taget magasinet med sig. De øvrige er mindre positive med forskellige begrundelser. Flere vurderer, at det ”hverken gjorde fra eller til” eller at det var svært at distribuere; enkelte mener, at det var uinteressant for deres besøgende. En enkelt nævner, at ressourcerne på udarbejdelsen af magasinerne kunne have været brugt på andre måder og platform, fx de digitale medier.

De digitale og sociale medier er blevet brugt aktivt af alle institutionerne, Holbæk Kommune og CKU. Alle har som minimum kommunikeret udstillinger og kunstnere ud på egne hjemmesider og Facebooksider. Holbæk Kommune har udarbejdet en selvstændig 14 hjemmeside for Images Holbæk, med undersider for hver af hovedudstillerne.

14

http://images.holbaek.dk/

Evaluering af Images 2016 – December 2016

24

Mange af institutionerne har udarbejdet film og videoklip med interviews og kunstnerportrætter. De er lagt op på enten egen hjemmeside eller Facebook. Herudover har enkelte brugt andre digitale platforme. KUNSTEN i Aalborg har fx allieret sig med Louisiana Channel og fået lagt et interview op med den pakistanske kunstner, som har udstillet på 15 museet (The Violence Affecting Us All).

16

Af CKU´s statistik på egen Facebookside fremgår det, at siden har 6.787 likes (6.615 følgere), og at der er sket en stigning i likes (unikke brugere) på i alt 220 hen over 2016.

Figur 2: Statistik over Facebooksidens likes

De meste synlige stigninger sker omkring medio april og ultimo juni. Sammenholdes dette 17 med programmet , spejler det intensiveringen af aktiviteter samlet set. Det er ikke muligt at sige noget validt om, hvilke konkrete aktiviteter, der evt. afføder særlige stigninger.

Når det gælder omtale af Images i de skriftlige medier, foreligger der forskellige kvantita18 tive opgørelser. På baggrund af institutionernes inputs i forbindelse med slut review har der over året 2016 været i alt 398 medieomtaler vedrørende Images, fordelt på institutionerne som vist i figur 2.

15

http://channel.louisiana.dk/video/imran-qureshi-violence-affecting-us-all Pr. 1.12. 2016.

Se bilag 1.

18 Tallene er gengivet efter det interne slut review, november 2016. Tallene må således forventes at være større for de institutioner, der har kørt aktiviteter fra oktober 2016 – januar 2017.

16 17

Evaluering af Images 2016 – December 2016

25

19

Hertil kommer 28 medieomtaler af Images UNG-programmet , centreret omkring afholdelse af workshops i september – oktober 2016, og primært gengivet i lokale og regionale medier, jf. de kommuner, workshoppene har været afholdt i.

Figur 3: Medieomtale i skriftlige medier Institution

Medieomtale

Brandts

10

CPH PIX

5

Den Frie

5

DIAS

2

Galleri Image

4

Holbæk

71

KUNSTEN

52

Kunsthal NORD

5

Kunsthal Aarhus

20

MFSK Moesgaard

8 10

NATMUS

6

Råderum

12

SMK

19

Trapholt Viborg I alt

137 32 398

Overordnet skal der tages forbehold for opgørelsen, da tallene afviger noget fra de tal, 20 der er indsamlet centralt fra CKU i søgning på Infomedia . I den centrale søgning har man kun søgt på de oplagte, generelle søgeord, og derfor er antallet langt mindre. Grundet nedlukningen af CKU har der endvidere været mindre fokus på fortløbende og detaljeret indhentning af data.

De enkelte institutioner har selvsagt mere målrettet kunnet følge med i forhold til egne udstillinger og kunstnere, og derfor anerkender og anvender vi ovenstående resultater, indrapporteret af institutionerne.

Den centrale søgning viser til gengæld, hvilke medier omtalerne er i, og hvilken indholdsmæssig karakter omtalen har. Anvender vi denne som rettesnor for mediefordelingen, er cirka en tredjedel af omtalerne at finde i de landsdækkende medier. Her er synligheden i Politikken størst, efterfulgt af Berlingske. Men der er også flere omtaler i både Weekendavisen, Information, Børsen, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. De øvrige omtaler er typisk i regionale dagblade (Nordjyske, Jyske Vestkyst, Dagbladet Roskilde m.fl.) samt i enkelte faglige medier (Kunsten.nu, Magasinet Kunst, Globalnyt.dk m.fl.).

19 20

Jf. CKU´s centrale søgning.

CKU´s centrale søgning går frem til 29.11.2016.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

26

Indholdsmæssigt består omtalerne af især anmeldelser og artikler. I de regionale og lokale medier er der endvidere omtaler i forbindelse med start eller snart-slut af udstillinger.

Der er ikke overblik over, i hvor høj grad Images (og CKU) er nævnt i omtalerne. Men ud fra en ændret (forbedret) søgepraksis i de centrale optællinger pr. 1.9. 2016, er billedet i perioden september – november 2016, at halvdelen af omtalerne ikke refererer til Images 2016. Der er ikke noget mønster i, om det er bestemte medier eller bestemte institutioner, der undlader dette.

Der er ikke sat konkrete mål op for presseomtale. Samlet set er det imidlertid evaluators vurdering, at omfanget af omtale for de enkelte institutioner og udstillinger har været tilfredsstillende. Ligeledes er det vurderingen, at formidlingsniveau og platforme som oftest har været tilpasset tema, målgrupper og budskaber.

Samtidig må vi problematisere en manglende synlighed af Images 2016. Dels baseret på ovenstående sammentælling i de sidste tre måneder af programmet, dels på basis af evaluators generelle medieovervågning. Hele konceptet Images har fået langt ringere synlighed end berettiget. En del af årsagen hertil skal findes i den manglende synliggørelse fra institutionerne og øvrige aktører, men det grundlæggende ansvar ligger hos CKU. Den nationale synliggørelse – branding af Images – har ikke været tilstrækkelig og har ikke haft den fornødne gennemslagskraft. (Se endvidere afsnit 4.2).

Ligeledes vil vi problematisere den manglende tværgående markedsføring og cobranding på tværs af de forskellige lokale programmer, institutioner og udstillinger. En mere systematisk co-brandig strategi ville have været oplagt og antagelig givet væsentligt større markedsføringsresultater både lokalt og i forhold til Images generelt.

Skulle CKU arbejde videre med Images ville dette være et oplagt fokusområde med et stort potentiale. Der kunne ligeledes arbejdes med en digital strategi, hvor de deltagende institutioner systematisk delte hinandens opslag, samt en fælles afsøgning af supplerende (digitale) platforme, med adgang til en bred kunstinteresseret brugerflade.

4.2

CKU´s kommunikation og markedsføring – strategi og praksis 21

CKU udarbejdede fra starten en central kommunikationsstrategi . Strategien indledes med følgende ansvarsdeling og formål: ”Opgaven for CKU´s kommunikationsindsats er at sikre maksimal omtale og branding af Images og størst mulig eksponering af samarbejdspartnerne; dvs. kommune, institutioner og kunstnere – individuelt og som et samlet hele. CKU´s kommunikationsindsats har desuden til formål at supplere institutionernes egen kommunikationsindsats med det formål at sikre størst mulig publikumstilstrømning.”

21

CKU, Kommunikationsstrategi, Images 2016.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

27

Videre beskrives det indholdsmæssige formål dobbeltsidet:



At øge kendskab – sikre mest muligt publikum – Skabe nysgerrighed og formidle viden om de lande, vi typisk kun associerer med konflikt og nød – Skabe forståelse for, hvordan kunst kan revolutionere samfund – Bidrage til at skaffe flere deltagere til Images arrangementer og udstillinger



At påvirke – arbejde med holdningsændringer – Sikre fortsat opbakning til CKU´s arbejde – Arbejde for at udvide unges tværkulturelle kompetencer og positive erfaringer med samarbejde med lande uden for Vesten – Styrke netværk og samarbejde mellem kunstnere, kuratorer og kulturinstitutioner i DK og CKU’s fokuslande – Inspirere kulturinstitutionerne til at orientere sig mere strategisk mod Afrika, Asien og Mellemøsten.

Arbejdsdelingen omkring kommunikation og synlighed beskrives således: ”Da kommune og institutioner selv står med hele produktionsansvaret, er det også deres kommunikations-/markedsføringsafdelinger, der står for at trække publikum til.

CKU skal assistere, levere kerneydelser inden for kommunikation og bidrage til at sikre maksimal pressedækning”.

Herudover beskriver CKU´s kommunikationsstrategi en slags brandinghierarki, hvor det fremgår, at Images skal ligge som det overordnede brand i al kommunikation, men at der også kan indgå en række subbrands, samt at de enkelte institutioner skal stå med tydeligt afsæt, da det er deres opgave at tiltrække publikum. CKU ligger i bunden af brandinghierarkiet – på linje med Holbæk Kommune. Eventuelle sponsorer brandes ligeledes nederst og primært i logoform.

Når det gælder det grafiske udtryk, kan hver institution fremstå med sit eget grafiske udtryk, men Images skal som minimum fremgå af omtale og som et grafisk fingeraftryk i form af logo. Herudover kommer CKU med et tilbud om standarder for plakater, annoncer, publikationer mm., som det er frivilligt, om institutionerne vil bruge.

Som kommunikationsopgaver for CKU nævnes de følgende:

          

Skabelon for kernebudskab om Images Nationale pressemeddelelser Portrætter og interviews med udvalgte kunstnere og kuratorer Baggrundshistorier, reportager Fælles undervisningsmateriale Tilbud om oplæg til deling på Facebook og Twitter Debatindlæg Diskussionsoplæg til seminarer Fælles billedbank med billeder i pressekvalitet Q&A om Images, CKU, formålet, visionen, historien osv.

Standardiserede plakater, brochurer, annoncer mm., som kan tilrettes

Evaluering af Images 2016 – December 2016

28

Praksis Det er evaluators overordnede vurdering, at CKU generelt set har udarbejdet det planlagte materiale og de kommunikationsunderstøttende redskaber, og at denne del af kommunikationen har fungeret hensigtsmæssigt. Den har især drejer sig om information til de målgrupper, som allerede er interesserede, og som af sig selv opsøger informationen.

Den mere offensive aktivitet og synlighed i forhold til medierne har imidlertid været begrænset. Det er formodentlig til dels begrundet i nedlukningen af CKU. Men det er også vores vurdering – efter at have fulgt programmet hen over året – at den nationale synlighed burde have haft større bevågenhed fra CKU´s side, målt i forhold til kommunikationsstrategiens mål. Der har manglet kommunikation til de målgrupper, som ikke kender til Images og CKU, og som ikke af sig selv opsøger informationen.

Ligeledes er det vores vurdering, at CKU ikke har formået at løfte kommunikationen på de sociale medier. Der ligger ikke kvantitative mål herfor. Det er imidlertid vores vurdering, at resultaterne (baseret på Facebookstatistikken, jf. afsnit 4.1.) ligger i den lave ende af, hvad der kunne forventes.

Ifølge interviews med CKU ledelsen er man her godt klar over problemstillingen omkring den aktive kommunikation, og vi anser det for sandsynligt, at netop den udfordring ville være blevet adresseret aktivt i fremtidige programmer.

Når det gælder de kommunikationsunderstøttende tiltag, har samarbejdspartnerne kun i mindre omfang gjort anvendelse af disse. At dømme efter de enkelte samarbejdspartneres hjemmesider, Facebooksider mv. undervejs i 2016 har hovedparten af dem ikke brugt CKU materialet – i hvert fald ikke direkte, men har snarere produceret eget materiale.

Dette kan skyldes flere forskellige forhold. Dels er – i hvert fald museerne – forpligtet til selv at forske og publicere, dels har de fleste af samarbejdspartnerne en fast linje i deres (digitale) kommunikation, som de anvender også i forbindelse med Images udstillingerne.

Hvorvidt de har oplevet det centralt producerede materiale som anvendeligt, er herudover et spørgsmål. CKU spørger til dette i slut reviewet. Her svarer en del, at de har trukket på støttefunktionerne, men besvarelserne fremstår lidt uklare.

Mange (11 ud af 16 respondenter) svarer, at de har trukket på støttefunktioner som ”sammenfletning af Images logo med eget logo” samt ”input til lokale pressemeddelelser og pitches”. Men som CKU selv gør opmærksom på – i forhold til førstnævnte funktion – så tyder noget på, at der enten er en misforståelse af spørgsmålet, eller at intentioner og praksis ikke er helt sammenfaldende. Opfattelsen fra Images sekretariatet er nemlig, at det er væsentligt færre sæt logoer, der er blevet sammenflettet. De understøttende funktioner, samarbejdspartnere har trukket mindst på, har været Images UNG´s undervisningsmateriale (2 ud af 16) og Images Fundraising startpakke (0 ud af 16).

På spørgsmålet om, i hvor høj grad samarbejdspartnerne har været tilfredse med de af CKU´s kommunikationsydelser, de har brugt, er der generelt meget høj (3 ud af 16) eller høj tilfredshed (11 ud af 16). Ligeledes svarer samtlige 16 respondenter, at de ikke savnede nogen kommunikationsydelser fra CKU. Dette kan være positivt, eller det kan betyde, at de understøttende tiltag er mindre væsentlige.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

29

Overordnet set vurderer vi, at dele af kommunikationsstrategien virker lidt mekanistisk og i for høj grad top-down-anlagt – ikke mindst set i forhold til det kunst- og kulturfelt, den skal fungere i samspil med.

Det konstateres godt nok i strategien, at det er kunstnerne og de enkelte institutioner, der rummer de gode historier, men derefter lægges op til et brandinghierarki, som placerer Images øverst, og som mere eller mindre opfordrer institutionerne til at markedsføre Images før egen institution. Det virker ikke bæredygtigt. Dels er Images som begreb ikke umiddelbart den gode pressehistorie, dels har de enkelte institutioner og kommune egne missioner og behov for at synliggøre sig og dokumentere egen indsats.

Fremadrettet kunne en mere dialogbaseret strategi være hensigtsmæssig – med sigte på et bredere ejerskab blandt de samarbejdspartnere, der skal medvirke til at realisere den.

Og her kunne et mere tydeligt fokus på de to indholdsmæssige formål – 1) Tiltrække publikum og 2) Skabe holdningsændring – være nyttigt, forstået således, at samarbejdspartnerne kunne have ansvar for det første formål, og CKU for det andet.

Det er til gengæld også evaluators erfaring, at netop den type store programmer med lokale operatører er særdeles vanskelig at skabe fælles branding på. Ved en videreførelse af Images kunne man med fordel diskutere – i åben dialog med samarbejdspartnerne – hvad der skal brandes, og hvem der har interesse og kompetencer i forhold til dette.

4.3

Sammenfattende vurdering af kommunikation og synlighed

Samtlige institutioner har kommunikeret og markedsført deres udstillinger og de udenlandske kunstnere på deres normale platforme, hhv. skriftlige publikationer og sociale medier.

Det er vores vurdering, at institutionerne har markedsført nogenlunde ”som de plejer”, boostet med det anderledes, gode billedmateriale og den nye historie om ikke-vestlig kunst og kunstnere. Samlet set vurderer vi, at indholdet i kommunikationen har høj kvalitet, med respekt for substansen og tematikkerne og med tilpas målretning til de respektive målgrupper.

Det overordnede programkoncept medvirker til høj grad af udbredelse. De mange kunstinstitutioner har som udgangspunkt en bred kundeportefølje, og disse nås automatisk via institutionernes kommunikation. Hjemmesiden for Holbæk Images og linket på Holbæk Kommunes hjemmeside har ligeledes skabt tilgængelighed for nye målgrupper.

Til gengæld er den tværgående markedsføring og co-branding begrænset. Som hovedregel har den enkelte institution alene kommunikeret om egne udstillinger, værker og kunstnere. Der har ikke været arbejdet systematisk med fx på de sociale medier at dele hinandens opslag og sider.

Skulle Images videreføres, ville her være et oplagt fokusområde med (efter vores vurdering) et stort potentiale.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

30

Den samlede medieomtale har omfattet anmeldelser, artikler mv. Samlet set er det evaluators vurdering, at omfanget af omtale for de enkelte institutioner og udstillinger har været tilfredsstillende. Dog er synligheden af Images rammen blevet eksponeret i utilfredsstillende grad.

Vores overordnede vurdering af CKU´s kommunikationsindsats er, at den har fungeret fint som dokumentation og information til de målgrupper, som allerede er interesserede, og som selv opsøger kunst. Den mere opsøgende og offensive kommunikation og synlighed har været begrænset.

CKU´s kommunikationsstrategi er som udgangspunkt professionel og dækkende. Men i praksis har den vist sig at være for mekanistisk og uden ejerskab blandt de samarbejdspartnere, der har skullet medvirke til at realisere den.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

31

5 Samarbejde og synergi 5.1

Internt samarbejde og synergi i CKU

Et væsentligt succeskriterium for Images 2016 har været samtænkning og større synergi internt mellem CKU’s aktiviteter. Det gælder både indbyrdes mellem de nationale aktiviteter og på tværs af den nationale og den internationale afdeling i CKU. Hele dette kriterium har vi rent metodisk, og efter aftale med ledelsen i CKU, valgt at nedtone. Vi vil dog kort belyse resultaterne.

Når det gælder den nationale afdeling, har traditionen i tidligere år i overvejende grad været, at Images programmet, Images UNG og Kunstpuljen har kørt relativt opdelt. Men over de seneste par år, og ikke mindst i forbindelse med Images 2016, har der været mere samtænkning.

Som noget nyt har Images UNG i salgsmaterialet/programmet henvist skolerne til at opsøge relevante Images udstillinger, matchende de respektive workshops. Fx har der i forhold til workshoppen Speaking of Identity været henvist til filmfestivalen CPH PIX Afro futurism, hvori indgår en række skolevisninger. Og i forhold til workshoppen Material Stories har der været henvist til udstillinger og performances i både Holbæk, Roskilde (inkl. Festivalen) og Charlottenborg.

Der ligger ikke målinger på effekten heraf. Umiddelbart er det vores vurdering, at det er begrænset, hvor meget trafik dette har bevirket. Til gengæld er det antagelsen, at det udviklede undervisningsmateriale fra Images UNG er blevet udnyttet af en bredere kreds af uddannelsesinstitutioner end blot dem, som har købt de udmeldte workshops. Det bygger vi på, at der er afviklet 61 workshops, mens der samlet set er afviklet 208 undervisningsforløb i tilknytning til institutionernes og Holbæks programmer (jf. afsnit 3.3.).

Når det gælder samtænkningen mellem den nationale og den internationale afdeling, er det oplevelsen både internt i CKU og eksternt blandt de danske samarbejdspartnere, at dette har fungeret positivt og med synergi som resultat.

Som belyst i afsnit 2.2. har indledende research og kontaktetablering i Images 2016 trukket på fælles netværk i både den nationale og den internationale afdeling i CKU. Mange af institutionslederne har fremhævet dette som en forudsætning og en stor styrke i hele Images programmet. Det har helt klart medvirket til at etablere samarbejde mellem danske kunstinstitutioner og de udenlandske kunstnere og kuratorer. Flere af de interviewede museumsledere omtaler research turen til Indonesien som en øjenåbner og et meget positivt tiltag.

Ifølge ledelsen i CKU er det ligeledes vurderingen, at det i 2016 har været hele organisationen, som har stået bag Images programmet. Ledelsen ser det som et resultat af, at der netop har været meget fokus på intern organisationsudvikling de seneste par år.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

32

Vi kan altså konstatere positiv effekt og synergi ved øget samtænkning mellem afdelingerne i CKU. Det er dog vores antagelse, at dette ville have været udnyttet langt mere, hvis organisationen ikke var under nedlukning.

CKU´s ledelse har gennem hele året skullet arbejde med et dobbeltfokus. På den ene side har der været fokus på nedlukning af organisationen, afvikling af lejemål, flytning af medarbejdere til nye, midlertidige rammer, afskedigelser og opsigelser. På den anden side har der været fokus på de allerede fastlagte programmer, herunder Images 2016, Images UNG og (i forhold til overordnede beslutninger) Holbæk Images.

Hele den situation har naturligvis også påvirket de konkrete program- og projektledelser.

De har helt lavpraktisk undervejs siddet i halvtomme kontorer, omgivet af flyttekasser, med nye opsigelser og afskedsreceptioner hver måned. Samt en fysisk flytning af medarbejderne i den nationale afdeling til SMK i maj 2016 – med nye strukturer, rutiner osv.

Fra alle sider, i interviews og dialoger, har der lydt store roser til ledelsen og de konkrete program- og projektledelser i forhold til deres kapacitet til at bevare fokus og til den måde, ledelsen har formået både at holde kursen i programmerne og udfase aktiviteterne på.

5.2

Samarbejde mellem de danske samarbejdspartnere og CKU

Der har ikke været et decideret succeskriterium om samarbejde mellem de danske samarbejdspartnere og CKU. Til gengæld indgår der formuleringer i både visionen og de overordnede mål om Images´ position i forhold til de danske institutioner. I visionen hedder det bl.a.: Images skal opleves som et vigtigt skridt på vejen til eksponering og til at blive set af kulturinstitutioner og aktører i Danmark og udlandet. Ligesom et af de overordnede mål hedder: at Images anses som en professionel og eftertragtet samarbejdspartner af kommuner, institutioner og kulturaktører i Danmark og udlandet.

I det interne slut review blev samarbejdspartnerne spurgt til deres oplevelse af kommunikationen med CKU. Her vurderer 15 af respondenterne, at de har haft en rigtig god eller god kommunikation, mens en respondent vurderer kommunikationen som nogenlunde.

Figur 4: Hvordan oplevede I den daglige kommunikation og samarbejdet med CKU? Hvordan oplevede I den daglige kommunikation og samarbejdet med CKU?

11

4

RIGTIG GOD

GOD

Evaluering af Images 2016 – December 2016

1

0

0

NOGENLUNDE

DÅRLIG

RIGTIG DÅRLIG

33

På de supplerende spørgsmål: Hvad skal CKU gøre – hhv. ikke gøre – en anden gang, svarer en del respondenter, at CKU ikke skal ændre noget. Ligeledes nævner en del, at CKU´s lukning ikke burde ske. Flere nævner, at Images programmet med fordel kunne afholdes over en kortere periode mhp. at få mere fælles fokus og synlighed. Et par respondenter ønsker, at CKU havde mere fokus på netværk på tværs af de danske institutioner, men også mellem Danmark og de lande, CKU opererer i. Herudover er der enkeltstående anbefalinger, ønsker mv.; der ses ikke noget mønster heri.

Videre spørges der til indbyrdes samarbejder mellem de deltagende danske institutioner.

Hertil svarer 16 af institutionerne positivt, med Roskilde Festival og Råderum som de mest netværksaktive; herefter Charlottenborg. Kun seks institutioner har ikke samarbejdet med andre. Der er ikke umiddelbart noget mønster i, hvem der har samarbejdet.

Figur 5: Har I samarbejdet med de andre institutioner, der var involveret i Images? Hvis ja hvilke?

Videre spørges der til, hvorvidt Images har styrket institutionernes lyst/evne til at samarbejde på tværs af danske institutioner. Langt hovedparten af respondenterne svarer positivt på dette.

Flere nævner, at de i forvejen samarbejdede med andre institutionerne i Danmark, mens andre nævner, at deres horisont på den ene eller anden måde er udvidet, at de har fået udvidet deres netværk, og/eller at de har lært nye arbejdsmetoder og større faglighed inden for nye områder.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

34

Med ovenstående vurderinger af kommunikationen og samarbejdet med CKU og Images 2016 synes de dele af vision og mål, som omhandler eksponering og anderkendelse fra kulturinstitutionerne, at være opnået meget overbevisende.

5.3

Samarbejde og synergi mellem de danske samarbejdspartnere og de udenlandske kuratorer/kunstnere

Som del af succeskriteriet omkring samtænkning og synergi hedder det også: ”… vi gerne eksternt vil maksimere effekten af samarbejdet mellem danske og udenlandske samarbejdspartnere.”

I undersøgelserne heraf er samarbejdspartnerne i det interne slut review blevet spurgt til hhv. positive og udfordrende oplevelser i samarbejdet mellem egen organisation og de internationale kuratorer, kunstnere, CKU og de øvrige samarbejdspartnere.

Den mest positive oplevelse drejer sig om det udvidede netværk – med de internationale kuratorer og kunstnere, men også med de øvrige danske institutioner. Herefter følger et nyt verdenssyn, et bredere internationalt perspektiv og en udvidet horisont som positiv værdi af samarbejdet med Images. Endelig nævner flere, at det har været en succes, at kunne vise publikum noget andet og nyt (se endvidere afsnit 3.2.), som belyser succeskriteriet om at varige holdningsændringer og mere internationale strategier hos de danske institutioner, så de i stigende grad inkluderer kunstnere fra ikke-vestlige lande). ”Kuratorerne havde et stort netværk og kontakt til relevante kunstnere – og stor erfaring med kuratering af nepalesisk samtidskunst”. (museumsleder) ”Images har givet os mulighed for at dykke ned i en region/produktion, vi ikke ellers ville have haft mulighed for”. (museumsleder) ”De [kuratorerne] har givet et helt nyt kendskab til en spirende kunstscene med kunstnere, der er ukendte i Danmark, men som har en fantastisk relevant stemme i at forstå den globale virkelighed”. (museumsleder)

De mest udfordrende oplevelser drejer sig om kulturforskellene mellem de danske aktører og de internationale kuratorer og kunstnere. Det viser sig i fx forskellige arbejdstempi og samarbejdsprocesser samt forskellige forventninger til arbejdsgange, svartider mv.

Kuratorernes forståelse for, eller mangel derpå, hvem det danske publikum er, og hvilke forpligtigelser en dansk kulturinstitution har, nævnes også som en udfordring sammen med personlige interesser, der ikke altid stemmer overens med institutionens. Samtidig fremhæver flere, at disse tematikker også ofte er en udfordring i tilsvarende danske/ vestlige samarbejder. ”Vores kurator var helt ligeglad med, hvor mange besøgende vi får. Hun orienterer sig mod en international kulturelite. Det skal hun også, men jeg skal jo sikre, at mine besøgende synes, det er værd at komme efter. Men CKU har gjort det rigtige og valgt det ypperste.” (museumsleder) ”I det land, vi har arbejdet med, er der et meget delt samfund. Kurator kommer fra upperclass, bor i et stort hus med vagter osv., mens kunstnerne er ludfattige og kritiske over for deres samfund. Så det gav da nogle udfordringer.” (museums-leder)

Evaluering af Images 2016 – December 2016

35

De mest centrale kuratorer er hentet blandt den internationale kunstelite, hvor man måske snarere kan kalde dem vestlige end ikke-vestlige (bor i Paris, arbejder som kunstkonsulent for amerikanske kunstfonde osv.). Til gengæld har de fortsat netværk i deres oprindelsesland, og de har formået at identificere og tiltrække meget relevante kunstnere, som arbejder både lokalt og internationalt.

Enkelte har i den forbindelse problematiseret det forhold, at CKU – uden at ville det – kan komme til at understøtte en lille international kunstelite. Modsat dette taler Images programmets ønske om kunstnerisk kvalitet. Her vurderer vi, at der i Images 2016 er fundet en hensigtsmæssig balance.

På det mere praktiske plan nævner flere samarbejdspartnere, at visumprocessen har været tung og besværlig, da nogen af kuratorerne og kunstnerne kommer fra lande, hvor det enten er svært at få visum eller meget tidkrævende og dyrt. CKU har som udgangspunkt stået for arbejdet med visa, men i takt med udfasning af medarbejdere i organisationen har dette i de sidste faser i højere grad hvilet på de deltagende danske institutioner.

Det er evaluators vurdering, at Images meget overbevisende har levet op til kriteriet om at maximere effekt af samarbejdet mellem danske og udenlandske samarbejdspartnere.

En læring heraf er endvidere, at danske kunstinstitutioner er åbne over for nye internationale samarbejder, idet de anerkender kunstnerisk kvalitet i kuratering og samarbejde.

På spørgsmålet til de danske samarbejdspartnere om, hvorvidt man kan sammenligne Images 2016 med andre institutioner/festivaler i udlandet (start review), svarer 12 positivt, mens 10 svarer negativt. De førstnævnte peger på følgende sammenlignelige aktører:  Haus der Kulturen des Welt, Berlin https://www.hkw.de/  De store Verden, Oslo Nu: Transnational Arts Production http://www.trap.no/  Større kunstbiennaler, fx Istanbul http://www.biennialfoundation.org/  Seoul Media City http://mediacityseoul.kr/  Prince Claus´ Fund for Culture and Development, Amsterdam http://www.princeclausfund.org/  IFA, Berlin og Stuttgart http://www.ifa.de/  The Francophonie Festival http://www.francophonie.org/ I dobbeltinterviewet med to globalt orienterede kuratorer, hhv. en dansk og en afrikansk, spørges til de tos vurdering af Images 2016 i en europæisk kontekst. Ifølge dem er Images 2016 aktuelt et af de mest internationale kunstprogrammer med kunstnere og kunst for ikke-vestlige lande i Europa.

Til sammenligning nævner de (ligeledes) Prince Claus’ Fund for Culture and Develop22 23 ment og IFA i Berlin og Stuttgart .

22

Støttes af midler fra det hollandske Udenrigsministerium og det, der i Danmark svarer til de nationale Tips- og Lottemidler.

23 Støttes af midler fra det tyske udenrigsministerium samt lokale og regionale offentlige myndigheder.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

36

5.4

Sammenfattende vurdering af samarbejde og synergi

Kriteriet om øget intern samtænkning og synergi er i vidt omfang realiseret. Det er vores opfattelse, at det er hele CKU, som har stået bag Images 2016, og vi ser dette som en medvirkende forudsætning for de positive resultater i Images 2016. Samtidig er det vores vurdering, at dette kunne være udnyttet yderligere, hvis ikke organisationen var under nedlukning. Her skal det dog fremhæves, at CKU har formået at holde kursen og gennemføre de planlagte tiltag både internt og eksternt på trods af organisatoriske udfordringer.

Samarbejdet mellem de danske samarbejdspartnere indbyrdes og i forhold til CKU har fungeret godt og ligeværdigt. Hovedparten af aktørerne har fået øget motivation til tværgående samarbejde med andre danske kunstinstitutioner.

Samarbejdet mellem de danske og udenlandske kunstaktører har ligeledes generelt fungeret godt og har bevirket, at de danske institutions- og kulturledere i høj grad har fået et nyt internationalt og globalt perspektiv og udsyn samt ambitioner om mere internationale – ikke-vestlige – strategier.

Udfordringer i de kunstneriske samarbejdsprocesser har været centreret om forskellige konsekvenser af de respektive kulturforskelle. Disse har dog været overkommelige og af en karakter, der også opleves i tilsvarende danske/vestlige processer.

Samlet set er det vores vurdering, at der er skabt markante, varige holdningsændringer blandt de deltagende danske institutioner og aktører, og at Images meget overbevisende har levet op til kriteriet om at maximere effekten af samarbejdet mellem de danske og udenlandske samarbejdspartnere.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

37

6 Sammenfattende analyse 6.1

Overblik og konklusioner

På baggrund af de ovenstående delanalyser sammenfatter vi Images 2016´s styrker og svagheder. Herefter følger de overordnede konklusioner på programmet.

Figur 5:Styrker og svagheder – Images 2016 STYRKER

SVAGHEDER

    

 

       

Ambitiøs og perspektivrig vision for Images Bæredygtigt og fremadrettet koncept Effektiv kuratormodel Klart potentiale i Images konceptet Effektfuld udlægning af opgaven til kunstog kulturinstitutionerne Images 2016 har høj kunstnerisk kvalitet Den ikke-vestlige kunst og kunstnerne bidrager på nye måder i samfundsdebatten Stor udbredelse til flere og nye målgrupper De danske kunstaktører har fået udvidet kulturudsyn - varige holdningsændringer Maksimal effekt af samarbejde mellem de danske & udenlandske samarbejdspartnere Høj kvalitet i samarbejdspartnernes kommunikation og markedsføring Internt samarbejde og synergi i CKU Godt og ligeværdigt samarbejde mellem de danske samarbejdspartnere og CKU

 

Nedlæggelse af CKU Utilfredsstillende synlighed af Imagesbrandet Mangelfuld tværgående markedsføring og co-branding Mangelfuld udnyttelse af mulighederne for tværgående kommunikation på de sociale medier

Images programmet, som det er gennemført i 2016, indeholder en meget lang række styrker og perspektivrige resultater. Det er vores vurdering, at resultaterne i Images 2016 er særdeles overbevisende, og at der er sket en markant udvikling af Images konceptet fra 2010/2013 til 2016.

Programmet rummer også plads til forbedringer. Det drejer sig især om kommunikationen udadtil. Her tegner der sig et billede af, at Images som brand ikke i tilstrækkeligt omfang fremstår som afsender på programmet. Hvorvidt dette er vigtigt, kan for os at se diskuteres. Som legitimering i forhold til finansieringskilden kan det naturligvis have værdi. Men i forhold til programmets mål – om at få den globale dimension ind i danske kunstprogrammer og ikke-vestlig kunst ud til publikum – er det efter vores vurdering mindre væsentligt. Hertil kommer, at såvel de danske samarbejdspartnere som de udenlandske kuratorer og kunstnere har Images brandet klart i bevidstheden.

Det andet kritiske punkt drejer sig om mangelfuld tværgående markedsføring, cobranding og udnyttelse af mulighederne på de sociale medier. Dette kunne med fordel sættes bedre i system fra centralt hold, ligesom en mere dialogorienteret kommunikationsstrategi kunne styrke programmets samlede resultater.

Evaluering af Images 2016 – December 2016

38

I de indledende afsnit af evalueringen (2.3.) nævner vi, at vi vil vurdere på potentialet i Images konceptet 2016. Baseret på de ovenstående delanalyser og sammenfatning kan vi konkludere, at Images 2016 har et overbevisende potentiale til at realisere den oprindelige vision - at ”Images på sigt skal udvikles til en af Europas mest attraktive kunstneriske platforme.”

Samlet set i forhold til Images program og vision ser vi det som meget uhensigtsmæssigt, at man politisk har valgt at nedlægge CKU. Med Images 2016 er der fundet en ideel og effektiv form for koncept, og dagsordenen synes mere aktuel og relevant end nogensinde både i en dansk og en global kontekst.

Programmet fordrer imidlertid en central aktør som fx CKU. Vi har ikke kunnet identificere et oplagt alternativ. Undervejs har været nævnt forskellige parter: Udenrigsministeriet, Kulturministeriet, Det Internationale Kultursamarbejde-panel (samarbejde mellem de to ministerier), Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst, forskellige NGO´er eller kunstnerbevægelser.

Det er her vores vurdering, at første prioritet i forhold til en effektfuld videreførelse af programmet er en organisatorisk placering under en ministeriel enhed, gerne med netværk i de prioriterede regioner. Programmet kræver netværk og viden i forhold til samarbejdslandene og de respektive kunstscener.

Ligeledes er det en forudsætning, at der afsættes midler til programmet. Det er et relativt omkostningstungt koncept, og det er vanskeligt at pege på mulige ”genveje” i forhold til at gennemføre programmet med den fornødne kvalitet.

Eventuelle sekundære prioriteter kunne være indlejring af konceptet i et større kunstmuseum, en NGO eller en fri kunstnerbevægelse – men fortsat med fornøden offentlig støtte (evt. suppleret med private fondsmidler).

Evaluering af Images 2016 – December 2016

39

Bilag 1: Images 2016 program

Evaluering af Images 2016 – December 2016

40