Evaluering af Images Ung 2016 by Centre for Culture and Development (CKU)

Evaluering af Images UNG 2016 Rapport

Evaluering af Images UNG 2016

Center for Kultur og Udvikling 25. november 2016

Indhold Indledning ................................................................................................... 3 1

Resumé af hovedkonklusioner ...................................................... 5

Indsatsanalyse .............................................................................. 8 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Programmets mål, målgrupper og interessenter ................................... 8 Programmets indhold ...........................................................................10 Undervisningsmateriale .......................................................................13 Økonomiske og organisatoriske rammer ..............................................14 Sammenfattende vurdering af indsatsen ..............................................15

Resultatanalyse .......................................................................... 16 3.1 Programresultater ................................................................................16 3.2 Projektresultater...................................................................................18 3.3 Sammenfattende vurdering af resultater ..............................................23

Analyse af kommunikation og samarbejde .................................. 24 4.1 Arbejdsdeling og løbende samarbejde .................................................24 4.2 Salg af workshopforløb ........................................................................28 4.3 Sammenfattende vurdering af kommunikation og samarbejde .............29

Strategisk analyse ....................................................................... 30 5.1 Strategisk analyse og fremtidsperspektiver ..........................................30

Bilag 1: Overblik over workshops og lokalgeografisk spredning ............... 33

Evaluering af Images UNG 2016

Indledning Images UNG er et landsdækkende skoleprogram med workshops og undervisningsmateriale for elever på udskolingsniveau i regi af Center for Kultur og Udvikling (CKU). Kunstnere fra CKU´s samarbejdsregioner, hhv. Afrika, Asien og Mellemøsten, står for de enkelte workshops ude på skolerne. Temaerne er aktuelle, tværkulturelle, samfundsrelevante spørgsmål som fx censur, magtmisbrug, ytringsfrihed, migration. Images UNG-sekretariatet varetager den overordnede programkoordination, markedsføring og salg til kommuner og skoler, samt har overordnet ansvar for kvalitet og udførelse. Det er også sekretariatet, der har ansvaret for udvikling af det tilhørende undervisningsmateriale. Images UNG blev gennemført første gang i 2010 og afvikles i 2016 for syvende gang. Programmet har udviklet sig meget siden starten. Images UNG-sekretariatet har bedt Pluss Leadership om at foretage en sammenfattende evaluering af Images UNG 2016. Vi har tidligere evalueret Images (2013), ligesom vi aktuelt evaluerer det overordnede Images 2016-program samt delprogrammet Holbæk Images. På den måde kan vi medvirke til at sikre synergi i målinger og vurderinger af indsatser og resultater på tværs af Images-aktiviteterne i 2016. Formålet med evalueringen er overordnet at analysere og vurdere Images UNG med hensyn til indsats, resultater og samarbejde. De konkrete mål er således:

Evalueringens mål 

At belyse og vurdere det samlede koncept og idégrundlag



At analysere og vurdere programmets resultater:  Udvælgelse af udenlandske kunstnere  Workshops  Undervisningsmateriale



At analysere og vurdere programmets samarbejdsflader og samarbejde



At foretage en sammenfattende strategisk og perspektiverende analyse i forhold til programmets videre muligheder og udfordringer

Vi har fulgt UNG-programmet hen over hele året, hhv. deltaget i dialogprogram, gennemført interviews med projektledelsen, danske og internationale kunstnere, lokale lærere, pædagogiske konsulenter og projektledere, samt foretaget observationer på to skoler i forbindelse med afholdelse af workshops.

Evaluering af Images UNG 2016

Det skal nævnes, at denne evaluering ikke direkte inddrager elevernes vurderinger, men alene bruger de interne rapporters målinger fra tidligere år samt lærernes vurderinger af værdi for eleverne. Ligeledes har vi ikke gennemført interviews med de udenlandske kunstnere. Nærværende rapport er vores afrapportering af Images UNG. Den består i et indledende resumé af hovedkonklusioner (Kapitel 1) samt fire delanalyser: 1. Indsatsanalyse. Her belyses den samlede indsats, programmet Images UNG 2016, og her vurderes indsatsen i forhold til de formulerede mål og målgrupper (Kapitel 2). 2. Resultatanalyse. Her analyseres og vurderes programmets resultater med fokus på indsatsen i 2016 (Kapitel 3). 3. Procesanalyse. Denne omfatter en analyse af processerne omkring kommunikation og samarbejde, herunder salg af undervisningsforløb (Kapitel 4). 4. Strategisk analyse. Her foretages en overordnet strategisk analyse, og perspektiverne ved at løfte programmet ud af CKU´s rammer og videre ind i andre institutionelle rammer belyses (Kapitel 5). Vi takker for særdeles godt og inspirerende samarbejde og ønsker held og lykke med den videre kunstformidling til børn og unge. Pluss Leadership Lene Bak – November 2016

Evaluering af Images UNG 2016

1 Resumé af hovedkonklusioner I det følgende præsenteres rapportens overordnede konklusioner og evaluators anbefaling vedrørende evt. videreførelse af konceptet.

De formulerede programmål og det samlede idégrundlag fremstår meget relevante i forhold til målgruppen

Programmet Images UNG er ambitiøst og stærkt, og det fungerer med stor gennemslagskraft over for målgruppen. Idégrundlaget for Images UNG matcher de overordnede visioner for CKU og de formulerede globaliseringsmål fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og hele tænkningen omkring Åben skole.

Images UNG fremstår som et absolut relevant og aktuelt program. Konceptet er unikt i Danmark

Det grundlæggende koncept med workshops og undervisningsmateriale fungerer særdeles godt. Langt hovedparten af de deltagende lærere vurderer, at forløbene: øger de unges forståelse for globale forhold, er med til at give unge en større forståelse for, hvordan komplekse temaer som krig, censur og identitet kan formidles via kunst, samt styrker unges interkulturelle kompetencer. To tredjedele af lærerne bruger det tilhørende undervisningsmateriale før og/eller efter workshoppen og anmelder det positivt. Materialet svarer til skolernes læringsmål. Konceptet er komplekst, med hhv. udfordrende temaer, hybride kunst- og udtryksformer, kunstnere med ”anderledes” kulturelle baggrunde, skoletraditioner og kulturfaglige udgangspunkter, ligesom workshoppene foregår på engelsk. Også vurderet i det lys er det meget overbevisende resultater, programmet kan fremvise. De tværkulturelle og globale dimensioner gør konceptet unikt. Både indhold og form fremstår som meget aktuelt set i forhold til generelle samfundsmæssige kontekster og udfordringer.

Evaluering af Images UNG 2016

Forløbene på skolerne fungerer hensigtsmæssigt og med høj kunstnerisk og didaktisk kvalitet

Det, at klasserne har de udenlandske kunstnere gennem hele skoledagen, og at arbejdet kulminerer i elevernes egne fremvisninger, er afgørende, sammen med værdien af ”det autentiske møde”. De udenlandske kunstnere vurderes at have høj kunstnerisk og didaktisk kvalitet, og de er meget dedikerede og nærværende, hvilket smitter af på eleverne og giver dem mod til at involvere sig. De danske facilitatorer, tilknyttet de enkelte workshopforløb, er ligeledes vigtige, og samspillet mellem de to parter – og den lokale lærer – fungerer generelt set godt. De kunstneriske udtryksformer appellerer til de unge og inspirerer dem til selv at gå ind i kreative produktionsprocesser.

Stor og bredspektret effekt blandt eleverne

Lærernes vurderinger af effekterne for eleverne er så godt som udelukkende positive. Af konkrete effekter fremhæves inspiration og perspektivering til elevernes egne identitetsprocesser og generelle dannelse samt øget selvværd. Kunstfagligt nævnes anderledes værkforståelse og nye, anderledes kunstneriske traditioner med fokus på ”social praksis”. Mere overordnet fremhæves de ændrede læringsrum med mere fokus på aktiv refleksion og læring – både indadtil hos de unge og udadtil i forhold til samfundsmæssige problemstillinger. Ligesom udvikling af interkulturelle kompetencer og træning i engelsk kommunikation i praksis vurderes positivt. Endeligt fremhæves forløbenes høje værdi i klasser med mange tosprogede elever – for både dem, de etnisk danske elever og den indbyrdes gruppedynamik, samt til projekter i udsatte boligområder.

Kommunikation og samarbejder i programmet fungerer generelt set godt. Nogle gange uklarhed om roller og arbejdsdeling i workshoppene

Kommunikationsstrukturen i programmet fremstår klart, og det løbende samarbejde fungerer godt – ikke mindst i lyset af programmets mangfoldighed af aktører og kulturer. Images UNG-sekretariatet kommunikerer og samarbejder med meget høj kvalitet og professionalisme sammen med høj grad af fleksibilitet og tilpasning efter forholdene. I forbindelse med afvikling af workshops er der til tider uklarhed om roller og arbejdsdeling. Dette vil til dels kunne afhjælpes ved i højere grad at afstemme forventninger forud for forløbene. Samtidig må det betegnes som et grundvilkår i et så komplekst setup.

Evaluering af Images UNG 2016

Når det gælder salg af workshops, har Images UNG over årene opbygget et netværk og et brand, der gør, at afsætningen bliver stadig lettere. Det er kendetegnende, at der er mange gengangere blandt de kommuner og skoler, der køber workshops.

Sammenfattende vurdering og anbefaling

Sammenfattende er det vores vurdering, at Images UNG har præsteret særdeles flotte resultater, samtidig med at det adresserer en kompleks og tværgående problemstilling med kunsten som udtryksform og refleksionsplatform. Vi anbefaler derfor, at der arbejdes videre med at skaffe et økonomisk grundlag for videreførelse af konceptet. Vores anbefaling omfatter forskellige forslag om at søge med-/samfinansiering hos et eller flere af de relevante ministerier, hhv. Udenrigsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samt Kulturministeriet. Fysisk, organisatorisk ses SMK som et relevant og for begge parter perspektivrigt tilhørssted. Vi fremsætter endvidere alternative modeller til finansiering og hjemsted (se kapitel 5).

Evaluering af Images UNG 2016

2 Indsatsanalyse I dette kapitel belyses Images UNG mht. mål, målgrupper, interessenter og programindhold. Videre vurderes indsatsen i forhold til de formulerede mål og målgrupper samt selve idégrundlaget.

2.1

Programmets mål, målgrupper og interessenter

Images UNG strækker sig over hele året, mens afviklingen af de konkrete workshops er centreret til at foregå om efteråret, september-november, hvor skolerne starter de nye klassetrin. De overordnede mål med programmet er:

Programmets mål 

At danske unge forholder sig aktivt og reflekterende til kunst og kultur fra lande i Afrika, Asien og Mellemøsten.



At styrke danske unge erfarings-, oplevelses- og vidensmæssigt, så de bliver bedre rustet til at kunne forstå, forholde sig til og agere i interkulturelle sammenhænge.

 At fremme dialog, samarbejde og gensidig forståelse ved at fokusere på fælles udfordringer og fremhæve menneskelige og kulturelle ressourcer.

Disse mål søges realiseret ved at bringe samfundsengagerede kunstnere fra de nævnte regioner sammen med skoleklasser, hvor de gennemfører workshops og samarbejdsprojekter om aktuelle, globalt samfundsrelevante temaer. Images UNG har haft fokus på evaluering og dokumentation af indsats og resultater. Der foreligger således omfattende dokumentation. Det gælder hhv.:  Årlige spørgeskemaer til elever og lærere  Feedbackskemaer fra lærere, hvis klasser har deltaget i workshops  Konceptbeskrivelse, business case  Årlige dokumentationsrapporter  Årlige programoverblik.

Evaluering af Images UNG 2016

Målgrupper Målgrupperne for programmet kan inddeles i tre kategorier, med forskellig betydning og perspektiv:  Eleverne Slutbrugerne er de unge. Det drejer sig især om elever fra folkeskolens 8.-10. klasse. Men programmet kan også anvendes over for de yngste gymnasieelever og ungdomsskoleelever. Herudover kan forløbene fungere i forhold til unge på klubber, produktionsskoler, billedskoler, musikskoler, sprogskoler, særlige udviklingsprojekter og -centre samt læreruddannelserne.  Lærerne Lærerne i de pågældende klasser er ligeledes centrale. Det er afgørende, at de tager ejerskab både før, under og efter forløbene med henblik på optimal læring og udnyttelse af indsatsen.  Institutioner og kommuner Images Ung skal formidles og sælges til ledere og kontaktpersoner hos de respektive institutionelle parter som: Kommunale forvaltninger (Skole, Kultur og Fritid, Børn og Unge, Integration), folkeskoler, ungdomsskoler, kreative skoler, produktionsskoler, efterskoler, gymnasier. Interessenter Herudover indgår følgende interessenter i opgaveløsningen:  Images UNG-sekretariatet Sekretariatets hovedopgaver er at være overordnet koordinator og tovholder, at udvikle forløb og sikre kvalitet i udvælgelse af kunstnere, facilitatorer og undervisning, samt at varetage kommunikation og samarbejde med alle parter i programmet, herunder markedsføring og salg til kommuner og skoler.  Danske facilitatorer Til hvert forløb er knyttet en dansk facilitator. Det kan være en dansk kunstner, en formidler eller en institutionel partner, afhængig af hvad der er behov for i pågældende workshop, og hvilke kunstarter forløbet omfatter.  Udenlandske kunstnere De konkrete workshops ledes af 1-3 udenlandske kunstnere. Disse er rekrutteret fra CKU´s prioriterede regioner i hhv. Asien, Afrika og Mellemøsten. De er udvalgt på forskellig vis – nogle via CKU´s egne netværk og det overordnede Images program, andre via særligt udpegede kuratorer i pågældende region.

Evaluering af Images UNG 2016

2.2

Programmets indhold

Programmets indholdsmæssige opbygning kan ses som en tretrinsraket, som vist i den følgende figur: Figur 1: Programmets indholdsmæssige opbygning

Før workshop * Klassen forbereder sig på tema og kontekst * Undervisningsmateriale målrettet givne læringsmål

Workshop * Afvikles af de udenlandske (og danske) kunstnere * Eleverne er aktive, læreren nærværende og bakker op

Efter workshop * Læreren følger op, evt. i samarbejde med øvrige fag * Undervisningsmaterialet bruges nu på andet niveau

Før workshop Ved køb af workshop opfordres skolen/læreren til at orientere sig i det udviklede undervisningsmateriale. Det er lavet, så lærerne kan gå lige ind og anvende et undervisningsforløb, og det er udviklet med henblik på, at klasserne kan bruge det til at forberede workshoppen. Undervisning og undervisningsmateriale er udviklet til 8.-10. klasse, med forskelligt indhold, målrettet fagene dansk, engelsk og samfundsfag (se mere om undervisningsmaterialet i det følgende afsnit 2.3.). Den danske facilitator og Images UNGsekretariatet bistår herudover efter behov som sparringspartner. Workshop De enkelte workshops afvikles forskelligt, afhængig af tema, kunstnere mv. Generelt består en dag af hhv.:  Præsentation til eleverne af et eller flere værker af kunstnerne  Inddragende proces med eleverne  Selvstændigt kreativt arbejde for eleverne, evt. superviseret af kunstnerne og læreren  Præsentation af elevernes værker over for kammeraterne. Forløbet foregår i et samarbejde mellem de udenlandske kunstnere, den danske facilitator og læreren. Det er de udenlandske kunstnere, der fremstår som primær autoritet over for eleverne. De kommunikerer på engelsk.

Evaluering af Images UNG 2016

Herudover er der i varierende omfang en formidlende rolle for den danske facilitator, afhængig af behov og aftale mellem de to parter. Læreren skal helst fungere som medvirkende, indirekte autoritet, der er nærværende og bakker kunstnerne op. Han/hun skal kun træde i karakter, hvis der opstår ekstra behov for at styre på koncentrationen, tage vare på enkeltelever med evt. særlige behov, sikre at eleverne forstår en konkret instruktion eller andre praktiske udfordringer (evaluators formuleringer).

http://www.cku.dk/om-images-ung/

Efter workshop Det er op til den enkelte lærer, hvorvidt denne følger op på workshoppen, men generelt er det sekretariatets erfaring, at prioritering af både før- og efterforløb giver det maksimale udbytte. Det er ligeledes erfaringen, at det samme undervisningsmateriale kan bruges igen efter workshoppen, nu med fornyet nysgerrighed og højere erkendelsesniveau/ resonans hos eleverne. Som noget nyt i 2016 kobler UNG-programmet endvidere direkte til det øvrige 2016program, idet der henvises til den eller de udstillinger i det overordnede Images-program, som matcher pågældende workshop.

Evaluering af Images UNG 2016

Fra UNG programmet

CKU og Images UNG-sekretariatet har indkredset et sæt kriterier for udvælgelse af workshopprojekter: 

Kunstnerne skal perspektivere samfund og kontekst



Workshoppens kunstneriske udtryk skal være relevant og skabe interesse hos målgruppen



Kunstnerne skal være gode formidlere og kunne være ’i øjenhøjde’ med danske unge



Workshopprojekterne skal give indblik i personlige og samfundsmæssige problematikker via de deltagende kunstnere



Workshopprojekterne skal altid indeholde samarbejde omkring et kunstnerisk produkt



Workshopprojekterne skal forankres i relevante lokale institutioner hvis muligt



Workshopprojekterne skal trække på International Afdelings ekspertise, hvor relevant



Workshopprojekterne skal kunne forankres i min. et undervisningsforløb



Workshopprojekterne skal kunne fungere som indslag i et eller flere fag – eller som understøttende undervisning eller Åben skole-projekter

Her henvises til CKU´s internationale afdeling, som nu ikke længere eksisterer (se afsnit 2.4).

Evaluering af Images UNG 2016

2.3

Undervisningsmateriale

Et generelt krav til den danske folkeskole hedder, at danske unge skal beskæftige sig med globale forhold. ”Elever i dag vil møde krav om at kunne begå sig i en mere og mere internationaliseret og globaliseret verden. En tværgående forståelse af globale udfordringer og muligheder forudsætter færdigheder, viden og kompetencer relateret til globale 2 forhold – forankret i de enkelte fag” . Den dagsorden adresserer Images UNG meget direkte. Til forløbene er der udviklet undervisningsmateriale, som har til formål at ”udvikle elevernes interkulturelle kompetencer 3 og viden om forhold i de pågældende udviklingslande” , ligesom temaerne perspektiverer til danske samfundsforhold. Programsekretariatet og CKU har indkredset et sæt kriterier for udvælgelse af undervisningsforløb:



Det skal være relevant (enten fagmæssigt eller subjektivt for eleverne)



Det skal være aktuelt (enten ved at have nyhedsværdi eller ved at være eksemplarisk)



Det skal give indblik i, hvad kunst og kultur ’kan’, og hvordan det bidrager til udvikling



Det skal kunne formidles flermedialt

 Det skal skabe fagligt fundament for min. et workshopprojekt

Materialet er udviklet til 8.-10. klasse, med forskelligt indhold, målrettet fagene dansk, engelsk og samfundsfag. Det er opbygget med temaer, der knytter direkte an til skolernes læringsmål og med direkte anvisninger til, hvordan workshoppene kan bruges i undervisningen i de forskellige fag. Materialet er lavet, så lærerne kan gå lige ind og anvende et undervisningsforløb, og det er udviklet med henblik på, at klasserne kan bruge det både før og efter workshoppen. Medier og materialer består af artikler, musikvideoer, fotoserier, dokumentarfilm og digte. Det er udviklet under rådgivning fra pædagogiske konsulenter fra Center for Undervisningsmidler og internationale vejledere fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Materialet er gratis og ligger åbent på UNG´s hjemmeside.

2 3

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen Images UNG-Programmets formuleringer, 2015

Evaluering af Images UNG 2016

http://www.cku.dk/undervisning/ghana/dansk/

Af den interne spørgeskemaundersøgelse fremgår det, at 67 % af de deltagende skoler har brugt undervisningsmaterialet. Nogle har brugt det både før og efter, andre kun en af delene. Hos enkelte skoler har workshoppen indgået som del af en temauge. De deltagende lærere har anvendt materialet (og workshoppen) enten i et af basisfagene – dansk, engelsk, samfundsfag – eller på tværs af de to eller tre fag. Enkelte har brugt det i et valgfag (Global Perspective) eller i forbindelse med faglig fordybelse.

2.4

Økonomiske og organisatoriske rammer

Nærværende evaluering skal ikke analysere og vurdere på økonomi og organisation. Men for at forstå de overordnede rammer skal følgende nøgletal og fakta nævnes. Den økonomiske ramme for aktiviteter under Images UNG har ligget på ca. 1.500.000 årligt. Udenrigsministeriet – via CKU – har her bidraget med 1.300.000 mio. kr. Hertil kommer ekstern finansiering i størrelsesordenen 200.000 kr. Programmet er forbundet med relativt store omkostninger. Det er omkostningstung at rejse ud og foretage den fornødne research, få udenlandske kunstnere til Danmark mv. 4

Dokumentationsrapport 2016 er endnu ikke endelig udarbejdet. Derfor er tallene hentet fra 2015-rapporten

Evaluering af Images UNG 2016

Men kunstnerworkshoppene i Danmark afvikles meget stramt med workshops alle skoledage. Hidtil har det endvidere været muligt at tænke i synergi med CKU og institutionens samlede aktiviteter. Dette er sket i stigende grad over årene. Et enkelt forløb koster 6.000 kr. Ved køb af fem forløb gives rabat på 1.000 kr. pr. forløb. Det er forskelligt, om det er den enkelte skole, der køber forløb, eller om fx en kommune køber forløb til alle eller nogle af kommunens skoler og fx boligsociale projekter. I starten af 2016 blev det politisk besluttet, at organisationen CKU skulle lukkes ned, og bevillingerne stoppes ultimo 2016. CKU har været en selvejende institution under Udenrigsministeriet. CKU´s sekretariat har således kørt en parallelstrategi i løbet af 2016. I det ene spor har sekretariatet skullet lukke organisationen ned, med alt hvad det medførte, herunder en flytning af alle nationale aktiviteter til alternative adresser i kortere og længere perioder. I det andet spor har sekretariatet afviklet de allerede planlagte aktiviteter, herunder den overordnede festival Images 2016 med udstillinger og events i kulturinstitutioner over hele landet samt Images UNG. Images UNG blev flyttet til SMK, hvorfra UNG-sekretariatet har fungeret siden foråret 2016.

2.5

Sammenfattende vurdering af indsatsen

Det er evaluators vurdering, at de formulerede programmål og det samlede idégrundlag fremstår meget relevant i forhold til både målgruppen, ministeriets globaliseringsmål og hele tænkningen omkring Åben skole samt – generelt set – i forhold til aktuelle samfundsmæssige kontekster og udfordringer. Indholdet med de tre faser, den konkrete workshop og det supplerende undervisningsmateriale vurderes ligeledes overbevisende for at nå programmålene. Det er vores vurdering, at undervisningsmaterialet er af høj kvalitet, aktualitet og relevans, og med høj grad af tilgængelighed. Udvælgelseskriterierne for både undervisningsforløb og workshopprojekter virker konsistente og dækkende i forhold til at leve op til programmets mål. Den klare kobling til det overordnede Images 2016-program er nyt, og dette vurderes hensigtsmæssigt. Images UNG er et omkostningstungt program. Det er imidlertid vurderingen, at sekretariatet er meget omkostningsbevidst og – relativt set – får meget ud af midlerne. Den foreliggende dokumentation og evaluering af Images UNG, både i 2016 og gennem årene, vurderes endvidere at være gedigen og gennemført.

Evaluering af Images UNG 2016

3 Resultatanalyse I dette kapitel analyseres programmets resultater, gældende for Images UNG 2016. Her indgår beskrivelse og analyse af de overordnede programresultater og projektresultaterne blandt slutbrugerne (elever, lærere) og de primære aftagere (skoler, kommuner).

3.1

Programresultater

Aktuelt for 2016-programmet er der i september-oktober gennemført i alt 61 workshops, fordelt på 39 skoler i 11 kommuner over hele landet. I alt 14 udenlandske kunstnere har medvirket i seks forskellige typer af workshop. Nogle af kunstnerne er gengangere fra tidligere års programmer, mens andre er nye. For detaljeret overblik over de forskellige workshops og den lokalgeografiske spredning i 2016 henvises til bilag 1. Images UNG har over programmets syvårige levetid gennemført workshops for omkring 14.500 elever på ca. 125 uddannelsesinstitutioner – primært på folkeskoler, men også enkelte forløb på ungdomsuddannelserne, i forskellige boligsociale og ungdomsprojekter, samt på læreruddannelserne. 5

I den følgende tabel vises et overblik over aftagere de seneste tre år . Tabel 1: Gennemførte workshops 2014-16 År

Skoler/institutioner

Kommuner

Antal elever

Antal workshops

2014

Ca. 1.800

2015

Ca. 1.600

2016

Ca. 1.800

Programmet har således ligget nogenlunde på samme niveau over de seneste tre år, med flest solgte workshops i 2016. Lærernes vurderinger af programmets effekter undersøges årligt umiddelbart efter de afviklede forløb. Hovedresultaterne fra den interne spørgeskemaundersøgelse og doku6 mentationsrapporten for 2015 lyder som følger: Langt hovedparten af de adspurgte lærere vurderer, at Images UNG’s workshops og undervisningsmateriale øger de unges forståelse for globale forhold. I 2015 svarer 95 % af de adspurgte lærere ja til dette, ligesom alle undervisere giver udtryk for, at de gerne vil fortsætte samarbejdet.

5 6

Tallene er hentet fra de interne dokumentionsrapporter 2014, 2015 samt simpel optælling for 2016. Dokumentationsrapport 2016 er endnu ikke endelig udarbejdet. Derfor er tallene hentet fra 2015-rapporten.

Evaluering af Images UNG 2016

Ligeledes vurderer 90 % af den samme lærerpopulation, at Images UNG’s workshops og undervisningsmateriale er med til at give unge en større forståelse for, hvordan komplekse temaer som krig, censur og identitet kan formidles via kunst. 82 % af de adspurgte vurderer, at workshoppene og undervisningsmaterialet styrker unges interkulturelle kompetencer. Samlet set må disse programresultater siges at være overordentligt overbevisende. Med henblik på at vurdere det samlede programkoncept for Images UNG analyseres årets temaer, kunstneriske udtryksformer og kunstneres oprindelseslande. Første vises et skematisk overblik. Tabel 2: Overblik over workshops, 2016-programmet Tema

Kunstneriske udtryksformer

Kunstnernes oprindelsesland

Speaking of Identity *) Identitet, tilhørsforhold og kulturel baggrund

Poetry slam, spoken wordgenren, poesi, rap, music

Ghana, Zimbabwe, Madagaskar

Material Stories Identitet, kulturarv og samfundsforhold

Visuel kunst, installation, performance, kulturarv

Ghana

Gender and Society *) Køn, identitet, seksualitet og normbrud

Performance, dans

Pakistan

Hacking your Reality Digitale fodspor, bevidsthed om digital identitet, fra passiv til aktiv digital bruger

Digital og mediebåret kunst, kreativ og konstruktiv hacking

Indonesien

Art in Exile Krig, flugt, eksil, tab, tilhørsforhold

Installation, billedkunst, tekstilkunst

Syrien

Rap and Rights Krig, flugt, rettigheder, ytringsfrihed

Rap, rap musik

Syrien

*) Workshops, som evaluator har haft lejlighed til at observere.

Temaer Temaerne drejer sig om dels identitet, tilhørsforhold og forskellige aspekter af samfundsforhold, dels krig, flugt og migration. Herudover er der det særlige (modige) tema om seksualitet og normbrud. Overordnet set kan man kalde det on the edge temaer, der bevæger sig på kanten af de unges komfortzone og direkte eller indirekte stiller svære og udfordrende spørgsmål. Det er temaer, som arbejder med identitet, refleksion og perspektivering, og som går ind og arbejder med både de unges individuelle tematikker og deres globale udsyn. Det er vores vurdering – baseret på observationer og interviews – at temaerne fungerer særdeles godt med høj grad af aktualitet og relevans, med stor træfsikkerhed i forhold til de unge og helt generelt lever op til de opstillede kriterier for undervisningsforløb og workshopprojekter. Temaet Gender and Society vurderes at være det sværeste. Når man sætter køn, identitet, seksualitet og normbrud på skoleskemaet i en 9. klasse, er det afgørende, at der er meget klare og professionelle rammer omkring det, herunder at der er sket den fornødne

Evaluering af Images UNG 2016

forberedelse, og at workshoppen bliver fulgt op og ”landet”. Se yderligere herom i casebeskrivelsen i det følgende kapitel (4.1). De kunstneriske udtryksformer De kunstneriske udtryksformer er som oftest nyere kunstarter og typisk hybridformer som fx installation, billedkunst, tekstilkunst eller visuel kunst, installation, performance. Her på papiret kan dette måske forekomme lidt abstrakt eller ”langhåret”. Det er imidlertid vores oplevelse, at udtryksformerne fungerer meget konkret for de unge mennesker, og at de i den grad taler til dem og inspirerer dem til at være aktive og selv gå ind i de kreative produktionsprocesser. Det er vores vurdering, at den mest udfordrende udtryksform har været workshoppen Hacking your Reality, hvor der stilles ganske store krav til de unges tekniske kunnen og nye måder at arbejde med kendte medier, kombineret med at temaet udfordrer vanetænkningen. Her har det i et vist omfang været nødvendigt at skrue ambitionsniveauet ned, ligesom den danske facilitator relativt set har fyldt mere i workshoppen end for de øvrige workshops. Kunstnernes oprindelsesland I programmet indgår der kunstnere fra alle tre regioner, nogenlunde ligeligt fordelt mellem regionerne. Det er vores vurdering, at den kunstneriske kvalitet hos de udenlandske kunstnere er meget høj. Det peger på, at UNG-sekretariatets udvælgelses- og kurateringsprocesser er velfungerende, og at den løbende kvalitetssikring er hensigtsmæssig. Den didaktiske kvalitet blandt de udenlandske kunstnere vurderes ligeledes generelt højt. Herunder ligger der en række forskelligheder. Der synes at tegne sig et billede af, at såvel kunstarter som kunstnernes oprindelsesland og dette lands undervisningstradition og -disciplin er betydende for didaktikken.

3.2

Projektresultater

Med henblik på at styrke den konkrete forståelse af, hvordan en workshop fungerer, og hvordan elever, lærere, kunstnere og facilitator indgår, præsenteres først en konkret case, udarbejdet på baggrund af en workshop i Vejle. Den efterfølges af en analyse med fokus på læring i casen. Derefter analyseres resultaterne mere bredt på tværs af skoler og workshops.

Evaluering af Images UNG 2016

CASE I – Speaking of Identity – Poetry slam eller Spoken word-genren Rammer og indhold 

Forløbet er sammensat af de tre afrikanske poetry slammere: Sir Black fra Ghana, Sista Zai fra Zimbabwe og Crystal fra Madagaskar/Ghana samt – som facilitator – den danske poetry slammer Frank Langmack.



Indholdsmæssigt er målet med workshoppen, at eleverne får inputs til og reflekteret over temaet ”Identitet i en globaliseret verden”, og hvad der definerer identitet, tilhørsforhold og hjemsted. Som Sista Zai spørger: Når man bor i Australien, men er født i Zimbabwe og optræder med kunstnere fra hele verden, er man så verdensborger, australier eller afrikaner? – Er identitet en følelse eller bestemt af det land, hvor man er født, opvokset eller flyttet til?



Kunstnerisk er målet med workshoppen, at eleverne oplever og lærer at udtrykke sig i form af poetry slam eller spoken word-genren. Denne kunstart er relativt ny i Danmark, men meget populær især blandt unge. I Afrika vokser spoken word-scenen hurtigere end noget andet sted i verden.



I den observerede workshop deltager 30 elever fra 9. klasse sammen med deres engelsklærer.



Workshoppen foregår primært på engelsk. De deltagende elever er bemærkelsesværdig dygtige til at forstå og udtrykke sig på engelsk. Læreren spørger også opklarende på engelsk. Hun bryder kun ind på dansk enkelte gange for at sikre sig, at alle har forstået en stillet opgave, og her spørger hun først på engelsk, om det er ok.

Tilrettelæggelse og udbytte 

Hele workshoppen indledes med, at hver af de tre afrikanske kunstnere præsenterer et værk; et digt, en sang en omgang spoken words. Derpå opfordrer de til dialog med klassen. Eleverne, især pigerne, er generte, og kunstnerne faciliterer aktivt og anerkendende: ”that´s a very good question”. Ligeledes er det tydeligt, at de tre er erfarne og meget professionelle ift. workshops med unge, og at de internt er godt sammenspillede.



Herefter gennemføres en runde med ice breakers og lettere fysisk opvarmning. Sir Black er hovedfacilitator, han er meget opmærksom på, at alle kommer med og føler sig set. De to andre bidrager på forskellig vis direkte og indirekte. I starten er der meget fnis og forsøg på at lægge distance. Langsomt strammes grebet, og fokus/disciplin styrkes. Efter 15 minutter er alle koncentrerede om de fælles opgaver.



Herefter skifter formen. Frank Langmack introducerer på dansk næste øvelse: En plenumsnak om identitet. Den faciliterer Sista Zai. Hun starter med at spørge sine to kolleger: ”Where are you local?”. Svarene vidner om meget mangfoldige tilhørsforhold. Hun ender med at konstatere, at vi alle er global citizens, at man kan være global ved at rejse, men man kan også være det ved at kommunikere socialt, digitalt… Derpå vender hun fokus ud på eleverne med spørgsmålet: ”Hvad er identitet for jer?” Igen er der stor opmærksomhed på at få alle med. Eleverne kommer med mange bud; Christal står i periferien og skriver svarene på en tavle, opdelt i temaer. Sista Zai overtager tavlen og fremlægger de tematiserede svar. Derpå spørger hun: ”Så hvem er I – det vil vi gerne vide noget mere om i dag. Det skal I fortælle os i digt form. Tænk over det i pausen, og så skal I i gang.” Der bliver meget stille, og læreren sikrer, at alle har forstået opgaven. Efter pausen repeterer Frank Langmack opgaven.

Evaluering af Images UNG 2016

Han har lige lavet to digte og skrevet op på tavlen. Dem gennemgår han med fokus på de digt-tekniske greb, man kan anvende. 

Elevernes selvstændige arbejde sker i mindre grupper og enkeltvis. De fire kunstnere og læreren cirkulerer blandt grupperne. Arbejdet virker meget koncentreret.



Sidste del af workshoppen består i elevernes produktioner. Tilbage efter arbejdet bliver grupperne bedt om at vælge sig et kunstnernavn (Bottle Flip, Girl Power, Mad osv.). Så laves der en rækkefølge på grupperne. Kunstnerne søger at rammesætte præsentationerne som i en ”rigtig” poetry slam event – med store og lange klapsalver og tilråb. Som en del af rammesætningen spørger de eleverne, hvem der skal være microfon controllers. Og så går de ellers i gang.



Elevernes produktioner er ganske imponerende – meget forskellige, men alle vedkommende og oprigtige. Et enkelt digt er meget intimt ift. drengens familie og tragedier heri. Det behandler Sista Zai meget nænsomt og bringer alle videre på en god måde. Et andet digt rummer 1-2 vulgære ord. Det kommenterer Chrystal og siger: Lad være med det; det gør os alle mindre. ”Words have power, so use them with respect and reflection”.



Ingen har på noget tidspunkt stillet spørgsmålstegn ved at skulle skrive digtene på engelsk. En enkelt pige har talt med Frank Langmack og sagt, hun ikke ønsker at præsentere sit digt. Han har spurgt hende, om han må fremlægge det; men fået nej. Så har han spurgt, om han må læse det; og fået ja. Som sidste indlæg fortæller han dette og opfordrer til klapsalver for pigen, som har skrevet et meget smukt og personligt digt.



Chrystal slutter seancen meget anerkendende: ”Thank you for sharing you emotions with us. We can see this is a safe place”.



Afslutningsvist giver to af de afrikanske kunstnere og den danske kunstner et ”ekstranummer”, og Frank Langmack takker på vegne af CKU for alles aktive deltagelse.

Læring fra casen Spoken word De deltagende kunstnere er afgørende. Det skal være personer, der kunstnerisk er ovenpå deres stof, dygtige i at improvisere og har en relevans i forhold til de unge. Men det skal også være personer med store pædagogiske, sociale og faciliterende kompetencer. Det er en stor opgave at vende en stor flok pubertetsbørns generthed til, at de tør træde ud i absolut ukendt land, være medspillere i en kreativ proces og stå frem på scenen med mikrofon og fremføre egenproducerede værker – på en enkelt skoledag. Vigtig er også den/de deltagende lærere. Autoriteten i workshoppen skal helst ligge hos kunstnerne, og læreren skal balancere mellem på den ene side at have stort nærvær og indirekte autoritet, og på den anden side deltage på sidelinjen og medvirke til at fremme kunstnernes dagsordener. Den danske facilitator og dennes interageren og samarbejde under workshoppen er ligeledes central. I casen er facilitator selv en anerkendt rapper/Spoken word-kunstner. Han balancerede med stor professionalisme mellem blot at være til stede, give instruktioner på aftalte tidspunkter og på andre tidspunkter selv stå frem med nogle af sine værker.

Evaluering af Images UNG 2016

Workshoppen udnyttes bedst ved at planlægge den som del af et forløb med inddragelse i undervisningen både før og efter seancen med kunstnerne (jf. afsnit 2.2). Temaerne og hele indgangsvinklen indbyder til at arbejde videre med workshoppen i flere af udskolingsfagene; både dansk, engelsk og samfundsfag, hvilket der er undervisningsmateriale til, men også i fag som geografi og billedkunst vil workshoppen kunne anvendes. Temaet i casen – Identitet og kulturelt tilhørsforhold/mangfoldighed – appellerer stærkt til eleverne i 9. klasse, og måden, hvorpå de afrikanske kunstnere bringer temaet i spil, virker meget overbevisende og effektiv. Analyse på tværs af workshopforløb Med udgangspunkt i de gennemførte interviews belyses de oplevede resultater. Først belyses de resultater, der især fremhæves som positive:  Konkrete effekter for eleverne  Fra passiv indlæring til aktiv refleksion og læring  Interkulturelle kompetencer  Særligt i forhold til udsatte boligområder. Derefter belyses mindre positive resultater og problematiseringer med relevans for resultaterne – om end disse er meget få. Konkrete effekter for eleverne De interviewede lærere og pædagogiske konsulenter beskriver en række konkrete effekter af de gennemførte workshops. Disse drejer sig om elevernes dannelse, de æstetiske læreprocesser og selvværd. ”Det er simpelthen nogle vanvittige processer, de [kunstnerne] sætter i gang. Jeg kan se, hvordan det rykker eleverne fra den ene dag til den anden. Den mest generte pige stillede sig op med mikrofon og det hele.” (lærer) ”Jeg havde sidste år en pige, som er stammer. Den workshop, hun deltog i, gjorde, at hun holdt op med at lade sig begrænse af sit handicap. I dag tør hun stå frem, og hun har fundet ud af, hun vil være lærer.” (lærer) ”En stor oplevelse at se og arbejde med kunstnerne. Først er det en stor overvindelse for mange at optræde for hinanden, men ALLE kom igennem. En stor oplevelse af møde de kunstnere live, som vi havde arbejdet med.” (lærer)

Fra passiv indlæring til aktiv refleksion og læring Såvel lærere som forskellige konsulenter fremhæver det anderledes læringsrum og de effekter, det kan give. Her adresseres især muligheden for refleksion både indadtil hos de unge og udadtil i forhold til de samfundsmæssige problemstillinger, samt værdien af ”det autentiske møde”. ”Det er ikke nok, man læser tekster om, hvordan det er i Syrien. Det giver noget helt andet, når de unge møder kunstnere, der har stået i krig og angst og nu lever i asyl. Det sætter sig varige spor i de unge.” (integrationsvejleder)

Evaluering af Images UNG 2016

”I dagens danske skolevæsen udsættes børn ikke i tilstrækkeligt omfang for refleksion… med UNG-programmet er der mulighed for og en ramme for refleksion og selvstændig stillingtagen.” (pædagogisk konsulent) ”Kunstnerne giver rigtig meget af sig selv. Og så tør eleverne også. Det er nogle helt vildt personlige og følelsesmæssige kreative produkter, der er kommet ud af mange af workshoppene.” (lærer)

Interkulturelle kompetencer og anderledes værkforståelse De interkulturelle kompetencer bliver ligeledes fremhævet som en særlig effekt i forløbene. Her indgår også holdninger om det, at workshoppen foregår på engelsk. ”Hele UNG-konceptet går tæt på de unge og problemstillingerne i tredjeverdenslande… en anden kultur og en anden kunstnerisk tradition end man ellers møder… ikke værker, men processer – det er social praksis. Det kan vi lære meget af.” (facilitator) ”Hvis vi vil have vidende, dannede, demokratiske borgere, så er forudsætningen, at vi giver dem indsigt i andre kulturer. Det hele foregår jo på engelsk, og det er de fleste af eleverne cool med. Så de får trænet hele den side uden at tænke på det”.” (integrationskonsulent) ”Jeg observerede en workshop, hvor 8. årgang blev præsenteret for bl.a. 2 syriske rappere. Mens jeg var der, fik eleverne fortællingerne om Syrien fra 2011 til i dag, og de sad meget stille. Det er muligt, at de her workshops kun er nålestik i betragtning af, hvor mange unge mennesker der kunne have glæde af disse personlige kulturmøder, men hvor er de værdifulde for de unge, der får oplevelsen.” (pædagogisk konsulent)

Særligt i forhold til udsatte boligområder Flere lærere, projektmedarbejdere og kommunale integrationskonsulenter, som arbejder i udsatte boligområder, fremhæver forløbene som meget værdifulde for både de etnisk danske elever og de tosprogede elever samt for deres indbyrdes gruppedynamik. ”Etnisk danske børn får indsigt i en anden kultur – det er jeg glad for. Og de tosprogede børn nås også. Kombinationen er god. De får noget at vide om hinanden, og det gør, at de begynder at se hinanden på nye måder, får nyt perspektiv på fra begge sider. Man får mere forståelse for hinandens adfærd og handlemåder.” (integrationskonsulent) ”Mange af vores tosprogede elever har traumatiserede forældre. Det, at de møder andre mennesker, som har været i lignende situationer – men som har fundet en vej ud af det – giver en kæmpe effekt.” (lærer) ”Det gør, at de børn, som måske ikke er så boglige, får meget mere plads. De viser nogle andre sider af sig selv, og de vante hierarkier bliver lige pludselig byttet rundt.” (lærer)

Evaluering af Images UNG 2016

Fra interviews og spørgeskemabesvarelser fremgår kun ganske få problematiseringer af resultater og forløb (3 % af spørgeskemabesvarelserne og ingen i interviewene):  Den konkrete afvikling af en workshop: ”Spørgsmålene ud i plenum kan arrangeres bedre. Få en skolelærer til at hjælpe med organisering og tilrettelæggelse af workshoppen.” (lærer)  Balancen mellem at lytte og selv skabe: ”Der var for meget sidde stille og lytte. For kort tid til at arbejde med egen produktion.” (lærer)

3.3

Sammenfattende vurdering af resultater

Det er vores vurdering, at programkonceptet Images UNG er ambitiøst og stærkt, og at det fungerer med stor gennemslagskraft over for målgruppen. Undervisningsforløbene matcher de respektive læringsmål. Workshoppens indhold og form lever op til skolereformen og intentionerne i den åbne skole på eksemplarisk vis samt adresserer målene for globalisering fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Såvel de kvantitative som de kvalitative analyser af programmets resultater er meget positive. Spørgeskemaundersøgelsen dokumenterer stor tilfredshed blandt lærerne, ligesom det i den kvalitative undersøgelse fremgår, at programmet har stor og bred effekt blandt de unge. Det, at klasserne har de udenlandske kunstnere gennem hele skoledagen, og at arbejdet kulminerer i elevernes egne fremvisninger, er afgørende her, sammen med værdien af ”det autentiske møde”. Ligeledes fremhæves hhv. de ændrede læringsrum, de relevante og åbnende temaer, den interkulturelle dimension og værdien i klasser med mange tosprogede elever. De positive resultater også for programmet i 2016 vurderes at være ekstra tilfredsstillende set i lyset af, at CKU i 2016 har skullet lukke alle aktiviteter ned, at de nationale aktiviteter – herunder Images UNG – er flyttet i nye fysiske rammer, og at hovedparten af medarbejdere i CKU gradvist er udfaset. Konceptet er meget komplekst, omfattende:  On the edge temaer  Hybride kunst- og udtryksformer og medier  Kunstnernes forskellige kulturer og uddannelsestraditioner  Kunstnernes forskellige kulturfaglige udgangspunkter  På engelsk Der er således som udgangspunkt en række udfordringer. Også vurderet i det lys er det meget overbevisende resultater, programmet kan fremvise. De tværkulturelle og globale dimensioner gør konceptet unikt. Der findes ikke andre lignende programmer i Danmark.

Evaluering af Images UNG 2016

4 Analyse af kommunikation og samarbejde Det følgende omfatter en analyse af processerne omkring kommunikation og samarbejde, herunder salg af undervisningsforløb.

4.1

Arbejdsdeling og løbende samarbejde

De forskellige interessenter og deres betydning i forhold til projektet er kort beskrevet i afsnit 2.1. Samspillet mellem disse kan illustreres som vist nedenfor. Figur 2: Kommunikationsstrukturen

Som det fremgår af illustrationen, er Images UNG-sekretariatet det centrale omdrejningspunkt i al kommunikation og samarbejde. Herfra varetages den indledende kontaktetablering og kommunikation med både de udenlandske kunstnere, de danske facilitatorer og kommunerne/skolerne. De fleste af de udenlandske kunstnere er identificeret i CKU´s egne netværk og via det overordnede Images-program. Visse steder har research i disse netværk resulteret i udvælgelse af en kurator, bosiddende i/med kendskab til kunstnerne i den pågældende region, og denne har så stået for kuratering af kunstnere. For kommunikation med kommuner og skoler henvises til det følgende afsnit om Afsætning (4.2.). Efter den indledende kontaktetablering og kommunikation lægger sekretariatet op til, at de koblede makkerpar – dansk facilitator-udenlandsk kunstner – mødes og viderefører kommunikationen direkte. Sekretariatet følger processerne og bidrager med sparring i det omfang, det er nødvendigt. Ligeledes prioriterer sekretariatet så vidt muligt, at de danske

Evaluering af Images UNG 2016

facilitatorer kommer ud og møder de udenlandske kunstnere, så der er et vist kendskab mellem de to hold workshopafviklere, inden de konkrete workshops skal foregå. Vurderinger af roller og arbejdsdeling Klarhed om roller og arbejdsdeling vurderes lidt blandet af de forskellige interviewpersoner. I forhold til aftagerne er spændet som vist i de følgende interviewcitater: ”Ja, det er superklart, hvem der gør hvad. Men nu har vi jo også prøvet det nogle gange.” (lærer) ”Nogle gange er det lidt tidskrævende. Det er lidt et puslespil. Men det hele betaler sig.” (integrationskonsulent) ”Nej, der er ikke en klar arbejdsdeling mellem CKU, os og skolerne og lærerne. Det er vigtigt, at man selv går ind og er med til at lave klare rammer. Det er blevet bedre i år end de tidligere år.” (konsulent i boligsocialt projekt)

Der tegner sig således en lidt blandet vurdering af roller og arbejdsdeling. De aktører, som har medvirket i forløb to eller flere gange, er generelt mere positive i vurderingerne end dem, der er med for første gang. Det er forståeligt, da programmet (som tidligere beskrevet) er meget komplekst. Sekretariatet fremhæver, at de gør meget ud af at formidle rammer og roller så klart og konkret som muligt. I forhold til de danske facilitatorer varierer vurderingerne ligeledes, øjensynligt afhængig af pågældende workshops indhold, kunstnerisk udtryksform og kunstnere. Den følgende casebeskrivelse illustrerer dette for en af de konkrete workshops. Nedenstående interviewcitater viser ligeledes spændet: ”Det har generelt fungeret godt, men der kunne godt være lidt mere klarhed over facilitatorens rolle.” (facilitator) ”Vi kunne godt have brugt en stop-op-dag, hvor vi – kunstnerne og mig som facilitator – kunne lave en evaluering og tilrette vores samarbejde. Det er jo et meget stramt program.” (facilitator) ”Vores workshop var for ambitiøs i forhold til elevernes tekniske kunnen, så vi måtte nedskalere. Og eleverne havde også svært ved at forstå kunstnernes engelsk. Så jeg måtte gå ind og facilitere meget mere end aftalt.” (facilitator)

Igen er problemstillingen forståelig. Processerne rummer mange mulige fejlkilder og behov for improvisation i arbejdsdelingen. Ikke mindst i forhold til de udenlandske kunstnere, deres gennemslagskraft og engelskkundskaber, men også i forhold til skolen, elevernes gruppedynamik, lærerens attitude i forløbet og graden af forberedelse i klassen. Vurderinger af det løbende samarbejde Når det kommer til det løbende samarbejde med CKU, er der udelukkende positive vurderinger:

Evaluering af Images UNG 2016

”Samarbejdet med CKU har været godt. Projektlederen har gjort en kæmpeindsats. Hun er superdygtig”. (facilitator) ”Vi har dyb respekt for det, de har lavet på CKU.” (pædagogisk konsulent) ”Samarbejdet med CKU er optimalt – ganske enkelt! Reformårene har været lidt sværere. Men i år er det gået godt igen!” (lærer)

Med hensyn til det lokale samarbejde mellem skolerne og facilitatorerne er vurderingerne ligeledes i overvejende grad positive. ”Facilitatorerne er dygtige til at sikre formidlingen – de er et meget vigtigt bindeled” (lærer) ”Det er super dedikerede folk, der kommer ud med kunstnerne.” (lærer) ”Vi har været superglade for samarbejdet med [fornavn]/facilitatoren]. Han har bare været her hele tiden, når vi kom i tvivl om noget. Fantastisk stykke arbejde.” (pædagogiske konsulent)

Med henblik på at styrke evalueringens belysning af roller og arbejdsdeling i de enkelte workshops præsenteres i det følgende endnu en konkret case, udarbejdet på baggrund af observation af en workshop om Gender and Society, afholdt på en folkeskole i Hovedstadsområdet, samt efterfølgende en belysning af læring vedrørende arbejdsdeling og roller.

CASE II – Gender and Society – Performancekunst Rammer og indhold  Forløbet er sammensat af den transkønnede pakistanske danser og aktivist Jannat Ali, den pakistanske teaterinstruktør Iram Sana, den danske performancekunstner Sarah Armstrong og aktivist Elias Magnild, der selv er transkønnet og facilitator for workshoppen.  Omdrejningspunktet for workshoppen er Jannat Alis historie om at være transkønnet i Pakistan, som er et af de 10 lande i verden, hvor transkønnede kan registrere sig som ‘det tredje køn’ frem for som mand eller kvinde. Med kroppen som udgangspunkt, gennem bevægelse, dans og performance sætter workshoppen fokus på identitet, køn og seksualitet, og hvordan magt og normer sætter grænser for menneskers udfoldelse.  Målet med workshoppen er, at eleverne får indblik i kønsidentitetens kulturelle, samfundsmæssige og historiske sammenhæng. Samtidig skal eleverne lære noget om sig selv og blive mere bevidste om deres eget køn og deres egen krop.  Der deltager 30 elever fra 9. klasse på den observerede workshop.  Workshoppen foregår på engelsk og dansk. To elever melder fra begyndelsen ud, at de er meget dårlige til engelsk.

Evaluering af Images UNG 2016

Tilrettelæggelse og udbytte  Workshoppen indledes med, at alle eleverne placeres i en stor cirkel. Herefter introducerer Elias Magnild på dansk til workshoppens tema og form. I introduktionen lægges der vægt på, at emnet er følsomt, og at diskussioner og øvelser måske kan virke grænseoverskridende. Elias Magnild understreger, at eleverne skal tale ordentligt til hinanden og ikke grine ad hinanden. På dette tidspunkt har de første elever allerede haft et ”grineflip”, så denne introduktion virker som et ganske alvorligt anslag, der skaber seriøsitet og ro.  Iram Sana og Jannat Ali guider herefter eleverne gennem en kreativ proces, hvor eleverne udfordres med kropslige øvelser – både bevægelse og sang. Fokus er på, hvordan normer kan brydes og på, hvordan kroppen kan udtrykke seksualitet og identitet. Denne del af workshoppen foregår hovedsageligt på engelsk, men Elias Magnild og Sarah Armstrong understøtter løbende processen og samler op og perspektiver på dansk. Dette virker afgørende for elevernes udbytte. Det er generelt svært at få eleverne til at reflektere over emnet – tydeligvis på grund af generthed og en vis distance hos mange af eleverne. Sproget bliver her en yderligere barriere, som nødvendiggør opsamlingerne på dansk. Gruppen forekommer desuden stor og meget uhomogen, hvilket også lader til at være med til at dæmpe elevernes lyst til at reflektere i plenum.  Som afrunding på workshoppens første del, viser Jannat Ali en kort dokumentar om hendes arbejde som kunster og aktivist i Pakistan. Dokumentaren giver eleverne konkrete billeder på de dilemmaer og udfordringer, de netop har bearbejdet gennem fysiske øvelser, og det skaber en god dynamik i workshoppen. Samtidig er det tydeligt, at filmen som kendt medie gør eleverne mere trygge ift. at interagere med kunstnerne.  Anden del af workshoppen tager udgangspunkt i elevernes arbejde med en fortælling/ performance om emnet Gender and Society. Eleverne forbereder deres performance i mindre grupper og viser herefter deres arbejde for hinanden. I plenum fortolker ”publikum” den enkelte performance, inden de optrædende elever selv ”validerer” og fortæller om deres tanker bag. De forskellige performances og de efterfølgende dialoger foregår på dansk, faciliteret af Elias Magnild. Denne form fungerer rigtigt godt, og elevernes optrædener, der er præget af både grin og generthed, løfter sig, når eleverne efterfølgende reflekterer over emner og symboler.  Kønsidentitet er tydeligvis et emne, som eleverne ikke har særligt meget forhåndskendskab til, og især mødet med Jannat Ali og Elias Magnild, der begge er transkønnede, giver eleverne en øjenåbner. Eleverne er meget nysgerrige på de personlige historier og forhold, særligt vækker det kropslige aspekt undren og afføder meget private spørgsmål (”Har du så en pik?” ). Eleverne opfordres til selv at undersøge kønsidentitet og forholdene for transkønnede efter workshoppen, for at de personlige historier ikke kommer til at tage plads for mere generelle diskussioner. Eleverne efterlades dermed med en vis uafklarethed, som givetvis vil afføde en efterfølgende nysgerrighed på emnet.

Evaluering af Images UNG 2016

Læring fra casen Gender and Society De danske facilitatorer kommer til at spille en større rolle end oprindeligt tænkt i denne workshop. Det internationale perspektiv er yderst relevant og skaber en vigtig perspektivering. Men der opstår en sprogbarriere mellem kunstnerne og eleverne undervejs, hvilket ikke mindst skyldes emnet – og derved sprogbrugen og refleksionernes karakter. Processen og flowet i workshoppen hæmmes af sprogforskellen, fordi de pakistanske kunstnere hægtes af i den danske dialog. Omvendt er den danske del af workshoppen vigtig for elevernes udbytte. Denne form – med mange skift mellem dansk og engelsk – kræver meget præcise meldinger og instruktioner, så alle forstår, hvad der foregår, og det forudsætter, at kunstnerne/facilitatorerne af workshoppen på forhånd har lagt sig fast på oversættelser af begreber og refleksionsspørgsmål, så der ikke opstår forvirring – blandt elever såvel som kunstnere – omkring forståelsen undervejs. Klare introduktioner giver desuden eleverne tryghed i forhold til misforståelser og åbenhed til selv at engagere sig. Workshoppen tager et svært og følsomt emne op. Det kræver en fasthed i forhold til, hvordan eleverne tackles – både de elever, der forstyrrer, og de elever, der ikke vil deltage/føler sig hæmmede, og det kræver en fælles forståelse i workshop-teamet, men i høj grad også mellem workshop-teamet og lærerne, hvor der i højere grad bør forventningsafstemmes, så det er klart for alle, hvornår lærerne træder ind og hvordan. Det er vurderingen, at det for målgruppen fungerer bedst, at det er kunstnerne, der har autoriteten. Lærerne må respektere kunstnerne som fagpersoner, undervisere, instruktører, og selv forholde sig observerende og kun diskret gå ind i forhold til enkeltelever, hvis behovet opstår. Der skal direkte eller indirekte etableres en slags mental kontrakt mellem kunstnere og lærere. Samtidig er det vigtigt, at den ansvarlige lærer viser opbakning og anerkendelse af forløb og kunstnere. Ellers kan han/de medvirke til at devaluere kunstnere, forløb og autoritet. I den workshop, vi observerede, var der for meget udskiftning af lærere, og disse engagerede sig ikke i fornødent omfang i workshoppen. De udgjorde dermed ikke den fornødne opbakning for kunstnerne og forløbet. Ligeledes fordrer ikke mindst dette tema, at workshopgruppen enten er en passende størrelse og/eller at de unge udgør en klasse eller gruppe, der kender hinanden.

4.2

Salg af workshopforløb

Images UNG skal formidles og sælges til ledere og kontaktpersoner hos de respektive institutionelle parter. Det drejer sig om hhv. kommunale forvaltninger (Skole, Kultur og Fritid, Børn og Unge, Integration), folkeskoler, ungdomsskoler og øvrige uddannelsesinstitutioner, samt boligsociale projekter og andre ungdomsprojekter. Jævnfør interview med den programansvarlige, er det en udfordrende opgave at komme igennem til de nøglepersoner, der har mandat og mod/vilje til at prioritere indkøb og lokal afsætning af workshoppene:

Evaluering af Images UNG 2016

”Der er ikke én instans eller indgang, når UNG-programmet skal afsættes. Det handler om at bruge sine netværk og om at være vedholdende i sit kontaktarbejde”.

Et sted er det den kommunale pædagogiske konsulent eller børnekulturkonsulent, der køber til skolerne og sender videre. Et andet sted er det de enkelte skoler (skoleleder eller dedikeret skolelærer), der køber til ”eget forbrug”. Et tredje sted er det den kommunale integrationsvejleder, der er indkøber og distribuerer til skoler, evt. boligsocial helhedsplan m.fl. Sekretariatet betoner endvidere vigtigheden af at komme ud i hele landet og til både store og små kommuner. Ifølge vores erfaringer er det en kendt problemstilling inden for børne-/ungekultur, at der ikke er en enkel og ensartet infrastruktur i kommunerne, når det gælder afsætning af centralt udviklede projekter. Det betyder, at netværk, erfaring personlige kontakter og kontinuitet er vigtige parametre i arbejdet med at markedsføre og afsætte projekter. Images UNG har opbygget et netværk og et brand, der gør, at afsætningen bliver stadig lettere. Det er kendetegnende, at der er mange gengangere blandt de kommuner og skoler, der køber workshops. Ligeledes tegner der sig et billede af, at der i stigende grad over årene er gengangere blandt de opkøbere, som køber flere forløb for derefter at fordele på skoler, hhv. til sociale boligforeninger/projekter. Det er typisk opkøbere som pædagogiske konsulenter, kommunale integrationsvejledere el.lign.

4.3

Sammenfattende vurdering af kommunikation og samarbejde

Sammenfattende er det vores vurdering, at kommunikationsstrukturen er klar, og at den – i udgangspunktet – komplekse struktur virker enkel og generelt set velfungerende. Sekretariatet er den afgørende faktor i al kommunikation og samarbejde. Det er vurderingen, at sekretariatet performer med meget høj kvalitet og professionalisme, samtidig med høj grad af fleksibilitet og tilpasning efter forholdene. Forløb består af mange forskellige lokale løsningsmodeller, ligesom der i forhold til de udenlandske kunstnere ofte er behov for at improvisere, fx hvor visumtilladelse trækker ud, giver problemer el.lign. Den løbende kommunikation og samarbejdet i praksis vurderes at være særdeles positivt; både aktørernes oplevelser af samarbejdet med CKU og de lokalt baserede samarbejder mellem skole og facilitator. Der er lidt varierende opfattelser af klarheden i roller og arbejdsdeling, idet dette dog udligner sig, hvis man – som opkøber eller lærer – er med i programmet ad to eller flere omgange. Facilitatorerne har ligeledes forskellige opfattelser af dette, primært orienteret mod samarbejdet med de udenlandske kunstnere. Når det gælder salg af workshops, har sekretariatet over årene opbygget et netværk og et brand, der gør, at afsætningen bliver stadig lettere.

Evaluering af Images UNG 2016

5 Strategisk analyse I kapitel 5 foretages en strategisk analyse af Images UNG samt perspektiverne ved at løfte programmet ud af CKU´s rammer og videre ind i andre institutionelle rammer.

5.1

Strategisk analyse og fremtidsperspektiver

På baggrund af de ovenstående delanalyser udarbejdes i det følgende en SWOT-analyse af Images UNG. Derpå diskuteres og perspektiveres afslutningsvist programmets muligheder og udfordringer i forhold til evt. videreførelse. Figur 3: SWOT-analyse STYRKER

UDFORDRINGER

 

  

       



Unikt og stærkt idégrundlag og koncept Konceptet matcher tankerne omkring Åben skole Mål og indhold matcher globaliseringsmål og aktuelle samfundsmæssige udfordringer De tværkulturelle og globale dimensioner gør konceptet unikt Høj kvalitet i organisering og udførelse (i et meget komplekst program) Høj kvalitet i udvælgelse af workshops og kunstnere Høj kunstnerisk kvalitet i forløbene Generelt høj didaktisk kvalitet Nye læringsrum og æstetiske læreprocesser Positive effekter ift. eleverne (dannelse og selvværd, refleksion over egen identitet, globale samfundsmæssige forhold) Ideelt ift. klasser med mange tosprogede elever (for begge kategorier og den fælles gruppedynamik) Innovativ måde at arbejde med æstetiske læreprocesser

 

Tidskrævende forretningsgange Omkostningstungt koncept En vis uklarhed om roller og arbejdsdeling Ringe politisk opmærksomhed Det nu nedlagte CKU´s aktiviteter og netværk udgjorde en hensigtsmæssig basis for Images UNG

MULIGHEDER

TRUSLER

 

   

      

Fornyet politisk prioritering Finansiering fra Udenrigsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og/eller Kulturministeriet Programmidler fra ekstern fond Nedskalere konceptet Arbejde med dansk baserede udenlandske kunstnere Afholde workshoppene i samarbejde med græsrødder, der har samme fokus Afholde workshoppene i samarbejde med og på kulturinstitutionerne Arbejde integrationsaspektet mere ind Samarbejde med sprogskoler, Dansk Flygtningehjælp m.fl.

Evaluering af Images UNG 2016

Stor videns- og netværkstab Politisk uvilje Mangelfuld finansiering Manglende ekstern funding

På baggrund af de ovenstående analyser kan vi som evaluatorer konkludere, at Images UNG har præsteret særdeles flotte resultater, samtidig med at det adresserer en kompleks og tværgående problemstilling med kunsten som udtryksform og refleksionsplatform. Vi anbefaler følgelig, at der arbejdes videre med at skaffe et økonomisk grundlag for videreførelse af konceptet. De lokale interviewpersoner udtrykker det meget klart: ”Samarbejdet med CKU er med meget høj kvalitet – vi er rimeligt forbandet over at det lukker.. Det er fortvivlende, at det stopper. Vi har så meget brug for det – mødet med anderledesheden.” (pædagogisk konsulent) ”Jeg var grædefærdig, da jeg hørte, man ville skære det væk. Jeg har jo kunnet se, hvordan mine elever er gået fra total usikkerhed til, at de stråler.” (lærer) ”Det er meget trist, at de lukker CKU. Deres program passer så godt ind i elevernes udvikling og i forhold til ministeriets mål og den generelle integrationsudfordring. Det er søgerligt. Vi [Københavns Kommune] har 30 % tosprogede elever.” (integrationsvejleder)

Netop som det kan ses i SWOT-skemaet, har Images UNG rigtigt mange styrker og muligheder. Til gengæld er udfordringerne og truslerne af strukturel karakter og dermed vanskelige at overkomme fra programmets side. Skal konceptet – evt. i nedskaleret format – videreføres, er det nødvendigt, at der prioriteres og tilføres økonomiske ressourcer. Det kan dreje sig om en politisk prioritering og bevilling, eller det kan være programmidler fra en af de større fonde. Som vi har fået det oplyst fra sekretariatet, er der imidlertid ikke umiddelbare tegn på en sådan ressourcetilførsel. Hidtil har programmet – via CKU – været støttet med midler fra Udenrigsministeriet. Med udgangspunkt i nærværende evaluering kan aktørerne omkring Images UNG søge at forny dialogen med ministeriet om videreførelse af programmet i andre rammer (end CKU). Ligeledes kan Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling tænkes at være interesseret i at (med-)finansiere. Som belyst matcher programmet både ministeriets globaliseringsmål og hele tænkningen om Åben skole. Kulturministeriet er en tredje relevant mulighed. Programmet åbner for en noget bredere forståelse af international kunst og kultur end den typisk praktiserede, hvilken primært har fokus på den vestlige kunstkreds. En eller anden form for samfinansiering på tværs af de tre (eller to) ministerier synes at være særdeles relevant.

Evaluering af Images UNG 2016

De fysiske (og organisatoriske) rammer kan være som nu, nemlig i regi af SMK, eller anden relevant kulturinstitution. Det er vores vurdering, at indlejring af programmet i SMK er interessant og perspektivrigt. En anden oplagt ramme kunne være Skoletjenesten. Alternative muligheder skal enten findes i græsrodsbevægelser, der arbejder med nogenlunde samme fokus, og i så fald må programmet basere sig på en eller flere eksterne fonde. Eller – med integrationsvinklen – i samarbejde med sprogskolerne i Danmark, Dansk Flygtningehjælp eller lignende organisation.

Evaluering af Images UNG 2016

Bilag 1: Overblik over workshops og lokalgeografisk spredning

SAMLET WORKSHOP OVERSIGT: IMAGES UNG 2016

Uge 36

Uge 37

Uge 38

Uge 39

Uge 40

Uge 41

09.09 10.09 11.09 12.09 13.09 14.09 15.09 16.09 17.09 18.09 19.09 20.09 21.09 22.09 23.09 24.09 25.09 26.09 27.09 28.09 29.09 30.09 01.10 02.10 03.10 04.10 05.10 06.10 07.10 08.10 09.10 10.10 11.10 12.10 13.10 14.10

Speaking of Identity

UCN

Material Stories

RØ

Fri

UCC

Gender and Society Hacking Your Reality

SVB

FKD

RØ

Fri

SHS

RØ

UCV

RØ

Fri

SVB

RØ

Fri

Syrian Art in Exile Rap and Rights

UCN

Speaking of Identity

Material Stories

Gender and Society

Hacking Your Reality

Syrian Art in Exile

Rap and Rights

UCN = University Collage Nordjylland (Aalborg) SB = Sønderbro Skole (KBH) AF = Amager Fælled Skole (KBH) KD = Kathrinedalsskolen Afdeling Tuse (Holbæk) SS = Skælskør Skole (Slagelse) FE = Flakkebjerg Efterskole (Slagelse) RØ = (Rødovre) GS = Gistrup Skole (Aalborg) KL = Klarup Skole (Aalborg) ES = Egtved Skole (Vejle)

UCC = University Collage Copenhagen (FRB) VD = Vinding Skole (Vejle) SL = Sofielundsskolen (Holbæk) SL = Sofielundsskolen (Holbæk) KD = Kathrinedalsskolen Afdeling Tuse (Holbæk) RR = Rasmus Rask Skolen (Odense) SVB = Skolen ved Bülowsvej (Frederiksberg) FKD = Fabrikken for Kunst og Design (KBH)

RØ SB RH

UCV

MT LP AF KV VM FD

UCN = University Collage Nordjylland (Aalborg) LP = Lergravparkens Skole (KBH)

Evaluering af Images UNG 2016

= (Rødovre) = Sønderbro Skole (KBH) = Ryslinge Højskole (FaaborgMidtfyn) UH = 10. klasse Ung Holbæk (Holbæk) AF = Amager Fælled Skole (KBH) MS = Munkebjergskolen (Odense) SHS = Sct. Hans Skole (Odense) RØ = (Rødovre) NV = NOVAskolen (Vejle)

RØ AF LP VB

= Ungdoms Center Vejle (Vejle) = (Rødovre) = Amager Fælled Skole (KBH) = Lergravparkens Skole (KBH) = (Vallensbæk)

= = = = = =

Metropol (Frederiksberg) Lergravparkens Skole (KBH) Amager Fælled Skole (KBH) Kulturhus Vollsmose (Odense) Vejle Midtby Skole (Vejle) Fordybelsesdag på Amager (KBH) SS = Skælskør Skole (Slagelse) SVB = Skolen ved Bülowsvej (Frederiksberg) LV = Lindevangskolen (Frederiksberg)

SB RØ RO FD NU VS EL

= Sønderbro Skole (KBH) = (Rødovre) = Museet for samtidskunst (for Trekroner skole) (Roskilde) = Fordybelsesdag på Amager (KBH) = Nørre Uttrup Skole (Aalborg) = Vestbjerg Skole (Aalborg) = Englystskolen (Vejle)