Kunst, kultur og kreative industrier i dansk udviklingssamarbejde (CKU) by Centre for Culture and Development (CKU)

KUNST, KULTUR OG KREATIVE INDUSTRIER I DANSK UDVIKLINGS SAMARBEJDE Strategiske indsatsområder for Danmarks støtte til kultur og udvikling

Malis udgave af Spotfestivalen stĂ¸ttet af CKU fĂĽr musiktalenter frem i rampelyset. Foto: Howard Johnson

INDHOLD

#01

FORSTÆRKE MENNESKERS HANDLEKRAFT GENNEM AKTIV DELTAGELSE I KUNST OG KULTURELLE AKTIVITETER

S.10

#02

IKRE YTRINGSFRIHED FOR KUNSTNERE S OG KULTURAKTØRER

S.16

#03

IDRAGE TIL ØKONOMISK VÆKST GENNEM KREATIVE B INDUSTRIER

S.24

#04

STYRKE FRED OG FORSONING I POST-KONFLIKTOMRÅDER GENNEM KUNST OG KULTURELLE AKTIVITETER

S.32

#05

REMME INTERKULTUREL DIALOG OG INTERKULTURELT F SAMARBEJDE.

S.40

Center for Kultur og Udvikling (CKU)

Kunst, kultur og kreative industrier i dansk udviklingssamarbejde. Strategiske indsatsområder for Danmarks støtte til kultur og udvikling. Februar 2015. Center for Kultur og Udvikling (CKU) Nytorv 17, 1450 København K Direktør: Elsebeth Krogh Redaktion: Ulla Jepsen, Kathrine Storgaard Carlsen, Maria Bierbaum Oehlenschläger Grafik: Morten Bak, Grafisk Design Forside: Scream af Hanifa Alizada, Afghanistan

CKU er en selvejende institution under Udenrigsministeriet. CKU har til opgave at implementere Danmarks strategi for kultur og udvikling og arbejder tæt sammen med danske ambassader og repræsentationer om kultur- og udviklingsprogrammer i 13 lande i Østafrika, Vestafrika, Asien og Mellemøsten. CKU’s arbejde er forankret i det danske udviklingssamarbejde gennem den danske strategi for kultur og udvikling, ’Retten til Kunst og Kultur’ fra 2013.

Danske traditioner inden for kulturpolitik og udviklingssamarbejde skaber et solidt erfaringsgrundlag for at lĂ¸fte det potentiale, som ligger gemt i kunst, kultur og vĂŚkst i kreativ Ă¸konomi i udviklingslande

ET DEMOKRATI UDEN KUNST OG KULTUR ER FATTIGT OG SKRØBELIGT I Danmark kan vi ikke forestille os et demokrati uden kunst og kultur. For det er en af byggestenene i vores samfund, selvforståelse og identitet. Samtidig tiltrækker kunst, kultur og kreative erhverv udenlandske turister, internationale festivalgæster og indkøbere af dansk design, hvilket bidrager betydeligt til den danske økonomi. De samme mekanismer gør sig gældende i udviklingslande. Men udfordringer som begrænset støtte til kulturlivet, knægtelser af ytringsfrihed, manglende prioritering af kreative fag og få strukturelle indsatser for vækst i den kreative økonomi betyder, at der er behov for erfaringer og støtte udefra. Her står Danmark stærkt. Danske traditioner inden for kulturpolitik og udviklingssamarbejde skaber et solidt erfaringsgrundlag for at løfte det potentiale, som ligger gemt i kunst, kultur og vækst i kreativ økonomi i udviklingslande. Og det gælder både i forhold til at skabe adgang til kultur, trække internationale forbindelser, fremme kreativ uddannelse og udløse vækstpotentialet i de kreative industrier. Danmark har med sin strategi for arbejdet med kultur og udvikling, ’Retten til Kunst & Kultur’ fra 2013, lagt sig i den absolutte front, når det handler om at integrere kunst og kultur i udviklingssamarbejdet. Det bemærkes internationalt, hvor for eksempel FN-organisationen UNESCO fremhæver det danske arbejde for kultur og udvikling som et eksempel til efterfølgelse.

CKU’s direktør Elsebeth Krogh fortæller om Danmarks støtte til kultur og udvikling i Nepal. Foto: Rajneesh Bandhari

Når CKU forvalter de midler, der er øremærket Danmarks indsats for kultur og udvikling, foregår det i tæt samarbejde med danske ambassader og repræsentationer, der sikrer forankring og synergi med det eksisterende udviklingssamarbejde.

Derfor er jobskabelse og demokratisk udvikling afsæt for projekter med lokale partnere, der tager initiativ til at udbrede og udfolde mulighederne i kunst, kultur og kreative industrier i verdens fattigste lande. Børn, unge, kvinder og marginaliserede grupper i hovedstaderne og på landet bliver inkluderet i landets udvikling gennem danskstøttede kulturelle aktiviteter, der fremmer ytringsfrihed, dialog og adgang til kultur, kreativ økonomi og interkulturelt samarbejde. Danmark vinder samtidig respekt og positiv omtale for sin indsats for kultur og udvikling i de udviklingslande, hvor der er danskstøttede kultur- og udviklingsprogrammer og -projekter. Dansk involvering på kulturscenerne giver direkte adgang til kunstnere, intellektuelle og samfundsdebattører i de udviklingslande, der også viser fremgang i kulturel og økonomisk vækst. Kunstnere fra disse spirende miljøer portrætteres i CKU’s undervisningsmaterialer og inviteres til Danmark i forbindelse med det årlige workshopprogram i folkeskoler over hele landet. Her bliver danske skoleelever klædt på til at agere i en globaliseret verden og relatere til globale forhold gennem de personlige møder med ressourcepersoner fra kunstscener i lande i Afrika, Asien og Mellemøsten. Denne udgivelse er en del af CKU’s arbejde med at indsamle og dele viden om Danmarks arbejde med kultur og udvikling. Illustreret gennem reportager, interviews og baggrundsartikler giver den et overblik over indsatser for kultur og udvikling. Fakta-bokse samt uddybende introduktioner til de strategiske prioriteringer for arbejdet giver en let tilgængelig indføring i anvendte metoder og tilgange i CKU’s arbejde. Elsebeth Krogh Direktør Center for Kultur og Udvikling

KUNST, KULTUR OG KREATIVE INDUSTRIER I UDVIKLINGSSAMARBEJDET Danmark støtter kultur og udvikling med afsæt i de overordnede mål for dansk udviklingssamarbejde. Med strategien ’Retten til Kunst og Kultur’ (juni 2013) er det CKU’s opgave i samarbejde med danske ambassader og repræsentationer at forvalte den danske støtte til kultur og udvikling.

CKU CKU arbejder i 13 lande i 4 regioner. CKU implementerer strategien ’Retten til Kunst og Kultur’ i samarbejde med danske ambassader og repræsentationer gennem over 40 lokale partnere, der er forankrede i civilsamfund, erhvervs- og kulturliv i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Retten til Kunst og Kultur Den danske strategi for støtte til kultur og udvikling, ’Retten til Kunst og Kultur’ (juni 2013), er blevet til i kølvandet på ’Retten til et bedre liv’ (maj 2012), der er den overordnede strategi for Danmarks udviklingssamarbejde. Dansk støtte til kultur og udvikling er fokuseret på jobskabelse, demokratisk udvikling, bæredygtig, inkluderende vækst samt kunstnerisk ytringsfrihed, konfliktforebyggelse og forsoningsprocesser

I 2013 udarbejdede Udenrigsministeriet i tæt samarbejde med Kulturministeriet og CKU en ny strategi for Danmarks støtte til kultur og udvikling. Resultatet blev ’Retten til Kunst og Kultur’, hvor Danmarks strategiske indsatser for støtte til kunst, kultur og kreative industrier som en del af udviklingssamarbejdet er beskrevet. CKU har som selvejende institution under Det danske Udenrigsministerium fået til opgave at forvalte den danske støtte til kultur og udvikling og i tæt samarbejde med danske ambassader og repræsentationer at implementere strategien i programmer og projekter i danske prioritetslande. Danmark støtter på den baggrund kunst og kulturelle aktiviteter i 13 programlande i Mellemøsten, Syd- og Sydøstasien samt Øst- og Vestafrika.

ske arbejde med kultur og udvikling er overordnet set, at flere får lettere adgang til kunst, kulturelle aktiviteter og en kreativ økonomi i vækst. I overensstemmelse med strategien er vejen blevet banet for, at flere modtager uddannelse og efteruddannelse inden for kunst, kreative fag og kulturelt entreprenørskab. Samtidig skabes der jobmuligheder i de kulturelle og kreative industrier. Når Danmark støtter kunst og kultur i verdens fattigste lande, handler det først og fremmest om at nå ud til udsatte grupper for at styrke deres jobmuligheder og fremme deres rettigheder.

’Retten til Kunst og Kultur’ ligger i tråd med det overordnede danske udviklingssamarbejde og den rettighedsbaserede tilgang, som er integreret i alle programmer. Rammen for dansk støtte til kultur og udvikling er at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettigheder.

Det gælder for eksempel, når en ung i det nordlige Uganda uden skolegang og forældre danser sig til succes på en hip hop-bootcamp, og når en digter i Nepal får sin debut på den lokale scene. Men det gælder også for den kvindelige fotograf fra Afghanistan, der møder modstand, når hun tager sit kamera frem i Kabul, men får mulighed for at udstille i København. Og når en malisk designer, der skaber tekstilkunst med mudder fra Nigerfloden, får sit gennembrud på det internationale marked.

Kultur er en katalysator Resultaterne af de første års strategi-

Kunst og kultur betragtes i det danske udviklingssamarbejde som katalysatorer

Strategien ’Retten til Kunst og Kultur’ blev formuleret i samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Kulturministeriet og CKU med bidrag fra internationale eksperter. Foto: Jacob Crawfurd

i udviklingsprocesser. Udbredelse af kulturelle aktiviteter, efteruddannelse af kulturaktører og opmuntring til kunstnerisk ytringsfrihed har generelt positiv indvirkning på et lands demokratiske udvikling. For når kunstnere, unge, kvinder og andre grupper engageres og involveres i kunst, kultur og kreative industrier, bliver de aktive medskabere af deres egen fremtid og samfundets udvikling. Globale partnerskaber Danmarks støtte til kultur og udvikling bliver udmøntet gennem stærke partnerskaber med ikkestatslige organisationer og private initiativer samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Fælles for partnerne er, at de er forankrede i civilsamfund, erhvervs- og kulturliv i programlande i Afrika, Asien og Mellemøsten.

For at sikre lokal forankring bliver danske kultur- og udviklingsprogrammer til i samspil mellem danske ambassader, CKU, lokale programmedarbejdere, lokale konsulenter og lokale partnere. Lokale konsulenter bidrager i programforberedelsesfasen med analyser af menneskerettighedssituationen og kultursektoren. Den lokale programmedarbejder er med til at administrere programmer og

projekter med hensyn til afrapportering og regnskab. Støttede aktiviteter, der er blevet formuleret i samarbejde med CKU, bliver gennemført af stærke lokale partnere. I nogle programmer inddrages ressourcepartnere med relevant og efterspurgt viden, når de kan styrke projekter via træning og professional sparring og føre til bedre resultater af den danske støtte. Ressourcepartnere findes i stigende grad i programlande eller deres nabolande. I nogle tilfælde inddrages partnere fra Danmark, såfremt der er identificeret behov i programlandene, som kan dækkes af særlig dansk viden og knowhow. Interkulturelle samarbejder mellem kunstnere og kulturaktører fra Danmark og udviklingslande bliver samtidig fremmet gennem CKU’s aktiviteter i Danmark. Images og CKU’s Kunstpulje støtter kunstneriske samarbejdsprojekter, der kan føre til positive forbindelser og netværk mellem Danmark og nye kulturelle og økonomiske vækstcentre i Afrika, Asien og Mellemøsten. Prioriteringer for dansk støtte Støtten til kultur og udvikling i Danmarks prioritetslande bliver givet ud fra fem

overordnede prioriteringer, der er knyttet til det danske udviklingssamarbejde. Den strategiske tilgang betyder, at der lægges vægt på lokal forankring samt rettigheds-, udviklings- og vækstperspektiver i programmer og projekter. Denne dokumentationsrapport illustrerer gennem cases og fakta det danske arbejde med de fem prioriteringer.

Strategiske formål Forstærke menneskers handlekraft gennem aktiv deltagelse i kunst og kulturelle aktiviwteter Sikre ytringsfrihed for kunstnere og kulturaktører Bidrage til økonomisk vækst gennem kreative industrier Styrke fred og forsoning i post-konfliktområder gennem kunst og kulturelle aktiviteter Fremme interkulturel dialog og interkulturelt samarbejde.

PALÆSTINA EGYPTEN MALI BURKINA FASO GHANA UGANDA TANZANIA

KENYA

AFGHANISTAN

CKU PROGRAMLANDE CKU samarbejder med danske ambassader og repræsentationer i 13 lande i Mellemøsten, Asien, Øst- og Vestafrika om støtte til kultur og udvikling. CKU er ansvarlig for implementering af de danskstøttede kultur- og udviklingsprogrammer.

NEPAL

BHUTAN

VIETNAM

INDONESIEN

#01 Forstærke menneskers handlekraft gennem aktiv deltagelse i kunst og kulturelle aktiviteter Udfordringer Begrænset adgang til kunst og kultur for socialt, økonomisk og geografisk marginaliserede befolkningsgrupper; begrænsede muligheder for aktiv deltagelse i kulturelle aktiviteter.

Rapper Breanda Nalule er kvindelig hip hopkunstner, first mover og rollemodel for piger i det nordlige Uganda. Foto: Stephen Okello.

Danmark støtter Projekter, hvor marginaliserede befolkningsgrupper inkluderes i kunstneriske og kulturelle aktiviteter; lettere adgang til kunst og kultur for den brede befolkning gennem festivaler, kunst i det offentlige rum, workshops og klubber i skolerne; kulturelle initiativer, hvor sensitive og kontroversielle emner bliver udtrykt.

KULTUR SKABER HANDLEKRAFT OG SAMMENHÆNGS KRAFT

Danmark støtter, at marginaliserede befolkningsgrupper får mulighed for at deltage i kulturelle aktiviteter og fællesskaber. Målet er at fremme handlekraft og sammenhængskraft. At det er nedfæstet i menneskerettighedserklæringen, at enhver har ret til at deltage i kulturlivet og nyde kunst, trækker kun sjældent overskrifter i Danmark. For her er rige muligheder for at opleve koncerter og teaterstykker, blive udfordret af eksperimenterende digte og ny installationskunst, deltage i kunstskoler, læseklubber, filmklubber og så videre. Men i de lande, hvor Danmark støtter kultur og udvikling, skriger forsømmelsen af disse basale rettigheder til himlen. I hovedstaderne i lande som Tanzania, Uganda og Nepal findes små kultureliter, der besøger gallerier, går i biografer og ser ny performancekunst på nationalscenen. Men størstedelen af landets øvrige befolkning, de fattige og minoriteterne har derimod sjældent mulighed for at deltage i det kulturelle liv. Deres begrænsede adgang til kunst og kultureller aktiviteter bremser deres handlekraft og svækker sammenhængskraften i samfundet. Derfor støtter Danmark, at særligt dem, der befinder sig i periferien af samfundet, får mulighed for at deltage i kulturelle aktiviteter og begivenheder. Værn mod ekstremisme Når udsatte unge i det tidligere borgerkrigsramte Norduganda og det centrale Nepal læser digte højt eller rapper sig til respekt og arbejde, har de det til fælles, at de med støtte fra Danmark har fundet og valgt et sundt og lærerigt alternativ til ekstremisme, kedsomhed og isolation. De er blevet en del af et fællesskab, hvor de kommer til orde, får afløb for kreativitet og traumer og bidrager positivt til deres samfund. Og de lærer nye færdigheder, som bringer dem tættere på en plads på det trange arbejdsmarked.

I det nordlige Uganda, hvor børn er vokset op i skyggen af den 21 år lange borgerkrig, har kun 20 procent afsluttet de første års seks års skolegang, mens ungdomsarbejdsløsheden ligger på omkring 80 procent. Når unge i Norduganda modtager undervisning i hip hop, bringer de brugbare færdigheder, et nyt netværk og selvtillid med hjem. Det giver dem frihed og alternative valg- og indkomstmuligheder. De unge præsenteres gennem danskstøttede projekter for tidssvarende udtryksformer og inkluderes i globale strømninger som for eksempel hip hop-bevægelsen. Voldelige, ekstremistiske grupper som Al-Shabaab og andre udemokratiske konservative kræfter får da langt sværere ved at få tag i dem. Da har de unge allerede et fællesskab i ryggen, en stemme i samfundet og er et skridt videre. Unge i fokus I lande som Uganda og Nepal bliver bestemte befolkningsgrupper ekskluderet fra den sociale, politiske og økonomiske sfære. Det kan skyldes, at de tilhører et mindretal, bor langt fra landets økonomiske og kulturelle centre eller lever under fattigdomsgrænsen. Når fokus er på unge i mange af de projekter, som får dansk støtte, skyldes det, at unge i flere lande bliver forbigået i det politiske arbejde, mens uddannelsesniveau er lavt, og ungdomsarbejdsløsheden stiger støt. Derfor er aktiviteter, der er skræddersyet til de unge og deres interesser og færdighedsniveau, eftertragtede. For det er unge, der ofte bor langt fra storbyelitens udvalg af kulturelle begivenheder, og som

Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder. Menneskerettighedserklæringens artikel 27, stykke 1.

kun sjældent bliver inkluderet i aktiviteter, hvor de frit kan udfolde sig. Diskrimination, manglende ligestilling og konservative familiemønstre svækker ofte pigers og kvinders motivation og mulighed for at deltage aktivt i samfundet. Men når en kvindelig rapper som Lady Slyke står på scenen, ændrer befolkningen sit syn på kvinder, og det bliver lettere for de unge piger og kvinder at springe ud som kunstnere. Kultur samler Danmarks stærke kulturpolitiske tradition, internationale festivaler i landet og kulturelle begivenheder som Melodi Grand Prix er på hver deres måde med til at samle Danmark som en nation og vækker følelser hos de fleste danskere. I et land som Burkina Faso virker kulturelle begivenheder ligeledes samlende på en kulturelt mangfoldig og ekstremt fattig befolkning. Den store panafrikanske filmfestival FESPACO i landets hovedstad Ouagadougou er blevet en national stolthed. Ligesom musikfestivalen Sauti za Busara på Zanzibar tiltrækker filmfestivalen i Ouagadougou gæster fra hele verden og booster både økonomi og selvtillid. På samme måde, som når danskerne samles om internationale begivenheder i Danmark, bekræftes befolkningen i deres nationale tilhørsforhold og kulturelle identitet. Derfor støtter Danmark også store kulturbegivenheder i verdens fattige lande, fordi vi ved, de er vigtige for at definere nationalfølelse og rodfæste en fælles identitet.

Metode CKU sikrer, at kulturelle aktiviteter fører til positive oplevelser for deltagerne gennem følgende: 1) Sikre og neutrale mødesteder 2) Kunstnerisk og didaktisk begavede trænere 3) Mobilisering af passende antal deltagere og publikum.   I kollektive processer mod et kunstnerisk produkt gennemgås de følgende trin: 1) Træning i den kunstneriske udtryksform 2) Kollektiv kreativ proces med udveksling af ideer og kunstneriske udtryk i et tillidsfuld læringsmiljø 3) Præsentation af det færdige kunstneriske produkt for publikum med mulighed for efterfølgende debat.

UNGE NEPALESERE BRYDER MØNSTRE I NYT TV-PROGRAM

#01.1 CKU i Nepal I Nepal støtter CKU og Den danske Ambassade i Kathmandu organisationer, kunstnere og kulturelle iværksættere, der bidrager til at øge adgangen til kulturelle aktiviteter og skabe jobmuligheder for unge. Ud over tv-programmer støtter Danmark uddannelse af kuratorer og kulturjournalister for at styrke Nepals kunstscenes globale konkurrenceevne; et fotoprojekt, hvor almindelige menneskers fotografier bliver indsamlet til et kollektivt nationalt fotoalbum, der afspejler alle lag i samfundet; og et street art-projekt, som gennem portrætter af nepalesiske rollemodeller er med til at skabe opmærksomhed omkring unges muligheder for en fremtid i Nepal.

Med dansk støtte udfordrer nyt tv-program rosenrøde forestillinger om udlandet og inspirerer unge til at bidrage til landets socioøkonomiske udvikling.

Hver aften gentager Sanjog Rais far sig selv: ”Hvornår rejser du ud igen? Hvad laver du her i Nepal?” Og hver aften lægger den 24-årige nepaleser øre til sin mors frustrationer: ”Du svigter din familie. Folk siger, at min søn er doven og ligeglad med sin familie.” For halvandet år siden tog Sanjog Rai en beslutning, hans forældre og venner ikke forstår. Efter tre år i Italien flyttede han tilbage til Nepal. Omgangskredsens forestillinger om et Europa, hvor pengene bogstaveligt talt hænger på træerne ved siden af fede fotografjobs i modebranchen, afspejlede ikke virkeligheden. Efter få dage i Milano endte Sanjog Rai på gaden efter at have fået stjålet alle sine penge. Og de højtlønnede fotografjobs, som forældrene forventede, skulle understøtte familiens økonomi, fandt han ikke. I knap tre år arbejdede den nepalesiske modefotograf 12

timer om dagen som rengøringshjælp og længtes efter at rejse hjem. 3,5 millioner nepalesere arbejder uden for Nepal. Og hver dag lægger mindst 1500 unge nepalesere Nepal bag sig. Nogle vender aldrig hjem igen. Og dem, der gør, fortæller sjældent sandheden om de opslidende og rettighedsløse arbejds- og levevilkår, som mange af dem lever under i Europa, Golfstaterne, USA og Malaysia. Den massive ungdomsmigration og opfattelsen af Nepal som en fejlslagen stat uden jobmuligheder vil Sanjog Rai og et nyligt lanceret tv-program imidlertid ændre på. Pattern Breakers, som det nye danskstøttede tv-program hedder, vil inspirere de unge til at se og skabe fremtidsmuligheder. ”Gennem min personlige historie viser jeg, at et liv i udlandet ofte er fyldt med hårdt

Dansk-støttede gadekunst-projekter og tv-programmer inspirerer unge nepalesere til at blive i Nepal og bidrage til landets udvikling. Foto: Rajneesh Bandhari

I flere af Nepals landsbyer er der stort set ingen unge mænd og kvinder tilbage, fordi de er rejst til Golfstaterne eller Malaysia.

Ung landmand skaber jobs Omdrejningspunktet for alle Pattern Breakers programmer er, som navnet antyder, historier om unge mønsterbrydere, der ønsker at skabe en bedre fremtid for Nepals ungdom.

1.750 meter over havets overflade små 50 kilometer udenfor Kathmandu står en ung landmand midt i en frodig køkkenhave og bryder et mønster. Over Shree Krishna Dhital hænger en vindhætteklædt mikrofon, og nogle meter fra ham retter to unge tv-journalister hvert deres kamera mod ham. ”Jeg vil bidrage til udviklingen af Nepals landbrug og blive her på landet og hjælpe min familie og lokalsamfund med projekter som disse,” siger han og refererer til den vandbeholder, han har designet, og som indtil videre har gjort hverdagen lettere for mere end 50 nepalesiske familier på landet.

arbejde og masser af lidelse. Og samtidig viser jeg dem, at det er muligt at skabe en karriere i Nepal,” siger Sanjog Rai. Efter at være vendt hjem til Kathmandu fotograferer den unge modefotograf fra Nepal for flere forskellige modemagasiner, og stadig flere modebureauer sender bud efter ham. Flere millioner nepalesere får mulighed for at se Sanjog Rai’s historie, når den bliver sendt i ’Pattern Breakers’, der får sendetid på en af Nepals mest sete tv-stationer, NTV Plus. Og få minutter efter at udsendelsen slutter, bliver historien fulgt op af debatprogrammer på lokale radiokanaler i fem forskellige regioner i Nepal. ”Det er blevet et livsmønster for Nepals unge at migrere. Det mønster vil vi bryde ved at fortælle Sanjog Rais historie,” fortæller Santosh Shah, der er en af journalisterne bag Pattern Breakers.

”Før jeg designede vandbeholderen, der opsamler regnvand i en presenning, stod kvinderne op klokken fire om morgenen og brugte hele dagen på at slæbe vand fra brønden op af bjergsiden i tunge spande. Regnvandet, som opsamles i beholderen, kan folk bruge til vanding af deres køkkenhaver og marker, til madlavning og til deres kvæg,” fortsætter han med blikket rettet mod det ene kamera. I modsætning til flertallet af landets unge ser Shree Krishna Dhital fremtidsmuligheder i Nepals landbrug. Og modsat sine medstuderede på universitet drømmer han ikke om at rejse fra den landsby, hvor han er vokset op. ”Jeg vil gerne inspirere andre unge til at se jobmuligheder i landbruget,” siger Shree Krishna Dhital, mens han står på kanten af den vandbeholder, han har konstrueret i sine forældres køkkenhave. Den største migration fra Nepal foregår fra landområderne. I flere af Nepals landsbyer er der stort set ingen unge mænd og kvinder tilbage, fordi de er rejst til Golfstaterne eller Malaysia. Og kæmpestore opdyrkelige landområder ligger brak.

Shree Krishna Dhitals historie er derfor højst usædvanlig. Ud af Kathmandu Pattern Breakers adskiller sig ikke alene ved at fortælle usædvanlige historier, der skal inspirere unge til at bidrage til landets socioøkonomiske udvikling. Det unikke ved programmet er også, at det modsat de fleste nepalesiske medier ikke udelukkende produceres i Kathmandu, og at redaktionen består af en gruppe 20-30-årige journalister.

Programmerne produceres i samarbejde med lokale tv-journalister og organisationer i de områder, hvor historierne findes, og med det udstyr, der er til rådighed. ”Den nepalesiske mediebranche er meget hierarkisk, domineret af magtfulde mænd og centraliseret i Kathmandu. De unge journalister, vi har hyret, kommer både fra øst og vest, bjerg- og landområder og fra forskellige sociale klasser og etniske grupper. Hele landet er repræsenteret,” fortæller Santosh Shah. På den måde når Pattern Breakers ud til en langt større del af den mangfoldige nepalesiske befolkning end andre medier. ”Historien om, hvordan en ung landmand effektiviserer landbruget i en landsby i bjergene uden for Kathmandu, kan inspirere landbefolkningen i den anden ende af landet,” siger Santosh Shah. Og modefotografens historie vil forhåbentligt få unge over hele landet til at debattere, hvad den massive ungdomsmigration betyder for landets udvikling.

Hvem er South Asia Communication (SAC)? Medie, der arbejder på førende tv-programmer og træningsprogrammer for unge. South Asia Communication står bag træning af lokalreportere samt produktion af tv-programmet Pattern Breakers.

#01.2

BURKINA FASOS FILMFESTIVAL SKABER STOLTHED Når Danmark støtter filmproduktion i Afrika, Asien og Mellemøsten, skyldes det, at voksende filmindustrier skaber positive selvbilleder og nye jobmuligheder. Burkina Fasos vigtigste filminstruktør kalder lokalt producerede film en nødvendighed – økonomisk, socialt og kulturelt.

CKU støtter film Danmarks støtter filmproduktion, filmuddannelse og filmvisninger. I Burkina Faso støtter CKU Gaston Kaborés filmskole ‘Imagine’ og animationsfilmværkstedet ABCA. I Mali støtter CKU postproduktion med træning af filmfolk og faciliteter. I Uganda støtter CKU Maisha Film Lab, der giver adgang til filmklubber og filmudstyr for unge. I Palæstina støtter CKU filmværkstedet Film Lab Palestine, hvor unge modtager undervisning og har adgang til filmudstyr. I Kenya støtter CKU i samarbejde med organisationen Dokubox uddannelse af filmfolk på universitetsniveau. I Nepal støtter CKU produktion af tv-programmet ‘Pattern Breakers’ I Tanzania støtter CKU det mobile biografprogram under Zanzibar International Film Festival (ZIFF).

Da Gaston Kaboré var barn, lå han om aftenen og lyttede til musik og stemmer fra biografen i nabolaget. 40 år senere sad han i juryen for Cannes Filmfestivalen, og to år efter vandt han med filmen ’Buud Yam’ hovedprisen på den panafrikanske filmfestival FESPACO i hjemlandet Burkina Faso. Gaston Kaboré er en af Burkina Fasos største filmskabere og filmentusiaster. Og han har deltaget aktivt i filmfestivalen FESPACO siden den spæde start som henholdsvis frivillig, formand for den panafrikanske forening og som selvstændig filmskaber. ”FESPACO skabte en myte om film i et fattigt land,” fortæller Gaston Kaboré. ”Og festivalen blev bakket op af hele folket, fordi de her fik mulighed for at se film skabt ud fra historier tæt på deres eget liv. Vores liv blev filmatiseret. Vores historier havde værdi,” fortæller Gaston Kaboré. Kultur er et behov ”Se Burkina Faso, selvom landet er fattigt, prioriterer de film.” Sådan var reaktionen i Vestafrika ifølge Gaston Kaboré, da Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou i slutningen af 1960’erne inviterede hele verden til det, der voksede til at blive Afrikas største filmfestival. FESPACO er nu blevet afholdt i det vestafrikanske land Burkina Faso hvert andet år siden 1969. Dengang bestod festivalen af to biografsale og 23 filmforevisninger. I 2013 blev der vist 69 forskellige film fra 35 lande.

Gaston Kaboré var i 1995 medlem af juryen for Cannes Filmfestival, og når han sammenligner FESPACO med filmfestivalen i Cannes, er det atmosfæren, som de to filmfestivaler har til fælles. ”Festivalerne samler folk, der deler samme skæbne i forhold til film, og de forfører folk. Her har kulturen en plads, og man kan tale om et behov for kultur. Kultur hænger sammen med udvikling. Når folk ser sig selv på film, så bliver de i stand til at ændre deres virkelighed,” siger Gaston Kaboré. Selvom Burkina Faso er et af verdens absolut fattigste lande uden sceniske bjerge, strande eller glamour, er FESPACO der stadig og trækker stjernestøv igennem hele Vestafrika. Internationale gæster og film fra hele verden gør festivalen til en national stolthed, og de otte dage, festivalen varer, handler alt om film. Bedste afrikanske film FESPACO er ikke en økonomisk tung festival sammenlignet med Cannes Festivalen, men den har økonomisk betydning for hoteller, restauranter og transportsektoren. Samtidig er festivalen et vindue for internationale filmfolk, hvor de kan se lige ind i det bedste af afrikansk film.

Prisuddelingen under FESPACO er Afrikas svar på Oscaruddelingen i USA. Den opstod som led i nationaliseringen af filmaktiviteter i Burkina Faso i 1960’erne, og i 1980’erne stod den daværende karismatiske og kulturelskende præsident Thomas

Sankara bag åbning af 50 nye biografer. I samme periode var Gaston Kaboré formand for den panafrikanske forening for filmskabere, FAPECI, hvor han var med til at skabe nye muligheder for afrikansk film. ”Min vision var, at alle hovedstæder i Afrika skulle have en biograf, der viste landets film. Så da Zimbabwes informationsminister i 1985 fortalte om en amerikansk-produceret film om Kong Salomons Miner filmet i Zimbabwe, rystede jeg bare på hovedet,” fortæller Gaston Kaboré og forklarer, at filmorganisationen ikke var interesseret i amerikansk-producerede film, men netop afrikansk-producerede film. Gaston Kaborés drøm om flere afrikansk-producerede film på kontinentet er nu blevet til virkelighed. Nigerias filmindustri, Nollywood, er kæmpen inden for afrikansk film og sammen med Hollywood og Bollywood i top tre over verdens største

filmindustrier. Nollywoods succes bunder i film skabt med ekstremt lave produktionsomkostninger. Filmindustrierne Hillywood i Rwanda og Riverwood i Kenya er fulgt i kølvandet på storebroren Nollywood med storproduktion af lavbudgetsfilm. ”I nogle tilfælde kommer kvalitet efter kvantitet, for der skal masseproduktion til for at skabe en sektor med arbejdspladser for manuskriptforfattere, teknikere, instruktører og så videre,” siger Gaston Kaboré, der tilslutter sig ideen om, at lavbudgetsfilm er vejen frem i den skrøbelige burkinske filmindustri. Gaston Kaborés egne filmproduktioner har altid været det, han kalder en filmskole. I 2003 tog han derfor initiativ til at etablere filmskolen Imagine i Ouagadougou, hvor unge lys- og lydteknikere samt kamerafolk får træning og uddannelse.

Danske forbilleder I sin indsats for at skubbe burkinsk film frem, har han ofte skævet til Danmark, hvor han blandt andet har besøgt Det danske Filminstitut for at høre om dansk filmpolitik.

”Tænk over, hvor lille Danmark er, men alligevel besluttede I jer for at fortælle jeres egne historier gennem film. Og de rejser nu verden rundt. Den danske model kunne kopieres af Burkina Faso, men der er behov for flere midler og institutioner til at støtte filmmarkedet,” siger Gaston Kaboré. ”Der er måske begrænset interesse for afrikanske billeder uden for Afrika, men når folk her oplever, at deres egne liv og historier kommer på filmlærredet, giver det liv til forestillingsevnen. Film er ikke en luksus for Afrika. De er en nødvendighed,” konkluderer Gaston Kaboré, der ukueligt kæmper videre for bedre filmuddannelse og adgang til film i Burkina Faso.

Film er ikke en luksus for Afrika. De er en nødvendighed.

Filmen ’Grisgris’ af den FESPACO-prisvindende instruktør Mahamat-Saleh Haroun fra Chad blev nomineret til en Guldpalme ved Cannes Filmfestivalen i 2013. På billedet: Filmens hovedpersoner Grigris (Souleymane Démé) og Mimi (Anaïs Monory).

#02 Sikre ytringsfrihed for kunstnere og Kulturaktører Udfordringer Få platforme for kulturelle og kunstneriske aktiviteter; censur og begrænsninger for udfoldelsesmuligheder for kunstnere og organisationer; utilstrækkelig eller ikkeeksisterende statslig støtte til kunst og kultur. Danmark støtter Etablering af platforme og netværk; udstillinger og publikationer med kunstnere i eksil, der ikke kan udtrykke sig frit i deres hjemland; interkulturelle samarbejder, hvor kunstnere får adgang til internationale netværk og medier; formidling af knægtelse af kunstneres ytringsfrihed.

KUNST ER EN TORN I ØJET PÅ UDEMOKRATISKE KRÆFTER Kunstnere risikerer i nogle lande at blive dræbt for deres kunst. Andre steder indskrænkes kunstneres muligheder for at udfolde sig frit og sikkert. Danmark støtter, at kunstnere og kulturaktørers ytringsfrihed bliver sikret gennem internationale netværk og frie kunstinstitutioner og -platforme.

Islamistiske ekstremister huggede hænderne af musikere i det nordlige Mali. Assads håndlangere dræbte en populær syrisk protestsanger ved at skære hans adamsæble ud. En Taleban-selvmordsbomber gik til angreb under en koncert på det Franske Kulturinstitut i Kabul og tog fire mennesker med sig i døden. Det frie kunstneriske udtryk bliver i mange konflikter trampet under fode af udemokratiske kræfter. Som i Afghanistan, Mali og Syrien går brutale voldsregimer og islamistiske ekstremister direkte til angreb på kunstnere. I konservative fortolkninger af Islam er musik en umoralsk adspredelse, og kritisk kunst er en utålelig torn i øjet på verdens diktatorer.

CKU støtter Freemuse Den internationale organisation Freemuse, der har base i København, forsvarer ytringsfrihed for musikere. CKU støtter blandt andet Freemuses indsats for at opbygge juridisk kapacitet hos kunst- og kulturorganisationer, så de bliver rustet til at håndhæve og indrapportere, når intellektuelle ejendomsrettigheder krænkes.

Derfor støtter Danmark kunstnere ved at formidle netværk, der er med til at sikre kunstnerisk frihed og synliggøre brud på ytringsfriheden. Også individuelle kunstnere, der lever i eksil eller er truet i deres hjemlande, har mulighed for at få støtte til kunstproduktion og udstillinger for derigennem at gøre opmærksom på de knægtelser, som kunstnere oplever. Snævre udfoldelsesmuligheder Kunstnere og kulturorganisationer i lande som Egypten og Kenya oplever, at deres

handlerum bliver indskrænket, fordi censur, bevidst bureaukratisk chikane og restriktiv lovgivning begrænser deres kunstneriske ytringsfrihed. I Kenya har en filmafdeling under Kulturministeriet sagsøgt instruktøren bag en film med homoseksuelles spring-ud-historier – angiveligt fordi den er blevet produceret uden tilladelse. I Egypten bliver kunstnere stadig begrænset af censur og forbud, når de tager temaer som religion, politik eller sex op i deres kunst. Danmark støtter kulturaktørers forsvar af ytringsfriheden. En fri og dynamisk kultursektor er vigtig for et civilsamfunds evne til at sikre menneskerettigheder og fremme en åben debat. Dansk støtte er derfor med til at skabe rum for, at mennesker kan udtrykke sig om svære emner som krig, undertrykkelse og brud på menneskerettighederne og rette deres kritik mod diktatoriske regimer og overgrebsmænd. For når kunstnere tager samfundets tabuer op i deres kunst, er de med til at udvide grænserne for et samfund. Og de er med til at skabe synlighed af rettigheder, fremme forsoningsprocesser og udfordre mennesker til at se verden fra flere synsvinkler.

Enhver har ret til ytringsfrihed; denne ret skal omfatte frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker af enhver art uden hensyn til landegrænser, i mundtlig, skriftlig eller trykt form, i form af kunst eller ved andre midler efter eget valg.

Den syriske protestsanger Ibrahim Qashoush blev dræbt på grund af sin popularitet med protestsangen ”It’s time to leave, Bashar”. Foto: Khalil Younes, ’About A Young Man Called Kashoosh’, 2011

#02.1

AMBASSADØR: KUNST FREMMER RETTIGHEDER I Vietnam støtter Den danske Ambassade kunstnere, der sætter svære emner på dagsordenen. Danmarks ambassadør i Vietnam, John Nielsen, mener, at støtte til kunstnere fremmer både rettigheder og demokratiseringsprocesser – og det for relativt få penge.

CKU i Vietnam Den danske Ambassade i Vietnam har siden 2006 været aktivt involveret i at skabe udveksling mellem danske og vietnamesiske kunstnere og styrke kultursektoren i Vietnam. Den danske Ambassade i Vietnam har med assistance fra CKU støttet efteruddannelse af lærere i elevdeltagende undervisning i kreative fag i folkeskolen. Derudover har udveksling mellem danske og vietnamesiske børnebogsforfattere og -illustratorer med fokus på kreative processer og gruppearbejde været med til at styrke markedet for billedbøger i Vietnam.

Et tv kører i et hotelværelse med lyserøde vægge, mens to unge mænd har sex. En ung kvinde kigger op under sin nederdel, mens en anden kvinde fnisende betragter hende. En mand, der sidder i en pink vaskebalje, rækker armene ud og vasker håret på sin mandlige partner. Vietnamesiske Maika Elan har gennem sin kameralinse nænsomt portrætteret homoseksuelle par i deres hjemlige omgivelser i den World Press Photo-vindende fotoserie ’Pink Choices’. Og selvom det aldrig har været forbudt at være homoseksuel i Vietnam, er det stadig tabubelagt og grænseoverskridende for vietnameserne at blive konfronteret med homoseksualitet. Fotograf Maika Elan er en af de kunstnere, som Danmarks ambassadør i Vietnam, John Nielsen, fremhæver, når han skal fortælle om ambassadens kulturprogram. Den danske ambassadør er ikke i tvivl om, at kunst og kultur har en vigtig plads under det danske udviklingssamarbejde: ”Kulturprogrammet i Vietnam har uden tvivl været med til at flytte grænser og få rettigheder højere op på dagsordenen. Kunstnere prøver grænser af, og derfor har kulturprogrammet været med til at flytte langt mere end de store tunge governance-programmer,” siger John Nielsen. Kunst pirker til bagsiden To gange årligt har vietnamesiske kunstnere mulighed for at ansøge Den danske Ambassades fond om støtte til kunstnerisk

udvikling og udveksling. I 2014 modtog 12 vietnamesiske kunstnere legater til at videreudvikle og udfolde deres kunst. Ifølge John Nielsen er ambassaden derigennem med til at åbne mulighederne for nye vietnamesiske kunstnere.

Filmen blev i 2014 vist på Toronto International Film Festival og vandt hovedprisen for debutfilm ved Venedigs internationale Filmfestival for sin ”poetiske billedside og detaljerede, levende beskrivelse af storbylivet”.

”Kunst i Vietnam er hverken støttet af staten eller sponsoreret af det private. Nye kunstnere har gennem kulturprogrammet fået en mulighed for at komme frem,” siger John Nielsen.

Kultur fremmer rettigheder Kunstnerne er et vigtigt talerør for rettigheder, og derfor er kulturprogrammer som det dansk-vietnamesiske med til at gøre opmærksom på nogle af de udfordringer, der er i landet.

Filmskaberen Nguyen Hoang Diep var ukendt, før hun med dansk støtte fik sit gennembrud med spillefilmen ’Flapping in the Middle of Nowhere’, der handler om en teenagepige fra landet, som i storbylivets dunkle prostitutions-miljø forsøger at skaffe penge til en abort.

”Kulturprogrammer kan åbne op for, at der bliver mere fokus på nogle af de rettigheder, der har det svært til daglig,” siger den danske ambassadør i Vietnam.

Kultur- og udviklingsprogrammer på de danske ambassader har ofte små budgetter sammenlignet med øvrige ambassadeprogrammer, men ifølge John Nielsen gør det dem ikke mindre effektfulde. ”Sammenligner man good governance-programmer og kultur-programmer, så er der ingen tvivl om, at det er gennem kulturprogrammet, at ambassaden er blevet brandet bedst og har rykket mest på rettighedsområdet. Kultur er derfor vigtig at fastholde som en del af den danske udviklingsbistand, fordi det for relativt få penge kan rykke en hel rettighedsdagsorden.”

Kulturel udviklings- og udvekslingsfond Den danske Ambassade i Vietnam bidrager til at styrke kunstnerisk ytringsfrihed for vietnamesiske kunstnere, der med støtte fra den danske fond får mulighed for at skabe ny kunst. Gennem udveksling mellem kunstnere fra Danmark og Vietnam er den danske fond også med til at sikre internationalt netværk og vietnamesiske forbindelser til globale kunststrømninger.

Den prisvindende vietnamesiske fotograf Maika Elan har med dansk støtte dokumenteret homoseksuelles kærlighedsliv i Vietnam. Foto: Maika Elan.

Mens borgerkrigen i Syrien fortsat hĂŚrger, oversĂŚtter eksilkunstnere de forandringer, som samfundet tvinges igennem. Sulafa Hijazi, Untitled, 2012.

#02.2

SYRISKE EKSIL-KUNSTNERE FORTSÆTTER FRIHEDSKAMPEN Borgerkrigen har presset Syriens kunstnere uden for landet. Fra deres udenlandske eksil fortsætter de med at kritisere Assad-regimets overgreb og kommentere situationen i Syrien med billedkunst, poesi og dukketeater.

CKU og syrisk kunst CKU stod i foråret 2013 bag udstillingen ’Syria’s Art of Resistance’, der blev vist i Rundetårn i København, hvor redaktør og kurator Malu Halasa beskrev kunsten i Syrien som ’et vandfald af udtryk’. Det er nogle af de mange kunstneriske udtryk fra udstillingen i 2013, der er blevet samlet i antologien ’Syria Speaks’, som er støttet af CKU.

En mand føder et våben, og en soldat masturberer sin penispistol til billeder af demonstrationer. Sådan ser motiverne på nogle af den syriske kunstner Sulafa Hijazis digitale illustrationer ud. Død, vold og militære overgreb afspejler sig i mange af de værker, hun og andre syriske kunstnere har skabt i Beirut, New York, Istanbul og Europa, som krigen har tvunget mange af dem til at flygte til. I deres eksil bruger de både kunsten til at kritisere Assad-regimet, kaste lys over krigens omkostninger og til at sætte ord og billeder på det syriske folks traumer. ”Folk slår hinanden ihjel, og man redder ingen med et maleri. Men det er vigtigt, at følelser bliver udtrykt, og at kunst og kultur oversætter de store forandringer i samfundet, ” siger Sulafa Hijazi, der har været bosat i Frankfurt, siden krigen i Syrien greb om sig. Kunstnere skaber håb for fred Kunsten som redskab til at bearbejde traumer og kunstnernes fredelige evne til at plante håb og skabe forandringer er nogle af årsagerne til, at Center for Kultur og Udvikling løbende har støttet syriske eksilkunstneres aktiviteter.

”Syrisk kunst og kultur går gennem smertefulde forandringer. Kunstnere skaber dog håb for en retning mod fred, frihed og brud med undertrykkende magthavere,” siger Elsebeth Krogh, direktør for CKU. Antologien Syria Speaks, som blandt meget andet indeholder illustrationer, graffitiværker og digte skabt af syriske kunstnere både i og uden for Syrien, er en af de initiativer, CKU har støttet. ”’Syria Speaks’ er et vindue til de kreative strategier og kunstneriske udtryk, som på fredelig vis svarer igen på volden i Syrien. Kunst kan være med til at drage magthavere til ansvar, øge bevågenheden på menneskerettighedskrænkelser og give håb for fremtiden,” siger Elsebeth Krogh. Kunstnergruppen Masasit Mati, som står bag en satirisk dukketeater-serie, der både kritiserer Assad-regimet og nogle af landets oprørsgrupper, og som er blevet vist på YouTube og en række mellemøstlige tv-kanaler, har også modtaget støtte fra CKU. “Satire er det hemmelige våben. Du kan kritisere og bringe kontroversielle emner op gennem komedie, som folk i langt højere grad vil acceptere, end hvis du gjorde det på en alvorlig måde,” siger den ene af kunstnergruppens medlemmer Jameel.

#02.3

KVINDELIGE FOTOGRAFER KÆMPER FOR FRIHED I AFGHANISTAN Trods stor modstand og frygt for Taleban kæmper Afghanistans få kvindelige fotografer for kunstnerisk frihed og flere rettigheder. Med dansk støtte har de bidraget til etableringen af Afghanistans første fotonetværk og har udstillet i hele verden.

CKU i Afghanistan I Afghanistan støtter CKU projekter, der giver unge bedre muligheder for at deltage i kulturelle aktiviteter og tjene penge inden for kulturelle og kreative hverv. Ungdomshuset og Musikkonservatoriet i Kabul modtager sammen med Afghan Photography Network støtte fra CKU til at skabe nye muligheder for den unge generation i det krigsplagede land.

Fotografnetværk i Afghanistan Rada Akbar og Hanifa Alizada er en del af Afghan Photography Network, som er oprettet af den CKU-støttede NGO Commerce and Culture. De er blevet undervist af den danske krigsfotograf Jan Grarup, som afholdt en workshop på 3rd Eye Film & Photojournalism Center, der samarbejder med Commerce and Culture. Commerce & Culture og CKU har støttet den afghanske fotokunst siden 2010.

”Fjern jer! Skrid herfra med jeres kameraer,” råber en gruppe mandlige gadesælgere. På en markedsplads i et af Kabuls mest trafikerede kvarterer, har 26-årige Hanifa Alizada sat seks af sine fotokunststuderende på en opgave, der viser sig at være farligere, end den unge fotolærer havde regnet med. Skyd billeder under temaet ’Hverdagsliv i Kabul’, lød opgaven. Da den første af flere flasker flyver gennem luften, forstår hun, at angrebene ikke stopper ved aggressive tilråb. Alle syv må spurte fra markedspladsen. Hanifa Alizada ved ikke, om mændene kastede flasker efter dem, fordi tre af de seks studerende var kvinder, eller om gadesælgerne frygtede, at fotografierne af dem skulle bruges til andet end en skoleopgave. Uanset hvad der fik mændene til at kaste med flasker den sommerdag i 2013, mindede oplevelsen Hanifa Alizada om, at det er få år siden, at

Taleban-regimets forbud mod at fotografere i Afghanistan ophørte, og at en del af den afghanske befolkning stadig mener, at kvinder hverken bør arbejde eller studere, og at de kun skal have tilladelse til at færdes uden for hjemmet i selskab med et mandligt familiemedlem. Kamp for rettigheder Kvinders ytrings- og bevægelsesfrihed er gennemgående temaer i de konceptuelle fotografier, Hanifa Alizada arbejder med ved siden af sit job som underviser i fotografi og kunst på University of Kabul.

På et foto navngivet ’The distance between us’ har hun placeret to unge kvinder over for hinanden. Den ene kan ikke se for den hånd, som ligger over hendes øjne. Den anden kan ikke tale for en hånd, der dækker hendes mund. På et fotografisk selvportræt ’Passport’, der ligner et forstørret pasfoto, har Hanifa Alizada indsat en ung nøgen dreng på sin egen skulder.

Under Taleban-styret i Afghanistan var det forbudt at fotografere. I dag fanger afghanske fotografer motiver, der føjer nuancer til forestillingerne om det krigsplagede land. Foto: Najibullah Musafer

”Jeg gør grin med, at mange afghanske mænd ikke tillader deres koner, døtre og søstre at rejse alene,” forklarer hun.

Afghanistans kvinder og på det land, hvor Danmark har været med til at føre krig i mere end 14 år.

Latterliggørelse af traditionelle normer og kritik af kvindens status i samfundet, er alt andet end risikofrit i mange dele af Afghanistan.

Sammen med 19 andre unge afghanske fotografer Hanifa Alizada udstillet flere af sine værker under vandreudstillingen ’Afghan Tales’, som foruden USA og en række andre europæiske lande, er vist i Danmark. I november åbnede Nikolaj Kunsthal og den CKU-støttede NGO Commerce & Culture dørene til udstillingen, der indeholder dokumentarisme, pressefotografi og samtidskunst og giver et stærkt og inspirerende perspektiv på Afghanistan. Udstillingen kunne ses indtil 18. januar 2015. Herefter rykkede dele af den videre til Danmarks Fotomuseum i Herning, hvor den kan opleves indtil 18. april.

”Hvis jeg udstiller fotografierne på et åbent galleri i Kabul, kan jeg ende i fængsel. Måske vil Taleban dræbe mig. Det er en meget svær balancegang. Hvis mine budskaber er for kritiske, sætter jeg mig selv i fare. Den afghanske befolknings syn på kvinder og på konceptuelt fotografi ændrer man ikke fra den ene dag til den anden. Det tager mange år,” siger Hanifa Alizada, der foruden Afghanistan har udstillet sine fotografier i USA og flere asiatiske og europæiske lande. Udfordrer danskerne Også i Danmark har Hanida Alizada været med til at ændre befolkningens syn på

Hanifa Alizadas kollega, Rada Akbar, som også udstiller på ’Afghan Tales’, kæmper også for mere frihed til Afghanistans kvinder. I fotoserien ’Invisible Equality’, som er for kontroversiel at udstille i Afghanistan,

fortolker hun med ansigtsløse og halvnøgne kvinder klædt i gips, koranvers og forskellige konceptuelle greb og symboler den undertrykkelse, mange kvinder oplever. ”Mine værker undersøger, hvordan kvinders rettigheder krænkes i et land, hvor religion og politik er blandet sammen. Kvinder bliver behandlet som ejendele; de kan ikke gifte sig uden tilladelse fra deres mandlige familiemedlemmer, og når de får børn, har de ikke myndigheden over dem. Som kvindelig afghansk kunstner føler jeg ansvar for at overbevise vores samfund, om at afghanske kvinder skal have ret til at arbejde indenfor dette felt (fotografiet, red.),” siger Rada Akbar.

#03 Bidrage til økonomisk vækst gennem kreative industrier Udfordringer Arbejdsløshed (særligt ungdomsarbejdsløshed); begrænset økonomisk vækst for den brede befolkning; begrænset adgang til det globale marked; få lokale markeder for kreative produkter; mangel på finansiering for privatsektoren og iværksættere; begrænsede eksponerings muligheder for kunstnere. Danmark støtter Lokal jobskabelse via kapacitetsopbygning inden for entreprenørskab, forretningsudvikling og kunstfaglig efteruddannelse; festivaler og platforme med mulighed for at eksponere nye talenter; fremme af mentorordninger og netværk for kreative iværksættere og virksomheder; fokus på vækstpotentiale i kul turelle og kreative industrier på lokale og globale markeder.

KREATIVE INDUSTRIER SKABER ARBEJDSPLADSER Entreprenante designere, produktive filmskabere og talentfulde kunstnere omsætter deres kreative evner til arbejdspladser i flere af verdens fattigste lande. Danmark bidrager til stadig vækst i de kulturelle og kreative industrier gennem støtte til netværk, pilotprojekter og træning i entre prenørskab.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen nedsatte i 2008 Afrika-kommissionen med det formål at diskutere Afrikas udviklingspolitiske udfordringer. Afrika-kommissionen konkluderede, at udviklingssamarbejdet skulle fokusere mere på private virksomheder, entreprenørskab og arbejdspladser til unge. Afrika-kommissionens anbefalinger blev blandt andet fulgt op af dansk støtte til vækst i de kulturelle og kreative industrier i Afrika. En satsning, der har vist sig at være en succes. Et undervurderet lyspunkt Mens finanskrisen satte en kæp i hjulet på de fleste sektorer, fortsatte væksten i den kreative sektor ufortrødent. Den samlede verdenshandel med kreative varer oplevede en vækst på 8,8 procent fra 2002-2012, og udviklingslandene øgede ifølge tal fra UNESCO deres vækst i salg af kreative varer med hele 12,1 procent i samme periode.

”Den kreative økonomi er et undervurderet lyspunkt i den globale økonomi,” sagde den australske forsker Stefan Hajkowicz under World Economic Forum i Davos i januar

2015. Ifølge Hajkowicz og institutioner som Verdensbanken, Ecowas og UNDP kan kulturelle og kreative industrier bidrage endnu mere til økonomisk vækst. Der ligger stadig et stort uudnyttet potentiale i den kreative økonomi. Kreative industrier i vækst Musikfestivalgæster i Mali lægger penge i transport-, hotel- og restaurationsbranchen. Unge kreative multitalenter i Kenya tjener penge ved at bevæge sig mellem kommercielle og kreative aktiviteter godt bakket op af stærke organisationer og blomstrende digital innovation i landet. Samtidig udvider møbeldesigner Hamed Ouattara sin stab på designværkstedet i Ouagadougou i Burkina Faso.

I de danskstøttede programmer er der flere gode eksempler på, at der skabes vækst og jobmuligheder i de kreative og kulturelle industrier. Netværk er, som historien om Design Network Africa viser, en af modellerne til at skabe arbejdspladser i de kreative industrier. For udveksling af erfaringer, viden og internationale forbindelser giver designere så vel som andre faggrupper bedre forudsætninger for at få fodfæste på det globale marked.

Sylvester Kabombo har selv gjort international karriere som rapper og videregiver sin erfaring om markedsføring og branding til unge i Norduganda. Foto: Stephen Okello.

Danmark støtter derfor netværk i kombination med uddannelse og træning for designere, kunstnere og kulturelle entreprenører for at styrke et kommercielt fokus i en sektor, hvor kreativitet og markedsparathed skal gå hånd i hånd for at blive til overskud på bundlinjen. Og det gælder for så vel designere med ordrer for Salvatore Ferragamo i Milano som unge forfatterspirer i Norduganda. Mangfoldighed på globalt marked Selvom CKU’s fokus er på arbejdspladser og indtægter, så bidrager indsatsen også til at skabe kulturel mangfoldighed på det globale marked:

”Støtte til kulturelle og kreative industrier handler samtidig om at sikre en mere lige adgang til de internationale markeder og udvide udbuddet af kulturprodukter fra de nye kulturelle vækstcentre i Afrika og Asien,” fortæller Louise Friis Pedersen, der er CKU’s ekspert i kulturelle og kreative industrier. For kunstnere og designere er et internationalt gennembrud afgørende for salgstal. Og det booster selvtilliden i de lande, hvor virksomheder og stjerner inden for kulturelle og kreative industrier dukker op.

Afrika-kommissionens anbefalinger blev blandt andet fulgt op af dansk støtte til vækst i de kulturelle og kreative industrier i Afrika. En satsning, der har vist sig at være en succes.

#03.1

AFRIKANSKE DESIGNERE LØFTER HINANDEN GENNEM NETVÆRK Design Network Africa (DNA) bringer designere fra alle dele af Afrika sammen og står bag deres rejse ud af isolation og ind i en kollektiv sensation. Ny evaluering bekræfter, at netværksmodellen har været nøglen til succes for det danskstøttede design netværk.

Design Network Africa Design Network Africa forbinder designere på tværs af Afrika for gennem mentorships og erfaringsudveksling at promovere afrikansk design. Formålet med Design Network Africa er at bidrage til bæredygtig økonomisk udvikling inden for design i Afrika.

“Design Network Africa er et unikt donorinitiativ. Med dansk støtte har designerne som kollektiv vundet både designpriser og international opmærksomhed, som er med til at generere ordrer og skabe nye arbejdspladser. Samtidig har netværket været givende for den enkelte designer på grund af fokus på

den enkeltes specifikke markeds- og produktudvikling,” forklarer Louise Friis Pedersen, CKU’s ekspert i kulturelle og kreative industrier. Inden juli 2011, hvor designnetværket opstod, arbejdede en gruppe meget talentfulde designere hver for sig, isoleret

i deres kontorer og på deres værksteder i afrikanske lande som Uganda, Senegal, Ghana, Zimbabwe og Mali.

Conran Shop, en af Europas førende forhandlere af designmøbler og boligindretning i luksusklassen.

De kæmpede med de samme problemer og var begrænset af manglende muligheder for udvikling af kunstneriske færdigheder og forretningsplaner. Og de havde ingen at dele deres frustrationer med, få inspiration fra eller lære af.

Kollektive indsatser betaler sig lokalt  Marjorie Wallace er ikke den eneste, der har oplevet, at DNA var en game changer. Betydelige fremskridt i salg og nye muligheder for at øge staben af ansatte har været virkeligheden for mange af designerne.

Keramiker Marjorie Wallace, der laver sirlige keramiske design, var lige ved at lukke sit keramikværksted Matupo Pottery i Zimbabwes hovedstad Harare på grund af likviditetsproblemer, hyperinflation og politisk ustabilitet. Men så modtog hun invitationen til at blive medlem af Design Network Africa. “Før jeg kom med i DNA, havde jeg været afskåret på grund af vores politiske og økonomiske forhold. Jeg var lige ved at gå under, drukne. Det er, som om nogen kastede en livline til mig,” siger Marjorie Wallace. For hende har Design Network Afrika været en vej ud af en isoleret tilværelse i Zimbabwe. Nu er hun medlem af ‘DNA-familien’ og sælger sin keramik til forskellige butikker i europæiske byer. En af dem er Terence

Møbeldesigner Hamed Ouattara fra Burkina Faso ansætter løbende nye medarbejdere på sit værksted i Ouagadougou, hvor han skaber unikke møbler af genbrugsstål. Foto: DNA

Mere end 220 mennesker har fundet fuldtidsbeskæftigelse i de 13 DNA-designeres produktion – mens ekstra deltidsansatte og sæsonarbejdere bliver ansat løbende, når arbejdsbyrden bliver for stor til den faste stab. Siden lanceringen af DNA i 2011 har stort set alle designere øget deres antal af medarbejdere. DNA-medlem Babacar M’Bodj Niang, en senegalesisk møbeldesigner, har nu fem ansatte på sit værksted uden for Dakar, mens nogle af hans tidligere ansatte har skabt deres egne designforretninger. Og Marjorie Wallace er gennem samarbejdsprojekter med andre designere i netværket blevet opfordret til at invitere kunsthåndværkere fra lokalsamfundet ind i sit keramikværksted.

De positive salgs- og beskæftigelsestal kan forklares ved den vellykkede kollektive promovering af Design Network Africa på diverse udstillinger og designmesser. Design Network Africa var eksempelvis repræsenteret på GUILD designmessen i Cape Town i 2014 under World Design Capital og Graphic Africa-udstillingen på Platform Gallery under London Design Week i 2013. Ifølge Trevyn McGovan, netværkets Cape Town-baserede koordinator, har Design Network Africa i løbet af få år fået et gennembrud som et kvalitetsmærke for afrikansk design. “DNA-designernes arbejde er smukt udført, kvaliteten er høj, og deres design ligger på et ekstremt sofistikeret niveau. DNA-designerne bliver usædvanligt godt modtaget på de vigtigste designmesser rundt omkring i verden og bliver købt af førende globale samlere,” siger Trevyn McGovan. DNA er en best case  En evaluering foretaget for CKU om arbejdet med kreative industrier i Afrika viser, at netværksmodellen er nøglen til succes for Design Network Africa. Gennem den unikke blanding af fælles workshops, videndeling, samarbejdsprojekter på kryds og tværs af kontinentet og individuel rådgivning for hvert designfirma har netværket været en gevinst for både kollektivet og den enkelte.

En af konklusionerne i evalueringen er, at støtte til lignende netværk kunne være model for fremtidige indsatser for at styrke kulturelle og kreative industrier. “Evalueringen bekræfter, hvad vi antog ud fra den feedback og de personlige historier, vi har modtaget: Netværksmodellen er fundamentet for successen,” siger Louise Friis Pedersen.

Designere fra Øst- og Vestafrika udveksler erfaringer og styrker hinanden i arbejdet med at opdyrke internationale og lokale designmarkeder. Foto: Richard Keppel-Smith

#03.2

BURKINSK ANIMATIONSFILM BLOMSTRER MED DANSK STØTTE På få år har et burkinsk animationsfilmsværksted forvandlet sig fra en amatørhobby til en bæredygtig levevej med internationale co-produktioner, reklamefilm og børne-tv-serier på opgavelisten. Danmark har støttet uddannelse af de burkinske animationspionerer.

CKU i Burkina Faso I Burkina Faso er fokus på udvikling af kreative industrier for at skabe arbejdspladser samt øget adgang til kulturelle aktiviteter uden for hovedstadsområdet. CKU støtter udvikling af et kursusprogram med fokus på forretningsplaner og markedsudvikling for kulturelle iværksættere og fagfolk for at bidrage til at styrke sektoren via fokus på professionalisering og kommerciel vækst. Øget inddragelse af unge i aktiviteter som skolekoncerter, filmforevisninger og aktiv deltagelse i workshops støttes sammen med bedre muligheder for, at talenter eksponeres på festivaler og kulturbegivenheder i landet.

12 unge mænd sidder med øjnene stift rettet mod hver deres computerskærm. De arbejder intensivt på den sidste nye animationsfilmproduktion, der bliver til på animationsværkstedet ABCA, der har hjemme på hjørnet af en støvet grusvej 18 kilometer øst for Ouagadougous bycentrum. På computerskærmene har de hver deres bid af det, der sammen skal blive til animationsfilmen ’Pawit Raogo og den gamle løgner’. Pawit Raogo-historien kommer fra den nordøstlige burkinske fortælletradition og er til filmen blevet fortolket i en ny udgave af burkineren Séni Nikiéma. Fortællingen bliver levendegjort i en co-produktion, som animationsværkstedets leder Serge Pitriopa og hans hold af animatorer har kastet sig ud i sammen med den franske animator Jean Pierre Tardivel og hans produktionsselskab. Samarbejdet med de franske produktionsselskab kom i stand, efter at Serge Pitriopa og resten af hans hold i 2014 lancerede svendestykket Afrogames. På baggrund af et learning-by-doing-træningsforløb på Animationsskolen i Viborg skabte animationsværkstedet i Burkina Faso pilotudsendelsen til børne-tv-serien Afrogames. Den internationalt anerkende animationsskole i Viborg har siden projektets start samarbejdet med det burkinske animationsværksted. Ifølge Doh Daiga har Afrogames hævet

standarden for animation i Burkina Faso og været gennembruddet for animationsværkstedet. Pionerer med næse for penge Bag en af computerne i animationsværkstedet sidder Tapsoba André Daniel, der som karakterdesigner arbejder med at udvikle filmens figurer, blandt andet filmens hovedperson den gamle løgner med de langsomme skridt og den flagrende kjortel. Med pen og tegneplade skaber Tapsoba André Daniel de stregtegnede figurer og deres bevægelser.

Og Tapsoba André Daniel har givet sine teknikker videre til endnu en karakteranimator, mens en erfaren farvelægger oplærer en ny farvelægger, og en professionel produktionsleder giver sin viden videre til hele holdet. Gennem traditionelle mesterlære-principper har animationsfilmholdet i Ouagadougou i løbet af få år udvidet deres talentmasse. Indenfor blot et år har de udvidet staben af professionelle filmfolk til 35. Drevet af lige dele pionerånd og indtjeningsmuligheder har animatorerne i Burkina Fasos hovedstad suget viden og teknikker fra hinanden og sat fire små produktionsselskaber i verden. De enkelte selskaber laver alt fra reklamefilm til tv-grafikker, og når der er behov for alle til en produktion som Pawit Raogo, sætter de alle sejl ind på det.

Der kommer Afrogames! ”Se lige på tv’et der,” siger Salif Sanfo, CKU’s burkinske programmedarbejder, og peger på et tv, hvor Homer Simpson toner frem på skærmen. ”Det er sådan nogle amerikanske tegnefilm, de burkinske børn vokser op med.”

Og netop det, at burkinske børn ikke har adgang til burkinske tegnefilm, motiverede animationsværkstedet til at lave pilot-tv-programmet til serien Afrogames, der er målrettet børn i den fransktalende del af Vestafrika. Serien handler om fem burkinske børn, der tager på eventyr gennem landet og udfordrer børn, de møder, i forskellige lege.

Kun afbrudt af frokost, som holdet indtager udenfor i skygge for den brændende sol, arbejder de unge mænd for at nå den deadline, som de har foran sig med den første version af filmen. Animator anerkendes som profession Animationsfilm har ofte højere produktionsomkostninger end almindelige spillefilmsproduktioner, fordi animationsproduktioner er mere løntunge. Det er særligt animatorerne, der tegner filmens figurer og skaber filmens elementer, der hæver omkostningerne. Animationsfilm bliver derfor ofte til som internationale co-produktioner, hvor animatorerne kommer fra lande med et lavt lønniveau, mens produktionslederne befinder sig i Europa.

For de burkinske animatorer er det dog først og fremmest det vestafrikanske marked, der er ved at åbne sig. Ifølge Doh Daiga, der er en af de førende animationsfilmskabere i Burkina Faso, ser fremtiden meget lys ud for animationsfilm. ”For første gang viser regeringen virkelig interesse i animationsfilmsektoren. Nye love bliver vedtaget for de kreative industrier, og animator bliver snart anerkendt som en rigtig profession, hvilket giver adgang til det sociale sikkerhedsnet.” For at fremme kendskabet til animationsfilm har animationsværkstedet blandt andet arrangeret workshops for både voksne og børn.

”Under normale omstændigheder føder man ikke et spædbarn, der kan gå, men sådan var det med Afrogames,” siger Serge Pitriopa, leder af Animationsværkstedet i Ouagadougou, om sin oplevelse med at se det færdige pilotafsnit til animations-tv-serien Afrogames. Over 1.000 har nu set pilotafsnittet på YouTube, og et distributionsselskab fra Elfenbenskysten har vist interesse for serien. En kommende crowdfunding-kampagne skal være med til at skaffe kapital til at skabe flere afsnit i den unikke børneserie. Successen har resulteret i, at de 12 unge, som ikke lader blikket vige fra deres computerskærme, over en periode på tre måneder er fuldtidsbeskæftiget med at skabe Pawit Raogos historie.

Bollywood-plakatmalerne Pappu og Shoaib malede valgplakater af Venstres Pia Allerslev og SFâ&#x20AC;&#x2122;er Ayfer Baykal under Images Festival 2013.

I juni 2014 var denne illustration på forsiden af dagbladet Politiken. Den syriske eksilkunstner Sulalfa Hijazi, der står bag illustrationen, satte under sit besøg i Danmark fokus på krigen i Syrien på en række landsdækkende danske medier. Illustration: Sulafa Hijazi, Untitled, 2012.

#04 Styrke fred og forsoning i tidligere konfliktområder gennem kunst og kulturelle aktiviteter Udfordringer Radikalisering, fragmentering og social ulighed; brug af voldelige og udemokratiske midler i konflikter; mangel på tillid og gensidig forståelse i post-konfliktsituationer. Danmark støtter Kulturelle aktiviteter med mulighed for, at internt fordrevne og ofre for konflikt kan bearbejde traumer gennem kunstneriske udtryk; kreative og kulturelle aktiviteter som alternativ til politisk eller religiøs ekstremisme; etablering af platforme til dialog og kulturelle aktiviteter; involvering af kunstnere og organisationer i dialogog forsoningsprocesser.

Foto: Camille Lepage

Mer Matthew er en af de mange kunstnere, der bidrager til at genopbygge deres hjemland ved at fremme fred og forsoning. Foto: Camille Lepage.

KUNST OG KULTUR HELER SJÆLE OG SAMLER NATIONER I tidligere konfliktområder støtter Danmark freds- og forsonings processer med kulturelle aktiviteter, der lægger op til dialog og bearbejdelse af kollektive traumer. Samtidig støtter Danmark kulturelle aktiviteter, der bidrager til at samle nationer og hindre voldelig ekstremisme. Sangerinden Mer Matthew fra Sydsudan insisterede på at tage sin guitar med under flugten fra borgerkrigen i sit hjemland. Og MC Wang Jok brugte rapmusik som afløb for sin sorg over tabet af faren, der blev dræbt under borgerkrigen i det nordlige Uganda. I dag er både sysudanske Mer Matthew og ugandiske MD Wang Jok med til at hele og samle befolkninger, der har oplevet borgerkrig. Danmark støtter kulturelle aktiviteter, der finder sted efter konflikter, krige og borgerkrige. Når kameralysene er slukket, de sidste skudsalver har lydt, og den berørte befolkning vender tilbage til dagligdagen, starter postkonfliktindsatsen. Krigstraumatiserede befolkningsgrupper har behov for at behandle deres traumer og genopbygge tillid. Her tilbyder kunst og kultur et frirum, hvor de berørte befolkningsgrupper kan få afløb for traumer, angst og vrede, der kommer op til overfladen efter krigens afslutning. Musik, litteratur, teater og film er samtidig med til at behandle traumer på kollektivt plan, genskabe mening i verden og plante tro på fred hos befolkningen. Og kunstnere spiller en vigtig rolle i den kollektive forsoningsproces: ”Jeg tager ansvar for Sydsudans fremtid gennem musikken og de sange, jeg skriver. Min far førte en politisk og militær kamp. Jeg går en anden vej. Musikere kan noget, politikere ikke kan. Vi kan tale til

folkets følelser, hjerter og til deres sjæl. Vi kan samle folk,” siger sangerinden Mer Matthew, der optræder i CKU’s gratis undervisningsmateriale om kunst, krig og konflikt. Og MC Wang Jok er gennem sine rap-teksters popularitet blevet en stemme for de kollektive traumer, som mange i Norduganda bærer rundt på som konsekvens af den blodige borgerkrig. Kultur forsoner Midt i de nådesløse tal og fakta, der ofte knytter sig til kriser og konflikt, findes kunstnere, der ligesom Mer Matthew holder fast i fred og forsoning gennem kunstneriske udtryk. Kunstnere er derigennem med til at dæmme op for had og ekstremisme.

De danskstøttede projekter har gode eksempler på, at kunst og kultur bygger bro mellem mennesker. Når grupper, der ellers har stået på hver sin side af en konflikt, mødes ansigt-til-ansigt, får indblik i hinandens virkelighed og indgår et samarbejde om en kreativ proces, så opstår der forståelse, identifikation og i flere tilfælde venskab mellem deltagerne. I Jordans andenstørste by Irbid har over 150.000 syriske flygtninge søgt tilflugt fra krigen i Syrien. Det har ført til et anspændt forhold mellem de jordanske indbyggere og de syriske flygtninge. Danmark støtter derfor, at syriske og jordanske børn og

Når vi sætter ind med kulturelle aktiviteter i tidligere konfliktområder, er det for at tilbyde de berørte mennesker et fællesskab og et sted at udtrykke den smerte, som konflikten har påført dem. Elsebeth Krogh, direktør for CKU

unge får mulighed for at mødes og skabe et teaterstykke på den lokale teaterscene. Det har skubbet fordomme til side og sat en positiv dialog i gang blandt de unge deltagere i teaterstykket. Og det smitter af på publikum, forældre og andre i det berørte samfund. Kulturaktiviteter modvirker ekstremisme Danmark støtter, at unge får mulighed for at deltage aktivt i aktiviteter med musik, dans, film, teater eller litteratur for derigennem at inkludere og engagere dem i udviklingen af deres samfund. I de kunstneriske udtryksformer finder de unge et talerør og et redskab til at få afløb for deres frustrationer eller traumer.

”Når vi sætter ind med kulturelle aktiviteter i tidligere konfliktområder, er det for at tilbyde de berørte mennesker et fællesskab og et sted at udtrykke den smerte, som konflikten har påført dem. Ved at styrke adgangen til kunst og kultur i de skrøbelige post-konflikt-situationer er Danmark samtidig med til at tilbyde et alternativ til ekstremisme,” siger CKU’s direktør, Elsebeth Krogh. ”I det fællesskab, som kunsten og kulturen muliggør, gør det ikke noget, hvor man kommer fra, eller hvor mange penge man har. Kunst og kultur bringer mennesker sammen og skaber nye fællesskaber på tværs af religiøse, etniske, økonomiske og sociale skel,” forklarer Elsebeth Krogh. Kunst og kultur kan dermed bidrage til både at forsone og forebygge. Og det er blandt andet gennem kunsten og kulturen, teatret, filmen, billedkunsten og musikken, at mennesker skaber deres identitet som mennesker, som samfund og som nation.

#04.1

UGANDAS UNGE RAPPER SIG TIL RESPEKT OG ARBEJDE Blomstrende hip hop-branche viser Ugandas unge vej ud af arbejdsløsheden. Rap-musikken giver samtidig de unge i Norduganda mulighed for at bearbejde minder fra en blodig fortid.

CKU i Uganda I Uganda støtter CKU projekter, der giver unge i det nord- og nordvestlige Uganda adgang til kunst og kulturelle aktiviteter. I det tidligere borgerkrigshærgede nordlige Uganda har CKU’s kultur- og udviklingsprogram fokus på at tilbyde unge adgang til kunst og kulturelle aktiviteter, som styrker jobmuligheder, udveksling og dialog mellem forskellige befolkningsgrupper.

Hvem er Bayimba? Bayimba er en organisation, der med base i Ugandas hovedstad Kampala blandt andet uddanner musikere og dansere, arrangerer regionale og internationale festivaler og bidrager til at udbrede kunst og kultur i hele Uganda.

Som teenager brugte Mc Wang Jok rap-musikken som terapi. Under den knap 20 år lange borgerkrig, hvor oprørsgruppen Lord’s Resistance Army (LRA) terroriserede den nordugandiske befolkning, rekrutterede tusindvis af børnesoldater, og forsøgte at tvinge Ugandas regering til at gå af, blev MC Wang Joks far skudt og dræbt af en gruppe LRA-rebeller. Mange af Nordugandas unge har ligesom MC Wang Jok mistet et eller flere familiemedlemmer under den blodige borgerkrig, som kostede mere end 65.000 menneskeliv og drev to millioner på flugt. ”I flere år følte jeg mig psykisk tortureret. Vi er mange musikere heroppe (i Norduganda, red.), der har brugt rap-musik som terapi. Musikken giver os afløb for vores sorg. Men jeg er kommet igennem den. Mine sange handler ikke længere kun om krig og lidelser,” fortæller han i en pause under en to uger lange hip hopbootcamp i Gulu, som han og 29 andre unge up-coming rappere er udvalgt til at deltage i. Forbillede for Nordugandas unge  I dag omtales MC Wang Jok som en af Nordugandas tre mest indflydelsesrige hip hop-musikkere.

Efter at have modtaget undervisning på to danskstøttede hip hop-workshops stiftede han i 2012 musikgruppen Bila Wa Movement, som skriver deres sange på det lokale sprog luo og fusionerer hip hop med traditionelle ugandiske instrumenter som lukeme, adungu og awal. Samme år blev de inviteret til at spille på Ugandas største musikfestival. Siden er det kun gået frem. Bila Wa Movements luo-sprogede tekster spilles både på lokale og nationale radiostationer. Og flere af numrene er endt som ringetoner på de unge norduganderes mobiltelefoner. Rap-musikken er så småt blevet til en forretning for den unge rapper. Og i Norduganda, hvor mere end 80 procent af ungdommen er arbejdsløse, er MC Wang Jok blevet et kærkomment forbillede for de unge. ”Vi opfordrer de unge til at rappe på deres lokalsprog og skrive om temaer og konflikter, der optager folk i deres lokalområder. MC Wang Jok har taget vores råd til sig og inspirerer mange unge i Norduganda. Han er en af årsagerne til, at hip hopmusikken er blevet populær i denne del af landet,” fortæller Sylvester Kabombo fra Youth & Hip Hop Uganda, der er en del af Bayimba Cultural Foundation, som står

Vi er mange musikere heroppe (i Norduganda, red.), der har brugt rap-musik som terapi. Musikken giver os afløb for vores sorg. Nordugandisk rapper MC Wang Jok

Mange af Nordugandas unge har mistet familie under den blodige borgerkrig. Igennem rapmusik bearbejder de deres traumer og kommer på fode igen. Foto: Eric Mukalazi

bag bootcampen og de to workshops, MC Wang Jok deltog i. MC Wang Joks succes med Bila Wa Movement er en af grundene til, at han er udvalgt til at deltage på den årlige hip hop bootcamp, som Youth & Hip Hop Uganda arrangerer for at booste karrieren for landets mest målrettede unge rappere. Hip hop bidrager til økonomien På bootcampen, hvor hver dag indledes med fitness & dance træning under solopgang og åben himmel, er der både strategisk markedsføring, branding og networking på programmet.

Vejen til en karriere som rapper kræver nemlig langt fra kun flair for beats, rytmer,

storytelling og overbevisende statements, fortæller Sylvester Kabombo, der er leder af Bayimbas hip hop-projekt og selv har gjort international karriere som rapper.

Hver fredag og lørdag fyrer unge ugandiske hip hop-kunstnere op under nyhederne med rytmer, beats og håndtegn og på syv forskellige sprog.

”Vi rådgiver dem i, hvordan de bruger Facebook, Twitter og andre medier til at brande sig selv, hvordan de producerer merchandise og skaber en database med kontaktinfo på fans og venner, der kan hjælpe dem i deres karriere,” fortæller Sylvester Kabombo.

”Mange mener stadig, at hip hop-kulturen ikke bidrager til Ugandas økonomi, og at rapperne spilder deres tid. Men hip hop skaber mange jobs indenfor en lang række sektorer. Det er Newz Beat et godt eksempel på. Rap giver også de unge en stærk mulighed for at udtrykke deres holdninger og sætte ord på sociale problemer,” siger Bayimba Cultural Foundations direktør, Faisal Kiwewa, før han overdøves af den ene af bootcampens kvindelige rappere, Shakirah Nakagwa.

På bootcampen undervises de også af den kvindelige rapper Lady Slyke, som har startet det populære tv-program Newz Beat, der har fået unge over hele Uganda til at følge med i medierne.

#04.2

MAN KAN IKKE BYGGE DEMOKRATI UDEN LITTERATUR Litteratur kan bearbejde traumer og bør betragtes som en kreativ industri, mener Femrite. Den ugandiske organisation inspirerer landets unge til at læse og skrive og behandle litteraturen som en demokratisk byggesten.

Hvem er Femrite? FEMRITE – Uganda Women Writers’ Association er en litterær NGO, som arbejder for at udvikle og publicere kvindelige forfattere i Uganda og andre afrikanske lande. Med støtte fra CKU har Femrite lanceret projektet ‘Developing a new Reading and Writing Generation’. Oprettelsen af skrive- og læseklubberne ‘Tukosawa Writing Clubs ’ på 20 gymnasieskoler i Gulu og Kabale distrikterne er en del af det.

”Jeg ønsker at glemme, jeg har ikke lyst til at huske. Husker du?” På Central Gulu High Shools bibliotek i det nordlige Uganda er mere end 40 elever fra 14 forskellige gymnasier samlet for at dele deres poesi og litteratur med hinanden. Alle er stille, da Hamza i sit digt ’My Memory’ sætter ord på sit ambivalente forhold til minderne fra den knap 20 år lange og blodige borgerkrig, der kostede tusindvis af menneskeliv og stadig præger flertallet af befolkningen i Norduganda. Indenfor de tre timer, hvor den litterære NGO Femrite markerer en række nyoprettede skrive- og læseklubber for unge i Norduganda, er Hamza ikke den eneste, der berører krigen. Med stærke metaforer, på vers eller i essay-lignende tekster kaster flere af eleverne lys over de dybe spor, borgerkrigen har sat i deres samfund. Alkohol, traumer forældreløshed, fattigdom, og seksuelt misbrug er nogle af dem. “Elevernes digte og tekster om borgerkrigens konsekvenser var meget rørende. Som Hamza beskriver det i ’My Memory’, tager de fat om minder, som alle på den ene side ønsker at glemme. Men som de samtidig ikke vil forholde sig tavst til,” siger Hilda Twongyeirwe, der er direktør for Femrite, som har taget initiativ til at oprette skrive- og læseklubberne på gymnasieskoler i Norduganda.

De nordugandiske unges bearbejdelse af minder og traumer fra borgerkrigen er et af formålene med oprettelsen af de litterære klubber. Samtidig er de en del af et landsdækkende projekt, der arbejder for at tildele litteratur en større rolle i Ugandas skolesystem og inspirere unge over hele landet til at skrive og læse ugandisk litteratur. “Litteratur er desværre en sektor, vores politikere tillægger meget lidt værdi,” siger Hilda Twongyeirwe og refererer til landets præsident, Yoweri Museveni, som i et tv-program talte nedsættende om litteratur og kunst. “Det er meget problematisk, at politikerne hverken støtter eller forstår litteraturens bidrag til udviklingen i vores samfund. Litteratur er med til at skærpe vores visioner og holdninger og skabe mening i det, der foregår omkring os. Hvis vores politiske ledere er interesserede i at skabe demokrati og en kritisk reflekterende befolkning, der bidrager til Ugandas udvikling, er de nødt til at være fortalere for kunsten,” siger Hilda Twongyeirwe og påpeger, at litteratur også kan bidrage til landets økonomi. Litteratur kan skabe jobs ”I den ideelle verden, burde den unge mand være blevet betalt for den spoken word performance, han leverede. Litteratur er en kreativ industri, der kan skabe

Hvis vores politiske ledere er interesserede i at skabe demokrati og en kritisk reflekterende befolkning, der bidrager til Ugandas udvikling, er de nødt til at være fortalere for kunsten.

arbejde,” siger Femrite’s direktør og peger på Hamza, som uden manuskript åbnede workshoppen med at recitere ‘My Memory’. Femrite’s programmedarbejder Juliet Kushaba, som modererer workshoppen, fremhæver også litteraturens bidrag til økonomien. Da en tredjedel af eleverne har læst deres tekster højt, griber hun mikrofonen og ser ned mod James Onono, der sidder blandt eleverne, og som for seks år siden deltog i en lignende skrive-workshop på gymnasieskolen. “For nogle år siden modtog han en Femrite-pris for et digt, han havde skrevet, og i dag arbejder han som journalist for Acholi Times og radiostationen Mega FM. Måske har hans digtning ført ham til den karriere, han har i dag,” siger Juliet Kushaba. Blandt eleverne på skolebiblioteket sidder også freds- og kvinderettighedsaktivisten Rosalba Oywa, som er inviteret til lanceringen for at inspirere de unge til at læse og skrive. “I Uganda er vi dygtige til spoken word og mundtlige fortællinger. Lad os blive dygtige til også at skrive vores egne historier,” siger hun og beskriver, hvor meget det at skrive og læse har betydet for hendes karriere som samfundsdebattør.

#04.3 UNGDOMSHUS I KABUL HOLDER TALEBAN FRA DØREN I Afghanistans eneste ungdomshus møder Kabuls unge mænd og kvinder hinanden på lige vilkår og griber alle chancer for videreuddannelse. Men som enhver ungdomsgeneration har de også behov for et fristed, hvor de kan spille musik, danse og snakke. Gennem Ungdomshuset har de fundet alternativer til et liv i krigens, ekstremisternes og forældrenes skygge.

Ungdomshuset i Afghanistan CKU har støttet Ungdomshuset i Afghanistan siden 2009. Der er 1.400 registrerede medlemmer, og hver uge benytter omkring 270 medlemmer aktivitetstilbuddene. Fordelingen mellem aktive brugere af Ungdomshuset er 60 procent unge mænd og 40 procent unge kvinder. De mest populære aktiviteter i Ungdomshuset er blandt andet graffiti, tekstning af tv-programmer, som der er stor efterspørgsel på, musikundervisning, som ikke tilbydes mange andre steder, sprogundervisning og business-administration.

Hver uge fra morgen til aften undtagen fredag åbner Ungdomshuset dørene for unge i Afghanistans hovestad Kabul. I efteråret havde de adgang til kurser drevet af frivillige lærerkræfter i brug af Excel, sociale medier og tekstning af film. Fotografi, graffiti og tandhygiejne var også på programmet. Og som i ethvert andet ungdomshus arrangerer de unge også bordfodboldturneringer med flere dystende hold. 21-årige Shahira Mohseni, der fungerer som ungdomsleder, er hver dag klar til at tage imod, når de andre unge medlemmer af huset kommer fra skole og universitet. Ifølge Shahira Mohseni udgør Ungdomshusets mange aktiviteter et sundt og nyttigt alternativ til at vandre rundt i byens gader med risiko for at komme i dårligt selskab:

”Unge mænd kan let blive påvirket af folk, der vil udnytte dem og overtale dem til at blive kriminelle, ekstremister eller endda hyret af Taleban.” Ungdomshuset, som Danmark har støttet siden 2009, er de unges eget fristed, hvor de kan opholde sig uden at blive presset af kriminelle og ekstremister. I stedet får de redskaber og kompetencer til at udvikle deres talenter, styrke deres position på arbejdsmarkedet og forbedre deres muligheder for at bidrage til social forandring i det krigsplagede land. ”Jeg elsker Ungdomshuset, fordi vi kan være os selv her og gøre og lære, hvad vi vil. Jeg er selv uddannet fra Universitetet i Kabul og er stolt af at dele min viden med mine brødre og søstre,” siger Shahira Mo-

Ungdomsleder og kvindelig first mover Shahira Mohseni betragter Ungdomshuset i Afghanistan som et helle fra krig og ekstremisme. Foto: Afghanistan Youth House

hseni, der blandt andet underviser Ungdomshusets unge i litteratur og engelsk. Kvinder bryder tabuer At afghanske kvinder under det ekstremt konservative Talebanstyre fra 1996-2001 hverken måtte uddanne sig eller bevæge sig uden for hjemmet uden følgeskab af en mand, lever stadig i bevidstheden hos de afghanske kvinder. Trods demokratisering og international bevågenhed udråber Red Barnet og andre internationale organisationer stadig Afghanistan som et af de værste steder i verden at være kvinde.

”Der er mange ting, der bliver betragtet som tabu for unge kvinder i Afghanistan. Men i Ungdomshuset kan vi spille musik, synge, benytte træningsrummet og deltage i sportsaktiviteter. Kvinder kommer

styrkede ud herfra, for der er ikke andre steder, hvor vi har samme muligheder. Vi oplever frihed, fordi vores forældre ikke er her til at fortælle os, hvad vi skal og ikke skal,” siger Shahira Mohseni. Som mange af kvinderne i sin generation er Shahira Mohseni en sand first mover: Hun har taget en uddannelse, bidrager til at klæde andre unge på med sprog og sociale færdigheder i Ungdomshuset og stræber efter en ph.d. Og så er hun fortaler for, at fremtiden afhænger af de unge: ”Jeg tror, at Afghanistan har behov for de unge, for det er ungdommen i et land, der fremmer udvikling. Jeg føler selv et stort ansvar og ser dette som mit bidrag til landet: At hjælpe andre afghanske drenge og piger og dele min viden med dem.”

Kvinder kommer styrkede ud fra Ungdomshuset, for der er ikke andre steder, hvor vi har de samme muligheder.

#05 Fremme interkulturel dialog og interkulturelt samarbejde Udfordringer Krav om international dimension og internationale projekter i undervisningen i folkeskolen; høj efterspørgsel på interkulturelle kompetencer i uddannelsessystem, på arbejdsmarkedet og i det civile liv; begrænset adgang til kunst fra udviklingslande i Danmark; begrænset globalt udsyn i kulturlivet. Danmark støtter: Produktion af undervisningsmateriale og afholdelse af workshops med kunstnere fra udviklingslande i Danmark; præsentation af kunst fra udviklingslande i Danmark; etablering af globale netværk for kunstnere og kulturelle aktører; afholdelse af festival for samtidskunst fra udviklingslande hvert andet år.

CKU’s Kunstpulje Kunstpuljens midler går til at dække gæstebesøg af forfattere, filmskabere, kunstnere og musikere, som præsenterer deres værker for en bredere offentlighed i Danmark. Kunstpuljen dækker rejse, ophold og honorar til udenlandske kunstnere samt nødvendige fragtomkostninger.

INTERKULTURELLE MØDER ÅBNER VERDEN FOR DANSKERNE Globale netværk og interkulturelle kompetencer er succesparametre på arbejdsmarkedet og de danske uddannelsesinstitutioner. Derfor støtter Danmark produktion af undervisningsmaterialer om globale problemstillinger og folkeskoleelevers møde og kulturlivets samarbejde med kunstnere fra lande i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Under Kulturnatten 2014 inviterede CKU til artist talk og oplæsning med afghanske poeter i samarbejde med Asta Olivia Nordenhof. Foto: Sara Galbiati

færdigheder i mødet med kunstnere fra blandt andet Myanmar, Kenya, Vietnam, Palæstina og Ghana. “Det er vigtigt at styrke den globale dimension i undervisningen, og så vil vi gerne leve op til den åbne skole. Her passer CKU’s skoleworkshops rigtig godt ind. Kulturmødet er med til at nedbryde stereotyper og styrke elevernes kreative evner og kendskab til verden udenfor Danmark,” siger pædagogisk konsulent i Vejle Kommune Erik Grønfeldt. I 2014 kunne hele 12 kommuner tilbyde workshops på folkeskolerne, hvor eleverne fik aktualiseret og nuanceret deres syn på lande i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Styrkelse af de globale perspektiver i fagene i folkeskolen og den nye folkeskolereforms krav om åben skole ligger mange folkeskolelærere og -ledere på sinde. ”Vi vil gerne tilbyde vores elever muligheder for at møde folk fra andre kulturer og lande. Derfor passer samarbejdet med CKU og de andre organisationer og foreninger rigtig godt ind i vores fokus på interkulturel dialog,” siger Humlebæk Skoles leder Jan Niemeier.

Interkulturelle kompetencer efterspurgt på arbejdsmarkedet Det danske erhvervsliv efterspørger i stigende grad medarbejdere, der ud over deres profession er i stand til at kommunikere og løse opgaver i samarbejde med medarbejdere i andre lande og kan imødekomme udenlandske medarbejdere på de danske virksomheder.

europæiske kunstverden orienterer sig også mere og mere mod kunstscenerne i Syd. Gennem CKU’s Kunstpulje og den danske Images festival, der med hundredetusinder af deltagere har etableret sig som en vigtig platform for samtidskultur fra udviklingslande, får danske kulturinstitutioner udvidet deres professionelle netværk. Gennem Images og Kunstpuljen sikrer CKU, at Danmark fortsat kan præsentere aktuel og relevant samtidskunst fra lande i Afrika, Asien og Mellemøsten. ”Det er uundværligt med globalt udsyn i den danske kunstverden, hvis den skal afspejle internationale tendenser og være på højde med kulturmetropoler som Paris og New York og nye kulturelle vækstcentre som Jakarta i Indonesien og Hanoi i Vietnam,” siger Christina Papsø Weber. Som leder af CKU’s nationale afdeling er det Christina Papsø Weber, der står i spidsen for Images, der i 2016 præsenterer visuel kunst fra lande i Asien, Afrika og Mellemøsten på en lang række danske kunstmuseer.

Verdens nye økonomiske vækstcentre ligger ikke på den nordlige halvkugle, men i lande som Kenya, Vietnam og Ghana.

Humlebæk Skole i Fredensborg Kommune har siden efteråret 2013 i samarbejde med CKU og tre lokale ungdomsinstitutioner arbejdet med åben skole og styrkelse af elevernes globale udsyn. Gennem et omfattende undervisningsmateriale og workshopprogram med kunstnere fra Afrika, Asien og Mellemøsten er de deltagende elever blevet klædt bedre på til at agere i en globaliseret verden.

”Danmark skal være klar, når nye vækstmarkeder åbner sig og kræver medarbejdere, der kan begå sig i globale sammenhænge. Ved at ruste danske skoleelever til at indgå i interkulturel dialog bliver fortrolige med samarbejde på tværs af kulturer, og det øger sandsynligheden for, at de skaber et internationalt netværk og orienterer sig ud imod de globale marked. Måske det endda bliver dem, der får mod på at opfylde DI’s ønsker om danske investeringer i lande uden for Europa?” siger Elsebeth Krogh, direktør for CKU.

Det samme gælder i Vejle Kommune, hvor kommunens folkeskoler har tilbudt elever i de ældste klasser at prøve kræfter med deres sproglige, interkulturelle og kreative

Kulturelle vækstcentre ligger uden for Vesten Men det er ikke kun økonomisk, at lande i Syd buldrer derudad. Den etablerede

Digitale undervisnings materialer Hvert år udgiver CKU nye digitale undervisningsmaterialer, der bidrager til at styrke den globale dimension i undervisningen. I 2015 får 8.-10.-klasses-elever gennem undervisningsmaterialerne mulighed for at høre syriske hip hop-kunstnere rappe mod Assad-regimet og Islamisk Stat og til at analysere digte om nepalesiske migrantarbejdere, der dør under de slavelignende forhold, mange arbejder under i Golfstaterne. Materialerne er målrettet undervisningen i dansk, engelsk og samfundsfag på 8. – 10. klassetrin.

#05.1

RAPPERE SÆTTER SYDSUDAN PÅ DANSKE SKOLESKEMAER ”Løb for livet,” hørte rapperen Hot Dogg sin mor råbe, da han flygtede fra borgerkrigen i Sydsudan. I 2014 fortalte han danske skoleelever om, hvordan han med hip hop kæmper for at skabe fred i sit konfliktramte hjemland.

”Min landsby blev angrebet og brændt ned til grunden (…) Jeg hørte min mor råbe: (…) løb for livet. Se dig aldrig tilbage.’ Så vi løb ind i junglen, uden at se os tilbage. Det lykkedes mig at flygte fra borgerkrigen,” rapper sydsudanske Hot Dogg foran mere end 40 folkeskoleelever i Frederiksberg Kommune. Hot Dogg er ét af de titusindvis af børn, der blev drevet på flugt under borgerkrigene i Sudan og endte i eksil. Da landet i 2011 delte sig i to, og Sydsudan fejrede sin selvstændighed, vendte mange syd sudanere tilbage for at genopbygge deres land og skabe vedvarende fred. Hot Dogg og hans kollega Lual D’Awol, der har levet flere år i eksil i henholdsvis U.S.A. og Canada, er to af de mange hjemvendte sydsudanere, der gennem musikken gør resten af verden opmærksom på konflikterne i Sydsudan, som igen er ramt af politiske uroligheder.

“Vi har lært at rappe, og vi har hørt deres historier om de krige, de har oplevet, og hvor slemt det stod til. Det blev jeg ret overrasket over,” siger Ludvig Ellerbæk, der går i 8.klasse på Lindevangsskolen på Frederiksberg.

skoler i 12 forskellige kommuner i 2014. I september og oktober underviste 19 kunstnere fra otte lande i Afrika, Asien og Mellemøsten næsten 1800 danske elever i rap, poesi, installationskunst, elektrisk musik, fotografi og teater.

Rappernes fortællinger om Sydsudan og en barndom og ungdom mærket af krig og flugt, vakte ikke kun elever og læreres interesse.

Når Images Ung i 2015 tilbyder nye kunstfaglige workshops, er det sjette år i træk, at kunstnere fra lande i Afrika, Mellemøsten og Asien bidrager til at skabe globalt udsyn i danske skoler. Siden 2010 har mere end 10.000 elever på 90 danske skoler, ungdoms- og kulturinstitutioner deltaget i Images Ung workshops.

TV2 Øst, Kulturen på News, TV2 Lorry og en række danske dagblade, ugeaviser og magasiner producerede indslag, reportager og nyheder om rappernes historie og deres bidrag til internationalisering på skolerne. “På 10. klassecenteret i Holbæk var dansk og matematik i dag skiftet ud med tunge rytmer og raptekster. Gæsterne fra Sydsudan skulle åbne elevernes øjne for, hvor svært nogle mennesker har det rundt omkring i verden,” sagde nyhedsværten på TV2 Øst.

”Images Ungs workshops giver eleverne god mulighed for at forstå kulturelle forhold og globale konflikter, som de oftest kun kender fra overskrifter i medierne og humanitære organisationers kampagner,” siger Aya Lee, programleder i Images Ung.

Rap og folkemord på skemaet Rappernes musikalske bidrag til konfliktløsning i Sydsudan er en af årsagerne til, at Hot Dogg rappede sin personlige historie foran skoleeleverne på Frederiksberg og i 11 andre kommuner.

”Rapmusik er den bedste måde at dele min tragiske historie om en barndom præget af krig. Når de danske elever lytter til min musik og den smerte, jeg har været igennem, vil det udvide deres horisont,” siger Hot Dogg.

Workshops siden 2010

Fra 29. september-10. oktober underviste de mere end 100 elever under den ene af Images Ungs syv kunstfaglige workshops, som bidrager til at skabe globalt udsyn på skoler over hele Danmark.

19 kunstnere fra otte lande på danske skoler Workshoppen var den ene af de syv skoleworkshops med internationale kunstnere, som Images Ung afviklede på

Siden 2010 er unge på mere end 90 skoler i 22 kommuner blevet undervist af internationale kunstnere under CKU’s workshops. Mere end 60 kunstnere fra 20 lande i Mellemøsten, Afrika og Asien har afviklet skoleworkshops.

HVEM ER CKU? Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution under Udenrigs ministeriet. CKU implementerer Danmarks strategi for kultur og udvikling ’Retten til Kunst og Kultur’. Hovedparten af CKU’s arbejde foregår i Østafrika, Vestafrika, Asien og Mellemøsten. Her arbejder CKU tæt sammen med danske ambassader og repræsentationer om kultur- og udviklingsprogrammer i 13 forskellige lande. CKU’s arbejde er forankret i det danske udviklingssamarbejde gennem den danske strategi for kultur og udvikling, ’Retten til Kunst og Kultur’ fra 2013. I Danmark tilbyder Images Ung undervisningsmaterialer og workshops, hvor kunstnere fra det globale Syd overtager undervisningen i 8.-10-klasserne på danske skoler. CKU administrerer desuden en Kunstpulje, der har til formål at støtte præsentation af samtidskunst fra verdens fattigste lande i Danmark. Det er også CKU, der står bag Images – en biennale for samtidskunst fra lande i Afrika, Asien og Mellemøsten.

Center for Kultur og Udvikling Nytorv 17, 1450 København K Læs mere: www.cku.dk Facebook: ckudanmark & ckuinternational Twitter: @CKUdanmark International afdeling International chef Jakob I. Myschetzky Telefon: 33 38 97 38 E-mail: jim@cku.dk