MAGA ZINE - LOOSENING TIES
5TH ISSUE 13/14 - FEBRUARY
ANDREA ELISABETH RUDOLPH Sladder, creme og ærlighed
I MAGASINET: FRA BSS TIL KOMMUNIKATIONSCHEF // TALENTBUREAUER JAGTER STJERNESTUDERENDE // KLUMMEN OG MEGET MERE..
EDITORIAL
ERIKA STEFANSSON
SABRINA RASMUSSEN
JOURNALIST
JOURNALIST
SØREN OTTO
STINNE SKOV BERGHOLT
JOURNALIST
JESPER MICHAEL JENSEN
JOURNALIST
EMIL OUTZEN
MARIANNE ERIKSEN
JOURNALIST
JOURNALIST
VIKTORIJA GORCAKOVAITE
JOURNALIST
MICHAEL YDE NIELSEN
KATRINE LERCHE
CAMILLA FLINDT VILSEN
JOURNALIST
JOURNALIST
ANDERS GRAMSTRUP
JOURNALIST
Who are we to judge others? Some time ago, Sprogpolitiet, an online language forum romping about media outlets, caught one of our articles on Facebook. It started out by criticizing a quote by Peter Falktoft. I do not know whether the mistake was his or ours, but he was claimed to use words that do not exist. I guess that can be rather typical of him. To challenge common language usage by creating memorable and somewhat funny associations. Do not get me wrong, I am also absorbed in language, but there should, at least in my opinion, be room for ingenuity. But that is not my only point by taking on this subject. The thing is that an online and heavy used platform like Facebook in no time generated several comments, most of which were negative. All of a sudden, we were called sloppy, our graphical work was criticized, and our proofreaders were asserted incompetent. Ordinary people pointed out mistakes that I could not see – or would not agree with. We are always present on Facebook. We speak out our mind. We stay in touch, promote ourselves, but we are also getting at others. People were telling me subsequently to this post that it should be perceived as something funny. As PR. But I do not feel that way. As an organization, Sprogpolitiet offers language courses and proofreading arguing their hits on Facebook to be kind greetings, but what was really friendly about their post on us? We often tend to judge or criticize others by being smallminded. I had to comment on it. None of us are educated within this field. Most of us work voluntarily because of a common and shared interest. But we are not full-time employees. We are students from other fields simply trying to do the best that we can to gain experience. It is not because I cannot handle critique, but I thought this post to be pointless. When engaging in this debate, I might have been inspired by Andrea Elisabeth Rudolph, the woman of this month’s portrait. If anyone, she has experienced the turbulence of media outlets. Exposed and criticized both in print and online media as something she cannot control, her privacy taken away from her. Rudolph is known for fighting back. She speaks her mind and does not stand for anything, even though, she might then again have to take a beating for her attitudes. Sometimes it might have been better for her, and maybe even for me, just to stay out of it. Keep quiet. People say that ignorance is bliss. That you might become happier if not constantly questioning the rights of things. If you did not have an opinion. Just turned into a happy ignorant. But just like Andrea, I cannot help myself. I am always seeking knowledge, forming attitudes, and asking questions. It makes me sad sometimes. Despised. But I guess that is just how I am, and therefore, I thought it only to be right to give a kind regard back to Sprogpolitiet. Because who are we to judge others?
MALENE KRISTENSEN
INGEBORG LUND JOURNALIST
PROOFREADER
THOMAS SØRENSEN PROOFREADER
MARIA-LOUISE MORTENSEN
DESIGNER
ANNELINE HAUBJERG
DESIGNER
PHOTOGRAPHER
LOUISE KOUSTRUP
PHOTOGRAPHER
BENJAMIN LUND
HEAD PHOTOGRAPHER
ART DIRECTOR
MICHELLE SKOV
EDITORIAL DIRECTOR
SABRINA GADE
EDITOR-IN-CHIEF
Have a great semester.
Sabrina Rønning Gade Editor-in-Chief
ADVERTISEMENTS
Studenterlauget’s Business Relations Marketing Consultant Louise Elkjær-Nielsen Phone: +45 60 15 82 40 E-mail: len@studenterlauget.dk
NEXT ISSUE
CIRCULATION
Mar 3
2.000
PRINTING
ISBN
Vesttryk, Holsted
2 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
0902-6045
COMMERCIEL MAGAZINE
Commerciel Magazine is a student magazine run by Studenterlauget at Aarhus University, School of Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.
Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V Phone: 30 65 68 22 com@studenterlauget.dk www.facebook.com/studenterlauget www.studenterlauget.dk/commerciel.html
INDHOLD
26
08
A CORPORATE SUCCESS
14
ANDREA ELISABETH RUDOLPH
06 07
BRAVE NEW INTERNET
26
BØGERNE .. OG BABY
32 35
EVENT CALENDAR:
WHAT HAPPENS ONLINE?
THE HOT SPOT STAY UPDATED
BARN UNDER UDDANNELSE
WHAT HAPPENS IN AARHUS?
KLUMMEN
DIN IPHONE FJERNER FOKUS
KULTUR & STUDIELIV
HOW TO BECOME
SLADDERBLADENES FORBANDELSE
KARRIERE
4 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
14 11
11 22 30 33
KLUB.LING
OPFØRT PÅ FONDSPENGE
SVINDLEREN “HÆVDER SIN RET”
TALENTSPOTTING SPOTTER SUPERSTUDERENDE
SL NEWS STAY UPDATED
ERHVERV OG STUDENTERLAUGET
ARoS27
Lounge 21. febRuAR
kL. 20.00-22.00
Tal R, Adieu Interessant - detalje, farvemanipuleret.
billeder fra tidligere Lounge arrangementer
kunst, hygge, DJ og drinks - du får det hele til ARoS27 Lounge. gratis for medlemmer af ARoS27 + en ven. Er du ikke medlem? køb medlemskab i døren – og få en ven med gratis. Se mere på www.aros.dk/aros27
TEKST: EMIL OUTZEN // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
KULTUR & STUDIELIV
BRAVE NEW INTERNET
DIGITAL BABIES South Korea
Have you heard about the Internet? – Well, here is what’s up and down at the moment on the World Wide Web.
Apparently, babies in South Korea have been born with an iPhone in the hand for the past 24 years. At least, that is what a global study indicates. The study examined how many 15-24-year-olds had been active on the Internet for the past five years, and in the results, South Koreans were number one with 99.6 percent. Denmark is number six on the list, with 96.6 percent. On the other hand, only 0.1 percent of the 15-24-years-olds in the Asian country, East Timor, are so-called digital natives.
FACEBOOK WILL GET YOU WET Australia
1 MILLION LIKES TO GET THE PRINCESS Yemen
We all know that Facebook can be time-consuming and disrupting, but a Taiwanese tourist walking around the harbour of Melbourne may have been quite surprised when she fell into the water while checking her Facebook. Unable to swim, the woman was rescued after about 20 minutes of floating in the water. According to the police report, the woman managed to hold on to her phone.
In the old fairytales, hopeful young men are often required to do the impossible to win the princess, something a young man from Yemen might be able to relate to. To win the hand of his loved one, the suitor was asked by his potential father-in-law to raise 1 million likes on Facebook. The request may seem harsh, but the father has made the demand to draw attention to the high dowries young men often must pay to marry their loved ones in Yemen.
400 MILLION SNAPS PER DAY: People love to send self-destroying pictures and videos, ‘Snaps’, through the mobile app Snapchat. According to the latest report, 400 million ‘Snaps’ are being sent every day.
6 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
20 PERCENT OF THE ADVERTISEMENT BUDGET is now being spent on the Internet, surpassed only by TV commercials which hold 40 percent of the budget. In 2005, the World Wide Web only took up 5.6 percent of the money spent on advertisement.
1.2 BILLION FACES IN ONE PLACE: More than 1.2 billion people have a Facebook account—and a profile picture. The website TheFacesofFacebook.com has collected all of them and arranged them from the very first to the newest.
Casper Blom is an entrepreneur – for real. Only 21 years old, he is the owner and part-owner of five companies that, in 2013, delivered a turnover of more than DKK 20 million. Here is the story about a fairly successful young entrepreneur (we are being modest here):
1992
Born July 24 in Taastrup, Sjælland.
2004
At the age of 12, Casper’s granddad asks Casper if he could find and sell him some used golf balls. With DKK 300 in his hand, Casper pays a diver to pick up golf balls from the ponds at a nearby golf course. His granddad buys them, and Casper decides to start selling used golf balls online.
2007
Three years after selling his first golf ball, Casper sets up a web shop, BilligGolfbolde.dk. A year later, Casper hires his first employee, his own mother, and reaches a turnover of DKK 1 million.
2009
With a friend, Casper starts his second company, Trademen.dk. During the next three years, Casper founds and invests in another three companies. One of them is Denmark’s first online optician.
2012
The business portal IVÆKST names Casper ‘Young Hope’ of the year. Alongside the award, Casper is also handed a simple advice: set goals and support a cause – otherwise it is going to get boring.
2013
Casper takes the advice to heart and decides to help aspiring entrepreneurs to get started. In March, Casper rents a camper van with his friend Mads Lund, and together, they give lectures at 30 Danish business high schools. In November, Casper and his partners at Dealfighter.dk expand the business and establish their first subsidiary abroad, in England.
MEET GERDA, YOUR NEW BEST FRIEND Gerda is a community for current and former students at Aarhus University. Through Gerda, you might land your next job or find valuable guidance during your studies. We have talked to Corey Morris from AU Alumni to learn what it is all about.
What is Gerda? Gerda is a place where students, former students (alumni) and employees at AU can network and find other activities that we offer at AU Alumni. It is kind of like a Facebook and LinkedIn cocktail for those who study, work or graduated from AU. Why the name Gerda? Gerda is named after the very first alum from AU – Gerda Kolstrup – who graduated with a degree in history and English in 1935. Why should current students join Gerda? Students can instantly connect with over 18,000 alumni who are able to help with everything from writing a project for a company to learning about job opportunities. Students can also find mentors through Gerda. How can they help students? One way is by offering guidance on how to navigate through your studies. Another way is to make a connection between what is learned in the classroom and what really happens “out there”. What is the long-term goal of Gerda? We have grown to more than 18,000 members in 2013, so if we keep up this pace, we will reach 25,000 by the end of 2014, making Gerda even more valuable for students, employees and alumni. 7 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: EMIL OUTZEN // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
THE HOT SPOT
A young entrepreneur
KULTUR & STUDIELIV
FOTO: THOMAS SØRENSEN // TEKST: SØREN OTTO // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
KARRIERE
How to become
A CORPORATE SUCCESS Martin Christiansen, Head of Communication at Rambøll Management Consulting, provides an interesting insight into his world and provides his ideas on how to achieve a successful corporate career. ***
A foosball table and a wooden carriage filled with bananas? Not exactly what you expect in a corporate office. But at Rambøll, it is parts of their playful and innovative entrance hall. Playful and innovative seems to be part of the core identity of Rambøll. Our interviewee picks us up and after a brief tour of the building, he takes us to the interview room, informally named “the fireplace” and equipped with a picture of a fireplace, armchairs and wooden furniture. But we are not here to evaluate décor and design. We are here to talk with Martin Christiansen, a former BSS student. In 2007, he graduated with a cand.ling.merc. Since, his career skyrocketed and at the age of 34, he bears the title Head of Communication at Rambøll Management Consulting. What is it like to have such a job? And what does it take? From the outset it is obvious that Martin is satisfied with his job that entails many different aspects: “There are a lot of day-to-day activities that you cannot really plan, and as I am leading a team
*** 8 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
“Education gives you a framework and a mindset that you would not be able to do without.”
KARRIERE
“There is a tendency in society that people want all the prestigious titles but are not willing to put in the hours.”
of 5-6 young and talented people, there is especially a lot of leadership tasks involved,” Martin states. He believes that what makes his job special is that it really matters: “Sometimes the job is more fun than challenging, and sometimes it is much more challenging than fun. But when something is challenging it is because something is at stake – what you do matters,” Martin says. Lifelong plan or coincident? Martins describes that his road to the job was a combination of a lifelong plan and a coincidence: “I did not plan for this exact job, but I did plan for the title.” When Martin started at BSS in 2002, his professor told him that his generation was going to be the future heads of communication – a title he found desirable and decided to aim at. It was more of a coincidence that he ended up at Rambøll Management Consulting. While writing his master thesis he was hired as a communication consultant at a company called Attractor. While Martin was working there, Rambøll acquired Attractor. From that point on, he worked his way up to his current position.
positions. When studying, it can sometimes be difficult to see the link between theory and practice, but Martin states that education is very important for a corporate employee or manager: “Education is definitely not a necessary evil. When becoming a corporate professional, you cannot point to one course and say it helped me here or there. But what education gives you, is a framework and a mindset that you would not be able to do without,” Martin states, while reflecting on BSS’ ability to connect theory and practice. He gives BSS credit for doing a good job with putting courses into a corporate context. However, he states that he would have liked more hands-on experience. Especially regarding writing, which he emphasizes as one of the most salient tools for a communication worker: “Nine out of ten communication workers will have to write. When you are hired as a communication expert, you are expected to be the best writer in the company. If that is not the case, then it will be difficult to see what you can contribute with,” Martin notes. WHAT IS IN IT FOR US? With a fiercely competitive job market it can be difficult as students to “do the right things.” We asked Martin to provide us with his recipe for success: “You should not take advice from successful people,” he says with a twinkle in his eye and an informal laughter. “You should be inspired by their achievements, but keep in mind that the circumstances determining your own success will be different.” and Martin emphasizes that it is important to focus on your strengths: “It is tiring always to compensate for your weak
EVIL EDUCATION? Not everyone can reach the title Head of Communication at the age of just 34, and Martin believes that confidence is one of the most important keys to success: “You need a fair amount of confidence. You have to have the courage to voice your ambition – that can help you move forward. By doing so, people’s perception start to change from seeing you as a talented young employee, but also an ambitious one,” Martin says and emphasizes that by doing so people will begin to consider you for different job
***
9 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
KARRIERE
nesses. Your strengths got you to where you are now.” Martin mentions that you should always deliver above expectations: “There is a tendency in society that people want the prestigious titles, but they are not willing to put in the hours.” He further notes that this does not mean that you should spend all of your life on neither study nor work: “From a corporate perspective, we want skilled employees with good grades. But studying can be lonesome, and we do not want lonesome cowboys. We are working with people, and we want just that, people.” Martin mentions that of course straight 12’s are nice, but relevant work, internships and social skills are just as important: “Straight 12’s might land you a job interview, but a lack of other skills will show at the interview,” says Martin Martin emphases people and human relations as another important criteria of success: “Skip your computer once in a while and go find out what people are really about.” Martin’s goal when he started at BSS was to become Head of Communication. Now that has been achieved, and Martin seems to be very happy in his current position: “Of course I want to get a promotion at some point. I believe it is important to push forward, but it is equally important to be content when you are in a good place. And right now, I am in a good place,” says Martin with the smile of a man who seems to have found his place in the world.
***
Martin Christiansen’s recipe for a successful corporate career
“Straight 12’s might land you a job interview, but a lack of other abilities will show at the interview.”
1.
Deliver above expectations and put in the demanded working hours
2.
Build on your relations
3.
Build on your strengths
4.
Voice your ambitions
*** 10 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
KLUB.LING - FEST FOR FONDSPENGE
250.000 kroner - et så rundhåndet beløb donerede Tuborgfondet til Klub.ling i Nobelparken. Men selvom pengene kom fra en fond med navn efter et mærke fra Carlsbergkoncernen, bunder fondets donation ikke i kommercielle hensigter. Tværtimod.
ret er 2012, foråret er i fuldt flor og Studenterlauget er blevet informeret om, at deres elskede Torsdagsbar igennem over 20 år skal flyttes til fredag, og at en omstrukturering af uddannelsesretningerne på BSS står for døren. De kommunikationsstuderende skal fremover have forelæsninger i Nobelparken og heromkring, mens gruppen af kommende økonomer i fremtiden vil have deres gang på Fuglesangs Allé. En hård omvæltning for mange, men en nødvendighed for skabelsen af et mere fleksibelt og bredt uddannelsesforløb. At forlade de trygge, sociale rammer på BSS og blive kastet ud i et nyt miljø er hårdt. Studenterlauget må handle: processen omkring opførelsen af Klub.ling i Nobelparken begynder at tage form. Det efterfølgende år, frem til åbningen af Klub.ling i september 2013, brainstormes på ideer og varetages interesser. AU og Studenterlauget har begge et ønske om at skabe det bedst mulige miljø til akademisk og kulturel samvær. Hertil kommer spørgsmål som: Hvor skal miljøet placeres? Hvordan skal det indrettes? Og hvor skal de mange penge til
Å
opførelsen komme fra? Alle parter indvilliger i at investere tid og penge i projektet for at få det bedst mulige resultat. Begavede hoveder i Studenterlaugets bestyrelse får ideen: Vi søger et sponsorat fra Tuborgfondet. Ansøgningen til donationen er rimelig simpel, fortæller davæ-
Vi er et almennyttigt fond. Jeg er ikke sat i verden for at promovere virksomheden Tuborg.
rende Managing Director, Kristian Delauran. Den skal være så konkret som mulig, da man ikke kan søge penge til hvad som helst, slår han fast og uddyber: ”Hvis beløbet er over 50.000 kroner, skal Tuborgfondets bestyrelse træffe beslutning om tilskuddet. Når tilladelsen er givet, skal der forelægges bilag, så fondet kan se, at pengene er brugt som beskrevet i ansøgningen,” forklarer han.
Der er ikke noget kompliceret i at ansøge om 250.000 kroner fra et fond. Så længe man har argumenterne i orden, godkendte budgetter og fastlagte mål, som går i spænd med fondets, foreligger muligheden for et tilskud. Netop disse omstændigheder gjorde at Klub. ling blev godkendt som et glædeligt mål for Tuborgfondets penge. Den portion penge som Tuborgfondet har til rådighed hvert år, er penge som fondet på egen hånd investerer og formidler, blandt andet ved at investere i Carlsberg Group-aktier. Det er helt op til det enkelte fond, forklarer underdirektør for Tuborgfondet, Peter Moe Rasmussen: ”Alle vores penge kommer fra aktier i bryggeriet. Vi kunne lige så godt have vores formue i bankaktier, men det har vi valgt ikke at gøre. Pengene kommer derfor fra overskuddet i bryggeriet,” siger han. Hermed sagt har bryggeriets succes en betydning for Tuborgfondets donationsmuligheder, men fondet fungerer helt på selvstændig hånd med egen siddende bestyrelse. Den naturlige kobling, vi som modtagere af de mange penge, drager mellem fondet og virksomheden 11 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: ANDERS GRAMSTRUP // DESIGN: INGEBORG LUND
ERHVERV & STUDENTERLAUGET
ERHVERV & STUDENTERLAUGET
ˮ er ikke afgørende for Peter Moe Rasmussen. Han uddyber: ”Det er ikke mit primære formål, at folk skal forbinde donationerne med virksomheden Tuborg. Det ligger naturligt, for det man har gjort i Tuborgfondet igennem mange år er, at man er ude der, hvor man gør mest nytte.” FONDETS OPRIGTIGE VIRKE Underdirektør, Peter Rasmussens opgave er at sortere ansøgninger og fordele pengene, så flest mulig får glæde af kontanterne. Han forklarer det således: ”Vi ser gerne, at pengene går til nogle blivende ting, så det er noget folk får gavn af i lang tid. Vi giver donationer til alt lige fra børnehaver, foreninger og til ældrecentre,” siger han.
Vi ser gerne, at pengene går til nogle blivende ting, så det er noget folk får gavn af i lang tid.
Det lyder jo alt sammen meget som fryd og gammen, men ligger der slet ikke nogle kommercielle tanker til virksomheden Tuborg bag disse gavmilde donationer?: ”Det er ligesom, når du giver en gave - dér kan du heller ikke kræve, at du får noget igen. Vi er et almennyttigt fond. Jeg er ikke sat i verden for at promovere virksomheden Tuborg,” slår Peter Rasmussen fast. Det er tydeligt at forstå på Peter Rasmussen, at et fond har en helt anden businesscase end en virksomhed, som målretter deres sponsorpenge til udvalgte projekter. Når en virksomhed vælger at sponsorere, er det oftest med henblik på at øge brand awareness, stimulere salg, forbedre virksomhedens ry, ændre den offentlige bevidsthed eller opbygge et
FONDES DYSTRE SIDE Fonde er non-profit organisationer, og de er derfor underlagt nogle meget specielle skatteforholdsregler, hvilket også er blevet diskuteret i flere sammenhænge de senere år. ”Der er noget galt med fondenes skattebetalinger set i forhold til deres indtægter og uddelinger,” sagde fondseksperten, professor Lennart Lynge Andersen fra CBS til business.dk i 2012. Almindelige danskere havde i 2012 et maksimum fratræk på 14.500 kroner i skat, hvorimod fonde har ubegrænset fradragsret. Der findes mange tusinde fonde i Danmark - i 2012 rådede de samlet over 600 milliarder kroner, hvoraf der kun blev betalt 130 millioner kroner i skat. En anden unik egenskab, som fondene råder over, er retten til at trække planlagte donationer fra i skat gennem fem år, før donationen rent faktisk finder sted. Samlet set er det altså ikke helt dårligt at være et fond. Stadsfæstede fondslove slår fast, at ”fondets formue er uigenkaldelig udskilt fra stifterens formue” og at ”ingen fysisk eller juridisk person uden for fondet har ejendomsretten til fondets formue, hvilket vil sige, at ejendomsretten til fondets formue tilkommer fondet.” Fondet er altså egenrådig og donerer sine egne penge til velvalgte formål, som mange nyder glæde af – studerende på BSS gør i hvert fald.
12 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
forhold til modtageren. Disse tanker er langt fra kompatible med bestyrelsen for et fond. Her er tankerne langt mere menneskelige og tager udgangspunkt i fondets fundats: fondets formål og virkemidler. På Tuborgsfondets donationsliste i år 2013 ses en glædelig skare af vidt forskellige mod-
Det er ligesom, når du giver en gave - dér kan du heller ikke kræve, at du får noget igen. tagere. En donation på 22.000 kroner er gået til Hammershus Fairtrade Concert og Kattegatcentret i Grenaa har fået glæde af 460.000 kroner. Sådan er der adskillige eksempler. Tuborgfondet favner mangt og mange, som kan få glæde af de uddelte penge. Med henblik på Klub.ling var Tuborgfondets mål opfyldt til fulde, som Peter Rasmussen forklarer: ”Fredagsbaren er et sted, hvor man kan samles og diskutere ting på tværs af faggrupper. Det er utroligt vigtigt, at man kommer ud og er sammen med andre på den måde. Der er rigtig mange, som får glæde af en fredagsbar, hvorfor vi har doneret penge til mange rundt omkring i Danmark,” forklarer han. Commerciel Magazine har hermed fremskaffet yderlig faglig begrundelse for vigtigheden af at gå i fredagsbar og networke med sine medstuderende. Peter Rasmussen bakker tilmed sit udsagn op med en kilde. Han fortæller: ”Jeg var til et foredrag med Lene Hau, en international dansk forsker, som underviser på Harvard University. Hun brugte meget tid på at fortælle om deres frokoster på tværs af fagene – hvor vigtigt det var med feedback og udveksling af ideer fra studiemiljøet,” bemærker han. FONDET SOM VÆRDISKABER Der findes rigtig mange større fonde rundt om i verden, som igennem aktiver eller anparter ejer større eller mindre dele af velkendte virksomheder. Bill & Melinda Gates fondet støtter årligt forskning i malaria med mange millioner. Stiching Ingka, som står bag den svenske gigant, IKEA, anses som verdens største fond, hvis formål er målrettet innovation og arkitektur. Stichting Ingka har været kritiseret i The Economist for at være tilbageholdende med donationerne i forhold til sin størrelse. Og lad os ikke glemme A.P. Møller Fonden, der har været på banen med 2,4 milliarder til Operaen i 2001 og en større sum til den velbesøgte Edward Munch-udstilling på ARoS 2012-2013. Den danske fondsmodel er forholdsvis unik. Muligheden for et såkaldt erhvervsdrivende fond - et fond, der producerer varer, yder tje-
ERHVERV & STUDENTERLAUGET
Sådan opstod Tuborgfondet Tuborgfondet udspringer i 1991 som selvstændig afdeling af det daværende Carlsbergfondet. Det nye fonds mål er: at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og aktiviteter – særlig til støtte for dansk erhvervsliv. I løbet af de næste 13 år uddeler fondet 820 mio. kr. til omkring 15.500 større og mindre aktiviteter i hele landet.
nesteydelser, sælger eller udlejer fast ejendom, eller et fond, der ejer eller har bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed - er populær i Danmark: ”Den danske fondsmodel med erhvervsdrivende fonde er unik og med til at fastholde arbejdspladser i Danmark,” har direktør for Novo Nordisk Fonden, Birgitte Nauntofte, udtalt til business.dk. Carlsbergfondet blev ved overtagelsen af Carlsberg-bryggeriet i 1887 et af de første erhvervsdrivende fonde i verden. Senere er Tuborg gået samme vej og viser, hvordan fondspenge kan investeres i succesfulde virksomheder, hvorved der skabes overskud til gavmilde donationer til godtfolk overalt i det danske land. De studerende på AU BSS, må
have efterladt et godt indtryk på Tuborgfondet. For som Peter Rasmussen erklærer: ”Det her var en af de pæne donationer. Normalt ligger de på en 20.000-25.000 kroner.” Klub.ling står velskabt og lystig klar til hver dag at danne rammen for flittige og sociale studerendes boglige og festlige sammenkomster. Uden en gavmild donation fra Tuborgfondet og AU´s og Studenterlaugets egen investeringer i projektet havde meget været anderledes.
To glade chefer. Kristian Deleuran, Managing Director for Studenterlauget, har stået med det hårde administrative arbejde i opførelsen af Klub. ling. Peter Rasmussen, underdirektør for Tuborgfondet, har doneret det rundhåndede beløb på 250.000 kroner til at finansiere fredagsbaren. 13 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: SABRINA GADE // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
KARRIERE
ANDREA ELISABETH RUDOLPH
Sladderbladenes forbandelse
Hun har altid vidst, at hun ville lave radio. Hun ville have en stemme, der kunne give udløb for hendes mange holdninger. Det førte med tiden til fjernsyn. Til øretævernes holdeplads. Til sladderbladendes forsidestof. Andrea Rudolph er kvinden og iværksætteren, der kæmper imod, fører an, og skaber et helt nyt koncept for at undgå en skønhedsmæssig slankekur.
14 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
KARRIERE
15 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
KARRIERE
S
ommeren bager langsomt Københavns stræder og alle byens eksistenser i rekordvarme temperaturer. Det er juli måned. I 2006. Hun havde for en kort stund søgt tilflugt i det nordsjællandske, men er nu, kun et par dage senere, tilbage igen. Hendes øjne flakker hen over dagens overskrifter. Hun står i kiosken og skal bare lige have et par småting, som på en hvilken som helst anden dag - da får hun øje på forsiden af Se og Hør. Telefonen ringer. Det er hendes kæreste, Jacob Houlind. Han har som chef for Nordisk Film allerede fået nyheden. Hun er ufrivilligt blevet forsidestof. Fotograferet topløs og højgravid ved sit sommerhus. Andrea Rudolphs verden braser sammen. Hun har ellers forventet en øget eksponering som
KARRIERE
”Man har brug for at pille sig selv i numsen, når man har lyst til det”
følge af sin optræden i underholdningsprogrammet, Vild Med Dans, men det farverige sladderblad er denne gang gået over grænsen. I hvert fald ifølge hende. Flere år efter og adskillige grader køligere møder Commerciel Magazine hende på en bidende kold efterårsdag på Cafe Römer i hjertet af Aarhus. Hendes overraskende skønhed, og ikke mindst naturlighed, springer straks én i øjnene. Det er dog tydeligt, på trods af hendes umiddelbare imødekommenhed, at hele Se og Hør-episoden stadig trykker og har skabt et anstrengt forhold til medierne: ”De fotograferede mig på en strand oppe ved vores sommerhus. Topløs. Det var sindssygt grænseoverskridende. Vi troede, vi var alene,” fortæller værten med en alvorlig mine. Da hun har født sin datter, Isolde, lægger tv-værten derfor sag an mod Se og Hør, og kaster sig dermed også ud i en lang krig mod det mest brogede mediehus i Danmark. Efter fire års sværdkamp vinder Andrea over bladet i Højesteret, men det har kostet hende dyrt på privatfonden: ”Jeg har siden kigget mig væsentligt mere over skulderen. Jeg forsøger at gøre tingene rigtigt og ordentligt. Det blev en kæmpe spidsbelastning. Sådan en ting jeg ikke ville finde mig i,” siger Andrea og skifter pludselig tone: ”Er den god, Skat?” spørger hun sin datter Isolde, som hun har taget med i dag. Datteren har fået en kop varm chokolade for til gengæld at sidde stille uden larm. DER ER EN GRÆNSE Selvom Andrea Rudolph vinder sagen i retten, har efterdønningerne været svære at slås med. For man kan aldrig rigtig vinde over sladderbladsindustrien, og derfor vil hun heller ikke hævde sig: ”Jeg havde bare brug for at sige til dem, at der er en grænse. Og jeg er godt klar over, at nogle gange kan man godt gå tæt på den, men der er en grænse,” fastslår hun dæmpet, og tygger i et stykke chokolade. I flere sæsoner, toner Andrea frem på skærmen fredag efter fredag i det folkekære danseprogram, Vild Med Dans. En rolle som har klædt dagens hovedperson særdeles godt:
”Det har været skide sjovt, fordi Vild Med Dans er en fest – og det er jo et koncept, der virkelig fungerer, og så kan man mene om det, hvad man vil,” smiler danseværten, mens hendes blå øjne blænder i minder. Men i takt med at programmets popularitet vokser, bliver eksponeringen af Andrea og hendes privatliv også større: ”Det gjorde mig ikke lykkelig. Jeg synes, det er sindssygt ikke at have et privatliv, fordi der til dels er en opfattelse af, at når man er meget i offentlighedens søgelys, har man heller ikke ret til noget privatliv. Alle bør have ret til et privatliv,” anslår Andrea oprigtigt, tager en tår Earl Grey te og fortsætter: ”Man har brug for at pille sig selv i numsen, når man har lyst til det. Altså, man har simpelthen brug for at kunne være alene. Jeg kan godt forstå, at folk får angstanfald, føler sig truet og faktisk trækker sig. Mange siger, at man ændrer sig, når man laver fjernsyn, men det er faktisk alt det omkring en, der ændrer sig,” bemærker Rudolph stille. Isolde gemmer sig under Andreas tørklæde og leger på sin iPad: ”Altså, forestil dig, at du tror, du er alene og så tager nogen et billede af dig – og pludselig er det på forsiderne af alle blade. Da jeg startede med at lave fjernsyn, tænkte jeg, at ’nu overskrider jeg den der grænse. Nu går jeg fra et medie til et andet medie, som har større konsekvenser for mit privatliv.’ Jeg kan huske, at jeg havde et mareridt en nat, hvor jeg drømte, at min tissekone var på forsiden af Se og Hør. Jeg tror, jeg var bange for, at det blev en for stor eksponering. Og noget lignede endte jo med at ske,” forklarer hun ærligt. Ifølge Andrea var det formentligt et billede på, at det hele var kommet lidt for tæt på. Derfor var det også vigtigt for hende at vinde præcedensdom
17 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
KARRIERE
Jeg synes simpelthen, det var så pinligt at skulle spørge Blue om, hvad deres yndlingsfarve var. Det blev så ligegyldigt
men over Se og Hør. Man kan dog alligevel ikke altid gribe ind, når man er i sladderbladenes søgelys: ”Det er rigtig hårdt at læse noget, der ikke passer. Der har været mange ting, der bare blev ved. De valgte altid de grimmeste billeder af mig, når der skulle vælges et billede ud. Der kunne være en nederen historie, hvor man kunne se mine trusser. Jeg kan huske en artikel om, at jeg var krukket - og jeg tænkte, at hvis der er en ting, jeg ikke er, så er det fandme krukket,” fastslår Andrea og fægter med sine arme. Hun løsner elastikken i sit hår og trækker vejret dybt. DET FINE FJERNSYN Det medieeventyr Andrea Rudolph begiver sig ud på, inden der findes noget, der hedder Vild Med Dans, begynder egentlig lidt ved et tilfælde. Selvom hun aldrig har været i tvivl om, hvad hun ville fylde sit liv med: ”Man kan jo faktisk selv vælge, hvad man vil. Tilfældigheder kan selvfølgelig også føre en mod noget, men jeg ville bare lave radio. Og når jeg sad nede ved den dér 9.-10.-klasses studievejleder… Altså, der står jo ikke radiovært i de dér bøger over, hvad man kan blive… Så jeg gjorde selv en stor indsats,” forklarer Andrea levende. Hun kommer i en uges praktik på Danmarks Radio. På P1 som Michael Bertelsen er redaktør for. Her får hun hurtigt prøvet kræfter med det verbale medie, og med gode idéer i lommen ender hun faktisk med at blive hængende et stykke tid. ”Jeg spurgte Michael, om jeg ikke måtte blive en uge mere. Han bad mig komme igen om mandagen med tre gode idéer, de kunne bruge til noget. Jeg sov ikke hele weekenden, fordi jeg skulle finde på noget godt, og på den måde blev jeg bare hængende,” genkalder Rudolph smilende. Med en båndoptager i hånden tager hun herefter af sted som skibums i et par måneder, men uden helt at have sluppet taget til praktikstedet. Andrea rapporterer i et fast indslag fra snekærlige løjper, inden 18 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
hun igen vender snuden hjemad. Lige i tide til Danmarks Radios nye talentsatsning, der fremdriver nye radioværter. Andrea er heldig. Efter adskillige sorteringsrunder, prøver og samtaler står hun tilbage. I et kuld sammen med Simon Jul, Adam Duvå Hall og Signe Muusmann: ”Det var sådan en radio-mester-lære. Dengang var der ressourcer til, at man lærte alt fra bunden. Der blev virkelig kælet for det,” fremhæver værten begejstret. Efter at have lært at researche, klippe og bånde, er det håndværksmæssige i bagagen, og med en efteruddannelse på Journalisthøjskolen, er Rudolph klar. Efter lidt mere radio bliver hun medvært på Boogie-tv sammen med Mads Lindemann. Et job med en hel ny slags ufordringer. ”Jeg synes simpelthen, det var så pinligt at skulle spørge Blue om, hvad deres yndlingsfarve var. Det blev så ligegyldigt,” griner Andrea let, og tager endnu et stykke chokolade. Hun er i tiden inden Boogie-tv ofte blevet konfronteret med fjernsynsmediet. Folk ville vide,
KARRIERE
hvornår hun skal fjernsyn: ”Mange siger til én, når man laver radio, at ’man da skal lave tv.’ Lidt som om at radio er forstadiet til tv. Det fine det er jo fjernsyn. Men sådan har jeg det ikke. Jeg kunne aldrig finde på at spørge én, der laver tv om, hvornår personen så skal til at lave radio,” erklærer værten, holder en lille pause og fortsætter: ”Men altså, det er mere hyggeligt at lave radio og bare gemme sig i et studie.” ØRETÆVERNES HOLDEPLADS I 2003 får Andrea igen muligheden for at lege gemmeleg i et studie, da hun bliver vært på Morgenhyrderne. Men efter kun tre år fratræder hun sin stilling på grund af en dårlig barselsordning. Dette fortæller hun medierne om på kvindernes internationale kampdag, men noget med feminisme at gøre, har det ikke: ”Jeg er bestemt ikke en feminist. Jeg er en humanist. Jeg står helt af på det der feminist-halløj. Og det er ikke fordi, at jeg ikke er glad for mit køn, men jeg synes, at den dygtigste skal have jobbet - om det så er en mand eller en kvinde,” fastslår dansetrolden. Men når det så er sagt, går Andrea selvfølgelig ind for lige løn: ”Selvfølgelig skal jeg have lige så meget løn som Lars Hjortshøj for at lave Morgenhyrderne,” fortæller Andrea og understreger samtidig, at der er nogle ting, man ikke kan komme udenom i forhold til kvindens køn og natur, som ikke er lige – som skal findes plads til, og derfor sagde hun op. ”Jeg har nogle holdninger, og jeg er kendt for at sige dem højt. Jeg synes, at det var et problem, at der ikke var barsel på Radio 100, og jeg var ikke den eneste gravide. Der sad én på kontoret, som ikke kunne gøre noget, men jeg havde en stemme, så derfor gjorde jeg dem opmærksom på det i medierne. Jeg sagde op samme dag og fik lavet lidt larm,” siger humanisten roligt. Hun får som følge rent faktisk indført en barselsordning. Det er tydeligt, at Andrea langt fra er bange for at sige sin mening, men det har til tider også voldt hende problemer. ”Det er klart, at det lidt er øretævernes holdeplads. Jeg siger min mening. Jeg er ikke bange for at sige den højt. Men det giver lidt tæsk den anden vej. Man skal jo ikke stikke næsen frem og tro, man er noget. Hvis man mener noget, kan andre også være uenige med én,” forklarer hun, og snupper en tår te. Isolde har skruet op for lyden på sin iPad. Stadig gemt væk under Andreas tørklæde. Hun bliver kærligt bedt om at skrue lidt ned.
Rudolph får ofte tæsk i medierne, men det påvirker egentlig hendes familie mere end hende selv: ”Det var helt klart hårdest for dem omkring mig. Jeg har været rigtig glad for, at min datter ikke kan læse. Jeg har tænkt meget på Helle Thornings børn. Hvad de ikke skal se på. Men det rager ikke Isolde en fjer. For hende er det helt normalt, at jeg er i nogle blade. Hun tror ligesom, at alle mennesker er i nogle blade,” griner Andrea en smule og kigger over på Isolde. Danseværten bruger generelt ganske kort tid på at tænke over, hvad andre folk mener om hende: ”Det ville være for hårdt. Selvfølgelig er man ikke lavet af sten. Så man kan godt blive ked af det. Man kan blive vred og synes, at det er uretfærdigt. Man kan ikke svare igen på en eller anden forside, der virkelig er irriterende og tarvelig. Du kan ikke bare lige lave en ny, der vender hele billedet. Man bliver nok nødt til at lære at trække på skulderne og sige til sig selv, at i næste uge bliver der pakket fisk ind i den der avis,” siger Rudolph håbefuldt, og snakker videre: ”Jeg tror også, at folk godt ved, hvordan tingene hænger sammen. Jeg synes, at jeg har bevist, at jeg godt kan noget, men der er så meget jantelov i det her land. Der er så mange små sko. Jeg gider bare ikke skulle bruge negativ energi på det. Jeg har fået det lidt sådan kill-it-with-loveagtigt.” BADEVÆRELSET PÅ SLANKEKUR Da Andrea i en Greenpeace-kampagne bliver testet positiv for skadelige stoffer, idéudvikler hun sammen med et professionelt team ’Rudolph Care’ - et alternativ til den
ene body lotion, deodorant og shampoo, man dengang kunne købe i supermarkedet. ”Jeg ville have noget, der var lækkert og duftede godt. Noget, der så pænt ud på hylden. Lige pludselig kom mit badeværelse på den vildeste slankekur, og jeg blev i virkelig dårlig humør. Derfor lavede jeg Rudolph Care,” siger den tidligere dansevært og kigger over på Isolde, der atter er kommet frem fra tørklædets hule. Andrea bruger rigtig mange penge i laboratoriet, inden der overhovedet er færdige produkter at sælge. En investering der først nu har givet plus på bundlinjen. ”Selvfølgelig har det ikke givet overskud. Det er fuldstændig, som det skal være. Men det er klart, at nogle medier elsker at vade rundt i, at det har
Selvfølgelig skal jeg have lige så meget løn som Lars Hjortshøj for at lave Morgenhyrderne
KARRIERE
givet minus. Sådan er det, når du laver nogle store investeringer,” slår hun benhårdt fast. Rudolph Care er da også en af grundene til, at hun til sidst måtte takke nej til endnu en sæson Vild Med Dans: ”Jeg ville gerne tages seriøst i forhold til min virksomhed, og jo længere tid jeg var vært, jo mere kunne man mistænke mig for, at det var et stykke merchandise. Altså, noget jeg lavede lidt engang imellem, fordi ’nu var jeg blevet kendt fra fjernsyn, og så skulle man også have en eller anden vare at sælge og skrive sit navn på det.’ Og sådan var det ikke,” fortæller Rudolph. Hun har brug for at vise sin seriøsitet udadtil, og i øvrigt har hun heller aldrig drømt om at lave tv for altid: ”Jeg kunne ikke tænke mig at leve af at lave fjernsyn. Det er der alt for meget dårligt fjernsyn til. Så ville jeg pludselig lave et eller andet have-program, jeg ikke kunne stå inde for. Hvis en tv-station finder ud af, at de har en god vært, så putter de bare den vært på alt. Så er de glade for Timm Vladimir, og så er han pludselig ud over det hele, og så bliver folk trætte af ham. Jeg tror, man får en længere karriere ved at give andre en pause fra én i stedet for at malke en eller anden vært ud,” siger Andrea ærligt. Mange finder måske også Andreas roller som cremedronning og vært modstridende: ”Folk tænker nok, at ’hun er dansevært, og nu skal hun lige pludselig lave creme. Hvad fanden ved hun om det? Hun plejer at stå inde i fjernsynet og sige velkommen. Hun har ikke forstand på det. Hun har ikke forstand på hud. Hun er ikke hudlæge. Hun er ikke dit og dat’,” forklarer Andrea ærgerligt og drikker teen ud. Tiden er løbet fra os. Hun skulle have været til et andet møde for flere minutter siden. Et forretningsmøde, der langt fra har noget at gøre med sladderbladenes søgelys.
20 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
”Jeg siger min mening. Jeg er ikke bange for at sige den højt. Men det giver lidt tæsk den anden vej. Man skal jo ikke stikke næsen frem og tro, man er noget”
KARRIERE
TANKEVÆKKENDE NIKOTIN-PLASTER Som kroppens største organ, trækker huden kemikalier fra parfume og body lotion til sig med samme effekt som et nikotin-plaster. En sammenligning som på mange måder fik Andrea Rudolph til at bevæge sig ind i skønhedsbranchen. For at gøre det usexede sexet.
Under sin graviditet bliver Andrea Rudolph i en Greenpeacekampagne testet for skadelige stoffer, som overraskende viser sig at være positiv. En undersøgelse, der siden skulle blive startskuddet til Rudolph Care, det første svanemærket og ecocertificeret koncept i verden: ”Jeg er opvokset i Jylland på en bondegård ude på landet med forældre, der gik enormt meget op i gode råvarer. Så jeg havde en idé om, at jeg var sund,” forklarer Andrea. Efter flere samtaler på rigshospitalet lærer hun dog hurtigt om den kemikalieverden, vi dagligt indånder: ”Jeg blev gjort klogere på, hvor problematisk det er med hormonforstyrrende stoffer. Lægerne på Rigshospitalet opererer hver dag for misdannelser, der gør det langt sværere at blive gravid,” påpeger hun som konsekvens. Det undrede hende, at kemikalierne i hendes tilfælde kom fra skønhedsprodukter: ”Jeg synes ikke, at jeg bruger noget særligt, men på hospitalet spurgte de: ’Jamen, bruger du ikke deodorant? Bruger du ikke parfume? Og hvad med body lotion? Og måske en mascara?’ Så kunne jeg egentlig godt se det,” smiler værten.
”Den eneste måde man kan komme af med dem på, er ved at amme. Men så giver du det videre til dine børn. Det er en virkelig dårlig spiral,” understreger Rudolph: ”Vi er total blinde overfor, at huden faktisk er vores største organ. Det havde været bedre for mig, hvis jeg havde drukket alt det body lotion, jeg har brugt og spist alle deodoranterne. Men det kunne ingen finde på: Vi er ekstremt kræsne med, hvad vi putter i munden, men når det kommer til vores hud, så er vi bare ’yes-yes, den skal jeg prøve’. Hvis huden havde smagsløg, ville det se anderledes ud,” pointerer Andrea. Hendes søgen efter sundhedsrigtige produkter har ikke udviklet sig til fanatisme, men hun tænker sig om: ”Jeg synes, der er en tendens til, at hvis noget skal være rent, så bliver det let enormt usexet, helt vildt fodformet og kedeligt, brunt og langhåret - så det næsten føles som om, man er på slankekur. Og det er bare ikke mig. Mit liv skal kun fyldes med det gode, men altså, jeg har også en rød læbestift, som på ingen måde lever op til min filosofi.”
PÅ DRUK MED BODYLOTION Og netop derfor er det skønhedsprodukter, Andrea laver. Hun er nu bevidst om, at vi ikke kender omfanget af det, vi smører på kroppen: ”Det er farligere, end det vi putter i munden, fordi vores fordøjelsessystem er udviklet til at udskille kemi, men det er vores hud ikke,” forklarer cremedronningen og fortsætter: ”Jeg kan huske, at de spurgte mig, om jeg havde prøvet et nikotin-plaster. Det har jeg aldrig prøvet, men det er jo bare et lille plaster, man putter på huden, og i løbet af et par minutter har man ikke samme ryge-trang, fordi nikotinen er kommet ud i blodomløbet. Det tænker man jo ikke over med parfumen,” siger hun og pointerer, at nedbrydningstiden for mange kemikalier er rigtig lang – halveringstiden kan være over hundrede år:
21 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
TEKST: MARIA-LOUISE MORTENSEN // DESIGN & FOTO: INGEBORG LUND
ERHVERV & STUDENTERLAUGET
$VINDLEREN ”HÆVDER SIN RET” Som perler på en snor har svindlernavne hobet sig op gennem tiden, og det er ikke ligefrem småpenge, de økonomisk kriminelle har trukket ud af virksomheder. Bedraget går ofte ubemærket hen i årevis, fordi svindlernes omgivelser ikke kan se gennem tågen af manipulation og psykisk terror.
22 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
B
lankpudsede sko, en lang frakke med guldknapper og en nystrøget skjortekrave. Vi har alle hørt om autoritetstro. Hørt, hvordan den gør blind. Det siges, at vi har langt mere tillid til folk, hvis de bærer en uniform – om det så er en dommerkappe, en politiuniform eller et jakkesæt. Men hvor langt kan profession, status og beklædningsgenstande lige manipulere os til at gå? ”Jeg har da spurgt mig selv, om jeg har været blind og døv,” sagde Keld Lillegaard i 2009 til fagbladet Lederne. Lillegaard var udviklingschef i IT Factory fra 2005 og indtil 2008, hvor Stein Baggers forsvinden væltede korthuset og afslørede et fundament af snyd og bedrag. Det viste sig, at Bagger, uden nogen vidste det, havde opfundet og faktureret kunder, som i virkeligheden slet ikke eksisterede. Det prisbelønnede IT Factorys omsætning havde været både eksplosiv og støt stigende, men kollapset afslørede stigningen som et resultat af Baggers manipulation af fortjenesten i virksomheden. Ved at mobilisere penge mellem forskellige konti, kunne han få det til at se ud som om, at en kunde indbetalte en given sum til virksomheden, selvom kunden ikke eksiste-
rede. Og her kan man ikke undgå at sidde med et spørgsmål på tungespidsen: Hvordan kan det gå til, at både økonomiafdelingen og revisorerne ikke opdagede, at penge slet ikke blev ført ind i virksomheden, fordi kunderne faktisk ikke eksisterede? ”Flere eksperter har tilkendegivet til pressen, at selv en blind høne burde have gennemskuet Stein Baggers fup og fiduser,” skrev Lederne i 2009. Bagger instruerede blandt andet en amerikansk kunstner i at lege receptionist på et amerikansk universitet for at styrke løgnen om, at han havde en Ph.D.-grad, og han var aldrig bange for at spille folk ud imod hinanden: ”Han er manipulerende og god til at holde folk omkring sig spredt. Hvis der opstod uenighed i ledergruppen, tog han os hver for sig og spillede os ud mod hinanden,” forklarede Lillegaard til Lederne: ”Han tog én til side og sagde ’Jeg skal nok sætte den anden på plads,’ og til den anden sagde han det samme. Begge tror, at de har fået ret og fået godkendelse af Stein, og så er den historie ligesom ude af verden,” fortsætter Lillegaard. Ifølge den britiske professor i organisations-
ERHVERV & STUDENTERLAUGET
”
Hvis der opstod uenighed i ledergruppen, tog han os hver for sig og spillede os ud mod hinanden
adfærd, Mark Fenton-O’Creevy, kan naiviteten forklares med, at ofre for svindel, herunder Baggers medarbejdere og interessenter, ofte selv hjælper ubevidst til i bedraget. O’Creevy beskriver, at hvis mennesker gerne vil tro på, at noget er sandt, sørger vi for selv at udfylde huller i mangelfulde historier, så forklaringen fremstår mere sandfærdig i vores hoved: ”På samme måde som tryllekunstnere kan svindleren manipulere os via huller i sin historie/handling,” gengiver Politiken fra den britiske professor Mark Fenton-O’Creevy. ”Hvis vi tror, at nogen kan berige os eller afværge noget, vi frygter, så ønsker vi at tro dem, og gør det ved selv at udfylde huller i deres historie,” forstætter O’Creevy. RET TIL AT SVINDLE Svindel og bedrag handler om behovet for at hævde sin ret. Det kan ske på alle niveauer i en virksomhed – fra bagersvenden, der stjæler kagekrymmel, til Bagger, der hiver milliarder ud af virksomheder: ”Motivet er typisk at eje mere, end hvad der kan erhverves på lovlig vis,” forklarer Morten Garly Andersen, videnskabsredaktør på Politiken:
”Er man rig, begår man ganske enkelt svindel på højt plan, mens den fattige i princippet gør det samme på et lavere niveau,” skriver han. Han gengiver en amerikansk undersøgelse, som viser, at 95 procent af bankers tab, kerneforretningen undtaget, kommer fra svindel fra ansatte internt i virksomheden, mens kun fem procent kommer fra røverier og svindel udefra. Garly forklarer chefsvindel med grådighed og ønsket om at nå høje mål, og beskriver tre hovedtræk, som gør sig gældende hos storsvindlere: For det første har de en overdreven tro på egne evner, for det andet har de et enormt behov for at kontrollere og manipulere deres omgivelser og for det tredje føler de, at virksomhedens succes alene kan tilskrives dem, hvorfor det i princippet er deres ret at hente penge ud af virksomheden. De retfærdiggør svindlen med fraser som ’virksomheden skylder mig faktisk de her penge,’ skriver Garly: ”De fleste af os besidder vel i nogen udstrækning elementer af disse træk, som i kombination kan føre til de ekstremer, vi ser i nogen grad hos folk som Stein Bagger,” understreger han. Og chefsvindel er, ifølge Garly, ingen engangsfornøjelse eller –forseelse. For hvis svindleren oplever succes med bedraget, stimulerer det hans eller hendes ego. Og stimulering kalder på gentagelser: ”Når det viser sig at lykkes, begynder disse personer at finde glæde i at vide, at de kan narre deres omverden og på den måde vise deres overlegenhed,” gengiver Garly fra forskeren E. Scotland: ”Og her har højt opsatte personer næsten frie hænder. Der er ingen til at standse dem i virksomheden, ingen tør gå mod den succesfulde chef, og så vokser svindlen, indtil boblen på et tidspunkt brister med store tab for de involverede parter,” skriver han. NORDISKE FJER PÅ REJSE Til trods for at Bagger har svindlet og manipuleret sig til milliarder, kalder en dansk forfatter hans svindelnummer og manipulationsevner for det rene vand sammenlignet med Johannes Petersen fra Nordisk Fjer. Petersen var bestyrelsesformand i Nordisk Fjer, og det hele begyndte for alvor at skrante, da virksomheden i 1978 besluttede sig for at ekspandere til USA. Ekspansionen var ingen succes, men trods røde tal insisterede Petersen på at trykke speederen i bund. Han formåede at skjule virksomhedens voksende underskud, og fik gang på gang godkendt lån i bankerne. Underskuddet blev blandt andet holdt hemmeligt ved at puste værdien af de varer, virksomheden solgte, kunstigt op. Eksempelvis lastede han et skib med billige hønsefjer i Danmark, som, efter en søfart rundt om jorden, endte med at gå for at være rævedyre edderdunsfjer i Singapore: ”I et eksempel fra 1982-1983 forlader et
skib Danmark med en container med hønsefjer til 2,50 kroner per kilo. Da det lægger til i USA, bliver containerens indhold omskrevet til andefjer til omkring 10 kroner per kilo,” skriver Politiken: ”Containeren fortsætter til Denver og siden Los Angeles, hvor indholdet hver gang bliver omskrevet som mere værdifuldt. Da lasten ender i Singapore, er de billige hønsefjer på papiret blevet til edderdun til en værdi af 2.500 kroner per kilo,” fortsætter avisen. Revisorer mistænker godt nok Petersen for at puste varernes værdier op og meddeler det skriftligt til ham, men gør tilsyneladende ikke mere ved sagen. Først da Petersen i 1990 beslutter at tage sit eget liv i et badekar, vælter hele korthuset, som det også var tilfældet ved Baggers forsvinden i 2008, og afslører bundlinjens blodrøde tal: ”At Johannes Petersen i så mange år lykkedes med at lyve sig til succes, skyldes et enestående talent for svindel, manipulation og forførelse. Han omgiver sig konstant med kontakter og medarbejdere, som han kan styre med doser af overstrømmende ros og vulkanske raseriudbrud,” skriver Politiken om svindleren. Johannes Petersens ønske om at lede og kontrollere folk gennem manipulation gik så vidt, at han tilmeldte sig kurser i Schweiz, hvor han lærte specifikke teknikker til at manipulere og psykisk torturere folk omkring sig. Herunder lærer Petersen tre kure, en såkaldt A-, B- og Ckur, hvor C-kuren var den værste. De tre kure gjorde ham blandt andet i stand til at dosere
”
Ingen tør gå mod den succesfulde chef, og så vokser svindlen, indtil boblen på et tidspunkt brister
23 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
ERHVERV & STUDENTERLAUGET
”
Flere eksperter har tilkendegivet til pressen, at selv en blind høne burde have gennemskuet Stein Baggers fup og fiduser
sine raseriudbrud på afmålt vis, og han brugte de tre alt efter hvad og hvor meget, han ville have ud af folk: ”En C-kur oplever daværende administrerende finansdirektør Anders Wejrup, da han i 1987 forsøger at bryde med koncernen. Han bliver kaldt ind til Johannes Petersen og mødt med fuldkommen venlighed, indtil den frygtede topchef pludselig rejser sig, læner sig ind over ham, og uden varsel eksploderer i et raserianfald mod den yngre mellemleder, som sidder fanget op ad vinduet,” skriver Politiken. Avisen gengiver fra en ny bog om sagen, at Petersen råber af Wejrup, kalder ham utaknemmelig, truer ham med retsforfølgelse, at det vil få personlige konsekvenser for Wejrup og hans familie og alverdens andre ulykker: ”Da Wejrup til sidst nærmest lider fysisk under tilsviningen, falder Petersen pludselig ned og tilbyder ham en Gammel Dansk og foreslår med venlig stemme, at alt kan tilgives, og at Wejrup kan fortsætte i sit job. Wejrup føler sig overrumplet af, hvor forkert det havde været at sige op, og takker ja til at blive,” fortæller Politiken.
24 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
I kampens hede kan det være svært at opfange, at ens chef måske er halvkorrupt. Især hvis denne har et ustyrligt temperament, manipulerer dig til at tænke eller vælge, som han eller hun ønsker, og i øvrigt oplever en kometkarriere. Men i så fald kan det godt være, at du skal stille dig selv og vedkommende et undrende spørgsmål eller to. Herunder skal det selvfølgelig nævnes, at der ikke behøver at være noget uldent ved folk, bare fordi deres succes ikke går hånd i hånd med dansk jantelov. Og selvom følehornene er ude, klar til opfange ugler i mosen, kan vores indbyggede naivitet og godtroende hjerte gardere vores hjerner med skyklapper, så vi ikke ser svindel, selvom det foregår lige for næsen af os.
ERHVERV & STUDENTERLAUGET
ONDSKAB OG AUTORITETSTRO Forskere har gennem tiden søgt at finde ud af, hvor autoritetstro mennesker er. Herunder har elektrisk stød og magtbrug været på programmet, men ny forskning gør op med troen på, at mennesker blindt adlyder autoriteter.
”
Han omgiver sig konstant med kontakter og medarbejdere, som han kan styre med doser af overstrømmende ros og vulkanske raseriudbrud
I 1961 gav Stanley Milgram forsøgspersoner i et eksperiment rollen som lærere, og hver gang en elev svarede forkert på et spørgsmål, fik forsøgspersonerne at vide, at de skulle trykke på en knap, som gav eleven stød. Eleven var skuespiller, og knappen var ikke tilsluttet strøm, men det fik forsøgspersonerne ikke at vide. Til trods for at eleven skreg og vred sig i smerte, endte 65 procent af forsøgspersonerne med at sende 450 volt gennem elevens krop: Fordi en professor havde bedt dem om det. Ti år senere, i 1971, var autoritetstro og ondskab hos mennesket atter i centrum med det berømte fængselseksperiment fra Stanford University. Forsøgspersonerne blev delt op i fanger og fangevogtere, og selvom fangevogterne ikke var underlagt en autoritet, endte de alligevel med at tage deres uniform og magt så bogstaveligt, at de mishandlede de såkaldte fanger. Eksperimentet måtte stoppes efter bare seks dage. Milgram konkluderede i 1961, at alle mennesker kan blive onde, hvis de får ordrer fra en autoritetsperson. Og på Stanford konkluderer man, at alle kan blive onde, hvis de har rollen og rammerne til det. Men i en ny undersøgelse gør forskere fra Skotland og Australien op med den naive tro på, at ondskab er noget, vi har i os fra naturens hånd. De beskriver, at mennesker ikke, som før antaget, adlyder autoriteters anvisninger blindt, bare fordi autoriteten bærer en uniform eller har et betydningsfuldt navneskilt syet på brystlommen. Deres undersøgelse viser i stedet, at vores villighed til at adlyde ordrer fra autoriteter afhænger af, hvorvidt vi identificerer os med autoriteten og føler, at vi har ret til at gøre det, vi gør. Vores autoritetstro er ikke ubetinget, men identifikation kan manipulere os til at bære skyklapper og forklare, hvorfor vi eksempelvis undgår at opdage, at betjenten får penge under bordet eller at chefen svindler sig til succes.
25 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
FOTO: LOUISE KOUSTRUP // TEKST: ERIKA STEFANSON // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
KULTUR & STUDIELIV
BØGERNE
.. OG BABY Bleskift, babymos og sutter er tre ting, der normalt ikke forbindes med bøger, forelæsninger og slatfester. Eller hvad? Læs med her og bliv klogere på de fordele og ulemper du møder, hvis du overvejer at få et barn under studiet.
26 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
KULTUR & STUDIELIV
Måske føler du, at børn under studiet er et no-go. Måske frygter du, at et barn vil være en yderligere belastning til din stramme økonomi. At et barn måske vil sætte en begrænsning på studielivet og festerne. Måske frygter du at blive babykedelig? Én, som har fundet ud af at jonglere med disse udfordringer er Trine på 29 år. Hun er bachelorstuderende og mor. For Trine er der ingen tvivl om, at hendes søn har en stor indflydelse på hendes studieliv: ”Jeg er ikke den, som er med til flest fredagsbarer og fester. Og ofte kan jeg ikke lige blive efter timerne, hvis det ikke er planlagt på forhånd, fordi jeg ofte skal hente mit barn om eftermiddagen,” fortæller hun. Ifølge Trine er udfordringerne dog et spørgsmål om prioritering og tilpasning: ”I dag hvor jeg læser på tredje år, er det blevet helt normalt. Mine studiekammerater accepterer fuldt ud, at jeg har anderledes prioriteter,” siger hun. Trine er da også blevet bedre til at udnytte sin hverdag, men pointerer: ”Jeg er generelt ikke en effektiv type, og det løber koldt ned ad ryggen på mig, hvis det hele går op i planlægning.” I den forbindelse mener hun, at fleksibiliteten ved at være universitetsstuderende er rigtig dejlig og en fordel, når man er forælder. Om du er i et parforhold eller er enlig forsørger, har du som studerende mange økonomiske muligheder. Du behøver altså ikke blot at leve af havregrød og pasta. Trine arbejder selv som studievejleder, og kæresten, som også er studerende, modtager lidt ekstra SU og børnepenge. Kun én af dem kan få tid til et studiejob, ellers hænger hverdagen ikke sammen med familielivet. Trine pointerer dog, at de klarer sig godt: ”Vi har ikke lige råd til at tage i Tivoli eller købe take-away eller nyt tøj, når vi har lyst. Men jeg synes faktisk, vi har et økonomisk behageligt liv. Vi spiser ikke spaghetti med ketchup til aftensmad og prioriterer at rejse stort set hver sommer - og vi tager ikke SU-lån,” siger hun og tilføjer: ”Der er mange gratis glæder ved at have børn.” BØRN VERSUS KARRIERE Af og til flyder samfundsdebatten over med holdninger til balancen mellem karrieren og kvinder i den fødedygtige alder. Når det kommer til arbejde og ansættelse mener Trine, at et barn fra studietiden kan være en fordel: ”Jeg tror, at mange arbejdsgivere vælger kvinder fra til jobsamtalen, hvis man er omkring de 30 år og endnu ikke har fået børn. Især hvis man også er i et fast forhold,” siger hun og fortsætter: ”Og det kan jeg til dels godt forstå – det er jo penge lige ud af vinduet for virksomhederne,” siger hun. Med det in mente mener hun dog ikke, at man bør eller kan skam-planlægge sine børn: ”Jeg mener som udgangspunkt ikke, at der er et ”perfekt” tidspunkt til en graviditet - og det tror jeg heller ikke, der skal være. Men når det er sagt, kan man godt tage højde for nogle ting, så man ikke står med håret i postkassen og uden indkomst under forløbet,” udtaler Trine.
Som kontrast til Trine, har vi 28-årige Sabrina. Hun er PhD-studerende og har endnu ikke børn. Sabrina påpeger, at hun ikke har travlt med at få børn, og at hun ikke føler et pres fra sine nærmeste – til gengæld mærker hun det generelle pres fra en kommende arbejdsgiver: ”Jeg tror, det ville være en kæmpe fordel, hvis man kunne have fået børn under studiet. Jeg tænker, at det er lidt problematisk, at man i min alder kommer ud på arbejdsmarkedet og skal søge
Man skal huske på, at det er ens egen beslutning - hele vejen igennem
jobs, men ikke har nogen børn – arbejdsgiverne kigger nok på, om ’man skal ansætte hende her’.,” siger Sabrina. Selvom en kommende arbejdsgiver faktisk ikke må begrunde et afslag med, at ansøgeren ikke har børn, mener Sabrina alligevel, at virksomhederne tager det med ind i deres overvejelser: ”Det er jeg nærmest ikke i tvivl om, at de gør. Jeg har også hørt andre sige, at de har haft en fornemmelse af, at de nogle gange har fået nej til at job, fordi de ikke var begyndt at få børn endnu. Selvfølgelig vil firmaerne ikke udtale sig 100 procent om det, men jeg har også hørt fra andre, der har fået at vide lidt indirekte, at man nok ikke skal regne med at få en stilling hos virksomheden, hvis man er kvinde omkring de 30 og ikke har fået børn,” fortæller Sabrina. Hun mener dog, at det er vigtigt ikke at føle sig presset til noget: ”Man skal huske på, at det er ens egen beslutning - hele vejen igennem,” understreger Sabrina. UNIVERSITETET MODNER Ifølge Sabrina afhænger hendes hidtidige fravalg af børn ikke af studiet eller økonomien: For Sabrina er det vigtigt, at forholdet er parat. Karriere eller ej. Studieliv eller ej:
27 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
KULTUR & STUDIELIV
”Jeg har tidligere gjort mig den tanke, at børn var noget man fik, inden man blev 28 år. Nu er jeg 28, så det er lidt som om, at grænsen lige så stille skubber sig,” fortæller Sabrina. Hvis der nu alligevel var kommet børn til under studietiden, forestiller Sabrina sig, at hun ville have fundet balancen mellem studiet og forælderrollen: ”Jeg ville lægge mere af min tid i og investere flere kræfter i at have børn, hvor jeg lige nu går op i mange frivillige ting,” fortæller hun. Sabrinas kæreste Sean, 29, er også tilfreds med, at familien ikke blev forøget under hans egen studietid: ”Jeg synes, at mit universitetsforløb har modnet mig meget. Det betyder dels, at jeg ikke føler, jeg har været klædt på til at tage så stort et ansvar i løbet af min universitetstid,” bemærker han. I dagens Danmark er førstegangsforælderen ofte ældre end den gængse ’universitetsalder’. Den gennemsnitlige kvinde blev i 2012 mor for første gang som 29-årig, mens førstegangs-fædre i gennemsnit var over 33 år: ”Uddannelseskravene stiger hele tiden. Det betyder, at mange unge befinder sig i en uddannelsesmæssig situation i den periode af livet, hvor man før i tiden fik børn,” udtaler seniorforsker ved SFI, Morten Christoffersen, til
Man behøver jo ikke absolut gå efter det dyreste børnetøj. Der er mange gratis glæder ved at have børn
Berlingske.dk. I den forbindelse møder vi kløften imellem, at nogle virksomheder er påpasselige med at ansætte unge kvinder uden børn, og det faktum, at unge i dag ofte ønsker at sikre sig økonomisk, inden de sætter børn i verden: ”Vi ved fra analyser af motiverne til danske aborter, at det ofte er den erhvervsmæssige tryghed, der spiller ind. Unge vil i dag føle sig helt trygge ved, at de kan sikre deres barn ved at have fast arbejde,” siger seniorforskeren til Berlingske.dk. IKKE MINDRE ATTRAKTIV Ann Cathrine er eventmanager hos AU Career og har selv fået sine to børn under studierne: ”Langt hen ad vejen kan det være en stor fordel. I hvert fald hvis du formår at jonglere studiet og børnepasning. Det kræver rigtig god struktur at få børn under studiet, men det giver også en kæmpe frihed, da man som studerende langt hen ad vejen styrer sin egen tid,” siger hun og pointerer videre: ”Jeg tror ikke, at nyuddannede er mindre attraktive, hvis de ikke har fået børn. Men dem som har fået børn, både et, to eller tre børn, har en større og bredere almen erfaring med på CV’et, som kan anvendes til en kompetence,” siger hun. Ann Cathrine mener også, at studerende, som får børn under studiet, blandt andet får en ekstra mulighed for at lære at prioritere. Slutteligt understreger hun: ”Man skal få børn, fordi man vil det - ikke fordi andre gør det, fordi ens forældre forventer det, eller fordi det er prestige,” siger hun og understreger: ”Der skal også være plads til både studie, karriere, fester og familie.”
To ting du skal huske Smut forbi studievejledningen. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan studiet kan tilrettelægges eller hvordan du får styr på økonomien. Følg Fremdriftsreformen tæt: Da de sidste aspekter af studiereformen ved redaktionens deadline endnu ikke er faldet på plads, bør du følge den tæt. Dette kan blandt andet gøres her: http://studerende.au.dk/studievejledning/fremdriftsreformen/
Muligheder hvis du får barn under studiet •
Barsel
•
Flere SU-klip. Du har som forælder mulighed for at få et økonomisk tilskud i form af ekstra SU-klip – også kaldet fødselsklip.
•
Fødselsklippene gælder også selvom du har brugt de oprindelige 72 SUklip.
•
Du får et højere fribeløb.
•
Barselsdagpenge fra et fritidsjob kan kombineres med den ekstra SU.
•
Der findes et særligt børnetilskud fra Udbetaling Danmark.
• 28 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
For mere information, tjek www. su.dk.
llé
A s g n a s e l g Fu , 4 1 0 2 y r a 27 Febru
L A V I T S E F R E E R A AU C l.dk a iv t s e f r e e r ww.auca
w
13:00 UNCH & DISCOVERY L PENINGS P A H R E E R A C om, S-building Upper Multiro
14:45 EER AWARD: CAR 2014 sangs Allé STUDENT m , M3 Fugle PwC Auditoriu
16:00 T OR NOT O H : W O H S E HR GAM CRUIT E R S IE N A P M HOW CO , S-building om
Upper Multiro
17:15 TING COMPANYDA EXT JOB - GET YOUR Nuilding m, Lower Multiroo
S-b
20:00 15:00 HE END T , O E C O T NT FROM STUDE SEN HENRIK POUML3 Fuglesangs Allé m,
PwC Auditoriu
en, CEO Henrik Pouls y rg DONG Ene
Sponsored
by
ve on the ti c e p rs e p ir e re th ow to get Speakers sha h g in iz s a h p re” em arrived. e “world out the ’v u o y e c n o at to do there and wh r lunch u o y t e g u o y rticipate and a p to e e fr ’s survey. is m u It rs e iv n U in ipating ticket by partic
ERHVERV & STUDENTERLAUGET
TEKST: SABRINA RASMUSSEN // DESIGN: INGEBORG LUND
Talentspotting:
TALENTBUREAUER SPOTTER
SUPERSTUDERENDE En plads i folden hos et talentbureau kan sikre dig et solidt netværk og en strålende karriere. Men kun de allerbedste får lov til at være med, når talentbureauer udvælger deres medlemmer på landets universiteter og matcher top-studerende med virksomheder.
E
t af de talentbureauer, der screener og udvælger studerende på de danske universiteter, er Nova 100. Ordet ”nova” betyder en særligt lysende stjerne. Og ifølge Nova 100s talent manager, Christian Pedersen, er deres nøje udvalgte medlemmer da også nogle helt særlige studerende. De shiner mere end gennemsnittet, for kun landets allerbedste studerende kan blive indlemmet i Nova 100s talentfold og få muligheden for at blive matchet med talentbureauets partnervirksomheder – altså, få muligheden for at komme ét skridt nærmere fame and fortune. Nova 100 har kontor i København men forbindelser på alle danske universiteter, og virksomheden arbejder ud fra en helt klar filosofi: ”Great people know great people. Det er såre simpelt,” lyder det fra Christian Pedersen. Det store spørgsmål er, hvordan man bliver ”great” nok til at blive en Nova, for Nova 100 arbejder ikke ud fra en klar og fastlagt definition af, hvad ”talent” er. Det kan ifølge Christian Pedersen være mange ting. Dog findes der en helt essentiel fællesnævner for alle Novaer: ”Det er hamrende vigtigt, at man er en naturlig netværker, for vi er et netværksbureau.
30 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
Man skal kunne finde ud af at indgå i forskellige netværkskonstellationer – også meget tværfagligt,” forklarer Christian Pedersen. At være medlem af Nova 100 handler altså ikke bare om at hive det næste drømmejob i hus. Langt fra. Man skal snarere se talentbureauet som en mulighed for at komme ud og skabe sig et netværk. Som medlem kan man skabe forbindelser til og sætte små kroge fast i både virksomheder og andre studerende. Af den grund skal man som studerende også selv være aktiv og byde ind med noget, hvis man vil høste en gevinst af at være en del af et talentbureau. Det er altså vigtigt, at man ser medlemskabet i et langsigtet perspektiv – som en investering i fremtiden. ÉN AF 10 Men før man overhovedet kan putte mønter i talentbureau-sparegrisen, skal man overvinde optagelsesprocessen. Og langt fra alle kommer gennem nåleøjet: ”Vi har ca. 3.000 ansøgere om året, og af dem optager vi ca. 200-300,” fortæller Chri-
”Jævnligt siger jeg pænt nej tak til folk, der har 10+ i snit, fordi de simpelthen ikke har den rigtige indfaldsvinkel og en ordentlig ydmyghed.” stian Pedersen. Han tilføjer, at det er mest optimalt at ansøge, når man læser sit sidste år på bacheloren eller første år på kandidaten. Det giver ifølge ham det bedste perspektiv i samarbejdet. Selve optagelsesprocessen indledes på
Nova 100s hjemmeside. Her udfylder de studerende en formular med forskellige oplysninger, og ud fra CV og karaktergennemsnit udvælger talent managerne årligt cirka 900 personer, der indkaldes til samtale. Her skilles de sidste får fra bukkene.
”Great people know great people. Det er såre simpelt” Det allerbedste er dog, hvis man som studerende kan blive anbefalet til Nova 100 og dermed få en lille ”forhåndsgodkendelse”. Talentbureauet har ambassadører blandt de studerende rundt omkring på universiteterne i Danmark – tre af slagsen findes blandt de studerende i Aarhus – og hvis en af disse ligefrem peger dig ud, er din vej mod Nova-himlen allerede gjort lidt lettere. Nova 100 sætter derfor heller ikke store bannere op: ”Det har alle dage været vores agenda, at vi ikke går og flager. Vi fungerer under radaren,” siger Christian Pedersen. Han tilføjer desuden, at de mest lysende stjerner nok skal kende til talentbureauet. Det gør man, når man er et talent ud over det sædvanlige. For tiden søger Nova 100-radaren især efter IT-kyndige studerende. Men uanset hvilken studieretning du bevæger dig indenfor, skal du ifølge Nova 100s talent manager aldrig smide håndklædet i ringen. Ikke hvis du er én af de bedste på dit felt: ”Er du top-performer inden for den ene eller den anden branche, er der et job hos en af vores partnervirksomheder. De bedste har jo altid et job. I alle brancher vil top fem procent altid være efterspurgt,” slår han fast.
ERHVERV & STUDENTERLAUGET
”Det er hamrende vigtigt, at man er en naturlig netværker, for vi er et netværksbureau.” ALLE KAN NÅ TOPPEN Det er dog langt fra alle, der kan skrive sig ind i en elitekategori og blive optaget i Nova 100. Ganske almindelige studerende kan som færdiguddannede også godt ønske sig et spændende job, hvor man laver andet og mere end at brygge kaffe. Og der er da også en alternativ vej til toppen. Thomas Jensen, leder af AU Career, fortæller, at de er meget opmærksomme på, at langt fra alle studerende kan bruge talentbureauer til at lande drømmejobbet: ”Talentbureauerne har da bestemt deres berettigelse, men man skal huske på, at de er en klub for de få,” siger han. Ifølge AU Career fokuserer talentbureauerne alt for meget på de studerendes karakterer.
Nova 100 og virksomhederne Talentbureauet Nova 100 samarbejder med 12-14 partnervirksomheder i Danmark. Virksomhederne kommer fra forskellige brancher, men Nova 100 har valgt kun at indgå samarbejde med to til tre virksomheder inden for hver branche – allerhelst en lille og en stor spiller. Blandt partnervirksomhederne findes blandt andet Arla, Grundfos og Danske Bank, og overordnet set efterspørger virksomhederne studerende med mange forskellige kompetencer.
Bag om Nova 100 Nogle studerende er lidt ud over det sædvanlige, og siden 1997 er disse særlige talenter blevet udvalgt og givet en plads på Nova 100-himlen. I starten foregik det i Sverige, men business-konceptet om at bringe særligt talentfulde studerende sammen med interessante virksomheder har siden da spredt sig uden for de svenske fjelde. I 2005 nåede det til Danmark.
”I alle brancher vil top fem procent altid være efterspurgt” Thomas Jensen mener dog, at andre parametre er langt vigtigere: I dag vægter virksomhederne erhvervserfaring over alt andet. Så det bedste råd, han kan give de studerende er at komme ud og samle viden og oplevelser til sig. Man kan få erfaring gennem studiejobs, praktikforløb, udvekslingsophold, frivilligt arbejde og events, såsom case competitions. Fælles for disse er, at de vil skabe forbindelser og opbygge et netværk for dig. Så både for Novaer og for almindelige stjerner er der ét nøgleord: netværk. Det er sådan, at drømmejobbet hives hjem. Med et medlemskab af Nova 100 har man måske bare sikret sig en lille forlomme i køen til gode forbindelser.
TALENTETS TRE INGREDIENSER Gode karakterer, arbejdsomhed og ydmyghed overfor omgivelserne er alfa og omega, hvis du vil være en del af Nova-flokken.
Når talent managere som Nova 100s Christian Pedersen screener og udvælger studerende til at høre ind under kategorien ”særligt talentfulde”, sker det ud fra tre kriterier. De universitetsstuderende måles og vejes på en skala fra 0-10 i forhold til deres såkaldte AQ, BQ og EQ. Nova 100’s talent managere ser først på ansøgernes akademiske kvotient (AQ) – altså deres karakterer – og man skal her helst kunne fremvise et gennemsnit over ni. Den akademiske performance kan dog langt fra stå alene, og derfor tager talent managerne også to andre faktorer med i deres overvejelser. Erhvervserfaring (BQ) kan fx være studiejobs, frivilligt arbejde eller udlandsophold, og den emotionelle kvotient (EQ) dækker grundlæggende over ydmyghed både over for sig selv og over for andre. Ifølge Christian Pedersen er EQ det tungeste lod på vægtskålen, når Novaer skal udvælges, og talent manageren uddyber: ”Jævnligt siger jeg pænt nej tak til folk, der har 10+ i snit, fordi de simpelthen ikke har den rigtige indfaldsvinkel og en ordentlig ydmyghed i forhold til at skulle indgå i sociale relationer.” 31 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
KULTUR & STUDIELIV
MAGA ZINE
EVENT CALENDER // FEBRUARY 2014
04.
05.
06.
07.
JENNY WILSON
THE WHITE DOMINOS (+ JOY ALLEY)
FRANK HVAM SHOW 2014
NOBEL NIGHT
12.
13.
14.
19.
SAMARIS
KASHMIR
KLUBBEN NIGHT
TEITUR
NOBEL NIGHT
FRIDAY BAR
21.
22.
27.
28.
BØRSBAR
KATO (YEAH YEAH TOUR)
COMPANYDATING - ALL JOBS
KLUBBEN NIGHT
CAREER FESTIVAL 2014
FRIDAY BAR
VOXHALL
MUSIKHUSET
KLUB.LING
FATTER ESKILD
HEADQUARTERS
VOXHALL
KLUB.LING
KLUBBEN & AULA
TRAIN
FRIDAY BAR KLUB.LING
STUDENTERLAUGET AU ANDET 32 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
KLUBBEN
TRAIN
KLUB.LING
FULGESANGS ALLÉ, S-BYGNINGEN
KLUB.LING
KLUBBEN
KLUB.LING
ERHVERV & STUDENTERLAUGET
NEWS NEW OPENING HOURS AT SL OFFICE AT CAMPUS FUGLESANGS ALLÉ
HAVE YOU PUT TOGETHER YOUR TEAM FOR ACC 2014?
As of January 27, 2014, the SL Office at Campus Fuglesangs Allé has new opening hours: Monday-Thursday 9.00-15.00 and Friday 9.00-14.00. Remember that at both the SL Office at Campus Fuglesangs Allé and in Nobelparken, we offer all kinds of services needed for your student life. Moreover, our student staff is always ready to help you and answer any question you might have. We look forward to seeing you in one of our two offices!
This year’s edition of Aarhus Case Competition is soon upon us, and it is, therefore, time to find and put together your team. A team must consist of no more or no less than three students, and you can apply through the application form on ACC’s website: www. aarhuscasecompetition.com. Teams can apply from Monday, February 17 at 8.00 until the application deadline on Friday, March 7 at 12.00. ACC is an annual competition for Nordic business students. The competition offers students a unique opportunity to experience and try out real management tasks, present in front of professionals, win prizes and expand their networks. So grab your classmates and sign up for ACC 2014!
NOBEL NIGHT IN KLUB.LING ON FEBRUARY 7
MARK YOUR CALENDAR FOR BØRSBAR ON FEBRUARY 21!
07.
21.
On February 7, Klub.ling will be hosting this semester’s first Nobel Night. This night, we embrace nostalgia and celebrate one of the greatest decades of all times by bringing back the 90s. Klub.ling throws a 90s themed party with everything that goes along with that – delicious drinks at cheap prices, colourful outfits, bandanas and platform shoes, 90s music delivered by FærgeBloch’en and much more! Doors open at 20.00, and the colourful festivities will go on until 02.00. Entrance is free for SL members and 30 DKK for non-members.
On February 21, Studenterlauget and ØF are hosting one big joint party: Børsbar. The concept of Børsbar is to let the bar prices fluctuate according to market mechanism of supply and demand. In this way, the price of a drink will rise if it is heavily demanded, and fall if it is not. Børsbar will take place in our very own Klubben and in the Aula at Campus Fuglesangs Allé. Doors will open at 18.00 in Klubben and at 20.00 in Aulaen. Entrance is free, and all students at Aarhus University, School of Business and Social Sciences are invited, just remember your student ID. Get ready to strike when the prices are low!
NEW MANAGING DIRECTOR AT STUDENTERLAUGET
PRINT FACILITIES AT BOTH SL OFFICES
January 2014 was the beginning of a new year and a new semester. At Studenterlauget, this was also the time to welcome our new Managing Director, Abier Mahmoud Chuhaiber. Abier will take over the job from current Managing Director, Kristian Deleuran, and during the next couple of months the two of them will work closely together, making sure that the transition goes as smooth as possible. Abier studies a BA in Marketing and Management Communication, and she is currently on her 6th semester. She has previously worked as a marketing assistant at CA a-kasse and as an organiser at Aarhus Symposium. Abier is very much looking forward to taking on the task of creating the best possible social and professional opportunities for the students at Aarhus University, School of Business and Social Sciences.
Did you know that both SL Offices offer new print facilities? At Campus Fuglesangs Allé and in Nobelparken, the print facilities are up and running, offering many new advantages and possibilities for you to try out. The newly implemented printers offer better and cheaper printouts in both black/white and colour. Most importantly, you no longer have to depend on opening hours to buy your printouts, as it is now possible to set up an account where you can pay and print online – 24/7. In this way, you can print directly from your own computer, smartphone etc., and you no longer have to carry around copy cards. In short, printing and copying are now cheaper and more convenient! To use the print facilities, you have to be registered as a user. You can register as a new user of Studenterlauget’s print facilities here: www.print.studenterlauget.dk
33 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
3
PROGR AMMES IN EN GLISH
Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_ læs mere på www.cand-it-vest.dk
KLUMMEN:
Hokus pokus, din iPhone fjerner fokus
Skiftet fra den gode, gamle Nokia 3310 til en fancy iPhone, der er online døgnet rundt, har ændret måden, vi er sammen på. Har vi så travlt med at leve livet online, at vi glemmer at sætte pris på vores relationer offline?
B
rugen af smartphones har i stigende grad overtaget vores hverdag: Går man forbi et busstoppested, bliver man efterhånden overrasket, hvis ikke over halvdelen af de ventende står med en iPhone i hånden og scroller med en forfrossen pegefinger. Nuvel, de står jo bare alene og skal have tiden til at gå. Men tager du på cafe, på diskotek eller til privatfest kan du næsten altid regne med, at der ligger en mobil fremme på bordet, og at der lige er blevet taget et billede til Instagram. Og helt sikkert er det, at alle dem, du ser, allerede ér checket ind på Facebook. Og måske endda flere gange på samme dag. Hvis du er så heldig at være venner med en af dem, ved du måske også, hvad vedkommende har fået at spise - og om FitnessWorld er blevet besøgt. Vi har så travlt med hele tiden at iscenesætte os selv og dokumentere, hvad vi laver, og hvor sjovt vi har det. Men hvorfor egentligt? Gør det os gladere? Og hvilket signal sender det til dem, man er sammen med, at man har mere travlt med at uploade billeder og skrive om, hvor sjovt man har det, end faktisk at nyde deres selskab og reelt have det sjovt? For helt ærligt, hvor sjovt er det egentligt at være sammen med nogen, hvis telefon er vigtigere end dig? DISLIKE OFFLINE Jeg læste for noget tid siden en artikel på Kommunikationsforum med titlen: ”Hokus pokus, din iPhone er i fokus,” som ramte spot on på mange af de tanker, jeg har gjort mig på det
seneste. Der stod blandt andet, at et like online er et dislike til dem, du er sammen med. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, at der nok er noget om det. For hvis man virkelig synes, at de folk, man er sammen med er spændende, så er det vel logisk at bruge sin kostbare tid sammen med dem og ikke på bare liiige hurtigt at tjekke Facebook og Instagram. For let’s face it: De fleste kan nok godt vente med at se kusine Kamillas scanningsbilleder. Min bekymring går på, hvor samfundet er på vej hen med den her udvikling, hvis ikke vi på et tidspunkt stopper op og reflekterer. For hvad er det for en verden, vi kommer til at leve i, hvis forholdet til ens iPhone bliver vigtigere end forholdet til venner og familie? Det er i hvert fald ikke en verden, jeg har lyst til at leve i. UTRO MED IPHONE Jeg skal på ingen måde gøre mig hellig. Jeg er også online på upassende tidspunkter og har tit min mobil fremme just in case, der kommer et af de der livsvigtige opkald. Men det vil jeg gerne ændre på. Min pointe er, at vi skal være mere opmærksomme på vores omgivelser og være 100 % tilstede, når vi er sammen. Kig op fra skærmen. Læg din iPhone fra dig. Hav fokus på menneskerne omkring dig. For hvem ønsker i værste fald, at ens forhold skal gå i stykker på grund af utroskab med en iPhone?
35 COMMERCIEL MAGAZINE // FEBRUARY 2014
FOTO: LOUISE KOUSTRUP // TEKST: MARIANNE ERIKSEN // DESIGN: INGEBORG LUND
KULTUR & STUDIELIV
R, H , N IO T A IK N U M M O K G O ARKETING M , G IN LT U S N O C , E S L E D E L ENT M E G A N A M IN A H C LY P P U RA, IT, S ØKONOMI OG FINANS, JU
GET READY FOR
BUSINESS LAD CA HJÆLPE MED AT KLÆDE DIG PÅ... De fleste AU-BSS’ere vælger CA som a-kasse. Bl.a. fordi vi har et indgående kendskab til de jobområder, som AU-BSS’ere søger eller allerede sidder i, og derfor kan hjælpe dig bedre end nogen anden a-kasse – både mens du er studerende og efterfølgende. Vi tilbyder dig bl.a.: Kurser og workshops, der styrker din arbejdsglæde og dine jobchancer og dine kompetencer Karriererådgivning, hvor du bl.a. får styr på dine stærke og svage sider og anden værdifuld sparring
Alt sammen tilbud, du gratis kan benytte som medlem. Og nok en væsentlig årsag til, at CA topper listerne, når der måles på medlemstilfredshed i a-kasserne. GRATIS STUDIEMEDLEMSKAB Et studiemedlemskab i CA er gratis og giver bl.a. adgang til en række karrierefremmende aktiviteter. Og har du været studiemedlem i mindst ét år, inden du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge allerede dagen efter, du dimitterer. Det giver dig ca. 14.500 kr. ekstra.
Læs mere på www.ca.dk/commerciel
Faglig inspiration og professionelle netværk
OBS: 1. års bachelorstuderende anbefales at vente med at melde sig i a-kasse til de er på 2. eller 3. semester, da man maks. kan være studiemedlem i 5 år.
Hold øje med de mange spændende kurser & workshops i CA’s dannede
ud For højt
slivet
i erhverv
Commerciel_februar14
CAREER ACADEMY
.dk w w w.c a 9045 4 1 3 3 T lf.