MAGA ZINE - LOOSENING TIES
2ND ISSUE 13/14 - OCTOBER
PETER AALBÆK Tosset leder med ansvar i millionklassen
BLIND DATE Jagten på den eneste ene
DEN GYLDNE FUGL Dress up til årets gallafest
TINE THYGESEN OM IVÆRKSÆTTERI: Ligesom at spille klaver - det skal læres
+
KLUMMEN // BRAVE NEW WORLD // PRAKTIK UDEN GRÆNSER // OG MEGET MERE…
EDITORIAL
MICHAEL YDE NIELSEN ERIKA STEFANSSON
SABRINA RASMUSSEN
JOURNALIST
This is your magazine. Enjoy.
JOURNALIST
Sabrina Rønning Gade Editor-in-Chief
RUNE BUCHDAL NIELSEN
STINNE SKOV BERGHOLT
JOURNALIST
JESPER MICHAEL JENSEN
JOURNALIST
EMIL OUTZEN
MARIANNE ERIKSEN
JOURNALIST
JOURNALIST
ANDERS GRAMSTRUP
JOURNALIST
THOMAS SØRENSEN
KATRINE LERCHE
JOURNALIST
JOURNALIST
VIKTORIJA GORCAKOVAITE
JOURNALIST
When normal goes dull Most people, admittedly including myself, have a tendency to stereotype anyone or anything that stands out from the crowd. Maybe in fear of the unknown. We often categorise people by putting them into tedious and suffocating boxes to make them fit our perception of what is modern – and more likely, normal. Sometimes, we may be too busy, tied up, or even too careless to question the normality or reason of other people. If they do not resemble ourselves, we believe them to be either strange or unusual. But we might just be wrong. We do not know what normal is. None of us do. And is it even something we should strive for? Peter Aalbæk, the conjurer of Zentropa, has often been stereotyped, his charismatic character questioned by others, yet without caring. He finds it rather delightful to be one in few. His indifference makes me consider the whole institution of our perception of being normal. In fact, it might be a good thing to stand out and detach oneself from this affected idea by seizing divergence. Perhaps, it will give you a notion of a newly captured freedom. Flip the pages of this magazine, and read for yourself the portrait of Aalbæk, and you might just develop a small preference for the oblique and subtle, as I did. This number embraces the different. It is dedicated to the people who are not afraid of standing out. To those of you, who challenge your dreams and alter the idea of the ordinary. It follows two young men, who have plunged themselves into practical experience to move forward. It debates the issue of happiness and being the person you want to be instead of merely the figure your surroundings are expecting you to be. It features an innovative and sustainable discussion integrating viable attitudes from one of the speakers of Aarhus Symposium, Tine Thygesen, in a somewhat business portrait of a woman, who favours being present all the time in a virtual reality and initiates ideas into companies.
MALENE KRISTENSEN
EMIL GRAM JOURNALIST
CAMILLA FLINDT VILSEN
PROOFREADER
PROOFREADER
MARIA-LOUISE MORTENSEN
DTP
ANNELINE HAUBJERG
DTP
PHOTOGRAPHER
LOUISE KOUSTRUP
PHOTOGRAPHER
BENJAMIN LUND
HEAD PHOTOGRAPHER
ART DIRECTOR
MICHELLE SKOV
EDITORIAL DIRECTOR
SABRINA GADE
EDITOR-IN-CHIEF
ALEXANDRA HOLT BACH
JOURNALIST
ADVERTISEMENTS
Studenterlauget’s Business Relations Marketing Consultant Louise Elkjær-Nielsen Phone: +45 60 15 82 40 E-mail: len@studenterlauget.dk
NEXT ISSUE
CIRCULATION
Nov 4
2.500
PRINTING
ISBN
Vesttryk, Holsted
2 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
0902-6045
COMMERCIEL MAGAZINE
Commerciel Magazine is a student magazine run by Studenterlauget at Aarhus University, Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.
Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V Phone: 30 65 68 22 com@studenterlauget.dk www.facebook.com/studenterlauget www.studenterlauget.dk/commerciel.html
THE FIRST FRIDAY OF EVERY MONTH IS A:
NOBEL NIGHT in Klub.ling
FIRST NOBEL NIGHT IS OCTOBER 4, 2013!
*FRIDAY BAR WILL OPEN AT 14.00 AS USUAL AND BE OPEN TILL 18.00
THIS ONE NIGHT A MONTH, WE TRULY HONOUR OUR DAILY LIFE AS DILIGENT STUDENTS BY CLOSING THE BOOKS, OPENING THE BAR, AND CELEBRATING OUR TIE AS FELLOW STUDENTS.
Klub.ling
Studenterlauget for students
by students
06 BRAVE NEW WORLD 26 FOTOREPORTAGE 31 BLIND DATE 35 KLUMMEN
31 08 DEN GYLDNE FUGL 32 EVENT KALENDER 33 SL NEWS
08
KARRIERE
AARHUS & STUDENTERLAUGET
STUDIELIV & KULTUR
INDHOLD
10 PRAKTIK
ERHVERV
10 12 TINE THYGESEN 18 PETER AALBÆK
18 4 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
NDE DERE US U T S U AT PÅ AARH IL TE D T VIDS ALV PRIS ANDAG M H VER FÅR ER H RSDAG TEAT TO
DAGEN FØR KIM LARSEN EN TEATERKONCERT MED TEKST OG MUSIK AF
Se mere AARHUSTEATER.DK Studiepris 128-188 KR Spilleperiode 13. DEC-25. jAN
Glæd Jer til en aften med Rita, Om Lidt, Smukke Unge Mennesker, Tarzan Mama Mia, Dagen Før og mere end 20 andre af Kim Larsens elskede sange. Forestillingen er produceret i et unikt samarbejde mellem Aarhus Teater, Aveny-T og Det Kongelige Teater.
TEKST: KATRINE LERCHE // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
STUDIELIV & KULTUR
Brave New What’s up with the world? Enlighten yourself with news of the world, and discover new findings from every corner of the earth.
SNAKES ON A MOTEL Canada
40 python snakes were found in an Ontario motel room occupied by a family with two children. The police claimed that it appeared that the pythons were kept there for breeding purposes. A few days before the discovery at the motel, the family was kicked out of their house. But whether that had something to do with acquiring the snakes is yet unknown.
BEAR HIT BY MOTORCYCLE Canada
With the speed of 138 kilometres per hour, a male motorcyclist hit a young bear crossing the road. Both survived: the bear ran off to the woods, and the motorcyclist escaped with his life – and several broken bones, bruises and a concussion.The action was captured on the driver’s helmet camera, and now serves as a warning to other motorcyclist not to speed in the area.
WIKILEAK’ER TURNS FEMALE US
Pete Manning, the US soldier who leaked classified US documents onto Wikileak’s website in 2009, has announced that he will consider himself a woman from now on. In a statement to NBC, he described how he has felt like a woman since his childhood, and therefore, the 25 year-old has started a hormone treatment and wants to be addressed as Chelsea Manning. Pete Manning faces 35 years of prison - whether prison will be easier as a woman or not will yet be left at mere speculations.
6 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
BITCOINS FORMALLY RECOGNIZED Germany
The digital currency, Bitcoins has now been formally recognised by the Ministry of Finance in German. Bitcoins can be exchanged for goods and services similar to a regular standard currency. This means that German companies can now leverage Bitcoins commercially in transaction with customers. This is evolutionary as Bitcoins are not issued by banks, but is based on a mathematical code developed by a Japanese hacker. Currently there are 10 million Bitcoins which have a value of 117 dollars each.
STUDIELIV & KULTUR
GAY-MARRIAGES APPROVED BY THE QUEEN UK The UK has now officially legalised gay-marriage in England and Wales with Queen Elizabeth’s royal approval. 15 countries have currently legalised gay-marriage, and Denmark was actually the first country to make a legal bill for same-sex marriage.
OBESE IN THE HEAT Kuwait A U.N.-report reveals that Kuwait is the number one country on the international overweight list, with astonishing 41.8 per cent of the population being obese. Kuwait is closely followed by Saudi Arabia and Qatar. Note that these countries have summer temperatures exceeding 50 degrees Celsius, which makes it tempting not to move unless the direction is the beach. Qatar’s government have proposed a solution of building more air-conditioned shopping malls where people can power-walk.
POISONED BY FREE MEAL India
LOCH NESS MONSTER’S COUSIN? Spain
A mysterious creature has washed up on a beach at the Spanish Southeast coast. The creature is four meters long and has horns. Spanish biologists and other experts have still not found an answer to what it is. Spain now calls out for international help to determine what the creature is. Current speculations include everything ranging from a dinosaur or an oarfish to a relative of the Loch Ness Monster.
25 Indian children died and countless others went to the hospital after being poisoned by a free meal at a local elementary school in India. The school provided the meal under the programme ‘Mid-Day Meal Scheme’ which is the world’s largest school feeding program involving 120 million children. The chef had suspected that something was wrong with the food, but was told to continue cooking by the school’s headmistress. No wonder that the headmistress immediately fled after the incident became known. The free meal turned out to be a costly freebie!
CHILD LABOUR CONTINUES Nepal
Although child labour is illegal in Nepal, the latest report from Nepal Child Labour reveals that the reality is far from ideal. An estimated 1.6 million children between the age of 5 and 17 are working up to overwhelming 16 hours a day. Around three quarters of the children, of which a vast majority are girls, are under 14. The children are most commonly working at factories or in fields, and the money they make goes directly to the parents. The Nepalese government has signed several major international conventions, but it is assumed that until the laws are reinforced, child labour will continue to be a social problem.
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 7
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: JESPER JENSEN // DESIGN: EMIL GRAM
AARHUS & STUDENTERLAUGET
- ægget klækkes den 9. november
Nedtællingen er begyndt til et vaskeægte premiereshow, og der skrives et stykke BSS-historie, når de særlige priser bliver uddelt under Den Gyldne Fugl. Og du bestemmer, hvem vi skal hædre.
Lad ikke denne mulighed passere din næse forbi: Tag del i festlighederne, når den røde løber rulles ud til premieren på BSS’ spritnye awardshow, ’Den Gyldne Fugl’. Jantelov og dårligt humør bedes efterladt i garderoben, når S-bygningen klæder om til galla og glamour. Gæsterne kan blandt andet glæde sig til en lækker gallamiddag, mindeværdig underholdning og et brag af et afterparty. Pigerne kan godt hoppe i de lange kjoler, og drengene trække i deres bedste suits. Det er tid til at fejre dem, som virkelig fortjener det. Din stemme tæller Selvom der er lagt op til en underholdende og festlig aften, er baggrunden ikke bare for sjov. Priserne strækker sig over velfortjente skulderklap til den hjælpsomme medstuderende til faglig anerkendelse af den særligt begavede. Desuden vil repræsentanter fra forskellige virk-
8 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
somheder være til stede under arrangementet - så hvem ved, måske kunne det også være dit springbræt ud i den ”virkelige” verden? Derfor bør du ikke holde dig tilbage, hvis du mener, du har en medstuderende eller måske en underviser, som fortjener en særlig hyldest. Uddelingen dækker samtlige studieretninger på BSS og alle kan nomineres. I den endelige udvælgelse handler det ikke om, hvem der har fået flest nomineringer, men om begrundelsen for nomineringen. Tøv ikke – sikker dig din billet til en fantastisk, ubeskeden aften med garanti for godt selskab. Din stemme tæller, så giv din mening til kende og sæt dine kryds, så den rette vinder findes.
“
Vores mål er at give publikum en mindeværdig aften
AARHUS & STUDENTERLAUGET
Vil du stemme eller nominere? Tjek opdateringer på www.studenterlauget.dk og showets Facebook-event for nærmere information og afsløringer af kategorier og nomineringer. Afstemningen foregår elektronisk. Du kan købe din billet ved SL. Der er plads til 350-400 mennesker og billetterne bliver solgt efter først til mølle-princippet.
Martin Lie
Christoffer Holm & Camilla H. Lastein
”’Den Gyldne Fugl’ er måden, hvorpå de studerende kan være med til at hylde faglige såvel som sociale udmærkelser. Derudover vil der være underholdning gennem hele aftenen, cocktails fra professionelle bartendere og en særlig gæst til at fyre op under efterfesten.”
”Vores mål er at give publikum en mindeværdig aften, hvor de bliver begejstrede. Blandt andet ved at lave indslag, som de ikke forventer og ikke umiddelbart havde forestillet sig komme. Vi vil gerne skabe overraskelsesmomenter i løbet af aftenen, og har tænkt os at gøre det ved at få noget højkvalitets- utraditionel underholdning flettet ind i aftenen.”
Project Manager, Studenterlauget
Project Coordinators, Den Gyldne Fugl
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 9
FOTO: BENJAMIN LUND NIELSEN // TEKST: KATRINE LERCHE // DESIGN: ANNELINE HAUBJERG
KARRIERE
Praktik uden grænser På det benhårde kandidatstudie i Finance tog Mikael Tving springet og skiftede bøgerne ud med erhvervserfaring i form af en praktikplads i London. Den danske ambassade åbnede dørene, og det samme gjorde Mikaels smag for udlandet.
Mikael valgte at tage praktik i London, for at vinkle et internationalt perspektiv på sin kandidat i Finance.
10 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
KARRIERE
Allerede i starten af andet semester på kandidaten vidste Mikael, at hed end herhjemme. Det er for eksempel nærmest en dødssynd at han trængte til, at der skulle ske lidt andet, end hvad han beskriver glemme at sige ”please” efter en bestilling, eller ”sorry”, hvis man som ”skoleræs og hardcore fag.” Mikael havde fået smag for udfor eksempel går i vejen for en anden kunde i et supermarked. Den landet, da han var på udveksling i Australien på sin bachelor i HA side af kulturen oplevede Mikael på en pub, hvor han glemte at sige almen, og ville gerne bygge et mere internationalt perspektiv på sin ”please”, da han bestilte sin pint: profil. Derfor faldt valget hurtigt på ambassader rundt om i Euro”Bartenderen kiggede mærkeligt på mig og spurgte, om jeg ikke pa. Mikael blev tilbudt praktikplads flere steder, men valget faldt havde glemt at sige noget? Jeg var sådan: ’Hold da op, det skal på Handelsafdelingen på ambassaden jeg da nok huske en anden gang’. Og jeg i London: har ikke glemt det én eneste gang sidHvad angår det personlige, familie og ”Jeg valgte ambassaden i London, socialt, var der ingen udfordringer. Der var en,” siger Mikael. Han fortæller videre, at fordi det er Europas finansielle cendet med høfligheden er noget, man hurtrum, hvilket var meget relevant for min det sindssygt fedt hele vejen igennem.” tigt vænner sig til. Til sidst tænkte Mikael uddannelse. Ja, og mange taler altid slet ikke over det. Plien var en naturlig del godt om London, så jeg kunne godt tænke mig at opleve at bo af at tilpasse sig kulturelt: derovre. Og så synes jeg bare, det er mega fedt at komme ud og ”Helt af refleks kommer jeg også til at sige ’sorry’ nogle gange møde nye mennesker og udfordre sig selv,” fortæller Mikael. herhjemme. Det er bare blevet en vane,” bemærker han. Praktik i udlandet kan være et godt alternativ til Danmark. Herhjemme skaber de mange studerende nemlig stor rift og hård konKick til karrieren kurrence om pladserne, oplyser karrierecentret. I 2011 tog 1287 Ifølge Karrierecentret er der mange gode grunde til at vælge praktik studerende fra BSS enten praktik eller et semester i udlandet, og i udlandet: Udover at få erhvervserfaring og bygge noget på dit CV, særligt engelsktalende lande tiltrækker de studerende. Især er har du mulighed for at udvikle dig både på det sproglige og det perpraktik på ambassaderne populære, fordi ambassaderne er vant til sonlige plan. Blandt andet kigger flere og flere virksomheder efter at have praktikanter, og der er mulighed for at få både danske og udlandserfaring hos ansøgere. Det viser mod og vilje til at kaste sig lokale kollegaer. ud i noget utrygt. Hvis du formår at præsentere et udenlandsophold som et plus, kan det være en god måde for nyuddannede at skille Sig ’please’ sig ud på blandt andre ansøgere. Karrierecenteret beretter også, at Den korte afstand til London på kun fem timer betød, at der for Mipraktikken er en god måde at få foden indenfor hos en virksomhed kael ikke rigtig var en bagside af medajlen forbundet med at være i og skabe vigtige kontakter i udlandet, hvis du eksempelvis ønsker udlandet. Tværtimod: en karriere i udlandet. ”Hvad angår det personlige, familie og socialt, var der ingen Mikael har aldrig fortrudt valget om at søge udenlands, og han udfordringer. Der var det sindssygt fedt hele vejen igennem,” fortælmener, at der er mange fordele ved praktik udenfor Danmark: ler Mikael. Han sammenligner det med, da han var på udveksling ”Den største fordel er helt klart den internationale erfaring man i Australien, hvor den store udfordring var at være så langt væk skaber sig. Jeg har virkelig fået nogle gode kontakter derovre, og hjemmefra. Dér gik han blandt andet glip af storesøsterens bryllup. ved store danske virksomheder. Men også at komme væk fra de Men selvom London ikke er langt væk fra det velkendte Dantrygge rammer, og klare sig lidt på egen hånd. Det er sgu sundt mark, var der dog særligt én opgave, som var grænseoverskridennok,” mener Mikael. Han fortæller, at han har lært meget af den de under praktikforløbet: praktiske erfaring: At mærke det på egen krop hvordan det er at ”Jeg skulle ringe til CEO’s fra store virksomheder, og det kunne have et fuldtidsarbejde og at stå op tidlig morgen og få fri sen efgodt være en udfordring i forhold til det sproglige. Der skulle man termiddag. Nogle gange sen aften. Men praktikopholdet har også sørge for at være skarp.” Mikael beretter om en episode, hvor en medført en anden gevinst: CEO fra et større engelsk firma var direkte ubehøvlet og samtalen ”Det er helt klart praktikopholdets skyld, at jeg har fundet et nærmest endte med, at direktøren smed røret på: emne til mit speciale. Praktikken fik sporet mig ind på specialet og ”Det professionelle engelsk var klart den største udfordring ved gav mig kontakten til virksomheden, jeg skal skrive for. Min vejleder praktik i udlandet. Herhjemme, når man snakker engelsk, er det på ambassaden hjalp mig også, og vi snakkede tit om specialeemmed andre studerende og derfor er det lidt mere ’relaxed’. Men når ner,” fortæller Mikael med et smil. Han afslutter med at give et godt det lige pludselig kommer op på et professionelt niveau, skal man råd videre til andre studerende, der overvejer praktik i udlandet: holde tungen lige i munden. Og især i England og i London. Her er ”Man skal ikke være bleg for at søge nogle steder, hvor man ikke der virkelig mange sproglige finesser, hvor man sommetider ikke tror, man har mulighed for at få det. Det kan godt lade sig gøre. Man aner, hvad folk mener,” beretter Mikael. skal overhovedet ikke holde sig tilbage, bare søg de steder, hvor En anden udfordring var, at Mikael skulle vende sig til måden at man synes, det er fedt, og så håb på det bedste.” tiltale folk på. Englænderne bruger en helt anden form for høflig-
”
”
Den største fordel er helt klart den internationale erfaring, man skaber sig. Jeg har virkelig fået nogle gode kontakter derovre, og ved store danske virksomheder.”
Gode råd fra karrierecentret til udlandsophold • Book en rådgivningstid hos karrierecentret. De kan hjælpe med udenlandske databaser, websites og andre konkrete redskaber. Hos karrierecentret er der også flere medarbejdere, der har en by eller et land som interesseområde, og derfor har en særlig stor viden herom. • Aktiver dit netværk. Du kender måske nogen, der har været i udlandet, eller som har en kontakt, der kan hjælpe dig. • Vær lidt modig. Et praktikophold i udlandet er en god udfordring på mange niveauer, både personligt og fagligt. COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 11
FOTO: CHARLOTTE FRANTZDATTER JOHANSEN // TEKST: MARIA-LOUISE MORTENSEN // DESIGN: MIKKEL SVOLD
ERHVERV
CEO fortæller:
Iværksætteriets hæmsko Hæmmer universiteterne iværksætteriet? Hvordan udlever du din iværksætterdrøm og kan du spille FIFA og drikke øl? Sidstnævnte er essentielle for at passe ind. Mød Tine Thygesen i artiklen eller til Aarhus Symposium i november, hvor hun går på talerstolen.
T
re gutter i midt-tyverne sidder mageligt i Fatboys på gulvet. Øjnene er klistret til et kæmpe flatsceen-tv, der hænger på væggen. Baggrunden er grøn. Græsgrøn. FIFA is on. På Gothersgade 8 i Indre København bor Founders House, som huser startup-virksomheder inden for web og mobil. Med farverige post-its på alt fra computerskærme til lamper og nøgne vægge, sjove plakater, citater malet direkte på væggene og retro Coca Cola-flasker på glas i alle hjørner er rammen sat. ”Man bruger i hvert fald en tredjedel af sit liv på en arbejdsplads: Den arbejdsplads skal da være total fed – det skal være mega hyggeligt at komme på arbejde, for hvis man gider det, man laver, så bliver man også bedre til det,” fortæller dagens hovedperson. Mød Tine Thygesen: Iværksætter med stort i, CEO hos Everplaces, hvor brugere i 95 forskellige lande pt. kreerer
deres egne, personlige rejseguides, og co-founder af Founders House, hvor hun i dag sidder i bestyrelsen. Iværksætter-hvad-for-noget Mange synes grundlæggende, at entreprenørskab er spændende, men ordet ’iværksætteri’ kan godt lugte lidt abstrakt og utilnærmeligt. Det resulterer i, at faget kan virke som om, det er forbeholdt en særlig elite af kreative tænkere, som sidder i fancy konsulentvirksomheder og tegner brainstorms på store tavler. ”Iværksætteri er sådan et dumt ord – det er som om, at det er sådan en lille sideting. I virkeligheden handler det jo bare om gåpåmod og om at tage ansvar for sin egen skæbne,” forklarer Tine. Men hvis iværksættere ikke nødvendigvis er folk med rene 12-taller, der nedfælder
>> 12 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
ERHVERV
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 13
ERHVERV
ord i cirkler og bokse med farverige tuscher, hvem er de så? ”Iværksætteri dækker over den type, der er lidt proaktiv, ser tingene udefra, kan kigge lidt ud af boksen og ser muligheder i stedet for problemer. Det tror jeg, at der er mange, der godt kan identificere sig med. Iværksætteri har noget at gøre med ens indstilling: Jeg er ikke mere intelligent eller kreativ end andre mennesker, men har man besluttet sig for, at man kan noget, så kan man det,” understreger hun. Gamle tankskibe Kineserne har billig arbejdskraft og kan producere varer til billige penge, så vi flaskes op med troen på, at vi i vores samfund skal konkurrere på anden vis, nemlig med vores viden. Vi indmelder os på landets uddannelsesinstitutioner, fordi vi ved, at uddannelse er vejen til job, penge på kontoen og en gylden fremtid. Samtidig er det ingen hemmelighed, at iværksætteri er essentielt for vores samfund – det er skabelsen af nye virksomheder i både nye og gamle brancher, udvindingen af markedspotentiale og muligheden for at skrabe penge fra investorer til landet. Men fostrer universiteterne iværksættere eller hersker der i virkeligheden et misforhold mellem uddannelse og entreprenørskab? ”Jeg hørte engang en forfærdelig statistik – der er ikke nogen af universiteterne, der vil hoste op med, hvem den er lavet på: Når folk går ind til deres studie, overvejer 40 % at blive iværksættere. Når de kommer ud, er det 12 %,” fortæller Tine og giver to bud på, hvorfor misforholdet overhovedet har fået et eksistensgrundlag: ”For det første sker der en homogenisering, når man gennemgår et studieforløb: Hvis man hører tilpas nok gange, at ens studiekammerater vil være McKenzie-konsulenter, begynder man at tro, at der er noget galt med én, hvis man ikke også selv vil være McKenzie-konsulent,” erklærer hun og påpeger, at der kan være stor uheldighed forbundet med, at man påvirker hinandens fremtidssyn og karrieredrømme, når man går tæt op ad hinanden i studiegrupper og i undervisningslokaler. ”For det andet burde undervisningen på nogle fag virkelig have et spark bagi. Universiteterne er nogle store, gamle organisationer – man skal tænke på dem som tankskibe: De forsøger at vende og komme op i tiden, men sådan et tankskib vender bare langsomt,” forklarer hun og fortsætter: ”Hvorfor er eksemplerne i undervisningen altid baseret på Maersk eller Grundfos, hvorfor ikke en lille virksomhed? Og hvorfor er der ikke flere praktiske fag? Nogle gange får man fornemmelsen af, at universiteterne uddanner folk til at være akademikere, men i virkeligheden er det jo ikke en særlig stor procentdel af de folk, der kommer 14 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
ud fra universiteterne, der bliver akademikere,” udtrykker hun. Grib teten Selvom de gamle tankskibe er sløve i optrækket og langsomme i vendingerne, betyder det ikke, at studerende nødvendigvis skal acceptere, at de ikke følger med tiden. Thygesen udtrykker, at man i sidste ende selv har ansvaret for sin læring og derfor også selv kan være med til at beslutte, om der er et job til én for enden at tunnelen, når studierne er færdiggjorte. Hvis man ikke opnår praktisk erfaring på sit studie eller ikke har kontakt med erhvervslivet undervejs, er det ikke nok bare at vende mundvigene nedad og ærgre sig. I stedet skal man være proaktiv: ”Hvis der ikke er praktik i ens fag, må man selv sørge for at få studierelevant arbejde og jo mere
studierelevant arbejde, man kan have undervejs, jo bedre,” fortæller hun. ”Så kan det godt være, at man starter med at hente kaffe til folk, men næsten alle topchefer er jo startet med det, så mon ikke man også selv overlever det. Man kan godt grine af, at man næsten ikke kan blive millionær, medmindre man er startet som opvasker eller stuepige,” fortæller hun med et smil. Det er iværksætterånden og måske en liberalistisk tilgang til tilværelsen, der bunder i troen på, at det hverken er uddannelsesinstitutionen eller samfundet, der er ansvarlig for, hvorvidt du i sidste ende bliver attraktiv på jobmarkedet. Med ungdomsønsket om i sin tid at læse etnografi på universitet genkalder hun: ”Da jeg gik på gymnasiet, fik vi at vide: ’Du skal læse, hvad du har lyst til – det vigtigste er, at du er
ERHVERV
”
Hvis man hører tilpas nok gange, at ens studiekammerater vil være McKenzie-konsulenter, begynder man at tro, at der er noget galt med én, hvis man ikke også vil være McKenzie-konsulent.
lykkelig.’ Jeg tror bare ikke, at der er ret mange, der bliver lykkelige af at være arbejdsløse,” bemærker hun og understreger, at studiets formål i sidste ende er at komme ud på arbejdsmarkedet og ikke at udvikle sig selv som person. ”Hvis jeg var studerende på Aarhus Universitet, ville jeg gå op på AU Center for Entreprenørskab og Innovation (på Finlandsgade 27 i 8200 Aarhus N, red.) og lytte lidt til, hvad andre havde at sige, før jeg selv gav mig i kast. Iværksætteri et er et håndværk, som man skal lære. Vi er ikke født med at kunne noget, så det er ligesom at lære at spille klaver. Man skal starte et sted, og det kommer til at lyde forfærdeligt de første ti gange,” fortæller hun. Og Thygesen er ikke i tvivl om, at studietilværelsen er helt perfekt, hvis man går med en iværksætter i maven: ”Studietiden er det bedste tidspunkt – du får al-
lerede SU og nogle studier har også tid til rådighed. Det er frygt, der holder folk tilbage, men skulle jeg have gjort det i dag, ved jeg, at der ikke er noget at være bange for. Det er kun i dit hoved, at hvis det går galt, så er det kæmpestort. Resten af verden lægger nærmest ikke mærke til, at du har startet en virksomhed,” fastslår hun. Dansk mindreværd Danske iværksættere er i den grad konkurrencedygtige, men om det er et levn fra janteloven eller det skyldes ren og skær ydmyghed og fødder solidt plantet i den jyske muld, så tror vi ikke altid selv på det. ”Den største forskel mellem danskere og amerikanere er, at vi har en opfattelse af, at vi ikke er ret dygtige og amerikanerne har en opfattelse af, at de er dygtige til alt. Jeg tror, at begge tager halvt fejl og
har halvt ret,” fortæller Tine og fortsætter: ”I Danmark er vi faktisk rigtig dygtige til at tænke produktdesign, vi er dygtige til at kommunikere og vi har nogle rigtig dygtige ingeniører.” Den danske start-up-scene går heller ikke ubemærket hen i det store udland og blev især skudt i gang med virksomheder som Just-Eat, Dating.dk og Endomondo, som alle kom ud og blev det helt store inden for deres felt. I de seneste år har startup-scenen set en ny bølge, og både Trustpilot og Vivino skraber i dag tunge investeringsbeløb til sig – fx har Trustpilot lige hentet 75 millioner kroner og Vivino 50 millioner kroner fra udenlandske investorer. Udsigterne til store millionbeløb kan dog godt virke lange, men alle entreprenører har dét til fælles, at de er startet et sted, hvor der ikke nødvendigvis var succes og medvind fra dag ét. ”Jeg startede på den helt traditionelle måde i
>>
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 15
ERHVERV
“
Når folk går ind til deres studie, overvejer 40% at blive iværksættere. Når de kommer ud, er det 12%. Aarhus Symposium
Mød landets erhvervsspidser Tine Thygesen er én af de skarpe erhvervspersonligheder, du kan møde ved Aarhus Symposium. Aarhus Symposium er et unikt arrangement af international kaliber, der har til formål at forbinde studerende – fremtidens ledere – med erhvervslivets førende beslutningstagere.
en god, gammel, respektabel virksomhed. Og det gik jo bare rigtig langsomt. Jeg havde affundet mig med, at sådan er livet og nu er jeg kommet ud på arbejdsmarkedet, og her er godt nok kedeligt,” fortæller hun. ”Alle kom til London, fordi de gerne ville ind i den finansielle sektor, undtagen mig, jeg ville gerne lave events. Og hvem ender så med at blive tilbudt et job i den finansielle sektor?! De gav mig jobbet, fordi jeg talte flydende tysk. Jeg sagde til dem: ’I må have fået det forkerte nummer, jeg ved ingenting her, jeg er sproglig.’ Og så sagde de, at de havde opdaget, at det var lettere at lære folk om finans end at lære dem tre sprog,” genkalder hun. ”En dag blev jeg rykket til en anden afdeling, Private Banking, hvor kunderne er privat formuende. Halvdelen af kunderne var ikke født formuende, men havde skabt det hele selv. For mig handlede det ikke om pengene, det handlede om frihed, om at være sin egen lykkes smed og om at kunne styre sit eget liv og have fleksibilitet. Jeg besluttede mig for, at jeg sad på den forkerte side af bordet,” fortæller hun.
plads på holdet i en iværksættervirksomhed? Her handler det i mindre grad om eksamensbeviser og i højere grad om, hvad du egentlig kan. ”Iværksætteri er en praktisk disciplin og derfor kigger jeg ikke på uddannelse, når jeg skal ansætte folk. Jeg er mere interesseret i færdigheder. Jeg har fx aldrig set, hvad nogle af mine ansatte har fået af karakterer. Men det er også fordi jeg selv har fået nogle rigtig gode karakterer i noget, jeg absolut ikke ved noget om,” indrømmer hun. ”Jeg er interesseret i drive og om du vil noget – og så skal du selvfølgelig være rigtig dygtig til det, du laver. Jeg tror ikke, at nogen ansætter nogen uden drive i den her branche.” Udover den eventuelle udsigt til bløde Fatboy-sækkestole tilbyder iværksættervirksomheder også store mængder frihed og ikke mindst ansvar. ”Det fede ved at komme ind i iværksætter-virksomheder er, at du får en helt masse ansvar. Så får du måske at vide: Vi får ikke noget respons på sociale medier – find ud af, hvordan vi fikser det. Og så er det dit ansvar og der er ikke nogen, der kigger dig over skulderen,” fortæller hun.
Hyret hos iværksætter Med plads til FIFA-spil, øl, røde colaer og store armbevægelser lyder iværksætterverdenen ikke som den værste hylde, man kan havne på. Tværtimod. Men hvordan kvalificerer man sig til en
Branchen? Det’ li’ meget ’Iværksætter’ eller ’entreprenør’ er ikke en lukket titel, som man nødvendigvis skal uddanne sig til ligesom læge, advokat og andre stillinger – det er noget, man bliver, fordi man har modet og lysten
16 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
Hvert år på den første fredag i november åbnes dørene til en enestående mulighed for den engagerede og ambitiøse studerende, der ønsker at bygge bro til erhvervslivet. Ved Aarhus Symposium præsenterer og diskuterer en håndfuld af de skarpeste profiler fra danske og udenlandske virksomheder deres indsigt med de studerende under et overordnet tema. Blandt dette års talere kan nævnes Nils S. Andersen, CEO ved Maersk Group; Jim Hagemann Snabe, Co-CEO ved SAP AG og Peter Beske Nielsen, Managing Director ved BlackRock. Det fulde program kan findes på Aarhus Symposiums hjemmeside. Den 1. november 2013 afholdes Aarhus Symposium for tredje gang og i år under temaet ”Leadership and Innovation”. Aarhus Symposium 2013 finder sted i de smukke omgivelser i Søauditorierne ved Aarhus Universitet. Tilmeldingen foregår via Aarhus Symposiums hjemmeside og åbner den 1. oktober. Her gælder det om at være hurtig på tasterne, da Aarhus Symposium er meget eftertragtet blandt de studerende. Det blev bevist i 2012, hvor alle pladser var udsolgt på under 3 timer. Aarhus Symposium Challenge Aarhus Symposium Challenge blev i år introduceret som en enestående mulighed for den ekstra motiverede studerende. I september formulerede flere talere fra årets symposium en udfordring i form af et spørgsmål, der blev besvaret af studerende i korte essays. Ved at acceptere udfordringen fik den studerende mulighed for at sikre sig en plads ved
ERHVERV
til det. Dermed kan man også hurtigt slå koldt vand i blodet, hvis man sidder med følelsen af, at man måske har valgt et forkert studie. ”Hvis nogen sidder og tænker: ’Åh nej, jeg har valgt den forkerte uddannelse,’ kan jeg trøste dem med, at der hos os er under 10%, der arbejder med det, de er uddannede i. Vores Headdesigner er fx almindeligt forretningsuddannet og vores Head of Technology er arkitekt,” meddeler hun. Statistikken gælder selv for hendes eget vedkommende, for det lå ikke nødvendigvis i kortene, at hun skulle ende i web- og mobilbranchen. ”At lede en virksomhed inden for teknologi er kun 10 % anderledes end at lede den i et andet felt. Princippet er det samme, når man skal sælge ting, markedsføre, køre et team og hyre folk,” fortæller hun og forklarer, hvordan hun havnede i branchen: ”Omkring 2010 snakkede alle om højteknologi – det var ikke noget, jeg havde vildt meget interesse for, men det var et felt, der flyttede sig hurtigt. Teknologi lød farligt, men hvis jeg tænkte på internettet, lød det jo spændende. Jeg fik tilbudt et job som CEO i en internetvirksomhed og jeg blev hooked på den her verden, fordi tingene ændrer sig
årets symposium før den officielle signup, at komme foran i køen i forhold til prioritering af programspor på dagen - og ikke mindst at kvalificere sig til deltagelse i ”Leaders’ Forum”. ”Leaders’ Forum” består af eksklusive og uformelle sessioner med den eller de talere, som har stillet udfordringen, og er en mulighed for – taler og studerende imellem – at diskutere netop denne i en mere intim atmosfære. Så husk at deltage i udfordringen næste år, hvis du gerne vil garantere din plads.
så hurtigt,” fastslår hun. Det viste sig, at internet ikke var snævert nok og i stedet blev mobil det helt store. ”Det vidste jeg så ikke noget om, men der var kun én måde at lære det på, nemlig ved at beskæftige sig med det. Da jeg startede Everplaces, vidste jeg ikke meget om mobilteknologi, men i dag holder vi fx seminarer om mobilstrategi i Dubai. Man kan lære alting,” fortæller hun og fortsætter: ”Færdigheden i mit job som direktør er at kunne få fat i de rigtige folk og tale med investorer – og det er de samme færdigheder, om vi så havde solgt bøger,” forklarer hun. Det er fredag eftermiddag på Gothersgade – nogle arbejder bag laptoppen, computerskærmen eller direkte fra smartphonen, andre samles i køkkenet til en kold flaskecola og atter andre lever sig ind i FIFA-spillet ude i stuen. ”Kan du spille FIFA? Kan du drikke øl? – det er de to vigtigste ting for at passe ind i arbejdsfællesskabet her,” udbryder Tine med et smil.
Battle of the Economists I ugen op til Aarhus Symposium stiger spændingen og stemningen sættes for alvor, når der mandag d. 28. oktober varmes op med arrangementet ”Battle of the Economists”. Her mødes tre topøkonomer fra det danske erhvervsliv i en hed diskussion om forskellige syn på fremtidens mest presserende økonomiske udfordringer. Sammen med de studerende drøftes de muligheder og begrænsninger, som udfordringerne potentielt må bringe for at ruste de studerende til fredagens symposium i Søauditorierne.
Facebook: www.facebook.com/AarhusSymposium Twitter: @AarhusSymposium LinkedIn: w w w. l i n k e d i n . c o m / c o m p a n y / a a rhus-symposium
TEKST: STEFANIE KERSTIN KRÜGER PETERSEN
FØLG MED På hjemmesiden www.aarhus-symposium.org kan du følge med i de seneste nyheder. Her tilmelder du dig også de forskellige arrangementer. Derudover kan du også finde Aarhus Symposium på følgende sociale medier:
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 17
FOTO: THOMAS SØRENSEN, LOUISE KOUSTRUP // TEKST: ANDERS GRAMSTRUP // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
ERHVERV
PETER
AALBÆK Under bæltestedet eller påtaget psykopat?
Peter Aalbæk ser en fryd i at være en af de få. Hans syn på ledelse og virksomhedsdrift er på mange måder gammeldags og uden sidestykke i Danmark. Men han er skide ligeglad hovedsagligt fordi han mener, at hans metoder virker.
O
ver for Commerciel Magazines udsendte sidder en nationalsocialist, som har skabt vækst og opmærksomhed omkring det danske land. Selv den mest ihærdige kritiker af Peter Aalbæk må vel lette på hatten i anerkendelse, når han ser, hvor Zentropa under Aalbæks kyndige hænder står i dag: Nordens førende filmproduktionsselskab med kommende film som ’Nymphomaniac’ af Lars Von Trier, ’Kvinden i Buret’ med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen og ’Salvation’ starring Mads Mikkelsen med et budget i omegnen af 100 millioner kroner. Kaldet er ifølge Zentropas hovedperson selv meget simpelt: ”Missionen er at skabe en generation af filmfolk, som kan føre dansk film videre. At få skabt en brigade af meget stærke mennesker, som kan stå på skuldrene af alt det, vi har bygget op,” forklarer Peter Aalbæk.
18 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
Så er scenen sat. Commerciels frygtløse udsendte har fundet vej til en lille, men begivenhedsfuld by på den sjællandske hede: Avedøre lægger grund til filmbyen Zentropa. Forventningerne er store til mødet med en af Danmarks største filmskabere, og Peter Aalbæk er navnet på den karismatiske mand, som mange har hørt om, men som ingen rigtig kender. De kolde facts: Uddannet fra Filmskolen i 1987. Producer, manager, skuespiller, foredragsholder og manuskriptforfatter er blot en håndfuld af de egenskaber hr. Aalbæk siges at besidde. Men først og fremmest er han kendt for at have stiftet Nordens nuværende største filmproduktionsselskab i 1992 i fællesskab med Lars Von Trier. Zentropa står bag store succeser som ’Italiensk for Begyndere’, ’Klovn the Movie’, ’Den Skaldede frisør’, ’Jagten’ og talrige andre. Aalbæk må siges at være manden i midten af det hele.
ERHVERV
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 19
ERHVERV
‘‘
Jeg er den mindste tosse, Zentropas folk møder i deres liv. De kommer ud for karakterer, som er meget mere gale, når de står over for en eller anden skide skuespiller eller maniac instruktør.
Men hvad er det helt præcis denne 67-årige gammelfar har gjort for at bryde igennem muren til Europas filmmarkeder? Er han over grænsen, under bæltestedet eller påtaget psykopat? Bedøm selv efter dette vanvittige portræt. Men hav in mente, at Hr. Aalbæk ikke helt vedkender sig den effekt, han ofte har haft på andedammens opfattelse af vanvid og normalitet: ”Jeg er den mindste tosse, Zentropas folk møder i deres liv. De kommer ud for karakterer, som er meget mere gale, når de står over for en eller anden skide skuespiller eller maniac instruktør. De skal have nogle redskaber til at håndtere den ekstreme situation. Det lærer vi dem,” fastslår Peter Aalbæk og tilføjer: ”Alle relationer er en daglig test, men på Zentropa er den mere ekstrem,” forklarer han. Den ekstreme hverdag og jargon mellem Zentropas medarbejdere - eller mere præcist: imellem de ansatte og Peter Aalbæk, har i snart to årtier fostret en lille armé af gennemslagskraftige filmskabere. Ikke mange kan prale af at have samarbejdet med Nikolaj Arcel, Susanne Bier, Thomas Vinterberg, Mikkel Nørgaard og Per Fly - for bare at nævne en håndfuld prisvindende instruktører, der har kreeret anmelderroste spillefilm og serier i ét væk. Ifølge Peter Aalbæk er det er spørgsmål om at kunne gebærde sig i ekstreme situationer – omkring højrøvede instruktører og krævende skuespillere.
20 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
HVERDAG I EFTERSKOLERAMMER Zentropas kantine er stedet, hvor Commerciel Magazine finder den aldrende Peter Aalbæk. Her samles alle ansatte hver mandag morgen til fællessang og briefing. Bordene er dækket af røde og hvidternede duge. Store borde med plads til 10 personer ved hver. Omgivelserne er ungdommelige, og den sociale adfærd ligeså: ”Det er tilladt at stå og råbe, at jeg er et dumt svin. Det bliver der gjort mange gange om dagen, når jeg og én af de ansatte er oppe at skændes. Her synes jeg, at det er dejligt med noget opposition,” forklarer Aalbæk med et kækt smil. De ansatte har netop afsluttet en tag-selv-buffet, som man kender det fra madpakkesmøringen på lejrskolen i sjette klasse. På væggene hænger diplomer fra diverse film og ind imellem står og hænger adskillige statuetter. Kedeligt er det i hvert fald ikke – og det er den mand heller ikke, som lidt forsinket byder os velkommen: Peter Aalbæk napper en kiks, skærer en skive brie til kiksen og tilbyder os en kop kaffe fra en nærtstående Moccamaster. Vi slår os ned i de specielle, men ej upassende, slidte sofaer, som er en del af det jordnære kantineinventar. Klokken har passeret 13 og filmfolkene er igen drevet ud i filmbyens gemakker. Dog ikke den øverste chef og medejer. Han har afsat tid til os. Aalbæk har været Zentropas ansigt udadtil lige fra starten. Han er manden, der har banet vejen for dansk filmindustri på Europas bonede gulve,
som han selv slår fast: ”Nordisk film havde ’Huset på Christianshavn’ og ’Det gode Skib Martha’, men ingen af dem vidste en skid om, hvordan man render rundt og strikker en finansiering sammen i Europa. Som sådan blev vi tvunget ud i at gøre det, fordi der ikke var noget nationalt marked - der var ingen penge at tjene,” siger Peter Aalbæk og forklarer: ”På den måde har vi aldrig haft en strategi. Vi blev presset til at søge nye veje af en kombination af egne ambitioner og mangel på muligheder.” Og nye veje er præcis, hvad mange kender den halvskaldede lederfigur som værende: På farten rundt i Europa for at skaffe investorer, travende rundt i Zentropas gemakker eller på forreste række til filmfestival er Aalbæk en ener. Den daglige drift med administration, økonomi og personalehalløj er for længst overladt til folk af den rette støbning. Aalbæk ser sig selv som ambassadør for selskabet. En gammelfar, der render rundt i familieforetagendet og skaber nysgerrighed og frustration. ”En person som mig kan være meget god at have i spil med alle mulige andre: Én, der er sådan lidt tosset og utilregnelig. Ham der skal sælge filmen kan være den fornuftige og den, der er til at regne med - og så ved folk jo, at jeg er gal,” erkender Aalbæk, som om det er en kendsgerning.
ERHVERV
ET KVINDEELSKENDE RØVHUL Gal er man, ifølge hovedpersonen selv, nødt til at være i filmbranchen for at overleve. Og så skal man for resten helst være en jordbunden kvindefigur fra det jyske. Det er der en hel særlig grund til, hvis man spørger hovedpersonen selv: ”Jeg synes helst, at de ansatte skal være fra Jylland, ikke fra Charlottenlund og sådan noget. Og det er endt med, at vi har mange kvindelige ledere herude - Zentropa er nærmest et kvindedrevet firma. Det har bare vist sig at være kvinderne, som har tjent flest penge og er mest tossede,” siger Aalbæk og fortsætter: ”Der findes mange smarte planer, hvor man som mand sidder og tosser med tingene - men
“Det er tilladt at stå og råbe, at jeg er et dumt svin. Det bliver der gjort mange gange om dagen. kvinderne tager fat og tjener nogle skejser. De er mere effektive end mænd,” påstår Aalbæk uden omsvøb. Kvinder har en helt særlig plads i Peter Aalbæks hjerte. Det er oftest i hans omgang med disse, at der vækkes stærkest uro i befolkningen. Aalbæk og hans partner, Lars Von Trier vedkender sig en lettere nudistisk tilværelse, som også er blevet en del af arbejdspladsen. Gentagne gange har ansatte på Zentropa berettet om nøgenbadning i den tilstødende udendørs pool som en tilbagevendende begivenhed på en i forvejen farverig vinterdag. Når man selv har startet og ejer virksomheden, kan man da tillade sig alt. Det er den klare opfattelse, som udstråles af den excentriske hr. Aalbæk: ”Jeg kan godt lide, at folk får afløb for deres negativisme og deres frustrationer. Her er det tilladt at sætte sig ned på gulvet og græde eller kaste rundt med møblerne, men det er også tilladt at være glad og hive en kasse guldbajere frem klokken 8 om morgenen, hvis der er sket noget godt,” siger han. STOLEKASTENDE CHEF Et røvhul er Peter Aalbæk ofte, det vedstår han sig gerne. Ofte er det hans holdninger til ledelse og generel menneskelig omgang, som mange stiller sig til trods for. Men manden selv ser den positive effekt i at underkue sine ansatte, så de ifølge ham selv bliver stærkere og mere vedholdende, hele mennesker.
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 21
ERHVERV
22 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
ERHVERV
Peter Aalbæk ser gerne, at medarbejderne har en fornemmelse af, at hvad som helst kan ske, når som helst. Det kan komme til udtryk i kasten med stolen, en nøgen-diller-svingende-chef eller en natlig fyring. Ja, det er ikke ualmindeligt at blive ringet op og fyret midt om natten - for så at møde op på arbejde næste dag og fortsætte sin daglige gang. Aalbæk tager ikke sig selv og sine udbrud så højtidelige, og det mener han heller ikke, at hans ansatte bør gøre: ”Vi, her på Zentropa, prøver at lade være med at gøre det så satans kontrollerende. På den måde får folk også bedre ventileret deres even-
hvor ejeren også er direktør. På den måde er jeg bare en gammeldags figur, som der fandtes rigtig mange af før i tiden. Nu er de blevet kvalt af alt muligt corporate-pis. Det virker enormt kedsommeligt for mig,” fortæller Peter Aalbæk. Ligeledes kan vi kun tage chefens ord for gode varer, når han bekender, at kun få forlader den lille kulturinstitution syd for København. Umiddelbart er de fleste medarbejdere på Zentropa faldet i tråd med arbejdsmiljøet on location. Mange bliver hængende i længere perioder, og derfor er flere af kræfterne bag det nuværende selskab kendinge, som har været med helt fra starten. Dette state-
“På trods af at det er en heftig arbejdsplads, har vi kun haft én medarbejder, som er gået psykisk ned på 20 år. Det er satme ikke mange. I de fleste børnehaver er der én hver andet år, som bliver kørt afsted til den lukkede afdeling.”
tuelle store, emotionelle svingture,” siger han og pointerer: ”På trods af at det er en heftig arbejdsplads, har vi kun haft én medarbejder, som er gået psykisk ned på 20 år. Det er satme ikke mange. I de fleste børnehaver er der én hver andet år, som bliver kørt afsted til den lukkede afdeling,” forklarer Aalbæk. Den store plads til udskejelser betyder, at julefrokosterne på Zentropa langt fra er lige så farverige som hverdagene: fordi de ansatte kan skeje ud i det daglige, behøver ”man ikke ligge og kneppe hinanden på kryds og tværs,” som Peter Aalbæk lummert udtrykker det. De talrige, kreative, filmskabende medarbejdere på Zentropa sidder derimod i rundkreds, holder i hånd og synger julesange til sammenkomsterne, hvis man skal tro den notorisk ærlige bamsefar, som Commerciel Magazine har sat i stævne. ”Jeg synes ikke, der er så mange mennesker, som skejer ud mere. Før i tiden fandtes der 50 af sådan nogen som mig i hver provinsby, og de kørte et advokatkontor eller en maskinfabrik,
ment lyder imponerende nok i sig selv. Aalbæks egen konklusion: han er en ener: ”De fleste virksomhedsledere kunne have været direktører for hvad som helst. De ser ens ud og snakker ens. Jeg kan slet ikke forstå, at man ikke har lyst til at differentiere sig lidt fra alle de andre,” siger en forundret Peter Aalbæk. UNDERSÅTTERNES UNDERSÅT Drømmene om Hollywood, de store blockbuster-succeser og gyldne statuetter er på ingen måde sammenlignelige med Zentropas beskedne præmisser i Avedøre. GPS´en må vise vejen til syd for København, for her er ingen lysshow, helikoptere eller eksplosioner til at lede Commerciel Magazine på vej. De talrige bygninger minder i bedste stil om en kaserne i det midtjyske – blot uden liv i gaden og skøre soldaterkammerater. Højst sandsynligt har vi fanget Zentropas arbejdende folk midt i deres frokostpause, her mens solen står højst på himlen. Nytilkommende på Zentropa, hvoraf nogle senere bliver stjerneinstruktører i alverdens afsky-
gninger, starter deres opstigning som ”småtter”. Intet større, intet mindre. Visionen er at skabe så stærkt et fundament som muligt. Det handler om at skabe en generation af filmfolk, som kan føre dansk film videre, som Peter Aalbæk erklærer. En stor brigade som kan stå på skuldrene af alt det som Zentropa var, er og bliver. At være ”småtte” er første trin på uddannelsesrejsen: ”Man arbejder gratis et halvt år og er ’småtte’ tre år i alt. I de tre år skalter og valter firmaet med dig, og du får besked på at holde kæft, og gøre hvad der bliver sagt. Ganske langsomt suger ’småtten’ alle virksomhedens værdier til sig,” siger Aalbæk om de unge talenter, der vover sig ind på hans område og som sluger de erfaringer råt, den benhårde branche-far levner dig. Han fortsætter: ”Når man har været her i de tre år, kan jeg uden problemer give et yngre menneske ansvaret for et eller andet, som koster 20 millioner kroner - for de har været både undersåtter og undersåtternes undersåt, og stille og roligt kravlet sig op. Det giver en anden modenhed,” mener han. Modnet er medarbejderne i takt med selskabet. Ligeledes er Peter Aalbæk blevet mere bevidst om sit ansvar for sine ansatte - sin anden familie, som han kalder dem. Zentropa var for tre år siden helt nede at slikke bunden og meget tæt på at gå konkurs. Selskabet er nu nogenlunde stabiliseret som følge af et frasalg på 25 % af ejerskabet til medarbejderne og 50 % til Nordisk Film – og ej at forglemme, at adskillige seersucceser har indbragt kapital til kassen. Arbejdsfilosofien og lønpolitikken har og vil dog altid være den samme i Aalbæks hus: ”Vi skal jo tjene nogle grunker. Utrolig mange ansatte på Zentropa kunne tjene flere penge ved at være et andet sted, men dér ville de ikke få samme grad af tillid,” siger Aalbæk. Han understreger, at de mange år som et berømt og berygtet ansigt har givet ham en gevaldig pondus selv blandt Zentropas ejere: ”Jeg kan have den samme grad af tillid, fordi jeg har siddet på røven tilstrækkeligt længe til, at medarbejderne kunne pudse mine sko - og det var de indstillet på. Dermed betyder det job, jeg tilbyder dem også noget. Det er en sejhed, jeg ikke kan købe mig til,” siger han.
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 23
ERHVERV
‘‘ På sin måde påtager Aalbæk sig et stort ansvar ved at være Zentropas ansigt udadtil. Der tvivles over en bred kam på Aalbæks opførelse, og hvad hans udbrud igennem årene har betydet for selskabet og dets eksistens, men den synlige effekt af Aalbæks og ej at forglemme Lars Von Triers skæve eksistens ses i, at de begge har tiltrukket og fostret mange af vor tids dygtigste instruktører. Ifølge hovedpersonen selv er det et spørgsmål om at fastholde sin egen stil, lidt ligesom Lars Larsen. JYSK-ikonet er for Peter Aalbæk en ener, som vil og er kommet frem i verden. Han har en formidabel forretningssans og går i træsko uden kap: ”Og derfor er han min helt,” slår Aalbæk fast: ”Mit eget personlige idol fra forretningsverdenen er Lars Larsen fra JYSK – jeg synes, han er fantastisk. Han er rigtig dygtig og holder fast i sin stil. Han er tosset på sin egen måde,” siger Aalbæk med en drenget beundring i stemmen. Med Lars Larsen som forbillede opridses en mere seriøs side af forretningsmanden Peter Aalbæk. Selvom pressen ofte fokuserer på hans ledelsesstil og personlige væremåde, er der i Aalbæk gemt en ambitiøs og vedholdende iværksætter. Man får ham ikke selv til at sige det, men igennem årene har han stablet mange penge på benene, tiltrukket instruktører og skuespillere i et væk og taget skæbnesvangre beslutninger på daglig basis. Det ansvar og pres har Aalbæk accepteret og formår på sin måde at give videre til fremtidens danske filmskabere. 24 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
På den måde er jeg bare en gammeldags figur, som der fandtes rigtig mange af før i tiden. Nu er de blevet kvalt af alt muligt corporate-pis. Det virker enormt kedsommeligt for mig. KARRIERELØVE UDEN SIDESTYKKE Symmetrien i det store korthus lige uden for Avedøre begynder til dels at spille sammen. Dog er aspektet, familieliv ikke tænkt helt ind. Peter Aalbæk er en mand af mange meninger og holdninger. Det har konen gennem tredive år, Lise, og deres tre børn erfaret for år tilbage. Mange af os blev nærmere bekendt med en aldrende, halvfed bamsefar, som i let påklædt tilstand optrådte med et stearinlys på pikken i BT og Politiken ved juletid sidste år. Denne lille gimmick var familien ikke helt indforstået med: ”Familien er stået af for længe siden. Når far laver annoncer i form af sin pik med et stearinlys på, står man af som teenagedatter og kan ikke rigtig forholde sig til det. Så har jeg bare sagt, at de må søge om at blive bortadopteret eller noget. Man kan jo ikke være på en anden måde, end man er. Og nu hvor jeg prioriterer familien over firmaet, oplever de, at jeg er til rådighed,” siger Aalbæk. Sagt på en anden, men stadig hudløs ærlig og provokerende måde, for sådan fremstår Peter Aalbæk: ”Jeg har været lidt for kynisk og fravalgt familien i mange år. Fordi jeg ikke kunne overskue begge dele. Men jeg er gift med den samme og har boet i samme landsby, så det er ikke fordi, jeg har haft et særligt uroligt privatliv. Men nu synes jeg også, det er på sin plads, at jeg er lidt farmand – så kan min kone få lov til at passe sit karriereliv, imens jeg vander urtepotterne derhjemme,” uddyber fami-
liefaren. Siddende i sofaen i Zentropas uglamourøse gemakker overfor den for mange ukendte karakter, Peter Aalbæk, er på en og samme tid pirrende og skuffende. Mange rygter er gået forud om nøgenskab, ukvemsord og fornedrelse, men den mand, som sidder overfor os, er bamsefaren i egen højeste person. Først under interviewet kommer en række udtalelser, som i et vist omfang er kontroversielle. Og kontroversiel er netop det rammende ord: for hvem er vi at bedømme det, og på hvilket grundlag gør vi det? Hvor langt er det acceptabelt at gå med almen galskab. Er Peter Aalbæk mere psykotisk end de fleste chefer, eller har han formået at bringe sig selv i fokus, fordi branchen kræver det? Spørgsmålet står ubesvaret hen, mens Zentropa fortsætter i bedste velgående. Commerciel Magazine takker pænt af og siger farvel til en stolekastende, gråhåret og måske snart pensioneret Peter Aalbæk. Og for at kunne sige noget til folk, der spørger, har Aalbæk meldt sin tilbagetrækning senest i februar 2015. Det vil dog ikke sende ham væk fra præmisserne på den sjællandske hede, for som han selv siger, elsker han sin gesjæft: ”Jeg skal bare arbejde alligevel. Jeg kan stå i kantinen eller køre ud og slå græsset – jeg er ligeglad. Jeg synes, det er skide sjovt at komme her.”
f a r e s as
et p p a l , afs
Cool
g. n i n tem
s
TEN T A N HELE :00 : G A 3 D TORS DAG: TIL 2 FRE
m d e m ar
b
! R A B R
K 0 1
Denne billet giver
5 GRATIS SHOTS (Værdi 75 kr.)
Max en billet pr. person pr. dag.
Skolegade 23 - Kontakt: pete@meatpackers.dk - Aldersgrænse: min. 20 år.
Denne billet giver
Ægte værtshusstemning og studievenlige priser. Find os ved Åen under Clemens Bro.
Kontakt: peter@bodegaen.net
Aldersgrænse: min. 20 år.
5 GRATIS SHOTS (Værdi 75 kr.)
Max en billet pr. person pr. dag.
FOTO: LOUISE KOUSTRUP // TEKST: MICHELLE K. SKOV // DESIGN: ANNELINE HAUBJERG
STUDIELIV & KULTUR
All around
Aarhus
Do you ever take the time to notice the details the streets of Aarhus offer? Well, leave the student’s curse of dusty books, dark halls, and stress, and go explore the beauty of this city when time stops in the glimpse of a camera’s flash.
26 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
STUDIELIV & KULTUR
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 27
STUDIELIV & KULTUR
28 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
STUDIELIV & KULTUR
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 29
STUDIELIV & KULTUR
30 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
FOTO: THOMAS SØRENSEN // TEKST: KATRINE LERCHE // DESIGN: MIKKEL SVOLD & EMIL GRAM
STUDIELIV & KULTUR
Hver måned giver Commerciel Magazine to studerende chancen for at prøve lykken på en blind date. Denne gang møder Kathrine bejleren Christian over tapas, en hovedret og en god flaske vin på Café Ziggy Sidewalk. Her beretter de to kærlighedssøgende unge om deres oplevelser på daten.
Christian, 23 år
Kathrine, 24 år
Det er torsdag aften. Klokken er kvart i syv og jeg er klar til min første blind date. Jeg har stået lidt ekstra foran spejlet denne aften, men det ender med en skjorte og et par jeans – man vil jo være hverken være for casual eller for pæn. Jeg har aftalt med min date, Kathrine, at vi skal mødes foran min hoveddør og følges ned til Café Ziggy Sidewalk, hvor daten skal foregå. Mens jeg står dér og venter, kigger jeg søgende op ad vejen og forsøger at få øjenkontakt med dem, der nu kommer forbi og tænker: ”Gad vide om det er hende? Eller hende?” Jeg bliver mere og mere nervøs og er faktisk ved at få lidt kolde fødder. Der går mange tanker igennem mit hoved: Er hun sød? Vil vi have noget at snakke om? Hvor gammel er hun mon (forhåbentligt ikke meget ældre end jeg selv)? Vil hun grine af mine dårlige jokes og dukker hun overhovedet op? Midt i alle mine bange anelser og bekymringer kommer Kathrine cyklende. Hun smiler til mig, og jeg bliver med det samme klar over, at det er hende, jeg skal på date med. Hun er en smuk blondine og allerede dér tegner det godt. Hun stiger af cyklen og vi følges ned til Ziggy. Da vi ankommer til caféen, bliver vi modtaget ved døren og vist ned til vores pladser. Snakken går heldigvis nemt allerede fra starten, og vi lægger ud med at tale om vores fælles bekymringer og forventninger til daten. Kathrine er heldigvis en meget smilende og snakkesalig pige, så der bliver ingen pinlige stilhed. Vi begynder at tale om hinandens studier, hobbyer, ynglinsmusik og en masse andre ”bløde” emner og finder ud af, at vi har en god portion tilfælles. Alt i alt er det en sjov oplevelse, men jeg ved ikke, om vi skal ses igen.
”Jeg har verdens bedste tilbud til dig – du skal på blind date”. Jeg deler ikke lige umiddelbart min venindes entusiasme omkring ideen, men efter lidt betænkningstid siger jeg “ja”. Jeg er ultra-grøn på blind dating-fronten, så det eneste jeg har at binde det op på, er en god portion fordomme. Den bedste måde at få aflivet eller bekræftet disse på er vel at kaste sig ud i det - og hvor slemt kan det også gå? Inden daten farer tankerne rundt i mit hoved: Hvordan ser han mon ud? Hvilken type er han, kan vi snakke sammen og bliver det pinligt? Det skaber anledning til skræmmebilleder og situationer, man helst vil være foruden, men det er også smadderspændende. Min trøst er, at det sjældent går så galt, som man frygter. Heller ikke situation ”nysgerrige veninder”, som på forhånd har varslet deres tilstedeværelse på selv samme café, bliver en realitet. Fyren er absolut sød og rar, men han er ikke lige min type. Trods denne konstatering er der alligevel rigtig god stemning på daten. Vi har heldigvis nemt ved at snakke sammen, og vi har en masse forskellige ting at ‘bonde’ over - også det lidt pinlige i konceptet, blind dating. Selv cafepersonalet tager også lidt pis på situationen: De har lavet et stort rødt hjerte på vores reservation og de sender os mange smil og grin. Det gør, at al pinligheden bliver godt kamufleret af humor. Jeg er ikke så heldig at finde min drømmefyr i denne omgang, men det var en meget sjov, anderledes og ikke mindst udfordrende oplevelse. Det er spændende at få mulighed for at møde typer, som man normalt ikke tiltrækkes af. Det var helt sikkert en sjov oplevelse, som jeg varmt kan anbefale til andre. Og hvem ved, måske finder man sin eneste ene?
Multimediedesigner
Psykologistuderende
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 31
AARHUS & STUDENTERLAUGET
MAGA ZINE
EVENT CALENDAR // OCTOBER 2013 04.
NOBEL NIGHT
05.
CAROLINE HENDERSON - LONELY NIGHT
08.
SEMINAR: LEARN TO TAKE THE PAIN OUT OF NETWORKING
10.
MIKE TRAMP
10.
COMPANYDATING 2013
11.
FRIDAY BAR
11.
KLUBBEN NIGHT
12.
RUNE KLAN
18.
FRIDAY BAR
18.
KLUBBEN NIGHT
19.
TOPGUNN
19.
DUNÉ
22.
NYC IN COLORS
24.
HR SEMINAR
24.
LUCY LOVE
25.
FRIDAY BAR
25.
CLUBKLUB
26.
NOAH
26.
PETER SOMMER
27.
THE VIEW
KLUB.LING
MUSIKHUSET STAKLADEN
FATTER ESKIL
S-BYGNINGEN, FUGLESANGS ALLÉ KLUB.LING KLUBBEN
MUSIKHUSET KLUB.LING KLUBBEN TRAIN
FATTER ESKIL MUSIKHUSET
RICHARD MORTENSEN STUEN, BUILDING 1422 VOXHALL
KLUB.LING KLUBBEN
MUSIKHUSET FATTER ESKIL VOXHALL
32 COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013
STUDENTERLAUGET AU ANDET
AARHUS & STUDENTERLAUGET
NEWS FIRST NOBEL NIGHT IN KLUB.LING
04.
REMEMBER TO VOTE FOR KLUBBEN AS “BYENS BEDSTE FREDAGSBAR”!
On October 4, the brand new student bar in Nobelparken Klub.ling will be hosting its very first Nobel Night. A Nobel Night is the time for that extra something – it is about dressing up, going out and having fun! Here, an energetic DJ, a smiling staff behind the bar and your fellow students will make sure that you will have the time of your life. We celebrate a Nobel Night the first Friday of every month, and here the opening hours are expanded till 02.00. Entrance is free for SL members and 30 DKK for non-members.
Remember to vote for Klubben as “Byens Bedste Fredagsbar”! Klubben has once again been nominated for AOA’s “Byens Bedste Fredagsbar”. Nothing would make us happier than reclaiming our status as the best student bar in town, and by that making it clear once and for all that Klubben is the place to be on Fridays! Please, do us a huge favour and cast your vote here: http://www.aoa.dk/byens-bedste/byens-bedste-fredagsbar-0 Note that the voting closes at 10 AM on November 5.
BUY TICKETS TO DEN GYLDNE FUGL!
SL FITNESS ROOM CLOSES DOWN
Do not forget to buy your ticket to Studenterlauget’s new award show Den Gyldne Fugl, which will take place on November 9. We guarantee you a fabulous evening full of surprising features, entertaining and enjoyable elements, delicious food and cocktails, fancy dresses and handsome suits. You do not want to miss out on this exclusive event, which in no doubt is the event of the year! All is set to an extraordinary night, and all you have to do is to show up in your finest and just enjoy the evening! To follow up on how to buy tickets for Den Gyldne Fugl, stay tuned on Studenterlauget’s Facebook page.
As of October 1, it will no longer be possible to utilise the fitness facilities in the SL Fitness room located in the basement at the end of the C-corridor at Campus Fuglesangs Allé. From this date, the room will be locked down, and unfortunately, Studenterlauget will not establish a new fitness room – a decision made by AU. In the future, we will, therefore, no longer be able to offer you fitness facilities ourselves, but instead we suggest for you to check out the special fitness deals and discounts generated through SL Nice Price. Moreover, we refer to the different sports associations established by students at BSS, which you can find a list of on Studenterlauget’s website under “About SL” and “Student unions”.
CLUB KLUB FREESTYLE ON OCTOBER 25!
25.
Remember to mark your calendar for October 25 if you want to be a part of an amazing night full of impulsiveness and festive rhythms in the form of Club Klub Freestyle! This evening, Studenterlauget and Club Klub present to you a great variety of talented artists who all embrace the theme of the event. These artists are, among others, Johnson, Jøden & Jonny Hefty, DJ Static and four of the greatest beatboxers in Denmark. Moreover, you also get to experience the four finalists of MC’s Fight Night 2013, and they will, together with UFO and DJ Noise, create a show identical to their final. There is absolutely no doubt that this is going to be an unforgettable night! Tickets must be bought in advance and are available online at www.webshop.studenterlauget.dk.
NEW PRINT FACILITIES AT SL OFFICE SL Office now offers new printing facilities – both at Campus Fuglesangs Allé and in Nobelparken. In September, new printers offering better and cheaper printouts in both black-and-white and colour have been implemented. This means that you no longer have to depend on opening hours to buy your printouts, as it is now possible to set up an account and hereby pay and print online. In other words, you can now print all your printouts from home, directly from your own computer, and then log on to the printer in the offices to receive your printouts. We look forward to welcoming you at one of our two new printing centres!
LAST CHANCE TO SIGN UP FOR THE SL SKIING TRIP 2014! Do not forget to sign up for the upcoming SL Skiing Trip to Val Thorens, France, in week 5. The deadline for registration is October 15, and we guarantee that you will not regret signing up for this legendary trip! In the previous years, SL Skiing Trip has been an enormous success. It is a great opportunity for you to have fun with your fellow students, meet new people and create unforgettable memories in the snow. It does not matter if this is your first time skiing or if you are already an expert – everyone is welcome to join this amazing trip! You can find the link for sign-up via Studenterlauget’s website.
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 33
Få dine bisser tjekket ganske gratis... Bevar smilet – hele livet! Regeringen har med sundhedsminister Astrid Kragh i spidsen, besluttet, at det skal være dyrere at gå til tandlæge. Indgrebet rammer især unge under 26 år, idet en række tilskud bortfalder. Hvis du går til tandlæge mere end en gang årligt, så bliver det fremadrettet op til 185 % dyrere at få lavet undersøgelse og tandrensning nr. 2 eller 3 indenfor samme kalenderår. I forvejen viser statistikken, at mere end 50% af en ungdomsårgang ikke får valgt en tandlæge, når de forlader børnetandplejen, og de nye besparelser vil yderligere øge antallet af mangel fuld tandpleje hos unge.
Følg os på Facebook
”Bevar smilet – hele livet” er vores motto hos tandlægerne Grundtvigsvej i Viby, men skal det lykkes, så er regelmæssige tandlægebesøg en absolut nødvendighed. Dette er IKKE et smart reklametrick. Vores ønske er, at unge får tjekket deres tænder og får gjort noget ved dem, så de kan beholde tænderne hele livet. Der er meget mindre livskvalitet i et gebis end i faste tænder!
Så får I første tandeftersyn gratis. Find os under Smilet.dk Vi glæder os til at se jer.
Kom derfor og få undersøgt dine tænder ganske gratis! Vi undersøger dine tænder og tager røntgen billeder, hvis det er nødvendigt. Alt sammen ganske gratis for dig. Hvis du har problemer, så skal du betale for at få dem lavet. Vi giver dig en pris på, hvad det koster at få dine tænder i orden. Vi glæder os til at se dig! Tandlægerne Grundtvigsvej
Bus nr 11 gåar lige til døoren. o
Gyldigt studiekort Alle studerende med gyldigt studiekort til Aarhus Universitet kan få en gratis undersøgelse, hvis du: • • • •
henviser til denne annonce medbringer dit studiekort bestiller tid inden 1. december 2013 ikke allerede er patient på vores klinik
Vi glæder os til at se dig.
Tandlægerne Grundtvigsvej 18 | Viby J | smilet.dk | Tlf.: 8614 6203
Lykken er.. Vi har alle et ønske om at leve lykkeligt til vores dages ende. Men hvorfor skal lykken stemme overens med andres definition, når vi kan finde lykken på vores egen måde? Tekst: Alexandra Bach
D
et føles som om, at lykken for rigtig mange er at finde den eneste ene. Men hvad er lykken egentlig? Jeg er fuldstændig enig i, at lykken selvfølgelig er at finde kærligheden. Men mange ting inden kærlighedsrusen bidrager til at gøre os lykkelige. Hvorfor skal tilværelsen være et kapløb om, hvem der først får mand, hus og børn? Hvorfor har vi så travlt med at nå destinationen i stedet for at nyde rejsen? For mange af mine veninder handler lykken lige nu om at finde kærligheden. Når vi har ”girls night out”, søger mine veninder ikke direkte efter ’the one’, men deres blikke fortæller helt tydeligt, at de har travlt. De fleste er jo allerede gamle – omkring 23 år. Engang imellem kan de give mig små angstanfald over emner, jeg endnu ikke har skænket en tanke. For eksempel sagde min veninde den anden dag gudhjælpemig, at hun synes, vi skal holde nytårsaften sammen i år: ”For vi kan jo ikke vide, hvor vi er næste år, hvor vi måske alle er sat.” Jeg ved ikke med hende, men jeg er altså ikke sat, når jeg er 24 år. Jeg har tænkt mig at nyde min ungdom og suge oplevelser til mig. Også selvom jeg får en kæreste. Og helt ærligt: Jeg ved ikke ligefrem, om mit liv handler om at finde den eneste ene lige nu.
Lev spontant Jeg er netop hjemvendt fra et semester i Californien. For første gang i mit liv har jeg været på et udlandsophold som varede i flere måneder. Jeg må ærligt indrømme, at opholdet har givet mig blod på tanden til at ville opleve mere. Jeg har fundet ud af, hvad der gør mig lykkelig lige nu, og lige nu handler det om at være ung og nå de drømme, jeg har – uden påhæng. Jeg drømmer om at rejse væk, arbejde i udlandet og være fantastisk spontan. Problemet er, at jeg måske ligesom rigtig mange andre altid har været pigen, der har gjort det fornuftige. Aldrig det potentielt farlige og spontane. Vi er blevet fortalt fra barnsben, at prinsen får prinsessen og det halve kongerige, og at kærligheden er lig med lykke, og når den er fundet, er livet fuldendt. Det er ikke så mærkeligt, at de fleste af os jagter kærligheden i håb om, at den betyder, at vi er lykkelige. Men vi burde i stedet nyde de ting, vi har foran os lige nu og lade kærligheden komme, når den kommer. Jeg synes, vi alle bør stoppe op engang og spørge os selv, om vi drømmer om at finde vores soulmate lige nu, fordi alle andre gør? Eller om vi faktisk går rundt og har
drømme, der ikke bliver til virkelighed, fordi samfundet dikterer noget andet som normalt? Det er måske på tide, at vi indser, at lykken ikke er at bruge kræfter på noget, vi kun ønsker, fordi alle andre ønsker det. Vi bliver ikke yngre og får bestemt ikke mere tid for hånden, så lad dig selv turde drømme. Forhåbentlig vil det være nok til, at du har modet til at gøre, hvad du inderst gerne vil. Grib chancen, og gør det, der gør dig lykkelig. Det er jeg stensikker på, at ingen i verden nogensinde har fortrudt.
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: ALEXANDRA BACH // DESIGN: MIKKEL SVOLD & EMIL GRAM
KLUMMEN
STUDIELIV & KULTUR
Carpe diem! Alexandra Bach
COMMERCIEL MAGAZINE // OKTOBER 2013 35
ION, HR, T A IK N U M M O K G O G IN T E ARK LEDELSE, CONSULTING, M AGEMENT N A M IN A H C LY P P U S , IT , RA ØKONOMI OG FINANS, JU
GET READY FOR
BUSINESS LAD CA HJÆLPE MED AT KLÆDE DIG PÅ... De fleste AU-BSS’ere vælger CA som a-kasse. Bl.a. fordi vi har et indgående kendskab til de jobområder, som AU-BSS’ere søger eller allerede sidder i, og derfor kan hjælpe dig bedre end nogen anden a-kasse – både mens du er studerende og efterfølgende. Vi tilbyder dig bl.a.: Kurser og workshops, der styrker din arbejdsglæde og dine jobchancer og dine kompetencer Karriererådgivning, hvor du bl.a. får styr på dine stærke og svage sider og anden værdifuld sparring
Alt sammen tilbud, du gratis kan benytte som medlem. Og nok en væsentlig årsag til, at CA topper listerne, når der måles på medlemstilfredshed i a-kasserne. GRATIS STUDIEMEDLEMSKAB Et studiemedlemskab i CA er gratis og giver bl.a. adgang til en række karrierefremmende aktiviteter. Og har du været studiemedlem i mindst ét år, inden du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge allerede dagen efter, du dimitterer. Det giver dig 14.235 kr. ekstra. Læs mere på www.studiemedlem.dk
Faglig inspiration og professionelle netværk
OBS: 1. års bachelorstuderende anbefales at vente med at melde sig i a-kasse til de er på 2. eller 3. semester, da man maks. kan være studiemedlem i 5 år.
Konkurrencen løber til og med 31/10-2013
VIND 10.000,-
.dk w w w.c a 9045 4 1 3 3 . lf T rvslivet
de i erhve
uddanne
For højt
Commerciel_oktober13
Deltag i lodtrækningen på STUDIEMEDLEM.DK