Commerciel Magazine April 2014

MAGA ZINE 7TH ISSUE 13/14 - APRIL

- LOOSENING TIES

Clement Kjersgaard - DRs flabede og frygtløse guldkalv I MAGASINET:

STUDERENDE PÅ AU: OLIVER BLEV FØDT SOM PIGE // STEVE JOBS: DEN GALE CHEF // COMMERCIEL MAGAZINE SIGER TAK FOR DENNE GANG // OG MEGET MERE..

1 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

EDITORIAL

JOURNALIST

MICHAEL YDE NIELSEN INGEBORG LUND EMIL OUTZEN JOURNALIST

SABRINA RASMUSSEN

SØREN OTTO

JOURNALIST

JOURNALIST

KATRINE LERCHE

MARIA-LOUISE MORTENSEN

NICOLINE KARLSEN JOURNALIST

JOURNALIST

ERIKA STEFANSSON

VIKTORIJA GORCAKOVAITE

JOURNALIST

JESPER MICHAEL JENSEN

JOURNALIST

CAMILLA FLINDT VILSEN

PROOFREADER

PROOFREADER

MALENE KRISTENSEN

DESIGNER

ANNELINE HAUBJERG

DESIGNER

DESIGNER

LOUISE KOUSTRUP

PHOTOGRAPHER

BENJAMIN LUND

HEAD PHOTOGRAPHER

ART DIRECTOR

MICHELLE SKOV

EDITORIAL DIRECTOR

SABRINA GADE

EDITOR-IN-CHIEF

So long…

As you flip through the pages of this issue, know that this magazine will be the last one created by this editorial staff. Commerciel Magazine is taking a break. The decision was not ours, but forced by the economic challenges faced by Studenterlauget. Our student organization saw no other choice but to close us down temporarily. Throughout my time working at Commerciel Magazine, first as a journalist and now as Editor-in-Chief, things have changed. And, honestly, it kills me. Commerciel Magazine has been my second home. My darling. A place for friendship, creativity, and extraordinary challenges shaping all people involved for future career situations.

Most of that gone now – partly due to the merger of Aarhus University and the former Aarhus School of Business, and decreasing financial injections from Aarhus University. It seems to me a shame that it is matters of financial circumstances that must separate us. Close us down for now. But what an adventure it was. We have written so many articles. Met so many amazing people. We have been trying to inform you, to entertain you, and make you consider, at least in our opinion, important topics.

We end this era by giving you an in-depth portrait of the often sarcastic and bold television host, Clement Behrendt Kjersgaard. The bright debater and maybe even a rhetorical genius, so to speak, known for throwing political heads off their balance onscreen, will open up to you – tell you about aiming too high sometimes. We chose to include this portrait and other nonrelated articles to the closure of Commerciel Magazine, as we did not want to dedicate this last issue to change, as we could have done. Rather, we want to give you what we do best: entertainment, information and food for thought. Therefore, you will only find it mentioned here and in the column – in one last goodbye I guess that was it for now.

Thank you. See you.

Sabrina Rønning Gade Editor-in-Chief

ADVERTISEMENTS

Studenterlauget’s Business Relations Marketing Consultant Maja Malling Villumsen Phone: +45 27 30 98 57 E-mail: mmv@studenterlauget.dk

2 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

COMMERCIEL MAGAZINE

Commerciel Magazine is a student magazine run by Studenterlauget at Aarhus University, School of Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.

Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V Phone: 30 65 68 22 com@studenterlauget.dk www.facebook.com/studenterlauget www.studenterlauget.dk/commerciel.html

3 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

INDHOLD

STUDENTERLAUGET & STUDIELIV

05 07

07

14

NEWS FROM STUDENTERLAUGET

OLIVER PANTHERA

FØDT I DEN FORKERTE KROP

KARRIERE

14 23 30

CLEMENT KJERSGAARD EN FLABET GULDKALV

STEVE JOBS

CHEFEN FRA HELVEDE?

CHRISTIAN EIKA FRØKIER

PASSION, PERSISTANCE AND PRIDE

KULTUR

06 10 32 34 4 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

SL NEWS

CULTURE CALENDER WHAT HAPPENS IN APRIL?

REALITY

EN LEKTIE OM DEN GODE LEDER

BRAVE NEW SCIENCE

NEW GROUNDBREAKING DISCOVERIES

COMMERCIEL MAGAZINE: INDTIL VI SES IGEN

NEWS

STUDENTERLAUGET & STUDIELIV

JOIN THE ACC FINALS ON MARCH 21

KAPSEJLADSEN AFTERPARTY

Friday, April 11, is the last day of the ACC week 2014 and the day of the ACC finals! Here, the three best teams of this year’s competition present their solutions in front of a jury consisting of top executives and CEOs as well as an audience of 500 business students.

The ACC finals will take place from 16.00-19.00 in the S-building at Campus Fuglesangs Allé, and everyone is invited to take part! The event includes delicious food and refreshments, excellent entertainment, the chance to learn from top business students from the Nordic countries, and the opportunity to mingle with professionals from the corporate world. After the finals, ACC hosts the official ACC Afterparty in our very own Klubben. There really is no excuse not to go!

Friday May 9 is the day of the legendary event Kapsejladsen and Klubben will host the official Kapsejladsen Afterparty! We hope you will all join us in Klubben right after the ceremony in Uniparken, so that we can close this awesome event with nothing but a blast!

You can already now buy your ticket for the amazing Kapsejladsen Afterparty in Klubben – find more info on Klubben’s Facebook page.

GENERAL ASSEMBLY 2014

DO YOU WANT TO WORK FOR SL?

It is time for Studenterlauget’s annual general assembly! The meeting will take place Friday, April 25 at 19.00 in the Aula at Campus Fuglesangs Allé. Here, all SL members have the chance to gain a valuable insight into SL’s accounts, activities, performance etc. of the previous year, and additionally participants have the opportunity to hear and ask questions about the future of SL. Finally, we host the election for the SL Board 2014/2015. To ensure a cosy atmosphere, BSS Wine will stop by the meeting, bringing some delicious wines for everyone to taste during the break!

If you want to be a part of a dynamic, professional and developing workplace, then Studenterlauget might be the place for you! SL offers a great variety of jobs – both study-related positions, and jobs where social interaction and team spirit are central elements. So no matter if you wish to improve your CV with a career relevant job or you wish to expand your social network with a flexible and social job, SL gives you the chance to make that happen. Job vacancies are frequently posted on SL’s website and SL’s Facebook – we encourage you to stay tuned and apply for any of the current vacancies. Right now, we are looking for three new coordinators of SL Skiing Trip 2015, and here the application deadline is April 14. We look forward to reading your application!

RUN FOR THE SL BOARD 2014/2015

COMING NOBEL NIGHTS IN KLUB.LING

Do you have the courage to make important decisions, and are you passionate about making a difference for the students at Aarhus University, School of Business and Social Sciences? Then, you might be interested in running for the Board of Studenterlauget 2014/2015! At the annual general assembly on April 25, all SL members have the chance to run for the SL Board, and if you get elected you will have maximum influence on the future of SL! As a member of the Board, you will be responsible for the entire organisation on a strategic level, and your tasks will include development and implementation of overall strategies as well as budgeting. To run for the SL Board, you have to announce your candidature to the chairman of SL no later than April 11. Please send an email to formand@ studenterlauget.dk

Mark your calendar for April 4 and May 2 and join two fabulous Nobel Nights in Klub.ling! The Nobel Night on April 4 is an exquisite Masquerade Ball, and therefore the night will be full of secrecy and surprises. So grab a mask, dress up in your fanciest attire and come join us for an unforgettable and mysterious night in Klub.ling!

As usual, doors open at 20.00, and the festivities go on until 02.00.

Entrance is FREE for EVERYONE – just remember to bring your student card.

5 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KULTUR

TEK S T: S Ø R EN O TTO S IM O NS EN / / D ESIG N: ING EB O R G L U ND

C R E

U E N

6.

L C D

T A A

12.

12.

GOLDEN LEAGUE HANDBALL (NRGI ARENA)

TIVOLI FRIHEDEN OPENING (TIVOLI FRIHEDEN)

SECONDHAND BAZAR (STUDENTERHUS)

Ulrik Wilbek, the coach of the Danish male national team in handball, is the biggest sports icon in Denmark. He has won almost everything there is to win, both with the male and female national teams.

In 2012, he was elected the best handball coach in the world. On top, he has received the Danish royal honor, ‘Ridderkorset af Dannebrogsordenen.’

Denmark’s game against France in the Golden League tournament will be Wilbek’s last performance as coach for a Danish national team – and it will take place here in Aarhus. Come pay your respects to a Danish sports icon, while watching a fantastic handball game between two of the world’s best teams who played against each other in the European Championship final in January. Norway and Slovenia are also playing against each other this day.

Aarhus’ own amusement park, Tivoli Friheden, will open in keeping with tradition in April. Spring and Summer is approaching, and the popular park will open its doors on Saturday the 12th, in the weekend leading up to Easter.

The Secondhand Bazar at Studenterhuset is a possibility to buy cheap but stylish clothes.

28/4-2/5 INTERNET (AARHUS)

WEEK

DENMARK

A first-time festival is taking place in Aarhus in the end of April: Internet Week Denmark. According to the organizers, it is a festival that will be celebrating “the success and impact the internet has on business and growth, and on our everyday lives.” More than 50 events will take place during the week. Read more: www.internetweekdenmark.dk.

6 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

U L R APRIL 17.

SAVAGE ROSE (VOXHALL)

30.

FRANK HVAM SHOW 2014 (MUSIKHUSET) Frank Hvam, probably the funniest man in Denmark, is coming to Aarhus again with his widely appraised show “Upassende” (in English: ‘improper’).

The iconic Danish band, Savage Rose is coming to Voxhall. The band has more than 45 years of experience in combining jazz, hip-hop, R&B, psychedelic pop and progressive rock. With Annisette’s strong female vocal on top, Savage Rose has a unique, experimental sound. If you want to experience a piece of Danish music history, this is what you should save your SU for in April.

F O TO : L O U I S E K O U S TR U P / / TEK S T: J ES P ER M IC H A EL J ENS EN / / D ES IG N: M ICH A EL Y D E NIEL S EN

FØ DT I DE N FOR K ERTE K ROP

STUDENTERLAUGET & STUDIELIV

Ved første øjekast er Oliver Panthera en helt almindelig studerende ved Aarhus Universitet. Det er han såmænd også. Men hans baggrund skiller sig en snert ud fra gennemsnittet. Oliver kom nemlig først til verden i 2012. Før det forsøgte han at leve op til omverdenens forventninger om at leve, som hans krop definerede ham – som en pige. I dag er han meget mere sig selv.

7 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

STUDENTERLAUGET & STUDIELIV

D

en første dag for den nye årgang af historiestuderende bød også på det obligatoriske navneopråb.

Pludselig spreder panikken sig hos Oliver, som sidder midt i forsamlingen. Han kommer i tanke om, at han har søgt ind på studiet med sit tidligere navn – et pigenavn: ”Jeg krøb bare ned i sædet og tænkte nej, nej, nej…,” fortæller Oliver. Han fik heldigvis afværget den noget besynderlige situation, og har siden sørget for at få ændret sit navn på de forskellige navnelister hos Aarhus Universitet.

Oliver er transkønnet. Det erkendte han, kort før han blev student i 2012. I dag er han glad for, at han bedre kan udleve den person, han føler, han er inderst inde. Livet før som pige har aldrig føltes rigtig, og især i puberteten var det en hård kamp at forsøge at leve op til egne og andres forventninger til dét at være en pige.

Men selvom Oliver tog et stort personligt skridt i 2012, kæmper han stadig for også at få systemets accept af den person, han ønsker at være.

DEN FALSKE PIGE Oliver voksede op på Sjælland, og allerede fra barnsben foretrak han blåt tøj og shorts frem for det lyserøde og kjolerne. I teenageårene, da kroppen begyndte at forandre sig, begyndte Oliver for alvor at føle sig forkert: ”Jeg begyndte at gå i stort tøj. Jeg gemte alt væk og ville ikke snakke om det,” fortæller Oliver om pubertetsårene: ”Jeg var mega-jaloux på drengene. Jeg syntes, de havde det så meget nemmere,” fortsætter han.

Familiens forventninger til hvordan man opfører sig som pige og Olivers afstandstagen fra samme skabte en del konflikter, og som 17-

“JEG VAR MEGA JALOUX PÅ DRENGENE. JEG SYNES, DE HAVDE DET SÅ MEGET NEMMERE”

Oliver Panthera vil ikke holde noget skjult.

Han ønsker tværtimod at skabe indsigt i, hvad det vil sige at være transkønnet i Danmark.

8 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

årig flyttede Oliver på kostskole på Syddjurs.

Her forsøgte han i to år at tvinge sin feminine side frem. Han begyndte blandt andet at gå i mere piget tøj og bruge make up: ”Altså, jeg var ikke særligt feminin, men jeg synes jo, jeg var meget feminin,” griner Oliver.

Han kunne slet ikke finde sig selv i rollen som pige, og havde meget svært ved at indgå i pigegrupper. Kostskolen var en svær tid for Oliver, som udviklede en spiseforstyrrelse og til sidst også forsøgte at tage sit eget liv i ren afmagt. Oliver havde ramt bunden. Men det blev samtidig også vendepunktet: ”Det var ligesom efter det, jeg tænkte ’okay, hvad kan jeg gøre for at få det bedre? Hvordan kommer jeg op herfra?’,” fortæller han.

STUDENTERLAUGET & STUDIELIV

Oliver kunne mærke, at han havde det bedst, når han fik lov til at være maskulin. Han tænkte over, hvordan han ønskede, hans krop skulle være, så den passede til ham: ”Så tænkte jeg, at jeg bare måtte prøve at springe ud i det. Prøve at leve som dreng,” forklarer Oliver.

Til Århus Pride i 2012 præsenterede Oliver så sig selv for første gang. Et forsøg som var så vellykket, at han har holdt ved sit nye alias lige siden.

100% OLIVER Vennerne og familien har bakket Oliver op omkring hans beslutning, og de mærker tydeligt, han er blevet meget mere lykkelig. Oliver begyndte derfor at tage hormoner for godt et år siden, ligesom han sidste forår fik foretaget top surgery i Tyskland, hvor han fik fjernet brysterne.

Det ydre tager nu form efter det drengede udseende.

Reglerne i Danmark gør det svært for transkønnede at blive anerkendt og dermed få tilladelse til at blive opereret. Der har siden 1980’erne været meget fokus på de homoseksuelles rettigheder, men de transkønnede synes indtil videre at være glemt.

For at Oliver kan få opfyldt sit ønske om et juridisk kønsskifte og et mandligt cpr-nummer, skal han have foretaget bottom surgery, hvor han får fjernet de indvendige kønsorganer. For at få tilladelse til det, skal han gå til ugentlige samtaler og mentalundersøgelser på Sexologisk klinik i København i mindst to år. En lang og til tider nedgørende proces, som kræver meget tid og energi. Blandt andet skal hans forældre inddrages og udspørges. En regel der gælder for alle transkønnede, ung som gammel: ”Vi tager jo heller ikke vores forældre med

”DER HAR OVERHOVEDET IKKE VÆRET NOGET. FOLK SYNES BARE, DET ER COOL OG ER NYSGERRIGE” til jobsamtale,” siger Oliver, som føler, at de i systemet forsøger at umyndiggøre og sygeliggøre ham. Det at være transkønnet bliver gjort til et seksuelt problem og en psykisk sygdom.

Oliver ønsker derfor en bedre skelnen mellem seksualitet og kønsidentitet. Han glæder sig over en ny rapport fra Amnesty International, som belyser problematikken i Danmark, og derudover går han selv aktivt ind i kampen for at forbedre de transkønnedes rettigheder. Han sidder blandt andet i Landsledelsen for LGBTDanmark (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner), ligesom han er forperson for LGBT Ungdom i Aarhus, som afholder caféer for unge, som er i tvivl om deres seksualitet, kønsidentitet – eller som bare ønsker at mødes med ligesindede.

KORTENE PÅ BORDET Ifølge Oliver er det absolut ikke fordi, han ikke vil stå ved hans fortid, at han ikke fortalte sine nye studiekammerater om hans situation. Han ville bare gerne prøve, hvordan det er at starte forfra som sit nye jeg blandt nye mennesker. Men han følte hurtigt, at han holdt noget skjult og fandt det meget stressende. Derfor valgte Oliver at lægge kortene på bordet overfor sine studiekammerater efter bare halvanden måned. En beslutning han ikke har fortrudt: ”Der har overhovedet ikke været noget. Folk

synes bare, det er cool og er nysgerrige. Der er jo så lidt viden om det,” fortæller han.

Når Oliver ikke sidder til forelæsninger på historiestudiet, holder han meget af at spille teater. Han går på Musical Talentskole i Viborg, og er lige startet som statist ved Aarhus Teater.

Selvom fremtiden stadig er et åbent spørgsmål, er han overbevist om, at det netop bliver noget inden for kultur og teater.

TRANS PÅ NETTET Vil du vide mere om dét at have en anden kønsmæssig identitet end den, man er født med? Læs mere på Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoners hjemmeside WWW.LGBT.DK

9 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

TEK S T: S A B R INA R A S M U S S EN / / D ESIG N: ING EB O R G L U ND

KULTUR

Reality:

EN LEKTIE OM DEN GODE LEDER En absolut favorit indenfor kategorien ”overspringshandlinger” er reality-tv. Paradise Hotel, Robinson, X-Factor – de fleste er vist blevet fanget foran skærmen mindst én gang. De konkurrencebaserede reality-programmer stiller vores nysgerrighed og sult efter spænding og drama. Men de kan faktisk også gøre os til bedre ledere.

N

år man vanen tro tuner tv’et ind på Paradise Hotel, er det ikke umiddelbart et stort neonskilt med teksten ”karriere”, man ser. Der er ikke meget business over festerne i Mexico. For de fleste seere er det ganske enkelt: Man tænder (for måske tiende sæson i træk) for Paradise Hotel for at blive underholdt. For at dvæle i intrigerne. Og for at grine lidt af – og en sjælden gang i mellem med – deltagerne.

Ved første øjekast ser det da også ud til, at det er deltagerne i reality-programmerne, der hiver gevinsten hjem. De får som minimum de berømte og berygtede fifteen minutes of fame, og flere ender endda med den famøse titel ”reality-stjerne”. Nogle af deltagerne har sågar formået at udnytte reality-potentialet og 10 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

gøre det til en levevej. Masha Vang lever i dag som kendis-blogger. Og Gustav har efter sin deltagelse i Dagens Mand fungeret som mere eller mindre fast inventar på en reality-scene, der strækker sig over flere tv-kanaler.

Men hvad får vi som seere ud af at investere utallige timer foran skærmene for at se tilsyneladende almindelige mennesker konkurrere om at have mest X-Factor eller størst paradisisk skønhed?

Ifølge en artikel på hjemmesiden Small Business Trends kan reality-tv gøre os til bedre ledere. Programmer som Paradise Hotel, Robinson og X-Factor er alle bygget op omkring et konkurrencekoncept, og det er med til at sætte fokus på lederevner. Når vi læner os tilbage i sofaen og nyder underholdningen, kan vi nem-

lig se eksempler på lederevner i hver sin ende af forbillede/frygtscenerie-skalaen.

På den måde kan reality-programmerne være med til at gøre det klarere, hvad en god leder egentlig er, og hvordan man skal agere for at få succes som leder.

MÅL OG MEDSPILLERE Artiklen fra Small Business Trends fremhæver, at vi som seere af reality-tv kan lære tre vigtige leder-lektioner.

For det første viser programmerne, hvor vigtigt det er, at man både kommunikerer sine mål og forklarer sine holdkammerater, hvor vigtig deres medvirken er. Og budskabet kan ikke gentages for tit. Når personerne omkring dig – om det er holdkammerater eller medar-

KULTUR

bejdere – har en forståelse af, hvad du gerne vil opnå, og hvilken rolle de selv spiller, er der langt større sandsynlighed for, at de samarbejder med dig. Og det er jo i sidste ende enhver leders ambition.

TV3s Paradise Hotel viser netop, hvor væsentligt det er, at man skaber nogle stærke relationer med sine medspillere. Det er et make it or break-spil, hvor stærke alliancer kan afgøre alt. For hver enkelt deltager er målet i hvert eneste afsnit at komme videre til det næste afsnit, og for at det kan lykkes, må de have opbakning fra andre i spillet. Gode allierede er et altafgørende trumfkort i Paradise-verdenen.

Og de deltagere, der formår at spinde et net omkring sig, kommer uden tvivl et skridt nærmere sejrsskamlen.

GIV ANSVAR – OGSÅ TIL NYE En succesfuld leder skal dog kunne andet og mere end at kommunikere sine mål og fortælle sine medarbejdere, hvor vigtige de er. Small Business Trends peger på et andet væsentligt kendetegn ved en succesfuld leder: Han/hun giver sine medarbejdere ansvar. Det er simpelthen motiverende at have indflydelse. Særligt vigtigt er det, når der kommer nye medarbejdere til, for det gælder her om hurtigst muligt at indlemme de nye får i flokken. Hvis de ikke føler, at de får lov til at udfolde deres evner, risikerer man som leder, at de nytilkomne i stedet for at samarbejde måske snarere begynder at modarbejde. Og der er ikke meget win-win situation over uudnyttede evner og dårligt fungerende samarbejde.

11 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KULTUR

Konceptet for Robinson, en gammel klassiker inden for reality-genren, tager netop fat på betydningen af få nye får integreret i flokken.

Gennem de mange sæsoner af programmet er det flere gange sket, at deltagere er flyttet fra den ene ø til den anden og dermed har skiftet fra Hold Nord til Hold Syd (eller omvendt, alt afhængig af udgangspunktet). Hvis nordboerne pludselig får en tidligere sydlænding som holdkammerat, er integration alfa omega. Hvis den nytilkomne føler sig på lige fod med de andre på øen, vil holdet kunne drage nytte af insiderviden fra den anden ø. Hvem er det svageste led? Er der interne stridigheder? Mangler de mad? Og modsat, hvis ikke det nye får bliver gjort til en del af Hold Nord-flokken, vil det nok snarere begynde at modarbejde holdet og ved en sammenlægning atter bræge i kor med sydlændingene.

ALLE FOR EN Og hvem ved: Det kan måske vise sig, at det nye får kan tricks, som man ikke selv evner at udføre. Derfor fremhæver Small Business Trends netop også, at den gode leder skal være lydhør over for sine medarbejdere. Den 12 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

gode leder søger input og idéer fra andre. Det er ganske enkelt vigtigt, at man (an)erkender, at man ikke er Superman og ikke kan løse alle verdens eller virksomhedens problemer på egen hånd. Fordi ingen kan klare det hele selv, er samarbejde et nøgleord for at få succes som leder.

At en leder er nødt til at lytte til og søge input fra sine medarbejdere ses i DR3s reality-eksperiment, ”Ond ondere ondest”. Da 15 danske mænd placeres i et fængsel og får rollerne som fanger og vagter, bliver det testet, hvor ondt mennesket egentlig kan opføre sig.

Det viser sig også, at nogle af vagterne er mere tilbøjelige end andre til at foreslå ”onde handlinger” mod fangerne, men de er alligevel nødt til at indse, at de ikke kan styre et helt fængsel alene. De har brug for de andre vagters opbakning og idéer for at få fængslet til at fungere.

Det er lige så simpelt, som det lyder: Én for alle og alle for én.

Artiklen på Small Business Trends peger derfor på, at vi i de forskellige reality-programmer lærer, at den gode leder forstår, hvor vigtigt det er at skifte ”jeg” ud med ”vi.” De deltagere, der i programmer som Paradise Hotel, Robin-

son eller Ond ondere ondest har indset, at spillet indeholder andre brikker end dem selv, når generelt længere. For de forstår, hvor lidt man egentlig kan på egen hånd. Og det samme er gældende for ledere i erhvervslivet: Den gode og succesfulde leder er en person med forståelse for, hvor meget medarbejderne betyder.

Nu er det lige så nemt at sende penge som at sende en SMS y ilePa ken b o M il et hv

s – uan k du har ban

MobilePay Så nemt er det at sende penge til dine venner, der har MobilePay: 1. Log ind 2. Tast beløb og mobilnummer 3. Send penge.

MobilePay kan bruges, uanset hvilken bank du har.

Læs mere om den nye app og vilkårene på MobilePay.dk

Hent MobilePay i App Store, Google Play eller Windows Store.

13 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

F O TO : B ENJ A M I N L U ND / / TEK S T: EM IL O U TZ EN / / D ES IG N: M ICH A EL Y D E NIEL S EN KARRIERE

14 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

Oppositionsleder for de flabede, frygtløse og frimodige Som 11-årig startede han Aarhus Børneradio. Imens han studerede statskundskab, forsøgte han sig som filmskaber og udgiver af et politisk magasin. Kun det sidste lykkedes, men til gengæld gav det en invitation til tv-branchen. 10 år efter han tog imod den billet, møder Commerciel Magazine et af de mest driftige mennesker i den danske mediebranche: Clement Behrendt Kjersgaard.

15 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

T

irsdag den 23. april 2013 byder Clement Kjersgaard velkommen til skuespillerne Sara Hjort og Ghita Nørby i sit talkshow Hos Clement. Som altid sidder midterskilningen på den dengang 37-årige studievært pirreligt tilfældigt, og slipset ser ud til at være bundet med en konfirmands omhyggelighed. Med øjnene fæstnet på kameralinsen præsenterer han sine to gæster, og blikket er som altid usammenligneligt skarpt.

Gæsterne Sara og Ghita tager plads på den ene side af bordet i midten af studiet. Publikums klapsalver dør stille og roligt ud, Clement sætter sig, rykker stolen helt op til bordet og læner sig komfortabelt tilbage. Med hånden placeret ovenpå en kuglepen og en papirblok, spørger han som det første: ”Ghita Nørby, hvad er en rigtig stjerne?”

Hun griner en smule lavmælt. ”Du!” ”Ja, mig?” Clement trækker lidt på det. Han

“

Den eneste arbejdsmetode, jeg kender, er at være sindssyg godt forberedt og turde improvisere totalt. I stedet for at se de to som modsætninger, ser jeg dem som afhængige af hinanden.

lyder som om, han er blevet mødt af et svar, han ikke ventede. ”Ja,” svarer Ghita: ”Er det ikke dig?” ”Hvordan definerer man en stjerne?” spørger Clement igen. ”Ja, er det ikke dig, der er en rigtig stjerne?” vedholder skuespilleren, som har medvirket i over 80 film siden 1950erne.

Clement giver ikke efter, og de to fortsætter for en kort stund. Ikke overraskende ender bolden til sidst på Clements banehalvdel, og han får trumfet sit spørgsmål igennem.

Ghita Nørby, en af den danske filmindustris største ikoner, har dog fat i noget: Efter 10 år på tv er Clement blevet Danmarks Radios vel nok største stjerne. Stationens guldkalv er han tilmed blevet kaldt. Han er dog langtfra folkekær. Han afbryder, han stiller gerne det samme spørgsmål to gange i træk, og ofte overtrumfer hans ivrige talestrømme de gæster, han har i studiet. Tilhængere har ofte kaldt ham et retorisk geni, mens modparten har anklaget ham for at være ’reducerende for den politiske debat’, som Politikens kulturredaktør formul-

16 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

erede det. Selv har han udråbt sig selv som demokratiets håb, og han er heller ikke i tvivl om, at DR har brug for ham: ”Der kan være to årsager til, at DR ikke kan undvære mig. Den ene årsag kan være, at jeg er enestående dygtig. Men det kunne også være, at jo flere tv-kanaler DR opfinder, jo mere stof har de brug for. De har brug for folk, der er leveringsdygtige. Og jeg er, i al beskedenhed, leveringsdygtig,” siger Clement.

Han sidder og fortæller i et stort mødelokale i DR Byen. De hvide vægge er beklædt med abstrakt kunst, og ud af de store vinduer kan man se Emil Holms Kanal, der adskiller DR Byens to grotesk store bygningsblokke. Her er ingen tv-kameraer, men Clement gestikulerer mindst lige så entusiastisk, som han gør i sit program, Debatten.

Det ene øjeblik kan han sidde tilbagelænet og med benene over kors, imens han forsøger at huske en historie. Sekunder senere rykker han helt frem på kanten af stolen, læner sig ind over bordet og starter en lang talestrøm.

Munden står aldrig stille på Clement Kjersgaard, der i år har rundet 10 års brancheerfaring fra tv.

Tanker skal ytres, og historier skal fortælles om alverdens projekter og ideer.

I CLINTONS FODSPOR Over de seneste 10 år, har Clement ageret vært på 12 programserier på DR2 og DR’s moderkanal.

Seks af dem bærer tilmed Clements eget navn i titlen. Slår du op på den første side i det politiske magasin RÆSON, står Clement Behrendt Kjersgaard som udgiver, og overalt i land og rige kan han opleves som ordstyrer, foredragsholder og båltaler. Desuden er han både artikelskribent, bogredaktør og manuskriptforfatter.

Selv har han proklameret, at han er vidskræmt af anonymitet, og det virker ikke helt ved siden af.

Historien om Clement kunne fylde flere sider: Han er søn af den afdøde historiker og direktør for Den Gamle By, Erik Kjersgaard. I skolen var han ikke så meget til at spille fodbold - i stedet startede han som 11-årig Aarhus Børneradio. Dagen før han fyldte 17 år, satte han kurs mod Hong Kong for at færdiggøre sin studentereksamen, og efter to år i Asien tog han en bachelor i filosofi, politik og økonomi på Oxford University. En uddannelse Bill Clinton, USA’s tidligere præsident, og David Cameron, Englands premierminister, også har forsøgt sig med.

Den prestigefyldte bachelor fra Oxford viste sig dog at være værdiløs i Danmark, og Clement måtte – hvis han ville være i Danmark - i gang med Statskundskab i København. Alt imens lancerede han magasinet RÆSON og kastede sig ud i at forvandle manuskripter til film.

Clement Behrendt Kjersgaard fik aldrig afleveret sit speciale på Københavns Universitet. Til gengæld har han haft travlt med alt muligt andet lige siden.

17 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

“

Jeg er bange for at blive til grin. Jeg er bange for fiasko, nederlag og ydmygelse. Men jeg risikerer det alligevel.

STÅLSAT ALTMULIGMAND Hvad mange ikke ved er, at Clement kæmpede målrettet for en karriere i filmbranchen i 10 år. Hjemme i skuffen ligger blandt andet 50 timers filmoptagelser til et projekt med navnet ’Jutland Dreams.’ De mange optagelser skulle være blevet til en halvanden times science fiction rockmusical – ja, du læste rigtigt – men projektet blev aldrig færdiggjort. En science fiction rockmusical var dog ikke Clements eneste projekt i den boldgade: ”Jeg arbejdede allerede med det, da jeg var i Hong Kong og England, og de første år efter jeg kom hjem. Sammen med Peter Aalbæk fra Zentropa, prøvede jeg at lave et produktionsselskab, som skulle lave animationsfilm og TV til et globalt marked. Men vi kunne ingen vegne komme,” fortæller Clement.

Han omtaler det som den største selvfølge, at han forsøgte sig med Aalbæk - Danmark måske mest velkendte og kontroversielle filmproducent.

Hvad gik galt? ”Den danske mediebranches provinsialisme, som jeg har kæmpet imod i 10 år,” han klukker lidt af sin egen formulering.

Det var ikke jer, der skød forkert? ”Jo. Nej. Jo. Næ,” de fire ord bliver sagt uden mellemrum.

Han finder dog en konklusion: ”Vi skød for højt.” Han trækker på smilebåndet igen. Dog ikke nok til at vide, om han tager sig selv dybt alvorligt eller bare er dødeligt ironisk.

Den hurtigtalende studievært, udgiver, foredragsholder og projektmager virker ellers til at have fået carte blanche til at føre alle sine projekter ud i livet. Men sandheden er en anden: Skrivebordsskuffen bugner af idéer til quiz-koncepter, tv-serier, demobånd, sange, talkshows og sitcoms. ”Alt muligt,” som han selv formulerer det. Alligevel fornemmer man ingen skuffelse, imens han fortæller – han lader nærmere til at være stålsat på, at det næste nok skal lykkes. Han vil dog ikke røbe, hvad det næste er.

BOOGIE FOR VOKSNE Filmprojekterne lykkedes ikke. Den tidligere DR-duo Mads Brügger og Mikael Bertelsen, i dag kanalchefer på Radio24syv, støder imidlertid på et interview med Clement om magasinet RÆSON. De bliver enige om, at han vil være passende som ordstyrer på deres nye program ’Tal med Gud’ - eller ’Boogie for voksne’, som Mads Brügger har kaldt det.

Programmet om Gud, tro og eksistens fra 2004 er nøje planlagt – de første minutter. Foran kameraet er Clement placeret sammen med en jøde, en muslim, en kristen og en alter

18 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

Clement om studieliv og studerende Jeg tror, de mest ambitiøse folk ender med at blive defensive stræbere. For de vil fandeme gerne have et godt job og en høj løn, og de har rundsaven fremme. Men når de bliver bedt om at vælge fag, tænker de ’nej, jeg skal ikke have et hårdt semester, jeg skal have et let 12tal. Nu tager jeg noget, jeg kan i forvejen, og gør det let for mig selv.’ Det synes jeg er helt åndssvagt.

En ting er at sige: ‘Nu gør jeg sådan og sådan, for så bliver jeg milliardær.’ Noget andet er at sige: ‘Jeg gør det kun, hvis jeg bliver milliardær.’ For mig at se, er der en kæmpeforskel.

Jeg synes, man skal stille meget høje krav.

Men jeg synes også, at man skal have en stor tolerance overfor dem, der gør noget anderledes.

19 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

nativ religiøs, og de første syv-otte minutter kører skemalagt og efter manuskriptet. Herefter kan dødelige seere gribe telefonen og stille spørgsmål til aftenens gæster, og derefter er der dømt fri leg. I et forsøgsprogram runder programmet det ottende minut, og telefonen begynder at ringe. I sneglen fortæller Mads Brügger, at der er opkald fra Glostrup. Clement kigger ind i kammeraet og siger ”Godaften, Glostrup.” Ingen svarer. ”Med forsinkelse går det op for mig, at det er Mads’ måde at teste mig på. Han lod være med at sende et opkald i gennem, for at se, hvordan jeg vil reagere. Jeg når at reagere, men halvandet sekunds pause på tv føles jo som halvanden time,” konstaterer Clement. ”Noget var faktisk gået galt i telefonslusen. Men jeg husker oplevelsen af at tænke ‘aaarh, det her skal jeg lykkedes med, på en eller anden måde’.”

En depression står ikke ligefrem malet i hovedet Kjersgaard, imens han fortæller om episoden. De ydmygende halvandet sekund, Clement betalte i lærepenge, har dog ikke været spildt: ”Det var en øvelse i alt det, vi har gjort siden.

Når fjernsyn er bedst, er det en øvelse i at være ubegribeligt velforberedt, detaljeorienteret, teknisk og tung - og samtidig at gøre sig fuldstændig fri af det. I 10 år har vi øvet os på at gå ind med hele apparatet – 25 mand, publikum og seks kameraer – og samtidig gøre sig fri,” lyder det.

Når programmet Debatten går bedst, fortæller Clement, er det, ofte fordi manuskriptet bliver liggende urørt på bordet: ”Den eneste arbejdsmetode, jeg kender, er at være sindssygt godt forberedt og så turde improvisere totalt. I stedet for at se de to som modsætninger, ser jeg forberedelsen som forudsætningen for improvisationen.”

FORFÆNGELIGHED OG FUCKUP Konventioner er noget andet, Clement har forsøgt at frigøre sig fra. For 10 år siden arbejdede de fleste tv-værter på at skabe hjemlig og afslappet tv uden udfordringer – en Michael Meyerheim-atmosfære om man vil. Men Clement ville den anden vej. Hans programmer skulle blive sværere og sværere, og han ville invitere gæster ind til (efter hans eget udsagn) en helvedesmaskine, hvor den ene deltager kunne blive bedt om at være politisk og seriøs, mens den efterfølgende gæst skulle ind og være sjov: ”I stedet for at se alt som svagheder og sige ‘neeej, hvor bliver det svært at få en intim atmosfære’, så sig ‘Nej, det er styrken. Lad os gøre det værre.’ Hvad sker der, hvis vi ikke forbereder gæsterne på, hvad der sker?” spørger han retorisk: ”Mads (Brügger, red.) og Mikael (Bertelsen, red.) opererede med, at det kun er ordentligt, og du kun er din løn værd, hvis du selv sætter noget på spil,” fortæller han. Clement er velvidende om, at han ofte skuffede sine to tidligere chefer. Men han sammenligner samtidig de to kompagnoners

20 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

“

Jeg kan godt se, at det er hårdt arbejde at vedligeholde frygtløshed. Man vil være tilbøjelig til at blive mere forsigtig over tid, og det er jeg opmærksom på ved mig selv. risikovillighed med at bevæge sig ud på tynd is. En sarkastisk kommentar han smiler lidt af, hvilket han i øvrigt gør ofte af sine små bemærkninger: ”Man må gerne være forfængelig, og man må gerne gå op i det, man laver. Jeg er forfængelig på den måde, at hvis jeg laver et program, hvor jeg kan se de fejl, vi har begået, bliver jeg vred. Jeg bliver vred på mig selv. Dér er jeg forfængelig, dér er jeg ikke ligeglad,” understreger han: ”Jeg er bange for at blive til grin. Jeg er bange for fiasko, nederlag og ydmygelse.

Men jeg risikerer det alligevel,” fortsætter han.

Clement er velvidende om, at den eneste opgave, han har, er ikke at fucke op. ’At fucke op’ bliver nævnt et par gange under interviewet – i hvert fald flere gange, end der ville lyde kønt på tv. Alligevel lægger han ikke skjul på sin begejstring for det radikale og frygtløse. ”Da Poul Nesgaard engang i 1990erne offentligt erklærede, at han ville søge jobbet som generaldirektør i DR, lovede han, at DR prompte skulle stoppe med at lave alle de programmer, alle andre også laver.” Clement indrømmer, at det ville være kontroversielt, men han kalder idéen ’en god mental øvelse’: ”Jo mere du som redaktør eller journalist siger ‘jeg laver det her, fordi folk vil have det’ eller ‘jeg laver det her, fordi det står i min jobbeskrivelse.’ Jo mere fralægger du dig ansvaret for de ting, du laver, og jo mindre interessant bliver det. Og det er lige meget, om det er satire, om du sidder på et stort dagblad eller en tabloidavis. Jo mere du siger ‘vi gør det her, fordi det står i konceptet’, jo mere snyder du,” siger han: ”Jeg kan godt se, at det er hårdt arbejde at vedligeholde den frygtløshed. Man er tilbøjelig til at blive mere forsigtig over tid, og det er jeg opmærksom på ved mig selv,” fortsætter Clement.

Hvornår har du sidst taget dig selv i at være forsigtig? ”Hele tiden. Hver gang vi laver noget. Nu har vi lavet Debatten længe. Fire år er lang tid for et program. Og hver gang vi falder lidt til ro og tænker ‘nu kører det meget godt’ -

så er der noget galt,” siger han med en løftet pegefinger.

Selv siger han, altså Clement, at den frygtløse bidskhed, han er så kendt for, er noget han har tillært sig. Bidskheden bærer han tilmed helt ind i mødelokalet på DR, og ikke ét sekund får man indtrykket af at sidde med en anden Clement Kjersgaard end ham på tv.

Måske er han bare lidt for velvidende om, at enhver udtalelse og handling vil blive nedskrevet og sat på tryk.

UD AF MEDIEMØLLEN ”Du kan grundlæggende arbejde på to måder: Enten kan du lave en form for markedsanalyse og finde ud af, hvad der mangler og prøve at levere det,” forklarer Clement. Han holder en sjælden pause og fortsætter: ”Eller du kan sige ‘jeg har en idé’ og prøve at realisere den idé.” Han fortsætter: ”Meget ofte er det sådan med medieprojekter og alle mulige andre projekter, at de bliver til i en vekselvirkning. Du spørger: ‘Hvorfor findes det her ikke?’ og derefter prøver du at lave det. Når du gør det, har du en idé, du træffer nogle valg, og du prøver at finde et marked for det. Noget af det udvikler sig, og hvis det overlever, er det i samspil med det, du gerne vil, og hvad markedet efterspørger,” lyder ordstrømmen.

Clement sidder i mørk skjorte. Det er umuligt at se, om den er strøget, men ligesom resten af den slanke, lyshårede mands ydre, bærer skjorten præg af en nærmest påtaget tilfældighed. ’Hvordan er det dog, den skjortekrave sidder?’ ville en sirlig mor måske spørge. Og skjorten virker bare som endnu en kontrast til DR’s enorme institutionelle bygninger, hvor man kun kommer ind med en ledsager og et synligt klistermærke på tøjet. På mange måder virker Clement Kjersgaard fuldstændig frigjort af den konservative mediemølle, han er en del af. Lidt i stil med den måde han aldrig er bange for at sætte sig selv i centrum af debatten.

Clement trækker på en af sine tidligere chefer, da han skal forklare, hvad hele den lidt navlepillende strategi går ud på:

21 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

”Som Mikael Bertelsen sagde, da vi begyndte at lave talkshows for 10 år siden: ‘It’s all about the man behind the desk’,” pointerer Clement: ”Fordi Conan O’Brien, Jon Stewart, Tom Brokaw og Christiane Amanpour kan noget, kan man ikke nødvendigvis skalere det. Du kan ikke nødvendigvis sige, at fordi Rachel Maddow fra MSNBC gør sådan og sådan, kan vi finde otte som hende, der kan have hver deres program,” påpeger han videre: ”I det sekund konceptet eller temaet kører foretagendet, har man tabt.

I USA er det tydeligt, at en idé kan være stærkere end en kanal. House of Cards er stærkere end Netflix. Og Jon Stewart er stærkere end The Daily Show, der ikke var noget særlig godt program, før han overtog det,” beretter Clement.

Men Clement nægter at se sig selv som et brand - og han påstår, at han aldrig har truffet beslutninger for at opretholde et image, nogen måske mener han har. En rundviser i DR byen har dog konstateret, at flere og flere besøgende ser positivt på Clement Kjersgaard: Efterhånden cirka 60-40 i Clements favør.

Clements egen fortolkning af rundviserens iagttagelse lyder, at seernes afsky for politikerne har oversteget deres had til ham. Klassisk Clement.

CLEMENT MODSAT Kaffen er sluppet op, og vi bevæger os igen ud på de åbne gangarealer i DR Byen. Vi går ned ad trappen og sætter kurs mod studie 6, hvor Debatten bliver sendt, og herefter snor vi os gennem gangene og producerlokalerne mellem studierne. Clement mindes højt, at han engang havde en redaktør, som var vældig frustreret over, at Clement aldrig gjorde brug af de geniale idéer, han fik foræret i øresneglen. Han smiler igen, og vi fortsætter.

Clement fører an med sine hurtige skridt, der gør det svært at tænke samtidig. Mange ansatte på Danmarks Radio, Clements daglige arbejdsplads, vender hovedet, når han passerer forbi. Clement ligner én, der har vænnet sig til det.

Vi ender foran en stor rød mur ved et af studierne. Den røde farve matcher DR’s logo og er en gennemgående detalje i DR Byen. Commerciel Magazines fotograf begynder at tage fotos til forsiden, og Clement bliver bedt om at indtage de positurer, man kender ham for i fjernsynet: Armene i hyperaktive bevægelser foran kroppen, som når han sætter politikerne på plads. Eller hænderne samlet foran hovedet - nærmest bedende - når han afventer et svar. Men Clement stritter imod. Det virker unaturligt og opsat. I stedet foreslår han, at vi fører en samtale, imens fotografen tager sine billeder. I bevidstheden runger de sidste ord, Clement sagde, inden diktafonen blev lagt tilbage i tasken: ”I det samme øjeblik nogen sætter regler for mig og prøver at bringe mig i en bestemt situation, bliver jeg en Rasmus Modsat. Og det er lige meget om du prøver at rykke mig til venstre, for så rykker jeg til højre. Og forsøger du at rykke mig til højre, rykker jeg til venstre.”

En lang stilhed indtræffer – interviewet er ovre – og Clement kommer med en sidste bemærkning: ”Vuf!”

Ét hjertebarn i mængden Ét af Clements mange projekter gennem tiden er det uafhængige nyhedsmagasin RÆSON, hvor eksperter, kommentatorer og politikere fra alle sider af skalaen skriver om dansk og især international politik.

Tjek www.raeson.dk

22 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

TEK S T: M IC H EL L E S K O V / / D ESIG N: NICO L INE K A R L S EN

KARRIERE

Steve Jobs Chefen fra helvede?

Han er flere gange blevet kåret som verdens mest succesfulde topleder. Men Steve Jobs, dynamoen bag Apple, var i den grad kendetegnet ved at gøre stort set alt modsat af det, litteraturen om ”den gode leder” anbefaler

23 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

Foto: Joe Melena. Jobs med Apple 1; 1975-76

”Han er en rædselsfuld leder,” står der i det ætsende notat, som netop er landet i Mike Scotts indbakke: ”Han handler, før han tænker, og hans dømmekraft er elendig,” fortsætter den frustrerede afsender. Forfatteren af notatet er ikke hvem som helst: Jeff Raskine, pioneren bag computeren Macintosh. Modtageren Mike Scott er Apples første CEO. Han befinder sig i en vanskelig situation, hvor han ikke blot skal styre en international virksomhed, men også dennes temperamentsfulde medstifter og storaktionær. Den ”rædselsfulde leder”-notatet beretter om, er nemlig ikke en hvilken som helst fejlansat mellemleder, men selveste Steve Jobs medstifteren af Apple Inc. Men dermed stopper Jeff Raskins klagesang ikke: ”Når man fortæller om en ny idé, angriber han den ofte straks og påstår, at den er værdiløs eller tåbelig, og at det er spild af tid at arbejde på den. Det er i sig selv dårlig ledelse. Men hvis idéen er god, fortæller han snart efter folk om den, som om det var hans egen,” lyder det frustreret.

Raskins notat illustrerer ganske godt, hvad Apples ansatte i årevis måtte stå model til fra manden med de mange ansigter.

Nu afdøde Steve Jobs, manden bag IT24 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

giganten Apple, anses for at være én af sin generations mest visionære erhvervsfolk. Han var mangemillionær som 25-årig og primusmotor i at forvandle Apple til en global megasucces indenfor computere, mobiltelefoner og musikapparater. Apples økonomiske resultater sikrede blandt andet Steve Jobs en førsteplads på Harvard Business Reviews liste over de bedste topchefer i verden.

Succesen til trods var Jobs en regulær tyran.

Det var velkendt, at Apple modsat Google, Cisco og Microsoft kørte med en totalt hierarkisk struktur, hvor der herskede en frygtkultur. Steve Jobs brugte ’Management by Fear’ i ekstremerne: Det ene øjeblik var man yndlingsmedarbejderen, det næste øjeblik blev man

”Der er ved at udvikle sig en foruroligende tendens, hvor nye topchefer ikke bare beundrer Steve Jobs og hans succes, men faktisk forsøger at opføre sig som Steve Jobs”

konfronteret med sine fejl, mangler og brister i verbale svadaer og minutlange raserianfald i alles påhør. I Appleregi kaldte man turen ’HeroShithead rollercoaster,’ i psykologiske teorier er det en velkendt og berygtet psykisk torturmetode. Og den virkede: Granvoksne mænd og kvinder fra it-branchens elite, som havde knoklet i dagevis, brød grædende sammen.

Sådan var Steve Jobs som leder. Han svinede sine omgivelser til, pressede medarbejdernes selvværd i bund og deres stressniveau op. En Apple-ansats største skræk var at møde Steve Jobs i elevatoren: ”Han ville spørge dig, hvad du arbejdede med, og folk begyndte at frygte det spørgsmål,” fortæller Steve Jobs tidligere kollega Michael Dhuey. Ifølge ham skulle man for sin egen skyld have interesseret Jobs, når man stod af elevatoren igen – ellers risikerede man, at blive fyret på stedet eller blive offer for Jobs giftige temperament.

INGEN PETER PLYS Anerkendende ledelse. Positiv ledelse. Involverende og autentisk ledelse. Peter Plys ledelse. Listen med ledelsesstile er lang, men fælles for dem er, at de anvender positiv psykologi: Medarbejderne skal motiveres til at yde deres bedste med støtte og konstruktiv

KARRIERE

”Når man fortæller om en ny idé, angriber han den ofte straks og påstår, at den er værdiløs eller tåbelig, og at det var spild af tid at arbejde på den” konsekvens, og lederen skal skabe de rette betingelser for, at medarbejderne kan udleve deres evner.

Men en leder behøver ikke nødvendigvis at være inkluderende og støttende for at skabe succes. Faktisk kan han være en afstumpet idiot og stadig skabe store resultater. Steve Jobs forklarede netop sin grove ledelsesstil med, at hans høje krav sikrede en ekstremt høj kvalitet i både produkter og processer. Og meget af litteraturen om Steve Jobs giver ham ret og siger, at hans tyranni og rædselsregime er en del af årsagen til Apples succes. Uden hans konstante, kompromisløse jagt på det bedste, ville en sang på en Ipod ikke være tre klik væk, og man kunne ikke nå hele Iphoneskærmen med sin tommelfinger. Selv computernes indmad lå under for strenge æstetiske krav, selvom de færreste nogensinde ville komme til at se det.

Jobs detaljerytteri har gjort hele den brugervenlige, eksklusive og elitære forskel: ”Steve Jobs er et eksempel på, hvad en virksomhed får ud af at overskride grænser og presse medarbejderne længere ud i stedet for at lade sig nøjes med, at det er godt nok,” konstaterer erhvervsforsker Brian Due fra Københavns Universitet overfor Videnskab.dk. Han forklarer, at store kreative fremskridt næsten altid kan spores tilbage til enkeltpersoner.

Faren ved den inkluderende arbejdsplads er derfor, at den dårligste medarbejder sætter standarden og trækker de andre ned: ”Konformitets-studier har vist, at langt de fleste retter ind og orienterer sig mod laveste fællesnævner. Man bliver upopulær af at bryde konformiteten,” forklarer erhvervsforskeren og slår fast overfor Videnskab.dk, at konflikter faktisk kan være en vigtig dynamo i idéudvikling.

Og konflikt var netop en af Jobs kernekompetencer:

Jobs ledelsesstil var optimal: I værste fald kan en sådan påtvungen perfektionisme skabe en autoritetstro nulfejls-kultur, hvor lederen vinder omverdens gunst og berømmelse stående på sine medarbejderes bøjede rygge og tyngede skuldre. Og Steve Jobs medarbejdere trak da også af til en grænse: Nogle gange, efter de værste galdefyldte raserianfald, opsøgte medarbejderen Lee Clow Jobs på kontoret: ”Steve, må jeg tale med dig,” plejede han at sige, når Jobs havde skældt nogen ud offentligt: ”Når du ydmyger dem, svækker det mere, end det styrker,” forklarede Clow og påpegede, hvor hårdt alle arbejdede. Jobs plejede at undskylde og give Clow ret. Indtil næste gang, han brød i brand: ”Det er bare sådan, jeg er,” trak Steve Jobs på skuldrene. Han var ganske udmærket klar over sit talent for at svine folk til uden omsvøb.

Og han anså det, som vejen frem: ”Jeg er skuffet over Obama. Han har problemer med at lede, fordi han undgår at krænke folk eller gøre dem vrede,” har Jobs udtalt med et lunefuldt smil: ”Nej, det problem har jeg aldrig haft.”

Steve Jobs, 1984 ”Kravet for, at være til stede i lokalet er, at man skal være superærlig. Måske findes der en bedre måde - en klub for gentlemen hvor vi alle går med slips og taler girafsprog i floromvundne vendinger - men da jeg kommer fra middelklassen i Californien, kender jeg ikke den måde,” har Jobs slået fast.

Eksperter på feltet er dog ikke enige i, at

TYRAN MED ØJENKONTAKT Efterhånden som Apples succes voksede, voksede også Steve Jobs eksplosionsagtige vredesudbrud. Da Apple i slutningen af 1970erne blev en rigtig virksomhed med adskillige ansatte, en kassekredit og det daglige pres, som kan komme fra kunder og leverandører, bar primusmotoren Steve Jobs ikke sine voksende forpligtelser med ynde: ”Han blev mere og mere tyrannisk og barsk i sin kritik,” husker én af de ansatte, Markkula: ”Han kunne sige til folk, at deres 25 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

”Steve Jobs er et eksempel på, hvad en virksomhed får ud af at overskride grænser og presse medarbejderne længere ud i stedet for at lade sig nøje med, at det er godt nok”

Time-forside, oktober 2005 26 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

design lignede lort.”

Jobs var især hård ved de unge programmører, som kom direkte fra High School: ”Steve kunne komme ind, kaste et hurtigt blik på det, jeg havde lavet, og sige til mig, at det var noget lort - uden at ane, hvad det var, eller hvorfor jeg havde lavet det,” fortæller programmøren Randy.

Det var i samme periode, at Jobs forfinede den ledelsesstil, han senere førte på Apple: At få magt over folk. Han lærte sig selv at stirre indædt på folk uden at blinke, indtil de utilpasse tog øjnene væk. Og han perfektionerede at tie i halve og hele minutter, mens folk ventede på et svar, hvorefter han brød ud i en lang, hurtig talestrøm. Denne blanding af intensitet og distance kombineret med hans skulderlange hår og pjuskede skæg fik ham til at ligne en vanvittig åndemaner: ”Et af hans numre var at stirre på den, han talte med. Han så direkte ind i den andens forpulede øjne, spurgte om noget og forventede et svar, uden at den anden fik lov at se væk,” fortalte Brennan én af Jobs venner.

Da Apple blev en buldrende succes, blev frontfiguren berømt. Og allerede i 1982 udkom Time med et tema om den unge iværksætter og konstaterede: ”Som chef har Jobs nogle gange været lunefuld og barsk overfor sine underordnede.

Han indrømmer: ’Jeg skal lære at holde mine følelser for mig selv’,” stod der. Internt var Jobs heftige temperament også genstand for opmærksomhed: Fra og med 1981 uddelte holdet bag Mac en pris til den kollega, som i løbet af året havde formået at sige Jobs imod.

Senere lavede Apple-ingeniøren Atkinson en synonymordbog over Jobs giftige udgydelser: ”Vi fandt ud af at oversætte: ’Det er noget lort’ til at være et spørgsmål, der lød: ’Fortæl mig hvorfor det er den bedste måde at gøre det på’,” har Atkinson forklaret. Og ifølge ham røg de mentalt svage – men de stærke på holdet blev blot mere kreative og løsningsorienterede af al kritikken og ydmygelserne. Ofte endte det nemlig med, at den kritiserede fandt en endnu

KARRIERE

Steve Jobs, 1979-80

bedre måde at klare den funktion på, som Jobs havde kritiseret: ”Han gjorde det bedre, fordi Steve udfordrede ham. Man kan give Steve modstand, men bør også høre efter, for som regel har han ret,” lyder det.

EN UTILPASSET CHEF Steve Jobs er en utilpasset chef, der fik succes. Men han er ikke alene. Og den frygtindgydende ledelsesstil er ikke unik for Apples foregangsmand. Hos Stjernekokken Gordon Ramsay resulterer den mindste fejltagelse i ydmygende bandeord foran hele personalet.

Rene Redzepi fra succesrestauranten Noma afslørede også sin meget direkte lederstil i en tv-udsendelse, hvor en ung kok fik en overhaling. Gamle, afdøde Mærsk McKinney var også kendt for at fostre en meget hierarkisk og detaljeorienteret virksomhedskultur.

Og noget tyder på, at den benhårde retoriske kurs smitter. I 2012 kunne Business. dk berette, at adskillige chefer tilsyneladende er faldet for den lederstil, som bestseller-biografien om Steve Jobs beretter om. ”Der er ved at udvikle sig en foruroligende tendens, hvor nye topchefer ikke bare beundrer Steve Jobs og hans succes, men faktisk forsøger at opføre sig som Steve Jobs,” beretter en blogger ansat i en amerikansk softwarevirksomhed: ”Folk ser den her superkræsne designfokuserede fyr og tror, at hvis de efterligner ham, kan de opnå det samme som ham,” konstaterer bloggeren.

De mange succeshistorier den barske, kritiserende ledelsestilgang har affødt, er dog ikke et bevis for, at den slags chef er bedre end dem, som følger mere positive ledelsesstile.

Mange virksomheder bliver styret med anerkendelse og respekt for den enkelte medarbejders indsats – og tjener alligevel millioner og milliarder.

DEN PERFEKTE LEDER På vej mod sin død, syg og afmagret af kræft, formåede Jobs stadig at forbløffe med sin kompromisløse, højlydte stil. Første dag tilbage på arbejdet efter en udmattende operation og genoptræning, stod det klart, at selv balancen på gravens rand ikke havde forvandlet Steve

”Han kunne sige til folk, at deres design lignede lort” Jobs til en mildere mand. Han overraskede sin topledelse ved at få en række imponerende raserianfald, han flåede folk, han ikke havde set i et halvt år, verbalt i småstykker, rev en bunke marketingplaner itu og snerrede af et par folk, hvis arbejde han fandt sjusket. Men sigende for Steve Jobs erklærede han senere på dagen: ”Jeg har det fantastisk med at være tilbage i dag. Jeg kan dårligt tro, hvor idérig jeg føler mig, og hvordan hele holdet er.”

Flere studier viser, at op imod én ud af fire af samfundets og erhvervslivets topledere i klinisk forstand er psykopater. Det er derfor ikke usandsynligt at møde én af slagsen i løbet af

et helt arbejdsliv. Men Jobs var ikke psykopat: Han krævede det ekstreme af sine medarbejdere, men han krævede endnu mere af sig selv.

En psykopat manipulerer og arbejder for egen vindings skyld – Jobs arbejdede for Apple og dens produkter. Og alt som stod i vejen for succes, blev udfordret, elimineret og trynet.

Apples ansatte lagde også mærke til, at Steve Jobs temperament forblev intakt: ”Lige da han kom tilbage, gjorde han ikke så meget i ydmyghed,” mindedes kollegaen Tevanian: ”Hvis han var utilfreds, kunne han finde på at skrige og blive edderspændt gal og bruge bandeord. Men han plejede ikke at gøre det, så det fuldstændig udslettede den person, han talte til. Det var bare hans måde at få den pågældende til at gøre sit arbejde ordentligt på,” lyder det, og Tevanian tilføjer: ”Medmindre han syntes, at nogen var virkelig ringe og skulle ud - hvad der indimellem skete.”

Rig og berømt – ja. Succesfuld – uden tvivl. En god chef? Bedøm selv.

Der findes næppe en rigtig og færdig opskrift på effektiv ledelse. Men der er mange holdninger om emnet. Forfatteren bag biografen om Steve Jobs, Walther Isaacson, er dog klar i konklusionen, når han støder på ledere, som har ladet sig inspirere af Steve Jobs: ”Jeg hader, når folk siger; ‘jeg er præcis ligesom Steve Jobs - jeg leder folk til at opnå det perfekte’,” har Isaacson understreget overfor Wall Street Journal: ”Så siger jeg: ’Husk at sikre dig, at du besidder det samme talent som ham’.”

27 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KARRIERE

Manden bag æblet

I 1955 adopterede en brugtvognsforhandler en lille dreng og døbte ham Steve. Knægten voksede op og blev en syretrippende hippie, som yndede at dyppe sine bare fødder i toilettet og dyrke ekstreme diæter. Men han blev også en snu forretningsmand, som skabte et innovativt it-imperium.

Som 19-årig trådte Steve Jobs ind i receptionen hos videospilfabrikanten Atari – det mest trendy in-sted at arbejde. Men Jobs kom hverken med karriereplaner, uddannelse eller hygiejneambitioner: Med fedtet hår og sjusket tøj proklamerede han, at han ikke gik igen, før han fik et job. ”Vi har en hippie stående i receptionen,” meddelte Ataris’ personalechef til teknikernes leder: ”Han siger, at han ikke går igen, før vi ansætter ham. Skal vi ringe til panserne eller lukke ham ind?” spurgte personalechefen. ”Luk ham ind,” lød svaret.

Allerede dagen efter beklagede én af Steve Jobs nye, nydelige kollegaer sig til personalechefen: ”Fyren er en forbandet hippie, og han lugter. Hvordan kunne du gøre det imod mig?

Desuden er han umulig at have med at gøre,” fortalte han. Og han var ikke den eneste, Jobs ragede uklar med. Steve var ikke bleg for at kalde sine kollegaer ”nogle dumme røvhuller,” og da tilstrækkeligt mange medarbejdere havde klaget over den stride Steve Jobs, blev han forflyttet til natholdet.

Flere år senere, da Jobs på grund af manglende kapital forsøgte at sælge rettighederne til AppleII til Atari, spændte hans dårlige rygte som kollega ben: ”Ikke blot vil vi ikke købe den her ting,” råbte Ataris’ administrerende direktør i afsky for den henslængte Steve Jobs, som havde smidt sine bare fødder op på skrivebordet: ”Men få lige fødderne væk fra mit bord.”

Heldigvis for Apple.

CEO PÅ SYRE Steve Jobs utilpassede adfærd kom ikke kun til udtryk i hans professionelle liv. I sine sene teenageår kastede han sig over en bohemetilværelse med vegetarisme, zen-buddhisme, meditation, syre, pot og lsd i én skøn pærevælling. Det meste af tiden gik han barfodet, og han indledte livslange eksperimenter med ekstreme diæter, hvor han i lange perioder kun levede af gulerødder og æbler. På trods af massive beviser om det modsatte forsvarede Steve Jobs til sin død, at frugtkurene neutraliserede hans kropslugt og gjorde bade og deodorant overflødig. ”Vi kunne bogstavelig talt være nødt til at smide ham udenfor døren og give ham besked på at gå i bad,” mindes Apple-kollegaen Markkula.

I midten af 1970erne mødte Steve Jobs sin navnebror, den nørdede Steve Wozniak. Jobs så straks potentialet i Wozniaks talent for computere, og sammen grundlagde de en virksom28 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

hed i Jobs forældres garage. Wozniak solgte sin dyre HP-regnemaskine og Jobs sit vrag af et folkevognsrugbrød for at skaffe penge til startkapital. Den 1. april 1976 skrev de under på en partnerskabserklæring. Apple var født: ”Jeg var på én af mine frugtkure,” forklarede Steve Jobs senere om det enkle, anderledes virksomhedsnavn: ”Det lød sjovt, inspireret og skræmte ikke nogen. Apple blødgjorde ordet ’computer’. Desuden ville det få os foran Atari i telefonbogen.”

I 1977 blev Apple Computer Co’s værdi anslået til 5.309 dollars. Mindre end fire år senere børsnoterede makkerparret selskabet i den mest overtegnede børsintroduktion siden Ford Motors tyve år tidligere. Og mod årsskiftet i 1980 blev Apple vurderet til 1,79 milliarder dollars. Undervejs gjorde virksomheden 300 mennesker til dollar-millionærer.

Men Steve Jobs lod ikke sine milliarder stige sig til hovedet. Hans hjem forblev sparsomt møbleret, han nægtede at have en personlig chauffør og han gik fortsat ikke op i personlig hygiejne eller fodtøj. Nogle gange dyppede han fødderne i toilettet for at stresse af – noget hans kollegaer på kontoret ikke fandt videre beroligende.

I 1982 bragte Time et tema om den unge iværksætter: ”I en alder af 26, står Jobs i spidsen for en virksomhed, der for seks år siden holdt til i et soveværelse og garagen i hans forældres hus, men i år forventes at sælge for 600 millioner dollar,” lød det blandt andet.

Og herfra gik årene. Med iMac ændrede Jobs computerbranchen. iPod ændrede musiklandskabet og dens App Store greb ind i alt lige fra forlagsbranchen til journalistik, film og tv. Fra 1997 og frem havde Jobs nogle anstrengende år, hvor han både drev Apple og Pixar.

Med succes.

Men i 2003 faldt bomben: Jobs havde kræft.

EN KRÆVENDE PATIENT Selv som patient i en afkræftet krop formåede Jobs at plage sine omgivelser med sin perfektionisme og krav til detaljerne: Lige før en operation, næsten bevidstløs af narkose, flåede han sin iltmaske af og proklamerede overfor lungespecialisten, at han hadede dens design. Og han nægtede at have den på. Selvom Jobs

knapt kunne tale, krævede han, at operationsholdet skaffede fem forskellige udgaver af masken, hvoraf han udvalgte den, han syntes bedst om. Iltmåleren på Jobs fingerspids fik også at vide, at den var grim og kompliceret, og han gav hospitalspersonalet forslag til et enklere design. Han var opmærksom på alt – og det udmattede ham.

Alt imens var Steve Jobs krop ved at fortære sig selv. Trods sine optimistiske erklæringer om det modsatte, var han meget syg og led af ubærlige smerter. Huden tørrede ind og revnede, vægten faldt til 20 kilo under normalen, han havde knapt kræfter til at gå efter operationen, og kemoterapien udmattede ham.

Efter flere års kamp mod kræften, måtte Jobs i sommeren 2011 bekendtgøre sin sygeorlov. ”Jeg har altid sagt, at hvis der nogensinde kom en dag, hvor jeg ikke længere kunne opfylde mine forpligtelser som Apple’s CEO, ville jeg selv være den første til at give jer besked,” læste han højt af et kortfattet notat til sin topledelse: ”Uheldigvis er den dag kommet.”

Jobs officielle udmelding om, at han trak sig som Apples administrerende direktør, fik folk til at valfarte til hans hus i Palo Alto. Bill Clinton kom forbi og talte om alt lige fra Mellemøsten til amerikansk politik. Googles medstifter Larry Page opsøgte Jobs for at få råd om, hvordan man blev en god administrerende direktør, og Jobs gamle ærkefjende Bill Gates besøgte ham i tre timer og fik sluttet fred. ”Jeg har været meget heldig med min karriere og meget heldig med mit liv,” sagde Steve Jobs: ”Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne.”

Steve Jobs døde i oktober 2011. Han blev 56 år.

Norman Seeff, Macintosh, fotoshoot hjemme hos Steve Jobs, 1984

KARRIERE

FØRSTE MÅNED

1 KR. TRÆN I ALLE CENTRE

DØGNÅBENT!

Normalpris 149,- per måned Oprettelse 299,-

Skanderborgvej 106 v/ Marselis Boulevard

freshfitness.dk Tilbuddet gælder til og med COMMERCIEL 15 år.

MAGAZINE // APRIL 2014 29 d. 31. maj 2014. Minimumsalder

PASSION, PERSISTENCE AND PRIDE

TEK S T: V IK TO R IJ A G O R C A K O VA ITE / / D ESIG N: NICO L INE K A R L S EN

KARRIERE

Christian Eika Frøkiær, Project manager at the strategic design firm DesignIt, reveals why passion is key when it comes to life and job satisfaction.

30 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

When Spring is enthusiastically knocking on our windows and hearts, you might catch yourself planning your courses at Summer University or handing in documents for an exchange semester.

Project manager at the strategic design firm DesignIt, Christian Eika Frøkiær, says that he usually starts planning everything he is or wants to achieve in life in advance: “However, the most important thing is to figure out what you are passionate about,” he adds. Could there be any better time to talk about passion than at springtime? Christian seems to be open about his life being more or less controlled by the three Ps that he values the most. He claims that his passion for innovation, design, and certain personal traits, such as curiosity, has let him to become the man he is: “I think it is a gift to have an opportunity to figure out what you are passionate about and be honest about it. If you are not honest with yourself – and others – you will end up in a position where you will not be happy, since job and life satisfaction is not only about pride and money. It is about much morethan that. It is a combination of passion, persistance and pride. Then it all falls in place,“ he says, explaining that one should first figure out what one is passionate about, then be persistent about thegoal-reaching related to it and finally, when the goal is achieved, take pride in the job and the personal traits that contributed to the success. But let us start from the beginning...

Hunting opportunities While studying at the university, Christian Eika Frøkiær seems to have been a complete opposite of a nerdy couch potato: “To be honest, during my studies I worked a lot on figuring out what my passion was. I also got my first student job at a car leasing company, ALD Automotive, in Aarhus. Ah, you should have seen how creative my application was,” he says with a smile. Such enthusiastic behavior and lust for challenges have let him to his first job as well, which was actually quite a coincidence: “It is actually interesting how it happened: My first job could be best described as a little bit of a coincidence, since I wanted to work at MandagMorgen, a think tank, and applied for a job there. But myapplication was rejected.

I was going after some other opportunities, but I still kept in touch with MandagMorgen saying that if anything would show up, I would be happy, if they would consider me for the job,“ he explains and continues: “After they rejected my application, they called me about a part-time position, which actually rapidly evolved into a full time job.

I was flexible about it: I took an opportunity, postponed my thesis and worked at MandagMorgen for a while,“ he says. Strategic coincidence People say that one’s current standpoint is an equation of past decisions and unexpected opportunities as well as misfortunes, otherwise simply called “coincidences”: all the decisions and unplanned actions form our being and our lives. Christian Eika Frøkiær seems to agree. He reveals that his current position at DesignIt was also more or less a „strategic coincidence.“ He explains that he got to know about thecompany while he was working in Dong Energy. “I worked at DONG Energy for two years, and when I started looking at opportunities of transition to a new and more creative job I eventually spoke to a supervisor I had when I was an intern. He, knowingmy passion, recommended that I should check out a company called DesignIt,“ he says. He reveals that the job application and the job offer were more or less a strategic coincidence. “I started following DesignIt, and did so for about a year. I was checking out what the company was doing and what applications were open until I ended up at my current position.“ Well, coincidences mean you are on the right path, they say... And even better if you can prepare for them.

KARRIERE

“Feel the passion instead of looking at what others do and seeing what the norm is. Norms and rules are boring.”

A piece of advice Christian Eika Frøkiær says that creativity and openess are the best „tools“ to „attack“ companies: “Figure out what you are passionate about. Feel the passion instead of looking at what others do and going for what the norm is. Norms and rules are boring,“ he says.

He believes that any employer will be able to detect if someone is faking passion: “A lot of people want to make an impression, but they „bullshit“ a lot. My advice is: Be yourself and be honest, that is the key to success,“ he winks: “Every single company wants people who are passionate about the company, the company’s values and the job itself. Once you bring passion to the table, it actually brings the conversation to another level. The employer will become interested in getting to know you personally and not only by merits onthe paper,” he advices: “Do not forget that employers are humans and want employees with high integrity. So be yourself.

SHORT ABOUT CHRISTIAN EIKA • 30, Danish, works at a design company in Copenhagen. Not single (sorry, ladies...)

• Practices molecular gastronomy (aka “nerdy cooking”) • Is crazy about Harvard Business Review and cannot imagine a day without it

31 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

KULTUR

wuif wuf

of

wu

32 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

BRAVE NEW SCIENCE There are breakthroughs in science all the time. Read on and get an update on some

What does the dog say?

England: A company has developed a machine that is able to translate a dog’s woof into words. The company is called “No More Woof” and will launch their invention, “Dog to English” this month. So far,the company has been able to translate “Who are you?” and “I’m tired.” Later on, the woofs should be translated into Chinese, French and Spanish, as well.

Emotional nightmares Canada: The terms ‘nightmare’ or ‘night terror’ might not be correct anymore. Research from the University of Montreal shows that nightmares seldom scare us but rather make us sad and confused. The study distinguishes between nightmares and evil dreams.

Nightmares are so intense that they might cause one to wake up and leave an emotional impact on the dreamer. Physical violence is a common feature of nightmares.

Evil dreams, on the other hand, are about the dreamer’s relationships to other people, and the dreamer is not likely to wake up. :-) or (-: ?

Australia: Which smiley is the right one? Is there even a right one? According to a new study from Australia, there is. Most people are very attentive when it comes to faces. The study shows that the extreme use of smileys in text-messaging and IMs has changed the way the human brain works. If the smiley is turned this way, :-), we believe we are looking at a face. So, there is a right smiley, after all ;-) Love and candy Singapore: Usually, when you fall in love, everything seems a little bit better than yesterday. 197 Singaporean students were asked to write a piece on love, jealousy and a neutral topic. After they hadwritten their pieces, the students were handed different types of candy to taste. It turned out that the ones writing about love experienced the bitter pieces of candy as sweeter than those who had written about jealousy and the neutral topic.

Zero gravity can kill cancer Aarhus: If a healthy cell mutates into something bad it usually self-destructs before anything bad happens. Sadly, this does not happen to cancer cells, and they develop cancerous tumors. The cure for cancer isoccupying thousands of scientists, but a breakthrough has been made in Aarhus. Scientists have proven that zero gravity ignites the self-destruction ability in cancer cells. Could this be the cure for cancer?

Vitamin can delay Alzheimer’s USA: We have all heard about Alzheimer’s and the awful symptoms this brain disease causes. Different guidelines to avoid Alzheimer’s have been provided: Solving Sudukos, drinking a glass of red wine or eating blueberries. But now scientists in the US have established that high doses of vitamin E will delay the effects of Alzheimer’s. Be careful though, too high doses of vitamin E can be dangerous

33 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

TEK S T: ER IK A S TEFA NS S O N / / D ESIG N: NICO L INE K A R L S EN

KULTUR

TEK S T: ER IK A S TEFA NS S O N / / D ES IG N: M ICH A EL Y D E NIEL S EN

COMMERCIEL M A G A Z I N E : I N DT I L V I S E S I G E N

Commerciel Magazine har i 55 år beriget først Handelshøjskolen i Aarhus og senere BSS. Men nu lader det til, at en epoke er slut, og en anden – uden Commerciel Magazine - er ved at begynde.

Når du har vendt denne sidste side af bladet, skal du vide, at Commerciel Magazine fremover holder pause på ubestemt tid. Det er vi på redaktionen naturligvis kede af, for vi har haft fornøjelsen af landets bedste læsere, og jer vil vi nødigt svigte. Men beslutningen om at sætte trykningen af Commerciel Magazine på pause bunder i en negativ økonomi i Studenterlauget – og er i høj grad truffet, fordi studenterorganisationen ikke får samme portion tilskud som hidtil fra Aarhus Universitet. Derfor var februarudgaven det sidste fysiske blad, vi udgav.

Vores mission som studentermagasin har været at sprede god stemning. Vi har i vores magasinudgaver ønsket at være dynamiske, nytænkende og en smule underholdende. Og vi håber selvfølgelig, at du som læser sidder tilbage med en opfattelse, der inkluderer blot nogle af disse ord. Vores mission som redaktion har været at skabe artikler, som vores læsere kunne relatere til, så I har haft lyst til at åbne Commerciel Magazine udgave efter udgave.

Commerciel Magazine er udkommet fire gange per semester, otte gange om året. Bag magasinet står vi, en redaktion bestående af journalister, fotografer og grafikere: De fleste af os er studerende på BSS. Før udgivelserne har vi på redaktionsmøderne hygget os med at tilrettelægge den kommende udgave. Og det har været med allerstørste fornøjelse, når vi har bragt jer en ny udgave af Commerciel Magazine. Det har været en ære at skrive for jer.

FIK DU LÆST DET DU VILLE? Vi har i løbet af efterårssemestret 2013 bragt portrætter af Lars Løkke Rasmussen, Margrethe Vesterager, Monte Carlo og Peter Aalbæk. Det er blot nogle få af de fantastiske personligheder, vi har været heldige at

få lov til at møde og skrive om – foruden højesteretsdommere, studiejobs, arbejdsløshed, rigtige mænd, iværksætteri og mange andre interessante emner. I martsudgaven kunne du læse et stort portræt med frække Frank Hvam om pinlighed, og denne gang har vi givet dig en portion af knivskarpe Clement Kjersgaard.

Hvis du ikke lige har fået læst de tidligere magasiner, skal du ikke fortvivle. Du kan finde de foregående udgaver af Commerciel Magazine online på Studenterlaugets hjemmeside.

OM LIDT BLI’R HER STILLE Når det sidste punktum er sat, vil det være et foreløbigt punktum for Commerciel Magazine, som I har kendt det. Vi bukker og takker jer for jeres støtte indtil nu.

Vi ville ønske, at beslutningen kunne laves om, men det er desværre ikke muligt nu, hvor Studenterlaugets fremtid afhænger af, at der træffes tunge beslutninger.

Med sin blødende økonomi har Studenterlauget nemlig en stor opgave foran sig: At befri sig fra behovet om det svindende tilskud fra Aarhus Universitet og skabe balance i pengekassen. Du kan dog stole på, at dine medstuderende, som arbejder i Studenterlauget, kæmper for at holde foreningen oven vande, så du fortsat kan nyde godt af Klubben, Klub. Ling., Office, Caf’Inn, ACC og alle foreningens andre tilbud.

Vi har været stolte over, at I har valgt at læse med i netop vores magasin, og vi håber, at I igen vil støtte op om Commerciel Magazine, når økonomien en dag tillader, at vi vender tilbage.

Med disse ord vil vi sende jer læsere kærligt videre i håbet om, at I har nydt dette magasin for studerende af studerende. Vi håber at se jer igen i den nære fremtid. Indtil da må I hygge jer.

Mange hilsner fra redaktionen 34 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

og finans i m o n o · k ø n o i t a ng og kommunik gement · hr a n a m n i ledelse · marketi · a h c y l p jura · sup l s e · c o n s u lt i n g e d e l it og e-business t k e j o · r p g i e lv s tæ n d i væ r k s æ t t e r o g s

get ready for

business “

LAD CA HJÆLPE MED AT KLÆDE DIG PÅ ...

De fleste AU-Bss’ere vælger CA som a-kasse. Bl.a. fordi vi har et indgående kendskab til de jobområder, som AU-Bss’ere søger eller allerede sidder i, og derfor kan hjælpe dig bedre end nogen anden a-kasse – både mens du er studerende og efterfølgende.

Vi tilbyder dig bl.a.:

Det bedste ved CA’s gratis studiemedlemskab er: alt er gratis! Hvis der er et interessant kursus, tilmelder man sig. Hvis man skal bruge hjælp til CV, ansøgninger, you name it, så kontakter man dem bare.

Kurser og workshops, der styrker din arbejdsglæde og dine jobchancer og dine kompetencer Karriererådgivning, hvor du bl.a. får styr på dine stærke og svage sider og anden værdifuld sparring

jonAs CA-meDlem

Faglig inspiration og professionelle netværk Alt sammen tilbud, du gratis kan benytte som medlem. og nok en væsentlig årsag til, at CA topper listerne, når der måles på medlemstilfredshed i a-kasserne.

et studiemedlemskab i CA er gratis og giver bl.a. adgang til en række karrierefremmende aktiviteter. og har du været studiemedlem i mindst ét år, inden du afslutter din uddannelse, har du ret til dagpenge allerede dagen efter, du dimitterer. Det giver dig ca. 14.500 kr. ekstra.

Hold øje med de mange spændende kurser og workshops i CA’s

career academy

OBS: 1. års bachelor studerende anbefales at vente med at melde sig i a-kasse til de er på 2. eller 3. semester, da man maks. kan være studiemedlem i 5 år.

LÆS MERE PÅ

ca.dk/commerciel

.dk w w w.c a 9045 4 1 3 3 .

T lf dannede

ud For højt

slivet

i erhverv

35 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014

Commerciel_april14

GRATIS STUDIEMEDLEMSKAB

36 COMMERCIEL MAGAZINE // APRIL 2014