MAGA ZINE - LOOSENING TIES
6TH ISSUE 13/14 - MARCH
FRANK HVAM OM NUMSEFINGRE, TABUER OG PINLIGHED
I MAGASINET:
FEATURE: DET DIGITALE PØBELVÆLDE // KONGEN AF JYLLAND: ”KVALITET ER LANGSOMHED” // KLUMMEN OG MEGET MERE..
EDITORIAL
PROOFREADER
MICHAEL YDE NIELSEN THOMAS SØRENSEN PROOFREADER
MALENE KRISTENSEN
INGEBORG LUND
JOURNALIST
NICOLINE KARLSEN
CAMILLA FLINDT VILSEN
DESIGNER
EMIL OUTZEN
JOURNALIST
ADVERTISEMENTS
Studenterlauget’s Business Relations Marketing Consultant Maja Malling Villumsen Phone: +45 27 30 98 57 E-mail: mmv@studenterlauget.dk
ERIKA STEFANSSON
Enjoy.
JOURNALIST
Sabrina Rønning Gade Editor-in-Chief
SØREN OTTO
KATRINE LERCHE
JOURNALIST
JESPER MICHAEL JENSEN
JOURNALIST
JOURNALIST
SABRINA RASMUSSEN
VIKTORIJA GORCAKOVAITE
JOURNALIST
JOURNALIST
RUNE BUCHDAL NIELSEN
JOURNALIST
ANDERS GRAMSTRUP
JOURNALIST
Welcoming inappropriateness For several months now, I have been in an ongoing dialogue with Tine Bøgelund, the manager of Frank Hvam, trying to convince her that Frank should be a portrait person in one of the spring issues to promote his new stand-up show.Throughout our correspondence, I truly hoped that he would want to participate, as I thought he could bring something ruthless, but still humorous, of course, sincerity into the magazine. And as you can see now, we were lucky. He sure has brought something new with him. There is something liberating about Frank. He often seems to undertake the role of being inappropriate, and in many ways, this role appears to fit him, both in real life and on screen. Who could ever have imagined Kenny Nickelman continuously being a complacent figure rather than an inappropriate one? Frank Hvam has gone from being a somewhat niche-comedian with odd wigs to a popular clown, so to speak, that most people seem to enjoy for his inappropriateness and portrayal of memorable characters. Flip the pages of this magazine, and be amused by him. We sure are. This issue, moreover, dives into the changing societal consumption of news by questioning the decreasing role of printed newspapers. People no longer seem to be reading traditional newspapers, but are instead preferring to be constantly updated and contented with short and free news articles online. We will probably always be online, seeking out information, knowledge, and entertainment, but, according to Jørn Mikkelsen, Editor-in-Chief of Jyllands-Posten, we may not continue to be satisfied with only small pieces of news lacking the depth of traditional newspaper articles. Therefore, he believes that the newspaper format will emerge online, enhancing the quality of this new medium. Perhaps it will then, at some point, be possible to get the best of both worlds, experiencing the speed and spontaneity created by the online world, while flourishing in the detailed depth and perspective of the more traditional world that we have always known. We do, after all, exist in both.
MARIA-LOUISE MORTENSEN
DESIGNER
ANNELINE HAUBJERG
DESIGNER
PHOTOGRAPHER
LOUISE KOUSTRUP
PHOTOGRAPHER
BENJAMIN LUND
HEAD PHOTOGRAPHER
ART DIRECTOR
MICHELLE SKOV
EDITORIAL DIRECTOR
SABRINA GADE
EDITOR-IN-CHIEF
NEXT ISSUE
CIRCULATION
Apr 1
2.000
PRINTING
ISBN
Vesttryk, Holsted
2 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
0902-6045
COMMERCIEL MAGAZINE
Commerciel Magazine is a student magazine run by Studenterlauget at Aarhus University, School of Business and Social Sciences. It is published eight times a year and offers Danish and English articles on education, student life, career, society, lifestyle and much more.
Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V Phone: 30 65 68 22 com@studenterlauget.dk www.facebook.com/studenterlauget www.studenterlauget.dk/commerciel.html
The first friday of every month is a:
in Klub.Ling
NEXT NOBEL NIGHT IS march 7, 2014
20.00 - 02.00 Birds and Bees set 120 DKK (2 x Nobel Birds and 4 x Bee shots)
This one night a month, we truly honor our daily life as diligent students by closing the books, opening the bar and celebrating our tie as fellow students.
Klub.ling
INDHOLD
26
14
STUDENTERLAUGET & STUDIELIV
05 20 26 31
AARHUS CASE COMPETITION GØR DET
THE HOT SPOT
OM LILLE FUGL OG GODE LÆSEPLADSER
GOODWILL AMBASSADOR ATTRACTS TALENT TO DENMARK
SL NEWS
NEWS FROM STUDENTERLAUGET
KARRIERE
14 21 28 32
FRANK HVAM
EN UPASSENDE MAND
VIL DU VIDE ENDNU MERE? FEATURE
PH.D.
DEN ALTERNATIVE VEJ EFTER STUDIET
THERESA BLEGVAD
THE IMPORTANCE OF NETWORKING
KULTUR
08 10 25 30 35
FIND DIN FACEBOOKTYPE
HVEM ER DU PÅ DET SOCIALE MEDIE?
DET DIGITALE PØBELVÆLDE FEATURE
CULTURE CALENDER
WHAT HAPPENS IN MARCH?
BRAVE NEW CAPITALISM THE CAPITALISTIC WEATHER
KLUMMEN
MÅ VI GODT SPISE RACISTISK SLIK?
ACC er en årlig case competition for nordiske studerende og afholdes 7.-11. april. Her får studerende mulighed for at sætte deres faglige kompetencer i spil ved at løse tre cases for forskellige virksomheder. Finance, marketing og HR – det er blot nogle af de fagområder, de studerende vil blive udfordret på i Aarhus Case Competition. Deltagerne vil også få mulighed for at få råd og vejledning fra professionelle konsulenter fra erhvervslivet til, hvordan casene løses bedst muligt. Udover at få muligheden for at løse reelle problemer for case-virksomhederne, vil der også være rig mulighed for at netværke med andre studerende og repræsentanter fra virksomhederne: ”Mit råd er kort og godt: gør det,” slår head-coordinator i ACC, Rune Poulsen, fast: ”Vi garanterer, at alle deltagerne får en uforglemmelig uge, som er fyldt med både sociale og faglige oplevelser,” fortsætter han. Rune Poulsen fortæller endvidere, at udvælgelsen af de ansøgende hold er baseret på flere aspekter: ”Vi kigger både på akademiske resultater, erfaringer fra erhvervslivet, samt andre case competitions – og selvfølgelig den rette motivation,” fortæller Rune Poulsen. Hvis ACC lyder som noget for dig, skal du sende din ansøgning via www.aarhuscasecompetition.com inden den 7. marts.
VIL DU LØSE CASES?
AU-studerende, der ønsker at prøve kræfter med at løse cases, men ikke ønsker at deltage i selve Aarhus Case Competition har mulighed for at deltage i Aspire Case Camp. Det foregår sideløbende med ACC. Deltagerne får mulighed for at løse de samme cases som i ACC under samme tidspres og med præsentation af løsningen for dommere. Aspire er mere fleksibel, da studerende selv vælger, om de vil være med hele ugen eller blot en enkelt dag. Aspire giver ikke mulighed for at komme i finalen, men er en god mulighed for at afprøve en case competition. Tilmelding til Aspire åbner den 10. marts.
5 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: KATRINE LERCHE // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
STUDENTERLAUGET & STUDIELIV
STUDENTERLAUGET & STUDIELIV
ET LINK MELLEM STUDIER OG VIRKELIGHED Aarhus Case Competition giver studerende mulighed for at snuse til erhvervslivet og afprøve deres færdigheder i praksis. ”En oplagt mulighed,” mener talsmand fra Studenterlauget.
For Studenterlauget spiller Aarhus Case Competition en stor rolle i at skabe et godt studiemiljø for studerende på BSS. ACC er en platform, der giver de studerende mulighed for at afprøve deres teoretiske viden på reelle business-cases, udvikle sig fagligt og netværke med erhvervslivet: ”Vi er stolte over at kunne lave det her link mellem erhvervslivet og de studerende, så de studerende får mulighed for at afprøve deres konsulent-, case, og præsentationsegenskaber,” siger Mads Hørlyck, Financial Manager i Studenterlauget. ACC er et selvstændigt forretningsområde i Studenterlauget og beskæftiger 22 frivillige studerende. De står for alt lige fra koordinering til markedsføring af eventet. Hvert år håndplukkes en virksomhed med en relevant problemstilling for at skabe den bedst mulige case competition: ”Hvert år bliver der arbejdet hårdt på at finde en virksomhed, som også er af en vis størrelse, og som er et kendt brand. Det øger interessen og gør det hele lidt sjovere, hvis man ved, at virksomheden er en potentiel kommende arbejdsplads for BSS-studerende,” fortæller Mads Hørlyck. En unik mulighed Udover at give deltagerne mulighed for at afprøve teoretiske færdigheder på reelle problemstillinger for tre virksomheder, har de studerende også mulighed for at netværke både med casevirksomheder og samarbejdspartnere til de mange sociale arrangementer: ”De studerende skal deltage i ACC, fordi de kan lære mere på 24 timer, end de selv troede muligt. Det er en oplagt mulighed for at afprøve teori i praksis. Rammerne er professionelle, og arrangørerne har arbejdet et helt år for at give de studerende en god oplevelse,” forklarer Mads Hørlyck og slutter: ”Vi synes selv, at ACC er en unik mulighed for de studerende - og derfor synes vi, at alle bør prøve det,” lyder det.
6 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
TIDLIGERE ACC-DELTAGERE: ”BARE HOP UD I DET” Tre deltagere i Aarhus Case Competition 2013 fortæller om deres oplevelser med case competitions – og giver anbefalinger til studerende, som har lyst til at prøve kræfter med dette års ACC.
STUDENTERLAUGET & STUDIELIV
PETER AAGAARD NIELSEN HA ALMEN, 22 ÅR, DELTOG I ASPIRE 2013
NICOLAI LAHRMANN 23 ÅR, HA ALMEN, DELTOG I ASPIRE 2013
OSKAR HARMSEN 22 ÅR, OECON, DELTOG I ACC 2013
Hvorfor deltog du i Aspire? På studiet havde vi hørt en del om, at mange fremtidige karrierer er bygget op om at løse cases. Aspire var en god måde at prøve det af under lidt roligere omstændigheder.
Hvorfor deltog du i Aspire? Jeg havde hørt, at cases bliver brugt meget i erhvervslivet. Derfor var ACC en god mulighed, fordi man kunne lære, hvordan man griber en case an, og det var jeg nysgerrig på.
Hvorfor deltog du i ACC? Først var det for at komme lidt væk fra det meget nørdede Oecon og prøve kræfter med business. Jeg gjorde det også for at få nogle nye oplevelser. Det var en udfordring, jeg havde lyst til at tage op.
Hvordan forberedte du dig på ACC? Jeg gjorde ikke de store forberedelser. Vi lærte rigtig meget løbende, og vi endte med at blive kompetente til at løse cases efterfølgende.
Hvordan forberedte du dig til at deltage i Aspire? Det var første gang, jeg deltog i en case competition, så forberedelsen var primært at møde op de første to dage og lære noget om, hvordan man løser cases.
Hvordan forberedte du dig til at deltage i ACC? Vi brugte ugen forinden på at lære om Blue Water og logistikbranchen og til at øve os på cash flows, estimeringer og den slags.
Hvad fik du fagligt ud af at deltage i Aspire? Jeg har lært noget i præsentationsøjemed, og hvordan jeg skal bruge værktøjer fra studiet i praksis. Hvad fik du socialt ud af at være med i Aspire? Man lærer rigtig meget om teamwork og samarbejde under pres. Det var meget interessant, at vi i studiegruppen prøvede at presse hinanden lidt længere ud, end vi normalt gør til daglig. Har det rustet dig til at komme ud i erhvervslivet at være med i en case competition? Vi brugte det meget som træning til at lære, hvordan man kan løse cases. Hvis man gør det godt, bliver man kontaktet og kan netværke med de virksomheder, ACC samarbejder med. Hvordan sammensætter man det ideelle hold? Som førstegangsdeltager vil jeg anbefale, at man stiller op sammen med nogen, man har det godt med socialt. Hvis man derefter vil satse mere seriøst, kan man sammensætte et mere diversificeret hold med bredere kompetencer. Hvad vil du anbefale studerende, der overvejer at deltage i Aspire? Jeg kan kun anbefale folk at hoppe ud i det. Jeg er blevet meget bidt af det, og har deltaget i andre case competions senere hen. Man bør måske også forberede sig bedre, end vi gjorde, for så leverer man helt sikkert et bedre resultat.
Hvad fik du fagligt ud af at deltage i Aspire? Jeg synes, at jeg bevægede mig fra at starte på et lavt niveau i at løse cases til at ende ud på et okay niveau. Jeg har efterfølgende deltaget i en case competition i Singapore, hvor jeg kunne mærke, at jeg har fået en fornuftig baggrund til caseløsning. Hvad fik du socialt ud af at være med i Aspire? Jeg har lært en del teamwork-mæssigt, specielt hvordan man kommunikerer på en effektiv måde, selvom klokken er fem om natten. Har det rustet dig til at komme ud i erhvervslivet at være med i en case competition? Det har det. Det har i hvert fald rustet mig til at være med i andre case competitions på højt niveau, og derfra kan man jo være heldig at få nogle indgange til erhvervslivet. Hvordan sammensætter man det ideelle hold? Det politisk korrekte svar er at være diversificerede og blande et hold med forskellige studieretninger, køn og kompetencer. Men når det er sagt, er det en styrke, at man kender hinanden. Og selvfølgelig at man er gode til nogle forskellige ting. Hvad vil du anbefale studerende, der overvejer at deltage i Aspire? Bare gør det og meld dig til! Research på casevirksomheden og find noget materiale på nettet om, hvordan man løser en case.
Hvad fik du fagligt ud af at deltage i ACC? Man får en intens træning i at dissekere et problem og strukturere en løsning til det. Jeg har også fået modbevist min idé om, at jeg aldrig skulle bruge marketing til noget. Hvad fik du socialt ud af at være med i ACC? Det er faktisk ret sjovt at være med i ACC. Der er fyldt med events og middage undervejs, hvor man lærer studerende fra andre universiteter at kende. Man lærer også nogle virksomheder at kende - og hvis de har lagt mærke til én, så bliver man inviteret til ting fremover. Har det rustet dig til at komme ud i erhvervslivet at være med i en case competition? Man lærer om brancher, man ikke ved så meget om, og hvilke stillinger, der kunne være relevante i de brancher. Hvordan sammensætter man det ideelle hold? Jeg tror, det er supervigtigt, at man stiller op sammen med nogen, man kender. Det tror jeg er vigtigere end kompetencebredden. Har du råd til studerende, der overvejer at deltage i ACC? Jeg synes først og fremmest, at man skal tilmelde sig. Derudover kan man få materiale og slides fra venner, der tidligere har deltaget. Det er vigtigt at forstå, hvordan en vinderløsning ser ud, og prøve at kopiere den struktur.
7 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
TEKST: RUNE BUCHDAL NIELSEN // DESIGN: NICOLINE KARLSEN
KULTUR
FIND DIN
Over én milliard brugere, 100 millioner daglige statusopdateringer og cirka 3,2 milliarder nye billeder hver måned. På Facebook har vi frihed til at fremstille os selv, som vi lyster. Så hvilken type er du på Facebook?
Easy going:
Lureren:
Den professionelle:
Anser du Facebook som et fint, anvendeligt redskab til at holde kontakt med venner? Så falder du formentligunder typen, ’Easy-going on Facebook’. Easy-going-typen udgør cirka en tredjedel af alle Facebook-brugere, og de bruger deres online-liv på en meget afslappet måde: De kommenterer lidt her og der, smider selv en opdatering i ny og næ og trykker gerne ”thumbs-up”, hvis de finder det berettiget. Omtrent halvdelen af Easygoing-typerne er fan af musikere, kunstnere og frivillige organisationer. Til gengæld interesserer de sig ikke for kommercielle organisationer, og hver tredje gider slet ikke være fan af hverken politikere, offentlige institutioner eller virksomheder. Easy-going-typen er cirka online én til tre gange dagligt for at holde sig opdateret med venner og netværk, og for samtidig at holde andre ajour med egne aktiviteter.
Lureren logger ofte på Facebook, men ingen opdager det, fordi han hverken giver offentlige tilkendegivelser, som statusopdateringer, eller kommentarer til billeder. Denne Facebook-type er heller ikke særlig aktiv, når det kommer til at deltage i spil eller applikationer, og har stort set heller aldrig sendt en invitation til venner om arrangementer eller fansider. Lureren er også generelt negativ overfor virksomheder,brands og politikeres liv på sociale netværks. Lureren er i bund og grund god nok. Men havde computerskærmen været vinduet til pigernes omklædningsrum eller til den smarte hipster dude på caféen, havde Lurerens aktiviteter været ret kriminelle og en arrestordre ville være på sin plads. Cirka en tredjedel af alle danske Facebook-brugere er Lurere.
Den professionelles profil er lidt kedelig, men pointen er netop, at der ikke er noget griseri at komme efter. Der er ikke meget sjov i at lure en professionel Facebook-bruger, for alt det saftige er væk. Tilbage er der kun ét flot billede, samt tilkendegivelser af diverse politisk korrekte sider. Ofte kan du ikke engang efterlade en besked på den professionelles væg, da denne funktion er spæret for at forhindre lidt for kække kommentarer på den flotte facade. Personlige beskeder er helt klart foretrukket. Den professionelle bruger Facebook som et online visitkort og prøver at promovere sig selv. Vedkommende har med garanti også en toptjekket LinkedIn-profil at gøre godt med. Hvis du har hundredvis af venner, hvoraf du kun kender en tyvendedel, er du med stor sandsynlighed en overfladisk, professionel Facebook-bruger. Netværk er vejen frem.
Kend dem på: • Easy-going-typerne er sociale og velfungerende mennesker • De er typisk 25-34 år og har cirka 190 venner • De vil gerne være med på beatet, men har intet radikalt på deres side
8 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
Kend dem på: •Lurere har ofte en erhvervsfaglig eller vidregående uddannelse og er mellem 25 og 45 år •De er helt up-to-date med alle dem fra folkeskolen, som ingen ellers har bevaret kontakten med •Lurerens egen profil er ofte bemærkelsesværdig tom for indhold
Kend dem på: • Den professionelle søger altid at promovere sig selv fagligt, økonomisk eller virksomhedsmæssigt, og vil gerne have folk til at tro, at de har succes • De bruger gerne statusfeltet til at markere holdninger og politiske kommentarer, som de selv synes erspidsfindige og intellektuelle • De er ofte gode t i l at navigere i bureaukratiske systemer og elsker formandsposter i mindre lokale bestyrelse
KULTUR
Gameren:
Face-manic
Undrer du dig over, hvem der spiller de utallige spil og applikationer, der konstant dukker op på Facebook? Så kender du ikke Gameren. Gameren formår at være social uden rent faktisk at være fysisk til stede, hvor vennerne er. Typen er vild med alt, der starter med ”invitation” og slutter på ”-ville”: CityVille og CastleVille er nogle af de helt store og populære spil. Kender du samtidig Hidden Chronicle ogEmpires & Allies, er du helt sikkert en gamer. Cirka hver femte Facebookbruger er Gamer, men gruppen står for hele 60 procent af alle spil- og applikationsaktiviteter. En inkarneret Gamer bruger gerne sit kreditkort på Facebook til at købe nye interaktive credits, så vedkommendes spillekarakterer kan udvikle sig hurtigere. Gamere er Facebook-kommunikerende virksomheders øjesten, fordi Gameren er den type, som oftest kommenterer og går i dialog med brands og kommercielle foretagender på Facebook.
Face-maniac’en er få i antal, men denne ”lidt for aktive” type fylder til gengæld enormt meget. De logger påFacebook rigtig mange gange dagligt for at skrive statusopdateringer, ’synes godt om’ ting, chatte eller bare for at logge på og af igen af en uforklarlig grund, der nærmer sig en decideret afhængighed. Face-maniac’en skriver kommentarer på samtlige indlæg og billeder og melder sig som fan af alt, hvad de kan komme i nærheden af – især humanitære organisationer, musikere og private enkeltsager. Det eneste, de ikke gider, er spil og applikationer. Face-maniac’en tror til tider, at Facebook er en dagbog og skriver derfor ofte lidt for personlige opdateringer. Det er lige fra personen, som synes, at alle skal vide, at han ikke kan sove om natten, til brugeren som skiftevis poster offentlige kærlighedserklæringer og svinere til sin on-off-kæreste, og den nybagte mor, som ødelægger alle andres ellers gode pixeloplevelser ved konstant at poste billeder af børn, katte og nybagte boller.Kan du svare ’ja’ til: ”Bruger jeg Facebook i så sygelig en grad, at det muligvis har fået flere af mine såkaldte venner til at slå mine notifikationer fra eller helt at blokere mig?”. Så er du en vaskeægte Face-maniac.
Kend dem på: • Gamere er iskolde overfor, at andre hader deres konstante bombardement af spilinvitationer • De fortæller gerne vidt og bredt i den virkelige verden om deres interaktive liv på Facebook • Gameren er oftest en kvinde i alderen 2539 år og har i gennemsnit 190 venner • Den kvindelige Gamer er ofte storbruger af FarmVille og Pet Society, imens den mandlige Gamer er mere til Mafia Wars og Texas HoldEm Poker
Kend dem på: • Face-maniac’er er ofte 18-34 år og har over 350 venner • De fortæller gerne vidt og bredt om fede ferier og vilde projekter via statusopdateringerne á la: ”Se mit spændende liv, som i virkeligheden er dødkedeligt.”
9 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
TEKST: JESPER MICHAEL JENSEN // DESIGN: NICOLINE KARLSEN
KULTUR
DET DIGITALE PØBELVÆLDE De sociale medier skaber helt nye rammer for, hvordan vi udøver vores demokratiske ret. På ingen tid organiseres opbakning nok til at råbe en hvilken som helst sag op, og de involverede kan sjældent stille meget op, når først stormen raser.
Danske profiler på Sociale Medier 3.200.000 (1,1 milliarder på verdensplan)
1.267.000
260.000
70.000
174.000
10 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
Kilde: Atcore
KULTUR
Engang var demokrati et skældsord: Det var et styre af de mange, Stormene tager til de fattige og de uvidende – det var pøblens snæversynede holdDe sociale medier er kanaler, hvorigennem folk hurtigt kan få afløb ninger i egne interesser. Men i dag bliver demokrati betragtet som for deres følelser og holdninger – positive som negative. Et enkelt et plusord i den vestlige verden, og de ytringsfrie rammer ændrer surt opstød kan med lynets hast accelerere, deles og spredes på stadig form. Med de sociale mediers indtog er samfundets dagsde sociale medier. Flere store virksomheder og politikere er blevet orden for alvor overladt til pøblen, og de traditionelle nyhedskrifanget i de såkaldte ’Shitstorms’, også kaldet Facebook-storme, terier slår nogle gevaldige kolbøtter, når dine hvor et enkelt indlæg eller en side på de sociale Facebook-venner agerer gatekeepere for, medier på ingen tid vokser til ødelæggende størhvilke nyheder du bliver konfronteret med, når relse via delingstjenester, ’likes’ og kommentar“Hvis 10.000 ´liker` et du skal have overblik over verdenssituationen i er, og med konsekvenser, der rækker langt ud din digitale nyhedsrulle. Antallet af ’likes’ og deover førnævnte fredagsunderholdning. Blandt eller anden, bliver det de linger er afgørende for, hvilke opdateringer du andet oplevede Telenor i august 2012, at et facto en sandhed” støder på som det første, så jo mere opmærkindlæg fra en utilfreds kunde på Facebook lynsomhed et indlæg eller en side får, desto hurhurtigt bredte sig. Før Telenor nåede at reagere, tigere spredes det rundt i de sociale netværk. havde indlægget opnået over 30.000 ’likes’ og Det er en selvforstærkende effekt, som for alvor accelererer, når mere end 3.000 havde kommenteret på selv samme. I disse situde traditionelle medier adopterer de populære nyheder. ationer bliver de kommunikationsansvarlige forvandlet til rystede, hjælpeløse statister, som blot kan slikke sårene, når stormen har Vild med Allan lagt sig: Et nærliggende og relativt harmløst eksempel på de sociale me”Det er nemmere at få folk til at ’like’ noget negativt. Vi kan godt diers eksplosive magt er Allan Simonsens hastigt voksende poplide ulykker, vi kan godt lide kritik,” fortæller Benjamin Rud Elbert, ularitet i Vild Med Dans. Selvom virakken omkring Allan i første digital chef i kommunikationsbureauet Hou Media, til Journalisten. omgang ikke udsprang fra Facebook, var det her, støtten blev dk om fænomenet. mobiliseret. Fansiden ”Vild Med Allan” voksede lynhurtigt og blev Det vestlige menneskes intuitive hang til at forholde sig kritisk til delt rundt i de digitale netværk. Ikke på grund af Allans sublime politiske og økonomiske magthavere spiller også ind, når storevner på et dansegulv, snarere tværtimod. Som et kultfænomen mene opstår. Det oplevede politikeren Søren Pind (V) eksempelvis, voksede Allan Simonsen ud over rammerne af det ellers populære da han i marts 2011 som integrationsminister udtalte sig om asunderholdningsprogram, og fodboldlegenden blev bakket op af similation af indvandrere. Det var en udtalelse, som bragte følelser en masse, som absolut ikke var vilde med dans. De mange delte i kog, og som modsvar opstod en kampagne på Facebook, hvor meninger i sagen affødte lange diskussioner og et hav af kom900 brugere i løbet af en enkelt nat skiftede deres eget profilbillede mentarer på de sociale medier, og virakken omkring Allan blev ud med Søren Pinds. I løbet af få dage ”assimilerede” over 22.000 ikke mindre, da TV 2 besluttede at lave om på reglerne for smsdanskere sig med den omstridte Venstre-politiker for at vise, hvor afstemningen. Et tiltag, som mange tolkede som TV 2’s forsøg kedeligt landet ville være, hvis vi alle lignede hinanden. på at sende Allan ud af programmet. Pludselig var det den store Disse storme kan hurtigt tage til, selvom mange deltagere måske medievirksomhed mod lille Allan Simonsen, og det kunne for alkun er overfladisk inde i sagerne. For selvom vi som mennesker vor vække kampgejsten på internettet: ”De (brugerne red.) er ret træffer rationelle valg individuelt, risikerer vi at blive kollektivt tånemme at mobilisere, hvis der er noget, der kan tolkes som belige og gøre ting udelukkende, fordi andre gør det. Det er et overgreb, og hvis det er en let, konkret sag,” forklarer intervelkendte psykologiske handlemønstre, som har fået helt netpsykolog Anders Colding-Jørgensen om netbrugernes ny næring med de sociale medier:”De her psykologiske frihedskæmpermentalitet mod store virksomheder til Jourfænomener har altid eksisteret, men informationsteknolonalisten.dk. gien har forstærket dem betragteligt,” forklarer Vincent Facebook-siden ”Vild Med Allan” har, efter stormen F. Hendricks, professor i formel filosofi ved institut for har lagt sig, stadig mere end 60.000 ”likes”. medier på KU, til Videnskab.dk. Næsten dobbelt så mange som Vild Med Dans’ Det er nemt at give en tilkendegivelse på Faceofficielle Facebook-side, som har eksisteret book - og når folk ser, at mange andre synes siden 2009. godt om en historie, skaber det hurtigt en illusion om, at historien må være god. Folk ’liker’, fordi alle andre ’liker’, og mange har måske ingen anden kvalifikation til at bedømme indholdet end overbevisningen om, at flertallet må have ret:”Lemmingeffekt,” opsummerer Vincent Hendricks kortfattet.
11 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
”S å e he r d le et in fo s de lige rm om m ok plu a pr tion har rat ds ob sm e iet eli , g lem æ t s ” sig t
KULTUR
Den gennemsnitlige dansker på Facebook: • Har 214 venner • Er fan af 56 Facebooksider • Skriver to statusopdateringer om måneden • Slår fem ting op på venners tidslinje hver måned • Kommenterer dagligt • Synes godt om tre ting hver dag
Kilde: Atcore
12 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
Algoritmens magt I sensommeren 2012 skete noget, som fik mange eksperter til at klø sig ekstra i skægget: Facebook-stormene begyndte at forekomme oftere, og de tog til i både fart og omfang. Kun den inderste kerne i Facebook-dynastiet ved, hvad der præcis skete i Facebooks bagvedliggende mekanismer, som fik flere nyheder til at eksplodere digitalt. Men buddet, der går igen, blandt flere eksperter er, at der blev pillet ved edgerank-algoritmen: Den bagvedliggende formel som sorterer, hvad der skal og ikke skal vises på Facebook-brugernes nyhedsrulle. Du tror måske, at dine opdateringer på det store sociale medie, når ud til alle dine venner. Men efter alle de digitale aktiviteter har været en tur igennem Facebooks interne sorteringsproces, når i gennemsnit kun 16 procent ud til brugerne. Det eksperterne tror, der skete i sensommeren 2012, var, at Facebook skruede op for vægtningen af interessen for en begivenhed, så antallet af kommentarer og ’likes’ fik endnu større betydning for, hvor højt opslaget blev promoveret blandt netværkets nyheder:”Facebook tænker: ’Ok, det her har en social værdi, fordi det bliver ’liket’ af mange,’ og så giver de det en masse opmærksomhed på newsfeeden. Resultatet er, at når jeg laver et opslag, hvor jeg for eksempel kritiserer et brand, og mine venner ’liker’ det, breder det sig som ringe i vandet med næsten eksponentiel vækst,” forklarer Hans Tosti, Facebook-ekspert og konsulent hos bureauet Komfo, til Journalisten.dk. Facebooks repræsentant i Norden, Jan Fredriksson, fortæller, at algoritmeændringernes formål er at sikre, at brugerne ikke føler sig spammet med ”uinteressant indhold.” Til spørgsmålet om, hvorvidt engagementet vedrørende de enkelte opslag er blevet en vigtigere faktor, svarer han ”umiddelbart, ja” til Journalisten.dk. Selvom de sociale mediegiganter som udgangspunkt ønsker at fremstå som neutrale, demokratiske platforme, har de med deres verdensomspændende udbredelse en enorm magt, som kommer til udtryk ved selv den mindste censur eller algoritmeændring. Platforme som Twitter og Facebook trives sikkert udmærket med titlen som revolutionære demokratiforkæmpere, blandt andet i forbindelse med Det Arabiske Forår - men den mere kedelige sandhed er, at virksomhederne arbejder for profit. Blandt andet bliver det udstillet på Facebook, når både private og virksomheder kan betale sig til en højere rankering i algoritmen og dermed flere visninger.
KULTUR
” Et enkelt surt opstød kan med lynets hast accelerere, deles og spredes på de sociale medier”
Små pip - store konsekvenser Hvor hurtigt kan et indlæg sprede sig og blive til en kraftig storm på de sociale medier? Vi kan konkludere, at det kan ske på kortere tid end en flyvetur fra London til Cape Town. Det erfarede PR-medarbejderen fra Mediegiganten IAC, Justine Sacco, da hun kort før afgang til Sydafrika den 20 december 2013 skrev på sin Twitter-profil: “Going to Africa. Hope I don’t get AIDS. Just kidding. I’m white!” Afskåret fra internettet under flyveturen havde hun ingen anelse om, hvad denne kommentar medførte af stormvejr, som hastigt blev spredt på forskellige sociale medier. Under 500 personer fulgte hende på Twitter, men alligevel bredte beskeden sig rundt i mange forskellige netværk og endte hurtigt med at blive kendt i det meste af verden. Hashtagget #HasJustineLandedYet opstod som en joke, folk gravede i hendes gamle tweets og hendes arbejdsgiver tog offentligt afstand til bemærkningen - alt sammen mens Sacco stadig intetanende var i luften. Pøblen havde afsagt dommen allerede inden Sacco bogstaveligt talt nåede at få et ben til jorden, og IAC fyrede hende kort efter. ’To be Sacco-ed’ bliver allerede brugt som et udtryk for virksomhedsrepræsentanter, der dummer sig i det private. Dette skræmmeeksempel har fået mange virksomheder til at åbne øjnene for de følsomme og lynhurtige sociale netværk, og der bliver i stigende grad oprustet og overvåget. Blandt andet hos Telenor: Før stormvejret havde virksomheden fire ansatte knyttet til deres Facebookside. Nu har de 12. For at forhindre en Facebook-storm, skal den fanges i opløbet. Den perfekte storm Til at skabe en ruskende Facebook-storm har vi altså pøblen på den ene side med tendens til at bukke under for lemmingeffekten – og vi har teknologien på den anden side, som skaber rammerne for at samle folk og sprede budskaberne med selvforstærkende effekt. Der mangler dog stadig én enkelt faktor, før stormen for alvor tager fat: At de traditionelle medier lader sig rive med: ”Grunden til at noget bliver stort, er jo ofte, at pressen skriver om det,” konstaterer internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen. Medierne tager ofte ikke højde for de bagvedliggende algoritmer, så hvis de virale demonstrationer vokser sig tilstrækkeligt store, kan historierne blive adopteret af officielle nyhedssider, såsom Politiken. dk’s ”30.000 raser mod telenor på Facebook”. Ofte ses ingen vi-
dere kildekritisk tilgang end antallet af ’likes’: ”Tallenes lov får en ekstrem magt på Facebook. Når man skrev en historie, skulle der tidligere dokumentation for det. Nu refererer man bare Facebook som kilden, og hvis 10.000 ’liker’ et eller andet, bliver det de facto en sandhed,” siger teleanalytiker John Strand til Journalisten.dk. Information kan manipuleres, og med internettet er det blevet nemmere at sprede rygter. Konsekvenserne af dem er desuden blevet langt værre og har fået en global rækkevidde. Derfor varsler blandt andre professor Vincent F. Hendricks om mørke skyer over samfundet, hvis ikke fænomenet bliver studeret bedre: ”Hvis du kan kontrollere den information, som folk har til rådighed, når de skal træffe en beslutning, så kan du også kontrollere, hvad de skal synes og gøre,” siger han til Videnskab.dk: ”Så er det lige pludselig hele demokratiet, som har et informationsmæssigt problem,” slutter Vincent F. Hendricks. I forhold til virksomhedernes til tider turbulente forhold til de sociale medier ser internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen dog også de positive konsekvenser af stormene: ”Det kan godt være, at netbrugerne er som en Dobermann på 45 kopper kaffe, men det er den samme maskine, der gør, at store virksomheder tænker sig om mange gange, før de gør noget, de ikke skal,” forklarer han til Journalisten.dk og fortsætter: ”Ser man hypersensitiviteten i en større sammenhæng, så vil jeg nødigt undvære den, for alternativet er værre,” konkluderer han. Umiddelbart tyder intet på, at de digitale storme vil aftage i den nærmeste fremtid. De sociale medier har gjort det nemt at have en holdning til noget, uden at pøblen nødvendigvis skal forsvare sit synspunkt. Nu kan vi i ly af computerskærmen klikke en tilkendegivelse, dele og deltage i samfundsdebatten. Vi kan sprede politiske budskaber og fælde de personer, vi finder skyldige – og vi behøver ikke engang rejse os fra sofaen.
13 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: MARIA-LOUISE MORTENSEN // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
ERHVERV
FRANK HVAM:
EN UPASSENDE MAND
Frank har bællet urin i Mandrilaftalen, skidt i en kattebakke i Klovn og tørret røv i et Dannebrogsflag på tv. Han blamerer sig offentligt på så upassende vis, at de fleste af os for længst ville være stået af vognen. Men bliver han aldrig selv pinligt berørt? Her beretter kongen af den hvide bomuldsunderbuks om helikopterhistorier, fingre i numsen og andre ting, der kan gøre ham flov.
”B
liver man ikke lidt nervøs, inden man skal på scenen?” spørger Commerciel Magazines udsendte. ”Jo, det gør man da,” siger Frank og trækker lidt på det. Efter en kort kunstpause og nærmere eftertanke udbryder han: ”Nej, det gør man egentlig ikke – men man bliver spændt.” Det er torsdag eftermiddag, og Frank Hvam tropper op på Café Römer med en tyk, kabelstrikket hue trukket ned over ørerne. Han hilser høfligt på os og smider huen, idet han slår sig ned ved bordet. Stearinlysene brænder, Römer har skruet godt op for varmen på førstesalen og loungemusikken flyder fra højtalerne. Vi hyggesnakker i et par minutter, og til vores forbavselse giver han sig hverken instinktivt til at råbe uhæmmet af tjeneren, skide midt på caféens polerede plankegulve eller
14 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
slå en prut i plenum, som man ellers forventede det baseret på nogle af de karakterer, han spiller på tv. Den rigtige Frank – altså ikke ham, der går med hvid kasket i Klovn-serien, men i stedet ham, der fiser rundt med en grå strikhue om ørerne i vinterkulden - må siges at være ret så tilnærmelig. Han optræder rolig og imødekommende, er velovervejet i sine svar og har let til både smil og ironiske overvejelser. Vi kan ikke få øje på en eneste stjernenykke: ”Jeg er vokset op i et hjem, hvor vi grinede meget af ting, der ikke lige var, som de skulle være. Dér blev sat stor pris på folk, som sagde og gjorde upassende ting,” fortæller han: ”Det store familieidol var Muhammad Ali, der smed sin OLmedalje i en eller anden flod, fordi han ikke ville indkaldes til Vietnam,” genkalder han. Frank er vokset op på landet, og der er flere årsager til,
ERHVERV
15 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
ERHVERV
at han er optaget af det upassende, som i stor stil må siges at have gennemsyret hans professionelle karriere og de roller, han har spillet. Der er en enorm underholdningsværdi i at udfordre konventioner og normer, og upassende ting har mere eller mindre menneskers instinktive interesse. Men Frank har ikke kun tendenser mod det upassende, alene fordi det får folk til at falde ned fra stolen. Med en snert af ironi i stemmen og et smil på læben beskriver han en social kejtethed fra barnsben, som skyldes en opvækst i et, i hvert fald for en storbygænger, meget fjerntliggende Jylland: ”Der gik jo mange, mange år før jeg nærmest så andre mennesker. Jeg tror først, at jeg begyndte at lege med andre børn, da jeg var syv-otte år gammel. Jeg har gået meget rundt alene, og der kan man jo godt få nogle lidt forkerte idéer om, hvad der egentlig er god social omgangstone,” fortæller han: ”Jeg har altid haft det tryggest med at sige det, jeg ser. Hvis jeg befinder mig i en eller anden social situation, og det hele bliver lidt beklemt og ubehageligt, kan jeg godt lide bare at sige det, vi alle sammen oplever. Jeg kan ikke holde ud, at det ikke bliver sagt. Jeg føler mig utryg ved det, og så siger jeg det. Og nogle gange er det en lettelse og alle griner - men altså, én ud af fire gange er det da en katastrofe. Jeg har måske en flig af Tourette en gang i mellem,” medgiver han: ”Der er dog stadig langt derfra til direkte at iscenesætte upassende situationer, hvor man for eksempel sætter sig og skider i kattebakker,” bemærker han. VÆRSGO TIL UPASSENDE Frank har filmet sexscener med en dame i 80-årsalderen og stukket en finger i numsen på karakteren Ronja i Klovn-filmen. Enhver anden skuespiller i rollen ville formentlig bare fremstå som en plat og klam parodi på sig selv, men Frank formår at optræde både uskyldig og tilforladelig i akten: ”I Klovn er jeg lidt af en tumling, der meget ofte
16 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
er uskyldig, når jeg bliver hevet ind i alle mulige konflikter. Og folk glemmer lidt, at jeg selv sidder og skriver det sammen med Casper. Jeg bliver måske opfattet lidt mere uskyldig, lidt mere som en engel, end jeg egentlig er,” fortæller han. Upassende elementer deler vandene, og Klovn-serien har da også fået et par konservative sjæle op på bagbenene. Men kritikken har sjældent været rettet mod Frank: ”Det var mere serien, folk angreb. Eller Casper. Så kunne han få et læs lort i hovedet. Jeg gik lidt fri, men i mit show kan jeg jo ikke give Casper skylden, selvom jeg har lyst. Det kunne være dejligt, at han lige kiggede forbi i to minutter. Han skulle bare lige gå igennem foyeren en enkelt gang, og så ville folk tænke: ’Okay, han er her, han har haft indflydelse på showet – det er sgu ham, der har ødelagt det for lille, søde Frank én gang til’,” joker han: ”Når jeg står som stand-upper, starter jeg jo selv lortet op. Det er mig, der starter med at sige: ’Nu skal vi snakke pædofili’, og det er mig, der spørger efter ballade. Det er ikke helt så uskyldigt, og det kommer måske bag på nogen,” fortæller han. Alligevel har Frank fået ualmindeligt lang snor hos danskerne, og ikke mange slipper af sted med at gøre og sige ting med så upassende en karakter i det offentlige rum. Spørgsmålet er, hvordan Frank som komiker har scoret sig et kollektivt fripas i Danmark til foretage sig alle de upassende ting, uden at folk kommer efter ham: ”Det hele handler om, hvem afsenderen er,” fortæller han. ”Hvis Breivik lavede stand-up i fængslet, ville han kunne slippe af sted med meget få ting. Han skulle ikke være særlig grov, før folk ville synes, at det var helt vanvittigt og for meget. Jeg er i den heldige situation, at mange mennesker i Danmark er enige om, at jeg ikke er morder i min fritid, og at jeg ikke er et udpræget ondt menneske i hvert fald, og så får man lidt længere snor end Breivik,” fortsætter han.
JEG HAR MÅSKE EN FLIG AF TOURETTE EN GANG I MELLEM.
Og netop den lange snor kræver, ifølge Frank, at folk føler sig overbeviste om, at der er en mening med al galskaben: ”Man er nødt til at overbevise folk om, at man ikke gør tingene for provokationens skyld, men fordi man tror, at der er en pointe med det. Men altså, jeg kan da også gå over stregen. I forbindelse med den dér gammel-dame-video skrev flere til mig, at det var et ganske unødvendigt billede, jeg havde placeret i deres hoved. Det havde de ikke behov for, og de ville gerne have det frabedt sig en anden gang,” genkalder han. MEDALJER TIL PÆDOFILE Ifølge Frank Hvam laver man ikke grin med kontroversielle ting, alene fordi de udgør en god joke. Der skal være en mening med at tage emnerne op, endevende dem og dreje dem på skæve måder. Ellers er det noget nær umuligt at kunne stå inde for de ting, man siger, og det materiale, man leverer: ”Man skal hele tiden kunne forsvare det, man laver – ellers har man et kæmpeproblem. Sommetider kan jeg godt være i tvivl om, om min såkaldte pointe retfærdiggør møgsvineriet,” bemærker han: ”Det er også derfor, at det var så synd for stakkels Trier i Cannes, da han kom til at tale over sig og tydeligvis jokede om sin nazistiske baggrund: Han fik en helvedes ballade og problemet var, at
ERHVERV
han blev pisse-upopulær på nogle holdninger, som ikke var hans egne, men som bare var noget han lige fandt på i øjeblikket, og som han derfor ikke kunne forsvare,” fortæller Frank. Især tabuer er svære at tale om i det offentlige rum, og de besidder et upassende element, som måske netop gør dem til særdeles godt scenemateriale for en stand-upper. Herunder er pædofili ingen undtagelse: ”Vi er allesammen rørende enige om, at pædofili er en forfærdelig ting,” understreger han og fortsætter: ”Men vi er så forblændede af vores raseri imod de pædofile, at vi ikke ser nuancerne. Der er jo forskel på pædofile: Vi har aktive pædofile, og dem kan vi selvfølgelig ikke have med at gøre, så dem er vi nødt til at slå hårdt ned på. Men der er også de passive pædofile, som jo foragter deres egen seksualitet og bruger et helt liv på at undertrykke den. Der er ikke mange af os andre, som ville være i stand til at undertrykke vores seksualitet igennem et helt liv - så det er jo i sig selv en ret stor kraftpræstation,” fastslår han: ”Man burde give dem en medalje hvert år, hvor de ikke har gramset på et barn. Sådan: ’Tillykke, du skal op til dronningen og have en medalje’, og for at der skulle være lidt ekstra i det for dem, skulle Prins Nikolai overrække den,” joker han. ”Det her er måske upassende at snakke om, men i mit hoved er der også en lille sandhed i det, for dét at være pædofil er jo ikke noget, de selv vælger. Det er bare noget, de nu engang er. Om det så er en sygdom eller en genetisk afvigelse – jeg ved det ikke - men det er i hvert fald ikke noget, de vælger til eller fra. Nogen, der bærer så stort et kors, som det er at være pædofil, har også fortjent vores medlidenhed på et eller andet niveau,” fremfører han: ”Og jeg tager gerne et slagsmål om pædofilijokesene, for jeg mener, at der er en pointe med dem,” tilføjer han. Samfundets tabubelagte fænomener lugter af fordomme og snæversyn og tåler sjældent nuanceringer eller at blive debatteret fra mere end én vinkel. Det gør sig gældende for såvel sex med børn og sex med meget gamle damer – men bestemt også for sex med dyr: ”Jeg har nævnt det før, men sex med dyr er meget ildeset i det her land. Det kan jeg sådan set godt forstå, men det er stadigvæk paradoksalt, at man godt må spise grisen, men i det øjeblik, man prøver at knalde den, så er den gal. Jeg ved da godt, hvad jeg ville gøre, hvis jeg var gris og kunne vælge mellem de to muligheder. Så ville jeg sige: ’Lad os da få det overstået, MEN det bliver uden krølle på halen’,” bemærker han. RØDE KINDER Selvom Frank Hvam har let ved at blamere sig, udstille sig selv offentligt og optræde uden en trævl på kroppen i Live Fra Bremen, betyder det ikke, at han ikke kan blive flov: ”Jeg kan nemt føle pinlighed. Og det tror jeg egentlig, at jeg skal være glad for, for man kan jo ikke skrive de sjove episoder, hvis man ikke føler pinligheden,” fortæller han. Frank tynges måske ikke voldsomt af skrupler og pinligheder. Men selvom han ikke frygter at fremvise et muligt dobbeltknæ, en ølvom eller måske et sæt albuer, der er lige lovligt tørre, kan han sagtens krympe sammen af flovhed. Det sker især, hvis folk afslører ham i at stikke en, med
hans ord, ellers ganske lille og ret ubetydelig løgn: ”Hvis jeg på en eller anden måde bliver taget på fersk gerning, kommer til at stikke en lille løgn, og folk godt kan høre at ’aaarh’,” siger han og finder hurtigt på et eksempel: ”Man sidder og fortæller en eller anden historie i et selskab. Man bliver grebet, og så synes man måske, at den mangler lidt. Man giver den lige lidt ekstra i farten og bringer pludselig en helikopter ind i historien. ’Og så kom der en helikopter!’. Og så sidder der en eller anden nørd i selskabet, som siger: ’Jamen, der er da flyveforbud over København, det kan da ikke lade sig gøre?’” Han karikerer en dyb og bøvet stemme som for at tydeliggøre, at personen er af en sindssvagt irriterende støbning: ”’Nej, nu siger jeg jo, at Nik og Jay bestilte en helikopter,” fortsætter han febrilsk og ophidset: ”’Men det kan da ikke lade sig gøre? Der er da flyveforbud over København – der ville da øjeblikkeligt blive sat et jagerfly på vingerne, som kunne tvinge den ned’,” fortsætter han som nørden:
”Og så bliver jeg frygteligt pinligt berørt, og så kan man jo blive aggressiv. ’Det ved du ikke en SKID om – den helikopter cirklede altså’,” udbryder han og kommer til at råbe så højt, at alle på caféen holder inde med at snakke. Frank synes ikke at ænse pinligheden eller den obligatoriske akavede stilhed, der fylder et offentligt rum, hvis nogen hæver stemmen til et upassende leje i en aggressiv tone. Han fortsætter ufortrødent sin fortælling: ”Og man er lige ved at gå derhen, hvor man sidder og siger ’Siger du, jeg lyver? Siger du, jeg lyver?’ Ja, jeg kan godt lide at fortælle gode historier, men bliver man pludselig taget i sådan en lille én, er det ganske forfærdeligt,” fastslår han. For Frank er det ikke kun afsløringen af små, hvide løgne, der angriber moralen og giver røde kinder. Det kan lige så vel handle om, at blive afsløret i ikke at have den viden, man ellers praler af at have: ”Det dér med at spille klogere end man er, det er det mest forfærdelige,” fortæller han. Han læg
JEG ER I DEN HELDIGE SITUATION, AT MANGE MENNESKER I DANMARK ER ENIGE OM, AT JEG IKKE ER MORDER I MIN FRITID.
17 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
ERHVERV
ger ansigtet i et par dybe folder og taler med en dyb, dyb stemme: ”’Nej, det der sker nede i Syrien, det er jo at…’ og så kommer man til at nævne to byer, der ligger i Irak. ’Ja ja, men det er jo krigen mod terror, jeg snakker om, det er jo hele den her brede vifte af krige i Mellemøsten. Med Afrika. Og Fjernøsten. Og Tunesien og – den vej rundt’,” fremsiger han. Der er ingen tvivl om, at det er til stor morskab for publikummet, at Frank hiver sine egne uheldigheder, udskejelser og pinlige øjeblikke, hvor han kommer til at træde lidt ved siden af, ind i sit materiale på scenen. Det er dog ikke ensbetydende med, at Frank selv går og hygger sig med at jokke rundt i spinaten. ”Jeg har ikke nogen glæde i, at jeg fejler. Jeg kan gøre grin med det siden hen på scenen, men i øjeblikket, der hader jeg det,” medgiver han. DANNEBROG OG NUMSEFINGRE ”Klovn er jo en delvis skildring af vores eget liv, så der er lagt utrolig mange pinlige episoder ind i Klovn fra mit eget liv, men som så er blevet forstørret op og forværret,” fortæller han. De fleste husker scenen fra Klovn, hvor et rødprintet stofstykke prydet af et hvidt kors, bedst set flage under fødselsdage og til fodboldkampe, hvor nationalfølelsen er helt oppe at ringe, måtte lade stoltheden og agere toiletpapir for Frank i Klovn, fordi han fik diarré på Bornholm og ikke kunne komme til et toilet. Nu er det ikke fordi, at kombinationen af Dannebrog og diarré faktisk er baseret på en virkelig hændelse, men hvis du spørger Frank, kunne det lige så godt have været tilfældet: ”Jeg har aldrig tørret røv i et Dannebrog, men jeg har da haft lyst til det,” udbryder han. Hvor nogen måske mener, at scenen var upassende, fordi Frank tillod sig at tørre sin røv i den danske stolthed, flaget for Dannebrog, mener Frank ikke, at man skal gå og gøre forskel på stofstykker: ”Jeg synes ikke, der er nogen grund til, at vi bliver hysterisk hellige omkring et stykke stof. Vi må bære følelsen af at være dansk i hjertet. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om folk brænder Dannebrog af. Jeg tænker: ’Pas dog på jer selv’. Og der må da være en eller anden dansk fabrik, der producerer Dannebrogsflag, som tjener noget på det,” fremsiger han: ”Selvfølgelig, hvis det ligesom er forspil til, at nogen skal slås ihjel, er det selvfølgelig ikke så godt. Men efter en lang dag, hvor man har stået og brændt Dannebrog af, er man da helt træt, når man kommer hjem, og så kan man da ikke orke at tage ud og skyde nogen om natten,” beslutter han. Scenen med dannebrogsflaget som et remedie mod ustyrlig diarré var måske ikke voldsomt tåkrummende at indspille, men han vil til gengæld gerne indrømme, at nogle scener har presset grænserne lidt i spotlyset. ”Der var scenen i filmen, hvor jeg ligger ved siden af Casper og Ronja, som elsker i skovhytten. Det var meget voldsomt,” fortæller han: ”Det var en halv-nøgenscene, eller faktisk næsten en fuldstændig nøgenscene. Dér ligger to mennesker, som spiller, at de knalder, og så
18 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
stikker jeg en finger i numsen på hende. Jeg var jo nødt til ligesom at stikke den mellem balderne på hende, ellers virker det jo ikke,” forklarer han. ”Dér skal man lige finde ud af, om man skal tage sig en god, lang snak, inden man går i gang. Men det kan sommetider gøre det pinligere og værre. Engang imellem er det nemmere bare at gøre det – så er der ikke nogen, som sætter ord på det, og så er det faktisk ikke helt så slemt. Alle ved jo godt, hvad der skal foregå, og snakker
SOMMETIDER KAN JEG GODT VÆRE I TVIVL OM, OM MIN SÅKALDTE POINTE RETFÆRDIGGØR MØGSVINERIET.
man for meget om tingene, bliver de sommetider større og mere pinagtige i vores hoveder, end de er i virkeligheden,” fortæller han. Frank har endnu ikke skidt på de polerede plankegulve eller slået en prut i plenum, og tjeneren er også kun blevet beriget med høflige nik og venlige kommentarer. Der er langt fra den Frank, der pryder hjelmen med en hvid kasket, som mest af alt fungerer som en uskyldig glorie, til ham Frank med strikhuen, der egentlig synes, det er lidt pinligt, når folk gennemskuer, at han sommetider pynter lidt på sandheden. Frank serverer dog hverken selvforstærkende historier eller egofremmende fortællinger. I stedet taler han om emner, der alle har det til fælles, at de tangerer det upassende og ofte tabubelagte. Ord som pædofili, diarré, helikoptere og grise har pludselig fået en fællesnævner, og der synes ikke længere langt imellem de fire ord: ”Der er ingen tvivl om, at stand-up er en ventil for alt muligt pis og lort,” erklærer han og fortsætter: ”Frustrationer og følelser som man ellers ikke lige kunne slippe af med. Jeg beundrer, at andre mennesker går gennem livet uden at have mulighed for at udkomme på en eller anden måde. Det har i hvert fald betydet rigtig meget for mig, at jeg har fået lov til at snakke om tingene. Det er rigtig rart,” fremsætter han. Han ryster lidt på hovedet: ”Ja, muligvis også lidt selvforstærkende at snakke om, jeg ved det faktisk ikke,” henkaster han og tager en sidste slurk af sin Cortado. Frank griber ud efter den kabelstrikkede hue, hiver den ned over øerne og begiver sig ud af caféen: ”Det dér med urin, ikke – det handler jo bare om at give folk, hvad de gerne vil have,” siger han og slutter mødet helt i tråd med dagens emne. Upassende.
FRA LANDBOHØJSKOLE TIL LANGT FRA LAS VEGAS Frank Hvam: Fra landbohøjskole til Langt fra Las Vegas Frank Hvam er 43 år, og er født og opvokset i den lille midtjyske by Ørum Sønderlyng. Han brugte tre et halv år på Landbohøjskolen i København med henblik på at blive dyrlæge, men mødte Jan Gintberg under studierne og besluttede, at der måtte ligge en anden karriere i kortene for ham. I 1995 debuterede han som komiker og arbejdede blandt andet som skribent for Mette Lisbys show på TV2, før han i 1999 blev tilbudt at være med i Lasse Rimmer og Casper Christensens Casper og Mandrilaftalen, hvor også Lars Hjortshøj var med. De fire komikere lavede fra 20012003 komedieserien Langt Fra Las Vegas, hvor Frank bar den ikoniske stålbrille som figuren Kenny Nickelman. Fra 2005-2009 lavede han Klovn-serien med Casper Christensen, og i 2010 udkom Klovn The Movie, hvor de to komikere tog på kanotur. Filmen blev årets mest sete danske film i 2010. Frank turnerede med sit første liveshow, Live 09, i 2009, og optræder i øjeblikket med sit andet liveshow, Upassende, som løber frem til sommer. Privat bor Frank Hvam i Lyngby med kæresten Anja, og parret har to sønner på to og fem år.
ERHVERV
19 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
TEKST: ERIKA STEFANSSON // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
STUDENTERLAUGET & STUDIELIV
THE HOT SPOT HVOR MANGE LILLE FUGL BETALER DU I SKAT? Skattefar er ligesom Klubbens adelsmærke ’Lille Fugl Faldt Død Om’: noget, som giver dig hovedpine. Kan du gætte, hvor mange Lille Fugl du betaler i skat om året af din nøjsomme SU?
STUDERENDE, KEND DIN LÆSEPLADS! Har du nogensinde travet Nobelparkens endeløse gange og trapper tynde i jagten på et fredeligt – og ikke mindst ledigt – sted at læse? Kig med her og få et overblik over de godt gemte læsepladser.
Læsepladserne: … I bygning 1451 i lokale 116 og 120. … I bygning 1461 (Nobelbiblioteket) i lokaler i kælderen, i stuen, på 1. sal og i lokale 226 … I bygning 1463 i lokale 116, 130, 119, 216, 222 og 226 … I bygning 1465 i lokale 515 … I bygning 1482 på tagterrassen (tilgås fra 3. sal i både bygning 1481 og 1483) samt i mellemgangen mellem 1482 og 1483 … I bygning 1483 mellem 1482 og 1484 samt lokale 214 … I bygning 1484 i mellemgangen på 2. sal … I bygning 1485 i lokale 442, 444 og 515
Hvor kan min gruppe være…? … I bygning 1463 på 2. sal … I bygning 1463 på 3. sal Husk at grupperum skal bookes på Nobelbiblioteket. 20 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
FOTO: LOUISE KOUSTRUP // TEKST: EMIL OUTZEN // DESIGN: INGEBORG LUND
ERHVERV
VIL DU VIDE ENDNU MERE?
Siden 1990’erne har Jyllands-Postens slogan lydt ”Hvis du vil vide mere.” Men efter 18 år med nyheder på nettet er nyhedsforbruget nu vendt på hovedet. Færre og færre læser papiravisen, og mange stiller sig tilfredse med de hurtige gratisnyheder, man kan få overalt. Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør, Jørn Mikkelsen, mener dog, at kvaliteten er på vej frem på internettet.
H
ånden på hjertet: Hvornår har du sidst købt en avis? Du ved, sådan én af papir og måske med et tillæg om studieliv, kultur eller business. Sådan én du smider dig i lænestolen for at læse to-tre timer i om søndagen. Eller én du sætter tænderne i sammen med morgenkaffen som et andet religiøst ritual, inden dagen starter. Nå? Hvis du er studerende, har du sikkert ikke rørt en betalingsavis, siden du flyttede hjemmefra. I stedet har du sikkert bevæget dig til andre græsmarker, når det gælder om at få stillet det daglige nyhedsfiks. Dit Facebookfeed svømmer i links - til nyheder, analyser, sportsresultater, underholdning og blogindlæg. Og du tjekker det hver time, ligesom du sik-
kert også besøger Jyllands-Posten.dk, BT.dk, Politiken.dk eller et fjerde site oftere, end din arbejdsbyrde burde tillade det. Du bader i nyheder og journalistik, og du har aldrig betalt en krone for det. Til gengæld er det meste både kort og overfladisk. Men man lærer at leve med det, fordi sådan har det jo altid været – på nettet. Jørn Mikkelsen er en af dem, der kæmper med den udvikling. Siden 2008 har han været ansvarshavende chefredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, et mediehus grundlagt i 1871, og han er overbevist om, at kvalitetsjournalistik er på vej frem på nettet. Jørns kontor er udstyret med store åbne vinduer, og på bordene i mørkt træ og blankt metal ligger en håndfuld morgenfriske aviser. For det første har
de færreste en udsigt over Jyllands-Postens aflange gulstensbygning i Viby. For det andet er de mange papiraviser på Jørns kontor også blevet et særsyn i danske hjem. Han er afklaret med, at de digitale medier har haft stor indflydelse på den tendens: ”Tidligere var omnibusaviserne, som ordet betyder på latin: 'for alle'. Der var noget i avisen for alle – høj og lav, uafhængig af kultur, demografi, socialbaggrund og så videre. Og det er derfor, vi i dag siger, at omnibus-begrebet er under pres, for selv de store, brede aviser henvender i sagens natur sig til et noget smallere segment,” fortæller Jørn med hånden på de to aviser, der ligger på bordet: ”På Jyllands-Posten prøver vi på at holde liv i omnibus-begrebet længst muligt. Men 21 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
ERHVERV
Noget er vigtigere end andet - og her efterspørger nogle mennesker stadigvæk det journalistiske filter.
vi erkender, at papiravisens fald i læsertal og oplag betyder, at segmentet bliver smallere,” uddyber han. PAPIRAVISENS DØD Jørn ser ud til at have ret. Ved udgangen af 2013 kunne nyhedssiden MediaWatch rapportere, at gratisavisen MetroXpress er den eneste hverdagsavis, der har øget sit læsertal i forhold til udgangen af 2012. Som mange andre hverdagsaviser har Jyllands-Posten oplevet en tilbagegang på næsten 10 procent. Skal det gøres endnu mere ekstremt – for det skal det jo en gang i mellem – læste 92 procent af danskerne nationale- eller lokale aviser dagligt i 1964. I 2012 var det tal faldet til 46 procent, ifølge en rapport udarbejdet for Kulturministeriet. Den endelige krigserklæring smed fremtidsforskeren Ross Dawson i 2010. Han forudsiger, at papiraviserne, som vi kender dem, vil uddø i de første lande omkring 2017. Danmark, mener han, vil blive papirløs i 2023, og én af hovedårsagerne er klokkeklar: Teknologi. E-læsere, iPads, global tilgængelighed og endeløse opdateringer vil til sidst gøre en ende på avisen, der sjældent kan levere opdateringer hurtigere end én gang om dagen. De danske mediehuse, som JyllandsPosten og Politiken, har dog været online i mange år. Med et kækt smil på læben beder Jørn det fremhævet, at Jyllands-Posten gik på internettet som den første danske avis tilbage i 1996. Han indrømmer dog, at det først blev tilgået en smule sparsommeligt og uhøjtideligt: ”De første mange, mange år bestod netavisen af to siloer,” fortæller Jørn. Et screenshot af ’Jyllands-Postens Internetavis’ fra 1998 bekræfter den yderst sparsommelige, billedtomme og reklametomme opbygning. Set med 2014-brillerne ser det næsten middelalderligt ud: ”Der sad et par meget specialiserede typer, for ikke at kalde dem nørder, som holdt liv i netavisen. Den blev kun opdateret i ny og 22 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
næ, og havde slet ikke den løbende dækning. I dag har vi 40 journalister ansat på nettet alene. Så det var en kæmpe udfordring. Journalistisk var det en udfordring og økonomisk var det en meget stor udfordring,” husker han. Jyllands-Posten og andre mediehuse har dog ikke kun øget bunken med penge, der bliver brugt på nettet. Holdningen til hvad læserne skal kunne finde online, ser nemlig også ud til at være ændret. I et interview til magasinet Ræson i 2009 illustrerede Jørn selv det synspunkt, der dominerede førhen: ”Nettet er karakteriseret ved sin hurtighed, sin umiddelbarhed, sin spontanitet, sit korte lys, og papiret er alt det modsatte: dybde, baggrund, perspektiv og det lange lys,” fortalte Jørn. Hans karakteristik af nettet virker ikke ukendt. Da maratonløbet i Boston blev ramt af et terrorangreb i april 2013, eksploderede Twitter. Sekund for sekund tikkede nyhedsopdateringer ind fra både journalister og almindelige brugere. Fem år efter sit interview med Ræson, fastslår Jørn dog, at nettet ikke kun byder på den hurtige og overfladiske journalistik: ”Kvalitetskurven er gået sådan her på nettet,” siger Jørn, mens han løfter armen så den ligner en stærkt stigende kurve på 45 grader: ”Det siger sig selv,” fastslår han og fortsætter: ”Journalistikken på nettet er blevet bedre og bedre, og journalistikken på nettet har kvalitetsmæssigt nærmet sig den trykte avis. Udfordringen for os er at erkende, hvordan man laver god journalistik på nettet, og hvordan man laver god journalistik på papir. Det nye er, at det lange format – avisens format – begynder at vinde ind på nettet uden at læserne løber skrigende væk. Tværtimod vil de gerne betale for det,” siger han. En smule lettelse er til at fornemme i hans stemme. GRATISNYHEDER – EN RETTIGHED? Det har længe været til debat, hvad man kan kræve betaling for online. Alt imens har gratisnyheder- og journalistik fået status som en
ERHVERV
DEN SOCIALE MORGENAVIS Flere og flere finder dagens nyheder gennem de sociale medier. Den tendens ved Henrik Bødker alt om. Han er centerleder for Center for Journalistiske Universitetsuddannelser ved AU og beskæftiger sig særligt med, hvordan de digitale medier bliver brugt til at opsnuse og bruge kultur. menneskerettighed. Sådan kan det i hvert fald synes. Jørn indrømmer, at mediehusene selv har været skyld i den udvikling, fordi alt indhold fra start var frit tilgængeligt. Han mener ikke, at de korte landsdækkende nyheder online i fremtiden kommer til at kræve betaling. Til
”Kvalitet handler i stigende grad om langsomhed, og at folk virkelig vil orientere sig og bruge tid på at orientere sig.” gengæld tror han ikke på, at læserne fortsat vil lade sig nøjes med et overfladisk, men gratis nyhedsfiks på nettet: ”Jeg tror ikke, det bliver ved. Det svarer til, at du tager en bid af chokoladebaren, men at du egentligt har lyst til at spise det hele. De hurtige overskrifter er en appetitvækker, og det er i orden at ønske sig et hurtigt nyhedsoverblik - det får du jo også på TV, som ikke er andet end overblik. Men erfaring viser, at folk også gerne vil have mere dybde,” understreger Jørn. Tallene er på Jørns side. 10.000 har det seneste trekvarte år tegnet abonnement på JP Premium, Jyllands-Postens nye online abonnementsplatform. Og som du, kære læser, sikkert ved, er Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, Børsen og forskellige lokalblade også endt i betalingsgrøften. Et spørgsmål brænder dog særligt på: vil de nuværende unge og studerende tilslutte sig de danske mediehuses betalingsjournalistik, når de er blevet fem-ti år ældre? Vel at mærke unge, der er opvokset på internettet: stedet, hvor man agerer sin egen nyhedsredaktør og frit kan vælge og vrage mellem personlige blogs om livsstil og politik, små nichesider skrevet af frivillige entusiaster, store internationale sider med fokus på et enkelt emne, og virksomheder, der flittigt beretter om deres se-
Hvordan bruger danskerne i dag sociale medier til at finde nyheder? I Danmark svarer 22 procent ja til, at de finder nyheder igennem sociale medier såsom Facebook. Set på tværs af en række lande siger 44 procent i aldersgruppen 18-44 år, at sociale medier er deres væsentligste vej til nyheder. Det er en nyhedsfiltrering, som er fundamentalt anderledes end at opsøge afsenderen af nyhederne direkte. Har de sociale medier ændret på dét, nyhedslæserne efterspørger? Det kommer meget an på hvilke nyhedslæsere, vi taler om. De nyheder, der deles på de sociale medier har overordnet set ofte en lidt anden karakter, end dem, der sættes på forsiden af den trykte avis. Der er en større tendens til at dele det, man kalder human-interest historier - altså historier man som læser kan identificere sig med. Hvilke nyheder vil generationen af unge opvokset på nettet efterspørge 10 år ude i fremtiden? Det er meget svært at sige. Nogen peger i retning af, at man i højere grad vil efterspørge nyheder, der er relevante eller brugbare for den enkelte — mere end de mere overordnede og generelle nyheder.
neste aktiviteter. ”Jeg er ikke grundlæggende pessimist - om I unge skulle være håbløst fortabte og så videre - det er jeg faktisk ikke. Hvis chokoladebaren eller fodboldkampen er god, vil du ikke nøjes med at se det ene mål. Hvis der er fire mål, vil du sikkert gerne se dem, og måske vil du ligefrem se hele kampen, fordi den er vældig god,” uddyber chefredaktøren. DRUKNET I NYHEDER Internettets uendelige overblik har dog både fordele og ulemper. Væk er mediehusenes monopol på at redigere og producere nyheder og journalistik. Men samtidig åbnes slusen også for, at nogle nyheder blæses helt ud af proportioner. Den 9. januar i år greb Jyllands-Postens
redaktion tilmed pennen og kritiserede medierne og offentligheden for den opmærksomhed, racerkøreren Michael Schumachers skiulykke fik omkring nytåret. En personlig tragedie uden tvivl. Men der bliver spurgt, om livereportage fra sygehuset, hvor Schumacher lå i koma, måske ikke var at gå for langt. Jørn kan godt se dækningen af Schumachers ulykke som et syndrom på nettets ubegrænsede tilgængelighed og umatchede hurtighed. Han fortæller, at det også er netop her, mediehusene stadigvæk er relevante: ”Vi klassiske mediehuse skal tilbyde ro, overblik og orden. Noget er vigtigere end andet, og det er her, nogle mennesker stadigvæk efterspørger det journalistiske filter. Enten som abonnent på nettet eller på papir. Alt er ikke lige 23 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
ERHVERV
Det nye er, at det lange format – avisens format – begynder at vinde ind på nettet uden at læserne løber skrigende væk.
BLOGGEN, et personligt medie vigtigt, og de vil gerne have nogle troværdige, professionelle typer til at fremlægge det, der er,” understreger han: ”Det er der, vi som journalistiske gatekeepere har en funktion, i modsætning til at du bliver oversvømmet af alt muligt – vigtige nyheder og fuldstændigt ligegyldige nyheder. Det er en redigeringsproces, hvor vi skaber et overblik, lidt orden i verdensbilledet og prioriterer tingene. Det går aldrig af mode. Tværtimod er syndfloden over os med alt muligt i de her år, og redigeringen bliver vigtigere og vigtigere,” vedholder Jørn: ”God journalistik skal kunne forklare læseren, hvad der foregår. Det skal give dig noget, du har lyst til at vide, og det skal analysere tingene i bund. God journalistik har noget med dybde og ekstra værdi at gøre - i modsætning til de rå nyheder, vi aldrig kommer til at kunne tage betaling for,” siger Jørn og giver et eksempel: ”Du vil aldrig kunne beskytte en nyhed om, at Helle Thorning-Schmidt i morgen skal i samråd. Det kan du ikke, fordi nettet gør oplysningen frit tilgængeligt for alle. I gamle dage kunne man have det som en slags solo-nyhed, men det kan du ikke mere,” siger chefredaktøren og afslutter: ”Det vi i stedet skal kunne, er at gå i dybden med sagen om Helle Thorning-Schmidt: ’hvad er der udsigt til, og hvad foregik der’ for eksempel. Kvalitet handler i stigende grad om langsomhed, og at folk virkelig vil orientere sig og bruge tid på at orientere sig. Det fører os til en langsomhed i journalistikken, for det tager længere tid,” siger han. Med onlinesektion JP Premium relancerede Morgenavisen Jyllands-Posten ikke bare deres kerneprodukt, men også deres velkendte slogan. ”Hvis du vil vide mere” er blevet til ”Hvis du vil vide endnu mere.” Om man vil dét – og om det skal være overfladisk eller dybdegående er i sandhed et godt spørgsmål for en surfergeneration, der dagligt browser flere hundrede nyheder online. 24 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
Bloggen er blevet et talerør for mange almindelige mennesker. Men hvorfor efterspørger folk dette personlige medie? Commerciel Magazine har talt med Lasse Ribergaard Rasmussen. Sammen med sin kæreste driver han bloggen sidseloglasse.com, hvor 5.000 læsere ugentligt følger med, når de to bloggere skriver om livsstil, Aarhus og deres daglige færd. Hvorfor startede I jeres blog? ”Vi interesserede os begge for blogmediet og fulgte selv med i mange forskellige blogs, da vi startede vores egen i 2009. Vi følte, at vi havde noget interessant at bidrage med til blogverdenen, og samtidig havde vi begge sabbatår og derfor lidt for meget fritid, som vi kunne bruge på at blogge.” Hvorfor tror du, at bloggen, som medie er blevet så populær? ”Blogmediet er noget helt særligt, fordi afsenderen er så tydelig. Selvom indholdet på en blog ikke nødvendigvis er dybt personligt, har man til en vis udstrækning kendskab til personen bag tasterne. En blog er jo i bund og grund bare endnu et socialt medie, hvor det er muligt at fremstille sig selv på en bestemt måde. Det lader til at være tidens tendens at vise sig selv frem på forskellige platforme som blogs, Facebook og Instagram - en tendens, jeg selvfølgelig også selv indgår i.” Tror du, det bliver vigtigere for skribenter, bloggere og journalister at have et mere personligt forhold til læserne? ”Ikke nødvendigvis. Jeg tror, det kan skifte meget. Nu har vi længe været vant til et nærmest ikkeeksisterende forhold mellem journalist eller magasinskribent og læser, og netop fordi blogs tilbyder langt mere personlighed, tror jeg, de er blevet så populære. Jeg tror dog, der fortsat vil være efterspørgsel på blade og aviser og mere saglige og professionelle artikler og skribenter, som ikke danner et forhold til læseren. Mange taler eksempelvis om, at blogs kommer til at udkonkurrere modemagasiner. Det tror og håber jeg ikke bliver tilfældet. Jeg synes, de to former supplerer hinanden godt, og at der sagtens kan være plads til begge.”
7. - 16. THE FESTIVAL OF CENTURIES (IN AARHUS) Release the historian inside you: relive the enactment of the Danish Constitution anno 1849, the naval war and loss of Norway in 1814, or the setback in 1864 at Dybbøl Mølle when Denmark lost SlesvigHolsten. By now, your curiosity has been piqued. Before leaving TFoC, the works of Kierkegaard, Grundtvig and Oersted can be relived or read. The 2014 TFoC has the theme ‘Wars, Full Steam Ahead, and Brilliant Minds’. History comes to life in spaces and institutions throughout Aarhus. Yes, this is “Night at the museum” for real. See more: http://www.visitaarhus. com
U E N
L C D
T A A
8. - 9.
U L R
MARCH
FINAL 4 – MALE HANDBALL (IN NRGI ARENA) This year, NRGI arena in Aarhus is hosting the Final 4 event for the four best teams in the Danish male handball league. The Danes had to settle with the silver medal at the European Championship in January, but this weekend, we most certainly will go home with the gold medal. The first semifinal is between HC Midtjylland and KIF Kolding København, and the second is between GOG and BSV. We can only guess who will win.
29. DEN SORTE SKOLE – THE DARK SCHOOL (AT VOXHALL)
16. KEVIN MAGNUSSEN - FIRST FORMULA 1 RACE (IN MELBOURNE) Expectations to the young Magnussen are high after winning the Renault 3.5 championship in 2013, followed by comparisons to former McLaren-driver and champion, Lewis Hamilton. Years have passed since a Danish driver sat in a Formula 1 racer. Do not miss out when the Danes ones again participate in the highest class of racing.
22. RUNE KLAN (AT MUSIKHUSET) Magic and comedy - entertainment of the very best kind. Mr. Klan defines his own show and genre; it has to be experienced onsite.
The two DJs’ sample fragments from old EPs, which turn into a musical cocktail from psychedelic, electronic rock to reggae beats and classical tones. Music reviewers say: “The listener goes on a journey in time and place. It is hard not to think cinematically, and it is almost impossible not to have internal images and adventurous stories running.”
25 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
TEKST: ANDERS GRAMSTRUP // DESIGN: INGEBORG LUND
C R E
KULTUR
FOTO: LOUISE KOUSTRUP // TEKST: SABRINA RASMUSSEN // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
STUDENTERLAUGET & STUDIELIV
GOODWILL AMBASSADOR ATTRACTS TALENT TO DENMARK In a few years Denmark will face a lack of highly educated people – simply because too few Danes obtain a university degree. One way to address this issue is to attract international talents, and that is exactly what Alexandra Neczliová, a Youth Goodwill Ambassador, aims at doing.
26 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
STUDENTERLAUGET & STUDIELIV
Alexandra Neczliová is from Slovakia, but she came to Denmark one and a half year ago to start her university studies in this Scandinavian country. The 20-year-old student of Economics and Business Administration at Aarhus University, School of Business and Social Sciences, describes the job as a Youth Goodwill Ambassador without hesitations: “As an ambassador my task is to promote Denmark as a prestigious study and career destination.” More than 200 international students currently studying in Denmark are part of the project, and together they represent 50 different countries. The goal of the project is to attract and retain talents from countries around the world, and according to Alexandra Neczliová the ambassador’s status as “a student” means a lot: “We tell a first-hand story because we went through all the stuff ourselves,” Alexandra says. Unlike (old) professors, she knows exactly what it feels like to be a new student in the middle of a Danish-speaking jungle – finding accommodation, selecting courses and pronouncing weird vowels are all part of the package. TWO PERSPECTIVES The overall aim of the Youth Goodwill Ambassadors is, simply, to get talents to go to Denmark. Through ambassadors such as Alexandra Neczliová, the project seeks to attract and retain international students, and in the end, this should secure Denmark’s position as an innovative country. However, the Danish universities also feel the effects of the project on the everyday life and study environments of the universities. Coming from other countries, the international students have another understanding of and approach to issues than Danish students, and Alexandra Neczliová thinks that this should be seen as a benefit. A combination of different perspectives might pave the way for new possibilities: “If you have an international perspective and a Danish perspective they can be very different. But when they are put together they might create a better solution than they would have done alone. And in that way both sides learn something,” she clarifies. After arriving in Denmark and commencing her studies at Aarhus University, School of Business and Social Sciences, the Slovak student of Eco-
nomics and Business Administration has noticed how the welfare state makes this country so very different from her home country: “In Denmark, you are used to high living standards, and Danish students always have almost everything,” she says. And even though this sounds positive, it can actually work as an obstacle: “When Slovaks have to solve problems, they look straight forward, whereas Danish people find
“I love how you think about every single detail in Denmark. You even have traffic lights for bikers.” some stuff here, some stuff there, and then they want to mix it all together to get the perfect solution,” Alexandra Neczliová elaborates. As a result, Danes sometimes make things a bit too complicated, Alexandra points out. On the other hand, Slovak people face the facts and approach issues more directly. DANISH DETAILS With the title, ‘Youth Goodwill Ambassador’, Alexandra Neczliová works to get more Slovak students to come to Denmark. The job as an ambassador is unpaid, but the project offers funding for any initiatives the ambassadors might have: “We can apply for grants to travel to our home countries and make events about studying in Denmark,” Alexandra Neczliová explains. With three other Slovak Youth Goodwill Ambassadors, she visited a big study fair in Slova-
kia. To promote Denmark to the 10,000 visiting students, the ambassadors had a little booth and held a Danish pub quiz night. Besides this big event, the Slovak students have also created the ‘Study in Denmark: Slovakia’ Facebook page, and they are in contact with the Danish embassy in Slovakia. Other Youth Goodwill Ambassadors also write blogs or use Instagram to tell about life in Denmark. And the job they are doing seems to work: “At the moment, I am in contact with around 15 or 20 Slovakian students. Some want to know more about Denmark before deciding where to study, and others have already chosen Denmark as their destination and are now asking for help with different application forms,” Alexandra Neczliová says. According to the Slovak student of Economics and Business Administration, Denmark was a perfect match for her. Usually, the word “Denmark” makes Slovaks think of a cold country inhabited by Vikings paying high taxes, but Alexandra Neczliová sees the Scandinavian country as so much more: “I chose Denmark because of the high quality of education, the welfare state and the many opportunities I would never have had, if I stayed back home,” she says. An important aspect of the Youth Goodwill Ambassador project is not only to attract students but also to keep them here, when they have finished their studies – otherwise Denmark will still be lacking highly educated people. Alexandra Neczliová says that her future plans depend on where she gets a job, but her first priority is without question to stay in Denmark after getting her Master’s degree. After one and a half years on Danish soil, she has fallen in love with the country: “I love how you think about every single detail in Denmark. You even have traffic lights for bikers. And things like that just make a huge difference,” she concludes.
27 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: SØREN OTTO // DESIGN: NICOLINE KARLSEN
ERHVERV
PH.D.
Er en ph.d. nørdernes holdeplads eller en gylden middelvej til at kombinere studie- og arbejdsliv efter endt kandidat? Sune Lauth Gadegaard har udsat erhvervslivets kald til fordel for en ph.d., og han er ikke i tvivl om, at han tager det rigtige valg.
28 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
ERHVERV
- DEN ALTERNATIVE VEJ EFTER STUDIERNE Når kandidaten er i hus, kalder livet udenfor universitets vægge. Eller måske ikke? For nogle studerende er kandidaten ikke endestationen, men nærmere byggestenen til en ph.d. Mange forestiller sig dog, at ph.d.-studerende bare sidder på et kontor og læser artikler for så at referere selvsamme artikler i deres egne artikler. Men hvad er op og ned på en ph.d.? Hvordan bliver man det og hvorfor? Hvad laver man i de tre år, man studerer, og kan man rent faktisk bruge den til noget bagefter? For at finde hoved og hale i ph.d.-livet har Commerciel Magazine snakket med 26-årige Sune Lauth Gadegaard. Han påbegyndte sidste år en ph.d. i operationsanalyse, som ifølge ham selv er ”et grænseland imellem matematik, økonomi og datalogi.” Det var under sin kandidat i matematikøkonomi, at Sune indstillede radaren på en ph.d.: ”Vi lavede et projekt, hvor vi fik nogle rigtigt gode resultater, som jeg gerne ville arbejde videre med,” fortæller han. At få lov til at lave sit eget projekt om til en ph.d. kan være svært, og Sune startede da også oprindeligt et andet sted: ”Da jeg havde indset, at jeg gerne ville læse en ph.d., henviste min vejleder mig til et eksternt finansieret projekt, som jeg egentligt synes lød fint. Det gik dog hurtigt op for mig, at det mere var tanken om at være ph.d., der motiverede mig, frem for lige netop dét projekt,” fortæller Sune. Han formåede at overbevise sin vejleder om, at hans projekt var værd at arbejde videre med, og universitetet besluttede at investere i det: ”Ph.d.-projekter kan være stillinger, man søger. De vil ofte være eksternt finansierede. Man kan også gøre, som jeg endte med at gøre: bede skolen om at finansiere et projekt, man selv fremlægger,” beretter han. Sune fortæller, at der som sådan ikke er noget krav for at blive optaget på en ph.d.: ”Det kræver ikke et bestemt gennemsnit, men der vil nok alligevel blive kigget på eksamensresultaterne. Derimod kan det være en god idé at søge om finansiering til ens projekt, enten fordi det kan hjælpe en med at blive ansat eller give nogle muligheder, som ellers ikke kunne lade sig gøre,” erfarer Sune og beretter, at han lige har modtaget et legat, som gør, at han til efteråret kan tage til England og forske i fire måneder.
Ph.d. som arbejde Ph.d. er den højeste grad af uddannelse, man kan tage indenfor det danske universitetssystem. Derfor kan det også anses for at være nørdernes holdeplads, men det er ikke indtrykket man får, når Sune fortæller om et arbejdsmiljø placeret et sted imellem studielivet og arbejdslivet: ”Jeg er ansat af universitetet som enhver anden er ansat af deres arbejdsgiver, og jeg får også løn derefter,” fortæller Sune og peger på, at det kollegiale derimod er mere som studielivet: ”Vi sidder tre ph.d-studerende her på kontoret - og endnu flere på gangen. For ikke så længe siden afholdtvi Tour de Office, hvilket var en kæmpe succes,” griner Sune og leder opmærksomheden hen på den famøse kollegie-fænomen, Tour de Chambres. Udover det kollegiale er Sune også glad for forskningsdelen af sit job: ”Det bedste ved at læse ph.d. er det selvtillidskick, man får, når man sparker til litteraturen og gør det bedre, end eneller anden professor på et stort, fint universitet,” fortæller han.
”Det bedste ved at læse ph.d. er det selvtillidskick man får, når man sparker til litteraturen og gør det bedre end en eller anden professor på et stort, fint universitet En anden arbejdsopgave som følger med, er at undervise studerende, hvilket Sune også finder meget glæde i: ”Under min ph.d. skal jeg undervise i 840 timer. Jeg har undervist i Management Science Models for HA. Jeg synes, det er utrolig interessant at undervise, og når man kan se, at et lys går op for ens elever, er det det hele værd,” siger Sune med et stolt smil. Både undervisning og dét der følger med, såsom retning af afleveringer og eksamener, kan dog hurtigt presse arbejdstiden op. Men Sune er glad for, at hans hverdag er så skiftende, som den er: ”Arbejdsbyrden er meget periodebestemt. I løbet af de tre år skal jeg skrive tre-fire artikler, og som med så meget andet bliver det altid hektisk, når man nærmer sig deadline,” fortæller han og mener selv, at hans gennemsnitlige arbejdsuge er på 40 timer. Fleksibiliteten i jobbet er et stort plus for Sune, efter han
blev far i 2012: ”Man er sin egen chef. Skal jeg noget mandag formiddag, kan jeg gøre det og så arbejde lørdag i stedet, hvis det er det, jeg vil,” siger han. En alternativ karrierevej Som alt andet i (universitets)livet, har en ph.d. en ende efter tre år. Derefter skal der findes et andet job, og her er Sune udmærket klar over, hvordan en ph.d. kan hjælpe ham: ”Jeg tror, det bliver nemmere for mig at få et arbejde med en ph.d. i bagagen, fordi man som ph.d. har bevist, at man kan specialisere sig indenfor et emne og gøre det med succes. Jeg er dog også ret sikker på, at en ph.d. ikke kan hjælpe mig til at få en bedre startløn i en given stilling, end en kandidat ville have givet mig,” mener Sune, der dog ikke ser startlønnen som særlig vigtig, eftersom det blot handler om at arbejde sig op. Hvis det står til Sune selv, vil han gerne blive i den akademiske verden, når hans ph.d. afhandling er overstået: ”Jeg kan vildt godt lide at undervise, og jeg får et kick af at flytte grænserne for litteraturen indenfor mit felt. Så jeg ville elske at få lov til at blive i Akademia,” siger han og fortæller, at han selv mener, mulighederne er gode for en ansættelse: ”Der er ikke ret mange danskere indenfor mit felt – operationsanalyse - og derfor burde jeg have en god chance for at kunne fortsætte via det, der hedder en post. doc-ansættelse, som er det næste skridt i vejen mod at blive professor,” siger han. Til slut understreger Sune, at han virkelig nyder det ekstremt fleksible arbejdsmiljø og det faktum, at han nu laver noget, han glæder sig til at stå op til hver dag: ”Min tidligere lærer sagde, at for at læse en kandidat skal man kunne noget – hvorimod man skal ville det for at læse en ph.d..
”Man skal kunne en kandidat, men ville en ph.d” Jeg har været heldig at få lov til at arbejde med lige præcis det projekt, jeg havde lyst til og er derfor i en position, hvor jeg virkelig gerne vil mit arbejde – og dér bør vi alle ende,” afslutter han
29 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
TEKST: ANDERS GRAMSTRUP // DESIGN: INGEBORG LUND
KULTUR
Brave New Capitalism Capitalism is like a raw beef: eatable, but not preferable for all. The capitalistic weather around the world is changing. Check it out.
Sports-capitalism GREAT BRITAIN: The economics of sport is a relative new phenomenon, but it teaches us real world fair play. Commercial sport has become one of the most visible manifestations of globalization. The growing market for professional athletes outperforms the market economy in upholding perfect competition. The sports capitalism opposes two downfalls in the market capitalism: monopoly is not possible and competitors need to be genuine to create balance – a predictable contest has limited entertainment value. The sports industry has excelled in nurturing competitive market conditions. The best of class are valued the most.
Communism no more, capitalism do more ITALY: The logic of competitiveness has undermined the illusions of the 20th century social democrats. Recently, the newly elected leader of Italy’s Democratic Party, Matteo Renzi, called for the government to be determined in implementing its economic reform package. The necessity of flexible labor markets and foreign investment has become absolute. Reduction of public expenditure and dismantling of workplace protections is a reality in financially distressed nations as Italy and Greece. Low-paid, short-term jobs accounts for more than a fifth of German employment. Do you want a job or not?
Handshake, the way to go CUBA: The death of Nelson Mandela led to a handshake between the longest serving head of government in the world (1959-2008), Communist, Fidel Castro and the President of the United States, Barack Obama. This has started speculations. The trading embargo between the two countries, enacted in 1960, may be at its final. The Cuban government has experimented with capitalism by opening up elements of the economy. An estimated 20 percent of the Cuban economy is in the private sector today. Human Rights Watch has recommended the United States to shift their policy from a regime change in Cuba to one that promotes reform and human rights aggressively. The power of the market, (sport), trade and travel is the way to go. Isolation, sanctions and embargos have not been a success.
Kilder: http://edition.cnn.com/2014/01/24/business/davos-sports-capitalism-real-world/index.html?hpt=ibu_r1 http://www.theguardian.com/commentisfree/2014/jan/12/europe-left-capitalism-social-democrats-reforms http://globalpublicsquare.blogs.cnn.com/2013/12/14/give-capitalism-a-chance-to-change-cuba/?iref=allsearch
30 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
STUDENTERLAUGET & STUDIELIV
NEWS MARK YOUR CALENDAR FOR CLUB KLUB DANCEHALL ON MARCH 21
NOBEL NIGHT ON MARCH 7
Do not miss out on Club Klub Dancehall on Friday, March 21! This evening, Studenterlauget and Club Klub present to you an awesome mix of funky beats and cheeky rhythms, all wrapped up in a cool package that most certainly will sweep you off your feet. The amazing line-up for the event includes Specktors, Klumben & Raske Penge, DJ Pelle Peter and yet another popular artist who is yet to be announced, so stay tuned! One thing is for sure: this line-up will definitely get the party going, making it a night to remember! So take your fellow students and friends by the hand and get ready to party the “dancehall” way! Tickets for the event must be bought in advance and are available online at www.webshop.studenterlauget.dk.
On March 7, it is time for yet another fabulous Nobel Night in Klub. ling! At this event, we truly celebrate the arrival of spring and all that comes with that season – warmer temperatures, birds singing, flowers and trees blossoming, sweet spring crushes and a fresh and flirty atmosphere. Spring fever is guaranteed to flourish among us in Klub.ling as this night will be full of flirt, fun and love. As usual, a smiling staff of students is behind the bar, ready to serve you tasty drinks and beverages at student friendly prices – and this night, you might want to try our very delicious Birds and Bees Set for you and someone special? Moreover, an energetic DJ and your fellow students will make sure that you have the time of your life! Doors open at 20.00, and the festivities will go on until 02.00. Entrance is free for SL members and 30 DKK for non-members.
APPLICATION DEADLINE FOR ACC 2014
NEW OPENING HOURS AT BOTH SL OFFICES
Do not forget to sign up for this year’s edition of Aarhus Case Competition, taking place in week 15! The application deadline is on Friday, March 7 at 12.00. Applications are done in teams of three people, and you can apply through the application form on ACC’s website. Each team must write an application (max one page) and enclose CV and marks of each team member. ACC is an annual competition for Nordic business students. The competition offers students a unique opportunity to experience and try out real management tasks, present in front of professionals, win prizes and expand their networks. You can find further information on the concept and sign up on ACC’s website: www.aarhuscasecompetition.com.
Both SL Offices have new opening hours. At the SL Office at Campus Fuglesangs Allé, the opening hours are: Monday-Thursday 9.00-15.00 and Friday 9.00-14.00. At the SL Office in Nobelparken, the opening hours are: Monday-Friday 11.00-14.00. Remember that at both SL Offices, we offer all kinds of services needed for your student life, including smart and simple print facilities that offer many new advantages and possibilities for you to try out. Moreover, our student staff is always ready to help you and answer any question you might have. We look forward to seeing you in one of our two offices!
SIGN UP FOR ASPIRE CASE CAMP 2014 Do you want to improve your case solving skills and learn more about the concept of case competitions? Then Aspire Case Camp might be something for you! Aspire Case Camp is a workshop on the concept of case competitions, taking place in week 15, concurrently with the main competition Aarhus Case Competition. Here, participants will get the chance to work with different cases, and compete against each other on delivering the best solution. Signup for Aspire Case Camp 2014 opens on Friday, March 7 at 12.15, and closes when all seats are taken. Participants sign up in teams consisting of 2-4 students, and all team members must be enrolled at Aarhus University, School of Business and Social Sciences. You can sign up through the sign-up formula on ACC’s website: www. aarhuscasecompetition.com.
31 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
FOTO: LOUISE KOUSTRUP // TEKST: VIKTORIJA GORCAKOVAITE // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
ERHVERV
THE IMPORTANCE OF NETWORKING Theresa Blegvad, CEO of the international company Insights Nordic, provides an insight into how networking can lead to success – and why this buzzword, which has been mentioned so much, actually is important. Books are closed. Exams are passed. Grades have been published. Your eyes might be scrolling through the Jobbank advertisements as you might be looking for a new challenge within a couple of months. We all strive for the best and expect the best outcome while in university, however, only a couple of us are determined enough to make our dreams come true: ”You just have to find what inspires you and follow your passion,” Theresa Blegvad, CEO of Insights Denmark and Sweden, says: “Just go for it!” Even though snow storms might have made
“YOU JUST HAVE TO FIND WHAT INSPIRES YOU AND FOLLOW YOUR PASSION” the entrance to Insights’ office in Marselisborg slightly harder to reach, a CEO of the company starts her day drinking a cup of coffee inside the office while dreamily hazing through the window into the endless sea: ”My name is Theresa Blegvad, I am an entrepreneur, a loving wife, and a mother of three girls,” Theresa, 40, who is a CEO of the international company Insights, introduces herself. She is energetic, active, positive, has a long-term vision and has mastered networking which, according to her, does not only make her step out of her comfort zone, but also helps her to reach her goals: “I think that the word ‘networking’ has become one of the most widely used buzzwords both in workspace and in university. However, networking is exactly what you should do if you want to achieve something, for example, to get a dream job,” she explains with a smile. 32 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
ERHVERV
NETWORKING = SUCCESS Theresa has taken a rather practical approach to her career, since at the age of 20 she started working in an international company, where she was responsible for selling vegetable fat. Yet, at one point, it was not enough – and that is what brought her to the university: “When I was 20, I got a job at an international organization. It was a company here in Aarhus, where I ended up working for many years in a row. Meanwhile, I would try to establish more connections both within and out of business,” she says: “I am a person, who value networking and relationships. It is easy for me. I just love to be around people that can bring ideas to the next level. I think that everyone should realize the value of networking and try to get better at it. The more people you know, the more people you can rely on. The more people you can rely on, the better the result is,” she explains and continues: “If I had to give an advice for students, I would
tivities. After having children, I decided that, now, finally, it is time to go for what I am really passionate about: people development, HR,” Theresa says about her turn of life: “I chose to be self-employed 11 years ago. Back then I wanted to try something new and follow my dream. So in fact, I chose so because of my girls. I thought I needed to make a career change and go for my real passion,” she explains with a smile on her face: “I wanted my children to have a successful, educated, interesting mother, and I changed my directions to be so.” SNAP UP A FISHTAIL “You know, I think that hardships make us stronger,” says Theresa: “I think that certain challenges can make us move forward, especially if we set up a challenge
for ourselves,” she says, explaining that when she started working at Insights, it was very hard for her to establish a stable ground for business, since the company did not have that many clients back then: “One of the hardships, I faced back then, was networking. It was challenging because I had to develop the business, even though, back then, the company did not have many clients, and it was hard to keep it running.” “So how does one manage to catch a slippery fish on its tail?” “You do not just chase opportunities. You create opportunities. You plan your tactics. Meet the people you need to meet. Greet everyone and live a life full with love and passion,” Theresa says and wonders: “A lot of people are driven into jobs because they want to earn a lot of money, but they do not
“I DO NOT THINK THAT PLAIN THEORIES LEARNED AT SCHOOL CAN MAKE YOU A GREAT EMPLOYEE, BUT YOUR AFTER-CLASS ACTIVITY, YOUR INTERESTS AND YOUR SKILLS CAN” say that you should do all you can to get to know interesting people having the same passion as you. Those people can inspire you and help you move forward,” she says and adds that developed networking skills have helped her to meet the most inspiring people, who were able to help her move forward: “Due to the networking skills and hard work, I have reached my goal,” she says with a big smile, which only supports her thought. NEVER STOP LEARNING Theories learned at school only stay theories if they are not adapted to the workspace and do not result in practical experience. That is the reason why the interviewee claims to have always wanted to get “hands on experience”: “I thought; ‘I’m young, full of energy and willing to add value’,” she says, when asked why she decided to work – and study afterwards: “I do not think that plain theories learned at school can make you a great employee, but your after-class activity, your interests and your skills can,” she points out: “Back then, when I started, getting a job at a young age was beneficial for me in order to realize what I want from my life and career. Some students take a gap year before high school or during their university studies, and I decided to go straight to the workplace, learn from doing and educate myself, when I finally realized my true passion,” she explains. “How come you decided to change your career path, educate yourself and start something totally new?” Theresa seems to be quite honest about the biggest changes in her life occurring after she gave birth to her daughters: “To be honest, while I was working in my previous job, I got my three girls in 14 months, and I quit. In my spare time, I used to be involved in a number of organizations and did a lot of social ac-
SHORT ABOUT THERESA BLEGVAD Board member at Studenterhus Aarhus, DBU Jutland and a theatre school A Young Company Leader of the year (2007) Director and co-owner of the consulting firm Insights Nordic. Insights Nordic is an HR Consultancy company, specializing in people development. Today, you’ll find Insights Nordic in more than 20 countries around the world
enjoy what they do. I think you have to work for your dream position and do everything that needs to be done. It is important to follow your heart and never stop. Even a baby step towards your goal is better than none,” she explains. HAPPINESS FORMULA When asked about the formula of happiness, Theresa Blegvad says that one should always enjoy the job: “While at the university, we all learn different subjects. That should lay the ground of understanding what you enjoy. This should be followed by some research in the field and, luckily, maybe a volunteering position or some kind of after-class activity, where you could get some deeper knowledge and figure out what you actually want,” Theresa says and continues: “There are a lot of people who end up having a job, but then they realize that it is not what they like, even though they might have studied for 3-5 years,” she says: “But even in a dream job you will have some hard times. Of course, there are times when you have to be there for your team and help others instead of just doing what you like, but when you do what you love to do – then it is easy to keep yourself motivated,” Theresa points out. She adds: “And also, talking about spirituality: what is essential in our lives? Love and passion. It is important to follow your heart. And once again, know who you are, what you strive for and what you are aiming at. It helps to set the focus and work towards your goal,” she says taking a notebook in her hands, probably planning the next meeting. 33 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
3
PROGR AMMES IN EN GLISH
Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_ læs mere på www.cand-it-vest.dk
KLUMMEN:
MÅ VI GODT SPISE RACISTISK SLIK? Den politiske korrekthed når konstant nye højder herhjemme. Men gør det overhovedet nogen forskel, at vi finder på nye ord for det, vi mener?
Du kan ikke længere møde en negerkonge, en skraldemand eller en flok handicappede, når du træder ud af hoveddøren eller blæser nyhedsavisen op på skærmbilledet. Til gengæld kan du sagtens støde på en sydhavskonge, en renovationsarbejder eller en flok mennesker med handicap. Politisk korrekthed er blevet et redskab, en slags mølle eller tombola, som rydder op i vores sprog, kultur og traditioner af frygt for, at folk skal føle sig stødte i vores selskab. Vi kan selvfølgelig hurtigt blive enige om, at der findes ord i vores sprog, som må opfattes nedsættende i enhver sammenhæng - men vi er derude, hvor helt almindelige ord med beskrivende karakter pludselig skal stemples som stødende. Juletræet er røget i nogle børnehaver og folkeskoler og vers i ”Et barn er født i Betlehem” er nogle steder blevet skrottet til fællessang, fordi de opfattes som værende for kristne og dermed potentielt stødende over for muslimske tilskuere. Dansk Folkeparti kalder det overgreb på dansk kultur, og selvom Dannebrog svajer kraftigt i partikontorets baghave, kan der alligevel godt være lidt om snakken: For hvad kommer der til at ske med dansk kultur og identitet, hvis vi konstant insisterer på at tilpasse os til de, der kommer hertil fra andre lande og kulturer? Bevares, der er da helt sikkert dele af dansk kultur, som gerne må ryge i svinget; opskriften på pebernødder kan vi for eksempel godt ofre til Guden for politisk korrekthed - for en kage, der er lige så tør som bunden af et papegøjebur, har alligevel ikke tænkt sig at gavne os på sigt. Men pebernødder eller ej, så ender vi med en homogen kultur, hvis den konstant skal tilpasses internationale samfund. Og kunne man nogensinde forstille sig, at eksempelvis græsk, tyrkisk eller spansk kultur ville skrotte fetaosten, kebabben eller paellaen, fordi en gruppe danske tilflyttere følte sig stødt? Et rungende nej presser sig på. Kulturtilpasning som følge af politisk korrekthed ligner et dansk, eller i hvert fald nordisk, fænomen. RACISTISK HARIBO-SLIK Ja, du læste rigtigt. Haribo har skrottet negerhovedet, eller Masken, som den er kommet til at hedde, i Skipper Mix-posen, efter både danske og svenske forbrugere har klaget over, at slikken karikerer stereotyper: ”Jeg troede, vi var kommet til den konklusion, at brugen af karikaturer af mennesker af forskellig oprindelse ikke er ok?” skrev en oprevet svensk Maskespiser på Haribos Facebook-side. Og det er netop den tankegang, der også i sin tid fik Negerkysset omdøbt til en Flødebolle. Ikke alle deler dog holdningen: ”Man skrotter da ikke en mangeårig succes, bare fordi nogle få kunder er snerpede og elsker nidkær overdrevet politisk korrekthed,” kvitterede en anden Haribo-spiser på Facebook-siden. En person, der er flyttet til Danmark fra et andet land, er ikke længere en indvandrer. I stedet hedder det sig, at personen bare har en ’anden etnisk herkomst’, for det er en meget bedre måde at sige det på. Vi vælter os i kunstneriske omskrivninger, tilpasser vores traditioner til andre kulturer, bandlyser sliknavne, fordi de lyder racistiske og træder varsomt, når vi vil bruge almindelige ord, som ellers aldrig har haft en stødende karakter, fordi vi frygter, at nogen skal føle sig stødte. Faktum er bare, at folk altid vil kunne finde noget, de føler sig fornærmede over i samfundet. Så ligegyldigt hvor indædt vi kæmper for at homogenisere vores kultur, må kampen om evig enighed i demokratiet siges at være tabt på forhånd. Og måske er der netop grobund for, at folk føler sig stødte i øst og vest, fordi vi er så villige til at foretage kollektive indgreb på det danske sprog?
35 COMMERCIEL MAGAZINE // MARCH 2014
FOTO: BENJAMIN LUND // TEKST: MARIA-LOUISE MORTENSEN // DESIGN: MICHAEL YDE NIELSEN
KULTUR
FÅ NYE REDSKABER TIL JOBSØGNING OG KARRIEREPLEJE – HVER MÅNED
Uanset om du er studerende, nyuddannet eller har en lang karriere bag dig, er der hård kamp om jobbene. Dit drømmejob kommer ikke af sig selv, og når det kommer, skal du løbende gøre dig fortjent til at beholde det.
TILMELD DIG VIND INDEN 31/5 OG
* , 10.000
Career Toolbox™ er et gratis tilbud fra CA a-kasse til alle, der vil stå bedre i kampen om drømmejobbet. Tilmeld dig vores månedlige inspirationsmail – så får du hver måned inspiration og øvelser inden for jobsøgning, hverdag, netværk, kompetencer og karriere.
Læs mere og tilmeld dig på
.dk w w w.c a 90 45 T lf. 3 314
*Præmien udbetales som et gavekort. Ved deltagelse giver du samtidig CA lov til at kontakte dig med studie- og karriererelevant information. Konkurrencen slutter 31/5 2014.
nnede i
udda For højt
livet
erhvervs
Commerciel_marts14
www.ca.dk/commerciel