Kære elever i 9 og 10 klasse

Snart skal I vælge ungdomsuddannelse, og for enkelte af jer er det et let valg. I kan se slutmålet. Lige siden, at I som femårige for første gang lod en hammer ramme søm, har I vidst, at I skulle være tømrer. Eller mens I legede med legoklodser, tænkte I, at det er det her, jeg vil gøre resten af mit liv, og I vælger den vej, der i sidste ende gør jer til ingeniører. Men for alle jer andre føles det muligvis som et nervepirrende valg.

En enkelt eller to voksne har sikkert fortalt jer, at det valg, I tager nu, udstikker retningen for resten af jeres liv, og jeg kan godt forstå, hvis der så er tusind spørgsmål, der suser rundt i hovedet på jer. Hvis det er resten af jeres liv, der bliver afgjort nu, skal I være absolut sikre på, at I tager det rette valg.

Men det behøver ikke være så nervepirrende. Rigtigt mange går ikke den lige vej. De fleste, jeg kender, har haft sabbatår og fjumreår, taget på højskole, de er begyndt på en uddannelse og så begyndte de på en anden, de arbejdede i en periode i et supermarked, og så brugte de deres lønninger på at finde deres sjæl i Nepals bjerge. De har arbejdet som murerarbejdsmænd, så sveden drev, og for nogen blev det deres levebrød, for andre var det bare en hjælp til at finde den rette vej. De har frygtet, at de ikke slog til, de har haft tvivl om, hvad de skulle, og de har begået fejl, og de har opdaget andre veje, end de allerede kendte, der førte dem til, hvor de er i dag. Det er først, når man prøver tingene af, at man opdager, hvad man kan lide.

Måske kan jeres valg sammenlignes med at tage på cykeltur. Nogle af jer ved, hvor I skal hen. I skal til badesøen. I skal bare følge skiltene mod badesøen, til I når frem. Det er ligetil. Andre af jer ved endnu ikke, hvad destinationen skal være. I kører lidt derudaf. I stopper op, hver gang I bliver nysgerrige, det bliver en lang cykeltur, og til sidst ender I også ved badesøen. Efter en så lang cykeltur har I virkelig lyst til en dukkert, så I er endt det rette sted. Men cyklisten, der cyklede direkte dertil, må trods alt være gladere for at være ved badesøen? Hun var jo aldrig i tvivl om, hvor hun skulle hen. Nej, hvorfor skulle hun dog være det? Det er den samme badesø, og måske lærte I, der ikke kørte den lige, noget af turen dertil- at bruge kort og at stille de rigtige spørgsmål til dem I mødte. Det handler ikke om, at I skal være absolut sikre I jeres valg af ungdomsuddannelse, men at I får det bedste ud af det valg, I ender med at tage. Gør jer umage og knokle igennem. Og nyd det rigtig meget. Glæd jer. I vil sikkert få ti-tusind gode råd. Husk at det er jeres valg. Muligvis er der voksne og kammerater, der fortæller jer, hvordan I er. I er jo sådan nogle der …, I kan selv udfylde resten, men et valg, som I træffer, fordi andre har taget det på jeres vegne, føles sjældent rigtigt. Lad lysten drive værket. Det, man kan lide at gøre, er ofte det, man bliver rigtig god til. Så hvis du elsker at være ude i naturen, bør du nok ikke vælge en uddannelse, hvor du er inden for hele tiden. Jeg siger ikke, at I ikke skal lytte til råd og vejledninger. Det skal I. I skal lave et forarbejde, så det ikke bliver en automatreaktion a la min storebror gik i gymnasiet, og derfor skal jeg også i gymnasiet.

Besøg de forskellige uddannelsessteder. Snak med de elever, der allerede går på de forskellige uddannelser. Tøv ikke med at spørge om alt. Til de af jer, der er bange for at virke dum, lad mig dele en sandhed: Når du spørger andre om råd, så vil dem du spørger tænke, at du er klog, fordi du spørger netop dem til råds. Nyd at I kan tage en uddannelse, der åbner så mange døre, der gør jeres liv rigere og sjovere. Uddannelse fortryder I aldrig.

Med kærlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil, Børne- og Undervisningsminister