2 minute read
HF-voxpop: Mikkel Højvælde Nielsen
1. Navn og alder? Mikkel Højvælde Nielsen, 21 år.
2. Hvilken uddannelse går du på? 2. HF, Frederiksværk Gym og HF – Fagpakke ”Pædagogik og samfund” (samf B, psyk C, musik B).
Advertisement
3. Hvorfor HF? Startede egentlig på HTX, men det var for svært. Ville gerne være programmør. Men har fået øjnene op for musik og dansk og pædagogik. Pga min alder (21 år) blev jeg rådet til at tage HF fremfor STX, da der her ville være flere på min egen alder.
4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse? Socialt fællesskab, at trives godt i klassen. Og det gør jeg her!
5. Hvad fylder meget på din uddannelse? Det er rart at komme i skole, at have en lærer, der forventer noget af mig. Derfor er denne corona-tid svær, for det er svært at motivere sig selv uden den fysiske kontakt i klasseværelset.
6. Hvad synes du, er særligt spændende ved uddannelsen? Helt ærligt, så er det at have musik. Mange andre fag er tunge, men at have musik er nærmest en pause fra det hårde og er mere hyggeligt. Kreative fag elsker jeg.
7. Er der noget, du ikke er så glad for? Nogle gange kan det ikke mærkes, at lærerne taler sammen om de skriftlige afleveringer – så får vi mange opgaver for i samme uge. Man er nødt til at prøve at nå det, men det er hårdt. Heldigvis har vi nogle oprørske typer i klassen, som siger fra overfor lærerne, og så rykker de afleveringerne.
8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, når man vælger denne uddannelse? Man skal ikke vælge HF bare for at få færre lektier, for der er en hel del. Man skal vælge den, fordi man kan tage den på to år i stedet for tre. Men man kan jo godt supplere sine fag efter de to år, og så er den lige så adgangsgivende som STX. 9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen? Man skal være mere med i timerne. I folkeskolen er der meget selvarbejde – men på HF er der mere samarbejde. Det gør, at man bruger sig selv mere. Det er jo en ungdomsuddannelse, som skal gøre os klar til at blive voksne.
10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier? Ca 1 time om dagen.
11. Hvad skal du bruge uddannelsen til?
Overvejer it-teknolog eller folkeskolelærer.
12. Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du?
Arbejder for et spilfirma i USA som programmør eller animationsdesigner eller grafisk designer. Jeg elsker at arbejde kreativt.
Noget for unge med særlige behov
Specialkompasset er en uddannelsesmesse og et magasin for unge med særlige behov.
Her kan du læse gode historier om unge i gang med uddannelse og job på særlige vilkår.
Messen foregår i september i Roskilde og magasinet udkommer 2 gange om året i hele landet.