2 minute read
HF-voxpop: Katrine Jul-Rasmussen
1. Navn og alder? Katrine Jul-Rasmussen, 22 år.
2. Hvilken uddannelse går du på? 3-årig HF.
Advertisement
3. Hvorfor HF? Jeg var stoppet på en anden uddannelse, på grund af stress. Så blev jeg anbefalet denne nystartede form for HF, med et ekstra år.
4. Hvad var det mest vigtige for dig, da du skulle vælge uddannelse At det skulle være en uddannelse, som kan hjælpe mig videre på en videregående uddannelse. Den skulle kunne give mig nok tid til skolearbejdet, så jeg kan nå igennem det faglige stof i et tempo, så jeg når at forstå det 100%.
5. Hvad fylder meget på din uddannelse? At der er tid nok og plads nok til alle. At der er mulighed for at kunne samarbejde om opgaverne, så vi når i mål på den bedste måde muligt.
6. Hvad synes du, er særligt spændende ved uddannelsen? De forskellige fag vi kan vælge imellem, og at vi i dialog med vores lærere, kan være med til at bestemme, hvad vi skal arbejde med, så det er så interessant for os som muligt.
7. Er der noget, du ikke er så glad for? Afleveringer, men det er en del af læringsprocessen, så det er ok.
8. Er der noget, man skal være særligt opmærksom på, når man vælger denne uddannelse? Man skal være med opmærksom på, at uddannelsen er præcis den samme som den 2-årige HF, bare strukket ud over et ekstra år. Hvis man ønsker at blive lynhurtigt færdig, så er denne uddannelse måske for lang.
9. Hvordan er undervisningen i forhold til folkeskolen? Sværhedsgraden øges langsomt, så man kan følge med. Det er kun nogle af fagene, man har haft før, hvor sværhedsgraden bliver hævet. De andre fag, som man ikke har haft før, har lærerne god forståelse for, at det først er noget, vi skal i gang med at lære.
10. Hvor lang tid bruger du på opgaver/lektier? Lærerne skriver elevtimer på lektier/ opgaver, så man skal egentlig bare holde sig inden for de timer, så er opgaverne ret overskuelige. Allerhøjest er det 8-10 elevtimer om ugen, men det kan også være mindre. Kun ved de helt store opgaver, har jeg brugt mere tid.
11. Hvad skal du bruge uddannelsen til? Muligvis læse videre som indretningsarkitekt. Efter jeg startede på denne uddannelse, har jeg dog fået øjnene op for, at der også er helt andre fag, der interesserer mig.
12.Hvis du selv kunne vælge frit fra alle hylder, hvor er du så ansat om 10 år, og hvad laver du? Muligvis som indretningsarkitekt, hvor jeg kan gå amok med kreative løsninger for kunderne. Generelt set skal jeg bare arbejde et sted, som kan udfordre mig i mit fag og give mig nogle frie tøjler, så jeg kan finde på nytænkende løsninger.
Liniefag: • aG ts nor mo i
- bliv kok i din egen restaurant
• Bag nok/e dit ro
- åben dit eget konditori
• uM is rek
- med bandet på turné
• ropsE t
- talentudvikling
• doM e& iseD gn
- design dit eget tøj